Færøerne og havforskning - Viden (JP)

10 

A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 4 

H A V F O R S K N I N G 

Færøerne og 

havforskning 

- om BIOFAR 

Selv i det bedst undersøgte af de tre store Oceaner, Atlanterhavet, 

er der megen ny viden at hente. Det har erfaringerne fra et stort forsknings- 

projekt ved Færøerne vist. Bundfaunaen omkring øerne rummer stor 

artsrigdom, specielle dyresamfund og økologiske overraskelser. 

Af Ole Secher Tendal 

■ På grund af klimaændringerne 

og den ofte katastrofeagtige 

udvikling i fi skebestandene 

i Nordatlanten har Det 

færøske Hav været i fokus for 

mange videnskabelige arbejdsområder 

gennem de seneste tiår. 

Færøerne ligger nemlig midt i 

det nordøstlige Atlanterhav, i 

grænseområdet mellem de arktiske 

og de koldt tempererede 

havområder. Inden for korte 

afstande kan man her i naturens 

eget »laboratorium« studere de 

marine organismers udbredelse 

i forhold til forskellige temperaturer 

og dybder, og deres biologiske 

reaktioner på ændringer i 

omgivelserne. 

BIOFAR 

Den store forskningsindsats har 

betydet, at vor viden om Det 

færøske Hav er øget betydeligt. 

Forskere med speciale i havvandets 

egenskaber har kortlagt 

vandmassernes bevægelser og 

regnet på strømmenes udvikling. 

Geologer har kortlagt 

havbundens overfl adestruktur 

og undersøgt borekerner samt 

rekonstrueret klimaændringer 

gennem de sidste 250.000 år. 

Biologer har målt produktion 

og omsætning i vandsøjlen, og 

undersøgt partikeludfældning til 

havbunden, mens fi skeribiolo- 

Et af de anvendte redskaber under BIOFAR, den store, 2 meter brede skalskraber. 

ger har fulgt svingninger i fi skebestandene. 

I 1987 startede projektet 

BIOFAR (BIOlogy of FARoese 

benthos Undersøgelser over 

Færøenes bunddyr) som et samarbejde 

mellem nordiske zoologer 

(se boks). Det overordnede 

formål med projektet er at skabe 

oversigt over havbundens fauna 

af hvirvelløse dyr omkring Færøerne. 

I den hensigt har biologerne 

arbejdet fra tidevandslinjen ned 

til 1000 m dybdekurven hele 

vejen rundt om Færøerne. Prøverne 

blev taget med redskaber 

fra skibe og småbåde og, på lavt 

vand, af dykkere. De blev derefter 

sorteret ud på dyregrupper 

og sendt til specialister til identifi 

kation og beskrivelse. 

BIOFAR har i tidens løb fået 

tilslutning fra stadig fl ere udenlandske 

kolleger og har udviklet 

sig til et internationalt projekt, 

hvor over 80 specialister og 

studerende fra 15 lande deltager 

i bearbejdelsen af prøverne. 

Projektet blev offi cielt afslut- 

Foto: Ole S. Tendal

↑ En fangst fra ca 350 m dybde vest for Færøerne med øjekoral fra en 

koralbanke, søtræ, risengrynskoral og store muslinger og svampe. 

tet i 2003 med afholdelsen af et 

symposium i Tórshavn. Der er 

udkommet over 100 publikationer, 

hvor BIOFAR materiale 

indgår, men yderligere afhandlinger 

er under udarbejdelse, 

og det kan vare fl ere år, før alle 

resultater foreligger. 

En mangfoldighed af arter 

Undersøgelserne af materialet 

har foreløbig udmøntet sig i en 

faunaliste med ca. 1800 arter. 

Af disse er ca. 550 nye for Færøerne 

og 56 nye for videnskaben. 

Når alt materiale er bearbejdet 

ventes listen at komme til at 

omfatte mellem 2000 og 2500 

arter. 

Vi kan adskille tre artsgrupper 

i bundfaunaen. Den ene er 

arktisk fra Norske- og Polarhavets 

dybvand. Den anden 

er koldttempereret på lavere 

vand fælles med kystområderne 

i Vesteuropa, Sydisland og til 

dels Maine og Nova Scotia i 

Østamerika. Endelig er der en 

gruppe fra det nordatlantiske 

dybhav syd og vest for Færøerne. 

