Når en medarbejder melder sig syg - Arbejdsmarkedsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

EKSEMPEL Har en medarbejder mange korte fraværsperioder, kan det være en idé at tage en samtale eller kræve en mulighedserklæring. På den måde kommer man tidligt i dialog om fravær og årsager til fravær. En tidlig dialog kan måske forebygge generel mistrivsel og fravær, der kan ende i et længerevarende sygefravær. Mulighedserklæring eller friattest? Arbejdsgiveren kan fortsat kræve lægelig dokumentation for, at en medarbejders fravær skyldes sygdom. I de tilfælde vil lægen anvende en såkaldt friattest, der udarbejdes på lægens papir. En mulighedserklæring kan eksempelvis benyttes i følgende situationer: – Længerevarende sygefravær pga. stress – Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægeapparatet – Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation – Fravær i forbindelse med graviditet – Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring – Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer – Hyppigt sygefravær med uklar årsag Der kan være god økonomi i at holde på en sygemeldt. Økonomien afhænger af den konkrete situation: Om der er ret til løn under sygdom; om der bruges vikarer; de gældende aftaler og overenskomster, osv. Et eksempel kan illustrere, hvordan regnestykket for arbejdsgivere kan se ud: Set over tre måneder er lønudgiften til en privatansat kontorassistent omkring 75.000 kr. Bliver medarbejderen delvist sygemeldt i hele perio- den, er den samlede udgift naturligvis højere, nemlig godt 100.000 kr. I medarbejderens fravær skal der nemlig ansættes en vikar. Men er der tale om en fuld sygemelding, er udgiften omkring 130.000 kr. Udgiften er større, fordi der skal købes flere vikartimer. En friattest til dokumentation af sygdom for lovligt forfald kan eksempelvis benyttes i følgende situationer: – Sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver – Sygemelding i opsigelsesperiode – Sygemelding i ferie – Afskedigelsessituation – Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring Der kan være gråzoner, hvor det er uklart, hvilken form for lægeerklæ- ring der vil være mest anvendelig. For yderligere vejledning henvises til eksempler på, hvornår hhv. en mulighedserklæring og en friattest vil kunne anvendes. Eksemplerne findes på www.ams.dk. Lægerne udarbejder som udgangspunkt den type lægeerklæring, den enkelte arbejdsgiver anmoder om. Hvis en læge anmodes om en friattest i en situation, hvor lægen vurderer, at en mulighedserklæring i højere grad vil være formålstjenlig, vil lægen sammen med den udfyldte friattest vedlægge et eksemplar af mulighedserklæringen med opfor- dring til, at arbejdsgiver fremover benytter en sådan ved lignende situationer. Nettolønudgift Heraf bruttolønudgift Fratrukket sygedagpengerefusion Udgifter til vikar og ny medarbejder Heraf udgifter til vikar Heraf udgifter til rekruttering og løn til ny medarbejder Arbejdsgiverens udgifter i alt Rent økonomisk er det mindst fordelagtige at fyre medarbejderen og Note: Udgifterne til rekruttering er sat til 10 procent af årslønnen baseret på erfaringer fra ansætte en ny. I dette tilfælde er der nemlig også udgifter til rekruttering, rekrutteringsfirmaer. Ud over udgifterne i skemaet skal der i praksis tages højde for udgifter til oplæring – både af vikarer og af ny medarbejder. Det er forudsat, at en sygemeldt, der 10 og de samlede udgifter er mere end 140.000 kr. afskediges, er sygemeldt i hele opsigelsesperioden. 11 Rask i tre måneder Syg på deltid i tre måneder Syg på fuld tid i tre måneder Fyring og nyansættelse 75.000 56.000 37.000 37.000 75.000 75.000 75.000 75.000 0 19.000 38.000 38.000 0 46.000 93.000 105.000 0 46.000 93.000 0 0 0 0 105.000 75.000 102.000 130.000 142.000
