Indblik August 2012 - Faaborg-Midtfyn kommune

TEMA
Ny sTrukTur
for dAgTilbud
Indblik
August 2012
#03
Årgang 7 · August 2012
1

2
iNdhold
Leder ........................................................ 02
Mestring af eget liv ................................. 03
Dagtilbud - Fra 32 til 10 .......................... 04
Voxpop ..................................................... 07
Nye pasningstilbud flytter grænser ....... 08
Vi vil have flere mænd ............................ 10
Stofmisbrugsbehandlingen i Faaborg ... 12
Fynske fødevarer på havnen i Faaborg .. 14
Kort Nyt ................................................... 16
lEdEr NR. 3, AUgUST 2012
”Vores evne til klare os godt vil fortsat afhænge
af vores evne til at navigere i stadigt skiftende
rammer og krav. Jo bedre vi kan omstille os, jo
bedre vil vi klare os.”
Mens sommeren går på hæld,
er vi vanen tro i gang med at
forberede næste års budget.
Politikerne har netop været
på budgetseminar, og den politiske dialog
om budget 2013 er i fuld gang.
Det er mit håb, at vi kan fortsætte den økonomiske
linie, som vi har ført de seneste
år. Vi har netop fået en enestående flot
revisionspåtegning af vores regnskab for
2011 med anerkendelse af, at vi har været
i stand til af følge en langsigtet økonomisk
strategi, som har gjort os i stand til at
opfylde vores økonomiske mål – herunder
at opbygge den ønskede likviditet. Vores
revisorer sagde, at vores regnskab var et af
de bedste, de havde set i kommunalt regi.
Det er roser, som jeg er uendelig stolt over
at kunne give videre til jer. Vi har sammen
skabt et uendelig flot resultat. Vores
politikere har vedtaget – og stået ved – en
stram økonomisk strategi. Og som ledere
og medarbejdere har I ydet en stor indsats
for at udarbejde – og ikke mindst gennemføre
– alle de projekter, der tilsammen har
skabt dette flotte resultat. Det har vi alle
god grund til at være stolte af, for det er et
afgørende udgangspunkt for at skabe en
positiv udvikling for vores kommune.
super flot regnskab er
et godt udgangspunkt
Vi har brug for at få skabt en positiv
udvikling. Befolkningsprognosen er stadig
dyster læsning. Vi vil i de kommende
år få færre i den arbejdsdygtige alder og
flere ældre. Det betyder meget for vores
økonomi. Blandt andet derfor har jeg på
budgetseminaret opfordret vores politikere
til, at vi får lavet en ny økonomisk strategi,
så vi fortsat har stram styring af vores
økonomi.
Vores evne til klare os godt vil fortsat
afhænge af vores evne til at navigere i
stadigt skiftende rammer og krav. Jo bedre
vi kan omstille os, jo bedre vil vi klare os.
Forandringer er blevet en del af vores hverdag
– og det vil de i høj grad blive ved med
at være. Det er en del af vores virkelighed.
Vores behov for at gennemføre forandringsprocesser
bliver med andre ord ikke
mindre. Derfor er det vigtigt, at vi bliver
stadig bedre til at gennemføre processer,
kolofoN
hvor vi inddrager medarbejdere og borgere.
Vi skal også blive bedre til at kommunikere
om alle de projekter, vi gennemfører,
og alle de forandringer, vi skaber.
Vi slog dørene op til Faaborg-Midtfyn
Kommune den 1. januar 2007. Siden da
er vi kommet rigtig langt. Vi – politikere,
ledere og medarbejdere – har sammen
fået skabt en velfungerende organisation.
Vi har fået rigtig godt styr på vores økonomi.
Jeg håber, at vi sammen kan bruge
dette gode udgangspunkt til at få skabt
en positiv udvikling for vores kommune
i forhold til at tiltrække nye borgere og
virksomheder.
Vi skal med andre ord stadig smøge
ærmerne op og klø på – men vi skal også
huske at glæde os over de gode resultater
vi opnår på vejen. Jeg vil takke jer alle
for en flot indsats i forhold at implementere
alle projekterne under strategien for
omstilling, effektivisering og innovation.
Det er rigtig godt gået...
Mange hilsner
Benny Balsgaard
Kommunaldirektør
”Jeg vil takke jer alle for en flot indsats i forhold
at implementere alle projekterne under strategien
for omstilling, effektivisering og innovation.
Det er rigtig godt gået...”
indblik, Nr. 3 – 7. årgang, august 2012. indblik er personaleblad for alle medarbejdere ansat i Faaborg-
Midtfyn Kommune. oplag: 4.500 stk. udkommer: 4 gange om året. grafisk produktion: Lindhardt & Krull.
redaktionsgruppe: Lotte Rosgård (Fællessekretariatet) Kim Søby Jensen (Pegasus), Per Jensen (HR&I),
Helle Liedecke (Plejecenter Område Øst), Marianne Christensen (Dagpleje Nord), Berit Holst Thinggaard
(Undervisning) og Aino Faldborg (Fællessekretariatet - redaktør), tlf. 7253 1023. kontakt: Hvis du har idéer
og forslag til indholdet af Indblik, eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte
os på aif@faaborgmidtfyn.dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj Allé
2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen
hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste
nummer af Indblik udkommer ultimo november 2012. deadline for næste nummer er 1. november 2012.

På Solskrænten er hverdagen
præget af en professionel
og visionær tilgang til
arbejdet døgnet rundt med
hjerneskadede og sindslidende
mennesker. Succeskriteriet er at
lære at tage hånd om sit eget liv.
Mestring af eget liv
ivan N. Underlin er forstander på
botilbuddet Solskrænten, der ligger
i Korinth. Solskrænten huser for øjeblikket
41 beboere, og medarbejderne
er enten sundhedsfagligt eller pædagogisk
uddannede.
Ivan fortæller: ”Vi er deres frontallapper
og er med til at skabe struktur i deres liv.
Personalet tager ansvaret for hverdagen,
skaber orden i kaos og er med til at give
borgeren redskaber til selv at håndtere sit
eget liv.”
Økonomi og tid – et dilemma
Størstedelen af beboerne kommer fra
andre kommuner, og Solskrænten har
specialiseret sig i at tage imod svært
hjerneskadede borgere med en voldsom
udadreagerende adfærd og sindslidelser.
Botilbuddets økonomi kan svinge med
omkring en kvart million kroner om måneden
i den forkerte retning, hvis der ikke er
fuldt hus i afdelingen for hjerneskadede.
Pernille Littau-Jensen, der er pædagog,
beskriver arbejdet ved at bruge billedet ”et
mineret område”: ”Du går derind og kan
blive mødt af en mine, og så kan der gå tre
måneder, uden der sker noget. Den største
faktor er tid, og det kræver tålmodighed at
arbejde med et menneske, som både har
en hjerneskade og en psykisk lidelse.”
Netop tidsfaktoren kan kombineret med
økonomien, blive et dilemma, når Pernille
skal argumentere for en forlængelse af en
beboers ophold over for den betalende
kommune.
Mestring af eget liv
Pernille har taget en neuropædagogisk
efteruddannelse, fordi ledelsen på
Solskrænten vægter at efteruddanne det
faste personale. I kraft af uddannelsen
er hun blevet bedre til at forstå voldsom
adfærd og gøre noget ved den. Hun fortæller
en historie om en beboer, der sidst
på dagen fik en voldsom adfærd og blev
meget urolig. Sammen med beboeren
fandt Pernille frem til, at en sækkestol,
som ”omfavner” beboeren, når han sidder
i den, gav den nødvendige ro.
”Vi kan ikke frelse
nogen her, men vi kan
lære dem at mestre
deres eget liv.”
Pernille Littau-Jensen, pædagog
Som Pernille siger: ”Vi kan ikke frelse
nogen her, men vi kan lære dem at mestre
deres eget liv.” Ivan supplerer: ”Før i tiden
var vi rigtig gode til at passe og passe på.
Vi tog magten over beboernes liv. Nu tænker
vi anderledes, vi har vendt det om. Nu
er den enkelte med til at definere sin egen
livskvalitet og tage ansvar for sit eget liv.”
Motivation og arbejdsglæde
Helga Holgersen er plejer og arbejder i
en afdeling med sindslidende. ”De fleste
er skizofrene, og vi giver dem hjælp-tilselvhjælp.
De skal lære at klare sig selv, og
vi arbejder hen imod, at de flytter i egen
bolig.”
Helga er med til at få hverdagen til at fungere.
Sammen med beboerne bliver der
Portræt
af en
arbejdsplads
Pernille, Helga og
Ivan ved Solskræntens
indgangsparti.
lavet morgenmad, købt ind og sørget for
aftensmaden.
”Det ville gå hurtigere, hvis jeg gjorde
det hele selv, men det giver ikke mening i
længden. I stedet bruger vi meget tid på at
motivere, og hvis beboerne ikke gider, så
går vi selv med og hjælper på den måde.”
Den største glæde i Helgas job er, når en
beboer kan komme videre med sit eget liv
og flytter fra Solskrænten.
Pr uden varer på hylderne
”Sidste sommer havde vi en alvorlig udfordring:
Tre tomme pladser, som betød en
manglende indtægt på 240.000 kr. om
måneden. Det har vi ikke råd til ret længe.
Indtægten stopper tidligere end udgiften
til personale, og personalet skal ikke
bekymre sig, men på den anden side er
det dem, der står først for, hvis vi mangler
penge. Det gav uro i maven”, fortæller
Ivan.
Nu er situationen vendt, og Solskrænten
er fyldt op med to beboere mere end der
oprindeligt var plads til. ”Hvordan laver
man PR, når vi reelt ingen pladser har?”,
spørger Ivan. ”Vi vil gerne bevare vores
gode image hos kommunerne, men vi kan
ikke tilbyde en plads, og vi ved heller ikke,
hvornår der bliver plads igen”.
Det er én af udfordringerne for en forstander
på en arbejdsplads præget af arbejdsglæde,
engagement og en professionel tilgang
til et arbejde med hjerneskadede og
sindslidende, som kræver en vis portion
livserfaring og psykisk robusthed.
3

