Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter ved ...

More documents

Recommendations

Info

kan det også for tilhængerne af den sidste opfattelse krænke menneskelig værdighed at foretage forsøg, som degraderer eller fjerner disse egenskaber fra kommende mennesker. Fra et kantiansk perspektiv kan frembringelse af sådanne væsner betragtes som en krænkelse af menneskehedens værdighed som sådan, fordi forskeren på denne måde bruger et potentielt menneskeligt individ udelukkende som middel til at fremme sine egne mål, og i processen fratager det de egenskaber, som kunne have givet det menneskelig værdighed. Man kan omvendt tænke sig mange kimæreforsøg, som ikke vil krænke menneskelig værdighed, fordi de ikke påvirker de nævnte egenskaber. Men i teorien kunne f.eks. forsøg med overførsel af pluripotente eller neurale stamceller eller hjernevæv til befrugtede æg eller fostre påvirke de sociale egenskaber hos modtageren. Her vil nogle dog mene, der kan være behov for at skelne mellem forskellige hypotetiske scenarier. For dem vil det være relevant at spørge, om det gør en forskel i forhold til den potentielle værdighedskrænkelse, om der er tale om: A. Et i udgangspunktet menneskeligt væsen, som ”opgraderes”; det kunne f.eks. (og helt hypotetisk) være ved at få tilført dele af en dyrehjerne og dermed få et udvidet sanseapparat. B. Et i udgangspunktet menneskeligt væsen, som ”degraderes”; f.eks. ved at få tilført dele af en dyrehjerne og dermed få ødelagt væsentlige kognitive evner. C. Et i udgangspunktet dyrevæsen, som ”opgraderes”, f.eks. ved at få tilført dele af en menneskehjerne. Det kan meget vel gøre en forskel for den eventuelle værdighedskrænkelse, om vi taler om den ene eller den anden type blandingsvæsen: De to første eksempler indebærer sandsynligvis indgreb på menneskelige embryoner eller fostre. Nogle vil i den sammenhæng argumentere for, at det krænker menneskelig værdighed overhovedet at foretage forsøgene. Men i den betydning, menneskelig værdighed her forstås, er det svært at se, at den første type ændringer skulle være krænkende på individ-niveau. Et sådant forbedret væsen ville sandsynligvis stadig blive regnet som en person i og med, det ikke fik for- 52 | KAPITEL 4: ER DER ETISKE PROBLEMER VED HYBRID/KIMÆREFORSKNINGEN?
inget de kognitive egenskaber, som gør det til et menneske med fuldt menneskeværd. Det kan selvfølgelig være svært at forestille sig, hvilke konsekvenser en sådan ”forbedret” person ville opleve ved for eksempel at få et meget mere fintfølende sanseapparat end andre mennesker. Der kunne opstå andre problemer end værdighedskrænkelse i denne snævre forstand. Eksempelvis kunne sådan et blandingsvæsen få et forringet liv, fordi det ville have en radikalt anderledes livsopfattelse, end menneskene omkring det. Det ville også være en form for værdighedskrænkelse at skabe et væsen med forringet livskvalitet, men i en anden forstand, end vi taler om her. I den anden tænkte situation frembringer en forsker som ovenfor nævnt et hovedsaligt menneskeligt væsen, som har fået tilført dyreceller eller organer, der har forringet dets kognitive kapaciteter. Dermed har forskeren altså bevidst krænket dette menneskelige væsens værdighed. Karpowicz et al. udtrykker det således: ”Den der torturerer andre mennesker eller gør dem til slaver, nægter dem muligheden for at udtrykke de egenskaber, vi forbinder med menneskelig værdighed. Skaberen af menneske-dyr-kimærer ville gøre noget endnu værre – han eller hun ville bevidst reducere eller fjerne selve de egenskaber, der er med til at give os menneskelig værdighed.” 46 (egen oversættelse). Som tidligere nævnt vil værdighedskrænkelsen i dette tilfælde måske snarere være mod menneskeheden som sådan, end mod det individ, som bliver skabt med færre kognitive evner, end det ellers ville have haft. Når vi derimod kommer til det tredje eksempel, hvor et væsen, som i udgangspunktet er et dyr, får forbedret sine kognitive egenskaber, er det imidlertid lidt mere vanskeligt at vurdere i forhold til denne definition af værdighedskrænkelse. Hvis vi går ud fra, at væsnet får forøget sin moralske status (eller værdighed), når det får flere kognitive egenskaber, vil tilførsel af menne- 46 Karpowicz, P. et al. (2005). MAND ELLER MUS? ETISKE ASPEKTER VED KIMÆREFORSKNINGEN | 53
