Studietur til Japan - Faaborg-Midtfyn kommune
Studietur til Japan - Faaborg-Midtfyn kommune
Studietur til Japan - Faaborg-Midtfyn kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Studietur</strong> <strong>til</strong> <strong>Japan</strong><br />
5. november 2011 – 13. november 2011<br />
Rapport <strong>til</strong> Kommunalbestyrelsen<br />
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Side 1 af 17
Indhold:<br />
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Formål med turen............................................................................................................................3<br />
Hvorfor <strong>Japan</strong>? ................................................................................................................................3<br />
Deltagere på turen ..........................................................................................................................4<br />
Finansiering af turen ......................................................................................................................5<br />
Program .............................................................................................................................................5<br />
Møde med Robot Laboratory .......................................................................................................5<br />
Næste generation af robotter ........................................................................................................5<br />
Måling af bevægelses information i hjernen ...............................................................................5<br />
Osaka universitet og robotforskning............................................................................................6<br />
Motor Intelligence Laboratory (Sugihara Lab.) .........................................................................7<br />
Trådløst biosignal system ..............................................................................................................7<br />
3D fodscanner.................................................................................................................................8<br />
Møde med Panasonic, Udviklingsafdeling for robotteknologi ...........................................8<br />
Telenoid...........................................................................................................................................9<br />
Hårvasker robot ...........................................................................................................................10<br />
LED lys <strong>til</strong> transport af data .......................................................................................................10<br />
Kortlægning af arbejdsgange......................................................................................................10<br />
Panasonic Living Showroom.....................................................................................................11<br />
Mødet med Osaka City.................................................................................................................11<br />
Besøget i Noboribetsu.................................................................................................................11<br />
Velfærdsadministrationen på Rådhuset i Noboribetsu ............................................................12<br />
Frivillige ........................................................................................................................................13<br />
Velfærdsteknologi ........................................................................................................................14<br />
Mødet med japaneren..................................................................................................................14<br />
