Indvendige sidebånd i Odsherred (PDF-format) - Kulturstyrelsen

Indvendige sidebånd
i Odsherred
Temagennemgang 2004
Kulturarvsstyrelsen
Kulturministeriet

Titel
Indvendige sidebånd i Odsherred
Udgivet af
Kulturarvsstyrelsen
Kulturministeriet 2004
Manuskript
Lisbeth Brorsen
Foto
Kulturarvsstyrelsen og
Jan Steen Jacobsen fra Odsherreds og Stenstrup Museer
Redaktion og grafisk tilrettelæggelse
Lisbeth Brorsen
Oplag
300 eksemplarer
Henvendelse vedrørende publikationen
Kulturarvsstyrelsen, Bygninger
Slotsholmsgade 1
1216 København K
Telefon 72 26 51 00
Email: postbyg@kuas.dk
Hjemmeside: www.kuas.dk
2

INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD side 5
SIDEBÅNDSKONSTRUKTIONER OG DERES UDBREDELSE side 7
Ind- og udvendige sidebånd side 10
Omsluttende og dobbelt udvendige sidebånd side 11
BYGNINGER MED INDVENDIGE SIDEBÅND I ODSHERRED
Oversigtskort side 13
Dragsholm Kommune
Harebjerg 11, Bjergene side 14
Næsvangsvej 1, Asnæs side 15
Søndergade 23, ”Ellemosegård”, Vejleby, Hørve side 17
Ærtebjergvej 2 side 19
Nykøbing-Rørvig Kommune
Bygaden 10, Nakke side 19
Løvstræde 7, Rørvig side 20
Nakke Østvej 19, ”Tranebjerggård”, Nakke side 21
Vandværksvej 23, Rørvig side 23
Vestergade 23, Rørvig side 23
Trundholm Kommune
Brændtvej 7, Svinninge/Nr. Asmindrup side 24
Sandskredsvej, Hølkerup side 24
Gammel Nykøbingvej 26, ”Utopia”, Vig side 25
Grønlandsvej 17, Grønlandshuse, Hølkerup side 26
Grønlandsvej 48, Grønlandshuse, Hølkerup side 26
Oddenvej 62, Tengslemark side 27
Oddenvej 64, Tengslemark side 27
Toftebjergvej 1, ”Toftebjergård”, Højby side 28
3

FORORD
Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet denne temagennemgang over bygninger med
indvendige sidebånd i Odsherred for at få en oversigt over, hvad der i dag er bevaret
af denne bindingsværkskonstruktion.
Udgangspunktet for gennemgangen er dels en magisterkonferens om sidebåndskonstruktioner
øst for Storebælt af Grith Lerche fra 1966, dels en oversigt over
bygninger med indvendige sidebåndskonstruktioner, som etnolog Jan Steen Jacobsen
fra Odsherreds og Stenstrup Museer i 2001/2002 har udarbejdet for Kulturarvsstyrelsen.
Kulturarvsstyrelsens temagennemgange plejer at omfatte bredere emner, men
denne gennemgang er et eksempel på, at styrelsen i enkelte tilfælde også udarbejder
temagennemgange over mere specielle emner.
5