Med de nye fund har vi 

revideret de geografi ske grænser 

for mange arters kendte udbredelse. 

Denne viden kan være 

med til at øge vores forståelse 

af de enkelte arters økologi og 

af faunaens indvandrings- og 

udviklingshistorie. 

En sammenligning med fau- 

En typisk prøve med skalgrus fra ca. 

100 m dybde på vestsiden af Færøerne. 

Det tager lang tid at sortere den slags 

prøver, men der er mange dyr i dem. 

→ 

natal for andre koldttemperede 

områder viser, at Færøerne ligger 

godt til: Norge 3400 arter, 

Grønland 2300, og Gulf of 

St. Lawrence i Canada 2200. 

Omkring Island er projektet 

BIOICE i gang og vores skøn 

er, at der vil blive fundet ca. 

2500 arter. 

Øjekorallen 

- et nationalt naturklenodie 

På det første togt med havundersøgelseskibet 

»Magnus Heinason« 

blev vi overraskede over 

at fi nde store klumper af øjekorallen, 

Lophelia pertusa, der 

overhovedet ikke var nævnt i 

den zoologiske litteratur om 

Færøerne. Besætningen fortalte 

imidlertid, at færøske fi skere 

udmærket kender korallerne, 

som ofte beskadiger trawlernes 

net. Vi sendte derfor et spørgeskema 

ud til færøske trawlerkaptejner 

og bad om oplysninger 

om koralforekomster, og i øvrigt 

også om store havsvampe, som 

fi skerne har de samme problemer 

med. 

På baggrund af de indkomne 

oplysninger og vore egne fund 

kortlagde vi koralbankernes 

forekomst rundt om Færøerne. 

Øerne ligger på et plateau, og 

korallerne fi ndes langs dettes 

kant, på dybder mellem 250 og 

450 m. Beregninger viste, at de 

største forekomster er knyttede 

Foto: Ole S. Tendal 




BIOFAR 

BIOFAR projektet blev udformet i 1987 i et samarbejde mellem nordiske 

zoologer. De overordnede mål var at opbygge en moderne oversigt 

over den færøske bundfauna og på en række områder at placere 

denne i en nordatlantisk sammenhæng. Der blev lagt særlig vægt på 

faunaens sammensætning, geografi ske udbredelse, dybdefordeling, 

relationer til klimazoner og havstrømme samt indvandringshistorie. På 

et senere tidspunkt blev også botanikere inddraget, der undersøgte de 

tilsvarende forhold for havalgernes vedkommende. 

De overordnede formål med projektet: 

1) At skabe en artsliste for den færøske bundfauna af hvirvelløse dyr 

og detaljerede oversigter over arternes udbredelse inden for den færøske 

økonomiske zone, ned til 1000 meter dybdekurven. 

2) At grundlægge et laboratorium på Færøerne til forskningsmæssigt 

og oplysende arbejde med bundfaunaen. Laboratoriet blev oprettet i 

bygden Kaldbak, ca. 20 km fra Tórshavn. 

3) At opbygge en repræsentativ samling af egne havdyr på Naturhistorisk 

Museum (Føroya Nátturúgrípasavn) i Tórshavn. Samlingen er nu 

formelt overført fra BIOFAR-projektet til Naturhistorisk Museum. Dette 

har imidlertid under de nuværende bygningsforhold ikke plads til den, 

og den fi ndes derfor fortsat på Kaldbak Laboratoriet, hvor den er tilgængelig 

for den internationale forskningsverden. 

4) At fremme internordisk samarbejde i større systematiske og biogeografi 

ske projekter. Dette viser sig nu ved yderligere deltagelse i togter 

med andre nationers skibe, livlig gæste-udveksling mellem de forskellige 

landes institutioner og samforfatterskab om publikationer. 

5) At træne nordiske studerende og yngre forskere i havbiologiske 

discipliner. Mange, særligt danske og norske, studerende har deltaget 

i togterne og arbejdet med materialet, og det har ført til en lang række 

specialer og fl ere ph.d. grader, samt forskellige typer af projekter. 