Perspektivering..............................................................................................................................16<br />
Side 2 af 17
<strong>Studietur</strong> <strong>til</strong> <strong>Japan</strong><br />
5. november 2011 – 13. november 2011.<br />
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Formål med turen<br />
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune har gennem de sidste 2 år arbejdet målrettet med velfærdsteknologiske<br />
løsninger i forbindelse med OEI strategien og i lyset af de udfordringer, der er på ældreområdet<br />
med en voksende gruppe ældre og færre hænder.<br />
I forbindelse med budgetvedtagelse i 2011, blev der afsat en pulje på 1,2 mill. kr. <strong>til</strong> arbejdet med<br />
de velfærdsteknologiske løsninger.<br />
<strong>Studietur</strong>en havde <strong>til</strong> formål at øge vores viden på området vedr. teknologiske løsninger, der har<br />
potentiale i forhold <strong>til</strong> at:<br />
• Gøre borgerne mere selvhjulpne<br />
• Løse opgaver indenfor ældreplejen<br />
• Mindske arbejdsmiljøbelastningen<br />
• Skabe attraktive arbejdspladser<br />
• Viden om de fremtidige velfærdsteknologiske løsninger.<br />
Desuden var formålet at øge vores viden om implementering af teknologi i rehabilitering af borgeren<br />
– herunder hvordan den anvendes i forsøget på at effektivisere træning af den immobile, i praksis<br />
i hjemmeplejen, på plejehjem og hvilken teknologi, der kan bevilges som hjælpemidler og forbrugsgoder<br />
jf. gældende lovgivning.<br />
Desuden afdække mulighederne for erfaringsudveksling og elevudveksling med venskabsbyen Noboribetsu<br />
på området for SOSU elever, sygeplejestuderende og kontorelever, som vil bidrage <strong>til</strong> at<br />
gøre <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune mere attraktive i forhold <strong>til</strong> rekruttering.<br />
Hvorfor <strong>Japan</strong>?<br />
Når vi har valgt at tage på studietur <strong>til</strong> <strong>Japan</strong> skyldes det, at den demografiske udvikling i <strong>Japan</strong><br />
rejser de samme problems<strong>til</strong>linger omkring rehabilitering og pleje af ældre og handicappede som i<br />
Danmark. I <strong>Japan</strong> er 19,7 % af befolkningen over 65 år, hvor det i Danmark er 15,1 %. I 2050 vil en<br />
tredjedel af befolkningen i <strong>Japan</strong> være over 65 år. Landet er kendetegnet ved at skulle leve af viden,<br />
- som vi også skal i Danmark. Befolkningstallet vil falde fra 127 mio. indbyggere <strong>til</strong> 99 mio. indbyggere.<br />
Med <strong>til</strong> udfordringen i Danmark hører, at det bliver sværere at skaffe arbejdskraft. I løbet af de næste<br />
10 år forventer FOA (Fag og Arbejde), at 31 procent af social- og sundhedspersonalet har forladt<br />
arbejdsmarkedet pga. alder. Og frem <strong>til</strong> 2042 falder den erhvervsaktive aldersgruppe med små 9<br />
procent eller 260.000 personer, så alle erhverv ”skal dele” færre medarbejdere.<br />
Samtidig forventes efterspørgelsen efter <strong>kommune</strong>rnes social- og sundhedsydelser at stige, da der<br />
bliver flere ældre. Aldersgruppen på 65 år og derover vokser med ca. 665.000 personer frem <strong>til</strong><br />
Side 3 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
2042, og ca. halvdelen af stigningen sker i gruppen over 80 år, som mere end fordobles. Netop de<br />
ældste over 80 år er de største modtagere af sociale ydelser.<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at fremtidens ældre forventes at efterspørge individuelt <strong>til</strong>passede ydelser af højere<br />
kvalitet. Disse forventninger er lettere at imødekomme, når ydelserne kan <strong>til</strong>rettelægges og udføres<br />
fleksibelt – en udfordring velfærdsteknologien også forventes at kunne bidrage <strong>til</strong> at løse.<br />
<strong>Japan</strong> er et meget ungt demokrati og kendt for at have udviklet teknologiske løsninger på mange<br />