SIDEBÅNDSKONSTRUKTIONER OG DERES UDBRE-
DELSE
Bindingsværkskonstruktioner med sidebånd adskiller sig først og fremmest fra
bindingsværkskonstruktioner med løsholter ved, at sidebåndene er bladet på bindingsværkskonstruktionens
stolper, mens løsholterne er tappet ind i stolperne.
Grith Lerche har i sin magisterkonferens fra 1966 gennemgået bindingsværkskonstruktioner
med sidebånd i bygninger øst for Storebælt og registreret deres udbredelse.
Det drejer sig først og fremmest om ind- og udvendige sidebåndskonstruktioner,
men også om de mindre udbredte omsluttende sidebåndskonstruktioner og
dobbelt udvendige sidebåndskonstruktioner.
Generelt følger udviklingen i bindingsværksteknikken på landet udviklingen i bindingsværksteknikken
i købstæderne, blot med en væsentlig forsinkelse. I købstæderne
var de udvendige sidebånd kendt allerede fra 1300 til 1500-årene, hvor
de blev afløst af bindingsværk med tapkonstruktioner, herunder løsholter. Denne
bindingsværkskonstruktion var i byerne fuldt udviklet i perioden 1570-1650.
Fra midten af 1800-tallet blev bindingsværkskonstruktioner i alle områder efterhånden
afløst af grundmurede bygninger.
I Odsherred var der i 1900-tallet bevaret en del bindingsværkskonstruktioner med
indvendige sidebånd.
Bindingsværk med indvendige sidebånd Bindingsværk med løsholte. 1
De indvendige sidebåndskonstruktioner er de ældste. De afløstes i løbet af 1700tallet
på landet af bindingsværkskonstruktioner med udvendige sidebånd, undtagen
i Odsherred og på Sejerø, hvor man helt op til slutningen af 1800-tallet fortsat
1 Fra Grith Lerches Bøndergårde i Danmark 1789-90.
6

anvendte bindingsværk med indvendige sidebånd. I den øvrige nordlige del af
Sjælland blev de udvendige sidebånd anvendt frem til sidste halvdel af 1800-tallet,
mens man i den sydlige halvdel af Sjælland gik over til bindingsværkskonstruktioner
med løsholter. Men både i Odsherred og det øvrige Nordsjælland blev der
sideløbende opført bygninger med den nyere og mere stabile bindingsværkskonstruktion
med løsholter, når det drejede sig om det mere officielle byggeri, som
skoler samt bygninger under kirkerne og herregårdene.
Som dokumentation for denne udvikling har Grith Lerche registreret ca. 20 spredte
eksempler på indvendige sidebånd udenfor Odsherred og Sejerø. I alle eksemplerne
var de indvendige sidebånd bevaret på de ældste bygninger og bygningsdele,
hvad der viser, at indvendige sidebånd tidligere har haft en langt større udbredelse,
men så er afløst af andre bindingsværkskonstruktioner.
Odsherred var i førhistorisk tid og middelalderen et strategisk vigtigt område,
”bl.a. blev en af Sven Estridsens sønner, Harald Hejn kåret til konge på Isøre ting – rimeligvis,
fordi det var et bekvemt sted for ledingsflåden, der kunne ligge i læ ved øret, mens dens våbenføre
mandskab gik i land og foretog kongehyldingen.” 2 Dengang spillede søtrafikken en dominerende
rolle i forhold til landtrafikken.
Efter reformationen (1536) overtog kongen (Chr. III) det meste af Odsherred,
som var kirkegods, og opkøbte senere de to resterende større gårde (Ellingegaard
og Annebjerggaard).
Men allerede fra 1500- og begyndelsen af 1600-tallet faldt områdets betydning.
Det var vanskeligt tilgængeligt fra landsiden, da det kun var forbundet med det
øvrige Sjælland ved en smal tange mod sydvest, netop hvor Roskildebispen i middelalderen
byggede Dragsholm, og jordene var ikke særlig frugtbare. Under Svenskerkrigene
i 1600-tallet og de store epidemier i årene 1652-57 blev området - ligesom
det øvrige land - udmarvet, og der opstod adskillige ødegårde. I de nordvestlige
egne af Sjælland (Kalundborg, Dragsholm og Sæbygaards amter) var antallet
af ødegårde meget stort i 1664, og området ”udmærker” sig ved, at antallet af
ødegårde her formindskes langsommere end i andre områder, således at disse tre
amter i 1680’erne har den største andel af ødegårde i hele landet.
Odsherred og Sejerø var således blevet et isoleret og tilbagestående område, hvor
man bevarede og videreførte anvendelsen af indvendige sidebånd i landbrugets
bindingsværkskonstruktioner.
I det sydlige grænseområde for de registrerede indvendige sidebåndskonstruktioner,
dvs. i Føllenslev og Særslev sogne i Skippinge herred samt Vallekilde og Hørve
i Odsherred, er der registreret indvendige sidebånd side om side med udvendige
sidebånd. De bevarede bygninger med udvendige sidebånd her er alle ret sene –
2 GL side 87-89
7

efter 1800, hovedsagelig opført af spinkelt fyrretømmer og med kæmmede bjælker.
(GL s. 47)
Udvendige sidebånd er registreret i det nordøstlige Sjælland samt i et bredt bælte
over Sjælland samt på Reersø.
Grith Lerches sammenfattende kort med angivelse af registrerede ind- og udvendige sidebåndskonstruktioner
8

