Bengt Strömgren - Viden (JP)
Bengt Strömgren - Viden (JP)
Bengt Strömgren - Viden (JP)
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
28<br />
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 2<br />
V I D E N S K A B S H I S T O R I E<br />
<strong>Bengt</strong> <strong>Strömgren</strong><br />
og den frie forskning<br />
En af den frie forsknings store forkæmpere. Sådan kan man betegne<br />
astronomen <strong>Bengt</strong> <strong>Strömgren</strong> – en mand, der hele livet var med i<br />
forskningens absolutte front.<br />
Af Simon Olling Rebsdorf<br />
Astronomen <strong>Bengt</strong> <strong>Strömgren</strong><br />
(1908-1987) har været<br />
fremhævet som den måske<br />
sidste danske videnskabsmand<br />
med betydning ikke kun for<br />
sin videnskab men også for<br />
samfundet, på lige fod med<br />
H.C. Ørsted, August Krogh og<br />
Niels Bohr. <strong>Strömgren</strong> var en<br />
udadvendt forsker med interesse<br />
ikke bare for sit eget fagområde,<br />
men også for forskningens<br />
større perspektiver. Der var<br />
tale om en kapacitet, som med<br />
sine internationale samarbejder<br />
gjorde det interessant og udbytterigt<br />
for det store udland at<br />
samarbejde med Danmark. Man<br />
kunne fristes til at spørge, om<br />
det vil ske igen?<br />
Livstegninger<br />
En biografi – eller en livstegning<br />
– kan udformes efter mange<br />
skabeloner. Hvad ønskes der i<br />
det hele taget af biografi en, og<br />
i hvor høj grad bilder man sig<br />
ind, at et liv og virke kan skildres<br />
retfærdigt i et stykke tekst?<br />
Jeg gør et forsøg på at skrive en<br />
forskerbiografi , og prøver at forstå,<br />
hvad der skete for et menneske,<br />
som fødtes ind i sit fag, og<br />
som ud over stort talent var heldig<br />
at befi nde sig det rette sted<br />
på det rette tidspunkt tidligt i<br />
sin karriere. Et menneske, som<br />
hele karrieren var med fremme<br />
i grundforskningens front, og<br />
som tog aktivt stilling til forsk-<br />
ningens rolle i samfundet.<br />
Forskerens videnskabelige<br />
arbejde undersøges ofte med<br />
den intention at afspejle videnskabelige<br />
samfund, deres udvikling<br />
og ikke mindst deres betydning<br />
for – og samspil med – det<br />
omgivende samfund. Studiet af<br />
<strong>Strömgren</strong>’s karriere med og i<br />
grundforskning viser forskerens<br />
liv som en åndrig og social livsform,<br />
der involverer mennesker<br />
på mange niveauer. I dag, hvor<br />
relativt få danske forskere står<br />
frem i offentligheden og afviser<br />
forskerens liv som en eremittilværelse<br />
fjernt fra ’det virkelige<br />
liv’, er det spændende at studere<br />
tidligere tiders videnskabsfolk.<br />
Opvækst blandt stjernerne<br />
<strong>Bengt</strong> blev født i Göteborg<br />
1908. Kort efter fl yttede familien<br />
<strong>Strömgren</strong> til Københavns<br />
Observatorium på Østervold 3,<br />
hvor faren Svante Elis var blevet<br />
ansat som astronomiprofessor.<br />
<strong>Bengt</strong> voksede op med astronomi<br />
på observatoriet, som<br />
ofte blev besøgt af prominente<br />
udenlandske videnskabsfolk, og<br />
umiddelbart efter afslutningen<br />
af første verdenskrig begyndte<br />
hans far at undervise ham i<br />
avanceret matematik. Under<br />
den spanske syge i januar 1919<br />
så Elis sit snit til at instruere<br />
<strong>Bengt</strong>, da undervisningen på<br />
Metropolitanskolen var indstillet<br />
i nogle måneder pga. infl u-<br />
<strong>Bengt</strong> <strong>Strömgren</strong> (1908-1987)<br />
enzaepidemien. Det var nu ikke<br />
sædvanlige matematikopgaver<br />
faren udsatte sin 11-årige søn<br />
for, men i stedet avanceret matematisk<br />
analyse.<br />
<strong>Bengt</strong> var underlagt streng<br />
disciplin af sin ambitiøse far,<br />
