Nr. 2. Maj 2013, 11. årgang - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

– For mig at se er netværksorienteret sygepleje en proaktiv handling. Det er noget, du gør, før der opstår problemer. ikke at det hele er problemfrit efterfølgende, men det bliver i hvert fald lettere at tale åbent om de udfordringer, der måtte være, siger Pia Riis Olsen, klinisk sygeplejespecialist og ph.d. 18 tæt på kræft Maj 2013 Christoffer Vinter Nielsen har tidligere ligget på stue med en 70-årig. Det var ikke en positiv oplevelse, På D1 kan han hænge ud sammen med andre unge, og de kan stene til det samme tv. 30 venner til familien, skole og studie mennesker i lokalet er ikke ualmindeligt. Forældre, søskende, bedsteforældre, kammerater, egen læge, sagsbehandler, kollegaer og arbejdsgiver. Det er blot nogle af de mange, der deltager i netværksmøderne på Afsnit D1 på Aarhus Universitetshospital. Ét ud af flere tiltag, der skal hjælpe patienter og pårørende med at håndtere den vanskelige situation, de alle er en del af. I de 13 år, ungdomsafsnittet har eksisteret, har netværksmøderne været en fast del af hverdagen på D1. Det fortæller klinisk sygeplejespecialist Pia Riis Olsen, der har fulgt udviklingen på afdelingen og skrevet ph.d.afhandling om sygepleje til unge med kræft. – Med netværksmøderne forsøger man at involvere hele det udvidede sociale netværk – af familie, venner, arbejdskollegaer osv. Dem, hvor den unge patient og familien selv siger, at det her er mennesker, der har betydning for os lige nu. Mennesker, som vi gerne vil have ved besked om, hvad der foregår, og hvad det indebærer for os. Og som på en eller anden måde også har indflydelse på, at det her forløb bliver godt. gavn af. Politikerne spørger selvfølgelig, om det kan betale sig, og det kan jeg ikke svare på. Patientgrundlaget er så småt, at hvis vi skulle lave undersøgelser, der kunne afklare det, ville vi have et svar om 50 år. Men hvis man spørger patienterne og de pårørende, er der kun ét svar, og det er ja. Og jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg ikke bruger flere ressourcer på at drive det her afsnit end det almindelige voksenafsnit. Det handler udelukkende om organisering. Christoffer tænker ikke i kroner og øre. Han er 21 år og opsat på at få så meget ud af sit liv som overhovedet muligt. – Den her afdeling er med til at sørge for, at jeg kan få lov til at være ung samtidig med, at jeg har kræft. Jeg kan stadig prøve livet af, og personalet hér hjælper mig til at realisere mine drømme. Jeg skal jo ikke give op bare fordi, jeg har kræft. Jeg har resten af livet foran mig – hvor langt det så end er. n rasjak@cancer.dk Ingen patient er en ø Når et ungt menneske får kræft, påvirker det hele omgangskredsen. Derfor arrangerer sygeplejerskerne på D1 netværksmøder, hvor venner, pårørende, studiekammerater og kollegaer kan blive klogere på den unges situation og få svar på de mange spørgsmål, der ofte knytter sig til et behandlingsforløb. AF RASMUS PeteR VAgN JAKOBSeN FOtO KåRe VieMOSe Det skal siges højt Fordelene ved møderne er ifølge Pia Riis Olsen mange: – Som en af de unge sagde: ’Det er simpelthen genialt’. Det geniale, for hans vedkommende, lå i, at alle får den samme information på én gang. Alle har hørt det samme, alle har haft mulighed for at stille spørgsmål, og dermed letter det en stor informationsbyrde – både for den unge selv men også for familien, siger hun. Også for netværket er der meget at hente: – Den store overskrift på det er, at ’nu er det hele meget lettere at tale om’. Nu er det meget lettere at finde ud af, hvordan man som netværk kan gå ind og støtte den unge. Man skal tænke på, at de unge patienters kammerater i reglen aldrig har haft alvorlig sygdom så tæt inde på livet før. Kræft kender de måske meget lidt til, og det er fyldt med en masse mysterier og tabu. I de her mødesammenhænge er der mange ting, der bliver forklaret og ord, der bliver sagt højt. Og når først noget er sagt højt, er det afmystificeret, og så er det pludselig noget, man kan tale om, siger Pia Riis Olsen. n rasjak@cancer.dk
Kroppen kæmpede, hjernen koblede fra AF LONe ZiLStORFF FOtO: tOMAS BeRteLSeN Bragende popmusik i ørerne og The Sims på iPhones display. Sådan stred Camilla Lyck Vinter sig igennem det udmattende behandlingsforløb, der var et absolut must, hvis hun skulle overleve sin lymfeknudekræft. I spillet The Sims styrede hun selv personernes ageren. Sådan var det ikke på hospitalet, hvor hun valgte at koble hjernen fra og lod behandlingssystemet tage over. Men hele vejen igennem ledsaget af sin mor Sanne Lyck Vinter. Det blev et møde med en verden, hvor de fleste andre patienter var på alder med hendes bedsteforældre og havde andre behov end en 16årig skolepige. Hvor personalet nok ikke forstod, hvorfor hun var nødt til at flygte, når hendes grænser blev overskredet. – Ved den allerførste samtale med lægen, hvor han knapt nåede at fortælle, hvor dødsens syg jeg var, gik jeg i sort og afbrød ham for at høre, om jeg kunne undgå at miste mit lange flotte hår ved behandlingen. Jeg var da flintrende ligeglad med, om jeg ville dø, hvis ikke jeg blev behandlet. Det hår var mit mest dyrebare eje. Det var MIG. Pyt med resten af kroppen. Camilla Lyck Vinter husker stadig klart, hvordan hun fløj op fra stolen og røg ud til elevatoren for at komme ud. Væk fra det hele. Resten af samtalen med lægen måtte de voksne klare. Forsømte unge Hvert år får omkring 1.300 unge i alderen 1539 år konstateret kræft, men forskernes og lægernes viden om netop denne aldersgruppes behov er begrænset. Fag Netop fyldt 16, klar til fest og farver med vennerne, lukkede Camilla Lyck Vinters liv ned. Beskeden om den fremskredne lymfeknudekræft druknede i vrede og flugt fra realiteterne. en stenhård facade blev hendes overlevelsesvåben under et sygdomsforløb med store omkostninger. Maj 2013 tæt på kræft 19
Page 1 and 2: Nr. 2 | Maj 2013 | 11. årgaNg | Kr
Page 3 and 4: 25 byer inviterer til Stafet for Li
Page 5 and 6: Opdag æggestokkræft Hvert år få
Page 7 and 8: KrÆfTLInJen Jeg har fået min kræ
Page 9 and 10: Børnene må ikke blive små voksne
Page 11 and 12: det tidspunkt 1516 timer i døgne
Page 13 and 14: Inge Kirkeby medgiver, at man ikke
Page 15 and 16: Dvitamin, hvis man nøjes med at
Page 17: - indretningen og stemningen på af
Page 21 and 22: Fik sin eksamen Ups and downs har v
Page 23 and 24: Psykolog eva ethelberg har blandt a
Page 25 and 26: Sidste frist for første stik 1. ju
Page 27 and 28: ådgiVning LaNdSdæKKeNde Kræftlin

Nr. 2. Maj 2013, 11. årgang - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?