(åbner PDF i nyt vindue). - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

(åbner PDF i nyt vindue). - Faaborg-Midtfyn kommune

Forslag

Vandhandleplan

1


Kolofon

Titel Forslag til Vandhandleplan

Emneord Vandrammedirektiv, vandhandleplan, indsatsprogram, vandløb, spildevand,

vådområder

Udgiver Faaborg-Midtfyn Kommune

Natur og Landskab

Nørregade 4

5600 Faaborg

www.faaborgmidtfyn.dk

Udgivelsesår 2012

Copyright Faaborg-Midtfyn Kommune

Tekst Claus Paludan, Faaborg-Midtfyn Kommune

Teknisk assistance Berit Jonstrup, Faaborg-Midtfyn Kommune

Gitte Kate Jensen, Faaborg-Midtfyn Kommune

Billede Claus Paludan (forside)

Kort Gengivet fra Miljøministeriets ”MiljøGIS” og findes delvist gengivet på Kortinfo

Må citeres med kildeangivelse

ISBN nr. Indsættes først i den endelige handleplan


Indholdsfortegnelse

1. Resume af handleplanens indhold .................................................................................................. 4

2. Resumé af de statslige vandplaner for område nr.:

1.12 Lillebælt Fyn 1.13 Odense Fjord 1.14 Storebælt 1.15 Sydfynske Øhav ...................................... 5

3. Forord ................................................................................................................................................ 7

4. Baggrund .......................................................................................................................................... 9

5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram ................... 12

6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser ............................................................................. 17

7. Indsatser ........................................................................................................................................... 25

8. Forholdet til anden relevant planlægning ........................................................................................ 39

Bilag 1a .............................................................................................................................................. 40

Bilag 1b .............................................................................................................................................. 41

Bilag 1c .............................................................................................................................................. 42

Bilag 1d .............................................................................................................................................. 43

Bilag 1e Signaturforklaring .............................................................................................................. 44

Bilag 2a .............................................................................................................................................. 45

Bilag 2b ............................................................................................................................................. 46

Bilag 2c .............................................................................................................................................. 47

Bilag 2d ............................................................................................................................................. 48

Bilag 3a .............................................................................................................................................. 49

Bilag 3b .............................................................................................................................................. 50

Bilag 3c .............................................................................................................................................. 51

Bilag 3d .............................................................................................................................................. 52

Bilag 4a ............................................................................................................................................. 53

Bilag 4b ............................................................................................................................................. 54

Bilag 4c .............................................................................................................................................. 55

Bilag 4d ............................................................................................................................................. 56


1. Resumé af handleplanens indhold

Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af hvordan Faaborg-Midtfyn Kommune vil realisere den

statslige vandplans indsatsprogram. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om

kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet

i medfør af § 31 a stk. 3 i miljømålsloven. Miljømålsloven implementerer EU’s Vandrammedirektiv

i Danmark.

Faaborg-Midtftyn Kommune er omfattet af følgende vandplaner: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord,

1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav. Vandplanerne blev vedtaget den 22. december 2011.

Vandplanernes indsatsprogram beskriver de tiltag, der skal til for at leve op til miljømålene i vandområderne.

Statens indsatsprogram (jf. vandhandleplanens tabel 1) er bindende overfor kommunerne og

skal effektueres i 1. planperiode frem til 2015. Indsatsprogrammet kan opdeles i generelle og målrettede

virkemidler.

De generelle virkemidler gennemføres i medfør af nationale regler. Det drejer sig f.eks. om randzoner

langs vandløb og søer samt om doseringen af gødning på markerne. Kommunen har ingen indflydelse

på hvordan disse tiltag gennemføres.

I forhold til de målrettede virkemidler, som kommunen har ansvar for at gennemføre, er det kommunale

råderum indskrænket til at opstille prioriteringskriterier for indsatsen samt en tidsplan for gennemførslen.

I 1. planperiode indeholde Faaborg-Midtfyn Kommunens vandhandleplan følgende målrettede

virkemidler (med henvisning til vandhandleplanen):

- Ændret vandløbsvedligeholdelse på 56 km vandløb (se tabel 4)

- Fjernelse af 39 spærringer i vandløb (se tabel 5)

- Åbning af 1,4 km rørlagte vandløb (se tabel 6)

- Etablering af ca. 200 ha kvælstofomsættende vådområder

- Etablering af ca. 9 ha vådområder til fosfor tilbageholdelse

- 121 ejendomme skal have forbedret spildevandsrensning (se tabel 7)

- Indsats mod 18 udløb fra fælleskloakken (regnbetingede udløb) (se tabel 8)

Vandhandleplanen fastsætter prioriteringskriterier for rækkefølgen af igangsættelsestidspunktet af indsatserne,

der skal gennemføres i perioden 2013-2015. Hver indsats er herefter nærmere planlagt til igangsætning

indenfor denne tidsperiode.

I 1. planperiode er der ingen målrettede virkemidler i Faaborg-Midtfyn Kommune for så vidt angår vandløbsrestaurering,

sørestaurering eller grundvandsbeskyttelse.

Grøn Vækst, som folketinget vedtog i juni 2009 fastsætter den økonomiske ramme for vandplanindsatsen.

En stor del af indsatsen finansieres således med ordninger i EU’s landdistriktsprogram. Det

betyder, at jordbrugere, der berøres af vandplanernes indsatsprogram, får ret til økonomisk kompensation

via særlige ordninger for de forskellige indsatser. I øjeblikket er der ordninger for kommunale

vådområder og ordninger for de resterende indsatser forventes i løbet af 2012. Spildevandsindsatsen

indeholder flere virkemidler, som betales forskelligt. Statens Vandplan udpeger 121 ejendomme i det

åbne land, der skal lave forbedret spildevandsrensning. Disse ejere skal selv betale for den forbedrede

spildevandsrensning. Ændring af kloakering ved de regnbetingede udløb fra fælleskloakker brugerbetales

gennem vandafledningsbidraget. Hvis kommunen vælger at lave en tostrenget kloak i et område, skal

ejerne i området selv betale for ændring af kloakken på deres private grund.

Vandplanerne kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/,

hvor det også er muligt at se kort med vandplanernes forskellige temaer. En del af disse temaer er tillige

gengivet på Faaborg-Midtfyn Kommunens KORTINFO på baggrund af statens vandplankort.

4


Resumé af de statslige vandplaner

For område nr.: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og

1.15 Sydfynske Øhav

Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Faaborg-

Midtftyn Kommune er omfattet af følgende vandplaner: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt

og 1.15 Sydfynske Øhav. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor

myndighedernes fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager.

Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder.

Grundlaget for vandplanerne og vandhandleplaner fremgår af indledningen i statens vandplaner og er

gengivet nedenfor med enkelte redaktionelle ændringer.

Vandplanerne er er udarbejdet efter bestemmelserne i miljømålsloven, som lovmæssigt implementerer EU’s

vandrammedirektiv (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000) i Danmark. Vandplanen skal ifølge lovgivningen

sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet

”god tilstand” inden udgangen af 2015. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for

vandområderne forebygges.

I vandplanen er der fastlagt nedre grænser for størrelsen af vandområder, som er omfattet af den konkrete plan-

lægning. For øvrige vandområder indeholder vandplanen generelle retningslinjer for myndighedernes administration

af sektorlovgivningen.

For Natura 2000-områderne i hovedvandoplandet foreligger Natura 2000-planer, som foreskriver nødvendig

indsats for at sikre naturens tilstand i områderne. Denne indsats vil i mange tilfælde have samme karakter,

som den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. I konsekvens heraf er

det i vandplanen søgt at udnytte denne synergi med henblik på at minimere planernes omkostninger. Effekten

af de generelle virkemidler vil medvirke til, at der sker en forbedring med hensyn til næringsstofbelastning i

forhold til naturtilstanden.

Regeringen vil arbejde aktivt for, at effekten af klimaforandringerne indarbejdes i vandplanlægningen. For investeringer

med lang levetid, som fx kloakker, bør der derfor allerede nu indregnes klimaeffekter. For fastlæggelse

af miljømål, ændret afstrømning og udvaskning vurderes der dog ikke at være tilstrækkeligt fagligt grundlag

for, at det kan indgå i de første vandplaner. Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode. En del af de

indsatser, der er defineret i denne plan, vil dog medvirke til at kunne imødegå konsekvenserne af ændret nedbør,

fx vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner forøget nedbør; tilsvarende gælder for regnvandsbassiner

på regnbetingede udledninger. Myndighederne bør give de indsatser i vandplanerne, som understøtter

synergieffekt i forhold til klimatilpasning, en høj prioritet.

Vandplanen er udarbejdet på baggrund af data frem til og med 2009 og i visse tilfælde er også 2010 data inddraget.

Vandplanlægningen består af følgende elementer:

1) Udarbejdelse af en basisanalyse (Basisanalyse del 1 er gennemført pr. 22. december 2004 og basisanalyse del

2 er gennemført foråret 2006, se www.naturstyrelsen.dk).

2) Udpegning af særlige beskyttelsesområder.

3) Offentliggørelse af et arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplanen med tilhørende tidsplan og en rede-gørelse

for høringsprocessen (blev offentliggjort den 22. december 2006, se www.naturstyrelsen.dk).

4) Indkaldelse af forslag og ideer fra andre myndigheder, organisationer og private med 6 måneders høringsfrist

(blev gennemført i perioden 22. juni 2007 - 22. december 2007, se www.naturstyrelsen.dk).

5) Udarbejdelse af en oversigt over væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Oversigten

sendes i offentlig høring i 6 måneder (høringen blev gennemført den 22. juni 2007 - 22. december 2007,

se www.naturstyrelsen.dk).

5


6) Udarbejdelse af forslag til vandplan med tilhørende indsatsprogram og udsendelse af forslaget i offentlig

høring i 6 måneder (høringen blev gennemført i perioden 4. oktober 2010 - 6. april 2011). Forinden skal vand-

planforslaget sendes i forhøring i kommunerne, regionerne og berørte statslige myndigheder (forhøringen

blev gennemført i perioden 14. januar 2010 - 11. marts 2010).

7) Udarbejdelse og vedtagelse af de endelige vandplaner med indsatsprogrammer. Endvidere er der i december

2011 - efter gennemførelse af de åbenlyst nødvendige og hensigtsmæssige tilpasninger af vandplanerne -

gennemført en supplerende høring af de myndigheder og borgere, hvis ejendom blev berørt af ændringerne i

vandplanerne.

6


Forord

I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 1.12 Lillebælt

Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav og deres indsatsprogrammer vil blive

realiseret indenfor Faaborg-Midtfyn Kommunens geografiske område på land og for den kystnære del

af vanddistriktet (figur 1).

Faaborg-Midtfyn Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan

på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en

vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015,

2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet.

Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter

miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015.

Figur 1. Hovedvandoplande med Faaborg-Midtfyn Kommune fremhævet (rød streg). Der er 4 hovedvandoplande på Fyn.

Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor indgået et

samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Assens, Odense, Nyborg og Svendborg Kommununer

i relation til vandløbsindsatsen i vandløb, der forløber i kommunegrænsen. Derudover deltager Faaborg-

Midtfyn Kommune i vandoplandsstyregrupper (VOS) for de fire vandoplande kommunen er omfattet

af. VOS varetager udformning af vandoplandsplaner (VOP) i forhold til etablering af kvælstof- og fosforvådområder.

Kommunen deltager desuden i et netværk med øvrige fynske kommuner om vandhandleplanarbejdet.

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

(Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af § 31 a stk. 3 i miljømålsloven.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal handleplanen

indeholde:

1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og – tidspunkt

samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens §§ 4 og 5)

2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3)

3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens § 4. stk. 2)

7


Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Vandplanerne blev offentliggjort 22. december 2011.

Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse

sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til

de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år

efter vandplanernes vedtagelse - jf. figur 2.

