Hellige Bibel

Hellige Bibel
53 Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede
bort.
54 Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55 imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre."
56 Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.
57 Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en
Søn.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin
Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.
59 Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde
kalde det Sakarias efter Faderens Navn.
60 Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."
61 Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."
62 Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.
63 Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de
undrede sig alle.
64 Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.
65 Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes
over hele Judæas Bjergegn.
66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal
blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og
sagde:
68 "Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69 og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,
70 således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
76 Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for
Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
78 for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har
besøgt os
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore
Fødder ind på Fredens Vej,"
80 Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den
Dag, da han trådte frem for Israel.
Luke 2
1 Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden
skulde skrives i Mandtal.
2 (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,)
3 Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
Free Bibles: http://freebiblegospeltoallnations.blogspot.com