Page 3 and 4: Mand eller mus? Etiske aspekter ved
Page 5 and 6: Indhold Kapitel 1 Hvorfor beskæfti
Page 7: 3.4. Kimærer - behandling af menne
Page 10 and 11: Selv om den mulighed formentlig lig
Page 13 and 14: Kapitel 1 Hvorfor beskæftige sig m
Page 15 and 16: mennesker. Det skyldes, at netop gr
Page 19 and 20: Kapitel 2 Hvilken kimæreforskning
Page 21 and 22: har det vist sig muligt at nulstill
Page 23 and 24: Endnu andre typer forsøg kunne i h
Page 25 and 26: Man har også transplanteret thymus
Page 27 and 28: var funktionelle, og delvist havde
Page 29: cellelinien, potentielt føre til f
Page 32 and 33: se, helt fundamentalt i den eksiste
Page 34 and 35: eneste lov, der forholder sig til e
Page 36 and 37: gere om det befrugtede ægs etiske
Page 38 and 39: tværtimod: Teknikkerne ville, hvis
Page 40 and 41: Baggrunden for disse regler er et
Page 42 and 43: Der er intet forbud mod at skabe et
Page 45 and 46: Kapitel 4 Er der etiske problemer v
Page 47 and 48: ikke indbyrdes udelukkende, man kan
Page 49 and 50: sen af kimærer bedst identificeres
Page 51 and 52: Synspunktet indebærer ikke, at nat
Page 53: foreslår denne definition: ”Menn
Page 57 and 58: kan man hævde, at forestillingen o
Page 59 and 60: faste inddelinger af verden. Man ka
Page 61 and 62: Mange indvendinger mod Robert og Ba
Page 63: omfattende ændringer af menneskeli
Page 66 and 67: 1. Når de væsner der skabes i omf
Page 68: denne type forsøgsbedømmelser. De
Page 72 and 73: Disse aspekter er dog ikke i fokus
Page 74 and 75: 2.1. Forbud mod forskning og forsø
Page 76 and 77: 4) Forsøg, der har til formål at
Page 78 and 79: gørelse, er der ingen filosofisk e
Page 80 and 81: egrebet ”befrugtet æg” i § 25
Page 82 and 83: At tillade terapeutisk kloning i da
Page 84 and 85: gisk materiale fra en biobank, ikke
Page 86 and 87: loven og dyreværnsloven beskytter
Page 88 and 89: Formålene med de forsøg, dette bi
Page 90 and 91: antages, at uanset om grundforsknin
Page 92 and 93: hybriden betragtes som bestående a
Page 94 and 95: patientens organisme ikke afstøder
Page 96 and 97: Ligger formålet med forsøget inde
Page 98 and 99: § 28. Følgende forsøg må ikke f
Page 100 and 101: 3.5. Hybrider eller kimærer - forp
Page 102 and 103: 3.5.3. Konklusion Det er forbudt ve
Page 104:
give tilladelse, før forsøget må
Page 108 and 109:
nerveceller, etablerer forbindelser
Page 110 and 111:
ler) fra hud. Nogle af koæg-mennes
Page 112 and 113:
eret i mange regioner i hjernen (bl
Page 114 and 115:
Almeida-Porada et al. (2001) beskri
Page 116 and 117:
Groth et al. (1994) beskriver trans
Page 118 and 119:
eksempler på udvikling af modne, b
Page 120 and 121:
I en anden rottemodel for Parkinson
Page 122 and 123:
Dyr-dyr-kimærer Der er flere publi
Page 125 and 126:
Bilag 3. Artsgrænser og den kognit
Page 127 and 128:
Ifølge Aristoteles fatter vi intui
Page 129 and 130:
genernes funktion. Genetisk set kan
Page 131 and 132:
Da evolution endvidere er en fremad
Page 133 and 134:
Som et eksempel på en helt konkret
Page 135 and 136:
Planten Gilia inconspicua består e
Page 137:
Konkluderende bemærkninger Selvom
Page 140 and 141:
Dekel, B. et al. (2003) Nature Medi
Page 142 and 143:
Indenrigsministeriets udvalg om eti
Page 144 and 145:
Litteratur Indenrigsministeriets ud
Page 146 and 147:
Robert, J.S. og F. Baylis. 2003. Cr
Page 148 and 149:
Lennox, J. juli 2006. Aristotle’s
Page 151 and 152:
Summary in English The Ethics of Hu
Page 153 and 154:
hybrids has, however, generated a n
Page 155 and 156:
• Research in which germline-prod
Page 157 and 158:
• Could impact on a human brain i
Page 159:
Medlemmer af Det Etiske Råd 2007 O
show all

Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter ved ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?