problems<strong>til</strong>linger. Det har en anderledes kultur, som vi i mødet med vil kunne spejle løsninger, tanker<br />
om innovation og ønsker for fremtiden ind i. Kulturmødet vil kunne tydeliggøre forskellige<br />
aspekter, som vi vil kunne lade os inspirere af:<br />
• Strukturen inden for plejeområdet er anderledes. For eksempel har familien en større del af ansvaret<br />
og opgaven med at pleje og passe de ældre familiemedlemmer<br />
• Organisering i forhold <strong>til</strong> tværfaglighed og inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger<br />
• Hvordan pleje og omsorg kombineres med rehabilitering og velfærdsteknologi<br />
• Hvordan pleje og omsorgsorganisationer organiseres og økonomistyres.<br />
Deltagere på turen<br />
Turens første del var arrangeret i samarbejde med OUH, KMD og SDU / RoboCluster. Den 9. november<br />
2011 tog deltagerne fra <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune <strong>til</strong> venskabsbyen Noboribetsu.<br />
Fra <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune deltog:<br />
Vagn Allan Hansen, Udvalgsformand<br />
Herdis Møller Hanghøi, Udvalgsformand<br />
Finn Gert Johansen, Vicekommunaldirektør<br />
Allan Christiansen, Ældrechef<br />
Sten Dokkedahl, Sundheds- og handicapchef<br />
Inger-Marie Hansen, Souschef Pleje og Omsorg<br />
Michael Bech Petersen, Projektleder Wellfare Tech<br />
OUH Odense Universitetshospital:<br />
Claus Thor, Sektionsleder, LEAN & klinisk innovation<br />
Jesper Lakman, Projektleder, Klinisk Innovation<br />
Annette Henriksen, Afdelingssygeplejerske Gynækologisk Operationsafsnit<br />
Christian Maegaard, Logistikkoordinator<br />
Kerstin Hedayati, Dr. Rer.Nat., Schleswig-Holstein Universitetshospital, Kiel<br />
KMD:<br />
Line Skött, Key Account Manager<br />
Allan Kristensen, Future Solution Manager<br />
SDU / RoboCluster:<br />
Conny Heitmann, Projektleder, RoboCluster, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet<br />
Side 4 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Finansiering af turen<br />
Den velfærdsteknolgiske pulje og puljen <strong>til</strong> uddannelse af kommunalbestyrelsen finansierede deltagerne<br />
fra <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune. Overnatningerne i Osaka foregik på hotel. I Noboribetsu var<br />
alle indkvarteret privat, uden udgift for deltagerne.<br />
Program<br />
Planlægningen af programmet tog udgangspunkt i vores formål med turen og således at vi havde<br />
gode muligheder for dialog med de andre interessenter fra Danmark som også deltog. Den sidste del<br />
var vi på egen hånd i Noboribetsu, for at kunne få dialogen med japanerne på nærmeste hold.<br />
• Lørdag den 5. november: Afrejse Danmark<br />
• Søndag den 6.november: Ankomst <strong>til</strong> Osaka<br />
• Mandag den 7.november. Møde med Robot Laboratory - http://robo-labo.jp/english/<br />
- inkl. repræsentant fra Osaka University, Tech Trans<br />
• Tirsdag den 8.november: Møde med Panasonic, Udviklingsafdeling for robotteknologi<br />
• Tirsdag den 8.november: Panasonic Living Showroom http://panasonic.net/showroom/osaka/<br />
• Onsdag den 9.november Møde med Osaka City<br />
• Onsdag den 9. november ankomst <strong>til</strong> Noboribetsu. Privat indkvartering og velkomst.<br />
• Torsdag den 10. november møde med personale på Noboribetsu rådhus vedr. ældreplejen. Besøg<br />
på plejehjemmet ”Green Court Sanai” og dagcenter ”Shinta 21”. Møde med byrådets udvalgsformænd<br />
mhp dialog om den politiske styring. Velkomst hos viceborgmesteren afsluttende<br />
med officiel reception om aftenen.<br />
• Fredag den 11. november besøg på plejehjemmene ”C´est Jeunesse”, ”Forest of Tivoli” og<br />
”Andersen´s Hill”. Derefter overnatning på hotel for at prøve ”Onsen”, som er badning i mineralholdige<br />
kilder fra vulkanen.<br />
• Lørdag den 12. november fremvisning af lokale turistattraktioner. Om aftenen afsluttede vi med<br />