Figur 2. Tidslinje fra de statslige vandplanernes vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse.

Et forslag til kommunal vandhandleplan vil ikke kunne vedtages, hvis andre berørte kommunalbestyrelser

eller staten har gjort indsigelse mod handleplanen. Forslaget kan først vedtages, når der er opnået

enighed (Miljømålsloven § 31e og d).

Det er regionerne, der skal fungere som mæglere, hvis der ikke kan opnås enighed mellem to eller flere

kommuner (Miljømålsloven § 31d stk. 3). Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal Regionsrådet forelægge

sagen for Miljøministeren, som herefter træffer afgørelse.

Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser

fremsætte indsigelse mod et forslag til handleplan inden udløbet af høringsperioden. Forslaget kan herefter

først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Hvis der

ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse.

For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering

af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder

mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne

i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene

gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale

om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet

af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe

afgørelse om undtagelser - jf. lovens § 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er

opfyldt.

Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at handleplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om

miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009).

Offentlighedsfase og aktiviteter

Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af

miljømålslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen,

og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i

drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og

tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Faaborg-Midtfyn Kommune

vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen

skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer

for at følge op på den kommunale handleplan.

Forslag til Faaborg-Midtfyn Kommunens vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i

Faaborg-Midtfyn Kommune. Kommunalbestyrelsens udkast til vandhandleplan af 12. juni 2012 vil blive

fremlagt til offentlig høring fra den 19. juni 2012 til den 17. august 2012.

Bemærkninger og indsigelser til vandhandleplanen kan senest den 17. august 2012 afgives på

www.faaborgmidtfyn.dk/vandhandleplan/

8


Baggrund

Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede

mål, at alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning

(vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet

er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.

Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov skete i december 2003 med miljømålsloven. Før

kommunalreformen i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende

amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I

forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning som

et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål

med vandplanerne efter miljømålsloven.

Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse

af vandplanens indsatsprogram.

Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML § 3

stk. 2: ”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af

lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af

indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”.

For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder

i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag

for dansk vandforvaltning.

Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster

af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner

og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte

miljømål i vandplanerne.

Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne

samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark

delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret

juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og

har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt.

Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen

vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.

Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere

redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for

kommunernes geografiske områder - hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes.

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb,

søer og den kystnære del af havet - skal have mindst ”god økologisk tilstand” eller ”godt økologiske

potentiale” i 2015.

9


Afvigelser i forhold til

uforstyrret tilstand

Naturlige vandområder

10

Økologisk kvalitetsklasse

Kunstige eller stærkt

modificerede vandområder

Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale

Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale

Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale

Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale

Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale

Figur 3. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR)

Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand må jf. figur 3 højst være

en svag afvigelse.

Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt

økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 4.

Faunaklassen beskriver sammensætning af smådyr i vandløbet.

Vandløb

Miljømål

Økologisk tilstand

Mål for faunaklasse

Høj tilstand 7

Normale

God tilstand

6

5

’Blødbund’ God tilstand 4

Stærkt modificerede Godt potentiale 5

6

Kunstige Godt potentiale

5

4

Figur 4. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI.

Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse

for den pågældende søtype.

For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde.

En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand,

som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse

af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden

kan medføre, at tilknyttede vand- og naturområder ikke kan opnå god tilstand. Vandplanerne

indeholder retningslinjer til brug for vurderingen af grundvands¬forekomsternes tilstand, f.eks. mht.

indikatorer for bæredygtig vandvindvinding. Som udgangspunbkt bør indvindingen ikke medføre en

reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor

miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse

af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen

og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb,

hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimumsvandføringen,

der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret

kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås.


Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige,

tilstand.

Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel

efter virkemiddelkataloget 1 . Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er

udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår

kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse.

Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget,

varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler,

og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer

kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i

vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering

har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog sikre, at det alternative

virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte.

Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne

er offentliggjort (22. december 2011) og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne

ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki.

Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode.

Første vandplanperiode udløber 22. december 2015.

1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet.

11


5. Handleplanens indsatser fastlægges med

udgangspunkt i statens indsatsprogram

Handleplanens indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune fastsættes med udgangspunkt i vandplanernes

indsatsprogram for vandområde 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske

Øhav. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i 1. planperiode.

Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i vandområderne og en

opskrift på, hvordan det kan ske.

For Faaborg-Midtfyn Kommune er vandplanernes indsatsprogram angivet i tabel 1. Virkemidlerne til opfyldelse

af indsatsprogrammet kan opdeles i generelle virkemidler og målrettede virkemidler. De generelle

virkemidler gennemføres bredt, mens de målrettede virkemidler gennemføres på udvalgte lokaliteter

og i udvalgte oplande.

Indsatsprogrammet er nærmere uddybet i kap. 6 og 7.

Indsatsprogrammets foranstaltninger er angivet på oversigtskort i bilag 1a-d. Signaturforklaring for samt

lige kort er vist i bilag 1f. Faaborg-Midtfyn Kommune dækkes af 4 kort indenfor den geografiske afgræsning

vist i figur 5. Indsatsprogrammets foranstaltninger kan desuden ses på KORTINFO.

Ejby

Illumø

Illumø

Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø

Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø Illumø

Illumø

Illumø

Illumø

Glamsbjerg

Vissenbjerg

Haarby

Vigø

Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø

Vigø

Vigø

Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø Vigø

Vigø

Vigø

Bøjden

Bøjden

Bøjden

Bøjden

Bøjden

Bøjden

Bøjden

Faldsled

Faldsled

Faldsled

Faldsled

Faldsled

Faldsled

Faldsled

Horne Horne Horne Horne Horne Horne Horne

Horne

Horne

Horne Horne Horne Horne Horne Horne Horne

Horne Horne Horne Horne Horne Horne

Horne

Horne

Lyø

Lyø

Lyø

Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø

Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø Lyø

Lyø

By

By

By By By By By By By

By

By

By

By

Tommerup


Haastrup

Haastrup

Haastrup

Haastrup

Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup

Haastrup

Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup Haastrup

Millinge

Millinge

Millinge

Millinge

Millinge Millinge

Millinge

Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge Millinge

Bjerne

Bjerne

Bjerne

Bjerne

Bjerne

Bjerne

Bjerne

Nr. Nr. Broby

Broby

Dyreborg

Dyreborg

Dyreborg

Dyreborg

Dyreborg

Dyreborg

Dyreborg

Vittinge

Vittinge Vittinge Vittinge

Vittinge

Vittinge

Vittinge Vittinge

Vittinge

Vittinge

Allerup

Allerup

Allerup Allerup Allerup

Allerup Allerup Allerup

Allerup

Allerup

Allerup

Brobyværk

Allerup

Brobyværk

Allerup

Brobyværk

Allerup

Brobyværk

Allerup

Brobyværk

Allerup

Brobyværk

Brobyværk

Brobyværk

Brobyværk

Brobyværk

Brobyværk

Svanninge

Svanninge

Svanninge

Svanninge

Svanninge

Svanninge

Svanninge

V.

V.

V.

V. V.

V.

V.

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Ståby Ståby

Ståby Ståby

Ståby Ståby

Ståby Ståby

Ståby Ståby Ståby

Ståby Ståby Ståby

Ståby Ståby Ståby

Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted

Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted Ølsted

Ølsted Ølsted Ølsted

Ølsted Ølsted Ølsted

Ølsted Ølsted

Ølsted

Ølsted Ølsted

Gl.

Gl.

Gl.

Gl. Gl.

Gl.

Gl.

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Ny

Ny

Ny

Ny Ny

Ny

Ny

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Stenderup

Diernæs

Diernæs

Diernæs

Diernæs

Diernæs

Diernæs

Diernæs

Faaborg

Faaborg


Bjørnø

Bjørnø

Bjørnø

Bjørnø

Bjørnø

Bjørnø

Bjørnø

Kaleko

Kaleko

Kaleko

Kaleko

Kaleko

Kaleko

Kaleko

Avernak

Avernak

Avernak

Avernak Avernak

Avernak

Avernak

By

By

By

By

By

By

By

Munke Munke Munke Munke Munke Munke Munke

Munke Munke Munke

Munke Munke

Munke Munke Munke Munke

Munke

Munke

Munke

Søby

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Vejle

Vejle

Vejle

Vejle

Vejle

Vejle

Vejle

Radby

Radby

Radby Radby

Radby Radby Radby Radby

Radby Radby Radby

Radby

Radby

Ø.

Ø.

Ø.

Ø. Ø.

Ø.

Ø.

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Hæsinge

Figur 5. Oversigtskort over Faaborg-Midtfyn Kommune med angivelse af den geografiske opdeling i relation til kortene i bilag 1-4.

Odense

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Dømmestrup

Allested

Allested

Allested

Allested

Allested

Allested

Allested


Sallinge

Sallinge

Sallinge

Sallinge

Sallinge

Sallinge

Sallinge

Hillerslev

Hillerslev

Hillerslev

Hillerslev

Hillerslev

Hillerslev

Hillerslev

Korinth

Korinth Korinth

Korinth Korinth

Korinth Korinth

Korinth

Korinth

Korinth Korinth

Højrup Højrup

Højrup Højrup

Højrup Højrup

Højrup Højrup

Højrup Højrup

Højrup Højrup

Pejrup

Pejrup

Pejrup

Pejrup

Pejrup

Pejrup

Pejrup

Svelmø

Svelmø

Svelmø

Svelmø

Svelmø

Svelmø

Svelmø

Korshavn

Korshavn

Korshavn

Korshavn

Korshavn

Korshavn

Korshavn

Nr. Nr.

Nr. Nr.

Nr. Nr.

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr.

Nr. Nr. Nr.

Nr. Nr. Nr.

Søby

Søby

Søby

Søby

Søby

Søby

Søby

Ærø

12

Heden Heden

Heden Heden

Heden Heden

Heden Heden

Heden Heden Heden

Heden Heden Heden Heden Heden Heden Heden

Heden Heden Heden

Haagerup

Haagerup

Haagerup

Haagerup

Haagerup

Haagerup

V.

V.

V.

V. V.

V.

V.

Aaby

Aaby

Aaby

Aaby

Aaby

Aaby

Aaby

Katterød

Katterød

Katterød

Katterød

Katterød

Katterød

Katterød

Aastrup Aastrup

Aastrup

Aastrup

Aastrup Aastrup Aastrup

Aastrup

Aastrup

Aastrup

Nr. Nr. Nr. Nr.

Nr. Nr.

Nr. Nr.

Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr. Nr.

Nr. Nr. Nr.

Nr. Nr.

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lyndelse

Lumby Lumby Lumby

Lumby Lumby

Lumby

Lumby Lumby Lumby

Lumby Lumby Lumby

Lumby Lumby

Lumby Lumby Lumby

Freltofte

Freltofte

Freltofte

Freltofte

Freltofte

Freltofte

Freltofte

Vantinge

Vantinge

Vantinge

Vantinge

Vantinge

Vantinge

Vantinge

Espe

Espe

Espe

Espe

Espe

Espe

Espe

Drejø

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev

Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev Årslev

Vester Skerninge

Sdr.

Sdr.

Sdr.

Sdr. Sdr.

Sdr.

Sdr.

Nærå Nærå Nærå Nærå Nærå

Nærå

Nærå Nærå Nærå Nærå Nærå Nærå

Nærå Nærå Nærå Nærå Nærå

Nærå Nærå Nærå Nærå Nærå Nærå

Nærå Nærå Nærå Nærå

Nærå Nærå

Skarø

Ollerup

Hjortø

Marslev

Tarup

Tarup Tarup Tarup Tarup Tarup

Tarup Tarup Tarup

Tarup

Tarup Tarup Tarup

Tarup Tarup Tarup Tarup

Tarup

Hudevad

Hudevad

Hudevad

Hudevad

Hudevad

Hudevad

Hudevad

Søllinge

Søllinge

Søllinge

Søllinge

Søllinge

Søllinge

Søllinge

Sdr.