TEMA Ny struktur for DagtilbuD
fra 32 til 10
Efter en omfattende proces har
fagområdet Dagtilbud Børn
netop indført en ny struktur.
Formålet har været at levere
besparelser, men i høj grad også
at styrke institutionernes faglighed
og bæredygtighed. Derfor er
32 aftaleholdere blevet til 10.
Af Helga Skovmand Eriksen, Dagtilbud Børn
og Aino Faldborg, Fællessekretariatet
4
dagtilbud Børn tager sig af
pasning af 0-6-årige børn og
består derfor af kommunens
dagplejere, vuggestuer og børnehaver.
Området rummer i alt 41 private,
selvejende og kommunale institutioner,
som hver dag byder velkommen til ca.
1800 børnehavebørn – og derudover 210
kommunale og 36 private dagplejere, som
passer 750 dagplejebørn.
Området har netop indført en ny ledelsesstruktur,
som er kommet på plads efter
en proces, der løb over det meste af 2011.
Baggrunden for processen var kommunalbestyrelsens
beslutning om, at området
gennem omstruktureringer skulle levere
besparelser på 3,5 mio. kr. Med opgaven
fulgte et politisk ønske om, at den nye
struktur ikke skulle medføre lukning af
daginstitutioner, fordi man ønskede at
bevare daginstitutionerne rundt omkring
i landsbyerne for at bibeholde disse som
attraktive bosætningssteder.
Et faldende børnetal i den sydlige del af
kommunen og et stigende børnetal i den
nordlige del af kommunen i de områder,
der ligger tættest på motorvejen mellem
Odense og Svendborg, indgik som et parameter
i denne opgave.
”Opgaven handlede i høj grad om økonomi,”
siger dagtilbudschef Rikke Jensen,
”men den handlede også om, at vi som
fagområde har stigende krav fra lovgivningen,
vores forældre og vores politikere.
Det skulle vores nye struktur gøre os i
stand til at imødekomme”.

Kærnehuset & Horne Skole
Regnbuen
Broholm & Brobyskolerne Allested-Vejle afd.
Myretuen
Kaptajngården
Faldsled
Vigø
Illumø
BørneBakkeHus & Svanninge Skole
Bøjden
Horne
Dyreborg
Toftegårdens Børnehaver
Lyø By
En ny ledelsesstruktur blev
del af løsningen
De mange institutioner inden for dagtilbud
har altid været det område i den
kommunale organisation, hvor man som
aftaleholder havde absolut færrest medarbejdere
under sig. Denne forskel er blevet
større gennem de seneste år, hvor flere
fagområder er blevet omstruktureret, så
der er blevet færre aftaleholdere.
Før den nye struktur blev indført havde en
leder af en af de mindre børnehaver 6–14
medarbejdere, og de var ledelsesmæssigt
ligestillede med eksempelvis aftaleholderne
fra skoleområdet, som har 17-90 medarbejdere
og ikke mindst ældreområdet,
hvor de fire aftaleholdere inden for hjemmeplejen
og plejecentrene har 250-300
medarbejdere.
Udover en ledelsesmæssig skævhed i forhold
til de øvrige ledere i kommunen,
betød ledelsesstrukturen inden for dagtilbud,
at mange af lederne ikke var ledere
på fuld tid. Det var en del af institutionerne
simpelthen ikke store nok til. Derfor indgik
lederne i daginstitutionens normering
med et antal timer, så de også skulle være
Bøgehaven
Årslev Vuggestue og Børnehave
Carl Nielsen Børnehave
Haastrup
Bjerne
Millinge
Nr. Lyndelse Børnehave
Nr. Broby
Allerup
Svanninge
V. Hæsinge
Bjørnø
Vittinge
Ringgårdens Børnehave
Ståby
Brobyværk
Gl. Stenderup
Ny Stenderup
Faaborg Diernæs
Kaleko
Avernak By
Munke
Ølsted
Lyndelse
Vejle
Radby
Ø. Hæsinge
Korinth
Dømmestrup
Nr. Lyndelse
Lumby
Allested
Sallinge
Hillerslev
Højrup
Nr. Søby
Heden
Haagerup
Pejrup
V. Aaby
Katterød Aastrup
Svelmø
Korshavn
Freltofte
Vantinge
Espe
Krarup
Brahetrolleborg Skole & SFO
Sundbrinken
Nøddehøj
Rudme
Bøgebjerg Børnehus & SFO
Sødinge
Ringe Ryslinge
Lørup
med til at dække bemandingen af institutionen.
”Som kommune stiller vi meget høje krav
til vores ledere,” siger Rikke Jensen, ”derfor
var det et stort ledelsesmæssigt dilemma,
at vores ledere ikke var ledere på fuld tid.”
Men institutionernes størrelse var ikke
kun en begrænsning i forhold til ledelsesfunktionen.
Få børn og få medarbejdere
gjorde det også sværere at effektivisere
opgaveløsningen og der var færre muligheder
for faglig specialisering.
”Vi havde simpelthen brug for at skabe
nogle større enheder, hvor lederne kunne
koncentrere sig om at være ledere - og
medarbejderne i højere grad fik mulighed
for at skabe faglige fællesskaber – eksempelvis
ved at etablere arbejdsgrupper for
faglig udvikling og pædagogisk sparring,”
siger Rikke Jensen. ”Derfor var en nytænkning
af vores organisering en naturlig
løsning på den opgave, vi havde fået fra
politikerne”.
lederne var aktiv del af processen
Det er almindeligt anerkendt, at invol-
Hestehaven
Kappendrup
Rolfsted
Tarup
Ferritslev
Årslev
Hudevad
Sdr. Nærå
Havndrup
Søllinge
Sdr. HøjrupPederstrup
Rynkeby
Gestelev
Herringe
Snarup
Fjellerup
Trunderup
Kværndrup
Gislev
Sandager
Hudevad
Lundsbjerg Børnehave
Hættegården
1000 Fryd
Guldhøj
Vesterparken
Processen
Tinghøj Vuggestue og Børnehave
Femkløveren:
Eventyrhuset Børnehave
Snurretoppen Børnehave
Turbofluen
Kahytten Børnehave
Forskellige institutionstyper
inden for dagtilbud.
Oasen Børnehave og Vuggestue
Institutioner
Fælles ledelse (gælder også Dagplejen)
Sammenlagt
Selvejende institutioner med netværksledelse
Landbyordninger
Ud fra et ønske om at sikre en
bred involvering af alle interessenter,
blev der planlagt en proces, hvor
Fagsekretariatet Dagtilbud Børn over
9 måneder i 2011 gennemførte en
omfattende inddragelse af borgere
og andre interessenter i tanker og
visioner vedrørende omstrukturering
af kommunens pasningstilbud.
Borgerne blev inddraget tidligt i processen
og fik mulighed for - på store
borgermøder - og på mindre, lokale
møder - at diskutere og påvirke
udformningen af de nye dagtilbud.
Efter involveringsprocessen var der
en traditionel, formel høringsperiode
frem mod den politiske beslutning i
december 2011. Projektet blev nomineret
til KLs borgerdialogpris 2011
og opnåede en delt andenplads.
Den nye struktur blev vedtaget af
kommunalbestyrelsen den 13.
december 2011 efter en proces, der
startede i februar 2011.
5