reception hos Noboribetsu Denmark Association (venskabsforeningen).<br />
• Søndag den 13. november: Hjemrejse <strong>til</strong> Danmark.<br />
Møde med Robot Laboratory<br />
Robot Laboratory er oprettet af Osaka byråd i 2004. Her arbejdes bl.a. med at arrangere events som<br />
har relation <strong>til</strong> robotter og robotteknologi og som understøtter udviklingen og demonstration af eksperimenter<br />
og skabe mulighed for ideudveksling og samarbejdsrelationer mellem virksomheder og<br />
interessenter.<br />
Næste generation af robotter<br />
På Osaka Robot Laboratory arbejdes der nu også med begrebet ”Next-Genertion Robot” (NGR).<br />
Næste generations robotter defineres som et system, der integrerer sensorenheder, informationsbehandlings<br />
teknologi (kunstig intelligens) og bevægelseskontrol. Vi skal således tænke robotteknologi<br />
på en helt ny måde, hvor huse, bygninger og byer kan blive ”næste generations robotter”.<br />
Måling af bevægelses information i hjernen<br />
Advanced Telecommunications Research Institute International og Honda Research Institute har i<br />
fællesskab udviklet verdens første Brain Machine Interface (BMI)-teknologi, der sammen med en<br />
nyudviklet metode <strong>til</strong> udtrækning af oplysninger fra hjernen, kan være med <strong>til</strong> at aktivere betjeningen<br />
af en robot ved menneskelig tanke alene. Metoden kræver ikke nogen form for fysiske bevæ-<br />
Side 5 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
gelser, som at trykke på knapper. Denne teknologi vil blive yderligere udviklet <strong>til</strong> anvendelse <strong>til</strong><br />
human-venlige produkter i fremtiden, ved at integrere den med intelligente teknologier og / eller<br />
robotteknologier.<br />
Det måles f.eks. når den scannede person bevæger sin hånd. Scanningen viser aktiviteten i hjernen<br />
og data sendes <strong>til</strong> en computer. Computeren kan nu kontrollere en robot hånd.<br />
Osaka universitet og robotforskning<br />
Den japanske professor Hiroshi Ishiguro er en af verdens førende forskere indenfor feltet menneskelignende<br />
robotter - det man kalder androider. Han har fået bygget en kopi af sig selv, han kalder<br />
denne robot for sin tvilling, og denne tvilling underviser på universitetet i Osaka, mens Hiroshi<br />
Ishiguro sidder to timers kørsel derfra og styrer den fra sit kontor.<br />
Robotten har små spontane bevægelser, som vi mennesker har, når vi sidder. Den har indbygget<br />
sensorer og aktuatorer, som bevirker bevægelse og lyd ved f.eks. klap på skulderen.<br />
Side 6 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Motor Intelligence Laboratory (Sugihara Lab.)<br />
Her arbejdes med forståelse af den menneskelige intelligens gennem tovejs studiet af menneskets<br />
bevægelse og produktion af menneskelignende robotter opbygget med udgangspunkt i mekaniskinformatik.<br />
Der er bl.a. udviklet en humanoid robot på 39 cm med indbygget pc og kamera. Robotten kan f.eks.<br />
vise træningsøvelser og give information om øvelserne via lyd.<br />
Trådløst biosignal system<br />
Tomohiro Tokumaru er uddannet læge og forsker i biosignaler. Han har udviklet et system, der måler<br />
de bioelektriske signaler og sender dem trådløst <strong>til</strong> en pc. Dette gør det muligt at fjernbetjene via<br />
biosignaler over meget store afstande. F.eks. <strong>til</strong> hjælp for mennesker med lammelser.<br />
Side 7 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
3D fodscanner<br />
Motohide Arayama er ingeniør og har opfundet et 3D fodscanner, som i al sin enkelthed scanner<br />
fødderne, sender data <strong>til</strong> fabrikken, som producerer sko, der passer <strong>til</strong> fødderne. Prisen for ortopædisk<br />
fodtøj kan reduceres <strong>til</strong> en femtedel og leveringstiden kan reduceres <strong>til</strong> en fjerdedel.<br />
På mødet havde vi rig lejlighed <strong>til</strong> at afprøve de forskellige produkter. Der blev desuden aftalt at<br />
