Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter ved ...

More documents

Recommendations

Info

gere om det befrugtede ægs etiske status, men også om syge menneskers behov for behandling. 34 Af ovenstående følger, at et forsøg, hvor der ved sammenblanding af menneske og dyr indgår menneskelige kønsceller i befrugtningsøjemed, eller et befrugtet menneskeligt æg, i denne sammenhæng kun vil være lovlig, hvis det har til formål at studere stamceller for derigennem at opnå ny viden, som vil kunne forbedre mulighederne for behandling af sygdomme hos mennesker. Bestemmelserne har ikke som sit hovedformål at hindre udviklingen af væsner, der er en sammenblanding af mennesker og dyr, men i stedet at begrænse muligheden for i forskningen at benytte menneskelige celler, der repræsenterer den allertidligste udvikling af et helt født menneske. Fra dette tidspunkt dannes et potentielt levende menneske, og uanset hvilken holdning man har til embryonets etiske status, er der bred enighed om, at et menneskeligt embryon fra befrugtningstidspunktet har krav på en etisk og juridisk beskyttelse i forhold til forskningsanvendelsen. Afvejningen i lovgivningen mellem interessen i at udvikle ny viden til gavn for sygdomsbehandling, og interessen i at værne om respekten for det tidlige menneskeliv er i dag således formuleret, at der er mulighed for at inddrage humane embryoner i forskning med det formål at opnå viden om sygdomsbehandling af mennesker. Reglerne hviler på de etiske antagelser, at hensynet til beskyttelsen af fosteranlægget kan afvejes mod andre hensyn, og at muligheden for at udvikle behandlinger af alvorlige sygdomme kan veje tungere end hensynet til fosteranlægget. Embryonet må dog ikke holdes i live ud over 14 dage fra befrugtningen er sket, og må ikke i modificeret form opsættes i en kvindes livmoder. 34 Se om sådanne overvejelser: Hartlev, Mette (2007). 34 | KAPITEL 3: KIMÆRER OG HYBRIDER, RETLIGT BELYST
Det er således forbudt at skabe et menneskeligt embryon til forskningsformål. Det er tilladt at udføre forsøg med menneskelige kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, samt på befrugtede menneskelige æg og embryonale stamceller, hvis forsøget har til formål at opnå ny viden, som vil kunne forbedre mulighederne for behandling af sygdomme hos mennesker. En videnskabsetisk komité skal i sidstnævnte tilfælde give en forudgående tilladelse hertil. Et befrugtet æg må kun holdes i live uden for en kvindes livmoder i 14 dage, fra befrugtningen er sket. Befrugtede menneskelige æg, der ved forskning er genetisk ændret, må ikke opsættes i en kvindes livmoder. Forbud mod skabelsen af dyr-menneske-blandinger som hybrider og kimærer Loven har derudover visse forbud mod forsøg på at muliggøre fremstilling af et menneskelignende væsen ved sammenblanding med andre arter. Disse bestemmelser har som deres hovedformål således at hindre, at det bliver muligt at udvikle menneskelige væsner, der er blandet med dyr. Disse forbud kan føres tilbage til 1987, hvor de blev indsat i den første lov om oprettelse af et etisk råd og regulering af visse biomedicinske forsøg. I bemærkningerne til lovforslaget anføres, at forbuddet mod disse typer af forsøg omhandler etisk ”klare” situationer, nemlig de situationer, hvor forsøg ikke har noget diagnostisk eller behandlingsmæssigt formål, og samtidig klart ville overskride grænserne for, hvad der er etisk acceptabelt, idet individ- eller artsgrænserne kunne blive ophævet. I betænkningen ”Fremskridtets pris” fra 1984 35 anføres om den afvejning mellem forskellige hensyn, der skal tages i forbindelse med indførelse af ny teknologi, at ”… teknikker som kloning af menneskelige individer, fremstilling af hybrider af mennesker og dyr og lignende er eksempler på, at de etiske hensyn klart opvejer alle andre. Der er intet hensyn til bestemte individer 36 , 35 Indenrigsministeriets udvalg om etiske problemer ved ægtransplantation, kunstig befrugtning og fosterdiagnostik. 1984. Fremskridtets pris. Etiske problemer ved gensplejsning, ægtransplantation, kunstig befrugtning og fosterdiagnostik. 36 Man fandt således ikke, at der var et hensyn at tage til patienter med visse sygdomme, da man ikke anså dannelse af hybrider m.v. for at have et behandlingsformål. MAND ELLER MUS? ETISKE ASPEKTER VED KIMÆREFORSKNINGEN | 35