TEMA Ny struktur for DagtilbuD
vering er vejen til gode resultater, når man
skal skabe forandringer i en organisation.
Men det rummer udfordringer, når man
skal være med til at ændre grundlaget for
eget job. Lederne inden for dagtilbud deltog
i at forme den nye lederstruktur - og de
var dermed med til at ændre de stillinger,
som de selv sad i.
”Det er selvfølgelig svært at være med til
at skabe noget nyt, når det samtidig vil
ændre den virkelighed vi befinder os i,”
siger Rikke Jensen. ”Det skaber en naturlig
usikkerhed for alle, at de kendte roller er
i bevægelse, og at det eksisterende skal
erstattes af noget nyt, man ikke ved, hvad
er. Men jeg har stor ros til mine ledere. De
har virkelig taget opgaven på sig og været
med til at skabe et nyt fundament for vores
fagområde”.
”Hvor skal vi hen?”, ”Hvad er bedst?”,
”Hvordan skaber vi retning?” - og ikke
mindst: ”Hvad bliver min rolle i den
fremtidige struktur?” er helt naturlige
spørgsmål, der opstår i sådan en proces.
Derudover har det været en udfordring
man skulle prøve at tænke fuldstændigt
nyt, når alle de erfaringer man har, stammer
fra den virkelighed, man kender.
det nye landkort
Den nye struktur indenfor Dagtilbud trådte
i kraft den 1. juli 2012 Den gør daginstitutionerne
mere komplekse, da de nu
spreder sig over flere matrikler og rummer
forskellige typer af mellemledelse - og den
er en styrkelse af mangfoldigheden, da der
fremover vil være fire typer af institutionsledelse:
• Fælles ledelse med én leder og
én souschef
• Sammenlagte institutioner
Ledelsesstrukturen i de eksisterende
sammenlagte institutioner harmoniseres,
så de også har én leder og én souschef.
6
• Netværksledelse i de selvejende
institutioner
Der er indgået nye driftsaftaler med
de syv selvejende institutioner, som
samtidig er indgået i en netværks-
ledelse, så kommunen samarbejder
med de syv institutioner gennem en
strategisk ledelseskoordiantor.
• Landbyordninger
Fem skoler/institutioner er nu lands-
byordninger. Det forventes, at Håstrup
Børnehave, der nu er en afdeling af
Børnebakkehus, bliver privat børnehave
fra 1. oktober 2012.
Potentialet i en mangfoldig struktur er,
at forskellighederne mellem institutionerne
er med til at skabe fortsat udvikling
via gensidig nysgerrighed på hinandens
pædagogiske og ledelsesmæssige praksis.
Og kravene til udvikling på dagtilbudsområdet
er store, ligesom i resten af den
offentlige sektor.
En del af helheden
Et vigtigt aspekt i den fremtidige lederrolle
er en styrket bevidsthed om, at institutionen
er en del af en helhed. ”Vi er en del af
en kommune, hvis udvikling vi også har
et ledelsesmæssigt ansvar overfor,” siger
Rikke Jensen. ”Ikke mindst i økonomisk
pressede situationer, som den vi er i nu,
er det vigtigt, at vi står sammen, og alle
bidrager til kommunens samlede udvikling”.
Dette betyder, at lederne inden for dagtilbud
udover at være gode ledere for deres
egen institution skal være i stand til at
bidrage til kommunens udvikling inden for
eksempelvis indkøb, digitalisering, nedbringelse
af sygefraværet og landsbyudvikling.
udvikling af fremtidens dagtilbud
Den nye struktur er et skridt i den rigtige
retning – men der er stadig et stykke vej
at gå, før området er rustet til fremtidens
”som kommune stiller
vi meget høje krav
til vores ledere. Derfor
var det et stort ledelsesmæssigt
dilemma,
at vores ledere ikke
var ledere på fuld tid.”
Rikke Jensen, dagtilbudschef
udfordringer. For udfordringerne banker
på. En analyse af kommunens børnetal
viser et forventet fald på næsten 300 børn
i perioden 2014-2017. Samtidig viser en
gennemgang af de bygninger, som huser
institutionerne, at ca. halvdelen af dem
står over for væsentlige renoveringsbehov
inden for de næste 5-8 år.
Derfor har politikerne taget fat på foreløbige
drøftelser om, hvordan fremtidens
dagtilbudsområde i Faaborg-Midtfyn
Kommune skal udvikles. Som noget af
det første vil politikerne diskutere, hvordan
forældre, medarbejdere og ledere skal
involveres i dette arbejde.
Den nye struktur inden for dagtilbud skal
danne det ledelsesmæssige fundament for
at imødegå de kommende udfordringer i
forhold til børnetal og bygningsmasse, og
skabe fremtidens dagtilbud. Derfor er den
nye struktur et vigtigt skridt.
”Den nye struktur er afgørende for vores
videre udvikling,” siger Rikke Jensen. ”Den
betyder nemlig, at vi har fået et solidt
fundament for at udvikle området. Og det
er et meget vigtigt udgangspunkt for den
opgave, der ligger foran os.”