Indvendige sidebånd
A: syld af marksten under stolper
B: stolpe
C: det indvendige sidebånd
D: loftsbjælke, som er glammet på
stolpen
E: skråbånd
F: rem
G: tagspær. Spærfoden ender i en
klo.
H: skalk
Skråbånd mellem stolpen og loftsbjælken
var almindelige for både ind-
og udvendige sidebåndskonstruktioner,
mens bladede samlinger mellem
stolpe og rem er karakteristisk
for indvendige sidebåndskonstruktioner.
Bindingsværkskonstruktion med indvendigt sidebånd på Toftebjerggård. Opmåling af Grith Lerche.
Det indvendige sidebånd er bladet på stolpens inderside. Udefra ses ingen tværforbindelse
mellem bindingsværksvæggens stolper, og indefra er sidebåndene ofte
dækket af ler.
Væggen mellem stolperne i de indvendige sidebåndskonstruktioner er udfyldt med
ler, klinet til nogle lange stave, som rakte fra syld til rem. Stavene er bundet til
sidebåndene, men der er intet fletværk mellem dem til at fastholde leret. Klinevæggene
er derfor ret massive, og de buler ofte ud mellem stolperne, hvilket giver
væggene en helt anden karakter end i andre egne af Sjælland. 3
Udvendige sidebånd
I bindingsværkskonstruktioner med udvendige sidebånd er sidebåndet bladet på
stolpens yderside. Det betyder at sidebåndene er synlige udefra og ikke skjules bag
tykke lerlag, og det giver væggene lighed med en løsholtkonstruktion. Dertil
kommer, at de udvendige sidebånd gennemgående er bredere end de indvendige.
De af Grith Lerche undersøgte bygninger med udvendige sidebånd viste større
variation end bygningerne med indvendige sidebånd. Således kunne forbindelsen
mellem stolpe og bjælke være udført som glammet bjælke, gennemstukket bjælke
eller kæmmet bjælke. De gennemstukne bjælker var meget udbredt i det sydlige
område for udvendige sidebånd. Kæmmede bjælker tydede på, at bygningen var
3 Bjarne Stoklund s. 33-34 i Bondegård og Byggeskik før 1850
9

opført sent, eller at det var et gammelt hus, der havde fået løftet bjælkerne for at
øge loftshøjden.
Omsluttende sidebånd
Omsluttende sidebånd er af Grith Lerche anvendt som betegnelse for sidebåndskonstruktioner
med både ind- og udvendige sidebånd placeret i samme højde på
stolpen.
Sidebåndene har i sådanne konstruktioner ikke samme længde, enten er der anvendt
korte indvendige sidebånd og lange udvendige sidebånd eller omvendt.
Lerkliningen i forbindelse med omsluttende sidebånd er aldrig tykkere end stolpens
bredde, og væggene buler altså ikke ud som ved indvendige sidebånd.
Grith Lerche konkluderer, at omliggende sidebånd er en bevidst kombination af
konstruktioner med henholdsvis ind- og udvendige sidebånd, og at konstruktionen
derfor er yngre end de to andre. De bevarede eksempler viser, at denne konstruktionsform
er opstået ved nordkysten af Nordsjælland med Halnæs ”og i et
bredt bælte ned langs østsiden af Roskilde fjord. Tidspunktet må være den anden fjerdedel af
1700-årene, og konstruktionen findes fuldt udviklet i Fogedgården fra 1760’erne.” (GL s. 36)
Denne gård brændte i 1958.
Dobbelte udvendige sidebånd
Dobbelte udvendige sidebånd er af Grith Lerche anvendt som betegnelse for to
parallelt løbende udvendige sidebånd bladet på de samme stolper, det ene over det
andet.
Gård i Dragør med dobbelte udvendige sidebånd i portlængen.
10