Page 3 and 4: Mand eller mus? Etiske aspekter ved
Page 5 and 6: Indhold Kapitel 1 Hvorfor beskæfti
Page 7: 3.4. Kimærer - behandling af menne
Page 10 and 11: Selv om den mulighed formentlig lig
Page 13 and 14: Kapitel 1 Hvorfor beskæftige sig m
Page 15 and 16: mennesker. Det skyldes, at netop gr
Page 19 and 20: Kapitel 2 Hvilken kimæreforskning
Page 21 and 22: har det vist sig muligt at nulstill
Page 23 and 24: Endnu andre typer forsøg kunne i h
Page 25 and 26: Man har også transplanteret thymus
Page 27 and 28: var funktionelle, og delvist havde
Page 29: cellelinien, potentielt føre til f
Page 32 and 33: se, helt fundamentalt i den eksiste
Page 34 and 35: eneste lov, der forholder sig til e
Page 38 and 39: tværtimod: Teknikkerne ville, hvis
Page 40 and 41: Baggrunden for disse regler er et
Page 42 and 43: Der er intet forbud mod at skabe et
Page 45 and 46: Kapitel 4 Er der etiske problemer v
Page 47 and 48: ikke indbyrdes udelukkende, man kan
Page 49 and 50: sen af kimærer bedst identificeres
Page 51 and 52: Synspunktet indebærer ikke, at nat
Page 53 and 54: foreslår denne definition: ”Menn
Page 55 and 56: inget de kognitive egenskaber, som
Page 57 and 58: kan man hævde, at forestillingen o
Page 59 and 60: faste inddelinger af verden. Man ka
Page 61 and 62: Mange indvendinger mod Robert og Ba
Page 63: omfattende ændringer af menneskeli
Page 66 and 67: 1. Når de væsner der skabes i omf
Page 68: denne type forsøgsbedømmelser. De
Page 72 and 73: Disse aspekter er dog ikke i fokus
Page 74 and 75: 2.1. Forbud mod forskning og forsø
Page 76 and 77: 4) Forsøg, der har til formål at
Page 78 and 79: gørelse, er der ingen filosofisk e
Page 80 and 81: egrebet ”befrugtet æg” i § 25
Page 82 and 83: At tillade terapeutisk kloning i da
Page 84 and 85: gisk materiale fra en biobank, ikke
Page 86 and 87:
loven og dyreværnsloven beskytter
Page 88 and 89:
Formålene med de forsøg, dette bi
Page 90 and 91:
antages, at uanset om grundforsknin
Page 92 and 93:
hybriden betragtes som bestående a
Page 94 and 95:
patientens organisme ikke afstøder
Page 96 and 97:
Ligger formålet med forsøget inde
Page 98 and 99:
§ 28. Følgende forsøg må ikke f
Page 100 and 101:
3.5. Hybrider eller kimærer - forp
Page 102 and 103:
3.5.3. Konklusion Det er forbudt ve
Page 104:
give tilladelse, før forsøget må
Page 108 and 109:
nerveceller, etablerer forbindelser
Page 110 and 111:
ler) fra hud. Nogle af koæg-mennes
Page 112 and 113:
eret i mange regioner i hjernen (bl
Page 114 and 115:
Almeida-Porada et al. (2001) beskri
Page 116 and 117:
Groth et al. (1994) beskriver trans
Page 118 and 119:
eksempler på udvikling af modne, b
Page 120 and 121:
I en anden rottemodel for Parkinson
Page 122 and 123:
Dyr-dyr-kimærer Der er flere publi
Page 125 and 126:
Bilag 3. Artsgrænser og den kognit
Page 127 and 128:
Ifølge Aristoteles fatter vi intui
Page 129 and 130:
genernes funktion. Genetisk set kan
Page 131 and 132:
Da evolution endvidere er en fremad
Page 133 and 134:
Som et eksempel på en helt konkret
Page 135 and 136:
Planten Gilia inconspicua består e
Page 137:
Konkluderende bemærkninger Selvom
Page 140 and 141:
Dekel, B. et al. (2003) Nature Medi
Page 142 and 143:
Indenrigsministeriets udvalg om eti
Page 144 and 145:
Litteratur Indenrigsministeriets ud
Page 146 and 147:
Robert, J.S. og F. Baylis. 2003. Cr
Page 148 and 149:
Lennox, J. juli 2006. Aristotle’s
Page 151 and 152:
Summary in English The Ethics of Hu
Page 153 and 154:
hybrids has, however, generated a n
Page 155 and 156:
• Research in which germline-prod
Page 157 and 158:
• Could impact on a human brain i
Page 159:
Medlemmer af Det Etiske Råd 2007 O
show all

Mand eller mus? Redegørelse om etiske aspekter ved ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?