karen Møller
Omstruktureringen har for de selvejende institutioner
betydet, at vi som ledere har været i
den store ”nytænkningsboks”. gennem et tæt,
langt og intensivt samarbejde mener vi at have
fundet en form, der effektiviserer ledelsesopgaverne
og samtidig giver den enkelte leder mere
tid til at fokusere på lederens kerneydelser.
Processen har betydet, at vi i de syv institutioner
er rykket tættere sammen, ikke kun i
ledelsesøjemed med også på medarbejderplan.
Ønsket om at højne fagligheden og fremtidssikre
vores institutioner, så de lever op
til de krav, der stilles, er med
vores organisering i sigte. Alle
vi syv ledere ser tilbage
på processen som en tid,
hvor vi knoklede og var
udfordret som selvejende
institutioner, men samtidig
oplevede vi interesse
og positivitet over for vores
helt nye og anderledes måde at
organisere ledelse på, fra såvel fagsekretariat
som vores kommunale kolleger.
Karen Møller -Strategisk leder for de
syv selvejende daginstitutitoner.
Jørgen kej
Jeg synes, at det har
været en rigtig god
proces. Jeg mener, at
Faaborg-Midtfyn Kommune
for første gang fik lavet en proces,
hvor vi i lokalområdet følte, at vi havde
mulighed for at få indflydelse. Dette
afspejlede sig i følgegruppemøderne,
hvor vi havde nogle rigtig gode diskutioner
om den nye struktur. Rigtig godt, at
politikerne var synlige i processen. Den
politiske beslutningsproces til sidst tog
dog ikke nok hensyn til de indkomne
forslag.
Jørgen Kej, Lokalrådet for Korinth og Ø.
Hæsinge lokalrådsformand og deltager i
følgegruppe.
”Processen har
betydet, at vi i de syv
institutioner er rykket
tættere sammen”
”Langt de fleste
medarbejdere ser meget
positivt på det nye
”tvangsægteskab”
”Rigtig godt at
politikerne var synlige
i processen”
Den nye lederstruktur giver nye muligheder - og
de involverede ledere og medarbejderrepræsentanter
har været glade for involveringen.
kirsten
bjerre
Det har været en meget
spændende og berigende
proces at være involveret i
udformningen af den nye struktur inden
for vores område. I foråret 2012 har vi blandt
andet deltaget i nogle workshopper for de
nye fællesledere. Her kunne vi reflektere over
den nye ledelsesstruktur og udviklingen af en
kvalitetsmodel. Vi afsluttede forløbet med en
to dages tur, hvor vi drog ud i landet med bus
og så forskellige innovative arbejdspladser, var
kulturelle og havde det sjovt.
Jeg var så heldig på samme tidspunkt at deltage
i projektlederuddannelsen og det gav rigtig god
mening for mig som kommende fællesleder.
Den fælles forståelse for
den nye struktur er næsten på
plads i de to personalegrup-
per. Langt de fleste personaler
ser meget positivt på
det nye ”tvangsægteskab”.
Og jeg er sikker på, det
bliver berigende for samarbejdet
og den faglige udvikling
i de to institutioner.
Fremtidens udfordringer er mange. Vi er allerede
godt i gang. En af dem bliver for mig at skabe
en fælles kultur i Hættegården/1000FRYD. At
få de fire ledelsesværdier omsat og implementeret
i den nye institutions dagligdag.
Jeg glæder mig til at bedrive administrativ og
strategisk ledelse og være med til at påvirke den
store organisation Faaborg-Midtfyn Kommune
som vi jo er en del af og som den nye struktur
lægger op til.
Kirsten Bjerre, leder af Hættegården/1000FRYD
involvering i ny
ledelsesstruktur
tina teglgaard
Jeg forventer mig meget af fremtidens dagtilbudsområde
og den nye ledelsesstruktur.
Styrken i den nye ledelsesstruktur er, at gruppen
af ledere nu er så lille, at vi samlet kan tænke
langt mere kreativt, innovativt og samlet løfte
kvaliteten på dagtilbudsområdet endnu mere.
Der er ingen tvivl om, at vi ”nye” ledere på kort
tid er blevet endnu dygtigere til at se på dagtilbudsområdet
som en helhed, hvilket for mig at
se, er forudsætningen for udviklingen.
Sammenlægningerne har løftet ledelserne yderligere,
for at skabe en langt større økonomisk,
faglig og ledelsesmæssig bæredygtighed. Dette
er ganske aktuelt i vores virkelighed med stærkt
faldende børnetal og stadige udfordringer i de
kommunale budgetter.
Jeg glæder mig til at udfordre, udforske og
udvikle de bedste løsninger for helheden sammen
med den nye ledergruppe og fagsekretariatet
Dagtilbud Børn. Vi er startet godt - og vi vil
gi’ den endnu mere gas!
Tina Teglgaard, leder af Dagplejen
”Jeg glæder
mig til at udfordre,
udforske og udvikle
de bedste løsninger
for helheden”
7

TEMA Ny struktur for DagtilbuD Af Aino Faldborg, Fællessekretariatet
Nye pasningstilbud
flytter grænser
Tidlig overgang til SFO og
gæstedagpleje i børnehaven.
Nye spændende projekter udfordrer
de normale grænser mellem
de forskellige tilbud – og forældrene
er tilfredse på trods af
umiddelbare forbehold over for
forandringerne.
inden for Dagtilbud oplever vi et
behov for at udvikle vores tilbud,”
siger konsulent Helga Skovmand
Eriksen fra Dagtilbud Børn. ”Det
er en af grundene til, at vi i disse år
kører en række projekter, som udforsker
nye løsninger inden for vores område.
To af disse projekter er tidlig overgang
til SFO på Broskolen og gæstedagpleje
i Bøgebjerg Børnehus. Idéen til begge
8
disse projekter er kommet fra input
fra forældre og andre interessenter i
forbindelse med vores arbejde med ny
dagtilbudsstruktur i 2011”.
Tidlig overgang til sfo
På Broskolens afdeling Bøgehøj i Sdr.
Nærå er man i gang med et 2-årigt
projekt med tidlig skolestart. De nye
børnehaveklasseelever starter normalt
skoleåret i august, hvor de starter i både
børnehaveklasse og SFO. I projekt tidlig
overgang til SFO startede 52 børn den 1.
april deres skolegang. Eller det vil sige,
at de startede på skolen i SFO – for
frem til skoleårets start gik de i SFO
hele dagen.
”Vores projekt giver børnene en glidende
overgang til skolen,” siger skoleleder
Flemming Mortensen fra Broskolen.
”De starter først i SFO’en og bliver over
3-4 måneder fortrolige med den, inden
de starter i børnehaveklassen
efter sommerferien.”
Den tidlige overgang
giver de kommende
skolebørn mulighed
for at lære stedet at
kende og skabe relationer
til de børn og
voksne, der er på stedet.
”Børnene har på denne
måde i første om-gang
kun skulle forholde
sig til SFO’en,”
siger Ole Ras-
mussen, der er leder af SFO’en på
Broskolens afdeling i Sdr. Nærå.
Der er et økonomisk rationale i projekt
tidlig overgang til SFO, fordi det er billigere
at have et barn i SFO’en end i
børnehaven. Projektet har således genereret
en besparelse på knap 250.000 kr.,
når man medregner den besparelse, der
kommer fordi Sdr. Nærå Friskole også
deltager i projektet.
”Som kommune er vi en organisation
under konstant økonomisk pres,” siger
Flemming Mortensen. ”Derfor vil det
altid være vores opgave at udforske, om
vi kan lave tilbud, der er lige så gode
– eller måske endda bedre – for færre
ressourcer. Og vores projekt viser, at
der er meget store potentialer i at samarbejde.
Vi skal derfor passe på med
automatisk at sætte lighedstegn mellem
de ressourcer, vi bruger, og den kvalitet,
der er i vores tilbud. Med udgangspunkt i
hvad der skaber et godt børneliv, tænker
jeg, at vi eksempelvis med fordel kan se
på overgangene mellem vores forskellige
institutionstyper.”
usikkerhed blandt forældrene
Netop besparelseselementet gav naturligt
en forbeholden reaktion hos forældrene til
de børn, der skulle deltage i projekt tidlig
overgang til SFO. I planlægningsfasen blev
der derfor gjort meget ud af at gå i dialog
med forældrene.
”Vi har lyttet meget til forældrenes bekymringer,”
siger Ole Rasmussen, ”og vi har
virkelig forsøgt at tage højde for dem.
Vi må være lykkes meget godt, for da
vi holdt et forældremøde
før sommerferien
var forældrene
meget begejstrede
for projektet. En af
de forældre, der fra
start havde været kritisk
i forhold til projektet,

