Hellige Bibel

Hellige Bibel
15 Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han,
at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han
kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
16 Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
17 Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste,
skal du have Magt over ti Byer.
18 Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
20 Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende
i et Tørklæde.
21 Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke
lagde, og høster, hvad du ikke såede.
22 Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du
vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg
ikke såede;
23 hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst
kunde have krævet dem med Rente?
24 Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til
ham, som har de ti Pund.
25 Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26 Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har,
fra ham skal endog det tages, som han har.
27 Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over
dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
28 Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
29 Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som
kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
30 "Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I
finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser
det, og fører det hid!
31 Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således:
Herren har Brug for det."
32 Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33 Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
34 Og de sagde: "Herren har Brug for det."
35 Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte
sig derpå.
36 Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
37 Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele
Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige
Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38 "Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære
i det højeste!"
39 Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
40 Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle
Stenene råbe."
41 Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
42 "Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men
Free Bibles: http://freebiblegospeltoallnations.blogspot.com