Nr. 2. Maj 2013, 11. årgang - Kræftens Bekæmpelse

Nr. 2 | Maj 2013 | 11. årgaNg | KræFteNs BeKæMpelse
Kræftpatient
og far til fire
Danmarks eneste hospitalsafdeling for unge kræftpatienter side 16 | Fra tabu til åbenhed side 22

Forside:
Når én i familien bliver ramt af kræft,
bliver alle ramt. 1½ års kræftsygdom
har vendt op og ned på hverdagen hos
familien Rejsenhus. For Poul Rejsenhus
og hustruen Susanne handler det først
og fremmest om at få skabt så normal
en hverdag som muligt for deres børn.
Forsiden er valgt ved afstemning
blandt Kræftens Bekæmpelses
Facebookbrugere på facebook.com/
KraeftensBekaempelse
19
leder
Kræftens Bekæmpelse undersøger
unge kræftpatienters behov
Hvert år får 1.300 unge mellem 15 og 39
år en kræftdiagnose. Det har store konsekvenser
for alle, der får kræft, men for
unge er det ekstra svært. De er unge. De
føler sig udødelige, og så er de i fuldt gang
med uddannelse, karriere eller parforhold,
når sygdommen rammer.
Et andet problem for denne aldersgruppe
er, at der desværre ofte går lang
tid fra første symptom til behandling, fordi
ingen – heller ikke den unge – tænker, at
der måske kan være tale om kræft.
Og noget helt tredje er, at kræftbehandlingen
ofte foregår på afdelinger, hvor
2 tæt på kræft Maj 2013
08
14
16
indhold
gennemsnitsalderen som regel er væsentligt
højere. Men hvad er det for særlige
problemer, de unge har. Og hvordan oplever
de mødet med en livstruende sygdom?
Det ved vi ikke med sikkerhed.
Derfor er Kræftens Bekæmpelse i gang
med at planlægge en større landsdækkende
undersøgelse, så vi kan blive klogere på,
hvordan vi bedst kan støtte og hjælpe de
unge. Og så skal vi indsamle viden om de
unges ’diffuse’ symptomer, så vi fremadrettet
kan hjælpe de praktiserende læger
til hurtigere at kunne diagnosticere kræften
og om, hvor sent i sygdomsforløbet de
08 Tema om når mor eller far får kræft
Hvert år oplever ca. 4.100 børn og unge, at mor eller
far får kræft. Det påvirker et barn stærk, når en i
familien bliver livstruende syg. Hvad gør man? Hvordan
fortæller man sine børn, at mor eller far har fået kræft?
14 Sommer og sol
’Solforskerne’ anbefaler: Nyd solen med måde. Skygge
og solhat er den bedste beskytter mod solens farlige
stråling. Og brug solcreme i fire gange større doser, end
du tror.
16 Så tæt på normalt som muligt
Reportage fra Afsnit D1 på Aarhus Universitetshospital,
som er Danmarks eneste hospitalsafdeling for unge
kræftpatienter.
19 Kroppen kæmpede, hjernen koblede fra
Camilla Lyck Vinter var lige fyldt 16, da hun fik kræft.
Beskeden om den fremskredne lymfeknudekræft
druknede i vrede og flugt fra realiteterne.
22 Fra tabu til åbenhed
For 50 år siden var ordet kræft næsten unævneligt.
Både på hospitalet, i familien og på arbejdspladsen.
Siden er tabuet heldigvis blevet brudt.
Leif Vestergaard Pedersen,
adm. direktør
unge får den endelige kræftdiagnose, og
hvorfor det sker.
Vi skal have mere fokus på unge kræftpatienter
og gøre sundhedsvæsenet op ­
mærksom på de unges oplevelser og problemer.
Og i Kræftens Bekæmpelse skal vi
have langt flere tilbud, der er målrettet de
unge og deres pårørende.

25 byer
inviterer til
Stafet for Livet
Du er med til at give håb til dem, der kæmper mod kræften og med
til at mindes dem, der tabte kampen. Og så er du med til at samle
ind til Kræftens Bekæmpelse. Kom og vær med til Stafet for Livet.
AF Jytte DReieR
Fighterrunden er for mig bare det
mest fantastiske ved Stafet for
Livet. Jeg føler, at alle, der deltager
i den runde, går for mig. Det giver mig
fornyet kraft til at kæmpe, og jeg føler
mig ikke alene med min sygdom, siger den
51­årige Birgit Flæng fra Skive.
Birgit Flæng er en rigtig fighter i ordets
bogstaveligste forstand. I 2010 fik hun
konstateret brystkræft. Hun fik fjernet
brystet og måtte igennem et langt og
sejt behandlingsforløb. I 2012 var den
gal igen. Der fik hun diagnosen kræft i
æggestokkene. Endnu en operation og
kemoterapi i pilleform.
Birthe Flæng er den ’hovedansvarlige’
for Stafet for Livet i Skive.
– Det, som driver mig, er, at jeg gerne
vil være med til at give håb og styrke til
de mennesker, der kæmper mod kræften.
Og så er det så livgivende at møde andre i
samme situation og få mulighed for at udveksle
erfaringer og ’bare’ være sammen
om kræft, siger Birgit Flæng.
Hvordan kan man deltage?
Stafet for Livet varer 24 timer. Stafetten
indledes med en fighterrunde, hvor alle
nuværende og tidligere kræftpatienter går
Verdens største bevægelse mod kræft
den første runde på banen iført gule trøjer.
Stafetten holdes i gang af de holddeltagere,
der går eller løber på banen. Det
handler ikke om at komme først. Og man
bestemmer selv, hvor mange der skal være
på holdet. Men holdet skal mindst have én
deltager i gang under hele stafetten.
– Målet med at stille et hold er at vise,
at ingen skal kæmpe alene med kræft, og
at, hvis vi står sammen, er vi stærkere.
Derfor håber jeg, at familier, venner, klubber
eller kolleger har lyst til at danne hold,
fastslår Birgit Flæng.
Tænd et lys
Et fast element i Stafet for Livet konceptet
er også at tænde et lys til støtte
for en, der kæmper mod kræften eller til
minde om en, som er død af sygdommen.
Det sker, når mørket falder på, så samles
alle deltagere til en lysceremoni, hvor man
tænder levende lys i papirposer.
I 2012 blev Stafet for Livet gennemført
i 16 byer. Omkring 12.400 mennesker
deltog, herunder ca. 2.000 fightere.
Stafetterne gav 3,2 millioner kroner i
overskud til Kræftens Bekæmpelse. n
jdr@cancer.dk
www.stafetforlivet.dk
I 1985 startede den amerikanske læge Gordy Klatt Stafet for Livet. Hans vision om at
rejse penge til kampen mod kræft har spredt sig til over 20 lande, og stafetten er i
dag verdens største indsamlingsarrangement mod kræft. I 2012 deltog flere end fire
millioner mennesker.
På www.stafetforlivet.dk kan du læse mere om, hvad der typisk foregår til en stafet.
Stafet for Livet 2013:
Region Hovedstaden
Dragør: 25. - 26. maj
Egedal: 15. - 16. juni
Frederiksberg: 24. - 25. maj
Frederikssund: 14. - 15. september
Gribskov: 15. – 16. juni
Hørsholm: 31. august – 1. september
Region Sjælland
Næstved: 24. - 25. august
Region Syddanmark
Esbjerg: 25. – 26. maj
Fredericia: 1. – 2. juni
Haderslev: 7. -8. september
Kerteminde: 31. august – 1. september
Nordfyn: 24. – 25. august
Odense: 25. – 26. maj
Svendborg: 31. august – 1. september
Sønderborg: 31. august – 1. september
Varde: 15. – 16. juni
Vejen: 31. august – 1. september
Region Midtjylland
Aarhus: 1. – 2. juni
Bjerringbro: 15. – 16. juni
Herning: 31. august – 1. september
Randers: 15. – 16. juni
Skive: 25. – 26. maj
Syddjurs: 7. – 8. september
Region Nordjylland
Aalborg: 17. – 18. august
Frederikshavn: 15. – 16. juni
Maj 2013 tæt på kræft 3

4 tæt på kræft Maj 2013
kort nyt
Juniorforskerpris
til to kræftforskere
Anja Olsen og Kim B. Jensen har på hver sin måde
ydet et ekstraordinært bidrag til dansk kræftforskning
og modtaget Kræftens Bekæmpelses
Juniorforskerpris.
Kim B. Jensen har markeret
sig indenfor den biologiske
grundforskning og har en
ph.d i molekylær biologi. I dag
arbejder han som gruppeleder
på Københavns Universitets
Biotech Research & Innovation
Centre (BRIC).
Kim B. Jensen har modtaget
prisen for sin lovende forskning i stamceller
med fokus på tarmkræft. Han har været med til at
bygge bro mellem forskning i stamceller og kræft
og bidraget med ny viden om udvikling af kræft og
årsagerne til tarmkræft.
Anja Olsen er epidemiolog
i Kræftens Bekæmpelse.
Hun modtog prisen for sin
forskning i miljøets betydning
for udvikling af kræft. Anja
Olsen undersøger eksempelvis
danskernes kost og livsstil i
forhold til kræft. Og hun er
blandt andet anerkendt for
sin forskning i fuldkorn og kostfibre, nordisk kost
samt den nye store undersøgelser af danskernes
D­vitamin status.
Kræftens Bekæmpelse uddeler hvert år op til to
juniorforskerpriser til unge lovende forskere, der
har ydet en særlig indsats inden for dansk kræftforskning.
Prisen er på 75.000 kr.
Spil med i Majlotteriet
’Det er ikke mig, men de mange, der hvert
år får kræft, det handler om. For det er
først og fremmest dem og deres pårørende,
du kan hjælpe ved at spille med
i Majlotteriet’. Sådan lyder det fra Jes
Dorph­Petersen, vicepræsident i Kræftens
Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse tillader sig at
vedlægge Majlotteriet i håbet om, at du
33,5
mio. kr. til
kræftsagen
måske har lyst til at støtte endnu mere,
end du gør i forvejen. Ønsker du det, skal
du købe dine personlige lodder senest den
3. juni.
Det lykkedes igen i 2012 at nå et flot
overskud fra årets 10 lotterier. Overskuddet
blev på 67,5 mio. kr. mod 57,7 mio. kr.
i 2011.
28.000 frivillige danskere samlede søndag den 7. april 33,5 millioner kroner ind til
Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det er
det bedste resultat nogensinde på selve indsamlingsdagen. – Vi er meget glade for det
flotte resultat og over den store opbakning, I har givet til kræftsagen. Tak for det, siger
Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen.
Kampagne skal forbedre
overlevelsen af
tyk- og endetarmskræft
hvert år rammes flere end 4.200 danskere af kræft i tyk- og endetarm, og hos
60 procent opdages sygdommen for sent. det betyder ofte, at kræften først
opdages, når den er vokset gennem tarmvæggen og har spredt sig i kroppen.
i risikogruppen er især mænd i alderen 50-75 år. det er baggrunden for, at
kræftens Bekæmpelse nu sætter en ny kampagne i gang, der skal få målgruppen
tidligere til lægen.
Før kampagnen for alvor kan sættes i gang, er kræftens Bekæmpelse i gang
med at indsamle mere viden om de 50-75 årige mænd.
– Vi skal først og fremmest lære mere om mændenes holdninger og tilgang
til sundhed. Vi skal finde ud af, hvad der motiverer dem, og hvad der kan virke
som barrierer for dem i forbindelse med sundhedstiltag omkring tyk- og endetarmskræft,
siger overlæge iben holten fra kræftens Bekæmpelse.
Fra 2013 tilbydes alle danskere i alderen 50-74 år screening for tarmkræft
hvert andet år.
Pengene til kampagnen – fem millioner kroner – kommer fra efterårets knæk
Cancer indsamling på tV2.

