The Board of Directors of Dansk Luftambulance A/S - Falck

Fakta om lægehelikoptere
• Politikerne tog i november 2008 en overordnet beslutning om at indføre landsdækkende
lægehelikoptere i Danmark i 2011 - som et supplement til det nuværende beredskab
med ambulancer, akut- og lægebiler. Den endelige placering af helikopterne og den
endelige beskrivelse af, hvordan de skal fungere er ikke vedtaget endnu.
• Før ovenstående beslutning havde Folketinget i 2005 som led i strukturreformen
vedtaget en sundhedslov med det formål at højne kvaliteten i sundhedsvæsenet
igennem blandt andet større effektivisering og udnyttelse af ressourcer. Blandt mange
initiativer blev fokus rettet mod de to hovedområder: specialisering og
akutberedskabet.
• Som følge heraf forventes fremover en nedgang i antallet af akutmodtagelser og øget
specialisering af de tilbageværende modtagelser. Det stiller større krav til den præhospitale
indsats, altså den indsats, der ydes før sygehuset.
• Sundhedsstyrelsen har gennemgået spørgsmålet om lægehelikoptere og anbefalede i
en større rapport fra 2007 vedrørende akutberedskabets fremtid en landsdækkende
ordning med fire lægehelikoptere, hvilket betyder, at en lægehelikopter, der har en
flyvehastighed på op til 270 km/t (eksempelvis helikoptertypen EC135), inden for 15-30
minutter kan nå frem stort set, hvor i landet en ulykke måtte ske.
• I den præhospitale indsats er tidsfaktoren fra en ulykke sker, til patienten kommer i
kvalificeret medicinsk behandling essentiel.
• Lægehelikoptere vil hurtigt og effektivt kunne dække geografiske områder med stor
afstand til relevante sygehuse, herunder blandt andet yderområderne og øerne.
• Sundhedsstyrelsen vurderer på basis af tal fra statistisk materiale, at op mod 75
procent af døgnets relevante helikopterindsatser vil skulle foregå mellem kl. 08:00 –
21:00.
• Statistisk materiale fra det tyske luftambulanceselskab DRF Luftrettung viser, at
størstedelen af udrykningerne af lægehelikopterne sker i timerne mellem kl. 08:00 –
22:00, og at det primært topper i tidsrummet 09:00 – 17:00.
• Statens Luftfartsvæsen anbefaler, at man starter op med dagoperationer i Danmark.
• En lægehelikopterordning er et supplement til de nuværende udrykningsordninger, altså
ambulance, akut- og lægebiler.

Om Falck, DRF Luftrettung og samarbejdet med Region Syddanmark
• Falck DRF Luftrettung driver en eksisterende lægehelikopterordning, der har virket som
forsøgsordning fra april 2005 til juli 2008 med EU-støtte og i samarbejde med det
daværende Sønderjyllands Amt (videreført med Region Syddanmark) DRF, Falck og
Kreis Nordfriesland. Herefter er aftalen mellem Region Syddanmark og de øvrige parter
overgået som en permanent del af det præhospitale beredskab i Sønderjylland.
• I foråret 2004 etablerede Falck Danmark A/S i samarbejde med den tyske luftambulanceoperatør
DRF Luftrettung selskabet Dansk Luftambulance A/S (Nu Falck DRF
Luftambulance), som står bag driften af helikopteren i fællesskab. Falcks bidrag til DRF
Luftrettungs Niebüll Air Rescue Center er fem såkaldte HEMS-besætningsmedlemmer
(HEMS = Helicopter Emergency Medical Service) og medicinsk udstyr.
• Ordningen dækker den nordlige del af Slesvig i Tyskland samt Sønderjylland i Region
Syddanmark.
• DRF Luftrettung er en non-profit organisation, der udfører lægehelikoptertjeneste i
Tyskland og Østrig og har 35 års erfaring inden for dette område.
• DRF Luftrettung har 30 HEMS-baser med mere end 50 helikoptere i Tyskland og Østrig.
Ligeledes har man eget alarmcentralnetværk og seks fastvingefly til befordring af
patienter over hele verden. Det går under navnet European Air Ambulances (EAA) og
foregår i samarbejde med Luxemburg Air Rescue.
• DRF Luftrettung flyver både til nødsituation, intensivtransporter og har en omfattende
erfaring fra internationale repatrieringsmissioner.
• DRF Luftrettungs medarbejderstab består af 500 læger, 300 paramedicinere
(ambulancebehandlere med HEMS-uddannelse), 180 piloter og 70 teknikere. Pr. juli
2009 har Falck fem specialuddannede paramedicinere som må flyve med på missioner i
både Tyskland og Danmark.
• Årligt udfører DRF Luftrettung mere end 40.000 missioner.
• Falck er Nordens største assistanceselskab, Europas største, private redningsselskab og
verdens førende inden for rednings- og sikkerhedskurser til offshore og den maritime
sektor.
Om helikoptere i redningstjeneste
• En HEMS-helikopter, eller rettere lægehelikopter udfører såkaldte akutmedicinske
indsatser.
• HEMS-operationer kan være en lægehelikopter, der anvendes enten akut/præhospitalt,
men også til akutte overflytninger af patienter mellem sygehuse.
• Lægehelikopterens opgaver kan derfor også inkludere at bringe medicinsk udstyr eller
en speciallæge assisteret af en ambulancebehandler/paramediciner frem til en alvorlig
syg eller tilskadekomne på et uheldssted eller til transport af donororganer.