og når sønnen ville lege fi k han<br />
20 minutter – så var det tilbage<br />
til bøgerne. I observatoriet<br />
lærte en ansat ham at betjene et<br />
instrument til tidsbestemmelse.<br />
Indtil massekommunikationens<br />
danske gennembrud i 1924 var<br />
der ingen telefon- eller radiosignaler<br />
til angivelse af tiden,<br />
og en af observatoriets vigtige<br />
opgaver var at bestemme dansk<br />
tid. <strong>Bengt</strong> deltog i arbejdet, blev<br />
involveret i positionsbestemmelse<br />
af stjerner og påbegyndte<br />
sit første regulære observations-<br />
program i 1921. Året efter<br />
– da han var 14 – udkom hans<br />
første publikation i form af en<br />
tabel over data for en observeret<br />
komet. Den var udarbejdet i<br />
fællesskab med Elis og 3 assistenter<br />
på observatoriet.<br />
I sit første gymnasieår be -<br />
gyndte han desuden at arbejde<br />
som laboratorieassi stent på Niels<br />
Bohrs institut på Blegdamsvej,<br />
Universitetets Institut for<br />
Teoretisk Fysik (UITF). Efter<br />
dimissionen tog han skridtet<br />
mod en akademisk karriere ved<br />
at indskrive sig på Københavns<br />
Universitet, samme år som hans<br />
første egen artikel blev udgivet<br />
i et svensk videnskabeligt tidsskrift.<br />
Elis arbejdede vedholdende<br />
med at få sin ældste søn frem<br />
på den videnskabelige scene.<br />
Udover privatundervisning tog<br />
han ham med på fl ere videnskabelige<br />
kongresser, hjalp ham<br />
med udgivelse af artikler og<br />
gjorde i det hele taget en ihærdig<br />
indsats for at fremskynde sin<br />
talentfulde søns karriere – og<br />
<strong>Bengt</strong> havde næppe noget andet<br />
valg.<br />
Kvantemekanikkens<br />
’mekka’<br />
1920erne var årene for udviklingen<br />
af den nye kvantemekanik<br />
med bl.a. Bohr, Werner Heisenberg<br />
og Wolfgang Pauli, som i<br />
høj grad udfoldede sig på UITF
i København. Under sin uddannelse<br />
ved Polyteknisk Læreanstalt<br />
og UITF fulgte <strong>Bengt</strong><br />
<strong>Strömgren</strong> nøje udviklingen af<br />
den nye fysik ved forelæsninger<br />
og kollokvier af blandt andre<br />
Bohr, Heisenberg, Oskar Klein<br />
og Hendrik Kramers. F.eks.<br />
oplevede han i 1927 Heisenbergs<br />
første præsentation af den<br />
berømte ubestemthedsrelation,<br />
som fremlagde umuligheden<br />
af præcist at kunne bestemme<br />
f.eks. både en partikels position<br />
og hastighed på samme tid.<br />
Forskningsmiljøet på Blegdamsvej<br />
er fl ere steder blevet<br />
fremhævet som værende særligt<br />
kreativt og stimulerende for<br />
de ansatte – man taler endda<br />
om “det kreative København” i<br />
1920erne og 30erne. Årsagerne<br />
er visse steder blevet tilskrevet<br />
personen og lederen Bohr som<br />
stimulerende facilitator af kreativ<br />
adfærd og åben dialog.<br />
Karrierevalg<br />
<strong>Bengt</strong> <strong>Strömgren</strong> oplevede studiemiljøet,<br />
og for ham var det<br />
de mange inspirerende forelæsninger<br />
og undervisere, der motiverede<br />
ham til at træffe et vigtigt<br />
valg. De fl este astronomer i<br />
Danmark beskæftigede sig med<br />
traditionel klassisk astronomi<br />
– dvs. bestemmelse og måling af<br />
stjerners positioner og lysstyrker,<br />
observationer af kometer, planeter<br />
og andre himmelfænomener.<br />
<strong>Bengt</strong> så en oplagt mulighed<br />
for at forsøge at sammenføje<br />
resultaterne fra den nyligt fremkomne<br />
kvantemekanik med<br />
astrofysikken, læren om stjernernes<br />
fysik. Dette valg var han<br />
besluttet på at følge.<br />
Efter kun to års intensivt<br />
universitetsstudium tog han<br />
magisterkonferens med hovedfag<br />
i astronomi og atomfysik, og<br />
var nu parat til at påbegynde sin<br />