Opdag
æggestokkræft
Hvert år får ca. 600 danske kvinder
diagnosen kræft i æggestokkene.
Kun 1/3 er i live efter fem
år. Flere kunne helbredes, hvis
sygdommen opdages og behandles
i tide. KIU – patientforeningen
Kræft i underlivet har startet
kampagnen OPDAG.nu, der skal få
kvinder og de praktiserende læger
til at blive mere opmærksomme
på symptomerne på æggestokkræft.
KIU opfordrer derfor alle kvinder,
der oplever ’diffuse’ symptomer,
til at tage OPDAG­testen
på www.OPDAG.nu og se videoen
om symptomer.
De vigtigste tegn på æggestokkræft
er samlet i sloganet
’OPDAG æggestokkræft’:
• Oppustet mave, som varer ved
• Påfaldende træthed
• Daglige mavesmerter eller en
følelse af tyngde i maven
• Appetitløshed/madlede
• Gå til lægen, hvis du har et eller
flere symptomerne dagligt.
Tilbud om kommunal
kræftrehabilitering breder sig
En opgørelse fra Kræftens Bekæmpelse
viser, at ved udgangen
af 2012 havde halvdelen af
landets kommuner målrettede
tilbud om kræftrehabilitering. 36
procent var ved at etablere rehabiliteringstilbud,
mens 14 procent
endnu ikke var kommet i gang.
Fysisk aktivitet, fokus på kost,
psykosocial støtte og samvær
med ligestillede. Det er nogle
Mød Kræftens
Bekæmpelse
på Folke-
mødet 2013
kræftens Bekæmpelse
deltager i Folkemødet
på Bornholm den 13. -
16. juni. Folkemødet
er den store årlige
politiske ’festival’ i
danmark. Alle politiske
partier deltager, og
mediefolk og interesseorganisationer
bruger Folkemødet til
at fremhæve mærkesager
og komme i
dialog med relevante
aktører.
kræftens Bekæmpelse
vil på Folkemødet
blandt andet holde to
debatarrangementer
med deltagelse af
politikere og fagfolk.
noget af det, som skal
debatteres, er ulighed
i sundhedsvæsenet
og kræftpatienters
udfordringer med
ventetider i behandlingsforløbet.
af ingredienserne i de tilbud,
kræftramte borgere får tilbudt i
kommunerne.
– Det er meget tilfredsstillende,
at så mange kommuner
nu tilbyder kræftrehabilitering og
gør en indsats for at få kræftpatienter
på fode igen efter et ofte
langt behandlingsforløb, siger
Bo Andreassen Rix fra Kræftens
Bekæmpelse.
Nyt forskningsteam i
Kræftens Bekæmpelse
Men problemet er, at ikke nær
alle kræftpatienter får tilbud om
rehabilitering. Et andet problem
er, at den kræftrehabilitering,
som tilbydes, kun retter sig mod
et begrænset antal borgere med
kræft, f.eks. bryst­ og prostatakræftpatienter.
Og derudover
er det langt fra alle eksisterende
tilbud, der lever op til de faglige
anbefalede standarder.
den italienske topforsker Francesco Cecconi
er netop tiltrådt som leder af et nyt forskningsteam
i kræftens Bekæmpelses Center
for kræftforskning. den nye forskningsenhed
har fået navnet: Cellestress og overlevelse.
Med ansættelse af Francesco Cecconi får
Center for kræftforskning ligeledes en faglig saltvandsindsprøjtning.
Cecconi er nemlig anerkendt på verdensplan for sin
forskning i de cellemekanismer, som beskytter mod kræft.
Fertilitetsbehandling
og øget risiko for
kræft hos børn
Par, som har fået fertilitetsbehandling mod barnløshed,
har større risiko for at føde et barn, som
senere rammes af kræft. Og det gælder alle de
kræfttyper, som forskerne har kunnet undersøge.
Det viser en undersøgelse fra Kræftens
Bekæmpelse, hvor man har samlet og analyseret
data fra 25 internationale undersøgelser.
– Når man ser på alle undersøgelserne, er der
en forøget risiko for kræft hos de børn, som er
født efter fertilitetsbehandling. Til gengæld kan vi ikke
sige, om den forøgede kræftrisiko skyldes selve fertilitetsbehandlingen
eller andre forhold, som ses hos par med
fertilitetsproblemer, eksempelvis andre sygdomme, livsstilsfaktorer,
forældres alder eller genetiske påvirkninger, som
også kan spille ind, siger kræftforsker Marie Hargreave, som
står bag undersøgelsen.
Maj 2013 tæt på kræft 5

6 tæt på kræft Maj 2013
diAlog
cancerforum.dK
SPØrG
Kræftens Bekæmpelse arbejder på at skabe de allerbedste rammer omkring rådgivning
og støtte til kræftpatienter, pårørende og efterladte blandt andet ved hjælp af de
erfaringer, vi får, når brugerne benytter de landsdækkende tilbud: Kræftlinjen,
Brevkassen eller Cancerforum.
Mange af disse emner tror vi, at du også kan have glæde af. Derfor vil du fremover
kunne læse om, hvad som rører sig lige nu blandt brugerne og om tilbud og tiltag fra
Kræftens Bekæmpelses side.
Fra 3. juni kan du i lyd og billeder på Cancerforum.dk
møde kræftpatienter, der fortæller om, hvad det betyder
for dem at bruge Cancerforum og dets tilbud.
Cancerforum kommer fortsat til at bestå af grupper,
hvor man kan skrive sammen om det, der fylder i ens
situation, men designet er blevet ændret og fremstår
nu langt mere indbydende.
Et nyt tiltag er blandt andet, at du kan slå arrangementer og begivenheder
op på ’opslagstavler’ i grupperne og have flere mødedatoer i spil, hvis brugerne
vil mødes i den virkelige verden uden for Cancerforum.
www.cancerforum.dk
?Jeg blev i slutningen af 2003 opereret
for brystkræft med efterfølgende behandling
med kemo og stråler. derefter fem år
med antihormonbehandling. lægen sagde:
'husk at passe på hinanden.' Jeg tænkte:
'Selvfølgelig, intet ægteskab er stærkere
end vores.' Men ingen fortalte om, hvad
vægtøgning, træthed og mangel på sexlyst
kan gøre ved selv de stærkeste og bedste
ægteskaber. Vi fik 31 år sammen.
det at miste sin elskede ægtemand og
bedste ven var for mig et større traume
end selve sygdommen, og jeg føler nu, at
jeg er slået ud på alle fronter. hvor ville
jeg ønske, at nogen havde taget hånd om
os og fortalt om mulige bivirkninger og
hjulpet os med problemerne. Måske ville
min mand ikke være faldet for en anden,
hvis vi havde kunnet takle min manglende
lyst til sex.
det er ingens skyld, men hvis der kom
opmærksomhed på problemet og givet
vejledning eller rådgivning om emnet, så
kommende kræftpatienter måske kan
drage nytte af det og måske spares for
at miste.
!Seksualitet er et emne, der for alle
(brugere såvel som rådgivere og sundhedspersonale)
ofte er forbundet med barrierer,
blufærdighed og usikkerhed. Men, som du
Mere nyt er, at Kræftens Bekæmpelse nu introducerer
en ny frivilligtype, online gruppeværter,
på Cancerforum, som giver dig mulighed
for at være frivillig på en måde, der passer ind
i dit program. Nogle af dine opgaver er at byde nye
medlemmer i grupperne velkommen og hjælpe dem
godt i gang, holde gruppemedlemmer orienteret om
relevante begivenheder og følge med i gruppernes
debatindlæg. Kunne du tænke dig at være frivillig
gruppevært, så tjek jobopslag på frivillig.dk!
Skriv dine spørgsmål til brevkassen på www.cancer.dk/brevkasse. Hvis du ikke benytter email,
bedes du sende et brev til Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø,
att. Sidse Hertz Larsen. Alle svar udarbejdes af sygeplejerske Sidste Hertz Larsen i samarbejde med
Kræftens Bekæmpelses rådgivere og eksperter på området. Denne gang med hjælp fra overlægerne
iben Holten og Niels ebbe Hansen.
skriver, er det ikke desto mindre et ekstremt
væsentligt emne at tage op og rådgive om,
hvor der måtte være behov for det.
Kræftens Bekæmpelse har fokus på
forløbet efter en kræftsygdom, også for så
vidt angår senfølger, medicinpåvirkninger
og deraf afledte parforholdsproblemer. Læs
mere på www.cancer.dk/seksualitet
Både på Kræftlinjen 80 30 10 30 og i
kræftrådgivningerne er det muligt at få
en eller flere samtaler med en rådgiver om
seksualitet og samliv, når man har/har haft
kræft.
På www.cancerforum.dk kan man udveksle
erfaringer med andre kræftramte for eksempel
i gruppen ’Seksualitet’ og ’Senfølger’.

KrÆfTLInJen
Jeg har fået min kræftdiagnose, men har nu i over tre uger
ventet på at komme i behandling. Er jeg ikke omfattet af en
behandlingsgaranti?'
Kræftlinjen får flere og flere henvendelser fra mennesker, der føler, at
de bliver sat skatmat, fordi de eksempelvis ikke er blevet henvist til et
pakkeforløb for kræft, oplever ventetid eller manglende koordinering.
Pakkeforløb for kræft
Social­ og sundhedspolitisk konsulent Lars Kofoed fra Kræftens
Bekæmpelse præciserer, at hvis din læge har mistanke om, at du
måske har kræft, skal du henvises til et pakkeforløb. I et pakkeforløb
er de enkelte trin i udredning (undersøgelser) og behandling tilrettelagt
som et veldefineret forløb, både hvad angår tid og indhold.
Retningslinjerne og tidsfristerne gælder i hele landet. Det betyder,
at undersøgelser og behandling kommer til at foregå på samme
måde og inden for de samme tidsfrister, uanset hvor i landet du bor.
Ventetider og behandlingsgaranti
Der er fastsat regler for maksimale ventetider for sygehusbehand­
?Min mand og jeg overvejer at blive
vaccineret mod hPV, men er i tvivl om,
hvorvidt det vil beskytte os imod de forskellige
typer af kræft, som hPV-virus kan
forårsage.
Vi er henholdsvis 58 og 56 år og har
været sammen i fire år. Min mand vurderer,
at han i sit liv har været sammen med
mere end 300 kvinder. Jeg har levet relativt
monogamt, og mine tidligere partnere
kan stort set tælles på én hånd. For ca. 10
år siden fik jeg konstateret celleforandringer
i livmoderhalsen og fik foretaget et
keglesnit. Jeg er siden blevet undersøgt
hvert andet år uden tilbagefald.
Vi er swingere og har været det i godt
tre år. Vi har et særdeles aktivt sexliv med
mange skiftende partnere. Som regel beskytter
vi os med kondom, men ikke altid,
og oralsex er altid uden kondom.
Vi har søgt oplysninger på nettet, men
synes ikke, at vi får et entydigt svar. hvis det
er fornuftigt at blive vaccineret, er vi også
i tvivl om, hvilken vaccine vi skal vælge.
’
Ventetider, be-
handlingsgaranti,
frit sygehusvalg
og pakkeforløb
for kræft. Hvad
gælder for mig?
Og hvilke rettigheder
har jeg?
!Der er ikke nogen øvre aldersgrænse
for vaccination, men vi ved ikke meget om
HPV og vaccination i jeres aldersgruppe og
slet ikke hos mænd. I har mange partnere
og derfor en ret høj risiko for at få en HPV
infektion. Der er undersøgelser, der tyder
på, at kvinder, der er vaccineret, selv om
de tidligere har haft en HPV infektion, er
bedre beskyttet mod forstadier til livmoderhalskræft.
På trods af vores beskedne
viden vurderer vi, at det vil være fornuftigt
af jer at blive vaccineret. Da I også har en
øget risiko for at få kønsvorter, foreslår vi
vaccinen Gardasil, der også beskytter mod
90 procent af tilfældene af kønsvorter.
Hvis kønsvorter ikke er et problem, foreslår
vi vaccinen Cervarix, som ikke beskytter
mod kønsvorter. Den er noget billigere.
?Jeg har hørt om kræft i snart alle
hjørner af kroppen, men mener aldrig at
have hørt om kræft i hjertet. Er det fordi,
ling af kræftsygdomme. Hvis det ikke er muligt
at få et behandlingstilbud på et hospital i
din region inden for de maksimale ventetider,
skal regionen tilbyde dig henvisning til et offentligt
eller privat hospital et andet sted her
i landet eller i udlandet.
Reglerne for maksimale ventetider gælder
for alle mennesker med kræft. Dog er
hudkræft og kræftsygdomme, som kræver
knoglemarvstransplantation, ikke omfattet.
De maksimale ventetider til behandling er:
• To uger for forundersøgelse
• To uger til operation
• To uger til medicinsk behandling
• Fire uger til strålebehandling
• Fire uger til efterbehandling
Frit sygehusvalg
– Hvis du bliver behandlet på et mindre sygehus og oplever, at lægerne
er længe om at stille diagnosen, eller at der går lang tid med at få
lavet de undersøgelser, der skal til, inden du kan komme i gang med
behandlingen, kan det være en god idé at udnytte din ret til frit selv at
vælge sygehus. Du skal bede om at blive henvist til et større sygehus,
som råder over de nødvendige ressourcer til at kunne tilbyde dig
en hurtigere udredning og behandling. Kontakt eventuelt patientvejlederen
på hospitalet eller Kræftens Bekæmpelse, hvis du har brug
for hjælp til at finde ud af, hvad du skal gøre, siger Lars Kofoed.
Læs mere på www.cancer.dk/ventetider
og www.cancer.dk/pakkeforloeb
hjertet er en muskel. Eller er der en anden
forklaring?
!Tumorer (knuder) i hjertet er sjældne,
men findes hos ca. 20­30 patienter om
året i Danmark. De fleste er godartede
(ikke kræft), men der findes også få og
sjældne kræfttumorer i hjertet, for eksempel
et sarkom.
Kræft kan dog brede sig til hjertet fra
andre steder i kroppen (metastaser). Man
anslår, at ca. 10 procent patienter, der dør
af kræft, har metastaser til hjertet.
Hvis du har brug for at få uddybet
dette svar, er du velkommen til at ringe
til Kræftlinjen på 80 30 10 30.
Læs flere spørgsmål og svar på
www.cancer.dk/brevkasse
Maj 2013 tæt på kræft 7

Tema
Når mor
eller far får
kræft
hvert år oplever ca. 4.100 børn og
unge, at mor eller far får kræft. og
hvert år mister ca. 2.500 børn under
18 år en forælder.
det påvirker børn stærkt, når en i
familien bliver livstruende syg. det
stiller store krav til forældrene og
andre voksne, som er tæt på børnene.
de skal hjælpe børnene igennem deres
sorg. Men hvad gør man? hvordan
fortæller man sine børn, at mor eller
far har fået kræft? Eller at mormor
har fået kræft?
det er spørgsmål, som rådgiverne på
kræftlinjen, kræftens Bekæmpelses
gratis telefonrådgivning og på kræftrådgivningerne
bliver stillet hver
eneste dag.
i dette tema møder du familien rejsenhus
fra Viborg, der fortæller om,
hvordan de takler hverdagen med fire
børn og rådgivningsleder inge kirkeby
om vigtigheden af, at børn bliver inddraget,
når der er alvorlig sygdom i
familien.
AF JyTTE DREIER
FOTO LARS HOLM OG TOMAS BERTELSEN
8 tæt på kræft Maj 2013
1½ års alvorlig kræftsygdom har
vendt fuldstændig op og ned på
hverdagen hos familien Rejsenhus.
Alligevel gør forældrene Susanne
og Poul sig stor umage med at
skabe så normal en hverdag som
muligt for børnene Freja, Mads,
Lærke og Maja.

