Nr. 2. Maj 2013, 11. årgang - Kræftens Bekæmpelse

– For mig at se er
netværksorienteret
sygepleje en proaktiv
handling. Det er noget,
du gør, før der opstår
problemer. ikke at det
hele er problemfrit
efterfølgende, men det
bliver i hvert fald lettere
at tale åbent om de
udfordringer, der måtte
være, siger Pia Riis
Olsen, klinisk sygeplejespecialist
og ph.d.
18 tæt på kræft Maj 2013
Christoffer Vinter Nielsen har tidligere ligget på
stue med en 70-årig. Det var ikke en positiv
oplevelse, På D1 kan han hænge ud sammen med
andre unge, og de kan stene til det samme tv.
30 venner til familien, skole­ og studie­
mennesker i lokalet er ikke ualmindeligt.
Forældre, søskende, bedsteforældre,
kammerater, egen læge, sagsbehandler, kollegaer
og arbejdsgiver. Det er blot nogle af de mange, der
deltager i netværksmøderne på Afsnit D1 på Aarhus
Universitetshospital. Ét ud af flere tiltag, der skal
hjælpe patienter og pårørende med at håndtere den
vanskelige situation, de alle er en del af.
I de 13 år, ungdomsafsnittet har eksisteret, har
netværksmøderne været en fast del af hverdagen
på D1. Det fortæller klinisk sygeplejespecialist Pia
Riis Olsen, der har fulgt udviklingen på afdelingen og
skrevet ph.d.­afhandling om sygepleje til unge med
kræft.
– Med netværksmøderne forsøger man at involvere
hele det udvidede sociale netværk – af familie, venner,
arbejdskollegaer osv. Dem, hvor den unge patient og
familien selv siger, at det her er mennesker, der har
betydning for os lige nu. Mennesker, som vi gerne vil
have ved besked om, hvad der foregår, og hvad det
indebærer for os. Og som på en eller anden måde også
har indflydelse på, at det her forløb bliver godt.
gavn af. Politikerne spørger selvfølgelig, om det kan
betale sig, og det kan jeg ikke svare på. Patientgrundlaget
er så småt, at hvis vi skulle lave undersøgelser,
der kunne afklare det, ville vi have et svar om 50 år.
Men hvis man spørger patienterne og de pårørende,
er der kun ét svar, og det er ja.
Og jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg ikke bruger
flere ressourcer på at drive det her afsnit end det
almindelige voksenafsnit. Det handler udelukkende
om organisering.
Christoffer tænker ikke i kroner og øre. Han er 21
år og opsat på at få så meget ud af sit liv som overhovedet
muligt.
– Den her afdeling er med til at sørge for, at jeg
kan få lov til at være ung samtidig med, at jeg har
kræft. Jeg kan stadig prøve livet af, og personalet hér
hjælper mig til at realisere mine drømme. Jeg skal jo
ikke give op bare fordi, jeg har kræft. Jeg har resten
af livet foran mig – hvor langt det så end er. n
rasjak@cancer.dk
Ingen patient er en ø
Når et ungt menneske får kræft, påvirker det hele omgangskredsen. Derfor arrangerer
sygeplejerskerne på D1 netværksmøder, hvor venner, pårørende, studiekammerater og
kollegaer kan blive klogere på den unges situation og få svar på de mange spørgsmål,
der ofte knytter sig til et behandlingsforløb.
AF RASMUS PeteR VAgN JAKOBSeN FOtO KåRe VieMOSe
Det skal siges højt
Fordelene ved møderne er ifølge Pia Riis Olsen mange:
– Som en af de unge sagde: ’Det er simpelthen
genialt’. Det geniale, for hans vedkommende, lå i, at
alle får den samme information på én gang. Alle har
hørt det samme, alle har haft mulighed for at stille
spørgsmål, og dermed letter det en stor informationsbyrde
– både for den unge selv men også for
familien, siger hun.
Også for netværket er der meget at hente:
– Den store overskrift på det er, at ’nu er det hele
meget lettere at tale om’. Nu er det meget lettere
at finde ud af, hvordan man som netværk kan gå ind
og støtte den unge. Man skal tænke på, at de unge
patienters kammerater i reglen aldrig har haft alvorlig
sygdom så tæt inde på livet før. Kræft kender de
måske meget lidt til, og det er fyldt med en masse
mysterier og tabu. I de her mødesammenhænge er
der mange ting, der bliver forklaret og ord, der bliver
sagt højt. Og når først noget er sagt højt, er det
afmystificeret, og så er det pludselig noget, man kan
tale om, siger Pia Riis Olsen. n
rasjak@cancer.dk