Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter ved ...

Kapitel 1
Hvorfor beskæftige sig
med kimæreforskning?
Etisk afgrænsning af emnet for denne rapport
KIMÆRER ER BETEGNELSEN for en gruppe ejendommelige bruskfisk,
bestående af ca. 30 arter, som lever på dybt vand. De kaldes også
havmus, idet navnet blandt andet hentyder til den spidse, museagtige
snude. Men for de fleste mennesker, som forbinder noget med ordet
”kimære”, er dette et væsen der hører hjemme i den græske mytologi
- et uhyre med tre hoveder; foran en løve, i midten en ged og bagest en
slange. Betegnelsen kimære bruges dog også om blandinger mellem
mennesker og dyr, eksempelvis sfinksen, som egypterne fremstillede
som et væsen med kvindehoved, kvindebryst og løvekrop. Også mange
andre folkeslag har haft fortællinger om menneske-dyr-blandingsvæsner,
og i vores kultur forekommer sådanne væsner f.eks. i science
fiction og børnebøger.
Kimærer er dog ikke bare dybhavsfisk eller fantastiske væsner. Forskere
har faktisk i flere årtier skabt kimærer, i en anden betydning af
ordet, ved at flytte celler – og hele organer – fra én art til en anden.
Således skabte et forskerhold med deltagelse af den danske forsker
Steen Willadsen for mere end tyve år siden den såkaldte fåreged, ved
at blande celler fra meget tidlige gede- og fåreblastocyster på et tidspunkt,
hvor disse kun var udviklet til 4- til 8-celle-stadiet. Fåregeden
var nogle steder får og nogle steder ged – ikke en ensartet blanding af
fåret og geden. For eksempel havde den en slags patchwork pels, som
i nogle områder var krøllet som et fårs, og i andre havde stridt hår som
en geds. 1
1 Fehilly, C.B. et al. (1984).
MAND ELLER MUS? ETISKE ASPEKTER VED KIMÆREFORSKNINGEN | 11
1