Børnene må
ikke blive små
voksne
Egentlig synes Susanne Rejsenhus, at
det så småt begynder at gå fremad i
familien. Der er ro på, og hun starter
sin cykel for at hente den to­årige Lærke
i vuggestuen. Telefonen ringer. Det er den
syvårige Freja, der spørger: ’Mor! Kommer
du ikke snart hjem. Far kaster op.’
– Men nej. Det går ikke fremad. Det er en
illusion. Vi er langt fra i mål. Vi ved, at vi for
eksempel kan forvente, at Poul måske igen
skal indlægges mange dage fremover efter
sin heldigvis veloverståede minitransplantation
tilbage i februar måned, siger den
36­årige Susanne Rejsenhus.
Reaktioner efter alder
Børn i alle aldre reagerer på, at
mor eller far får kræft. De kan
for eksempel reagere med:
• At blive omsorgsfulde
eller overartige
• Bekymring
• Utryghed
• Tristhed
• Vrede
• Søvnproblemer
På www.cancer.dk/boernsreaktioner
kan du læse om typiske reaktioner
hos det lille barn, mindre børn, skolebørn
og reaktioner hos unge og om,
hvordan du kan hjælpe.
Maj 2013 tæt på kræft 9

Tema
Når mor
eller far får
kræft
Fortæl børnene om
sygdommen
Børn kan mærke, når stemningen
i hjemmet ændrer sig. Derfor har
de fra starten brug for at få at vide,
hvis mor eller far har fået kræft.
Det kan være en god idé, at:
• Give dig tid til dine egne reaktioner,
inden du/I taler med børnene
• Forberede snakken med børnene
• Fortælle det samtidig til alle børn,
og gerne når I alligevel er samlet
• Lægge op til, at børnene kan stille
spørgsmål og give plads til deres
reaktioner
• Kun at fortælle det, I ved på
nuværende tidspunkt
• Spørge børnene, hvad de kender
til kræft, og hvad de tænker
Forbered børnene på døden
Børn har brug for at vide, hvis mor
eller far er blevet uhelbredeligt syg
og kan dø. Det kan hjælpe børnene,
hvis I taler om døden, og om hvordan
du altid vil forblive en del af familien.
• Der er ingen rigtig måde at tale
med sine børn om døden på. Det
afhænger af, hvordan omgangstonen
er i jeres familie, og hvor
gamle børnene er. Det kan være
en god idé at forberede, hvordan
I vil fortælle det, for:
• Børn kan mærke, når stemningen
ændrer sig, så vent ikke for længe
med at fortælle om ændringen
i din sygdom
• Hvis I som forældre ikke er enige
om, hvad børnene skal vide, er
det en god idé at nå frem til et
kompromis, inden I taler med
børnene
• Fortæl det til alle børnene samtidig,
så er der ikke nogen, der
føler sig holdt udenfor. Du kan
efterfølgende tale med et barn
ad gangen
• Fortæl det gerne, når familien
alligevel er samlet
• For nogle familier kan det være
lettere at tale sammen, når
man går en tur, laver mad eller
lignende, i stedet for at sætte sig
over for hinanden for at snakke.
Kilde: www.cancer.dk/boern
10 tæt på kræft Maj 2013
Fortæl det til børnene først
Det er en god idé at fortælle de vigtigste voksne i børnenes hverdag, at du har fået
kræft. De kan nemlig hjælpe og støtte under sygdommen.
Men det er vigtigt, at børnene ved, at mor eller far har fået kræft, inden man
begynder at fortælle det til deres omgivelser. Så er I sikre på, at de hører det fra dig/
jer og ikke fra andre.
Der er flere grunde til, at det er vigtigt, for eksempel:
• Børnene føler sig som betydningsfulde medlemmer, der inddrages i vigtige ting
i familien. Det styrker tilliden til forældrene
• Så ved du/I præcis, hvad børnene har fået at vide
• Børnene har haft mulighed for at stille spørgsmål, få svar og få rettet eventuelle
forkerte forestillinger om sygdommen
• Børnene ved, at der er åbenhed om sygdommen, og at de altid er velkommen til
at stille spørgsmål og få omsorg.
Læs mere på www.cancer.dk/boern om, hvem i børnenes netværk der skal vide, at
du har fået kræft.
Poul Rejsenhus nikker og samtykker.
– Jeg har det efter omstændighederne
godt og skal så småt til at starte med at
blive genoptrænet. Det værste er faktisk
det psykiske. Tænker hele tiden: Er jeg
mon nu rask? fortæller den 46­årige Poul
Rejsenhus.
For sidste sommer, da han var blevet
’raskmeldt’ og startet med gentræningen,
fik han tilbagefald.
Far har noget, der hedder kræft
I januar sidste år fik Poul konstateret akut
leukæmi, og dagen efter fik han sin første
kemoterapi.
– Min verden brød fuldstændig sammen,
og jeg var handlingslammet. Ville jeg dø?
Og hvad skulle der ske med mine elskede
børn og kone? fortæller Poul Rejsenhus.
Susanne Rejsenhus tog straks teten i
forhold til børnene, for de skulle som de
første vide besked.
– Jeg sagde til Freja og Mads, at far er
syg og ligger i Århus. Far har noget, der
hedder kræft. Og så læste vi bogen om
kemomanden Kasper. Maja – Pouls datter
– på 15 år skulle også have besked her
og nu. Poul kunne ikke sige det. Alt var så
kaotisk, så det blev hans ekskone, som tog
sig af Maja, siger Susanne.
Susanne og Poul var dog fuldstændig
enige om, at de ville være åbne omkring
sygdommen og gerne ville tale om det.
Derfor gik Susanne i gang med at skrive til
alle i børnenes omgivelser ­ familie, venner,
skole og institutioner.
Døden fylder hos børnene
Sætninger som: 'Far, du kan dø af det her!';
'Far, hvis du dør, så kommer vi med blomster
hver dag'; 'Hvis nogen kører ind i dig
mor, og du dør, skal vi så på børnehjem?'
er hverdagskost i hjemmet i Viborg.
– Døden fylder meget hos børnene. Vi ignorerer
aldrig spørgsmålene, men forsøger
hele tiden at signalere håb, være ærlige og
oprigtige, siger Susanne.
Det samme gjaldt også de mange gange,
Poul fik høj feber og fluks måtte indlægges
tit og ofte om aftenen.
– Børnene blev angste, når de opdagede,
at far var væk om morgenen. Var han
mon død? Derfor indførte vi, at de skulle
sige farvel til ham, når han blevet hentet
af ambulancen uanset tidspunktet. Vi kan
kun anbefale, at man husker det. Selv om
Lærke kun er to år, er hun fuldstændig
klar over, hvad som sker. Hun går rundt og
siger: ’Min far har kræft’. Og hun reagerer,
hvis hun opdager, at Poul er væk om morgenen.
Der kan sagtens gå op til 14 dage,
inden hun overhovedet vil kendes ved ham
igen, fortæller Susanne.
Vil ikke tale om kræft
Til gengæld er alt fuldstændig anderledes
i forhold til Maja. Hun går på efterskole og
har meddelt alt og alle, herunder lærerne
på skolen, at hun ved alt om kræft og
derfor ikke ønsker at tale om det.
– Jeg ved godt, at hun er på vej ud i
voksenlivet. Alligevel piner det mig, at vi
ikke kan tale sammen om det. En rådgiver
fra Kræftens Bekæmpelse har sagt, at der
måske ligger noget andet til grund, at hun
er bange for igen at blive skilt fra mig, hvis
jeg dør. Derfor skal jeg blandt andet se at
få snakket med hende om, hvorfor hendes
mor og jeg blev skilt. Håber det kan være
med til at løsne den gordiske knude, så vi
igen kan nå hinanden, siger Poul.
Børnene må ikke blive små voksne
I oktober 2012 fik Susanne bevilget orlov
fra sit job som social­ og sundhedsassistent
i hjemmeplejen i Viborg. Poul sov på

det tidspunkt 15­16 timer i døgnet, og
Susanne var ved at knække nakken, fordi
hun var på alle døgnets 24 timer. Forinden
havde de søgt Viborg Kommune om hjælp
til blandt andet børnepasning, men fik
afslag. De måtte kunne få hjælp fra familie
og venner.
– Det er vildt hårdt at køre en familie,
når en forælder får kræft, og vi har været
i det i snart 1½ år. Hvis nogen bare vidste,
hvor lang tid vi for eksempel bruger på og
har brugt tid på at tale, forklare og trøste
børnene. Det er til tider en fuldtidsstilling.
Lige nu er vi i gang med at finde ud af,
hvordan vi skal klare hverdagen, når min
orlov inden længe udløber, og Poul forhåbentligt
kan starte på sit job på nedsat tid.
Én ting ved vi dog: Vores børn skal ikke om
10 år kunne sige, at de havde et for stort
ansvar med at passe og pleje ’os’. Det ville
være ubærligt, siger de samstemmende. n
jdr@cancer.dk
– Jeg har fået langt mere nærvær med de tre
små, Freja, Mads og Lærke, men det kniber i
forhold til min store datter Maja. Men jeg er
sikker på, at det nok skal komme. i det hele taget
tror Susanne og jeg, at når vi har fået det hele lidt
på afstand, at vi skal have hjælp og støtte til at få
samlet op på familien, så følelsen af nærvær og
forbundethed holdes intakt, siger Poul Rejsenhus.
Børn tåler meget, når de
får hjælp og støtte
tanken om at skulle fortælle sine børn, at man kan dø fra dem, er en skrækkelig
tanke for de fleste. Og hvordan kan man få hverdagen til at hænge sammen?
Kræftrådgivningerne hjælper på vej blandt andet ved at tilbyde familierådgivning
og sorggrupper for børn.
Det er bare rigtig svært, når mor eller
far bliver alvorligt syge. Alle er
pressede, og ingen ved, hvordan
det her skal gå, og ingen ved, hvor længe,
siger Kirsten Scriver, som er rådgiver på
Kræftrådgivningen i Viborg.
Ja til familierådgivning
Derfor vælger mange mennesker at tage
imod tilbuddet om familierådgivning, som
går ud på, at familien får mulighed for at
tale åbent om alle de spørgsmål, problemer
og tanker, som man hver især går og tumler
med. I den første rådgivningssamtale
deltager kun forældrene, for der fastlægger
man strategien.
– Vi skal aftale, hvad vi skal tale om.
Og det er vigtigt, at forældrene gør sig
klart, at det for eksempel er en illusion at
tro, at man som forældre kan sørge for, at
børnene slipper for bekymringer og sorg.
Mennesker kan tåle meget, og man kan
holde til meget. Det kan børn også – bare
vi voksne tager ansvaret og drager omsorg
for dem, siger Kirsten Scriver.
Familierådgivning består af op til fem
samtaler, og til hver samtale deltager altid
to rådgivere.
Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger
tilbyder desuden også sorggrupper
for børn og unge. n
www.cancer.dk/raadgivning