foreslog faktisk, at man burde sende et
takkebrev til borgmesteren. Så jeg synes,
at vi ser mange tegn på, at vores projekt er
kommet godt fra start.”
”Jeg synes, at vores projekt er et eksempel
på, at vi kan få et positivt udbytte, når
vi har mod på at prøve noget nyt,” siger
Flemming Mortensen.
Ny løsning på dagplejens akilleshæl
Pasningen af de 0-3-årige bliver i vid
udstrækning varetaget af Dagplejen.
Denne pasningsform har store styrker,
men også en akilleshæl i form af gæstedagplejen.
Når en dagplejer har fri, ferie
eller andet fravær, bliver børnene anbragt i
gæstedagpleje – ofte som femte barn hos
en anden dagplejer.
Dette betyder, at børnene ikke er sammen
med deres sædvanlige børnegruppe – og
ved akut fravær skal forældrene ofte fare
rundt om morgenen, fordi de med kort
varsel skal sørge for at få barnevogn og
andet udstyr med, som de sædvanligvis
har liggende hos deres faste dagplejer.
En løsning på dette problem er netop blevet
indført i Bøgebjerg Børnehus i Vester
Åby. Her har man oprettet en stue i børnehaven,
som fungerer som gæstedagpleje
for områdets fire dagplejere.
”Når en af dagplejerne i vores område
bliver syg, skal forældrene køre deres barn
til vores institution,” siger lederen gunild
Hansen. ”Det betyder, at hele børnegruppen
kan komme hos os – og forældrene
behøver ikke tage andet med end det, de
normalt tager med til deres faste dagplejer
- så der er ikke ekstra besvær i den forbindelse.
Desuden slipper forældrene for at
køre til Faaborg eller Korinth – eller hvor de
ellers ville få anvist gæstedagpleje”.
Bøgebjerg Børnehus startede tilbuddet
den 29. juli og de foreløbige erfaringer er
meget positive.
”Vi involverede forældrene til børnene i
dagplejen,” siger gunild Hansen, ”og som
ved alle forandringer, var der en del skepsis.
Ville børnene nu få ro til at sove?
Havde de ikke brug for at være adskilt fra
de store børn? Og så videre. Vi lyttede
meget til forældrenes tanker og gjorde,
hvad vi kunne for at imødekomme dem.
forældrenes behov i fokus
Projektet er et eksempel på, at vi gennem
nye samarbejdsformer kan udvikle vores
Leder af Bøgebjerg Børnehus, Gunild Hansen på legepladsen.
tilbud, så vi i endnu højere grad kommer
borgernes – her forældrenes – behov i
møde.
”Vi har altid haft et utroligt godt samarbejde
med dagplejerne i vores område,
så det har været oplagt for os at udvide
vores samarbejde med dagplejerne frem
for eksempelvis at etablere en vuggestue,”
siger gunild Hansen.
Populært at komme i børnehave
Kamilla Fredenslund har Anton på 4½ år i
børnehaven – og hendes yngste søn Hjalte
på 2½ har været med til at indvie det nye
tilbud, da han tilbragte fem dage i børnehaven,
mens hans dagplejer holdt ferie.
”Jeg kan kun sige, at vi har meget positive
erfaringer med at bruge børnehaven
som gæstedagpleje,” siger Kamilla
Fredenslund. ”Hjalte elskede hvert minut.
Det var en glad, men træt dreng jeg fik
med hjem om eftermiddagen. Jeg havde
nogle forbehold i forhold til, om der var
ro nok til, at de små kunne sove til middag,
men det har overhovedet ikke været
et problem. Tværtimod kan jeg kun se
fordele i, at Hjalte bliver fortrolig med
institutionen og de børn og voksne, der er
her. Det, er jeg sikker på, vil give ham en
god start, når han senere selv skal starte
her i børnehave.”
”Vi skal derfor passe
på med automatisk
at sætte lighedstegn
mellem de ressourcer
vi bruger og den
kvalitet, der er i vores
tilbud”
Flemming Mortensen,
skoleleder på Broskolen
fleksibilitet er nødvendigt
Det har ikke vist sig helt uden udfordringer
at starte gæstedagpleje i en børnehave.
Børnehaven har fået ansat en medarbejder
til opgaven, men den uforudsigelige natur,
som denne stilling har i forhold til arbejdstider,
har været en udfordring.
”Der var stor interesse for, den stilling,
vi slog op. Vi fik 80 ansøgninger,” siger
gunild Hansen. ”Vi kan godt mærke, at
det er en ny type stilling. Da opgaveløsningen
afhænger af, hvor mange børn vi har
i gæstepleje på den enkelte dag, så vil der
blive tale om en meget flydende arbejdstid.
Det har vi haft spørgsmål fra den faglige
organisation om – og vi eksperimenterer
stadig med, hvordan vi bedst kan planlægge
det i hverdagen.”
god udnyttelse af kapaciteten
i lokalsamfundet
”Bøgebjerg Børnehus er en del af Bøgebjergskolens
landsbyordning, og med det
nye tilbud har vi mulighed for at samarbejde
om den pædagogiske linie helt fra dagplejen
og op til 6. klasse. Det giver os også
nye muligheder for en tidlig indsats over
for børn med særlige behov,” siger gunild
Hansen. ”Derudover synes jeg synes personligt,
at det er en utrolig rar tanke, at vi
står sammen i at etablere det bedst mulige
tilbud til vores forældre. Et tilbud, som er
med til at gøre deres hverdag lettere. Hvis
vores forsøg viser sig at være en succes,
er det et bud på en løsning, hvor man
kan udnytte ledig kapacitet i institutioner i
lokalområder til gavn for de enkelte lokalsamfund
og de familier, der bor der.”
Trods umiddelbare forbehold hos forældrene
i begge de to projekter har dagligdagen
vist, at forandringer kan være gode,
når de er baseret på en positiv dialog med
de involverede parter – og tager udgangspunkt
i at skabe en løsning, som har
børnenes og forældrenes behov i centrum.
9

Pædofilisager skaber usikkerhed, men
Vi vil have flere mænd!
Pædofilisager er uhyggelige. Selvfølgelig primært for de involverede parter, men sagerne har konsekvenser
for en hel sektor. De er nemlig med til at skabe usikkerhed omkring mandlige medarbejdere i vores
daginstitutioner og skoler – og det er vi ikke glade for. For vi vil gerne have mænd i vores institutioner.
Vi vil gerne have mange flere mænd.
i
sensommeren havde vi en pædofilisag
i en af vores daginstitutioner. Det
var første gang i vores kommunes
historie – og vi håber, at det bliver
den sidste. Den medarbejder, der begik
overgrebet havde arbejdet i tre af vores
winstitutioner – og alle steder blev medarbejderne
og forældrene orienteret om
sagen.
Under disse orienteringer diskuterede vi
bl.a., hvad vi kan gøre for at forebygge, at
en person kan begå et overgreb mod et
barn i en af vores institutioner. Det bragte
os vidt omkring – helt derud, hvor der blev
stillet spørgsmål ved, om vi helt skulle
undvære mandligt personale i vores institutioner.
Selv om vi – både blandt forældre
og medarbejdere – var enige om, at svaret
selvfølgelig er ”nej”, så peger dialogen på
en meget uheldig sideeffekt af de pædofili-
10
”gennem de
seneste år har en
række pædofilisager
fyldt meget i medierne.
Dette vækker
forældres frygt for, at
deres barn kan blive
udsat for et overgreb”
sager, vi har set gennem de seneste år – i
form af en mistænkeliggørelse af mandlige
medarbejdere.
lad ikke mistænkeliggørelsen fylde
gennem de seneste år har en række pædofilisager
fyldt meget i medierne. Dette
vækker forældres frygt for, at deres barn
kan blive udsat for et overgreb. Ser man
på det billede, vi får fra medierne, så er
den pædofile en mand. En mand, der er
seksuelt tiltrukket af børn.
Når vi som forældre skal håndtere vores
frygt for pædofile, har vi kun det spinkle
grundlag, at vi bør være opmærksomme
på en mand, som er i kontakt med børn.
Men denne beskrivelse passer på uendeligt
mange situationer i vores hverdag.
Det kan være faren, der kysser sin datter.
Onklen, der leger ride-ranke med sin lille