11

12 




Foto: Julian Gutt 

Færø Banke, 90 m. De to sorterer fi nt skalsand med få store dyr, bakken 

viser hvad der kommer ud af sådan en dynge, og undervandsbilledet viser 

to store søpindsvin, der graver sig gennem bunden. 

til områder, hvor der er særlig 

god vandbevægelse, fordi bølger 

dannet nede i vandmassen brydes 

mod havbunden. 

Det er kendt fra Norge og 

den franske atlanterhavskyst, at 

Færøerne 

koralbankerne er levested for 

mange andre slags dyr. I et studenterspeciale 

undersøgte vi 

derfor den tilknyttede fauna på 

to lokaliteter, og koralblokkene 

viste sig at rumme 300 andre 

Færøerne omfatter 1400 km 2 , mens den økonomiske havzone rundt om øerne dækker 274.000 km 2 og når 

dybder på over 3000 m. Dette store område ligger centralt i Nordøstatlanten, midt i Golfstrømmens varme overfl 

adevand, men også midt i den mere upåagtede udstrømning af iskoldt bundvand fra Norskehavet til Atlanterhavet. 

Det er forholdet mellem disse to strømme der bestemmer klimaet i havet omkring øerne og i kystegnene 

videre nordpå til Nordnorge og Spitzbergen, og ikke mindst fi skeriets muligheder. Den transporterede vandmængde 

er enorm; alene Golfstrømmen fører pr sekund mere vand end alle jordens fl oder tilsammen. 

Der er få større dyr, her den ottearmede koral dødningehånd 

(de uregelmæssige, orangefarvede klumper), en stor 

søstjerne, 3 søpindsvin, 1 sømus og nogle muslinger. 

Kilde: Bruntse, G. & O.S.Tendal, 2001 


dyrearter. Dog er det ikke som i 

troperne, at de mange dyrearter 

er tilpassede til kun at leve på 

korallen; de fi ndes alle sammen 

også på andre levesteder. 

I disse år er øjekorallen 

fremme både i videnskaben og 

i offentligheden, fra Nordnorge 

til Spanien. Koralbankerne er 

nemlig meget sårbare overfor 

trawling og mange steder allerede 

ødelagte. Arten som sådan 

er dog ikke truet. Store banker 

er imidlertid meget gamle; de 

norske er over 9000 år, og foreløbige 

målinger kan tyde på, at de 

færøske er endnu ældre. Antagelig 

indvandrede øjekorallen lige 

efter istiden, da Golfstrømmen 

fi k sit nuværende forløb, og den 

har været en del af faunaen lige 

siden. De store banker kan altså 

ses som nationale naturklenodier 

på linje med de 3000 år gamle 

kæmpetræer i USA og vore egne 

1000-årige ege. 

Kæmpesvampe - havbundens 

svar på »gamle Ole« 

Sammen med korallerne forekommer 

ofte talrige, store havsvampe, 

op til 1/2 m i diameter. 

Havsvampe er primitive, 

fl ercellede dyr med klumpede 

eller grenede kroppe, de fl este 

under 10 cm i diameter. Kroppen 

er gennemsat af et vandtransporterende 

kanalsystem. 

Vandet fi ltreres for fødepartikler


En af de store havsvampe, der 

danner “ostebund”. 

og leverer ilt, og bringer samtidig 

affaldsstoffer og dyrets larver 

ud. Fiskernes oplysninger sammen 

med vore egne fund viste 

os udbredelsen. Denne følger i 

store træk koralbankernes, men 

ligger oftest en smule dybere, 

250-600 m. 

Svampene tilstedeværelse 

påvirker strømmønsteret lige 

over havbunden. De har hulheder 

af forskellig slags og derved 

tilfører de lokaliteten en 

mængde mikrolevesteder, som 

udnyttes af andre dyrearter. 

Denne tilknyttede fauna blev 

også undersøgt i et studenterspeciale 

og viser sig at omfatte 

mindst 250 arter, hvoraf mange 

forekommer i store antal. Ligesom 

med koralfaunaen fi ndes 

disse arter også på andre levesteder. 

De færøske fi skere kalder 

kæmpesvampene for »ostur«. 

