Hellige Bibel

Hellige Bibel
23 Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig
selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i
Kapernaum."
24 Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit
Fædreland.
25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da
Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder, den Gang der var en stor Hunger i
hele Landet;
26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.
27 Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev
renset, uden Syreren Naman."
28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.
29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det
Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.
30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.
31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem på Sabbaterne.
32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med
Myndighed.
33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Ånd, og han råbte
med høj Røst:
34 "Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at
ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."
35 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den onde Ånd
kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen
Skade.
36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde "Hvad er
dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Ånder med Myndighed og Kraft, og
de fare ud?"
37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.
38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons
Svigermoder plagedes at en stærk Feber; og de bade ham for hende.
39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men
hun stod straks op og vartede dem op.
40 Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Hånde Svagheder,
dem til ham; og han lagde Hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem
41 Også onde Ånder fore ud al mange, råbte og sagde: "Du er Guds Søn;" og han
truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte
efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt på ham, for at han ikke skulde gå fra
dem.
43 Men han sagde til dem: "Også for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om
Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt."
44 Og han prædikede i Galilæas Synagoger.
Luke 5
1 Men det skete, da Folkeskaren trængte sig sammen om ham og hørte Guds Ord,
Free Bibles: http://freebiblegospeltoallnations.blogspot.com