forskeruddannelse i astronomi.<br />
Selvom han allerede havde<br />
besluttet sig for at trænge ind på<br />
nyt og ukendt land, kvantemekanikkens<br />
anvendelser i astrofysikken,<br />
blev hans ph.d.-arbejde<br />
dog et valg af klassiske kometbaneberegninger<br />
vha. numeriske<br />
metoder. Som 21-årig blev hans<br />
doktordisputats godtaget og han<br />
fi k snart muligheden for at forfølge<br />
sit projekt.<br />
Institut for <strong>Viden</strong>skabshistories A.O. arkiv<br />
Om han valgte denne vej i et<br />
forsøg på at distancere sig fra<br />
sin far er svært at dokumentere.<br />
Men hvis et professorat en gang<br />
skulle komme på tale kan det<br />
have været praktisk at beslutte<br />
sig tidligt for en ny gren af<br />
astronomien, som ikke blev<br />
varetaget af danske astronomer.<br />
Universets brændstof<br />
Efter sit omfattende – og nok<br />
til tider ensomme ph.d.-arbejde<br />
– mente broderen Erik det<br />
var på tide at <strong>Bengt</strong> blev mere<br />
socialt aktiv. Familien fandt en<br />
privat danselærer, Sigrid Caja<br />
Hartz. Efter kun seks dansetimer<br />
tog <strong>Bengt</strong> hende med til<br />
Botanisk Have neden for observatoriet<br />
og friede til hende. De<br />
blev gift i 1931 og fi k siden to<br />
døtre og en søn.<br />
Året efter blev han lektor ved<br />
universitetet, og hans forskningsarbejde<br />
adskilte sig fra<br />
fagets traditionelle astronomiske<br />
områder ved indlemmelsen af<br />
kvantemekanikkens teorier samt<br />
derved, at han udførte omfattende<br />
numeriske beregninger<br />
med datidens regnemaskiner. I<br />
over 6 år havde verdens astronomer<br />
haft problemer med at<br />
forklare, hvorfor der ikke var<br />
overensstemmelse mellem teoretisk<br />
beregnede og observationsbaserede<br />
værdier af den såkaldte<br />
opacitet, dvs. uigennemsigtigheden<br />
af stjerners stof. Problemets<br />
kerne var, at solens indre kemi-<br />
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 2<br />
V I D E N S K A B S H I S T O R I E<br />
Astronomisk Observatorium, Østervold 3, i begyndelsen af 1900-tallet. Botanisk Have i baggrunden (i dag<br />
huser observatoriebygningen på Øster Voldgade Naturvidenskabeligt Fakultet for Københavns Universitet).<br />
Foto: tak til <strong>Bengt</strong>s datter Nina <strong>Strömgren</strong> Allen<br />
ske sammensætning hidtil var<br />
regnet for sammenlignelig med<br />
jordens, dvs. meget metalholdig.<br />
<strong>Strömgren</strong> genoplivede i 1932<br />
den hypotese, at mængden af<br />
brint faktisk var langt større end<br />
før antaget.<br />
Det gjorde han samtidig med<br />
den berømte engelske astronom<br />
Arthur Eddington, som ellers<br />
tidligere havde afvist en sådan<br />
hypotese. På baggrund af omfattende<br />
numeriske beregninger,<br />
der var baseret på de seneste<br />
fysiske teorier om atomers<br />
absorptionsegenskaber, viste<br />
<strong>Strömgren</strong> at opacitets-forskellene<br />
forsvandt med et brintbidrag<br />
på ca. 1/3 af stjerners<br />
vægt. Men da universets stof<br />
Sigrid Caja Hartz og <strong>Bengt</strong><br />
Ström gren, 1931, Liselund<br />
hovedsagelig består af stjerner<br />
– nogle omgivet af planeter<br />
– måtte resultatet jo betyde, at<br />
hele universets brintmængde var<br />
langt større end hidtil formodet.<br />
Resultatet var også vigtigt for<br />
forståelsen af stjerners udvikling<br />
som gigantiske ’brintforbrændere’,<br />
der omsætter enorme<br />
brintmængder til stråling.<br />
Med numeriske metoder hentet<br />
fra klassisk astronomi, men<br />
overført til moderne astrofysik,<br />
tog <strong>Strömgren</strong> altså et vigtigt<br />
skridt mod en ny astrofysik,<br />
der baseredes på omfattende<br />
numeriske beregninger. Sådan<br />
har det været lige siden. Blot er<br />