Inddrag børnene
Alle familier og mennesker er forskellige
og reagerer forskelligt, når
mor, far eller en bedsteforælder
får kræft. De fleste får et chok og bliver
påvirket følelsesmæssigt, og det mærker
børn med det samme. Derfor er det
vigtigt, at de hurtigt får en forklaring på,
hvorfor mor og far opfører sig anderledes
eller er kede af det.
Men hvor meget skal de have at vide?
Og hvad gør man, hvis forældrene ikke er
enige om det?
– Det er super svært, for man er i den
grad presset. Jeg oplever eksempelvis
ofte, at den syge forælder ikke synes, at
det er så slemt fat, som ægtefællen gør.
Og så kan det blive svært, når man skal
blive enige om, hvad børnene skal vide.
Min erfaring er dog, at det tit og ofte er
den, der har den 'kraftigste' stemme i forholdet,
som kommer til at bestemme, siger
Inge Kirkeby, rådgivningsleder på kræftrådgivningerne
i Herning og Viborg.
Bange for at skade børnene
Ifølge Inge Kirkeby har alle forældre et
ønske om at gøre det bedst muligt i
forhold til børnene. Nogle forældre siger,
at børnene skal vide alt, hvilket betyder,
at de får alt at vide om sygdommen og
dens behandling. Andre er optaget af dels
at give information om sygdommen, men
samtidig er de åbne overfor at sige, at man
som voksen også er bange. Og så er der de
forældre, som ikke synes, at børnene skal
involveres, før det er absolut nødvendigt.
De ønsker ikke at skræmme unødigt, fordi
alt tyder på, at far nok skal komme sig.
– Det, som er vigtigt, er, at man når
frem til en måde at gøre det på, som passer
ind i netop vores familie. Jeg mener, at
den rigtige måde er at informere børnene,
vise følelser og give håb. Det gælder også
12 tæt på kræft Maj 2013
Skal børn informeres om mors eller fars kræftsygdom? Skal man også
snakke følelser med børnene? Hvad gør man som par, hvis man ikke
er enige om, hvad børnene skal vide? Kræftens Bekæmpelse får flere
og flere henvendelser fra mennesker, der søger hjælp og støtte.
for de helt små børn. Vi skal huske på, at
de også har sanser. De forstår sagtens,
at der er noget rivende galt, så børn skal
hjælpes til at forstå, hvad det er, de sanser,
siger Inge Kirkeby.
Mine børn. Dine børn. Vores børn
Mange af henvendelserne hos kræftrådgivningerne
kommer fra skilsmissefamilier.
Inge Kirkeby har for eksempel for nyligt
været i en kontakt med en familie, hvor
faderen har fået kræft. Forældrene har to
børn sammen og moderen to børn fra et
tidligere ægteskab.
– Faderen forventede stor opmærksomhed
fra delebørnene, men de kunne ikke
følelsesmæssigt forholde sig til hans sygdom.
De var mere optaget af de små søskendes
og moderens sorg. Det er vigtigt at huske
på, at børns reaktion afspejler den relation,
de har til den syge. Det kan derfor være en
rigtig god idé at få noget til hjælp til at få
styr på 'relationerne i familien' og så bygge
på det fællesskab, familien har, siger Inge
Kirkeby.
Ida og Amirs kamp mod
kræftcelle-skurkene
Ny børnebog fra Kræftens Bekæmpelse:
Ida og Amir er indlagt på hospitalet, fordi de har
dumme kræftcelle-skurke i kroppen. Heldigvis får de
begge medicin, som kan hjælpe dem i kampen mod
de bittesmå skurke.
Bogen henvender sig til børn mellem fire og otte
år, som har fået kræft samt til deres søskende og
kammerater.
Bogen uddeles gratis fra landets børnekræftafdelinger
og fra Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger.
Bogen kan også købes på www.
cancer.dk/omsorg
I de familier, hvor børnene ikke bor til daglig
hos den syge forælder, er det vigtigt, at
børnene hele tiden får at vide, hvordan det
går med sygdommen, også hvis eller når
situationen ændrer sig.
Mormor har kræft
Et af de dilemmaer, Inge Kirkeby også tit
bliver præsenteret for, er, når for eksempel
mormor får kræft, og at hun ikke ønsker,
at børnebørnene skal vide, at det her kan
ende med, at hun dør.
– Det er virkelig et kæmpe dilemma. I
mormors generation er det måske tabu
at tale om døden, mens forældrene gerne
vil, at der er åbenhed om det. Mit råd er,
at man ikke skal tage kampen med sin mor
om det. Måske har hun en god grund til
at ønske tavshed om sygdommens eventuelle
konsekvens. Det er dog ikke en god
idé at underkende sine egne værdier om en
mere åben kommunikation i familien, så lad
ikke tavsheden fortsætte i næste generation,
men acceptere hendes ønske, påpeger
Inge Kirkeby.

Inge Kirkeby medgiver, at man ikke behøver
at give op.
– Forklar din mor, hvorfor du synes,
det er vigtigt, at dine børn får det at vide,
så de eksempelvis ikke skal gå rundt og
tro, at det er deres skyld, at I som forældre
er kede af det. Kan I ikke blive enige
om at fortælle børnene om sygdommen,
kan I prøve at finde frem til et kompromis
om, hvad I kan sige lige nu, siger Inge
Kirkeby.
Forældre på den gode måde
Inge Kirkeby glæder sig over, at der i
det hele taget er kommet meget mere
opmærksomhed på at hjælpe og støtte
børnene, når en forælder får kræft.
– Børn har brug for åbenhed. De skal
informeres og være forberedte. De skal
ikke selv opdage, når der sker ændringer.
De skal være trygge ved, at de voksne
tager ansvar for, at alle medlemmer af
familien er med på det, der sker, fastslår
Inge Kirkeby. n
jdr@cancer.dk
Få mere viden,
hjælp og støtte
På www.cancer.dk/boern kan du læse
mere om, hvordan du støtter børnene
bedst muligt. Både hvis det er dig
selv, der har fået kræft, eller hvis du
er pårørende til familien. Du kan for
eksempel læse mere om:
• Børn i kræftramte familier
• Hvis børn og unge mister
• Hvis dit barn har kræft
• Hvis du er barn eller ung
læs mere om, når en bedsteforælder får
kræft på www.cancer.dk/bedsteforaeldre
– Det er glædeligt, at der er
kommet langt mere opmærksomhed
hos forældrene på at
hjælpe og støtte børnene, når
far eller mor bliver ramt af en
livstruende sygdom, siger inge
Kirkeby, rådgivningsleder på
kræftrådgivningerne i Herning
og Viborg.
Scan og se mere
Tema
Når mor
eller far får
kræft
Ved at scanne QR-koden kan du se en film med psykolog Kirsten Heldbjerg fra Kræftens
Bekæmpelse, der blandt andet fortæller om børns behov, når mor eller far er syg, og
hvordan man kan tale med sine børn om svære tanker og følelser.
Sådan gør du
• Hent og installer en gratis applikation (f.eks. Scanlife) til
din smartphone og scan koden.
• Eller send en sms med teksten ’scan’ til 1220.
• Følg instruktionen og scan koden.
Vær opmærksom på, at anvendelse af 2d-koder og sms sker
til alm. sms- og datatakst og betales via mobilregningen.
Sorggrupper for børn og unge
Radio om kræft
Forældre med kræft taler om,
hvordan de fortalte til deres børn
om sygdommen og om hverdagen.
To psykologer giver idéer til samtalen
med børnene.
www.cancer.dk/radio
Formålet med en sorggruppe er at give børn og unge mulighed for at dele deres oplevelser
med jævnaldrende, der også har haft død eller har livstruende sygdom inde på
livet.
I Kræftens Bekæmpelses sorggrupper deltager der børn og unge med meget forskellige
tabsbaggrunde – altså ikke kun børn, der har mistet en forælder eller en søskende
som følge af en kræftsygdom. Der deltager også børn, der har mistet ved ulykker,
selvmord og børn, der har alvorligt syge forældre eller søskende.
På landsplan findes der ca. 200 sorggrupper for børn og unge.
www.cancer.dk/omsorg
Familieweekend for børnefamilier berørt af kræft
Hvert år – over de næste tre år – tilbyder Kræftens Bekæmpelse lærerige og underholdende
familieweekender, hvor fokus er på gode oplevelser og på at tale sammen i
familien og med andre familier.
Weekenderne bliver finansieret af en arv, som Kræftens Bekæmpelse har modtaget
specifikt til at lette hverdagen for børn i familier, der er påvirket af kræft.
Pengene vil blive brugt til at holde seks familieweekender hvert år over de næste tre år.
En tredjedel af weekenderne er for familier, der har et barn med kræft.
Weekenderne vil foregå både i Jylland og på Sjælland, og det er gratis at deltage. Få
mere information hos kræftrådgivningen i Lyngby på 4593 5151
Maj 2013 tæt på kræft 13

AF BODiL KOFOeD
Solen er forårets lyspunkt efter en mørk
vinter, men for nogle danskere bliver solen
et farligt bekendtskab. Omkring 12.000
får hvert år konstateret almindelig hudkræft,
mens 1.600 rammes af modermærkekræft,
og der er desværre sket en
voldsom stigning de senere år.
Men ni ud af ti tilfælde af kræft i huden
kunne rent faktisk undgås med almindelig
sund fornuft og rettidig omhu i forhold til
solen.
Vi skal blot passe på ikke at få for store
doser af solens uv­stråling og undgå at
blive solskoldede. Og så skal vi holde os
helt ude af solarierne.
14 tæt på kræft Maj 2013
Bag
sol
Sommer og
bAg
om begrebet
Hvad danskerne selv tror
om sol?
70 procent tror, at alle solråd virker
lige godt. Lidt flere helt unge ved dog,
at der er forskel på, hvor effektive de
forskellige solråd virker, og at rådene
bør prioriteres.
Brug af solcreme er det mest brugte
solråd blandt danskerne. Blandt mindretallet,
der godt ved, at solrådene
skal prioriteres, angiver 62 procent
korrekt, at skygge er det vigtigste solråd,
mens 10 procent mener, at solhat
er det vigtigste, og 24 procent mener,
at solcreme er det vigtigste solråd.
(Fra en ny endnu ikke offentliggjort
undersøgelse fra Solkampagnen).
Mange myter om solen
’Bare man bruger solcreme, så er man
beskyttet mod solens skadelige stråling!’
Nej, det er en myte. Selvom syv ud af ti
danskere tror, at solcreme beskytter lige
så effektivt som skygge eller tøj på kroppen,
så passer det ikke. Skygge og tøj, der
dækker kroppen, beskytter normalt bedre
end solcreme.
Spar ikke på solcreme
– Vi ved også fra undersøgelser, at de
fleste af os bruger alt for lidt solcreme.
Måske fordi folk tror, at de skal bruge
solcreme ligesom fugtighedscreme. Men
det vil ofte være for lidt. En tommelfinger­
Brug af solcreme
nyd solen med måde. Solcreme
skal bruges i fire gange større
doser, end du tror. og så er
skygge og solhat stadig den
bedste beskytter mod solens
farlige stråling. Sådan lyder
status fra ’solforskerne’ her
på kanten af sommeren.
regel siger, at du skal bruge den mængde
solcreme, der kan ligge i din håndflade med
top på, hvis du skal dække kroppen med
solcreme i et lag, som virkelig beskytter i
solen, fortæller projektchef Peter Dalum
fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens
Solkampagne.
Han understreger også, at solcreme
ikke må bruges til at forlænge ens ophold
i solen.
D-vitamin og sol
Vi hører ofte, at D­vitamin er vigtigt
for helbredet. Mange tror også, at man
skal ligge og stege i solen for at få nok
D­vitamin. Det er forkert. Man får sin
Hvis en solcreme skal være effektiv, skal den bruges i rigelige mængder og smøres let ind
i huden ca. 20 minutter inden ophold i solen. Solcremen bør altid kun være et supplement
til andre former for beskyttelse som for eksempel skygge og tøj.
Typisk bruges kun 25 procent af den anbefalede mængde solcreme, og dermed mindskes
solcremens virkning markant. En solfaktor 16 beskytter med solfaktor 2, hvis der
kun smøres 25 procent på af den anbefalede mængde. For at opnå samme solbeskyttelse,
som står på flasken, skal en voksen bruge ca. 40 ml solcreme til at dække hele
kroppen. Børn skal bruge cirka det halve.
Hvilken type solcreme?
Vælg altid en vandfast solcreme, da den holder bedre. Faktor 15 er god til de fleste i
Danmark. Har man meget lys hud eller rejser til områder tættere på Ækvator, skal man
bruge højere faktor. Det er også vigtigt, at solcremen beskytter både mod de uva- og
uvb-stråling. Ligesom, at man for at undgå unødig kemi, kan gå efter en solcreme uden
parfume og med eksempelvis svanemærket.