nevø. Den mandlige pædagog, der trøster
barnet på sit skød, osv. Hvis man går med
en frygt for pædofile overgreb, så kan alle
disse situationer vække mistro, hvis de
bliver taget ud af en sammenhæng.
Vi mener, at det er vigtigt at sætte tingene
i perspektiv. Selv om hver eneste pædofilisag
er en for meget, så er antallet af
pædofilisager heldigvis ganske få. I perioden
1995-2002 var BUPL involveret i 62
sager, hvor medlemmer er kommet under
mistanke for seksuelle overgreb. Der faldt
dom i seks sager – og kun i tre af sagerne
fandt overgrebet sted i en daginstitution 1 .
Virkeligheden er jo, at vores hverdag heldigvis
er mættet af mangeartede og utallige
situationer, hvor mænd omgås egne
og andres børn. Og dette fokus er vigtigt
at bevare.
skal vi have forholdsregler?
Vores udfordring er, at vi finder det helt
naturligt, når vi ser en kvindelig pædagog
sidde med tre børn på skødet og læse en
bog, men vi oplever, at der kan blive set
skævt til en mandlig pædagog, der gør det
samme.
Det massive fokus på pædofili har i de
senere år resulteret i et helt nyt fænomen
inden for institutionsverden. Mange institutioner
har indført specifikke retningslinier
for pædagogernes omgang med børnene.
I en undersøgelse, som BUPL lavede
i 2009, svarede 63 % af de adspurgte
ledere, at deres institution havde retningslinier,
”for at mindske risikoen for, at sek-
Af Rikke Jensen, dagtilbudschef og
Tonni Leicht Jørgensen, undervisningschef
”Vi tror på mangfoldighed
– og på
at forskellighed gør
stærk. Vi tror på, at
vores børn har godt
af at have begge køn
repræsenterede i
deres hverdag og i
deres opdragelse”
suelt krænkende omgang med børnene
kan finde sted”. I langt de fleste tilfælde
handler retningslinierne om altid at holde
døren åben til toilettet eller aldrig at gå
alene med børnene i kælderen eller andre
afsides steder 2 .
Disse retningslinier bliver lavet for at forhindre,
at der er børn, der bliver udsat
for overgreb, men i høj grad også for at
beskytte medarbejderne mod uberettiget
mistanke. Vi mener, at forskellige lokale
aftaler og foranstaltninger kan være for-
nuftige, men vi tror ikke, at ensartede
retningslinier er den rigtige løsning.
Mændene er i mindretal
Inden for både dagtilbud og undervisning
har vi flere kvindelige end mandlige
ansatte. Inden for dagtilbud er 6% af medarbejderne
mænd. Inden for undervisning
er det 30%
At have mænd i vores institutioner handler
om meget mere, end at der er nogle, der
gider spille fodbold med drengene. Det
er lige så vigtigt, at vores mandlige medarbejdere
sidder i sofaen og læser med
børnene. Det drejer sig om, at vores børn
får et afbalanceret forhold til kønsroller.
Et forhold, som de ikke nødvendigvis har
med hjemmefra.
Mangfoldighed, bedre psykisk arbejdsmiljø,
mindre mobning, ligestillin

stofmisbrugsbehandlingen i Faaborg
er i høj grad inspireret af filosofien,
selv om der arbejdes med
konkret behandling. Her gribes og
favnes brugere nemlig så tidligt i et misbrug
som muligt, og på den måde undgås
tilbagefald og indlæggelser i sidste ende.
opsøger og favner
I januar 2012 overtog Faaborg-Midtfyn
Kommune tilbuddet om stofmisbrugsbehandling.
Driften foregik inden da gennem
Svendborg Kommune. Siden overtagelsen
er der sket store forandringer på flere
områder.
De fysiske rammer er de samme, men brugerne
er ikke længere kun den ældre generation
af stofmisbrugere, der modtager
”substitutionsbehandling”, som eksempelvis
metadonbehandling. En ny målgruppe,
som består af 15-30-årige, der modtager
”stoffri behandling”, er kommet til. De
unge, som har brugt centralstimulerende
stoffer, såsom hash, kokain, speed mv.
behøver nemlig i de fleste tilfælde ikke at
erstatte stofferne med afvænningsmedicin,
som det eksempelvis er tilfældet med
heroinafhængige. I den stoffrie behandling
modtager de unge i stedet terapi, samtale
og vejledning.
Den metodiske tilgang har også ændret
karakter, fordi behandlingscentret er
begyndt at lave direkte opsøgende arbejde:
”Det nye er, at vi nu tager derud, hvor de
12
Af Ursula Lundgreen, Sundhed og Handicap
stofmisbrugsbehandlingen i faaborg
Ny tilgang giver
gode resultater
Der tales vidt og bredt om, hvordan kommuner kan blive bedre til at
sætte borgeren i centrum. I begyndelsen af året kom KL med sit eget
udspil om Det nære sundhedsvæsen. Den nye tilgang skal stå som
milepæl for, hvordan vi skal arbejde med vores borgere, så vi i højere
grad benytter en forebyggelsesfilosofi, hvor borgeren er hovedpersonen
i sit eget liv 1 .
unge er,” forklarer behandler Tina Boldt.
En gang om ugen foregår den opsøgende
behandling på produktionsskolerne i Ringe
og i Faaborg samt på Center for Aktiv
Indsats i gislev. ”Når vi eksempelvis går
ned i kantinen i gislev og tager en uformel
snak med de unge, bliver behandling gjort
til noget ufarligt,” siger Jørgen Aggedam
Hansen, der er leder af misbrugsbehandlingen.
Der gøres desuden meget ud af, at opstartsperioden
for behandlingen udnyttes
til fulde. ”I de første fire uger er det super
vigtigt at køre hårdt på, for det er der, de
unge er mest motiverede,” fortæller Tina.
ingen løftede pegefingre
Behandlingscenteret oplever i høj grad,
at der findes en sammenhæng mellem
stofmisbrug og problematiske sociale og
økonomiske levevilkår. Ifølge årsrapporten,
Narkotikasituationen i Danmark fra 2011,
tegner der sig et tydeligt billede af, hvordan
danske stofmisbrugere er socialt marginaliserede.
De er oftere boligløse. De har
oftere kortere uddannelse og er hyppigere
forsørget af kontanthjælp og pension 2 .
Efter Faaborg-Midtfyn Kommune overtog
behandlingscentret, er man begyndt at
arbejde mere helhedsorienteret ud fra en
systemisk tankegang, hvor brugerens generelle
sociale situation og tilstand bliver
håndteret mere bredt favnende. Deres mis-
brug står derfor ikke altid alene i centrum
for behandlingen.
”Bare det at åbne posten hver dag kan være
for stor en udfordring. Derfor hjælper vi
også vores brugere på den slags områder.
Men det tager tid at lære at tage ansvar,”
fortæller behandler Henning Larsen, som
er en af de medarbejdere, der indgik i
virksomhedsoverdragelsen. ”Brugeren er
kommet mere i centrum nu, og vi kikker
mere på hele billedet med de sociale omgivelser,”
siger han.
På centret arbejdes ud fra en positiv psykologisk,
anerkendende tilgang, hvor brugeren
mødes med åbenhed i stedet for
strenge regler og løftede pegefingre. ”Hvis
en bruger f.eks. ringer og melder afbud, så
roser vi ham for, at han rent faktisk sørger
for at henvende sig, og ikke bare lader stå
til”, fortæller Tina.
”Mange siger, at misbrugere selv har truffet
et valg. Den opfattelse deler jeg ikke. Jeg
tror, at misbrug er mangel på muligheder,”
siger Jørgen.
Netop derfor prøver behandlingsstedet at
hjælpe sine brugere videre. At vejlede dem
og undervise dem. At vise dem muligheder
i tilværelsen. Flere gange har de haft succes
med at få brugere videre i et praktikforløb,
hvor enkelte er fortsat på en videregående
uddannelse eller er kommet i arbejde.