afdække mulighederne for at indgå i et samarbejde med Osaka University, som var repræsenteret<br />
ved adjunkt Kristian Bering. Ligesom der også blev aftalt at undersøge mulighederne for at indgå i<br />
samarbejde med OUH om et fælles projekt.<br />
Møde med Panasonic, Udviklingsafdeling for robotteknologi<br />
Panasonics udviklingsafdeling anvender mange ressourcer på udvikling af teknologi. Der er lang<br />
vej fra den første idé <strong>til</strong> det endelige produkt og <strong>Japan</strong>erne ser mange muligheder i at samarbejde<br />
med Danmark om netop udviklingen af produkterne. Som eksempler kan nævnes robotsengen, som<br />
kommer <strong>til</strong> Danmark i november 2011 - og som vi også afprøvede:<br />
Side 8 af 17
Af de mange andre indtryk vi fik ved besøget var bl.a. demonstration af:<br />
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Telenoid<br />
Den japanske omsorgsrobot Telenoid. Robotten er udviklet af den japanske professor Hiroshi Ishiguro,<br />
der er en af verdens førende forskere inden for menneskelignende robotter.<br />
Robotten Telenoid er 70 cm, høj og vejer ca. 4 kilo. Dens ansigt er livagtigt med bevægelser og den<br />
kan fjernstyres via internet. Den kan tale via operatørens stemme fra f.eks. værelset ved siden af,<br />
eller over længere afstande.<br />
De japanske forskere er ved at undersøge hvordan robotten kan bruges som et redskab <strong>til</strong> at snakke<br />
med andre med, såsom børnebørn, venner, lægen og plejepersonale. Robotten kan også observeres<br />
ens sundheds<strong>til</strong>stand og den kan bruges ved gymnastik. Robottens formål er at øge trygheden for de<br />
ældre.<br />
En samtale via Telenoid foregår ved, at den ene interaktionspartner sidder foran en computer, som<br />
transmitterer hovedbevægelser og stemme <strong>til</strong> Telenoiden, og fungerer som en slags kropslig stedfortræder.<br />
Den anden part kan således kommunikere direkte med robotten, som realiserer en slags fysisk<br />
repræsentation af interaktionspartneren. På denne måde er det håbet at kunne transmittere nærvær<br />
og omsorg, fx et kram, trods fysisk distance.<br />
Side 9 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Hårvasker robot<br />
Hårvasker robotten er stadig en prototype, som der nu er arbejdet med i ca. 2 år. Robotten er udstyret<br />
med 16 fingre, der kan massere hovedbunden og vaske håret. Den kan lagre hovedformen, så det<br />
kun er ved første robotvask, at hovedet skal scannes af den indbyggede 3D-scanner.<br />
LED lys <strong>til</strong> transport af data<br />
Panasonic arbejder også med LED lys som datatransportør og er<br />
ved at opbygge testmiljøer i bygninger <strong>til</strong> afprøvning. LED lyset<br />
brugs <strong>til</strong> transport af data i stedet for trådløse netværk. Lys er både<br />
sikrere, grønnere og har større båndbredde end traditionel Wi-Fi.<br />
Radiobølger er som regel den foretrukne metode <strong>til</strong> at overføre data<br />
trådløst, men der er mange fordele ved at gøre det med synligt lys i<br />
stedet. Hvordan kan man så overføre data trådløst med lys? Tænk<br />
morsekode og hvor signalerne kommer fra den almindelige rumbelysning.<br />
Det kan lade sig gøre med LED lys (de små dioder, der bl.a. sidder<br />
i cykellygter), som er udråbt <strong>til</strong> arvtageren efter glødepæren og<br />
sparepæren. Udover at have lang levetid og være energibesparende, så har LED-lys den egenskab,<br />
at det kan tændes og slukkes så hurtigt, at det er usynligt for det menneskelige øje. Ens bærbare<br />
computer, mobil eller anden trådløs enhed vil så være udstyret med en lysfølsom sensor, som opsnapper<br />
de små blink og omsætter dem <strong>til</strong> anvendelige data alt i mens, at LED-pæren oplyser rummet<br />
på ganske normal vis.<br />
Kortlægning af arbejdsgange<br />