Sdr.

Sdr.

Sdr. Sdr.

Sdr.

Sdr.

Højrup Højrup Højrup

Højrup Højrup

Højrup Højrup

Højrup Højrup Højrup Højrup

Højrup Højrup

Højrup Højrup

Højrup Højrup

Pederstrup

Højrup

Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup

Pederstrup

Pederstrup

Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup

Pederstrup

Pederstrup

Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup Pederstrup

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Rynkeby

Gestelev

Gestelev

Gestelev

Gestelev

Gestelev

Gestelev

Gestelev

Herringe

Herringe

Herringe

Herringe

Herringe

Herringe

Herringe

Krarup

Krarup Krarup Krarup

Krarup Krarup Krarup

Krarup

Krarup

Krarup Krarup

Krarup

Snarup Snarup

Snarup

Snarup

Snarup Snarup

Snarup Snarup

Snarup

Snarup

Stenstrup

Langeskov

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Kappendrup

Havndrup

Havndrup

Havndrup

Havndrup

Havndrup

Havndrup

Havndrup

Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe

Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ringe Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge Ryslinge

Ryslinge Fjellerup

Fjellerup

Fjellerup

Fjellerup

Fjellerup

Fjellerup

Fjellerup

Rudme Rudme

Rudme

Rudme

Rudme

Rudme Rudme

Rudme Rudme

Rudme

Sødinge

Sødinge

Sødinge

Sødinge

Sødinge

Sødinge

Sødinge



Lørup

Lørup

Lørup

Lørup

Lørup

Lørup

Lørup

Kværndrup

Kværndrup

Kværndrup

Kværndrup

Kværndrup

Kværndrup

Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup Kværndrup

Sandager

Sandager

Sandager

Sandager

Sandager

Sandager

Sandager

Trunderup

Trunderup

Trunderup

Trunderup

Trunderup

Trunderup

Rolfsted

Rolfsted

Rolfsted

Rolfsted

Rolfsted

Rolfsted

Rolfsted

Ferritslev

Ferritslev

Ferritslev

Ferritslev

Ferritslev

Ferritslev

Ferritslev

Gislev Gislev Gislev Gislev

Gislev

Gislev

Gislev Gislev Gislev

Gislev

Gislev Gislev Gislev Gislev Gislev

Gislev

Svendborg

Tåsinge

Strynø

Ullerslev

Ørbæk


Målsætninger og tilstand

Vandplanerne beskriver målsætningen for de forskellige vandområder. Målsætningerne for vandløb,

søer, kystområder og grundvand i Faaborg-Midtfyn Kommune er kort gennemgået nedenfor. Vandområder,

der ikke specifikt er målsat i vandplanen, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt og efter

vandplanens generelle retningslinjer.

Målsætningerne og den aktuelle tilstand er vist på kort i henholdsvis bilag 2a-d og 3a-d. Disse oplysninger

kan også ses på KORTINFO.

Vandløb

I Faaborg-Midtfyn Kommune er ca. 401,4 km vandløb målsat i vandplanerne.

De målsatte vandløbs tilstand i øjeblikket fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår tillige fordelingen af

længden af vandløb i de forskellige målsætningsklasser. En del af vandløbene har et strengere miljømål

en god økologisk tilstand. Det skyldes, at vandløbene allerede er i høj økologisk tilstand, fordi den nuværende

tilstand er faunaklasse 7. Det fremgår, at ca. 228 km vandløb ikke opfylder målsætningen i dag,

svarende til ca. 57 % af de målsatte vandløb.

Tilstandsklasse Tilstand 2012 (km vandløb) Miljømål (km vandløb)

Høj økologisk tilstand 48,0 48,0

God økologisk tilstand 125,4 320,8

Moderat økologisk tilstand 146,5 -

Ringe økologisk tilstand 27,0 -

Dårlig økologisk tilstand 7,5 -

Godt økologisk potential 8,1 32,6

Moderat økologisk potentiale 3,3 -

Ukendt tilstand 35,6 -

Sum 401,4 401,4

Tabel 2. Vandplanens tilstandsvurdering af målsatte vandløb. Desuden angives målsætning for forskellige tilstandsklasser.

Søer

I Faaborg-Midtfyn Kommune er 21 søer specifikt målsat i vandplanerne - jf. tabel 3. 19 søer skal have

god økologisk tilstand, mens målsætningen for Brahetrolleborg Slotsø er godt økologisk potentiale og

målsætningen for Store Øresø er høj økologisk tilstand. To søer opfylder i øjeblikket målsætningen.

Søer, der ikke indgår specifikt i vandplanerne, reguleres gennem sektorlovgivningen - jf. retningslinje

34 i vandplanen.

Tilstandsklasse Tilstand 2012 - antal søer Miljømål - antal søer

Høj økologisk tilstand 1 1

God økologisk tilstand 1 17

Moderat økologisk tilstand 1 -

Ringe økologisk tilstand 4 -

Dårlig økologisk tilstand 7 -

Godt økologisk potential - 1

Ukendt tilstand 5 -

Sum 19 19

Tabel 3. Vandplanens tilstandsvurdering af målsatte søer. Desuden angives målsætning for forskellige tilstandsklasser.

13


Kystvande

I Faaborg-Midtfyn Kommune er målsætningen at kystvandene Helnæs Bugt, Lillebælt, Faaborg Fjord

og Det Sydfynske Øhav skal have god økologisk tilstand. Ingen af disse kystvande opfylder i øjeblikket

målsætningen.

I Lillebælt er den aktuelle økologiske tilstand ringe, mens den økologiske tilstand i Helnæs Bugt og Det

Sydfynske Øhav er moderat. I Faaborg Fjord er målsætningen ikke opfyldt men den aktuelle tilstand er

ikke nærmere beskrevet.

Grundvand

Målsætninger og aktuelle tilstand af grundvandsressourcen fremgår af de enkelte vandplaner og kan

ses på http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv2011.

14


Indsatsprogram - supplerende foranstaltning

Faaborg-Midtfyn Kommune

For vandplaner for vandområderne: 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav

Påvirkninger som skal reduceres

og tilhørende virkemidler

1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer

og pesticider - landbrug mv. 2)

Anvendelse af virkemidler

15

Kvælstof

(tons/år)

Effekter

Reduceret påvirkning af

overfladevande 1)

Fosfor

(tons/år)

Fysisk

påvirkninger

Iltforbrugende

stoffer

Miljøfarlige forurenende

stoffer, herunder

pesticider

Samlet årlige omkostningrt

(1000 kr./år)

• Randzoner - op til 10 m langs

vandløb og søer*

• Efterafgrøder i stedet for vintergrønne

marker

• Forbud mod pløjning af

fodergræsmarker i visse perioder

• Forbud mod visse former for

jordbearbejdning i efteråret

• Ændring i normsystemet

8) 8) 8) 8) 8) 8)

• Oversvømmelse af ådale med

henblik på fosfor-fjernelse3) *

9,3 ha 0,2 + 289) • Etablering af vådområder til

kvælstoffjernelse3) *

Ca. 200 ha 22,2 + 12319 • Yderligere brug af efterafgrøder

eller godkendte alternativer

2. Vandindvinding

- påvirkning af overfladevande

8) 8) 8)

• Flytning af kildepladser4) 0 m3 • Kompenserende udpumpning4) 0 m3 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer

og marine områder

• Ændret vandløbsvedligeholdelse5) * 56 km + 3989) • Fjernelse af faunaspærringer6) * 39 stk + 4939) • Vandløbsrestaurering6) * 0 km + 09) • Genåbning af rørlagte vandløb6) * 1,4 km + 319) • Sørestaurering 0 lokaliteter 09) 4. Påvirkninger fra punktkilder

• Renseanlæg - forbedret rensning 0 anlæg

• Spredt bebyggelse

- forbedret spildevandsrensning

121 ejd. 0,3 0,1 + + 769

• Regnbetinget udløb - bassiner 18 udløb 0,5 0,1 + + + 17307) • Industri - forbedret rensning/

afskæring til renseanlæg

5. Akvakultur

0 anlæg

• Ferskvandsdambrug

Indsatsprogram omkostninger i alt/år

0 stk.


Tabel 1. Indsatsprogram - supplerende foranstaltninger for Faaborg-Midtfyn Kommune. Bemærk følgende noter – jf. statens

vandplaner:

*: Staten har afsat økonomiske midler til kompensation/erstatning.

1) Effekten er angivet i forhold til udledningen til overfladevande samlet set, ukorrigeret i forhold til retention/tilbageholdelse i

søer mv.

2) Målet for den samlede kvælstofreduktion er minimum 19.000 tons.Vandplanerne fastlægger den konkrete indsats i forhold til

9.000 tons, mens der udestår en kvælstofreduktion på minimum 10.000 tons. Vurdering af virkemidler til at gennemføre kvælstofreduktionen

på yderligere 10.000 tons vil indgå som ét element i den kommende Natur- og Landbrugskommissions arbejde.

Resultater fra et udvalg nedsat af den tidligere regering, kvælstofudvalget, vil udgøre et input hertil. På baggrund af Natur- og

Landbrugskommissionens arbejde kan regeringen træffe beslutning om virkemidler og tidshorisont for fuld gennemførelse af

vandrammedirektivet og herunder yderligere kvælstofreduktion. I forbindelse med gødskningslovens implementering er effekten

af en række tiltag mindsket. Denne manko udlignes via en større effekt af andre Grøn Vækst initiativer.

3) omkostnings-og arealeffektivitet, dvs. prisen pr. kg kvælstof hhv. kg fosfor, samt kg N pr. hektar.

- Vådområder målrettes reduktion af kvælstofbelastningen i oplande til kystvande.

- Ådale målrettes reduktion af fosforbelastningen i oplande til søer med indsatsbehov.

Vådområdearealet er beregnet ud fra en gennemsnitseffekt for kvælstofreduktionen på 113 kg N/ ha. Der er imidlertid en betydelig

variation i effekten, og for de konkrete projekter i de forskellige oplande lægges den aktuelle kvælstofreduktion til grund for

det udlagte areal.

Vådområderne lokaliseres i vandoplandsplanen. Planen er dynamisk og det præcise areal med vådområder og antallet af projekter

kan løbende justeres.

4) I høringsperioden har en arbejdsgruppe set nærmere på spørgsmålet om vandindvinding i hovedstadsområdet, og en

arbejdsgruppe har set nærmere på balancen mellem vandforekomster og vandindvinding til markvanding. Det er på baggrund

heraf besluttet, at indsatser over for kvantitativ påvirkning af overfladevand som følge af vandindvinding udskydes begrundet i

manglende viden bortset fra eventuelle indsatser i 1. planperidoe, der fremgår af denne plan.

5) På finansloven er der afsat en årlig pulje til ændret vandløbsvedligeholdelse, der skal dække kompensation til jordbrugere

inden for rammerne af landdistriktsprogrammet og omkostninger til udarbejdelse af konsekvensvurderinger i forbindelse med

indsatsen. Der er tale om årlige kompensationer. Indsatsen gennemføres inden for den økonomiske ramme. Når den økonomiske

ramme er opbrugt ophører indsatsen. Omkostninger til konsekvensvurderinger indgår ikke i ovenstående overslag over

samlede årlige omkostninger.

6) På finansloven er der afsat en årlig pulje til vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer.

Dette beløb skal dække omkostninger til anlæg/projektering og erstatninger til lodsejerne. Indsatserne gennemføres indenfor

den afsatte økonomiske ramme. Når den økonomiseke ramme er opbrugt ophører indsatsen. Udgifter til erstatninger indgår

ikke i ovenstående overslag over samlede årlige omkostninger. Erstatningsudmålingen vil blive gennemført efter gældende lov

og praksis, som anvendes i dag i forbindelse med vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte strækninger og fjernelse af

spærringer.

