Hellige Bibel

Hellige Bibel
Levnedsmidlerne i Søen.
39 Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en
Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind på.
40 Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og
idet de satte Råsejlet til for Vinden, holdt de ind på Strandbredden.
41 Men de stødte på en Grund med dybt Vand på begge Sider, og der satte de
Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges
sønder af Bølgernes Magt.
42 Det var nu Stridsmændenes Råd, at man skulde ihjelslå Fangerne, for at ingen
skulde svømme bort og undkomme.
43 Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette
Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe
i Land,
44 og de andre bjærge sig, nogle på Brædder, andre på Stykker af Skibet. Og
således skete det, at alle bleve reddede i Land.
Acts 28
1 Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.
2 Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål
og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
3 Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på
Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.
4 Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre:
"Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve,
skønt han er reddet fra Havet."
5 Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
6 Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de
havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på
andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
7 Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius,
nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.
8 Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik
Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.
9 Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og
bleve helbredte.
10 De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet,
hvad vi trængte til.
11 Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som
havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
12 Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
13 Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi
Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
14 Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så
droge vi til Rom.
15 Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og
Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.
16 Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for
Free Bibles: http://freebiblegospeltoallnations.blogspot.com