de analoge regnemaskiner blevet<br />
udskiftet med stadig mere regnekraftige<br />
digitale computere.<br />
Stjerne- og kerneenergi<br />
I de følgende år arbejdede<br />
<strong>Strömgren</strong> videre med stjerners<br />
kemiske sammensætning, og<br />
han nåede i 1937 frem til, at de<br />
hyppigste stjerner hovedsagelig<br />
består af brint. Desuden fandt<br />
han, at helium også optræder i<br />
stjerners indre med relativt store<br />
mængder, foruden de tungere<br />
grundstoffer.<br />
Med bl.a. neutronens opdagelse<br />
i 1932 af James Chadwick<br />
var forståelsen af atomkerner<br />
på et nyt oplyst stade. Mens<br />
<strong>Strömgren</strong> arbejdede i Danmark<br />
som forelæser og forsker under<br />
og efter depressionen blev kernefysikken<br />
afgørende for klar-<br />
29
30<br />
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 2<br />
V I D E N S K A B S H I S T O R I E<br />
Det ca. 25 m lange 40-tommer<br />
refraktor teleskop i Yerkes Observatorium.<br />
læggelsen af atomenergiens gåde<br />
sidst i trediverne, og samtidig<br />
for forståelsen af stjerners energiproduktion.<br />
1936 modtog <strong>Strömgren</strong><br />
en invitation til universitetet i<br />
Chicago som underviser i elementær<br />
og avanceret astrofysik.<br />
Han tog imod invitationen og<br />
benyttede det nært beliggende<br />
Yerkes observatorium, som var<br />
på vej til at blive blandt verdens<br />
bedste på den tid.<br />
18 måneder senere drog han<br />
tilbage til Danmark. Den politiske<br />
uro i Europa var betydelig,<br />
og han ønskede brændende at<br />
være nær sin familie. På hjemvejen<br />
i april 1938 deltog han i<br />
et afgørende møde om stjernestruktur<br />
i Washington. Fremtrædende<br />
fysikere og astrofysikere<br />
var til stede, og fysikeren<br />
Hans Bethe præsenterede her sit<br />
vigtige forslag til energiproduktion<br />
i stjerner ved omsætning<br />
af kolliderende brintkerner til<br />
heliumkerner, strålingsenergi og<br />
fl ere brintkerner. Bethe modtog<br />
Nobelprisen i fysik i 1967.<br />
I Danmark blev <strong>Strömgren</strong><br />
ekstraordinær professor som 30årig<br />
i to år, indtil Elis blev pensioneret<br />
og stillingen overdroges<br />
til sønnen i 1940. Det var en<br />
gængs opfattelse, at rummet<br />
mellem stjernerne var helt tomt,<br />
men lige før krigen udviklede<br />
<strong>Bengt</strong> <strong>Strömgren</strong> nu en slagkraftig<br />
teori for stoffet mellem<br />
stjernerne, det interstellare stof.<br />
Han ledte forskningen på obser-<br />
vatoriet og havde ry for at være<br />
meget produktiv og arbejdsom.<br />
En dansk internationalist<br />
Arbejdet under krigen var til<br />
gengæld præget af isolation og<br />
dårlige økonomiske og instrumentelle<br />
forhold, fjernt fra den<br />
vante omgang med udenlandske<br />
kolleger. Men <strong>Strömgren</strong><br />
var før krigen hjemvendt med<br />
tilsagn fra Universitetet om at<br />
ville virke for bygningen af et<br />
moderne observatorium uden<br />
for Københavns bylys og forurening.<br />
Rundhåndede midler fra<br />
Carlsberg Fondet skubbede projektet<br />
i gang. Men byggeriet gik<br />
noget trægt, pengene slap hurtigt<br />
op, og efter krigen drog han<br />
igen til USA som gæsteprofessor<br />
for en kort periode. Han var nu<br />
medlem af en række videnskabelige<br />
selskaber og organisationer,<br />
og i 1948 blev han generalsekretær<br />
for den Internationale<br />
Astronomiske Union.<br />
Arbejdet med det nye danske<br />
observatorium gik tilsyneladende<br />
for langsomt for <strong>Strömgren</strong>.<br />
Omkring 1950 havde<br />
naturvidenskaberne enorme<br />
problemer med at rekruttere<br />
studerende og indhente statslige<br />
forskningsmidler, og selvom der<br />
