Bengt Strömgren - Viden (JP)

More documents

Recommendations

Info

i København. Under sin uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt og UITF fulgte Bengt Strömgren nøje udviklingen af den nye fysik ved forelæsninger og kollokvier af blandt andre Bohr, Heisenberg, Oskar Klein og Hendrik Kramers. F.eks. oplevede han i 1927 Heisenbergs første præsentation af den berømte ubestemthedsrelation, som fremlagde umuligheden af præcist at kunne bestemme f.eks. både en partikels position og hastighed på samme tid. Forskningsmiljøet på Blegdamsvej er fl ere steder blevet fremhævet som værende særligt kreativt og stimulerende for de ansatte – man taler endda om “det kreative København” i 1920erne og 30erne. Årsagerne er visse steder blevet tilskrevet personen og lederen Bohr som stimulerende facilitator af kreativ adfærd og åben dialog. Karrierevalg Bengt Strömgren oplevede studiemiljøet, og for ham var det de mange inspirerende forelæsninger og undervisere, der motiverede ham til at træffe et vigtigt valg. De fl este astronomer i Danmark beskæftigede sig med traditionel klassisk astronomi – dvs. bestemmelse og måling af stjerners positioner og lysstyrker, observationer af kometer, planeter og andre himmelfænomener. Bengt så en oplagt mulighed for at forsøge at sammenføje resultaterne fra den nyligt fremkomne kvantemekanik med astrofysikken, læren om stjernernes fysik. Dette valg var han besluttet på at følge. Efter kun to års intensivt universitetsstudium tog han magisterkonferens med hovedfag i astronomi og atomfysik, og var nu parat til at påbegynde sin forskeruddannelse i astronomi. Selvom han allerede havde besluttet sig for at trænge ind på nyt og ukendt land, kvantemekanikkens anvendelser i astrofysikken, blev hans ph.d.-arbejde dog et valg af klassiske kometbaneberegninger vha. numeriske metoder. Som 21-årig blev hans doktordisputats godtaget og han fi k snart muligheden for at forfølge sit projekt. Institut for Videnskabshistories A.O. arkiv Om han valgte denne vej i et forsøg på at distancere sig fra sin far er svært at dokumentere. Men hvis et professorat en gang skulle komme på tale kan det have været praktisk at beslutte sig tidligt for en ny gren af astronomien, som ikke blev varetaget af danske astronomer. Universets brændstof Efter sit omfattende – og nok til tider ensomme ph.d.-arbejde – mente broderen Erik det var på tide at Bengt blev mere socialt aktiv. Familien fandt en privat danselærer, Sigrid Caja Hartz. Efter kun seks dansetimer tog Bengt hende med til Botanisk Have neden for observatoriet og friede til hende. De blev gift i 1931 og fi k siden to døtre og en søn. Året efter blev han lektor ved universitetet, og hans forskningsarbejde adskilte sig fra fagets traditionelle astronomiske områder ved indlemmelsen af kvantemekanikkens teorier samt derved, at han udførte omfattende numeriske beregninger med datidens regnemaskiner. I over 6 år havde verdens astronomer haft problemer med at forklare, hvorfor der ikke var overensstemmelse mellem teoretisk beregnede og observationsbaserede værdier af den såkaldte opacitet, dvs. uigennemsigtigheden af stjerners stof. Problemets kerne var, at solens indre kemi- A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 2 V I D E N S K A B S H I S T O R I E Astronomisk Observatorium, Østervold 3, i begyndelsen af 1900-tallet. Botanisk Have i baggrunden (i dag huser observatoriebygningen på Øster Voldgade Naturvidenskabeligt Fakultet for Københavns Universitet). Foto: tak til Bengts datter Nina Strömgren Allen ske sammensætning hidtil var regnet for sammenlignelig med jordens, dvs. meget metalholdig. Strömgren genoplivede i 1932 den hypotese, at mængden af brint faktisk var langt større end før antaget. Det gjorde han samtidig med den berømte engelske astronom Arthur Eddington, som ellers tidligere havde afvist en sådan hypotese. På baggrund af omfattende numeriske beregninger, der var baseret på de seneste fysiske teorier om atomers absorptionsegenskaber, viste Strömgren at opacitets-forskellene forsvandt med et brintbidrag på ca. 1/3 af stjerners vægt. Men da universets stof Sigrid Caja Hartz og Bengt Ström gren, 1931, Liselund hovedsagelig består af stjerner – nogle omgivet af planeter – måtte resultatet jo betyde, at hele universets brintmængde var langt større end hidtil formodet. Resultatet var også vigtigt for forståelsen af stjerners udvikling som gigantiske ’brintforbrændere’, der omsætter enorme brintmængder til stråling. Med numeriske metoder hentet fra klassisk astronomi, men overført til moderne astrofysik, tog Strömgren altså et vigtigt skridt mod en ny astrofysik, der baseredes på omfattende numeriske beregninger. Sådan har det været lige siden. Blot er de analoge regnemaskiner blevet udskiftet med stadig mere regnekraftige digitale computere. Stjerne- og kerneenergi I de følgende år arbejdede Strömgren videre med stjerners kemiske sammensætning, og han nåede i 1937 frem til, at de hyppigste stjerner hovedsagelig består af brint. Desuden fandt han, at helium også optræder i stjerners indre med relativt store mængder, foruden de tungere grundstoffer. Med bl.a. neutronens opdagelse i 1932 af James Chadwick var forståelsen af atomkerner på et nyt oplyst stade. Mens Strömgren arbejdede i Danmark som forelæser og forsker under og efter depressionen blev kernefysikken afgørende for klar- 29