7) Omkostningerne er estimeret på baggrund af installation af bassiner. Kommunen kan imidlertid benytte andre miljømæssigt

ligeværdige virkemidler som separatkloakering og lokal nedsivning af regnvand. Ved anvendelse af andre virkemidler end bassiner

kan den samlede omkostning blive en anden end den, der er angivet i skemaet (Faaborg-Midtfyn Kommune).

8) Der henvises til vandplanernes indsatsprogram for vandområde 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15

Sydfynske Øhav for detaljer.

9) Indsatsen finansieres af staten. Såfremt der ikke er midler til kommunens rådighed ophører indsatsen. De angivne beløb er

beregnet forholdsmæssigt på baggrund af beløbene angivet i vandplanen.

16


6. Kommunens prioriteringskriterier

for indsatser

I henhold til bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner skal vandhandleplanen indeholde

prioriteringskriterier for de foranstaltninger kommunen er ansvarlig for at gennemføre i vandplanens

indsatsprogram. Udgangspunktet er, at alle indsatser skal gennemføres i indeværende planperiode

til og med 2015. Faaborg-Midtfyn Kommune vil følgelig prioritere vandplanindsatsen ud fra

nedenstående ligestillede kriterier.

Indsatsen gennemføres under forudsætning af, at staten stiller de nødvendige finansieringsmuligheder

til rådighed. Såfremt finansieringsmulighederne er utilstrækkelig bliver indsatsen tilsvarende mindre.

Afhængig af hvordan indsatsen skrider frem forbeholder kommunen sig ret til at ændre i prioriteringsrækkefølgen.

Ligestillede prioriteringskriterier

a) Tæt på opfyldelse af miljømål

Kommunalbestyrelsen ønsker at gennemføre indsatsprogrammet omkostningseffektivt. Indsatsen vil

derfor ske først de steder, hvor den nuværende økologiske tilstand er tættest på at opfylde miljømålet.

b) Geografisk spredning

Vandhandleplanen omfatter indsatsprogrammer fra 4 vandplaner. Kommunalbestyrelsen vil derfor

prioritere geografisk spredning af indsatsen med henblik på at opfylde miljømålene i alle 4 vandplaner.

c) Synergi med Natura 2000 handleplaner

En del af vandplanernes indsatsprogram ligger indenfor Natura 2000 områder. For disse områder er

der særskilte Natura 2000 planer. Med henblik på omkostningseffektivitet, prioriterer Kommunalbestyrelsen,

at indsatserne i vandplanen og Natura 2000 planen så vidt muligt gennemføres samtidigt. Det

gælder f.eks., hvor der er geografisk eller lodsejermæssig sammenfald.

d) Synergi mellem vandplanens indsatser

I nogle områder skal der ske mere end en indsats. Kommunalbestyrelsen prioriterer, at alle indsatser

gennemføres i et område samtidigt i det omfang støtteordningerne muliggør dette.

e) Synergi med indsatser efter gældende aftaler

Vandplanen indeholder indsats for flere kvælstof- og fosforvådområder, hvor realisering allerede er i

gang i henhold til aftaler mellem Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet under Grøn Vækst

aftalen. Kommunalbestyrelsen prioriterer disse indsatser højt.

f ) Fremkommelighed

Vandplanens forskellige indsatser vil i varierende omfang berøre lodsejere i indsatsområderne. Kommunalbestyrelsen

ønsker, at indsatsen gennemføres i en tæt dialog med de berørte lodsejere således,

at indsatsprogrammet kan gennemføres som forudsat i vandplanen. Nogle indsatser gennemføres som

hidtil via anden planlægning; f.eks. spildevandsindsatsen.

På vandløbsområdet prioriterer kommunalbestyrelsen indsatser i områder, hvor der fra lodsejernes side

er parathed til at realisere indsatsen, hvor der er forholdsvis få lodsejere eller, hvor der er offentlige

lodsejere.

g) Spærringer i vandløb fjernes i opstrøms retning

For at sikre bedst mulige passageforhold i vandløbene prioriterer Kommunalbestyrelsen, at vandløbsspærringer

angivet i vandplanen fjernes i opstrøms retning (dvs. nedefra og op).

h) Ændret vandløbsvedligeholdelse

Ændret vandløbsvedligeholdelse skal sikre bedre fysiske forhold i vandløbene som grundlag for bedre

økologisk kvalitet. Kommunalbestyrelsen prioriterer, at vandløbsvedligeholdelsen først ændres på strækninger

som har sammenhæng med strækninger, hvor den økologiske tilstand er god eller høj (målop-

17


fyldelse). Dette går forud for ændret vedligeholdelse på strækninger, der har direkte sammenhæng med

strækninger, hvor der ikke er målopfyldelse. Kommunalbestyrelsen prioriterer tillige ændret vandløbsvedligeholdelse

på strækninger i tilknytning til vandløb, der allerede er restaureret.

i) Spildevandsindsats før fysisk indsats i vandløb

Kommunalbestyrelsen prioriterer spildevandsindsatsen i de vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold

afventer forbedret spildevandsrensning - jf. vandplanens retningslinje 15.

j) Fjernelse af spærringer i vandløb med god økologisk tilstand

Kommunalbestyrelsen prioriterer fjernelse af spærringer i vandløb der har god eller høj økologisk tilstand

eller sammenhæng med vandløb, der opfylder målsætningen. Kommunalbestyrelsen ønsker således

først og fremmest at sikre og forbedre passagemulighederne i de vandløb der i forvejen har god

økologisk status og hvor forbedret passage får størst effekt.

k) Spredt bebyggelse

Kommunalbestyrelsen prioriterer, at vandplanernes indsats for forbedret spildevandsrensning gennemføres

efter tidsplanen.

l) Regnbetingede udløb

Kommunalbestyrelsen prioriterer, at vandplanernes indsats på regnbetingede udledninger fra fælleskloakken

gennemføres efter tidsplanen.

m) Spildevand og klima

Kommunalbestyrelsen prioriterer, at der tages højde for klimaforhold ved gennemførelsen af vandplanernes

spildevandsindsats.

Realiseringsrækkefølge og tidspunkt for igangsættelse

Prioriteringen har ført til nedenstående realiseringsrækkefølge og - starttidspunkt for indsatserne opstillet

i de vandplaner Faaborg-Midtfyn Kommune er omfattet af. Kommunen griber prioriteringslisten

an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. Det bemærkes, at en del af indsatsprogrammet

realiseres i henhold til generelle virkemidler, hvilket især gælder i forhold til diffus påvirkning

med næringsstoffer og pesticider.

Indsatsprogrammets foranstaltninger er angivet på oversigtskort i bilag 1a-d samt bilag 4a-d og kan

tillige ses i KORTINFO.

Oversvømmelse af ådale med henblik på fosforfjernelse

Faaborg-Midtfyn skal etablere vådområde for fosforfjernelse i oplandet til Nr. Søby Sø. Indsatsen iværksættes

i 2012 i henhold til aftale om Grøn Vækst. Indsatsen iværksættes i henhold til gældende fosfor

vandoplandsplan (VOP-P) som Vandoplandsstyregruppen for Odense Fjord har indsendt til Naturstyrelsen

den 15. marts 2012.

Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse

Faaborg-Midtfyn Kommune skal i henhold til gældende vandoplandsplaner (VOP-N) etablere kvælstofomsættende

vådområder. Indsatsen er for så vidt kommunale vådområdeprojekter iværksat i 2010 i

henhold til aftale om Grøn Vækst og i henhold til VOP-N for henholdsvis Odense Fjord og Lillebælt Fyn.

Hertil kommer eventuelle private vådområdeprojekter, der iværksættes fra 2012 og frem.

Fysisk påvirkning af vandløb

Vandløbenes fysiske tilstand skal i Faaborg-Midtfyn Kommune forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse,

fjernelse af spærringer samt ved åbning af rørlagte vandløb.

Ændret vandløbsvedligeholdelse

Der skal gennemføres ændret vandløbsvedligeholdelse på 61 vandløbsstrækninger - jf. tabel 4. Indsatsen

skal gennemføres i både offentlige og private vandløb. I flere tilfælde skal indsatsen ske i vandløb,

der danner grænse mellem to kommuner. Kommunerne har koordineret, hvem der er ansvarlig for

gennemførsel af indsatsen.

18


Vandløbsnavn Vandopland Indsats start år Status Bemærkning

Lammehave Bæk (1) Odense Fjord 2013 Off

Surmosebækken Odense Fjord 2013 Off

Kildemose (1) Lillebælt Fyn 2013 Off

Kværndrup Å Odense Fjord 2013 Off

Møllebækken Odense Fjord 2013 Off

Ulvebækken Odense Fjord 2013 Off Grænsevandløb*

Tilløb ved Findinge Odense Fjord 2013 Privat

Vittinge Å Odense Fjord 2013 Off

Lammehave Bæk (2) Odense Fjord 2013 Off

Holmebæk (1) Sydfynske Øhav 2013 Off

Tørringebækken Odense Fjord 2013 Off

Bjerne Bæk (1) Sydfynske Øhav 2013 Off

Vejle Møllebæk (1) Odense Fjord 2013 Off

Gedderenden Odense Fjord 2013 Off

Planteheldrenden Odense Fjord 2014 Privat

Raunsbækken Odense Fjord 2014 Off

Hvedholm Bæk Sydfynske Øhav 2014 Off

Skelbækken Lillebælt Fyn 2014 Off

Dokkebækken (1) Odense Fjord 2014 Off

Knebenrenden Odense Fjord 2014 Off

Ellekærsrenden Odense Fjord 2014 Off Grænsevandløb**

Bjerne Bæk (2) Sydfynske Øhav 2014 Off

Tilløb ved Findinge Odense Fjord 2014 Privat

Dokkebækken (2) Odense Fjord 2014 Privat

Ellekærsrenden Odense Fjord 2014 Privat Grænsevandløb**

Ore Bæk (1) Storebælt 2014 Privat

Ore Bæk (2) Storebælt 2014 Privat

Raunsbækken (1) Odense Fjord 2014 Off

Raunsbækken (2) Odense Fjord 2014 Off

Lindved Å (1) Odense Fjord 2014 Off

Kildemose (2) Lillebælt Fyn 2014 Privat

Raunsbækken (3) Odense Fjord 2014 Privat

Vejle Møllebæk (2) Odense Fjord 2014 Privat

Damhavebækken (1) Odense Fjord 2014 Off Grænsevandløb***

Damhavebækken (2) Odense Fjord 2014 Off Grænsevandløb***

Dokkebækken (2) Odense Fjord 2015 Off

Holmebæk (2) Sydfynske Øhav 2015 Off

Brændegårds Bæk, Nord Odense Fjord 2015 Privat

19


Silke Å Odense Fjord 2015 Privat

Møllebækken Odense Fjord 2015 Off

Afløb fra Lindholm Mose Odense Fjord 2015 Off

Heden Bæk (1) Odense Fjord 2015 Off

Skelbækken Storebælt 2015 Off

Sølvbjerg Bæk (1) Sydfynske Øhav 2015 Off

Heden Bæk (2) Odense Fjord 2015 Off

Flinterenden Odense Fjord 2015 Privat

Afløb fra Nørre Sø Odense Fjord 2015 Privat

Skelbækken (1) Storebælt 2015 Privat

Skelbækken (2) Storebælt 2015 Privat

Sølvbjerg Bæk (2) Sydfynske Øhav 2015 Privat

Vindinge Å (Broåen) (1) Storebælt 2015 Off

Vindinge Å (Broåen) (2) Storebælt 2015 Off

Vindinge Å (Broåen) (3) Storebælt 2015 Off

Skelbækken Odense Fjord 2015 Privat Grænsevandløb**

Birkebjerg Bæk (1) Storebælt 2015 Privat

Birkebjerg Bæk (2) Storebælt 2015 Privat

Birkebjerg Bæk (3) Storebælt 2015 Privat

Birkebjerg Bæk (4) Storebælt 2015 Privat

Lindved Å (2) Odense Fjord 2015 Off

Holmebæk (3) Sydfynske Øhav 2015 Privat

Holmebæk (4) Sydfynske Øhav 2015 Privat

Tabel 4. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen ”Ændret vandløbsvedligeholdelse”. Bemærk følgende noter:

*** Grænsevandløb mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Assens Kommune varetager indsatsen.

*** Grænsevandløb mellem Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune varetager indsatsen.

*** Grænsevandløb mellem Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Odense Kommune varetager indsatsen.

( ) angiver forskellige delstrækninger af vandløbet.