• Det er lægen, der efter at have stillet sin diagnose, som afgør, om syge eller tilskadekomne
skal transporteres med ambulance eller lægehelikopter til det relevante sygehus
(oftest slutbehandlingsstedet).
• Lægehelikoptere, anvendes således ved ulykkestilfælde, svær sygdom, og akutte
transporter af intensivpatienter.
• Lægehelikoptere hører til de relativt små helikoptere, der er relativt støjsvage. Typisk
har de en totalvægt på cirka 3 tons, en længde på cirka 12 meter og en rotordiameter
på 10 meter, hvilket gør, at en lægehelikopter kan lande de fleste steder i terrænet
langs motorveje og andre ulykkessteder uagtet trafikretning og på små arealer i byer,
eller på landet. Modsætningen hertil er redningshelikopteren, der vejer cirka 15 tons
med en langt større rotordiameter.
• Lægehelikoptere er velegnede til operationer til mindre øer. Helikopteren er en såkaldt
performanceklasse1-helikopter, hvilket betyder, at den har ekstra sikkerhed i form af
blandt andet to motorer. Når den opererer mere end 10 minutter over vand, er
helikopteren som oftest forsynet med såkaldte floats, det vil sige flydeanordninger
fastspændt på helikopterens understel.
• Redningshelikopteren (SAR) Search And Rescue, hører til de relativt store helikoptere
med en opbygning, et rotorsystem, udstyr og bemanding, der er specielt godt egnet til
operationer over vand, i situationer hvor der er behov for varmesøgende kamera,
opsamling af flere personer fra skibe eller lignende, transport af tungt redningsudstyr
med videre.
• Redningshelikoptere er primært beregnet og planlagt til eftersøgning, søredningstjeneste
og redningsaktioner over vand. I Danmark varetages denne tjeneste af
Flyvevåbnets Helikopter Eskadrille 722.
• Sundhedsstyrelsen vurderer, at Forsvarets nuværende støtte til redningsberedskabet,
det civile beredskab og transport mellem sygehuse kun løses som lejlighedsvise
opgaver. Helikopterstrukturen er ikke dimensioneret til at løse disse opgaver.
• Forsvarskommandoen ser ikke redningshelikopterne som en del af det præhospitale
system, da der ikke permanent er tilknyttet ressourcer hertil, og redningshelikopterne
kan derfor ikke være en fast ressource til rådighed for sundhedsvæsenet.
• Lægehelikoptere er bemandet med et specialuddannet team, bestående af en pilot, en
erfaren speciallæge (typisk en anæstesilæge) og med en erfaren paramediciner, altså
en specialuddannet ambulancebehandler, der udover at kunne bistå lægen tillige kan
bistå piloten med hjælp til navigation, radioopkald og valg af landeplads med videre.
• Lægehelikopteren er udrustet med avanceret teknisk udstyr, der er optimeret til at
kunne give den bedst mulige behandling af kritisk syge eller sårede patienter, som det
også kendes eksempelvis fra fuldt udstyrede lægebiler.
• Lægehelikopteren kan transportere én liggende patient, der visiteres og behandles af
læge og paramediciner, straks efter landingen ved opgavestedet.