Fotoet nedenfor viser, hvordan der på testcentret bliver arbejdet med kortlægning af arbejdsgangene<br />
på et hospital. Kortlægning anvendes <strong>til</strong> arbejdsgangsanalyser, så de mest rationelle metoder anvendes<br />
og <strong>til</strong> vurderingen af hvornår og hvordan, robotter og teknologi kan indgå.<br />
Side 10 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Panasonic Living Showroom<br />
Besøget i Panasonic´s showroom viste, hvordan teknologi kan integreres i hverdagen. Der var alt fra<br />
energibesparende vaskemaskiner <strong>til</strong> eksempler på opbygning af hele bydele, hvor energien blev<br />
udnyttet fuldt ud. En god inspiration <strong>til</strong> at tænke teknologi og energibesparelse ind allerede fra starten<br />
af et nyt byggeri. Desværre måtte vi ikke tage foto.<br />
Mødet med Osaka City<br />
Byen har udarbejdet en strategi for økonomisk vækst, hvor anvendelsen af bl.a. robotteknologi <strong>til</strong><br />
pleje og omsorg og sundhedsområdet er en væsentlig del.<br />
Ideen er at bygge et innovationscenter, hvor folk fra hele verden kan mødes, forske og udvikle. De 4<br />
bygninger forventes færdigt i 2013 og er bl.a. inddelt i områder som har navne som: ”Palace of<br />
Creativity”, ”Knowledge Capital” og ”Robo City Core”.<br />
Besøget i Noboribetsu<br />
Befolkningsmæssigt ligner <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune og Noboribetsu meget hinanden.<br />
I 2011 har Noboribetsu 51872 indbygger, hvor 14672 er over 65 år. 1223 personer modtager en<br />
eller anden form for hjælp vedr. pleje og omsorg, som ydes på hverdagen mellem kl. 8-15. Ca. 473<br />
bor på plejehjem.<br />
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune har ca. 52000 indbyggere, hvor ca. 10000 er over 65 år. 1916 modtager<br />
hjemmehjælp og 1243 modtager hjemmesygepleje (den samme borger kan godt modtage både<br />
hjemmehjælp og hjemmesygepleje). 400 personer bor på plejehjem.<br />
Et andet fællestræk er, at gruppen af borgere over 65 år vil stige markant de næste 20 år!<br />
Side 11 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Velfærdsadministrationen på Rådhuset i Noboribetsu<br />
Velfærdsadministrationen er inddelt i grupper af 14 på rådhuset. Plejehjemmene drives af private<br />
firmaer i samarbejde med administrationen.<br />
Møde med politikere fra Noboribetsu.<br />
Når en borger henvender sig for at bede om støtte, indkaldes den kommunale administration for at<br />
drøfte støttebehov, serviceniveau og økonomi. Serviceniveauet fastlægges ud fra samtaler med borgeren<br />
og/eller familien. Der er 5 ”støtte-niveauer” som er fastlagt af regeringen i Tokyo.<br />
Der foretages med jævne mellemrum en revurdering af den <strong>til</strong>delte hjælp – for de flerste hver 6.<br />
måned. Revurderingen foretages af et udvalg bestående af personer udpeget af administrationen på<br />
Rådhuset.<br />
Besøg på et plejehjem – Personalet på plejehjemmene har 3 års uddannelse og systematisk efteruddannelse.<br />
Side 12 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Der er et klagesystem, hvor borgeren kan anke en afgørelse. Disse er dog meget få og ofte begrundet<br />
i, hvor stor egenbetalingen skal være.<br />
Afhængig af den enkeltes formue betaler <strong>kommune</strong>n eller den private sygeforsikring 90% af basisydelserne.<br />
Der er en egenbetaling på 10%. Der<strong>til</strong> kommer udgifter <strong>til</strong> husleje, mad og evt. aktiviteter.<br />
Derfor var der også forskellige ”niveauer” af plejehjem. Fra japaneren fylder 40 år, afkræves en<br />
slags skat, som skal være med <strong>til</strong> at dække udgifterne <strong>til</strong> plejehjem.<br />
Officiel modtagelse på rådhuset.<br />
Frivillige<br />
Det er interessant at opleve, hvor <strong>Japan</strong>erne i deres forholdsvist unge demokrati opfatter begrebet<br />
<strong>kommune</strong> (community), civilsamfund og fællesskab. Således er civilsamfundet i første omgang<br />