De dobbelte udvendige sidebånd havde gammel hævd på Amager, hvor der var
registreret ni gårde med dobbelte udvendige sidebånd på høje udhuslænger. På
gårdene var der i øvrigt også grundmurede længer, længer med indvendige sidebånd
eller i sjældnere tilfælde længer med udvendige sidebånd.
Dobbelte udvendige sidebånd er ikke en konstruktion, som amagerbønderne har
taget med fra Holland, for den kendes ikke fra øen Marken, hvor de fleste bønder
kom fra.
Anvendt litteratur
Jessen, Curt von m.fl.: ”Landhuset. Byggeskik og egnspræg”, 1975
Lerche, Grith: Magisterkonferens 1966
Lerche, Grith: ”Bøndergårde i Danmark 1789-90”, 1987
Petersen, Henrik: ”Ødegaarde i 1680’erne” i Historisk Tidsskrift, ottende række, 1912-13
Stoklund, Bjarne: ”Landbygninger indtil 1870” i Danmarks Bygningskunst, 1963. Red. af
Hakon Lund og Knud Millech
Stoklund, Bjarne: ”Bondegården i nyere tid” i Turistårbogen 1965: Den danske bondegård
Stoklund, Bjarne: ”Bondegård og Byggeskik før 1850”, København 1980
Steensberg, Axel: ”Den danske bondegård” 1974
11

BYGNINGER MED INDVENDIGE SIDEBÅND I ODS-
HERRED
Oversigtskort
12

Harebjerg 11, Bjergene, Dragsholm Kommune
Længehus med senere tilbygninger. De ældste dele af huset, der menes at være fra
1780’erne, indeholder (rester af) indvendige sidebånd. Bygningen er gennemgribende
moderniseret, således er der mod haven tilføjet to bygninger til det oprindeligt
enlængede husmandssted.
13

Næsvangsvej 1, Asnæs, Dragsholm Kommune
Stuehuset mod haven
Stuehuset mod gården
14

Ejendommen består af en firelænget gård med indvendige sidebånd i stuehuset
(ca. 1840) og i to af staldlængerne. Den tredje staldlænge er grundmuret (1922).
Det oprindelige stråtag på stuehuset er omkring 1848-50 erstattet af det nuværende
skifertag mod haven og bølgeeternit mod gården. Den ene skorstenspibe er ny.
Stuehuset har mod haven på et tidspunkt fået tilføjet en havestue af træ. De øvrige
længer er beklædt med bølgeeternit eller pandeplader.
Ejendommen er besigtiget af Kulturarvsstyrelsen i august 2002. De tre længer
med indvendige sidebånd er i konstruktion ikke ændret afgørende, men er meget
nedslidte. Stuehuset er endvidere omfattende ændret indvendigt. En gennemgribende
istandsættelse ville indebære omfattende udskiftninger.
15

Søndergade 23, ”Ellemosegård”, Vejleby, Hørve, Dragsholm Kommune
Ældre foto af Ellemosegård, som er den gård, der ligger nederst i billedet
Østlængen har indvendige sidebånd Sydlængens nordside har udvendige sidebånd
Gården blev fredet i 2003. Fredningen omfatter den firelængede gård bestående af
stuehuset (1777 med senere tilføjelser), vestlængen (1777), sydlængen (ca. 1842),
østlængen (1850, ombygget 1918), den pikstensbelagte gårdsplads samt slibestenen
og gråpæretræet på gårdspladsen.
Begrundelsen for fredningen er, jf. Kulturarvsstyrelsens brev af 29. september
2003: ”at Ellemosegård, Søndergade 23 i Hørve er en af de meget få gårde, som indeholder væsentlige
bindingsværksdele med indvendige sidebånd, som tidligere var så karakteristisk for Odsherred
og Sejerø. Gården ligger i denne byggeskiks sydlige udbredelsesområde i overgangen til udbredelsen
af bindingsværk med udvendige sidebånd, hvorfor anvendelsen af udvendigt bindingsværk
i sydlængens sydside ikke er så overraskende endda.
16