D­vitamin, hvis man nøjes med at bevæge
sig rundt ude i solen ca. 20 minutter tre
gange om ugen, hvor kun arme, ansigt og
hals udsættes for solen. Det er nok til at
dække ens D­vitaminbehov sammen med
det D­vitamin, vi får gennem kosten. Og
solens stråling er også den vigtigste årsag
til hud­ og modermærkekræft. Derfor bør
man altid afveje fordele og ulemper ved at
opholde sig i solen, fortæller Peter Dalum.
Myten om D-vitamin og sol
Seks år med solkampagne
Kræft i huden er den mest udbredte
kræftsygdom i Danmark, og dækker over
to kræfttyper, nemlig almindelig hud­ og
modermærkekræft.
Begge kræftformer er som nævnt
steget voldsomt de senere år. Kræftens
Bekæmpelse har sammen med TrygFonden
nu kørt oplysningskampagne om sol
og kræft i seks år. Spørgsmålet er så, om
Vi danner D-vitamin, når huden rammes af solens stråling. Og sollys er ganske rigtigt
vores vigtigste kilde til D-vitamin, men vi får dog også D-vitamin fra kosten.
En undersøgelse viser, at 44 procent af alle voksne danskere, der solbader, angiver, at de
solbader for at få D-vitamin nok. Men det er som nævnt ikke nødvendigt for at opfylde
kroppens behov for D-vitamin. Det frarådes også at bruge solarium for at få D-vitamin.
solkampagnerne har gjort folk klogere?
– For det første er det lykkedes at halvere
solarieforbruget for de unge på 15­
25 år. For det andet har i hvert fald de helt
unge på 15­19 år en større viden og bedre
forståelse for informationer om, at sol skal
nydes med måde, at alle solråd ikke virker
lige effektivt, og at for eksempel skygge
og tøj beskytter bedre end solcreme, fortæller
Peter Dalum.
Vi siger ’skru ned for solen’ mellem kl. 12
og 15, hvor dens uv­stråling er stærkest.
Vi siger ikke ’sluk for solen’, for vi har også
brug for D­vitamin fra solen. Det er med
sol som med trafik. Vi skal ikke undgå biler,
men vi skal færdes med fornuft i trafikken.
Det samme gælder solen: Vi skal ikke
slukke for solen, men skrue ned midt på
dagen. n
bokof@cancer.dk
Skru ned for solen mellem
kl. 12 & 15
Når uv-indexet er tre eller mere,
anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at
man beskytter sig i solen. I Danmark
er det typisk i tidsrummet mellem kl.
12 & 15 fra april til september. Man
kan beskytte sig ved at følge de fire
solråd: Skygge, Solhat, Solcreme, Sluk
Solariet. www.skrunedforsolen.dk
Maj 2013 tæt på kræft 15

Så tæt på
normalt
som muligt
Unge, der får kræft, elsker McDonalds-mad. De foretrækker
at sove længe, og de dyrker sex med deres kærester – præcis
ligesom alle andre unge. Det har man indrettet sig efter på Afsnit
D1 på Aarhus Universitetshospital, som er Danmarks eneste
hospitalsafdeling for unge kræftpatienter.
AF RASMUS PeteR VAgN JAKOBSeN FOtO KåRe VieMOSe
Ved siden af en glasbeholder halvt
fyldt med kondomer står bogen
‘Kys hinanden’. Ovenover er der
klistret en lap papir op. Med blyant og
barnlig hånd står der ‘you never know how
strong you are, until being strong is the
only choice you have’. Mac­computere,
iPhones og slikposer ligger spredt rundt
omkring, og havde det ikke været for hospitalssengene
bagerst i værelset, kunne
det her lige så godt have været en hvilken
som helst ungdomshybel.
21­årige Christoffer Vinter Nielsen ligger
i den ene af de to senge. En sygeplejerske
har trukket hans t­shirt op og er
i gang med at koble en plastikslange til
den kanyle, han har siddende i en blodåre i
brystet. De næste 24 timer skal en kemovæske
gøre, hvad den kan for at ødelægge
kræftcellerne i Christoffers krop. I sommeren
2011 opdagede lægerne et bløddelssarkom
i hans venstre ben. Knuden blev
opereret ud, men nu har kræften spredt sig
til lungerne, og det lader til, at Christoffer
skal være i behandling på ubestemt tid.
– Jeg bliver jo aldrig fan af at være
indlagt, men alt taget i betragtning kan
jeg rigtig godt lide at være her på D1. Det
er lidt ligesom en lille familie. Vi er alle i
samme båd, siger Christoffer, da sygeplejersken
har forladt rummet.
Christoffer har tidligere ligget på stue
med en 70­årig. Manden hostede det
meste af tiden.
– Man kunne høre, at han havde svært
ved at trække vejret. Så føles det dælme
som lang tid, når man ligger dér… Deler
16 tæt på kræft Februar 2013
man derimod stue med en anden ung, hvor
man kan stene til det samme tv og snakke
om løst og fast, jamen så er der noget at
samles om, og det betyder altså meget.
Klar på det meste
Afsnit D1 på Aarhus Universitetshospital
er Danmarks eneste hospitalsafdeling for
unge kræftpatienter. Det har eksisteret
i 13 år og består af to ungestuer med i
alt fire sengepladser, der kan blive til flere
efter behov, og et opholdsrum indrettet i
samarbejde med unge kræftpatienter. De
fem sygeplejersker på afsnittet er specielt
oplært i ungdomssygepleje og trænet i at
kommunikere og være sammen med unge
patienter.
Sygeplejerske Nuka Hove var tilbage i
år 2000 med til at overbevise politikerne
i Århus om, at de skulle afsætte en million
kroner til ungdomssygepleje. D1 blev en
realitet, og afsnittet tager i dag imod unge
kræftpatienter fra hele Jylland og Fyn. For
13 år siden hed aldersgruppen 15­20 år,
men i dag er den øvre grænse mere svævende.
Ungdommen har fået vokseværk,
og flere af patienterne runder nu de 30.
Xenia Marie Pedersen er en af de fem
sygeplejersker på D1, der har dedikeret sit
arbejdsliv til de unge patienter.
– Folk spørger mig ofte, om det ikke er
hårdt at arbejde med syge børn og unge,
og det er det selvfølgelig. Det er der ingen
tvivl om. Men det er samtidig enormt
berigende. Fra mit sygeplejesynspunkt
er de unge mennesker klart den mest
interessante patientgruppe at beskæftige
Ungdomssygepleje
I Danmark findes der ingen reel uddannelse
i ungdomssygepleje. Sygeplejerskerne på
D1 er derfor opsøgende i forhold til relevante
kurser, ny viden fra Ungdomsmedicinsk
Videnscenter på Rigshospitalet
og konferencer, specielt i England, der er
længst fremme. Sygeplejerskerne deltager
desuden i studieophold i udlandet. De er
netop vendt hjem fra et studiebesøg i
London og Birmingham, hvor ungdomssygepleje
er et særligt fokusområde.
Turen, der var sponsoreret af Kræftens
Bekæmpelse, har givet anledning til at øge
fokus på endnu skarpere organisering og
behandling af unge kræftramte.
sig med. Der er noget særligt ved deres
tilgang til livet. Deres gåpåmod og deres
evne til at omstille sig og tilpasse sig den
situation, de befinder sig i lige nu og her.
De er befriet for bestemte adfærdsmønstre,
som ender med at spænde ben for
dem selv. De er fleksible og dynamiske,
siger Xenia Marie Pedersen.
Psykisk syg oveni
Duften af hønsekødssuppe breder sig på
D1. Det er frokosttid, og nogle enkelte
patienter stavrer ud på gangen, hvor en
madvogn er opstillet. Christoffer bliver liggende.
Spisetidspunkter på D1 er vejledende,
og brænder man eksempelvis ikke

– indretningen og stemningen på afdelingen gør,
at det ikke kun er mig men også mine venner, der
føler sig velkomne. Det betyder meget for mig.
Drengene går jo herfra med en følelse af, at det
er et fedt sted at være, som de gerne vil komme
tilbage til, siger Christoffer Vinter Nielsen.
for hønsekødssuppe, bestiller man noget
andet. McDonaldsposer fylder godt i landskabet
på det lille afsnit.
– Vi er rigtig gode til at tage hensyn til
de faser, der er i et ungdomsliv, fortæller
Rikke Degn. Hun er afdelingssygeplejerske
og daglig leder på D1.
– Vi lader patienterne sove så lang tid,
de vil, og det kan være svært for os at
sparke os ind på stuerne for bare rod, men
sådan er det. Det er ofte rammerne om et
ungdomsliv. Vi prøver rigtig meget at være
large i forhold til de unges ønsker og behov.
– Når man har med voksne patienter at
gøre, sætter man sig sammen om et rundt
bord, og så taler man. Sådan foregår det
ikke her. Der kan gå lang tid, før end de
unge mennesker åbner op, og vi skal vænne
os til, at en alvorlig samtale godt kan
foregå, mens vedkommende spiller Xbox,
sms’er og har musik i ørerne på samme tid
– og at der så alligevel kan komme noget
fornuftigt ud af det, siger Rikke Degn.
Spørger man 21­årige Christoffer, er
det netop denne tilgang til patienterne, der
gør D1 til noget særligt.
– Normalt hedder det hvide kitler og
sterile rum, og man bliver jo næsten psykisk
syg oveni. Det gør man ikke her. Jeg kan
have mit eget tøj på og se tv hele dagen,
hvis det er det, jeg vil. Der er ikke noget,
der hedder faste sengetider… Det er jo ikke
– De unge patienter
får deres tider efter,
hvornår det passer
med undervisningen på
skolen eller universitetet.
Vi forsøger i det
hele taget at tilpasse
behandlingen til deres
liv udenfor, siger Rikke
Degn, der er afdelingssygeplejerske
på D1.
– Det er fedt at møde
nogle mennesker,
som på en eller anden
måde er i samme båd
som én selv. At opleve
den fighterånd, der er
blandt mange af de
unge kræftramte. Jeg
er ikke alene om at
kæmpe kampen mod
kræften, siger 21-årige
Christoffer Vinter
Nielsen.
Farverne på væggene og indretningen i det hele
taget hjælper ifølge patienterne til, at de får en
mere positiv indstilling til deres forløb. Det er meget
langt væk fra et klassisk sygehusafsnit, meget
mere livligt, siger de unge selv.
DVD-film, kulørte
lamper og kliniske
apparater. en ungdomsstue
anno 2013.
en normal tilværelse, men det er nok så tæt
på, som det kan blive, siger Christoffer.
Kan det betale sig?
Ungdomsafsnittet på Aarhus Universitetshospital
har mere end 10 år på bagen, og
ingen har endnu valgt at kopiere idéen,
selvom begejstringen over resultaterne er
til at tage at føle på blandt både patienter
og personale. Det åbenlyse spørgsmål
er selvfølgelig, om regnestykket går op?
Rikke Degn ser sådan på det:
– Unge patienter er underdiagnosticeret
og underbehandlet, og så lever de oven i
købet på en krog i en firemandsstue omgivet
af 70­årige. Det er der ingen, der har
Maj 2013 tæt på kræft 17

– For mig at se er
netværksorienteret
sygepleje en proaktiv
handling. Det er noget,
du gør, før der opstår
problemer. ikke at det
hele er problemfrit
efterfølgende, men det
bliver i hvert fald lettere
at tale åbent om de
udfordringer, der måtte
være, siger Pia Riis
Olsen, klinisk sygeplejespecialist
og ph.d.
18 tæt på kræft Maj 2013
Christoffer Vinter Nielsen har tidligere ligget på
stue med en 70-årig. Det var ikke en positiv
oplevelse, På D1 kan han hænge ud sammen med
andre unge, og de kan stene til det samme tv.
30 venner til familien, skole­ og studie­
mennesker i lokalet er ikke ualmindeligt.
Forældre, søskende, bedsteforældre,
kammerater, egen læge, sagsbehandler, kollegaer
og arbejdsgiver. Det er blot nogle af de mange, der
deltager i netværksmøderne på Afsnit D1 på Aarhus
Universitetshospital. Ét ud af flere tiltag, der skal
hjælpe patienter og pårørende med at håndtere den
vanskelige situation, de alle er en del af.
I de 13 år, ungdomsafsnittet har eksisteret, har
netværksmøderne været en fast del af hverdagen
på D1. Det fortæller klinisk sygeplejespecialist Pia
Riis Olsen, der har fulgt udviklingen på afdelingen og
skrevet ph.d.­afhandling om sygepleje til unge med
kræft.
– Med netværksmøderne forsøger man at involvere
hele det udvidede sociale netværk – af familie, venner,
arbejdskollegaer osv. Dem, hvor den unge patient og
familien selv siger, at det her er mennesker, der har
betydning for os lige nu. Mennesker, som vi gerne vil
have ved besked om, hvad der foregår, og hvad det
indebærer for os. Og som på en eller anden måde også
har indflydelse på, at det her forløb bliver godt.
gavn af. Politikerne spørger selvfølgelig, om det kan
betale sig, og det kan jeg ikke svare på. Patientgrundlaget
er så småt, at hvis vi skulle lave undersøgelser,
der kunne afklare det, ville vi have et svar om 50 år.
Men hvis man spørger patienterne og de pårørende,
er der kun ét svar, og det er ja.
Og jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg ikke bruger
flere ressourcer på at drive det her afsnit end det
almindelige voksenafsnit. Det handler udelukkende
om organisering.
Christoffer tænker ikke i kroner og øre. Han er 21
år og opsat på at få så meget ud af sit liv som overhovedet
muligt.
– Den her afdeling er med til at sørge for, at jeg
kan få lov til at være ung samtidig med, at jeg har
kræft. Jeg kan stadig prøve livet af, og personalet hér
hjælper mig til at realisere mine drømme. Jeg skal jo
ikke give op bare fordi, jeg har kræft. Jeg har resten
af livet foran mig – hvor langt det så end er. n
rasjak@cancer.dk
Ingen patient er en ø
Når et ungt menneske får kræft, påvirker det hele omgangskredsen. Derfor arrangerer
sygeplejerskerne på D1 netværksmøder, hvor venner, pårørende, studiekammerater og
kollegaer kan blive klogere på den unges situation og få svar på de mange spørgsmål,
der ofte knytter sig til et behandlingsforløb.
AF RASMUS PeteR VAgN JAKOBSeN FOtO KåRe VieMOSe
Det skal siges højt
Fordelene ved møderne er ifølge Pia Riis Olsen mange:
– Som en af de unge sagde: ’Det er simpelthen
genialt’. Det geniale, for hans vedkommende, lå i, at
alle får den samme information på én gang. Alle har
hørt det samme, alle har haft mulighed for at stille
spørgsmål, og dermed letter det en stor informationsbyrde
– både for den unge selv men også for
familien, siger hun.
Også for netværket er der meget at hente:
– Den store overskrift på det er, at ’nu er det hele
meget lettere at tale om’. Nu er det meget lettere
at finde ud af, hvordan man som netværk kan gå ind
og støtte den unge. Man skal tænke på, at de unge
patienters kammerater i reglen aldrig har haft alvorlig
sygdom så tæt inde på livet før. Kræft kender de
måske meget lidt til, og det er fyldt med en masse
mysterier og tabu. I de her mødesammenhænge er
der mange ting, der bliver forklaret og ord, der bliver
sagt højt. Og når først noget er sagt højt, er det
afmystificeret, og så er det pludselig noget, man kan
tale om, siger Pia Riis Olsen. n
rasjak@cancer.dk