Fjernelse af spærringer

Der skal fjernes spærringer i vandløbene på 39 lokaliteter - jf. tabel 5. Indsatsen skal gennemføres i både

offentlige og private vandløb. I flere tilfælde skal indsatsen ske i vandløb, der daner grænse mellem to

kommuner. Kommunerne har koordineret, hvem der er ansvarlig for gennemførsel af indsatsen.

20


Vandløbsnavn Vandopland Indsats start år Status Bemærkning

Vejle Møllebæk m. tilløb Odense Fjord 2011 Off

Rislebæk mv. (1) Odense Fjord 2013 Privat

Hellerup Å mv. Storebælt 2013 Off

Sallinge Å (1) Odense Fjord 2013 Off

Sallinge Å (2) Odense Fjord 2013 Off

Sallinge Å (3) Odense Fjord 2013 Off

Planteheldrenden Odense Fjord 2013 Privat

Hågerup Å Odense Fjord 2013 Off

Holme Bæk mv.(1) Storebælt 2013 Off

Rislebæk (2) Odense Fjord 2013 Privat

Rislebæk (3) Odense Fjord 2013 Privat

Holme Bæk mv. (2) Storebælt 2013 Off

Hattebæk (1) Lillebælt Fyn 2013 Off Grænsevandløb**

Kongshøj Å Storebælt 2013 Off Grænsevandløb**

Sorteå - Lamdrup (1) Storebælt 2013 Privat Grænsevandløb**

Sallinge Å (4) Odense Fjord 2014 Off

Albækken Odense Fjord 2014 Off

Hattebæk (2) Lillebælt Fyn 2014 Off

Sorteå - Lamdrup (2) Storebælt 2014 Privat Grænsevandløb***

Sorteå - Lamdrup (3) Storebælt 2014 Privat Grænsevandløb***

Skelbæk (1) Lillebælt Fyn 2014 Privat

Skelbæk (2) Lillebælt Fyn 2014 Privat

Skelbæk (3) Lillebælt Fyn 2014 Privat

Horne Mølleå mv.(1) Lillebælt Fyn 2015 Off

Horne Mølleå mv. (2) Lillebælt Fyn 2015 Off

Horne Mølleå mv. (3) Lillebælt Fyn 2015 Off

Tørringebækken (1) Odense Fjord 2015 Off

Vittinge Å Odense Fjord 2015 Off

Holme Bæk mv. (3) Storebælt 2015 Off

Holme Bæk mv.(4) Storebælt 2015 Off

Ø.Hæssinge-Hillerslev Afløbet Odense Fjord 2015 Off

Sallinge Å (5) Odense Fjord 2015 Off

Silke Å Odense Fjord 2015 Privat

Tørringebækken (2) Odense Fjord 2015 Off

Tørringebækken (3) Odense Fjord 2015 Off

Tørringebækken (4) Odense Fjord 2015 Off

Tørringebækken (5) Odense Fjord 2015 Off

Tørringebækken (6) Odense Fjord 2015 Off

Bjerne By afløb Sydfynske Øhav 2015 Off

Tabel 5. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen ”Spærrings fjernelse”. Bemærk følgende noter:

*** Grænsevandløb mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Assens Kommune varetager indsatsen.

*** Grænsevandløb mellem Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Nyborg Kommune varetager indsatsen.

*** Grænsevandløb mellem Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Faaborg-Midtfyn Kommune varetager indsatsen.

( ) angiver forskellige delstrækninger af vandløbet.

21


Åbning af rørlagte vandløb

Der skal åbnes rørlagte vandløb på 9 lokaliteter - jf. tabel 6. Indsatsen skal gennemføres i både offentlige

og private vandløb. I et tilfælde skal indsatsen ske i vandløb, der daner grænse mellem to kommuner.

Kommunerne har koordineret, hvem der er ansvarlig for gennemførsel af indsatsen.

Vandløbsnavn Vandopland Indsats start år Status Bemærkning

Vejle Møllebæk (1) Odense Fjord 2011 Off Er udført 2011

Vejle Møllebæk (2) Odense Fjord 2013 Off

Lammehavebæk Odense Fjord 2013 Off

Rislebæk Odense Fjord 2013 Privat

Hellerup Å Storebælt 2013 Off

Krumstrup Mølledam Storebælt 2014 Off

Grimled Bæk Odense Fjord 2014 Off

Spangebækken Lillebælt Fyn 2015 Privat Grænsevandløb*

Østre Hæsinge-Hillerslevafløbet Odense Fjord 2015 Off

Tabel 6. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen ”Åbning af rørlagte vandløb”. Bemærk følgende noter:

* Grænsevandløb mellem Assens Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Assens Kommune varetager indsatsen.

( ) angiver forskellige delstrækninger af vandløbet.

Fysisk påvirkning af søer

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ingen fysiske indsatser i søer i indeværende planperiode.

Spildevandsindsatsen

Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning

I Faaborg-Midtfyn Kommune skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning indenfor seks geografiske

områder i det åbne land - jf. tabel 7.

I alle områder skal spildevandsrensningen fra den spredte bebyggelse efterleve renseklasse SO.

Renseklasse SO betyder skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation. Nitrifikation betyder

fjernelse af kvælstof.

De fem geografiske områder omfatter 121 ejendomme. Hele indsatsen vil blive gennemført i vandplanernes

første planperiode.

Lokalitet Vandopland Indsats start

Vest for Nr. Broby Odense Fjord 2013

Vest for Højrup Odense Fjord 2013

Syd for Millinge Lillebælt Fyn 2013

Vest for Faaborg Det Sydfynske Øhav 2013

Vest for V. Åby Det Sydfynske Øhav 2013

Nordvest for Rolfsted Storebælt 2013

Tabel 7. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen ”Spredt bebyggelse - forbedret spildevandrensning”.

Indsatsen kan gennemføres ved installation private renseanlæg eller ved kloakering. Begge virkemidler

fremgår af vandplanernes virkemiddelkatalog.

I henhold vandplanerne kan kommunen frit vælge mellem de to virkemidler.

Det konkrete valg af virkemiddel vil fremgå af spildevandsplanen.

22


Regnbetingede udløb

I Faaborg-Midtfyn Kommune identificerer vandplanerne 40 regnbetingede udløb fra FFV Spildevand

A/S’ fælleskloakker, hvor der eventuelt skal gennemføres en indsats. Indsatsen fordeles over vandplanernes

første og anden planperiode. Mindst 2/5 af indsatsen skal være gennemført i første planperiode,

men resten skal være gennemført i anden planperiode - jf. tabel 8.

Belastningen fra de udpegede udløb skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinier

for spildevand.

Der vil blive gennemført en indsats på 18 regnbetingede udløb i vandplanernes første planperiode, mens

resten af indsatsen vil blive gennemført i anden planperiode.

Udløb Recipient Vandopland Indsats start

F21U02F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013

F21U03F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013

F23U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013

F37U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013

F38U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013

F42U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav 2013

F44U01F Rislebækken Det Sydfynske Øhav 2013

F46U01F Topbæk Det Sydfynske Øhav 2013

Q28U01F Broåen Storebælt 2014

Q24U01F Tuemose Bæk Odense Fjord 2014

Z02U01F Vindinge å Storebælt 2014

Z03U01F Vindinge å Storebælt 2014

Z04U01F Vindinge å Storebælt 2014

Z44U01F Vindinge å Storebælt 2014

Z44U02F Vindinge å Storebælt Ingen indsats*

X21U01F Vejle Møllebæk Odense Fjord 2015

Y05U01F Odense å Odense Fjord 2015

Y08U01F Odense å Odense Fjord Ingen indsats*

Tabel 8. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen ”Regnbetingede udløb”. Bemærk følgende note:

* Udløbet overholder vandplanens retningslinjer for udledning af spildevand fra fælleskloakken.

Indsatsen kan gennemføres ved installation af bassiner på udløbet eller ved separatkloakering i oplandet

eller ved lokal nedsivning af regnvand i oplandet. Virkemidlerne er angivet i vandplanernes virkemiddelkatalog.

Mens installation af bassiner er konkret beskrevet i vandplanernes virkemiddelkatalog, henvises der til

Miljøstyrelsens Katalog over enhedsomkostninger for konkrete beskrivelser af virkemidlerne separatkloakering

og lokal nedsivning af regnvand.

I henhold til vandplanerne kan kommunen frit vælge mellem de tre virkemidler. Dog skal det sikres, at

den valgte løsning har miljømæssig ligeværdi i forhold til det, der opnås ved etablering af et bassin.

Det konkrete valg af virkemiddel for det enkelte udløb vil blive vedtaget i spildevandsplanen.

23


Grundvandindsatsen

Der er i første vandplanperiode ingen krav om indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune - jf. tabel 9.

Indsatsplanens område Status

Nr. Søby Er vedtaget

Nyborg Vest Udarbejdes i samarbejde med Nyborg Kommune

Odense Syd Udarbejdes i samarbejde med Odense - og Assens Kommune

Faaborg - Egebjerg Udarbejdes i samarbejde med Svendborg Kommune

Ørbæk-Gudme Udarbejdes i samarbejde med Nyborg Kommune

Ringe Udarbejdes af kommunen

Øvrige:

- Omfatter øerne Bjørnø og Avernakø

Udarbejdes af kommunen

Tabel 9. Indsatsplanlægning for grundvandsforekomster i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanerne eller der hvor det kan være nødvendigt at foretage

en konkret grundvandsbeskyttelse, kan kommunen udpege BNBO, for at beskytte grundvandet mod

fare for forurening.

24


7. Indsatser

Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af

indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret

forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen.

Indeværende kapitlet vil indeholde et kort beskrivelse af hvert indsatsområde og der redegøres for,

hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte, samt hvor langt kommunen er nået med de

igangværende.

De indsatser, der er beskrevet, er udelukkende de indsatser der fremgår af vandplanerne. Faaborg-Midtfyn

Kommune har således ikke medtaget yderligere indsatser eller virkemidler end angivet i vandplanen.

For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens

regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens

inddragelse heri.

Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af

udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle

virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover

ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder.

Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre

vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering.

Med henblik på at opnå omkostningseffektivitet i indsatsen er det i hver enkelt tilfælde vurderet, hvordan

der er synergi med øvrige indsatser i vand- og Natura 2000 planerne og i forhold til øvrige projekter.

Overfladevand- vandløb og søer

Vandløb (i forhold til vandløbsloven)

I vandplanerne for 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav er der

for så vidt angår Faaborg-Midtfyn Kommune fastsat miljømål for 401 km vandløb. Vandløb omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede § 3-vandløb indebærer, at der ikke

uden dispensation fra naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden ud over sædvanlig

vedligeholdelse.

Samlet set medfører vandplanerne følgende konkrete vandløbsindsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune i

relation til vandplanens virkemidler:

- Ændret vandløbsvedligeholdelse på 56 km (41,2 km offentlige og 14,8 km private strækninger)

- Fjernelse af 39 spærringer (28 offentlige og 11 private strækninger)

- Åbning af rørlagte vandløb på 1,4 km (7 offentlige og 2 private strækninger)

I forhold til vandløbsindsatsen benytter indeværende vandhandleplan ikke andre virkemidler end dem

der er angivet i vandplanen.

