20/05-2008 Laserdisken til Vestre Landsret, processkrift om sagens ...

More documents

Recommendations

Info

LASERDISKEN Anbringender til støtte for påstanden: Artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention Sagen vedrører en strid mellem sagsøger og sagsøgte om, hvorvidt sagsøger skal indhente tilladelser for lovligt at kunne udbyde de nævnte ca. 71.400 film hidrørende fra verden udenfor EØS-området, og hvortil der ikke findes tilsvarende udgaver i Danmark. Sagsøgte mener, at det er sagsøgers pligt at indhente positiv tilladelse til salg af samtlige film, før de udbydes til salg. Der er således tale om en strid om sagsøgers borgerlige forpligtelser. Ifølge artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention “har enhver ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse” (citat). Sagsøger forstår afvisningspåstanden sådan, at sagsøgte anfægter sagsøgers ret til at få striden om sine forpligtelser afgjort af en domstol. Det er ikke sagsøgers opfattelse, at det er nødvendigt at udskille spørgsmålet om, hvorvidt artikel 6 i Den Europæiske Menneskeretskonvention skal respekteres af de danske domstole. Det skal de danske domstole ex. officio gøre i kraft af Danmarks tilslutning til konventionen, og den efterlader ikke nogen tvivl. Retssikkerhedsprincippet og artikel 10 i EF-traktaten Den omtvistede lovgivning skyldes implementering af fællesskabslovgivning. I relation hertil fremgår det af EF-domstolens dom i sag C-158/06 af den 21. juni 2007 (bilag 25): “Det kræves i medfør af retssikkerhedsprincippet, at fællesskabslovgivningen giver de berørte mulighed for at få et nøjagtigt kendskab til omfanget af de forpligtelser, der herved pålægges dem. Borgerne skal nemlig ikke være i tvivl om deres rettigheder og pligter og skal kunne handle derefter.” Sagsøger forstår afvisningspåstanden sådan, at sagsøgte anfægter sagsøgers ret til at få et nøjagtigt kendskeb til omfanget af de forpligtelser, der følger af den fællesskabslovgivning, der er implementeret i ophavsretslovens § 19, stk. 1. Det er ikke sagsøgers opfattelse, at det er nødvendigt at udskille spørgsmålet om, hvorvidt retssikkerhedsprincippet har virkning i Danmark. Tværtimod følger det af artikel 10 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at det er medlemsstatens ansvar at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaten. Sagsøgtes misforståelse: Sagen har været prøvet før! “Denne sag handler om, hvornår eneretten til at råde over et værkseksemplar konsumeres”. Sådan indledte sagsøgte sine anbringender i svarskriftet, og på grundlag af den misforståelse redegjorde sagsøgte i svarskriftet for, at sagen er identisk med sag nr. B-506-03, Laserdisken ApS mod Kulturministeriet. Sagsøgte gjorde gældende, at sagens spørgsmål allerede er prøvet ved domstolene. Men sagsøgte har uret, og det er Retten i Aalborg fuldstændig enig i. Den har korrekt skrevet i kendelsen: “Den sag, sagsøgeren har anlagt, vedrører spørgsmål om fortolkningen af ophavsretslovens § 19, navnlig i forhold til bestemmelsen i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (2001/29). Da sagen således vedrører lovfortolkning og herunder fortolkning af EU-lovgivning i forhold til national ret, finder retten, at sagen er af principiel karakter, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1.” - 2 -
LASERDISKEN Det anbringende, sagsøger anførte til støtte for afvisningspåstanden i svarskriftet, er allerede afvist. Der er ingen grund til atter at forklare sagsøgte forskellen på gyldighed og fortolkning. Efter EF-domstolens behandling af sagen om infosoc-direktivets gyldighed, er der ikke uenighed mellem parterne om, hvornår eneretten konsummeres. Uenigheden handler om, hvad det betyder. Sagen er en konsekvens af, at sagsøgte har afvist samme fortolkning, som både lå til grund for Folketingets vedtagelse af loven og for EF-domstolens dom i sag C-479/04. Det er sagsøgtes fortolkning af loven, der er temaet i nærværende sag. Sagsøgtes udflugt: Responsum af abstrakt og teoretisk karakter! Sagsøger bestrider, at det nu skal være vanskeligere at foretage specialimport, end der var stillet i udsigt under lovforslagets behandling. Dengang blev det slået fast, at specialimport ikke ville blive berørt af loven, fordi der ikke var grundlag for at forbyde det. I dag mener sagsøgte ikke længere, at regional konsumption medfører en særlig ret til at forbyde parallelimport, selvom advokat Johan Schlüter dengang havde den opfattelse, og selvom generaladvokaten og Kommissionen under sagens behandling ved EF-domstolen lagde den opfattelse til grund for deres forslag til afgørelse hhv. skriftlige indlæg, og selvom det svarer nøjagtigt til det angivne formål med loven. I dag mener sagsøgte helt umotiveret, at regional konsumption pålægger forhandlere at indhente tilladelse, og det er noget ganske andet. Sagsøger er ikke ophavsmand til nogen af de to fortolkninger, men hans forpligtelser i relation til et lovligt salg af de 71.400 titler, der udbydes på sagsøgers hjemmeside, afhænger af den valgte fortolkning. Det har en konkret og mærkbar betydning for sagsøger, om han kan fortsætte sin specialimport uden at skulle indhente tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Sagsøgtes hovedanbringende: Sagsøger mangler retlig interesse. Sagsøger var inviteret til ekspertmødet i Kulturudvalget den 13. november 2002, og sagsøgers virksomhed Laserdisken blev som den eneste af samtlige virksomheder i Danmark omtalt af Kulturministeren i forbindelse med afslutningen på 3. behandlingen af lovforslaget den 13. december 2002. Kulturministeren afsluttede debatten med ordene (bilag 10): “Det er en lille banal sag, som vil få relativt små konsekvenser for den ene virksomhed i Aalborg, som parallelimporterer dvd-film - Laserdisken, som firmaet hedder.” På grund af kulturministeriets nye fortolkning rammes ikke alene parallelimport, men også specialimport, og det får konsekvenser for sagsøgers virksomhed. Det er ikke troværdigt, når sagsøgte i dag påstår, at sagsøger ikke har en retlig interesse i lovens fortolkning. Hvor er forskellen på retlig interesse i nærværende sag og sag nr. B-506-03? Sagsøgte anfører korrekt på svarskriftets side 5, at der reelt er tale om samme sagsøger i denne sag som i sag nr. B-506-03: Laserdisken ApS mod Kulturministeriet. Sagsøger er helt enig i den betragtning, men netop derfor er det vanskeligt at følge et argument om, at sagsøger, der havde den fornødne retlige interesse i nævnte sag, ikke skulle have det i nærværende sag. Begge sager skyldes ønsket om at efterprøve et forbud i forhold til EF-traktatens konkurrenceregler. Sagsøger var dengang ikke bekendt med EF-domstolens skelnen mellem en enerets eksistens og dens udøvelse (bilag 30). Det er nu klart, at det er den konkrete udøvelse af eneretten til at forbyde parallelimport, der efter omstændighederne kan begrænses af konkurrencereglerne. Det ændrer ikke på, at sagsøger har nøjagtigt samme interesse i at efterprøve sagsøgtes fortolkning, der netop gør det umuligt at efterprøve udøvelsen af eneretten - i form af et forbud - i forhold til konkurrencereglerne. - 3 -
Page 1: Vestre Landsret, sag nr. V.L. B-044
Page 5: Sagsøgte forsøger reelt at omgå

20/05-2008 Laserdisken til Vestre Landsret, processkrift om sagens ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?