• Alarmering af lægehelikopter sker typisk efter et 112-opkald. Ordren til at indsætte
lægehelikoptere koordineres for nuværende mellem Region Syddanmarks vagtcentral i
Odense og den vagthavende læge på lægebilen i Sydjylland. Eller ved anmodning fra
den disponerede ambulance. Lægen i helikopteren afgør, om patienten skal
transporteres videre i helikopter eller med ambulancen.
• Erfaringer fra både Tyskland, England og Danmark viser, at der maksimalt går to
minutter fra alarmopkaldet modtages til helikopteren går i luften på primærmissioner.
• Lægehelikopterordninger benyttes blandt andet i Sverige, Norge, Finland, England,
Tyskland, Holland, Belgien, Østrig, Schweiz, Polen, Tjekkiet og Italien.
Om lægehelikopterberedskab – dag / nat
• Der findes i princippet tre modeller for HEMS-flyvning: 1) Dag VFR, det vil sige flyvning
i dagslys efter de Visuelle Flyve Regler. 2) Nat VFR, det vil sige flyvning i mørke efter
Visuelle Flyve Regler. 3) IFR, det vil sige flyvning efter Instrument Flyve Reglerne.
• De tre HEMS-modeller stiller forskellige krav til sigtbarhed, udstyr i helikopteren, landingspladser
og bemanding af helikopteren.
• Dag-VFR flyvninger foretages , hvis sigtbarheden lever op til flyvereglementet i relativ
god sigt i dagslys, altså i perioden fra cirka 30 minutter før solopgang til 30 minutter
efter solnedgang.
• Dag-VFR kræver én pilot, der kan flyves til landing i ukendt terræn og byer efter
pilotens skøn og vurdering, samt til og fra godkendte landingspladser, det vil sige
lufthavne eller sygehuse, der har de fornødne faciliteter.
• Nat-VFR flyvninger kan foretages, hvis sigtbarheden tillader det og under hensyntagen
til skyhøjde, det vil sige i perioden fra en halv time efter solnedgang til en halv time før
solopgang.
• Nat-VFR kræver to piloter eller én pilot og én HEMS-crew member, som alle er natuddannede.
Endvidere kræves der IFR-udstyr i helikopteren, Der giver piloten mulighed
for udelukkende at flyve helikopteren ud fra instrumenterne.
• Nat-VFR muliggør i princippet flyvninger hele døgnet rundt, det vil sige et 24-timers
beredskab, fordi landinger kan foretages på både godkendte og ikke-godkendte, men
dog forud rekognoscerede landingspladser.
• IFR-flyvning foretages, når sigtbarheden er dårligere end ved Dag- og Nat-VFR. Her
flyver piloterne helikopteren fortrinsvist ved hjælp af instrumenterne. Ved IFR-flyvning
må der kun flyves mellem to godkendte landingspladser, eller til et område med VFR
konditioner. Piloterne skal være uddannede til IFR-flyvning.
• IFR-flyvning muliggør ligeledes et 24-timers beredskab mellem godkendte pladser,
eksempelvis flyvninger mellem to hospitaler, der har det fornødne udstyr.

• I Danmark er der ca. 50-60 offentlige og private godkendte flyvepladser. En godkendt
flyveplads kan ligeledes omfatte akutsygehuse eller traumecentre.
• Det er Statens Luftfartsvæsen, der skal godkende flyvepladserne og således klassificere
dem.
• Sundhedsstyrelsen anslår, at aflyste helikoptermissioner på grund af vejrliget udgør i
gennemsnit cirka seks procent ved dag-VFR-missioner og cirka 10 procent ved nat-VFRmissioner.
• Engelske erfaringer viser ved en blandet operation med både 12-timers og 24-timers
beredskab en gennemførelse af flyvninger på 97,8 procent.
• For at imødekomme en øget risiko ved at flyve om natten til ikke-godkendte landingspladser
(eksempelvis ved skadesteder i terræn) har en arbejdsgruppen under
Sundhedsstyrelsen på sigt foreslået etablering af et veludbygget net af udvalgte
landingspladser i terrænet, som eksempelvis en fodboldbane, en mark eller græsplæne
og lignende – hvilket også kendes fra andre lande, der benytter lægehelikoptere om
natten.
• Helikopteren lander på det rendezvous-point, der ligger tættest på ulykkesstedet. En
ambulance kører lægen til skadesstedet eller den tilskadekomne frem til lægehelikopteren,
som fortsætter til det relevante sygehus.
• Erfaringer fra Dansk Luftambulances flyvninger i Sønderjylland viser, at helikopteren i
95 procent af tilfældene lander inden for 100 meter af den tilskadekomne.
• I Norge, Sverige, Schweiz og Tyskland anvendes under specielle omstændigheder Night
Vision Goggles (NVG), hvilket er udstyr, som sættes på pilotens visir på hjelmen,
hvorefter det er muligt at se i mørke.
• I Danmark betragtes NVG-udstyr primært som militært udstyr. At flyve med NVGudstyr
kræver særskilt uddannelse og tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen.
For yderligere info og eventuelle fotos af helikopteren kontakt Falck DRF Luftambulances
direktør Leif Jørn Wiuff på 40 37 60 02
Kilder:
Sundhedsstyrelsen, ”Styrket Akutberedskab – planlægningsgrundlag for det regionale
sundhedsvæsen”, 2007
Sundhedsstyrelsen, ”Landsdækkende lægehelikopterordning i Danmark – udredning”, Bilag 6,
2007
”Ambulanslogistik – prognostisering av ambulansuppdrag”, Erik Magnusson, 2007
”Medizinische Datenerfassung MEDAT”, DRF, 2006-2007
”Operational Status”, Bond, 2007
”I Luften om Natten”, Aalborg Universitet, Landinspektøruddannelsen, 2007.