Ordet henviser til form og lugt 

hos nogle af de dominerende 

svampearter, som minder om en 

gammeldags ost, der har hængt 

i et klæde og »sat« sig. Ostur har 

vist sig at være et udbredt fænomen 

i hele det koldttemperede 

område og dele af det arktiske. 

Ostur er ligesom korallerne 

meget følsomme overfor trawling, 

fordi de vokser langsomt 

og synes at være meget gamle. 

Studier af nogle af arterne i 

akvarier og sammenligning med 


resultater fra undersøgelser af 

store svampe i Antarktis tyder 

på, at de store individer kan 

være fl ere hundrede år gamle. 

Masseforekomsterne af 

svampe er interessante ud fra 

fl ere synsvinkler. Hvis de lades 

i fred, kan de fungere som 

opvækst- og rekrutteringsområder 

for faunaen på nærliggende 

havbund, som er blevet trawlet. 

En direkte anvendelse kan 

også komme på tale. I svampenes 

indre dele lever der altid 

forskellige mikroorganismer, 

mest bakterier. De to organismetyper 

producerer hver for sig 

eller i samspil en række biokemisk 

aktive stoffer. Udtræk fra 

nogle tropiske svampearter har 



Grusbund på 400 m dybde, fuldstændig domineret af slangestjerner. I midten ses en snegl; med hoved og fod 

udstrakte. I kanten af billedet en udfoldet blomkålskoral. Billedet dækker ca. 0,9 m 2 . 

f.eks. vist sig at hæmme væksten 

i kulturer af visse typer af 

kræftceller. Denne side af koldtvandssvampe 

er kun sporadisk 

undersøgt. 

Fra det største til det 

mindste - korsetdyrene 

For 20 år siden fandt forskere 

ved Zoologisk Museum en 

ukendt dyregruppe, Loricifera, 

korsetdyrene, i prøver fra Frankrig, 

Middelhavet og USA. De 

er ganske små, under 1/2 mm 

lange, og hører til den faunakategori, 

man kalder meiofauna. 

Denne fauna omfatter dyr, som 

lever i hulrummene mellem 

havbundens sandkorn og skalstumper. 

Fordi de er så små, er 

Foto: Iben Heiner 

Korsetdyr fra Færø Banke. Til trods 

for deres ringe størrelse er korsetdyr 

meget kompliceret byggede. 

13

14 




Mudderbund forekommer sjældent ved Færøerne. Billedet stammer fra 

et lille område på 350 m dybde vest for øerne. Fladfi sken er en skærising. 

Bunden er i øvrigt præget af de opretstående søfjer og talrige huller 

hvori der lever krebsdyr. Billedet dækker ca 0,9 m 2 . 

både deres livsbetingelser og 

kravene til deres bygning, fysiologi, 

ernæring og forplantning 

helt forskellige fra dem hos de 

større dyr, makrofaunaen. 

Grupper tilhørende meiofaunaen 

er fundet fl ere steder ved 

Færøerne og særligt i skalsand 

på Færø Banke, vest for øerne. I 

studenterspecialer er her undersøgt 

korsetdyrene med 9 arter, 

alle nye for videnskaben, og 

bjørnedyrene (Tardigrada) med 

35 arter, heraf 22 nye. Videnskabeligt 

set er disse smådyr 

interessante, dels fordi man 

fi nder så mange ubeskrevne 

arter, der repræsenterer nye bygningsformer 

og funktionsmåder 

inden for grupperne, dels fordi 

en del arter er så vidt udbredte, 

at de bryder med de gænge zoogeografi 

ske mønstre. Nogle af 

de færøske arter er f.eks. kendt 

fra Diskoøen i Vestgrønland, 

andre fra Sargassohavet langt 

nede i Atlanterhavet. Det rejser 

nogle interessante faunahistoriske 

og spredningsbiologiske 

spørgsmål. 