”Mange siger, at
misbrugere selv
har truffet et valg.
Den opfattelse deler
jeg ikke. Jeg tror, at
misbrug er mangel
på muligheder.”
Jørgen Aggedam Hansen,
leder af misbrugsbehandlingen
”Når de slipper misbruget bliver de ofte
ensomme, fordi de mister et fællesskab,
de har haft. Der dukker en virkelighed op
bagefter,” fortæller Henning.
Miljøskifte, hvor nye fællesskaber kan
blomstre, og opmærksomhed på alle de
nye muligheder, der er forbundet med et
stoffrit liv, er derfor centrale elementer i
den behandlingsmetode, der anvendes på
Behandlingscentret.
Der har i år været markant færre ansøgere
til døgnmisbrugsbehandlingen. Denne
udvikling skyldes naturligvis flere ting, men
den handler også om, at der på centret nu
arbejdes ud fra den mere helhedsorienterede
tilgang til behandling, hvor netværk
med andre instanser og tæt berøring med
misbrugerens nære miljø er kommet i
fokus. Dette betyder, at det i højere grad
end tidligere har været muligt at forebygge
tilbagefald, hvilket i sidste ende reducerer
antallet af indlæggelser.
godt samarbejde tiltrækker
flere brugere
Med en stigning i belægningen fra 47 indskrevne
til godt 120 indskrevne i år, er der
ikke langt op til den samlede normering for
stedet, som er på 130. At den kraftige stigning
og alt det arbejde der følger med, er
forløbet så forholdsvis smertefrit, som det
er, handler især om det øgede samarbejde
med andre instanser, som jobcenter, produktionsskolerne,
Center for Aktiv Indsats
i gislev og flere andre.
”Bredt samarbejde afliver misforståelser og
tiltrækker de unge,” forklarer Tina. Hun har
erfaret, at der i kraft af det brede positive
samarbejde med de forskellige instanser,
ses en større spredning af budskabet om
behandlingscentrets eksistens og måde at
behandle sine brugere på. Dette har haft
en positiv effekt på potentielle brugeres
opfattelse af at gå i behandling. ”Når vi
kommer i kontakt med personalet i gislev,
opstår der en ny forståelse, idet de netop
har muligheden for at være i berøring med
de unge i dagligdagen,” siger Jørgen.
ud over rampen
Selvom overgangen har været overvejende
Fra venstre: Tina Boldt, Jørgen Aggedam Hansen, Henning Larsen.
positiv og gnidningsfri, er der naturligvis
stadig udfordringer, der skal imødekommes.
”En af udfordringerne er at blive
kendt i kommunen,” siger Jørgen. Faaborg-
Midtfyn Kommune er en stor kommune at
skulle gøre sig bemærket i – og den strækker
sig over et stort geografisk område. Det
giver visse udfordringer.
”Vi arbejder allerede med at have behandlingssamtaler
på rådhuset i Ringe, men vi
vil gerne have en egentlig satellit i Ringe,”
siger Jørgen. Dette ønske er nævnt i de
gældende kvalitetsstandarder for stedet, og
der arbejdes på den måde målrettet med
at styre udviklingen i den retning, så både
kendskab og lokal forankring kan styrkes.
grundlæggende er det tydeligt at mærke,
at medarbejderne på Behandlingscentret
ser et stort udviklingspotentiale i deres
arbejde med stofmisbrugsbehandling - og
de er glade for de nye muligheder, som
overflytningen fra Svendborg til Faaborg-
Midtfyn Kommune, har skabt.
”Det tager tid at lave ting om, og vi har
haft virkelig travlt, men det har også været
rigtigt godt”, siger Tina grinende.
1) Kilde: Det nære sundhedsvæsen, KL.2012.
2 Kilde: Narkotikasituationen i Danmark,
Sundhedsstyrelsen 2011
13

Efter et år i hi genopstår fødevaremarkedet
Fynske Fristelser på
Faaborg Havn i den kommende
weekend, lørdag den 8. og søndag
den 9. september.
Markedet vender styrket tilbage. Det tegnes
nu af foreningen Fynske Fristelser med
en markant bestyrelse, og Faaborg-Midtfyn
Kommune har overtaget koordineringen af
den store begivenhed. Kommunens eventmanager
- Mads Holdgaard – står for den
overordnede planlægning.
Det ændrer dog ikke ved, at lokale foreninger
fortsat trækker en stor del af det praktiske
læs og dermed tjener gode penge til
klubkassen.
kun for fynske varer
Fynske Fristelser vil fra og med i år være
forbeholdt fynske fødevarer, og det er formanden
for den nye forening, bagermester
Preben Wendorff, Faaborg, vældig glad for:
”Fyn har jo rige traditioner for kvalitetsfødevarer,
tænk bare på de mange frugtplantager.
Vi dyrker de gode råvarer, vi kan
håndværket at forarbejde dem, og vi har
alle de gode historier at fortælle. Vi har
14
talon/kupon, man kan klippe ud, som giver rabat til arrangementet. Jeg skal
nok lige finde ud af den tekst, der skal stå på den. Jeg videresender lige en
mail, hvor der er nogle billeder med.
Fynske Fristelser genopstår og falbyder alt godt
fra Fyn. I en ny konstruktion og med kommunal
støtte skal markedet gøre Fyn endnu mere
berømt for kvalitetsfødevarer.
fynske fødevarer frister
igen på havnen i faaborg
en masse at være stolte af, og det er det,
vi vil vise gæsterne på Fynske Fristelser”,
forklarer han.
I bestyrelsen sidder også et andet kulinarisk
fyrtårn, Mikael Hansen, Svendborg.
Han er projektleder for megasuccesen
Kulinarisk Sydfyn i Svendborg og formand
for Smagen af Fyn, en sammenslutning af
cirka 80 fynske fødevareproducenter:
”I Smagen af Sydfyn har vi valgt at anbefale
medlemmerne godt en håndfuld af
de utallige fødevaremesser og festivaler
og markeder, der holdes over hele landet,
og Fynske Fristelser er ét af dem, vi anbe-
”fyn har jo rige traditioner
for kvalitetsfødevarer,
tænk bare
på de mange frugtplantager”
Preben Wendorff, bagermester og formand
for foreningen Fynske Fristelser.
Af Jette Purup, freelance
faler. Mange af de fynske producenter har
nu fået helt styr på deres produkter og er
klar til at få besøg af lokale og turister i
deres forretning eller virksomhed rundt på
Fyn og øerne. Fynske Fristelser er et fint
udstillingsvindue, netop fordi markedet
har fokus på de fynske specialiteter”, siger
Mikael Hansen.
over 30 udstillere
Markedet holdes under åben himmel i
Havneparken i Faaborg lørdag kl. 10-17 og
søndag kl. 10-15.
Over 30 fødevareproducenter og restauratører
har allerede meldt sig, og de udstiller
det ypperste fra Fyn og øer: Øl, vin, snaps,
chokolade og andre søde sager, kød, fjerkræ,
ost, brød og meget mere.
Hertil kommer en stribe workshopper,
hvor publikum kan blive klogere på både
råvarer, specialiteter og delikatesser. Om
dyrkning, tilberedelse og servering. Kort
fortalt: Alverdens aspekter af fynsk madkultur.
Eksklusiv middag på den nye ø-færge
Lørdag aften inviterer Fynske Fristelser på