stærkt forbundet i et fællesskab i en struktur, hvor beboerforeninger i lokalområdet spiller en stor<br />
rolle. Disse beboerforeninger vil i første omgang forsøge at finde løsninger <strong>til</strong> medborgere, der har<br />
behov for støtte. Hvis denne støtte så ikke rækker er det formanden for beboerforeningen, der støtter<br />
den enkelte borger i en videre dialog med den offentlige forvaltning.<br />
I denne struktur har civilsamfundet "1. slukningspligt" og den offentlige forvaltning den "2. slukningspligt"<br />
- civilsamfundet (beboerforeningen og naboer) er herved meget involveret med mere<br />
livsnære løsninger, hvor <strong>kommune</strong>n først træder <strong>til</strong>, når de er udtømte - og ikke modsat som tendensen<br />
kan være i Danmark.<br />
Side 13 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Velfærdsteknologi<br />
Ifølge japanernes eget udsagn anvendes der stort set ikke velfærdsteknologi i ældreplejen. Derimod<br />
importeres en del arbejdskraft fra sydøstasien. Det er den generelle holdning at pleje og omsorg<br />
bygges på relationen mellem mennesker. På vores rundtur så vi dog alligevel ting, som var nyt for<br />
os. En trefløjet skydedør <strong>til</strong> et beboertoilet gjorde det let for personalet at hjælpe, et badekar med<br />
hæve/sænke side, så det var let at komme ind og ud og et badekar, hvor beboeren kunne køres direkte<br />
ind siddende på en stol.<br />
Mødet med japaneren<br />
Venskabsforeningen har bestået i 23 år og det var det første officielle møde. Derfor var man særligt<br />
glade for at se os, hvilket viceborgmesteren også understregede i sin velkomsttale.<br />
Vi blev indkvarteret i private hjem og kom således helt tæt på den japanske kultur. Den gæstfrihed<br />
og hjertelighed vi blev modtaget med, har gjort et stort indtryk på os. Vi fik også et indblik i, hvad<br />
det betyder at have gode relation og hvordan det hjælper <strong>til</strong> at få tingene <strong>til</strong> at fungere.<br />
Omklædte og klar <strong>til</strong> en tur i de varme<br />
kilder (Onsen – som er en af de største<br />
turistattraktioner i <strong>Japan</strong>).<br />
Side 14 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Egeskov slot ligger også i <strong>Japan</strong> – lige som en række andre traditionelle bygninger fra<br />
HC. Andersen kvarteret i Odense.<br />
Velkomst sammenskudsgilde hos vores værter.<br />
Side 15 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Perspektivering<br />
Turen har på mange måder givet os en øget viden vedr. teknologiske løsninger, der kan være med <strong>til</strong><br />
at understøtte en selvstyret livsførelse for ældre, syge og handicappede og bidrage <strong>til</strong>, at borgeren<br />
trods funktionsnedsættelse kan mestre egen livssituation.<br />
Vi har fået et rigtigt godt indblik i den teknologiske udvikling og hvor vigtigt det er at samarbejde<br />
private/offentlige om udvikling af ny teknologi. Hvis vi ønsker at tage del i udviklingen og sætte<br />
vores eget præg, er det også vigtigt at vi prioriterer indsatsen. Vi har taget de første skridt <strong>til</strong> at indlede<br />
et samarbejde på tværs med japanske firmaer og Osaka University – og med vores danske samarbejdspartnere<br />
KMD, OUH og RoboCluster.<br />
Når det kommer <strong>til</strong> arbejdsmiljø synes det som om, at japanerne i plejesektoren og den offentlige<br />
administration udelukkende finder det gode arbejdsmiljø i løsning af opgaven - der synes ikke særligt<br />
fokus på arbejdsmiljø og opfølgning på sygefravær og stress - med det paradoks at de nærmest<br />
har 0 % sygefravær.<br />
Man kan godt få den tanke at det forhold, at <strong>Japan</strong>erne udelukkende fokuserer på kerneopgaven gør,<br />
at de finder en større <strong>til</strong>fredshed og får et bedre arbejdsmiljø gennem relationen og den gode løsning.<br />
Dette <strong>til</strong> gavn for "den sociale kapital".<br />