Kroppen kæmpede,
hjernen koblede fra
AF LONe ZiLStORFF FOtO: tOMAS BeRteLSeN
Bragende popmusik i ørerne og The
Sims på iPhones display. Sådan
stred Camilla Lyck Vinter sig igennem
det udmattende behandlingsforløb,
der var et absolut must, hvis hun skulle
overleve sin lymfeknudekræft. I spillet The
Sims styrede hun selv personernes ageren.
Sådan var det ikke på hospitalet, hvor hun
valgte at koble hjernen fra og lod behandlingssystemet
tage over. Men hele vejen
igennem ledsaget af sin mor Sanne Lyck
Vinter.
Det blev et møde med en verden, hvor
de fleste andre patienter var på alder med
hendes bedsteforældre og havde andre
behov end en 16­årig skolepige. Hvor
personalet nok ikke forstod, hvorfor hun
var nødt til at flygte, når hendes grænser
blev overskredet.
– Ved den allerførste samtale med
lægen, hvor han knapt nåede at fortælle,
hvor dødsens syg jeg var, gik jeg i sort
og afbrød ham for at høre, om jeg kunne
undgå at miste mit lange flotte hår ved
behandlingen. Jeg var da flintrende ligeglad
med, om jeg ville dø, hvis ikke jeg blev behandlet.
Det hår var mit mest dyrebare eje.
Det var MIG. Pyt med resten af kroppen.
Camilla Lyck Vinter husker stadig klart,
hvordan hun fløj op fra stolen og røg ud til
elevatoren for at komme ud. Væk fra det
hele. Resten af samtalen med lægen måtte
de voksne klare.
Forsømte unge
Hvert år får omkring 1.300 unge i alderen
15­39 år konstateret kræft, men forskernes
og lægernes viden om netop denne
aldersgruppes behov er begrænset. Fag­
Netop fyldt 16, klar til fest og farver med vennerne, lukkede
Camilla Lyck Vinters liv ned. Beskeden om den fremskredne
lymfeknudekræft druknede i vrede og flugt fra realiteterne.
en stenhård facade blev hendes overlevelsesvåben under et
sygdomsforløb med store omkostninger.
Maj 2013 tæt på kræft 19

’ Unge på min alder er altid sammen med andre. Det var jeg
folk betegner de kræftramte unge som en
af de mest forsømte grupper i det danske
sundhedssystem.
Det er også baggrunden for, at Kræftens
Bekæmpelse planlægger en landsdækkende
undersøgelse for at få indblik i unge kræftramtes
verden og indsamle viden om, hvor
sent i sygdomsforløbet de får den endelige
kræftdiagnose. Ofte sker det først adskillige
måneder efter første symptom.
også, før jeg blev syg. Og jeg kan stadig godt lide det, men jeg
kan så sandelig også godt lide at være sammen med mig selv.
Camilla Lyck Vinter
Skrantede et helt år
Sådan var det også i Camilla Lyck Vinters
tilfælde. Som 15­årig døjede hun det meste
af et år med utallige infektioner skiftende
mellem halsbetændelser, mellemørebetændelse
og en næsten konstant
hovedpine. Hun var også træt. Dødtræt.
Måtte opgive cykelturene med familien,
kunne ikke få vejret, når hun red, og led
af sidesting. Speciallægen fattede ikke
mistanke om, at noget alvorligt var i gære.
Camillas mor heller ikke.
– Jeg tolkede det som teenager­træghed.
Vi havde mange alvorlige samtaler
om, at nu måtte hun tage sig sammen,
erindrer Sanne Lyck Vinter.
Men på en skoleudflugt til Berlin
opdagede Camilla pludselig en knude på
sin hals. Og efter hjemkomsten gik turen
til familiens egen læge, der reagerede
prompte. Udredningen tog fart, om end
enhver venten syntes ulidelig. Og undervejs
oplevede Camilla og hendes mor, at
sundhedssystemet har svært ved at tackle
en pige, der netop var fyldt 16.
Ved at krakelere
– Jeg fjollede, lallede og prøvede samtidig
at virke bedrevidende og selvsikker. Jeg
anlagde en facade, som skulle signalere, at
de ikke skulle tage magten over mig. Alt
20 tæt på kræft Maj 2013
Er du ung og har kræft?
DRIVKRÆFTEN er et mødested for unge 15-39
år, som har eller har haft kræft.
Drivkræften arbejder for at sikre, at unge
kræftramte ved, at de ikke er alene. At der findes
målrettede tilbud og rådgivning i øjenhøjde,
og at andre unge står klar med støtte og inspiration
– både i de lokale grupper og online.
www.drivkraeften.dk
sammen for at lægge distance til det hele,
så jeg kunne slå hjernen fra. Men indvendig
var jeg jo et stort blødende sår og på
nippet til at krakelere, fortæller Camilla
og beskriver, hvor udmattet hun var hver
gang, hun kom hjem fra hospitalet.
Bag entrédøren i Ballerup væltede
gråden frem. Komediespil var unødvendigt
over for lillesøsteren og mor Sanne.
Andre blev valgt fra, når Camilla ikke kunne
rumme dem. Hun sorterede mange fra.
Den behandlende læge på Herlev Hospital
havde fortalt, at kræften var blevet
opdaget på et meget fremskredent stadie.
Men alvoren gik først rigtig op for hende,
da hun fik lagt sit kateter forud for kemobehandlingen.
Og de otte behandlinger sled.
– I starten hjalp det at lytte til musik
og spille Sims. Så krøb jeg ind i min egen
verden de tre timer, kemobehandlingen
varede. Men hurtigt blev det så hårdt bare
det at bevæge sig ind på hospitalet, at
Camilla Lyck Vinter har opgivet
sin ridning. Lysten mangler,
men glæden ved dyr er intakt.
jeg end ikke havde kræfter til at spille. Al
koncentration røg. Det var også utrolig
svært at passe skolen, selv om jeg virkelig
gerne ville.
Lignede en kat i løbetid
Men det allerværste var, da håret begyndte
at falde af. 2. juledag 2011.
– Det var meget tidligere, end de havde
stillet mig i udsigt. Det var tarveligt. Jeg
tudbrølede, nægtede at tage tøj på og vaske
det hår, der stadig var tilbage af angst
for, at det også skulle falde af. Jeg lignede
en kat i løbetid. Du kunne følge sporene
af hår, hvor jeg havde gået. Parykken blev
hurtigt taget i brug, så jeg kunne holde
den udvendige facade. Kun en håndfuld af
de allernærmeste fik lov at se mig skallet,
siger Camilla.
I dag ligger parykken nede i bunden af
en flyttekasse, mens masken fra de 21
strålebehandlinger i hals, lunger og bryst
er kylet ud.

Fik sin eksamen
Ups and downs har været store.
Ikke alene i relation til eks­kæresten og
fravalget af den jævnaldrende omgangskreds,
men også i forhold til de fysiske gener,
der fulgte i kølvandet. Opkastningerne
under 9. klasse afgangseksamen, hvor hun
holdt sig kørende på slik for ikke at dejse
om. Festerne blev mestendels valgt fra.
Kræfterne og lysten manglede. Så var det
meget nemmere at isolere sig.
Én ting er at miste stemmen under
strålebehandlingerne og blive drillet uden
at kunne svare igen. Noget andet er, når
menstruationen stopper.
– Det var stort, da den kom tilbage. Og
lægen har lovet mig, at jeg vil kunne få
børn. Det må vi så stole på.
Camilla Lyck Vinter bliver pludselig helt
stille. Vi snakker fremtid. Og hun vil have
børn. Bare lægens løfte nu holder stik.
For nok er hun selv skilsmissebarn, men
der er ingen tvivl i hendes sind om, at hun
planlægger at stifte sin egen familie. Den
tidligere kæreste har hun efterfølgende
kun mødt en enkelt gang, og da fik han
'dræberblikket'. Nu har hun noget kørende
med en anden. En, der er lidt ældre end
hende selv.
Fem år ældre
Bedsteveninden er heller ikke længere i
Camillas liv.
– Jeg er nok blevet fem år ældre på det
ene år. Hvor jeg før kunne have en tendens
til at være en hidsigprop og diskussionslysten,
tager jeg det hele mere roligt og
er meget bevidst om at få noget godt og
sjovt ud af mit liv. Jo, vreden ulmer stadig
inden i mig, men jeg har ikke haft spor lyst
til at gå til samtaleterapi, selv om jeg flere
gange har fået det tilbudt. Nu passer jeg
bare mine kontrolbesøg hver 3. måned.
Bagerbutikken jublede, da hun meldte
sig rask. Fritidsjobbet som bagerjomfru
er endda blevet suppleret med vagter i
kiosken i det lokale supermarked. Fitnesscentret
får besøg tre­fire gange om ugen.
Vægten er stadig lidt vel høj, men for
nedadgående. Og med plads på HF efter
sommerferien tager hun første skridt på
vejen mod en fremtid som veterinærsygeplejerske.
Et år er forsvundet ud af kalenderen og
med det den tidligere altopslugende glæde
ved ridningen, hvor hun i årevis var med
i forreste række til klubmesterskaberne.
Men dyr har stadig en stor plads i hendes
hjerte, og så har hun opdaget en hidtil
ukendt glæde ved at være sammen med
sig selv.
– Unge på min alder er altid sammen
med andre. Det var jeg også, før jeg blev
syg. Og jeg kan stadig godt lide det, men
jeg kan så sandelig også godt lide at være
sammen med mig selv. Og det siger jeg
højt, når de andre spørger mig, hvad jeg
skal. n
lzi@cancer.dk
Maj 2013 tæt på kræft 21

Da Niels Ebbe Hansen var ung læge i
1960’erne, var det ikke usædvanligt,
at patienterne ikke fik at vide,
at de havde kræft. Ordet leukæmi blev ikke
nævnt. I stedet fik de ofte en mere teknisk
beskrivelse. Eksempelvis at de havde lidt
for mange umodne blodlegemer. Selv om
patienterne måske anede, at det var den
vej det gik, fik de heller ikke at vide, at de
skulle dø. Til gengæld sagde man ofte til de
pårørende, hvad patienten fejlede.
– Lægerne var ofte dybt engagerede i
deres patienter og gjorde det i den bedste
mening. De skånede patienten og forsøgte
at bevare håbet. På mange måder tror jeg,
22 tæt på kræft Maj 2013
Fra tabu
til åbenhed
AF MAi BRANDi LUDVigSeN FOtO tOMAS BeRteLSeN
Den paternalistiske læge
Ca. 1905:
Grundstenen til Kræftens Bekæmpelse
blev lagt i 1905 med
foreningen Den Almindelige
Danske Lægeforenings Cancerkomité.
Man havde netop på
det tidspunkt fundet ud af, at
radium havde en helbredende
For 50 år siden var ordet kræft næsten unævneligt. Både på
hospitalet, i familien og på arbejdspladsen. Siden er tabuet heldigvis
blevet brudt. På hospitalerne så eftertrykkeligt, at der i en periode
blev læsset alt for mange informationer ud over patienten. Også i
privatlivet og på arbejdspladsen er der kommet meget mere åbenhed.
at patienterne oplevede det godt, og de
havde en meget stor tillid til lægen. Når
det så alligevel ikke gik så godt, kneb det
måske med tilliden, siger Niels Ebbe Hansen,
der fra 1965 til 2005 har arbejdet
som læge på flere københavnske medicinske
og hæmatologiske afdelinger, og
senest som ledende overlæge på Hæmatologisk
Afdeling på Herlev Hospital.
– Men fortielsen var med til at isolere
patienten og gav en fuldstændig uholdbar
situation i familien, fordi de pårørende vidste
noget, patienten ikke vidste. Så skulle
de gå rundt og spille komedie, og patienten
følte hverken, at han kunne tale med lægen
Patienter får behandling på ’Finsens Medicinske Lysinstitut’.
i første omgang var behandlingen med lys, men senere
begyndte man også at behandle med røntgenstråler og
stråling fra radioaktive stoffer – begyndelsen til strålebehandlingen
effekt på kræft. Læger og
andre interesserede dannede
en række komitéer for at skaffe
penge til radium, blandt andet i
form af landsindsamlinger. For
pengene oprettede komitéerne
radiumstationer, hvor kræftpa­
tienter kunne få strålebehandling.
Komitéerne blev i 1912
samlet til Radiumfondet.
I 1928 blev de to foreninger
sammenlagt under navnet
’Landsforeningen til Kræftens
Bekæmpelse’.
eller familien. Det må have været meget
ensomt, siger Niels Ebbe Hansen.
I dag siger man stort set ikke noget
til de pårørende, som man ikke siger til
patienterne.
Man lod som ingenting
Psykolog Eva Ethelberg husker også, hvor
tabubelagt kræft tidligere var. Hun har
blandt andet været leder af Kræftens Bekæmpelses
rådgivningscenter i København
i 20 år.
– Op til 80’erne var det en meget privat
sag at have kræft. Kun de allernærmeste
vidste noget. Andre lod som ingenting, hvis
Ca. 1944:
Kemoterapien bliver
opdaget