30 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 2 V I D E N S K A B S H I S T O R I E Det ca. 25 m lange 40-tommer refraktor teleskop i Yerkes Observatorium. læggelsen af atomenergiens gåde sidst i trediverne, og samtidig for forståelsen af stjerners energiproduktion. 1936 modtog Strömgren en invitation til universitetet i Chicago som underviser i elementær og avanceret astrofysik. Han tog imod invitationen og benyttede det nært beliggende Yerkes observatorium, som var på vej til at blive blandt verdens bedste på den tid. 18 måneder senere drog han tilbage til Danmark. Den politiske uro i Europa var betydelig, og han ønskede brændende at være nær sin familie. På hjemvejen i april 1938 deltog han i et afgørende møde om stjernestruktur i Washington. Fremtrædende fysikere og astrofysikere var til stede, og fysikeren Hans Bethe præsenterede her sit vigtige forslag til energiproduktion i stjerner ved omsætning af kolliderende brintkerner til heliumkerner, strålingsenergi og fl ere brintkerner. Bethe modtog Nobelprisen i fysik i 1967. I Danmark blev Strömgren ekstraordinær professor som 30årig i to år, indtil Elis blev pensioneret og stillingen overdroges til sønnen i 1940. Det var en gængs opfattelse, at rummet mellem stjernerne var helt tomt, men lige før krigen udviklede Bengt Strömgren nu en slagkraftig teori for stoffet mellem stjernerne, det interstellare stof. Han ledte forskningen på observatoriet og havde ry for at være meget produktiv og arbejdsom. En dansk internationalist Arbejdet under krigen var til gengæld præget af isolation og dårlige økonomiske og instrumentelle forhold, fjernt fra den vante omgang med udenlandske kolleger. Men Strömgren var før krigen hjemvendt med tilsagn fra Universitetet om at ville virke for bygningen af et moderne observatorium uden for Københavns bylys og forurening. Rundhåndede midler fra Carlsberg Fondet skubbede projektet i gang. Men byggeriet gik noget trægt, pengene slap hurtigt op, og efter krigen drog han igen til USA som gæsteprofessor for en kort periode. Han var nu medlem af en række videnskabelige selskaber og organisationer, og i 1948 blev han generalsekretær for den Internationale Astronomiske Union. Arbejdet med det nye danske observatorium gik tilsyneladende for langsomt for Strömgren. Omkring 1950 havde naturvidenskaberne enorme problemer med at rekruttere studerende og indhente statslige forskningsmidler, og selvom der endelig blev givet midler til byggeriet af Brorfelde Observatoriet i 1951, forlod Strömgren dansk astronomi samme år. Han blev astronomiprofessor ved universitetet i Chicago og direktør for to amerikanske observatorier. I 1957 fi k han en prestigefyldt stilling som den første astrofysik-professor ved Princeton, hvor han overtog et kontor efter Albert Einstein, som var død i 1955. Her arbejdede han produktivt i 10 år, hvorefter han med familien valgte at fl ytte hjem til Danmark. Familien overtog Carlsbergs æresbolig – tidligere beboet af bl.a. Niels Bohr – som blev et yndet samlingssted for møder, symposier og fester. Strömgren var involveret i utallige projekter, arrangementer og organisationer. Med Danmarks medlemskab af det internationale “Big Science” projekt Europæisk Syd Observatorium (ESO) fra 1967 kom han til at spille en vigtig rolle som videnskabelig ambassadør for Danmark. I sine ældre år ydede han store forskningspolitiske indsatser, bl.a. som præsident for ESO’s forskningspolitiske komité fra 1971 og senere blev han præsident for ESO-rådet. Han udgav artikler hele sit liv – den sidste udkom få måneder før han døde efter kort tids sygdom af et hjertetilfælde i 1987. Men er historien da slut? Strömgrens lære om fri forskning I Berlingske Tidende skrev ingeniøren og industrialisten Haldor Topsøe i en nekrolog om Strömgren, at hans livsværk ikke kun var skelsættende for hans fag. Topsøe understregede samtidig “den generelle lære og inspiration for al dansk forskning – og dermed for vort lands fremtid – der ligger gemt heri”. Strömgren satte mange kræfter ind på at fremme dansk indsats inden for alle områder af naturvidenskaben. Han blev præsident for Videnskabernes Selskab i 1969 i en overgangstid for selskabet fra traditionelt lærd akademi til et selskab, der måtte tilpasses et moderne samfunds behov. Her formidlede han et frugtbart samspil mellem erhvervsvirksomheder og grundforskning, bl.a. i form af såkaldte Bohr-stipendiater. De bestod af selskabets samarbejde med erhvervsvirksomheder, som stillede midler til rådighed til grundforskning af høj kvalitet. Strömgrens synspunkt var, at indsatsen inden for grundforskningen måtte mangedobles, at den måtte være internationalt orienteret samt at grundforskningen – i såvel naturvidenskab som humaniora – måtte være så fri som muligt for myndighedernes planlægning og styring, idet han betragtede grundforskning som en vigtig forudsætning for udvikling, også for erhvervsudvikling. Dette syn på videnskabens og samfundets indbyrdes afhængighed klinger med stor pondus fra en så prominent forsker som Strömgren, og leder samtidig tankerne hen på den aktuelle debat om forskningens rolle, status og betydning i samfundet. Om forfatteren Simon Olling Rebsdorf, er cand.scient. (fysik) og ph.d.studerende ved Institut for Videnskabshistorie Ny Munkegade, bygn. 521 8000 Århus C Tlf.: 8942 3525 E-post: Ivhsor@ivh.au.dk www.ivh.au.dk/personale/ simon_olling_rebsdorf/ home.dk.html Flere oplysninger: http://phys-astro.sonoma.edu/ BruceMedalists/Stromgren/
Page 1: 28 A k t u e l N a t u r v i d e n

Bengt Strömgren - Viden (JP)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?