Ovenstående foranstaltninger er vist på kort i bilag 1a-d og kan ses på KORTINFO og de pågældende

lokaliteter er beskrevet nærmere nedenfor.

25


Ændret vandløbsvedligeholdelse

I tabel 10 er en nærmere beskrivelse af de vandløb, hvor vandløbsvedligeholdelsen skal ændres med

henblik på at kunne opfylde miljømålet. De angivne vandløb er de samme som fremgår af tabel 4.

Vandløbsnavn

Miljømål

Miljøtilstand

Længde

(m)

26

Synergi / bemærkning

Lammehave Bæk (1) Gt Rt 1758 Vådområdeprojekt Sallinge Å

Surmosebækken Gt Mt 1325 Tilknyttet restaureret strækning

Kildemose (1) Gt Mt 396 N-2000

Kværndrup Å Gt Mt 1909

Møllebækken Gt Mt 536

Ulvebækken Gt Mt 1137 Vådområdeprojekt Odense Å

Tilløb ved Findinge Gt Mt 940 Vådområdeprojekt Sallinge Å

Vittinge Å Gt Mt 1888 Spærringsfjernelse

Lammehave Bæk (2) Gt Mt 270 Åbning af rørlagt strækning

Holmebæk (1) Gt Mt 1385 Spærringsfjernelse

Tørringebækken Gt Mt 445 2 spærringer lige nedstrøms

Bjerne Bæk (1) Gt Mt 135 Spærringsfjernelse

Vejle Møllebæk (1) Gt Mt 1677 Åbning af rørlagt strækning

Gedderenden Gt Mt 316 Vådområdeprojekt Geddebækken, N-2000

Planteheldrenden Gt Mt 672 Spærringsfjernelse, N-2000

Raunsbækken Gt Mt 1442

Hvedholm Bæk Gt Mt 294

Skelbækken Gt Mt 1947

Dokkebækken (1) Gt Mt 616

Knebenrenden Gt Mt 1743

Ellekærsrenden Gt Mt 1664

Bjerne Bæk (2) Gt Mt 316

Tilløb ved Findinge Gt Mt 905

Dokkebækken (1) Gt Mt 1251 N-2000

Ellekærsrenden Gt Mt 765

Ore Bæk (1) Gt Mt 712

Ore Bæk (2) Gt Mt 1185

Raunsbækken (1) Gt Mt 632

Raunsbækken (2) Gt Mt 131

Lindved Å (1) Gt Mt 1022

Kildemose (2) Gt Mt 580 N-2000

Raunsbækken (3) Gt Mt 544

Vejle Møllebæk (2) Gt Mt 158

Dokkebækken (2) Gt Rt 966 Vådområdeprojekt Odense Å

Holmebæk (2) Gt Rt 1683 Spærringsfjernelse


Brændegårds Bæk, Nord Gt Rt 860 N-2000

Silke Å Gt Dt 724 LIFE rigkær, N-2000

Møllebækken Gt Mt 287

Afløb fra Lindholm Mose Gt Dt 684

Heden Bæk (1) Gt Rt 1063

Skelbækken Gt Mt 1017

Sølvbjerg Bæk (1) Gt Rt 1508

Damhavebækken (1) Gt Rt 1861

Damhavebækken (2) Gt Rt 1574

Heden Bæk (2) Gt Rt 171

Flinterenden Gt Rt 254

Afløb fra Nørre Sø Gt Rt 483

Skelbækken (1) Gt Mt 329

Skelbækken (2) Gt Mt 240

Sølvbjerg Bæk (2) Gt Rt 443

Vindinge Å (Broåen) (1) Gt Mt 2647

Vindinge Å (Broåen) (2) Gt Mt 1824

Vindinge Å (Broåen) (3) Gt Mt 701

Skelbækken Gt Mt 1567

Birkebjerg Bæk (1) Gt Mt 149

Birkebjerg Bæk (2) Gt Mt 363

Birkebjerg Bæk (3) Gt Mt 982

Birkebjerg Bæk (4) Gt Mt 105

Lindved Å (2) Gt Rt 2226

Holmebæk (3) Gt Rt 371

Holmebæk (4) Gt Rt 246

Tabel 10. Vandløb hvor vandløbsvedligeholdelsen skal ændres, med angivelse af miljømål (Gt=god tilstand), nuværende økologiske

tilstand (Mt=moderat tilstand, Rt=ringe tilstand, Dt=dårlig tilstand), længde af vandløbsstrækningen (meter) samt synergi

med andre vandplan og Natura-2000 (N-2000) indsatser eller igangværende eller afsluttede naturforbedringsprojekter.

27


Fjernelse af spærringer

I tabel 11 er angivet de vandløb, hvor der skal ske fjernelse af spærringer med henblik på at sikre vandløbenes

kontinuitet. De angivne vandløb er de samme som fremgår af tabel 5. Der vil være tale om vandløbsregulering,

når spærringen fjernes.

Vandløbsnavn Synergi/bemærkning Spærringstype

Vejle Møllebæk m. tilløb Rørgennemførsel

Rislebæk mv. (1) N-2000 Bro

Hellerup Å mv. Rørgennemførsel

Sallinge Å (1) N-2000, vådområdeprojekt Passageproblem

Sallinge Å (2) N-2000, vådområdeprojekt Passageproblem

Sallinge Å (3) N-2000, vådområdeprojekt Passageproblem

Planteheldrenden N-2000, ændret vedligeholdelse Rørledning (20 meter)

Hågerup Å N-2000, vådområdeprojekt Passageproblem

Holme Bæk mv. (1) Rørgennemførsel

Rislebæk (2) Bro

Rislebæk (3) Stemmeværk

Holme Bæk mv. (2) Ændret vedligeholdelse Stemmeværk

Hattebæk (1) Stemmeværk

Kongshøj Å Stemmeværk

Sallinge Å (4) N-2000 Stryg

Albækken Rørgennemførsel

Hattebæk (2) Stemmeværk

Sorteå - Lamdrup (1) Stemmeværk

Sorteå - Lamdrup (2) Stemmeværk

Sorteå - Lamdrup (3) Rist

Skelbæk (1) Andre spærringer skal fjernes i nærheden Rørgennemførsel

Skelbæk (2) Andre spærringer skal fjernes i nærheden Rørgennemførsel og stryg

Skelbæk (3) Andre spærringer skal fjernes i nærheden Rørgennemførsel og stryg

Horne Mølleå mv.(1) Stemmeværk

Horne Mølleå mv. (2) Rørgennemførsel

Horne Mølleå mv. (3) Stemmeværk

Tørringebækken (1) Reguleringsanlæg

Vittinge Å Ændret vedligeholdelse Reguleringsanlæg

Holme Bæk mv. (3) Ændret vedligeholdelse Stemmeværk

Holme Bæk mv.(4) Ændret vedligeholdelse Rist

Ø.Hæssinge-Hillerslev Afløbet Rørgennemførsel

28


Sallinge Å (5) Rørgennemførsel

Silke Å N-2000 Styrt

Tørringebækken (2) Stryg

Tørringebækken (3) Stryg

Tørringebækken (4) Stryg over bundplade

Tørringebækken (5) Rørgennemførsel

Tørringebækken (6) Rørledning

Bjerne By afløb

Ændret vedligeholdelse.

Spærring nedstrøms

Tabel 11. Vandløb hvor der skal fjernes spærringer. N-2000 angiver Natura 2000 interesser.

29

Stemmeværk

Åbning af rørlagte vandløb

I tabel 12 er angivet de vandløb, hvor der skal ske åbning af rørlagte strækninger. De angivne vandløb er

de samme som fremgår af tabel 6. Der vil være tale om vandløbsregulering når den rørlagte strækning

genåbnes.

Vandløbsnavn Synergi/bemærkning Længde (m)

Vejle Møllebæk Er gennnemført 38

Vejle Møllebæk Ændret vedligeholdelse 169

Lammehavebæk Ændret vedligeholdelse, Ht nedstrøms 115

Rislebæk N-2000, spærringer opstrøms, Ht opstrøms 169

Hellerup Å Gt både op- og nedstrøms, spærring opstrøms 170

Krumstrup Mølledam Gt både op- og nedstrøms 251

Grimled Bæk Gt både op- og nedstrøms 83

Spangebækken 227

Østre Hæsinge-Hillerslevafløbet Fjernelse af spærring i nærheden 146

Tabel 12. Vandløb hvor rørlagte strækninger skal genåbnes. I tabellen er angivet synergi og bemærkninger til andre tiltag og forhold

i vandløbet (N-2000: Natura 2000 interesse, Ht=høj økologisk tilstand, Gt=god økologisk tilstand).

Vandløbsrestaurering

Vandløbsrestaurering er et virkemiddel i vandplanen. I vandplanen forudsættes, at andre virkemidler

(f.eks. ændret vandløbsvedligeholdelse) så vidt muligt skal finde anvendelse før der iværksættes vandløbsrestaurering

(f.eks. genslyngning af regulerede vandløb eller udlægning af gydegrus). I Faaborg-

Midtfyn Kommune skal der således i indeværende planperiode ikke ske vandløbsrestaurering som

følge af vandplanens indsatsprogram.

Vandløbsindsats i forhold til gældende lovgivning

Regulering af vandløb er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Sådanne projekter forudsætter tilladelse

efter vandløbsloven (bl.a. § 16 og 17) og efter bekendtgørelse nr. 1436 af 11/12/2007 om vandløbsregulering

og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Offentlighedens inddragelse ved sådanne projekter er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering

og -restaurering m.v. (nr. 1436 af 11/12/2007).

Der er vandløbsregulativer for alle offentlige vandløb - jf. vandløbslovens § 12. Hvis vandplanerne foreskriver,

at vedligeholdelserne ændres i vandløbene, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres,

hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ eller, at der udarbejdes et tillægsregulativ

til det gældende vandløbsregulativ. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne

og lodsejerne, bl.a. med hensyn til vedligeholdelseskrav. Vandløbsregulativer indeholder

en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og drives herunder en beskrivelse af vandløbet.

Regulativændringer vil i givet fald ske i henhold til Bekendtgørelse nr. 1437 af 11/12/2007 om

regulativer for offentlige vandløb. Bekendtgørelsen beskriver også offentlighedens inddragelse i forbindelse

med udarbejdelse af vandløbsregulativer.


For private vandløb findes der ikke vandløbsregulativer. I det omfang den nuværende vandløbsvedligeholdelse

i sådanne vandløb skal ændres i henhold til vandplanen kan vandløbsmyndigheden fastsætte

bestemmelser om vandløbets skikkelse eller vandføringsevne i henhold til vandløbslovens § 15.

Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet

ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes,

at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af en

konkret konsekvensvurdering af de afvandingsmæssige forhold.

Øvrige vandløbsforhold

Udover de fysiske ændringer samt spildevandsforanstaltningerne som vandplanens indsatsprogram

beskriver, er det i vandplanen (tabel 1.3.2a) nævnt, at udledningen af miljøfarlige forurenende stoffer

skal ophøre i forhold til 95 km vandløb i indeværende planperiode. Der anvises ingen konkrete virkemidler

til denne indsats. Faaborg-Midtfyn Kommune antager derfor, at indsatsen skal ske indenfor

rammerne af den eksisterende sektorlovgivning på området.

Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven)

I vandplanerne for 1.12 Lillebælt Fyn, 1.13 Odense Fjord, 1.14 Storebælt og 1.15 Sydfynske Øhav er der

for så vidt angår de 19 specifikt målsatte søer i Faaborg-Midtfyn Kommune ikke fastsat en særlig indsats

i indeværende planperiode.

Søernes miljøtilstand vil derimod blive søgt forbedret gennem de generelle virkemidler til regulering af

diffus påvirkning fra jordbruget mm. i form af næringsstoffer og pesticider samt ved etablering af randzoner.