Psykolog eva ethelberg har blandt
andet været leder af Kræftens
Bekæmpelses rådgivningscenter
i København i 20 år.
de anede det. Man så naboen tabe sig og
måske også tabe håret, men man lod høfligt
som ingenting, fordi man mente, at det var
det mest hensynsfulde, fortæller hun.
Den første kræftrådgivning åbnede
i 1979 på Åboulevarden i København.
Adressen er vigtig, fordi det dengang var
afgørende, at stedet var diskret. Faktisk
opfattede man det som lidt af et vovestykke,
da man i 1991 flyttede kræftrådgivningen
til Kræftens Bekæmpelses
hovedkontor. Ville patienter stadigvæk
turde komme? Det gjorde de heldigvis.
– Vores fornemmelse af privatliv har
virkelig ændret sig, og man er meget mere
åben i dag. Der er sket en kulturændring,
som også hænger sammen med en stor
forbedring af behandlingsresultaterne. Det
er en helt anden ting at være åben, når der
er gode chancer for at blive helbredt, siger
Eva Ethelberg.
Overlæge Niels ebbe Hansen har fra 1965 til
2005 arbejdet som læge på flere medicinske og
hæmatologiske afdelinger og har senest været
ansat som blandt andet lægefaglig redaktør i
Kræftens Bekæmpelse.
Den nøgne sandhed
De bedre behandlingsresultater har også
skubbet til åbenheden i sygehusvæsenet.
Lige som samfundsudviklingen generelt. I
1970’erne nåede opgøret med autoriteterne
og voksende individualisme også ind
på sygehuset. Lægen kunne ikke længere
bare sidde og vælge for patienten, lød det.
Det betød ny lovgivning om rettigheder
til patienterne, som nu skulle have alle
oplysninger. Lige fra de tekniske detaljer
i undersøgelsesresultaterne til fordele og
ulemper ved alle behandlingsmuligheder.
Fortalt uden at lægen gav sin egen holdning
til kende.
– Det betød jo desværre, at patienten til
tider fik en viden, de slet ikke havde bedt
om, eller ikke magtede at tage stilling til.
Man ville væk fra den der paternalistiske
læge, der beskyttede patienten ved at
holde oplysninger tilbage, men røg helt
1968: Studenteroprør.
Opgør med autoriteterne
og stigende
individualisme.
1979: Den første kræftrådgivning åbner på
Åboulevarden i København. Adressen skulle være
diskret. Først i 1991 rykker rådgivningen til
Kræftens Bekæmpelses hovedkontor – ikke uden
nervøsitet for, om patienterne stadigvæk ville
komme.
over i den anden grøft, hvor patienter fik
en masse detaljer og prognoser smidt i
hovedet, siger Niels Ebbe Hansen.
Han har selv prøvet at stå med en dybt
chokeret familie efter at havde fortalt en
russisk kvinde, at hun var alvorligt syg af
kræft. Det tilkom ikke lægerne at smide
den slags sandheder i hovedet på patienten,
mente den vrede ægtemand.
– Historien fortæller, at der ikke er én
rigtig måde at kommunikere med patienten
på, og at der kan være store forskelle
på, hvad der fungerer i forskellige kulturer.
Vi kunne jo ikke forestille os at gøre det på
andre måder, siger han.
Den empatiske læge
I dag er vi landet et fornuftigt sted, mener
Niels Ebbe Hansen. Man har indset, at det
er problematisk at regne med, at patienterne
kan træffe uafhængige valg med den
viden, de har. Også fordi de ofte er rystede
og bange. Lægen skal stadigvæk fortælle
sandheden, men man har fokus på at gøre
det på en mere hensynsfuld måde og med
udgangspunkt i patientens værdier. Hvis
patienten ikke vil kende overlevelsesstatistikkerne,
skal han heller ikke præsenteres
for dem. På den måde er lægen i dag
blevet en forstående og vidende rådgiver,
når det ellers fungerer:
– Det kniber stadigvæk med at få et
personligt læge­patient forhold. Det
kræver et betydeligt større kendskab til
patienten, som man ikke får, hvis patienten
hele tiden møder en ny læge, siger Niels
Ebbe Hansen.
At lægerne er optagede af og ser det
som deres opgave at kommunikere ordentligt,
kan Eva Ethelberg bekræfte. Men
sådan har det ikke altid været. Hun har i ca.
Kræftoverlevelsen 1964-68 Den værdineutrale og afrapporterende læge Kræftoverlevelsen 1984-88
Kvinder: 36%
Mænd: 25%
Kvinder: 44%
Mænd: 33%
Maj 2013 tæt på kræft 23

20 år undervist læger i kommunikation, og
de første år var det ikke alle ældre læger,
som kunne se vigtigheden i at blive bedre
til at kommunikere.
Tavsheden er brudt
Også på arbejdspladserne har Eva Ethelberg
været vidne til en stille revolution.
– Jeg er imponeret over, hvor omsorgsfuld
sådan en medarbejdergruppe
kan være. Jeg er blevet kaldt ud til mange
arbejdspladser, som gerne vil vide, hvad
de kan gøre, og hvad de kan sige for at
støtte en kollega, der har fået kræft. For
30 år siden lod man som ingenting, men
alle har formentlig gået og vredet hænder,
fortæller hun.
Foto: Natascha Thiara Rydvald
Fra tabu
til åbenhed
24 tæt på kræft Maj 2013
Den empatiske og rådgivende læge
Det betyder ikke, at det ikke stadigvæk er
svært at vide, hvad man skal sige som ven
eller kollega. Men det er gået op for alle,
at det ikke er okay at lade som ingenting.
Tavsheden er blevet brudt, og det er
meget positivt. Ifølge Eva Ethelberg kan
åbenheden dog også blive for meget. Nogen
kan komme til at føle, at de udleverer
sig selv, og sygdommen kan komme til at
fylde for meget.
– Folk skal selv mærke deres grænser,
for der findes ikke nogen perfekt løsning.
Jeg har sagt til mange kræftpatienter, at
de bør overveje, hvem der skal vide hvad.
Det kan godt være for meget, hvis 20
mennesker ringer og spørger, hvordan
det gik til kontrollen. Derfor er det også
Rådgivningen i Aarhus – Hejmdal
– Kræftpatienternes Hus. et hus
med mange muligheder for kreativ
udfoldelse og socialt samvær.
vigtigt, at kræftpatienten fortæller familie,
venner og kolleger, hvad de har brug for af
støtte. Der er mange i omgangskredsen,
der er usikre på hvor, hvordan og hvor
meget de skal kontakte kræftpatienten,
siger hun.
Det gode ved åbenheden er, at man ikke
er alene med sine tanker. Der er noget
helende i at formulere sine tanker og
følelser højt. Ikke mindst i familien kan det
være meget anstrengende og ensomt, hvis
man ikke må fortælle om sin værste frygt.
– Det er præcis det samme, der bekymre
kræftpatienter i dag, som det altid
har været; overlever jeg, og hvordan skal
det gå med mine børn, mit arbejde og mit
ægteskab. Forskellen er, at man er blevet
meget bedre til at tale om det. Tidligere
sad familien om middagsbordet og prøvede
at lade som ingenting, men det
er været svært at finde noget at
snakke om, hvis man ikke
må snakke om det, der
fylder allermest. n
mbl@
cancer.dk
Søstrene Josephine og Josina
Bergsøe, der begge har haft
brystkræft, har i den grad været
med til at punktere en række myter
og tabuer om kræft, for eksempel
at kvinder ’kun’ er noget værd med
hår på hovedet og to bryster.
Kræftoverlevelsen 2007-09
2000: Speciallægekommissionenvedtager,
at der skal være
et obligatorisk kursus i
kommunikationstræning
på alle speciallægeuddannelserne.
Kvinder: 56%
Mænd: 51%

Sidste frist for første stik 1. juli
Danmark trækker igen i lyserødt og
holder Lyserød Lørdag den 5. oktober.
Kunne du tænke dig at være frivillig
og med til at stable Lyserød Lørdag på
benene i din by?
Lyserød Lørdag er og bliver en lokal
indsamlingsaktivitet. Det handler om
Flere end seks ud af 10 piger
(årgang 1985­92) har taget
imod det gratis HPV­vaccinationstilbud.
Kræftens Bekæmpelses mål er,
at 70 procent af pigerne i
målgruppen tager imod tilbuddet.
Derfor sætter Kræftens Bekæmpelse
nu ekstra skub på kampagnen
Veninder for Vidunderlivet, for 1.
juli er sidste frist for første stik,
hvis man vil nå at have alle tre stik
gratis. Fokus er de piger, der
endnu ikke er i gang med at blive
vaccineret, men også dem, der
mangler andet eller tredje stik.
På facebook.com/vidunderlivet
takker Kræftens Bekæm­
5. oktober – Lyserød Lørdag
at få engageret det lokale erhvervsliv
eller lave forskellige arrangementer –
alt sammen pakket ind i lyserødt.
I 2012 blev der holdt Lyserød Lørdag
i 140 byer, og der blev indsamlet
2,6 millioner kroner til brystkræftsagen.
Læs mere på www.lyserødlørdag.dk
pelse alle, der har hjulpet til med
at få det vigtige budskab ud og
beder dem hjælpe til med at få
de sidste piger vaccineret. Fra
20. maj til 30. juni kører en
onlinekampagne, der sammen
med aktiviteter på facebooksiden,
skal minde pigerne om, at
det er nu, de skal i gang. Fra 10.
juni kører også et nyt tv­spot.
Gratis HPV vaccine til flere
i 2014 og 2015
Regeringen har besluttet, at i
2014 og 2015 vil piger født i
årene 1993­1998 igen kunne
blive vaccineret gratis mod HPV.
Dermed lukkes det hul, som i dag
Kræftramte har svært ved at finde fodfæste
En landsdækkende undersøgelse
fra kræftens Bekæmpelse
viser, at flere end hver
10. kræftpatient føler sig ladt
i stikken af sundhedsvæsenet
efter at være udskrevet fra
hospitalet. de kræftramte har
svært ved at finde fodfæste,
savner information og hjælp fra
kommuner og praktiserende
læger til at kunne håndtere
en ny hverdag. 4.400 kræftpatienter
har deltaget i undersøgelsen.
læs mere på www.
cancer.dk/barometer
kort nyt
betyder, at der er piger, der er
gået glip af HPV­vaccinen, fordi
de af forskellige grunde ikke
nåede det. For eksempel er der
ca. 19.000 piger født i 1993­
1995, som ikke blev vaccineret,
da de havde muligheden i 2009.
Regeringen har afsat 20 millioner
kroner til udspillet, som også
forbedrer det permanente tilbud
om HPV­vaccine. Hidtil har 12årige
piger haft muligheden for at
få gratis HPV­vaccination op til
15 år, men fra 2014 udvides det
til 18 år. Dermed sidestilles HPVvaccinen
med andre vacciner i
børnevaccinationsprogrammet.
www.vidunderlivet.dk
Beskyt dig i solen
med app
Når uv­indekset sniger sig over tre, skal man passe på i
solen. Men hvordan kan man tjekke uv­indekset? Det
giver appen ’Uv­indeks’ dig svar på. Appen er gratis og
kan hentes til både iPhone og Android.
Den er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens
Solkampagne i samarbejde med Sundhedsstyrelsen
og Miljøstyrelsen.
Appen virker også i udlandet.
Den kan give dig
specifikke uv­meldinger for
det område, du befinder dig i.
Du kan også gemme de byer,
du ofte besøger eller rejser til.
Meldingerne bygger på DMI’s
prognoser for uv­stråling
kombineret med telefonens
indbyggede GPS.