sejltur i Det Sydfynske Øhav med indlagt
gourmetmiddag.
En håndfuld af Sydfyns dygtigste kokke
tilbereder en fem-retters menu af udvalgte
fynske råvarer. Middagen serveres til søs
på den nye ø-færge, Faaborg III, som
bringer middagsgæsterne rundt om Lyø,
Avernakø og Bjørnø. Én af Fyns populæreste
sangerinder, Signe Svendsen, underholder
undervejs.
Kokkene kommer fra Falsled Kro, Broholm
Slot, gl. Brydegaard, Thaisen Hus,
Restaurant 5/Hotel Ærø, Konnerup & Co
og Wendorff. Vinen leveres af H.J. Hansen.
”Arrangementet kombinerer det bedste
med det bedste fra Fyn: Fine råvarer,
eminente kokke, fremragende musikalsk
underholdning og øhavets enestående
natur”, lover Mads Holdgaard.
bryg fyns fineste dram
Faaborg Snapselaug afvikler fynsmesterskabet
i drambrygning 2012 i forbindelse
med Fynske Fristelser. Konkurrencen
begynder lørdag kl. 10 på markedsområdet.
Alle kan deltage og opfordringen lyder: Lav
en kryddersnaps på kun én urt/rod/bær/
plante lavet til en hel flaske alkohol på
70 cl. Vinderen bliver præmieret med et
gavekort på 1.000 kr. til Shopping Faaborg.
kunstudstilling på markedet
Faaborgs årlige Kunstnertræf afvikles i
samme weekend og der bliver rig mulighed
for at kombinere de mange kulinariske
input i Havneparken med fine kunstoplevelser
rundt omkring i byen.
Årets træf-tema er ”KUN’st for sjov”, og
lørdag eftermiddag holdes fernisering
på en speciel udstilling med sidetemaet
”Fynske Fristelser” på markedsområdet.
store visioner
Formanden for foreningen Fynske
Fristelser har store visioner. Han ser gerne
et udvidet samarbejde mellem de mange
gode kræfter, som arbejder for fynsk kvalitetsfødevarer
på Fyn:
”Foreningens første opgave bliver at professionalisere
Fynske Fristelser. På længere
sigt vil vi også meget gerne være
med til at fremme samarbejdet mellem
de fynske fødevarenetværk - producenter,
forhandlere og underleverandører på hele
Fyn - og på den måde styrke omsætningen
i branchen og trække endnu flere turister
til”, siger bagermester Preben Wendorff.
fakta om...
Markedet
hVAd Fødevaremarkedet Fynske
Fristelser er et marked for fynske kvalitetsfødevarer,
f.eks. øl, vin, spiritus, kød,
fjerkræ, urter, krydderier, mejeriprodukter,
frugt og grønt, honning, rygeost, chokolade,
bolsjer, bagværk, rapsolie, marmelade,
fisk og most.
hVorNår Fødevaremarkedet er åbent
for publikum lørdag 8. september kl.
10-17 og søndag 9. september kl. 10-15.
hVor Havneparken i Faaborg
hVor MANgE Der forventes 35 stande
og 5000-8000 gæster.
ENTré Børn gratis. Over 15 år: 40 kroner
pr. dag.
gourmetmiddag
på faaborg iii
hVorNår Lørdag 8. september kl. 18.30.
AfgANg og hjEMkoMsT Ø-færgen
Faaborg III’s færgeleje i Faaborg Havn.
Pris 950 kr. alt inkl.
MAx ANTAl gæsTEr 80.
billETsAlg Faaborg-Midtfyn
Turistbureau, Torvet, 5900 Faaborg
tlf. 6261 0707.
flErE iNforMATioNEr
Eventmanager Mads Holdgaard tlf.
7253 1708, info@fynskefristelser.com.
læs MErE www.fynskefristelser.com.
foreningen
foreningen fynske fristelser blev stiftet
den 9. maj i Faaborg.
foreningens mission
At udgøre en platform for netværk og
samarbejde for alle virksomheder og parter,
som arbejder med kvalitetsfødevarer
og madkultur på Fyn.
foreningens formål
At genetablere det fynske fødevaremarked
Fynske Fristelser, brande Fyn, tiltrække
turister og styrke samarbejdet og netværket
mellem fynske fødevareproducenter,
så de kan øge deres omsætning:
foreningens bestyrelse
Foreningens bestyrelse tæller repræsentanter
for producenter, spisesteder, forhandlere
og brancheforeningen Smagen
af Fyn.
• Formand Preben Wendorff, bagermester,
indehaver af Wendorff - Kronen
på bagværket i Faaborg, Svendborg og
Odense
• Næstformand Henrik Konnerup,
indehaver af Konnerup & Co,
chokolaterie i V. Aaby.
• Kasserer Connie Østergaard, indehaver
af gl. Brydegaard, kursuscenter, hotel
og restaurant mellem Faaborg og
Assens
• Remi Sahner, account manager, H.J.
Hansen Vin, landsdækkende vinfirma
med flere forretninger på Fyn.
• Mikael Hansen, formand for producentforeningen
Smagen af Fyn og
projektleder for fødevaremarkedet
Kulinarisk Sydfyn i Svendborg.
kom gratis til fynske fristelser
Alle medarbejdere i Faaborg-Midtfyn Kommune kan få gratis adgang til markedet
Fynske Fristelser ved at medbringe denne kupon. Kuponen giver gratis adgang for 1
person til markedet enten lørdag den 8. september eller søndag den 9. september 2012.
Værdi 40 kr. Kuponen kan ikke ombyttes til kontanter.
Markedet har åbent: Lørdag 10-17 og søndag 10-15.
✂
15

Bagsiden
16
løbeskole
Løbeskolen starter igen i Faaborg i
uge 36 og 12 uger frem. Vi løber fra
Faaborghallen hver tirsdag kl. 15.30.
Målgruppen er urutinerede løbere og
målet er, at man efter 12 uger kan løbe
5 km – eller uafbrudt i 30 minutter.
Undervejs lærer du om opvarmning,
udspænding, den rette beklædning
og fodtøj, forebyggelse af løbeskader,
pulstræning mv. Send din tilmelding til
pejen@faaborgmidtfyn.dk.
slankeskole
– vægt og vaner
Dette efterår startes to slankeskoler:
Mandag kl. 15.30-17.30 i Ringe og tirsdag
kl. 15.30-17.30 i Faaborg. Der undervises
i alt 6 gange fra uge 36 – uge 45.
Før og efter forløbet kan du få lavet en
sundhedsprofil, så din personlige fremgang
kan måles. Slankeskolen er ikke
et tilbud til normalvægtige. Tilmelding
skal ske til libje@faaborgmidtfyn.dk.
tilmelding
til alpeløb
Nyheder fra feriefonden
feriefonden er for medarbejdere i faaborg-Midtfyn
kommune.
huset på krebsevej
er nu færdigrenoveret med bl.a. nyt og større badeværelse,
nyt gulv i stuen, hele huset er blevet malet
indvendigt og en del af møblerne er udskiftet, så huset
igen fremtræder frisk og lækkert.
lejemål 2013
Fra fredag den 5. oktober 2012 kl. 9 kan der foretages
bookinger for hele 2013. Før du kan gennemføre bookinger
på www.feriefonden.dk, skal du oprettes/godkendes
som bruger. Betaling af hele lejen skal ske samtidig med
bookingen. Betalingen foregår med Visa/Dankort.
Næste feriehus
Bestyrelsen er på udkig efter det næste feriehus, og blikket
er landet på Nordjylland, hvor vi ser på feriehuse på
egnen omkring Løkken. Vi håber snart at kunne melde
ud, hvor og hvad vi har købt.
henvendelser
Henvendelser til Feriefonden kan ske på mail feriefonden@faaborgmidtfyn.dk
eller til formand Steen Bak
Henriksen på tlf. 2464 0990 eller kasserer Palle Bjerre
på tlf. 7253 1062.
På gensyn på www.feriefonden.dk.
Der er Albeløb den 9. september
2012. Som de foregående år er det
muligt at deltage på Faaborg-Midtfyn
Kommunes hold til Alpeløbet.
Distancerne er 3 km, 5,8 km og 10,3
km. Det er et løb, hvor alle kan deltage,
og det er ikke et krav, at man kan
løbe hele vejen. Det er også fint, hvis
man tager stave med og går ruten.
Efter løbet samles alle interesserede
i teltet, hvor der er mulighed for,
at medarbejdere fra Faaborg-Midtfyn
Kommune kan få lidt at spise og drikke
- og hyggeligt samvær. Send din
tilmelding til libje@faaborgmidtfyn.
dk mrk. Alpeløb. Du skal oplyse navn,
e-mail, køn, fødselsår og distance. Vi
glæder os til at se dig. Det er gratis
at deltage. Du kan læse mere om
Alpeløbet på www.alpelobet.dk.
forebyggelse
af arbejdsskader
En trænet krop får færre arbejdsskader.
Da Faaborg-Midtfyn Kommune gerne
vil forebygge arbejdsskader tilbyder vi
gratis tre gange fysioterapi og otte
gange holdtræning. Fysioterapien er
individuel og bestilles hos nedenstående
fysioterapeuter.
Træningen foregår på små hold med
8-10 deltagere og målrettes til den
enkeltes behov. Træneren er fysioterapeut.
Optagelse på holdene sker efter ”først
til mølle” princippet og tilmelding kan
ske pr. tlf. fra den 10. september 2012
til Forsikringskontoret: Ulla Witt på tlf.
7253 1038 eller Lennart Jørgensen tlf.
7253 1031.
Tid og sted
Holdene starter i uge 40.
FAABORg FYSIOTERAPI &
TRÆNINgSCENTER APS
Odensevej 47A, 5600 Faaborg.
Tlf. 6261 2191
Hold 1: tirsdag kl. 16.00-17.00
Hold 4: onsdag kl. 17.00-18.00
Hold 2: tirsdag kl. 17.00-18.00
Hold 5: torsdag kl. 17.15-18.15
Hold 3: onsdag kl. 16.00-17.00
RINgE FYSIOTERAPI KLINIK
Jernbanegade 16, 5750 Ringe.
Tlf. 6262 1303
Hold 1: mandag kl. 17.30-18.30
Hold 4: onsdag kl. 17.00-18.00
Hold 2: tirsdag kl. 15.30-16.30
Hold 5: torsdag kl. 17.30-18.30
Hold 3: onsdag kl. 16.00-17.00
ÅRSLEV FYSIOTERAPI
Stationsvej 10B, 5792 Årslev.
Tlf. 6599 1320
Hold 1: onsdag kl. 16.30-17.30
Hold 2: torsdag kl. 16.30-17.30
tilmelding
fra 10/9