Derudover vil der i et vist omfang ske en indsats for øget spildevandsrensning i søoplandene og

i et enkelt tilfælde (Nr. Søby Sø) blive etableret vådområde for tilbageholdelse af fosfor.

Alle søer med en størrelse over 100 m2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttet natur.

Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer

er desuden omfattet af vandløbsloven.

Kvælstof-vådområder

Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en

rigere natur der, hvor de etableres.

I Faaborg-Midtfyn Kommune etableres vådområder i forhold til Odense Fjord og Helnæs Bugt. Omfanget

at indsatsen er nærmere beskrevet i VOP-N for Odense Fjord og Lillebælt Fyn. Der etableres

kommunale vådområder i henhold til bekendtgørelse om tilskud til kommunale vådområdeprojekter

(nr. 951 af 30/07/2010). De kommunale vådområdeprojekter på i alt ca. 190 ha i Faaborg-Midtfyn

Kommune er beskrevet detaljeret på www.faaborgmidtfyn.dk/vandhandleplan/. Derudover kan der

etableres private vådom-rådeprojekter i henhold til bekendtgørelse om tilskud til private virksomheder

m.fl. til vådområdeprojekter (nr. 952 af 30/07/2010). Udgangspunktet er, at 20 % af vådområderne

skal være private.

Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i

Landdistriktprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet

til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi

og rollefordeling mellem involverede parter.

Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal

indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne

for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens

inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.

De planlagte vådområder fremgår af kortet i Bilag 1a-d og kan ses på KORTINFO.

Odense Fjord

I henhold til VOP-N for Odense Fjord etableres et vådområde på ca. 141 ha langs Sallinge Å. Projektet

forventes at tilbageholde ca. 16 tons kvælstof pr. år. Desuden planlægges et mindre privat vådområdeprojekt

i forhold til Odense Å ved Højrup med en kvælstoffjernelse på ca. 1,0 tons kvælstof pr. år

30


Lillebælt Fyn

I henhold til VOP-N for Lillebælt Fyn etableres et vådområde på ca. 30 ha langs den vestlige del af

Horne Mølleå og på ca. 16 ha langs den østlige del af Horne Mølleå. Projekterne skal fjerne henholdsvis

3,4 og 1,8 tons kvælstof pr. år.

Fosfor-vådområder

Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer der

ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne

er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen

ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer.

I Faaborg-Midtfyn Kommune etableres et fosfor vådområde på ca. 9,3 ha i oplandet til Nr. Søby Sø. Om-

fanget at indsatsen er nærmere beskrevet i VOP-P for Odense Fjord. Vådområdet etableres i henhold

bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende fosforvådområder (i udkast). Indsatsen er

beskrevet mere detaljeret på www.fynskevaadomraader.dk og skal bidrage med en fosfortilbageholdelse

på ca. 200 kg fosfor pr. år.

Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i

Landdistriktprogrammet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet

til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi

og rollefordeling mellem involverede parter.

Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal

indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne

for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens

inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter.

Det planlagte vådområde fremgår af kortet i Bilag 1a-d og kan ses på KORTINFO.

Spildevand

Spredt bebyggelse - forbedret spildevandsrensning

Ifølge vandplanerne skal der i Faaborg-Midtfyn Kommune gennemføres forbedret spildevandsrensning

indenfor seks geografiske områder i det åbne land. Områderne omfatter i alt 121 ejendomme.

De seks områder er hydrologiske oplande til vandløb eller søer, som ikke opfylder målsætningen. Des-

uden er der dokumentation for, at den manglende målopfyldelse i vandområderne blandt andet skyldes

udledning af spildevand fra den spredte bebyggelse.

De seks områder fremgår af kortet i bilag 1.5 - 1.8 og kan ses på KORTINFO.

Forbedret spildevandsrensning skal reducere udledningen af især organisk stof og ammonium/ammoniak

fra den spredte bebyggelse til vandområdene. Derfor skal spildevandet som minimum have gennemgået

rensning svarende til renseklasse SO inden det udledes. Renseklasse SO betyder skærpet

krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation. Nitrifikation betyder fjernelse af kvælstof.

Indsatsen kan gennemføres ved installation af private renseanlæg, der som minimum renser spildevandet

svarende til renseklasse SO. Alternativt kloakeres de pågældende ejendomme, hvorved spildevandet

bliver afledt til et af FFV Spildevand A/S’ renseanlæg.

I tabel 13 er indsats og tidsplan for gennemførelsen beskrevet.

31


Lokalitet Recipient Vandopland Tiltag/virkemiddel

1.Vest for Nr. Broby

Kohavebækken og

Odense å

Odense Fjord

2. Vest for Højrup Odense å Odense Fjord

3. Syd for Millinge Horne Mølle å Lillebælt Fyn

4. Vest for Faaborg Hvedholm bæk

5. Vest for V. Åby

6. Nordvest for

Rolfsted

Bjørnemoseafløbet,

Blødesbæk og kanal

vest for Nakkebølleinddæmningen

Søer ved Nyhave og

Davinde

Det Sydfynske

Øhav

Det Sydfynske

Øhav

Storebælt

32

Installation af private

renseanlæg eller kloakering

Installation af private

renseanlæg eller kloakering

Installation af private

renseanlæg eller kloakering

Installation af private

renseanlæg eller kloakering

Installation af private

renseanlæg eller kloakering

Installation af private

renseanlæg eller kloakering

Tabel 13. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen ”Spredt bebyggelse - forbedret spildevandrensning”.

Indsatsstart

Spildevandsplanen skal sikre udmøntning af vandplanernes indsats for forbedret spildevandsrensning.

Spildevandsplanen udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 og angiver blandt andet nye

kloakeringsområder samt områder i det åbne land, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt

renseniveau. Sammen med blandt andre miljøbeskyttelsesloven er spildevandsplanen kommunens

retlige grundlag for meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning samt for meddelelse se af

påbud om tilslutning til kloakken.

Indsatsen for forbedret spildevandsrensning i det åbne land i henhold til regionplanen er gennemført

inden 2013. Den supplerende indsats efter vandplanerne er ikke beskrevet i den gældende spildevandsplan.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal derfor udarbejde en ny spildevandsplan, hvor indsatsen i henhold til

vandplanerne er beskrevet. Her vil den konkrete indsats og tidsplan blive beskrevet på ejendomsniveau.

Den nye spildevandsplan forventes vedtaget i starten af 2013.

Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige

plan kan ikke påklages.

Udover indsatsen i henhold til vandplanerne forventer kommunen ikke, at gennemføre yderligere indsatser

for forbedret spildevandsrensning i det åbne land i denne planperiode.

Regnbetingede udløb

I Faaborg-Midtfyn Kommune identificerer vandplanerne 40 regnbetingede udløb fra FFV Spildevand

A/S’ fælleskloakker, hvor der eventuelt skal gennemføres en indsats. Indsatsen fordeles over vandplanernes

første og anden planperiode, hvor mindst 2/5 af indsatsen skal være gennemført i vandplanernes

første planperiode, men resten skal være gennemført i anden planperiode.

Udløbene er udpeget med baggrund i det modtagne vandområdes manglende målopfyldelse. I vandplanerne

er der ikke taget højde for om belastningen fra udløbene overholder vandplanernes retningslinjer

eller ej. Der er derfor ikke nødvendigvis behov for en indsats på alle udløbene.

De 40 udløb fremgår af kortet i bilag 1.5 - 1.8 og kan ses på kortinfo. Første planperiodes 18 udløb er

markeret med en firkant.

Indsatsen overfor de regnbetingede udledninger, skal reducere udledningen af organisk stof, fosfor,

kvælstof, ammonium/ammoniak, bakterier, vira samt en række miljøfremmede stoffer til vandområderne.

2013

2013

2013

2013

2013

2013


Belastningen fra de udpegede udløb skal bringes i overensstemmelse med vandplanernes retningslinjer

for spildevand. Heraf fremgår det, at udledningen af opblandet spildevand ikke må overstige 250 m 3 pr.

red. ha oplandsareal. Dette svarer til udledningen ved etablering af et first-flush bassin på 5 mm ved en

afskærende kapacitet på 4,5 l/s pr. red. ha. Alternativt kan belastningen på vandområdet reduceres ved

separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand m.m. Det skal dog sikres, at den valgte metode

har ligeværdig miljømæssig værdi i forhold til den, der opnås ved etablering af et bassin.

I nedenstående tabel 14 er indsats og tidsplan for gennemførelse beskrevet.

Udløb Recipient Vandplan Tiltag/indsats

Installation af bassin og/eller

Indsats start

F21U02F Sundrenden Det Sydfynske Øhav separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

2013

F21U03F Sundrenden Det Sydfynske Øhav

F23U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav

F37U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav

F38U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav

F42U01F Sundrenden Det Sydfynske Øhav

F44U01F Rislebækken Det Sydfynske Øhav

F46U01F Topbæk Det Sydfynske Øhav

Q28U01F Broåen Storebælt

Q24U01F Tuemose Bæk Odense Fjord

Z02U01F Vindinge å Storebælt

Z03U01F Vindinge å Storebælt

Z04U01F Vindinge å Storebælt

33

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

2013

2013

2013

2013

2013

2013

2013

2014

2014

2014

2014

2014


Z44U01F Vindinge å Storebælt

34

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Z44U02F Vindinge å Storebælt Ingen indsats* 2014

X21U01F

Y05U01F

Vejle Møllebæk

Tørringebækken

Odense Fjord

Odense Fjord

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Installation af bassin og/eller

separatkloakering og/eller lokal

nedsivning af overfladevand

Y08U01F Odense å Odense Fjord Ingen indsats* 2015

Tabel 14. Prioriteringsrækkefølge og start tidspunkt for indsatsen ”Regnbetingede udløb”. Bemærk følgende note:

* Udløbet overholder vandplanens retningslinjer for udledning af spildevand fra fælleskloakken.

Spildevandsplanen skal sikre udmøntning af vandplanernes indsats overfor de regnbetingede udledninger.

Spildevandsplanen udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 32 og angiver blandt andet

planlagte fornyelser og ændringer af kommunens spildevandsanlæg. Spildevandsplanen viser desuden

de områder i kommunen, hvor der er mulighed for udtræden af kloakfællesskabet for f.eks. tag- og

overfladevand. Sammen med blandt andre miljøbeskyttelsesloven er spildevandsplanen kommunens

retlige grundlag for meddelelse af påbud om ændringer i tilslutningen til kloakken.

Faaborg-Midtfyn Kommunes gældende spildevandsplan beskriver ikke vandplanernes indsats overfor

regnbetingede udledninger.

Faaborg-Midtfyn Kommune skal derfor udarbejde en ny spildevandsplan, hvor indsatsen overfor regnbetingede

i henhold til vandplanerne er beskrevet. Her vil den konkrete indsats og tidsplan blive beskrevet

på ejendomsniveau. Den nye spildevandsplan forventes vedtaget i starten af 2013.

Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige

plan kan ikke påklages.

Udover indsatsen i forhold til vandplanerne vil kommunen formentlig gennemføre en yderlige indsats

overfor de regnbetingede udløb i denne planperiode.

Akvakultur

Sådanne anlæg findes ikke i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Grundvand

Der er i første vandplanperiode ingen krav om indsatser i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Vandindvinding

Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser

skal kommunen udarbejde indsatsplaner som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres

for at sikre gode ressourcer af drikkevand. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet

beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning - som en grundlæggende foranstaltning.

Indsatsplaner skal behandles i koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i

kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanerne eller hvor det kan være nødvendigt at foretage en

konkret grundvandsbeskyttelse, kan kommunen udpege BNBO, for at beskytte grundvandet mod fare

for forurening.

2014

2015

2015


Øvrige indsatser i kommunen

Handlingsplaner for klimatilpasning

Faaborg-Midtfyn Kommune har begyndt drøftelserne om klimatilpasning og håndtering af store nedbørsmængder.

Vi forventer at have udarbejdet en handlingsplan for klimatilpasning i løbet af 2013.