Ellemosegård er således et bemærkelsesværdigt eksempel på en mindre gård, som, selvom den er
præget af ændringer, stadig har bevaret mange egnskarakteristiske træk, især de indvendige sidebånd
i dele af alle længer og de udvendige sidebånd i sydlængens sydside. Dertil kommer, at gården
på gammel sjællandsk vis ”vender ryggen” til omverdenen omkring et veldefineret gårdrum
med en pikstensbelagt gårdsplads og med mange bevarede lerklinede tavl i væggene. Videre lægges
der vægt på, at der er bevaret mange kopbånd mellem bjælker og bindingsværksstolper og bræddebeklædte
gavle. Endelig er bjælkelaget i gårdens ældste dele bevaret på dets oprindelige plads.”
Stuehuset fra gårdsiden
Stuehuset fra havesiden Loftsbjælke med skråbånd i
stuehus
17

Ærtebjergvej 2, Dragsholm Kommune
Ejendommen er en trelænget gård med et stuehus med bindingsværk og indvendige
sidebånd. I gavlen angives bygningens alder til 1682. I staldlængerne er felterne
mellem de lodrette stolper udfyldt med brændte sten. Gården var i 2001 under
istandsættelse med nye døre og vinduer.
Bygaden 10, Nakke, Nykøbing-Rørvig Kommune
Bygningen ligger i Nakke by, har indvendige sidebånd i facaden mod gaden, men i
væggen mod haven er de klinede vægge sat om med nyere materialer for år tilbage.
Der er isat nyere vinduer, en nyere skorstenspibe og nyere, store vinduer i gavltrekanterne.
1. salen er under istandsættelse.
18

Løvstræde 7, Rørvig, Nykøbing-Rørvig Kommune
Ejendommen, der ligger i Rørvig by, har spor af indvendige sidebånd i havesiden,
hvor lerkliningen formentlig er erstattet af brændte sten. Gårdsiden er tilsyneladende
helt omsat i grundmur.
Bygningen er for området omkring Højby forholdsvis stor med ca. 10 fag og har
formentlig fungeret som ramme for fiskere, søfart og lodsvirksomhed i 1800årene.
Der er opsat nyere kviste.
19

Nakke Østvej 19, ”Tranebjerggård”, Nykøbing-Rørvig Kommune
Firelænget gård (1780 med senere , der formentlig har bevaret indvendige sidebånd
i avlslængernes gårdsider, i de to portrum og i del af nordlængens yderside.
Næsten hele stuehuset og det meste af avlslængernes ydersider er formentlig omkring
1865 omsat i grundmur. I øvrigt er især stuehuset og dele af avlslængerne
ombygget omkring 1865, 1975 og 2003.
20

Vandværksvej 23, Rørvig, Nykøbing-Rørvig Kommune
Tolænget ejendom med rester af indvendige sidebånd i stuehusets vægge. Stråtækt
tag, rødkalkede vægge med sorte stolper og blåmalede vinduer og vindskeder.
Vestergade 23, Rørvig, Nykøbing-Rørvig Kommune
Bygningen fremtræder ikke umiddelbart som en sidebåndskonstruktion, da også
stolperne er dækket af puds. Bygningen er på 7 fag og trænger til vedligeholdelse,
men der skulle være bevaret flere gode bygningsmæssige detaljer.
22

Brændtvej 7, Svinninge/Nr. Asmindrup, Trundholm Kommune
Bygningen er på 7 fag med en tilbygget garage. Den fremtræder ikke umiddelbart
som en sidebåndskonstruktion, da også stolperne er dækket af puds. Den har stråtag,
er kalket hvid, har grønmalede vinduer og en nyere skorsten. Bygningen trænger
til vedligeholdelse.
Sandskredsvej, Hølkerup, Trundholm Kommune
Fire fag af bygningen står med bindingsværk uden hverken sidebånd eller løsholter.
23