NY MULIGHED: Medarbejderen kan bede om en fastholdelsesplan Petersen er sygemeldt og forventer, at det varer over otte uger SYG Hvis en medarbejder forventer at være syg i mere end otte uger, kan han bede sin arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan. I en sådan plan skal parterne i fællesskab komme med konkrete forslag til, hvordan medarbejderen, på trods af sygdommen, beholder sin tilknytning til arbejdspladsen. Målet med en sådan plan er at give de to parter lejlighed til at afstemme forventninger og skabe tryghed omkring den sygemeldtes fremtid på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at lave planen, men det kan være en god idé, hvis han ønsker at fastholde den ansatte. Planen kan indeholde nogle af de samme elementer, som indgår i mulighedserklæringen. For eksempel forslag om gradvis tilbagevenden til jobbet, hjælpemidler og særlige hensyn. Men fastholdelsesplanen har et bredere indhold end mulighedserklæringen. Den fokuserer ikke alene på, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte kan klare her og nu, men også på, hvordan man kan sikre, at medarbejderen på længere sigt bliver fastholdt på arbejdspladsen. Det kan for eksempel være ved, at medarbejderen får andre arbejdsfunktioner – eller får hjælp via nogle af de tilbud, som kommunens jobcenter stiller til rådighed for den sygemeldte. Petersen beder arbejdsgiveren om en fastholdelsesplan – de mødes og udarbejder planen SYG CHEF Plan Petersen medbringer fastholdelsesplanen til jobcentret SYG Plan Senest otte uger efter første sygedag vil kommunens jobcenter tage kontakt til medarbejderen med henblik på at få en samtale. Indholdet i fastholdelsesplanen skal så vidt muligt indgå i kommunens arbejde, så medarbejderen skal tage planen med til samtalen i jobcenteret. Der er ikke regler for, hvordan en fastholdelsesplan skal se ud. Det kan aftales konkret mellem arbejdsgiver og den sygemeldte. Men der er inspiration at hente på ams.dk, hvor der findes et forslag til en skabelon, man kan tage udgangspunkt i. Der er også en vejledning til, hvordan man kan udfylde den. Uændrede regler for opsigelse Formålet med de nye regler er at gøre det lettere for den sygemeldte at vende hurtigt tilbage til arbejdspladsen. Formålet er ikke at binde en arbejdsgiver juridisk til at holde på syge medarbejdere i enhver situation. En aftale i en mulighedserklæring eller i en fastholdelsesplan betyder ikke, at arbejdsgiveren er dårligere stillet end ellers, hvis han ender med at afskedige en syg medarbejder. Reglerne vedrørende afskedigelse af en sygemeldt medarbejder er de samme som hidtil. Det er derfor uden risiko for en arbejdsgiver at indgå en aftale med en sygemeldt. Mange mennesker er i dag godt forsikrede i tilfælde af sygdom. Det kan være igennem en pensionsordning eller en sundhedsforsikring. Det kan derfor være en god idé at opfordre sin medarbejder til at kontakte forsikringsselskabet så hurtigt som muligt, så det står klart, om der er hjælp at hente. Det kan spare meget ventetid. Er der for eksempel en sundhedsforsikring, kan medarbejderen have ret til hurtig behandling på et privathospital. Det betyder, at han kan komme hurtigere tilbage. Er der tale om et langvarigt sygeforløb, indeholder nogle pensionsordninger mulighed for en midlertidig invalide pension og mulighed for et revalideringsforløb – ting, der kan forebygge, at den sygemeldte helt HUSK FORSIKRINGERNE 12 forlader arbejdsmarkedet. 13
Page 1 and 2: Når en medarbejder melder sig syg
Page 3 and 4: Petersen melder sig syg 4 For denne
Page 5: NY RET: Arbejdsgivere kan bede om e
Page 9: Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kan

Når en medarbejder melder sig syg - Arbejdsmarkedsstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?