Risikostyringsplaner

Faaborg-Midtfyn Kommunes beredskab har udarbejdet planer for håndtering af højvande langs kysterne

i kommunen. Højvandsplanerne indgår som en del af beredskabsplanen.

Badevandsprofiler

Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet badevandsprofiler for badestrande i kommunen. Badevandsprofilerne

beskriver tilstand og trusler mod god badevandskvalitet, herunder trusler fra regnbetingede

udledning af spildevand. Badevandsprofilerne kan ses på kommunens hjemmeside.

Landdistriktsprogrammet

Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU’s landbrugspolitik. Hvilken fordeling,

der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette

kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne.

Husdyrgodkendelser

De endelige vandplaner ændrer ikke Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer for udvaskning

af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Det vil sige, at vandplanerne ikke skærper, slækker eller ændrer

kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyr-godkendelsesloven.

35


8. Forholdet til anden relevant

planlægning

I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen,

spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner jf.

figur 6.

Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen,

Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan

samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er

regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning

med råstoffer.

Figur 6. Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis).

Kommuneplanen

Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede

udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen.

Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at

ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen,

er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for

planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning,

som fremmer målene i vandplanerne.

Følgende vandplaner er gældende for Faaborg-Midtfyn Kommune:

- 1.12 - Lillebælt/Fyn

- 1.13 - Odense Fjord

- 1.14 - Storebælt

- 1.15 - Det sydfynske Øhav

Disse giver anledning til ændringer, henvisninger og tiltag i kommuneplanen. Disse ændringer foretages

i forbindelse med den almindelige revision af kommuneplanen, idet et forslag til kommuneplan

2013 ligger klar i oktober 2012.

Det skal bemærkes, at kommunen ikke er fuldt bekendt med konsekvenserne af handleplanerne for

vandplanerne, hvorfor det forventes at der vil ske yderligere tilretninger i hhv. kommuneplan 2017 og

2021.

36


Kommuneplan tilrettes

Følgende temaer vurderes at skulle tilrettes ift. vandplanerne.

- Byvækstretningerne for Brobyværk og Vester Åby har retning om vandløb for hvilke der skal ske

ændret vandløbsvedligeholdelse. Det er et planlægningsprincip at byer udvikles indefra og ud, og

det forventes ikke at byen, inden for planperioden på 12 år, når nævneværdigt nær vandløbet.

- Byvækstretningen for Ringe går mod syd og krydser dermed det vandløb der afgrænser byen mod

syd, og det lavbundsareal der omgiver vandløbet.

- Planlægning for jordbruget er en ny opgave i kommuneplanlægningen, hvorfor planlægningen på

tidspunktet for udarbejdelsen af vandhandleplaner ikke er gennemført. Det sikres dog at denne

planlægning er i overensstemmelse med vandplanerne. Det sikres eksplicit at eventuelle udpegninger

af områder til store husdyrbrug eller særligt stor landbrugsbyggeri ikke hindrer opfyldelsen af

miljømålene.

- I kommuneplanen optages redegørelseskort for grundvand. Hensigten er at sikre grundvandsinteresserne

jf. retningslinje 41 i vandplanerne. Endvidere er det hensigten at de indgår i planlægningen for

skovrejsning.

Særlige lokale forhold kan endvidere blive indført i kommuneplanen rammebestemmelser. Dette sikrer

at der i lokalplanlægningen vil blive taget særligt hensyn til vandplanernes bestemmelser.

Et opmærksomhedspunkt i kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen er byudviklingen omkring

Årslev som har haft problemer med oversvømmelse ved skybrud.

Særlige henvisninger til vandplanernes retningslinjer

Ved retningslinjerne for følgende temaer, vil der ske en eksplicit henvisning til retningslinjer i vandplanerne:

- Forurenet jord. Henvisning til vandplanernes retningslinje 40

Tiltag i kommuneplanen

Følgende retningslinjer følges op med tiltag i kommuneplanen:

- 9 og 10. Kommunen vil gennem planlægningen og særligt lokalplanlægningen arbejde aktivt for at

regnvand integreres som en del af bymiljøet eller afledes til nedsivning. Derfor er det relevant at

indføre en retningslinje i kommuneplanen, der sikre at kommunen arbejder for at regnvand ikke

udledes til kloak.

- 35 og 45. I kommuneplanen er der i dag ikke udpeget badevandsområder. Disse udpeges som fritidsanlæg.

Råstofplanen

Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstofforekomster og etablere den overordnede

planlægning for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan

er en sektorplan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen

må ikke indeholde retningslinjer for råstofområderne, som er i strid med råstofplanlægningen,

som det også ses af figur 7.

Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen.

Råstofplanen revideres i 2012.

Forhold i samspillet mellem råstofplan og vandplan reguleres og fastlægges i forbindelse med konkret

ansøgning om råstofindvinding.

Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen

Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for

kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen

udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan

udvikle sig i planperioden.

Kommunens vandforsyningsplan skal ikke ændres i forhold til kommunens Vandhandleplan. Der er i

vandplanerne ikke krav til indsats for beskyttelse af grundvandet eller til nedlæggelse af kildepladser

for at beskytte vandløb eller grundvandsforekomster, i Faaborg-Midtfyn Kommune.

37


Vandforsyningsplanen

Af vandforsyningslovens § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vandforsyningen,

dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg

skal have.

Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder.

Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges således, at indvindingen

ikke påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er

afhængig af grundvand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges,

hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg

skal have.

Spildevandsplanen

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaffelse

af spildevand indenfor kommunen. Kommunen skal via spildevandsplanen gennemføre vandplanernes

indsatsprogram for den spredte bebyggelse og regnvandsbetingede udledninger fra fælleskloakken.

I spildevandsplanen skal der angives en tidsplan for gennemførelsen af indsatsen.

I modsætning til den overordnede vandhandleplan er spildevandsplanens detaljeringsgrad på ejendomsniveau.

Konsekvenserne af vandplanernes indsatsprogram for den enkelte grundejer vil derfor fremgå

af spildevandsplanen.

Nedenfor gennemgås nødvendige ændringer i spildevandsplanen i forhold til vandplanerne.

Vandplan 1.12 Lillebælt Fyn giver Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til følgende ændringer i forhold

til den gældende spildevandsplan.

- I et område syd for Millinge skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning.

- Ændringerne vil blive indført i spildevandsplanen ved en revision af denne. Den nye spildevandsplan

for Faaborg-Midtfyn Kommune forventes vedtaget i starten af 2013.

Vandplan 1.13 Odense Fjord giver Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til følgende ændringer i

forhold til den gældende spildevandsplan.

- I et område vest for Nr. Broby skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning. I et område

vest for Højrup skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning. Der skal gennemføres en indsats

på de regnbetingede udløb Q24U01F, X21U01F, Y05U01F og Y08U01F.

- Ændringerne vil blive indført i spildevandsplanen ved en revision af denne. Den nye spildevandsplan

for Faaborg-Midtfyn Kommune forventes vedtaget i starten af 2013.

Vandplan 1.14 Storebælt giver Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til følgende ændringer i forhold til

den gældende spildevandsplan.

- I et område Nordvest for Rolfsted skal der gennemføres forbedret spildevandsrensning.

- Der skal gennemføres en indsats på de regnbetingede udløb Q28U01F, Z02U01F, Z03U01F,

Z04U01F, Z44U01F og Z44U02F.

- Ændringerne vil blive indført i spildevandsplanen ved en revision af denne. Den nye spildevandsplan

for Faaborg-Midtfyn Kommune forventes vedtaget i starten af 2013.

Vandplan 1.15 Det Sydfynske Øhav giver Faaborg-Midtfyn Kommune anledning til følgende ændringer i

forhold til den gældende spildevandsplan.

- Der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning i et område vest for V. Åby. Der skal gennemføres

forbedret spildevandsrensning i et område vest for Faaborg.

- Der skal gennemføres en indsats på de regnbetingede udløb F21U02F, F21U03F, F23U01F, F37U01F,

F38U01F, F42U01F, F44U01F og F46U01F.

- Ændringerne vil blive indført i spildevandsplanen ved en revision af denne. Den nye spildevandsplan

for Faaborg-Midtfyn Kommune forventes vedtaget i starten af 2013.

Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vandplanernes indsatsprogrammer angivne

indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder angive

tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen.

38


Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Kommunens vandhandleplan skal ikke indeholde bestemmelser om, hvordan kommunen skal lave

indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunen skal lave indsatsplaner efterhånden som staten

bliver færdig med kortlægningen af grundvandets udbredelse og beskyttelse.

Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage

en indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner.

Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til

almene vandforsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt

i statens kortlægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning

af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer.

En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte

såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel

der skal benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et

middel, hvis kommunen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering

af skovrejsning som virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune,

vandselskab og evt. tredjepart afklares i en skriftlig aftale.

Relation til Natura 2000-handleplan

Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører alene snitfladen ml.

Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådområder.

Det fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner” (BEK nr 1219

af 15/12/2011) og af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” (BEK

nr 1117 af 25/11/2011). Der er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale

vandhandleplan mhp. at realisere Natura 2000-planen - hvad angår vandbehov for de naturtyper,

der er direkte afhængige af et vandøkosystem. Den koordinerende indsats er udtrykt ved at vandhandleplanen

generelt understøtter de relevante naturtyper i samspil med Natura 2000-handleplanen.

Det er beskrevet dels under de enkelte virkemidler, dels vil det komme til udtryk i udmøntning af vandhandleplanen.

Forholdet mellem indsatserne i vandhandleplanen og mulige Natura 2000 indsatser fremgår af tabel

15, hvor vandplanens indsatser er beliggende i Natura 2000 områder.

Vandløbsnavn Vandopland Natura-2000 handleplan Samspil

Kildemose Lillebælt Fyn Svanninge Bakker Note 1

Gedderenden Odense Fjord Arreskov Sø Note 2

Planteheldrenden Odense Fjord Arreskov Sø Note 3

Dokkebækken Odense Fjord Odense Å mm. Note 2

Brændegårds Bæk, Nord Odense Fjord Skove ved Brahetrolleborg mm. Note 2

Silke Å Odense Fjord Skove ved Brahetrolleborg mm. Note 2

Rislebæk mv. (1) Odense Fjord Arreskov Sø Note 2

Sallinge Å (1) Odense Fjord Odense Å mm. Note 4

Sallinge Å (2) Odense Fjord Odense Å mm. Note 4

Sallinge Å (3) Odense Fjord Odense Å mm. Note 4

Sallinge Å (4) Odense Fjord Odense Å mm. Note 4

Hågerup Å Odense Fjord Odense Å mm. Note 4

Tabel 15. Samspil mellem indsatserne i vandhandleplanen og Natura 2000 handleplanerne.

Note 1: Ændret vandløbsvedligeholdelse kan øge grundvandsstanden i rigkær (7230) og give mulighed for udvidelse af arealet

med rigkær (7220) og kildevæld.

Note 2: Vandplanens indsats får ingen indflydelse på udpegningsgrundlaget.

Note 3: Ændret vandløbsvedligeholdelse kan øge grundvandsstanden i rigkær (7230) og give mulighed for udvidelse af arealet

med rigkær (7220).

Note 4: Skaber sammenhæng mellem levestederne for tykskallet malermusling, pigsmerling, bæklampret og havlampret ved

fjernelse af spærringer eller ved forbedring af passageforholdene.

39


Bilag 1a

40


Bilag 1b

41


Bilag 1c

42


Bilag 1d

43


Bilag 1e

44


Bilag 2a

45


Bilag 2b

46


Bilag 2c

47


Bilag 2d

48


Bilag 3a

49


Bilag 3b

50


Bilag 3c

51


Bilag 3d

52


Bilag 4a

53


Bilag 4b

54


Bilag 4c

55


Bilag 4d

56

More magazines by this user
Similar magazines