endelig blev givet midler til byggeriet<br />
af Brorfelde Observatoriet<br />
i 1951, forlod <strong>Strömgren</strong> dansk<br />
astronomi samme år. Han blev<br />
astronomiprofessor ved universitetet<br />
i Chicago og direktør for<br />
to amerikanske observatorier.<br />
I 1957 fi k han en prestigefyldt<br />
stilling som den første astrofysik-professor<br />
ved Princeton,<br />
hvor han overtog et kontor<br />
efter Albert Einstein, som var<br />
død i 1955. Her arbejdede han<br />
produktivt i 10 år, hvorefter<br />
han med familien valgte at fl ytte<br />
hjem til Danmark. Familien<br />
overtog Carlsbergs æresbolig<br />
– tidligere beboet af bl.a. Niels<br />
Bohr – som blev et yndet samlingssted<br />
for møder, symposier<br />
og fester.<br />
<strong>Strömgren</strong> var involveret i<br />
utallige projekter, arrangementer<br />
og organisationer. Med Danmarks<br />
medlemskab af det internationale<br />
“Big Science” projekt<br />
Europæisk Syd Observatorium<br />
(ESO) fra 1967 kom han til<br />
at spille en vigtig rolle som<br />
videnskabelig ambassadør for<br />
Danmark. I sine ældre år ydede<br />
han store forskningspolitiske<br />
indsatser, bl.a. som præsident<br />
for ESO’s forskningspolitiske<br />
komité fra 1971 og senere blev<br />
han præsident for ESO-rådet.<br />
Han udgav artikler hele sit liv<br />
– den sidste udkom få måneder<br />
før han døde efter kort tids sygdom<br />
af et hjertetilfælde i 1987.<br />
Men er historien da slut?<br />
<strong>Strömgren</strong>s lære om<br />
fri forskning<br />
I Berlingske Tidende skrev ingeniøren<br />
og industrialisten Haldor<br />
Topsøe i en nekrolog om <strong>Strömgren</strong>,<br />
at hans livsværk ikke kun<br />
var skelsættende for hans fag.<br />
Topsøe understregede samtidig<br />
“den generelle lære og inspiration<br />
for al dansk forskning – og<br />
dermed for vort lands fremtid<br />
– der ligger gemt heri”.<br />
<strong>Strömgren</strong> satte mange kræfter<br />
ind på at fremme dansk<br />
indsats inden for alle områder<br />
af naturvidenskaben. Han blev<br />
præsident for <strong>Viden</strong>skabernes<br />
Selskab i 1969 i en overgangstid<br />
for selskabet fra traditionelt<br />
lærd akademi til et selskab, der<br />
måtte tilpasses et moderne samfunds<br />
behov. Her formidlede<br />
han et frugtbart samspil mellem<br />
erhvervsvirksomheder og<br />
grundforskning, bl.a. i form af<br />
såkaldte Bohr-stipendiater. De<br />
bestod af selskabets samarbejde<br />
med erhvervsvirksomheder, som<br />
stillede midler til rådighed til<br />
grundforskning af høj kvalitet.<br />
<strong>Strömgren</strong>s synspunkt var, at<br />
indsatsen inden for grundforskningen<br />
måtte mangedobles, at<br />
den måtte være internationalt<br />
orienteret samt at grundforskningen<br />
– i såvel naturvidenskab<br />
som humaniora – måtte være så<br />
fri som muligt for myndighedernes<br />
planlægning og styring,<br />
idet han betragtede grundforskning<br />
som en vigtig forudsætning<br />
for udvikling, også for erhvervsudvikling.<br />
Dette syn på videnskabens og<br />
samfundets indbyrdes afhængighed<br />
klinger med stor pondus<br />
fra en så prominent forsker som<br />
<strong>Strömgren</strong>, og leder samtidig<br />
tankerne hen på den aktuelle<br />
debat om forskningens rolle, status<br />
og betydning i samfundet. <br />
Om forfatteren<br />
Simon Olling Rebsdorf, er<br />
cand.scient. (fysik) og ph.d.studerende<br />
ved Institut for<br />
<strong>Viden</strong>skabshistorie<br />
Ny Munkegade, bygn. 521<br />
8000 Århus C<br />
Tlf.: 8942 3525<br />
E-post: Ivhsor@ivh.au.dk<br />
www.ivh.au.dk/personale/<br />
simon_olling_rebsdorf/<br />
home.dk.html<br />
Flere oplysninger:<br />
http://phys-astro.sonoma.edu/<br />
BruceMedalists/Stromgren/
Change language