»Overbundens« krebsdyr 

En økologisk spændende opdagelse 

var, at vi kunne konstatere 

tilstedeværelsen af en talrig 

fauna, som lever knyttet til bunden, 

men for det meste svømmer 

lige over denne. En sådan 

fauna, kaldet hyperbenthos, 

kendes også andre steder – fra 

troperne til Nordnorge – men 

den er de fl este steder ikke særlig 

grundigt undersøgt. Den 

består overvejende af forskellige 

grupper af krebsdyr. De red- 

skaber, man normalt anvender 

til optagning af prøver af havbunden 

får kun få eksemplarer 

af disse dyr med op, dels fordi 

de mest lever i den nederste del 

af vandsøjlen, dels fordi mange 

kan undgå redskabet. Man fanger 

dem med en særlig, slæde, 

der »sigter« vandet mellem 25 

og 60 cm over bunden. At disse 

dyr er talrige betyder, at en stor 

del af de fødepartikler, der synker 

ned fra de øvre vandlag, 

aldrig når bunden, og det forklarer, 

hvorfor dyrelivet i nogle 

områder er fattigere end man 

skulle vente. Det forklarer også, 

hvorfor der nogle steder, f.eks. 

på Færø Banke, kan eksistere ret 

store fi skebestande, for krebsdyr 

er nemlig god fi skeføde. 

BIOFAR og 

kogte fårehoveder 

I planlægning og gennemførelse 

var BIOFAR et internordisk 

projekt, støttet af Nordisk Ministerråd, 

den færøske regering og 

Carlsbergfondet. Men selv i fællesskab 

rådede de nordiske lande 

ikke over tilstrækkelig ekspertise, 

og derfor udviklede BIO- 

FAR sig til et egentligt internationalt 

projekt. 

Nordisk Ministerråd betingede 

sig i sin støtte, at vi inden 

for projektet gennemførte vejledning 

og træning af yngre 

folk. Her var navnlig den tætte 

kontakt med aktive forskere og 

det praktiske arbejde under togterne 

vigtige. Ældre og yngre 

blev kolde, våde, trætte og 

søsyge sammen, og alle måtte 

spise kogt hvalkød med spæk, 

Denne store krabbe af Geryon-familien 

var en overraskelse. Arten er 

ellers kun kendt fra sydligere områder, 

fra Biscayen og udfor Portugal. 

rastefi sk med tarmtalgsovs og 

kogte fårehoveder. Ud af samværet 

kom en stærk erfaring 

med prøvetagningens og prøvebehandlingens 

problemer og 

betydning. Den førte til skærpelse 

af den kritiske sans, bl.a. 

overfor skrivebordskonstruktioner 

og »teoretiske overvejelser«. 

Én succesfuld idé leder ofte 

til en anden. Efter et par år med 

BIOFAR stod det os klart, at et 

lignende projekt omkring Island 

var påtrængende, og i 1991 

startede så det igangværende 

BIOICE. Vi planlægger nu 

BIOGREEN, en undersøgelse 

af faunaen ved Grønland. 

Frugterne af store projekter 

Den samlede erfaring og viden, 

der kommer ud af sådanne 

store, dyre, årelange projekter 

hvor mange mennesker er 

involverede, er enorm. Hvis den 

ikke omsættes til viden rækker 

erfaringen som en individuel 

gevinst ret kort; den føres dog 

ofte i nogen grad videre gennem 

vejleder-studenter relationer. 

Viden overføres traditionelt 

til eftertiden gennem publikationer, 

men i høj grad også 

gennem samlinger, arkiver og 

databaser. Det er vigtigt, at en 

undersøgelses resultater samles 

til et pålideligt billede, der her 

og nu kan indgå i en større sammenhæng, 

f.eks. den nystartede 

internationale Global Biodiversity 

Information Facility database, 

og ved sammenligning 

med en senere tids undersøgelser 

kan tjene til dokumentation 

for forandringer over tid. ■ 


Om forfatteren 

Ole Secher Tendal er lektor, 

dr. phil 

Zoologisk Museum, Statens 

Naturhistoriske Museum 

Tlf.: 3532 1038 

E-mail: ostendal@zmuc.ku.dk 

Mere information: 

www.biofar.fo 

Yderligere læsning: 

Bruntse, G. & O.S.Tendal, 

2001: Marine biological investigations 

and assemblages of 

benthic invertebrates from 

the faroe Islands. - Kaldbak 

Marine Biological Laboratory, 

The Faroe Islands. 80 pp. 

Tendal, O.S., 1998: The 

Viking Sea revisited. - Ocean 

challenge 8: 32-36.

Færøerne og havforskning - Viden (JP)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?