Man kan efter besøget i plejehjemmene i Noboribetso godt få den refleksion, at man i Danmark i<br />
forsøget på konstant at forbedre arbejdsmiljøet måske i stedet stresser den selvoplevede opfattelse<br />
af arbejdsmiljø, og at den meget fokus i stedet giver den negative paradoks effekt, at arbejdsmiljøet<br />
bliver forringet gennem den "overdrevne" fokusering.<br />
Måske skulle vi lære at sætte mere fokus på opgaven og mindre på arbejdsmiljøet og herved opnå<br />
en større <strong>til</strong>fredshed? Måske mister vi det gode i jagten på det bedste?<br />
Anvendelse af robotteknologi i den japanske plejesektor er ikke særlig fremtrædende. ”Når man har<br />
med mennesker at gøre, er den menneskelig relation vigtig”. En antagelse vi ikke kan være uenige i<br />
og som vi jo også drøfter i <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune.<br />
Derfor er det vigtigt vi hele tiden drøfter den nye teknologi; politikere, borgere, medarbejdere og<br />
hvordan den kan være med <strong>til</strong> at understøtte en selvstyret livsførelse og dermed øge livskvaliteten?<br />
Hvad sker der med os og vores indbyrdes relationer, når vi anvender velfærdsteknologi?<br />
De frivilliges indsats har stor betydning i det japanske samfund. I <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune har<br />
vi også mange frivillige, som gør et stort arbejde. Vi skal understøtte deres arbejde, da de menneskelige<br />
relationer også i Danmark er meget vigtige. Men måske skal vi ”bruge” de frivillige på en<br />
anden måde, f.eks. ved forpligtende partnerskaber og samarbejde?<br />
Der findes allerede en række teknologier, som vi også i Danmark er langt fremme med. Flere er på<br />
vej og fremtiden vil åbne for endnu større muligheder, for at anvende velfærdsteknologi. Hvor meget<br />
vil vi satse i <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune for at være med i denne udvikling? Et emne der er<br />
vigtigt at få drøftet, så vi kan få lagt en strategi.<br />
Den næste generation af robotter/velfærdsteknologi vil se helt anderledes ud, og vil være tænkt ind i<br />
f.eks. nyt byggeri.<br />
Side 16 af 17
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong><br />
Kommune<br />
Vi har fået rigtig meget inspiration som vi vil forsøge at dele med lokale virksomheder i <strong>Faaborg</strong>-<br />
<strong>Midtfyn</strong> Kommune. Måske kan vi skabe vores egen innovationsstrategi i fællesskab?<br />
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune har en målsætning om at være blandt de mest innovative <strong>kommune</strong>r<br />
målt på nye, anderledes og omkostningseffektive måder at løse opgaver på. Det kræver ny teknologi<br />
som er udviklet i samspil mellem virksomheder, kommunale medarbejdere og borgere.<br />
For at sikre et frugtbart samarbejde mellem <strong>kommune</strong>s virksomheder og <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune<br />
er det ønsket at etablere et formelt forum for udvikling og afprøvning af nye teknologier.<br />
Sidst i januar 2012 afholder vi et informationsmøde, der vil give alle virksomheder i <strong>kommune</strong>n<br />
mulighed for at høre om <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommunes erfaringer indenfor velfærdsteknologi, samt<br />
diskutere hvorledes erhvervsliv og <strong>kommune</strong> bedst kan samarbejde om udvikling og afprøvning af<br />
ny teknologi. Interesserede virksomheder vil efterfølgende blive inviteret <strong>til</strong> at deltage i konkrete<br />
udviklings- og afprøvningsforløb i samspil med Kommunen.<br />
Der er aftalt et samarbejde vedr. udveksling af elever og studerende. Allerede i foråret 2012 tager en<br />
kontorelev <strong>til</strong> Noboribetsu. Det forventes at vi også kan udveksler social- og sundhedsassistentelever<br />
og sygeplejestuderende sidst i 2012.<br />
Afgang fra Noboribetsu den 13. november 2011 kl. 5.30<br />
Side 17 af 17