Gammel Nykøbingvej 26, ”Utopia”, Vig, Trundholm Kommune
Bygningen har seks fag og bindingsværk med indvendige sidebånd. Taget er tækket
med rør, væggene kalket røde og vinduer og døre malet blå. Vinduerne er ældre,
men døren er nyere.
24

Grønlandsvej 17, Grønlandshuse, Hølkerup, Trundholm Kommune
Bygningen er et længehus med stråtag. Den er ombygget gennem de senere år og
har i følge ejeren tidligere haft indvendige sidebånd. Lerkliningerne er udskiftet
med gasbeton.
Grønlandsvej 48, Grønlandshuse, Hølkerup, Trundholm Kommune
Bygningen er - som det overfor liggende Grønlandsvej 17 - et længehus, hvor taget
er tækket med strå og her forsynet med ovenlysvinduer. Facaden mod nord
har bevaret de lodretstående stolper og smårudede vinduer. De øvrige facader og
gavle er mere eller mindre omsat i grundmur.
25

Oddenvej 62, Tengslemark, Trundholm Kommune
Vinkelbygget husmandssted med nogle bevarede sidebåndskonstruktioner. En del
af facadernes lerklining er udskiftet med beton, brændte sten eller andet. Flere nyere
døre og vinduer.
Oddenvej 64, Tengslemark, Trundholm Kommune
Husmandssted, som ligger overfor Oddenvej 62, og ligesom dette har indvendige
sidebånd. Bygningerne er tækket med strå og har mod vejen en halmklædt gavl.
Ejeren har tidligere - meget bestemt - tilkendegivet, at han ikke er interesseret i
nogen form for opmærksomhed i forhold til bygningen.
26

Toftebjergvej 1, ”Toftebjerggård”, Højby, Trundholm Kommune
Ejendommen er en firelænget gård med et fritliggende stuehus (1794), tre sammenbyggede
driftslænger (1794, 1874 og 1887) samt en fritliggende svinestald
(beg. 1900) vest for vestlængen. Der er bevaret indvendige sidebånd i gårdens østlige
(1794) og nordlige (1874) længer. Gården er målt op af Grith Lerche i 1964.
Skov- og Naturstyrelsen (nu Kulturarvsstyrelsen) besluttede med brev af 4. januar
1999 at ophæve den i 1990 gennemførte fredning med den begrundelse: ”at Skov-
og Naturstyrelsen ved en nyvurdering finder, at gården ikke i tilstrækkeligt omfang har de arkitektoniske
eller kulturhistoriske værdier, der kan begrunde opretholdelsen af en fredning. Således
finder Skov- og Naturstyrelsen ikke, at de bevarede dele af en sidebåndskonstruktion er tilstrækkeligt
til at opretholde en fredning af gården, når der i øvrigt tages hensyn til de gennemførte
ændringer af bygningsanlægget og bygningernes dårlige vedligeholdelsestilstand.”
Samtidig oplyste Skov- og Naturstyrelsen, ”at styrelsen ved sin stillingtagen til om Toftebjerggård
har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, som kan begrunde en fredning, foretager
en samlet vurdering af gården, og at styrelsen i den aktuelle sag ikke finder at tilstedeværelsen
af de særlige sidebåndskonstruktioner i to af længerne er tilstrækkeligt til at opretholde
fredningen af Toftebjerggård. Dertil kommer, at der findes sidebåndskonstruktioner i andre af
egnens bygninger.
Styrelsen er i den forbindelse interesseret i sammen med Odsherred Museum at undersøge, om der
er andre gårde på egnen, som i tilstrækkeligt omfang har de arkitektoniske og kulturhistoriske
værdier, der kan begrunde en fredning og hermed sikre en sidebåndskonstruktion for eftertiden.
Hvis dette ikke er tilfældet, bør det overvejes at sikre et eksempel på denne konstruktion i museumssammenhæng.”
27