Forskningsnyt FrA
udlAndet
Nyt lægemiddel
mod GIST
den amerikanske fødevare- og levnedsmiddelkontrol,
FdA, har godkendt lægemidlet
Stivarga til behandling af patienter, der har
fremskredne stadier af kræftsygdommen
giSt. giSt er en sjælden form for kræft, der
hovedsageligt udvikles i mave-tarmsystemet.
i danmark er der ca 50-60 mennesker,
der får sygdommen om året. Stivarga er
godkendt til patienter, hvor sygdommen er
fremskreden og ikke kan fjernes kirurgisk,
eller som har spredt sig til andre dele af
kroppen og ikke længere reagerer på to andre
FdA-godkendte behandlinger, gleevec og
Sutent. Stivarga blokerer flere enzymer, der
fremmer væksten af kræft. Forskning viser,
at patienter, der behandles med Stivarga, er
sygdomsfrie i gennemsnit knap fire måneder
længere end patienter, der ikke får midlet.
Bitter melon mod
kræft i bugspytkirtlen
En undersøgelse viser, at juice fra ’bitter melon’ kan dræbe kræftceller fra mennesker
med bugspytkirtelkræft. Bitter melon spises især i Asien, og de nye forskningsresultaterne
viser, at juicen kan dræbe kræftceller både i laboratorieforsøg
og i forsøg med mus. Hos mus, der fik juicen i seks uger, hæmmedes kræftsvulstens
vækst med 60 procent.
Undersøgelsen viste, at juicen
dræbte kræftcellerne ved at aktivere
de signaler, der får celler til
at begå selvmord. Der er stadig
kun tale om forsøg.
Kaur M et al.: Bitter melon juice
activates cellular energy sensor AMPactivated
protein kinase
causing apoptotic death
of human pancreatic
carcinoma cells.
Carcinogenesis. 2013
Mar 14
26 tæt på kræft Maj 2013
Aspirin kan mindske risikoen
for modermærkekræft hos
kvinder
Kvinder i alderen 50­79 år, der jævnligt tager aspirin,
kan have en nedsat risiko for at udvikle modermærkekræft.
Det viser en undersøgelse af næsten
60.000 kvinder. På baggrund af en 12­årig
opfølgningsperiode viste det sig, at kvinder,
der regelmæssigt tog aspirin, havde 21
procent lavere risiko for at udvikle modermærkekræft,
end kvinder, der ikke tog
aspirin. Risikoen var 30 procent mindre for
de kvinder, der tog aspirin i mindst fem år,
i forhold til de kvinder, der ikke tog aspirin.
Forskerne kender endnu ikke årsagen til
effekten, men peger på aspirins betændelseshæmmende
virkning og dets evne til at
stimulere celledød. Effekten sås kun ved aspirin
og ikke andre smertestillende midler i samme
stofgruppe.
Gamba CA et al.: Aspirin is associated with lower melanoma risk among
postmenopausal Caucasian women: The Women's Health Initiative.
Cancer. 2013 Apr 15;119(8):1562-9
Pustetest
kan afsløre
kræftsygdom
En enkel pustetest kan måske i fremtiden
afsløre mavekræft. Det kan betyde, at kikkertundersøgelser
og udtagelse af vævsprøver
måske kan afløses af en pustetest hos de
mennesker, hvor lægerne har mistanke om
mave­tarmkræft. Mavekræft afgiver nemlig
en kemisk signatur, som kan måles i den luft,
man udånder. 130 mennesker deltog i den nye
undersøgelse, og i 90 procent af tilfældene
kunne testen skelne mavekræft fra andre
maveproblemer så som mavesår. Den kunne
endvidere skelne mellem et tidligt og et sent
stadie af sygdommen. Den nye test skal nu
afprøves på flere patienter.
Xu Z-q.: A nanomaterial-based breath test for distinguishing
gastric cancer from benign gastric conditions.
British Journal of Cancer (2013) 108, 941–950.
mvw@cancer.dk

ådgiVning
LaNdSdæKKeNde
Kræftlinjen
Kræftens Bekæmpelses
gratis telefonrådgivning
Tlf. 80 30 10 30
Åbningstider:
Mandag­fredag kl. 9­21
Lørdag og søndag kl. 12­17
Lukket på helligdage
Kræftens Bekæmpelses
Brevkasse
I Brevkassen kan du få svar
på dine spørgsmål om kræft
og livet med kræft.
www.cancer.dk/brevkasse
Cancerforum
Kræftens Bekæmpelses
online mødested for
patienter og pårørende
www.cancerforum.dk
RehabiliteringsCenter
Dallund
Dallundvej 63
5471 Søndersø
Tlf. 64 89 11 34
Telefontid:
Man.­tors. kl. 9.00­12.00
og 13.00­15.00
Fredag kl. 9.00­12.00.
dallund@dallund.dk
App - Liv Med Kræft
’Liv Med Kræft’ er
Kræftens Bekæmpelses
app til kræftpatienter og
pårørende. Hent appen
gratis i App Store eller
Google Play butikken,
eller sms KBAPP til 1277.
Det koster alm. sms­ og
datatakst.
RegioN HovedStadeN
Kræftrådgivningen
Møllestræde 6
Baghuset
3400 Hillerød
Tlf. 48 22 02 82
hillerod@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Center for Kræft og
Sundhed
Nørre Allé 45
2200 København N
Tlf. 82 20 58 05
koebenhavn@cancer.dk
www.cancer.dk/raadgivning
Kræftrådgivningen
Bornholms Hospital
Ullasvej 8
3700 Rønne
Tlf. 56 90 91 98
Kræftrådgivningen
Nørgaardsvej 10
2800 Lyngby
Tlf. 45 93 51 51
lyngby@cancer.dk
RegioN SjæLLaNd
Kræftrådgivningen
Hasselvænget 5
4300 Holbæk
Tlf. 59 44 12 22
holbaek@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Dania 5, 1.
4700 Næstved
Tlf. 55 74 04 00
naestved@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Jernbanegade 16
4000 Roskilde
Tlf. 46 30 46 60
roskilde@cancer.dk
Kræftrådgivningen
FrivilligCenter Lolland
Sdr. Boulevard 84, stuen
4930 Maribo
Tlf. 55 74 04 00
Kræftrådgivningen
Søndre Alle` 43 B
4600 Køge
Tlf. 56 63 82 29
Kræftrådgivningen
Værkerne
Frederiksvej 27
4180 Sorø
Tlf. 55 74 04 00
Naestved@cancer.dk
Tidsbestilling nødvendig
NetværksCafe for
kræftpatienter og
pårørende
Guldborsund Frivilligcenter
Banegårdspladsen 1A,
4800 Nykøbing F
Tlf. 55 74 04 00
Professionel rådgivning
Nykøbing F. Sygehus
Ejegodvej 67 (bus 701)
4800 Nykøbing F
Tlf. 55 74 04 00
Tidsbestilling nødvendig
Kræftrådgivning
i Infobutikken
Lindegade 3
4400 Kalundborg
Tlf. 59 44 12 22
Kræftrådgivning
i Sundhedscenter
Odsherred
Sygehusvej 5, 1. th
4500 Nykøbing Sj.
holbaek@cancer.dk
Tidsbestilling og information
på tlf. 59 41 01 10
RegioN NoRdjyLLaNd
Kræftrådgivningen
Vesterå 5
9000 Aalborg
Tlf. 98 10 92 11
aalborg@cancer.dk
Kræftrådgivning
i Sundhedscentret
Banegårdspladsen, 5, 2. sal
9800 Hjørring
Tlf. 98 10 92 11
Den første mandag i hver
måned kl. 09.00­15.00
Kræftrådgivning
i Dragsbækcentret
Simons Bække 37, Tilsted
7700 Thisted
Åbningstider oplyses på
Tlf. 98 10 92 11
Kræftrådgivning
i Sundhedscenter
Limfjorden
Strandparken 48, 2. sal
7900 Nykøbing Mors
Tlf. 98 10 92 11
aalborg@cancer.dk
Den første og den tredje
onsdag i hver måned kl.
15.00­17.00
RegioN MidtjyLLaNd
Kræftrådgivningen
Overgade 17
7400 Herning
Tlf. 96 26 31 60
herning@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Banegårdspladsen 2. 1.
8800 Viborg
Tlf. 86 60 19 18
viborg@cancer.dk
Hejmdal –
Kræftpatienternes hus
Peter Sabroes Gade 1
8000 Århus C
Tlf. 86 19 88 11
aarhus@cancer.dk
Kræftrådgivning i
Sundhedscenter Vest
Kirkegade 3
6880 Tarm
Tlf. 96 26 31 60
herning@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Kulturhuset
Nygade 22
7500 Holstebro
Tlf. 96 26 31 60
herning@cancer.dk
Kræftrådgivning
i Sundhedscentret
Sygehusvej 7
8660 Skanderborg
Tlf. 86 19 88 11
Tidsbestilling nødvendig
Kræftrådgivning
i Randers
Sundhedscenter
Biografgade 3
8900 Randers C
Tlf. 89 15 12 15
Åbent hver mandag
kl. 10.00­15.00
Kræftrådgivning
i Sundhedshuset
Østergade 9, 1. sal
8600 Silkeborg
Tlf. 86 19 88 11
aarhus@cancer.dk
Kræftrådgivning i
Frivilligcenter Odder
Pakhuset
Banegårdsgade 5
8300 Odder
Tlf. 86 19 88 11
aarhus@cancer.dk
RegioN SyddaNMaRK
Kræftrådgivningen
Jyllandsgade 30
6700 Esbjerg
Tlf. 76 11 40 40
esbjerg@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Vesterbro 46
5000 Odense C
Tlf. 66 11 32 00
odense@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Blegbanken 3
7100 Vejle
Tlf. 76 40 85 90
vejle@cancer.dk
Kræftrådgivningen
Nørreport 4, 1.
6200 Aabenraa
Tlf. 74 62 51 50
aabenraa@cancer.dk
Frivilligrådgivningen
Svendborg
Brogade 35 (i gården)
5700 Svendborg
Tlf. 23 98 06 95
Åbent tirsdage
kl. 10.00­12.00 og
torsdage kl. 17.00­19.00
Frivilligrådgivningen
– Forebyggelsescentret
Fredensvej 1
5900 Rudkøbing
Tlf. 62 51 28 90
Åbent onsdag
kl. 14.00­16.00
Kræftrådgivning i Kolding
Klostergade 16
6000 Kolding
Tlf. 79 79 72 80
Åbent mandag
kl. 9.00­13.00
Tidsbestilling nødvendig.
Alle spørgsmål vedrørende medlemsblad, ændring af navn og adresse mv. bedes rettet til Medlemsservice på telefon 3525 7540
Kræftens Bekæmpelse • Strandboulevarden 49 • 2100 København Ø • 3525 7500 • www.cancer.dk • giro 302-6922 • redaktion Jytte Dreier tlf.
3525 7204 jdr@cancer.dk • Billedredaktør tomas Bertelsen • kalenderredaktør ebba Johnsen • tlf. 3525 7482 ejo@cancer.dk • design Dorte Kayser, Datagraf
Produktion Lisbeth Faarkrog eg • Ansvarshavende Kurt Damsgaard, kommunikationschef • tryk Datagraf • Oplag 147.000 • iSNN: 1602 - 9127 • tæt på kræft
sendes til Kræftens Bekæmpelses medlemmer fire gange om året • Bestil kræftens Bekæmpelses elektroniske nyhedsbrev på w w w.cancer.dk/nyhedsbrev
Maj 2013 tæt på kræft 27

A
nEtButikkEn
Alle varer købt i netbutikken støtter
Kræftens Bekæmpelses arbejde med
forskning, forebyggelse og patientstøtte.
Se hele udvalget på www.købogstøt.dk
eller på www.cancer.dk/netbutik
Broche
Blomsterrig broche. Perlerne er i farverne:
Creme, sart rosa og lys grå. Brochen måler
ca. 4,5 cm og leveres i en smykkepose med
Kræftens Bekæmpelses logo påtrykt.
Pris: 79,- kr.
Mænd Mod Kræft løbe T-shirt
Løbe T­shirt i hvid og med rund hals. Den findes i str. S, M, L og XL. Materialet er 100
procent microfiber, og den er svedtransporterende og fastdry. På bagsiden er der et
stort Kræftens Bekæmpelses logo og ordene Mænd Mod Kræft. Ved køb af T­shirten
støtter du Kræftens Bekæmpelses projekt Mænd Mod Kræft.
Pris: 150,- kr.
Snørebånd
Snørebånd i blå med røde ender til for eksempel sneakers eller løbesko.
Længden er ca. 115 cm. Du støtter Kræftens Bekæmpelses projekt
Mænd Mod Kræft, når du køber et sæt snørebånd.
Pris for et sæt: 25,- kr.
Øreringe med sort dråbe
Øreringe i boheme stil.
Øreringene er til hul i ørene og
måler ca. 6,5 cm i længden og
4 cm i bredden og leveres i en
smykkepose.
Pris: 99,- kr.
Hjertetørklæde
Hjertetørklæde af 100 procent silke.
Tørklædet har håndsyede kanter, og
som en særlig detalje er et enkelt hjerte
helfarvet. Leveres i gaveæske og fås
i farverne sort, hindbær og gråbrunt.
Mål: 90 x 90 cm.
Pris: 99,- kr.
Flettet armbånd
Armbånd i grov, flettet, sort læder,
der kun bliver blødere ved brug.
Armbåndet er 19 cm i omkreds og
leveres i en smykkepose med Kræftens
Bekæmpelses logo påtrykt.
Pris: 139,- kr.