Rapporten - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

kurvetilpasninger blev anvendt til bestemmelse af Q(optim-Dm) og Q(optim- Vm). Fastlæggelse af Q(optim-Dm), Q(optim-Vm) og Q( optim-fælles) Ud fra vandløbenes målsætningstype er der som beskrevet i afsnit 3 fastsat særskilte krav til henholdsvis optimal Dm og Vm. De aktuelle lokaliteter har alle målsætningstyper svarende til enten B1, B2 eller B3 målsætninger. De enkelte lokaliteters målsætningstyper og krav fremgår af samleskemaet i bilag 2. Ud fra kravene til Dm og Vm er det muligt ud fra de fundne sammenhænge for de enkelte stationer at bestemme henholdsvis Q(optim-Dm) og Q(optim-Vm). Værdierne vil kunne aflæses af de enkelte kurver (bilag 4). I undersøgelsen er det sikret, at der på hver lokalitet indgår vingemålinger med middelhastigheder og middeldybder, der er lavere end de optimale værdier, som målsætningstypen foreskriver. Således er den beregnede Q(optimfælles) baseret på målinger og ikke på ekstrapolation til umålte situationer. Når sammenhængen mellem såvel Q og Dm som Q og Vm er fundet, kan Q(optim-fælles) som tidligere nævnt beregnes som [(Qoptim-Vm) * Q(optim- Dm)] 0.5 Økologisk acceptabel minimumvandføring, Juni 2008 24/37
9 Undersøgelsens resultater Resultaterne af beregningerne er sammenstillet i bilag 2 for så vidt angår de karakteristiske værdier, der er fundet på de enkelte stationer, der er fundet egnede til at indgå i den videre undersøgelse (se nedenfor). Stationernes egnethed Det fremgår af bilag 2, at der er en meget dårlig statistisk sammenhæng mellem Q og Dm samt Q og Vm på station 52.07 (Græse Å), 56.15 (Tude Å) og 60.05 (Vivede Mølleå), hvilket er udtrykt ved lave korrelationskoefficienter (R 2 - værdier). Det kan der være flere årsager til, hvoraf en væsentlig grund er den årlige variation i grødemængden og dermed variation i vandløbets vandføringsevne. Således kan der optræde mange forskellige middeldybder eller middelhastigheder til samme vandføring, hvilket gør fastsættelsen af den optimale vandføring (Q (optim-fælles) meget usikker. Det er derfor valgt konsekvent at udelade disse stationer i den videre analyse. Station 51.06 (Svinninge Å) er den eneste B3-målsatte lokalitet blandt stationerne. Værdien for Q (optim-fælles) er baseret på en Q(optim-Dm) på 379 l/s og en (Q(optim-Vm) på kun 60 l/s. Det virker ikke realistisk, at der skal være så stor forskel på de to optimale vandføringer og stationens idealværdier passer da heller ikke ind i det generelle billede. Målsætningskravene til dybde og hastighed hænger ikke sammen med de faktiske hydrologiske forhold, hvilket formentligt skyldes, at vandløbet ikke har en naturlig afstrømning, men er præget at store spildevandsudledninger. Det fremgår da også af bilag 2, at spildevandsudledningen indenfor det topografiske opland til stationen er næsten faktor 3 større end grundvandsindvindingen. På den baggrund er også denne station udeladt i den videre analyse. Bl.a. på grund af et lille oplandsareal er sommervandføringen på stationerne 60.12 (Herredsbæk), 60.13 (Lille Å) og 60.17 (Rødlersbæk) så lav, at de i perioder kan udtørre. I sagens natur er det ikke muligt at beregne forholdstal, hvor der indgår 0-værdier af vandføringen, men også hvor værdien af Q-5% underskridelsesfraktilen er meget lille, påføres der en stor usikkerhed, som afspejles i forholdstal, der kan blive ekstremt store. Eksempelvis fordobles forholdstallet Q(optim-fælles)/Q-5%, hvis Q-5% angives til 1 l/s i stedet for 2 l/s. Af den grund er forholdstal hvor der indgår fraktilvandføringer under 5 l/s udeladt. I den videre analyse er hermed udeladt fire ud af de 19 stationer og yderligere er det valgt at ovennævnte tre ”små-stationer” kun indgår, når deres karakteristiske fraktil-vandføringer er mindst 5 l/s. Undersøgelse af sammenhænge mellem vandføring og oplandskarakteristiske parametre For de tilbageblevne 15 idealstationer er det forsøgt at finde sammenhænge mellem de karakteristiske ”idealværdier” af vandføringen og oplandsspecifikke parametre. Det er undersøgt, om der er sammenhænge eller tendenser, som retfærdiggør grupperinger i forhold til regionplanens målsætningstyper, oplandsareal, grundvandsindvinding, arealanvendelse, nedbørsvariation osv. Resultaterne heraf kan ses i bilag 2, hvor data er sammenholdt og vist i figurform. Økologisk acceptabel minimumvandføring, Juni 2008 25/37
Page 1 and 2: Rekvirent Miljøcenter Roskilde Van
Page 3 and 4: BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Oversigtskor
Page 5 and 6: 1 Sammenfatning Denne rapport er ud
Page 7 and 8: 6. Qmedmin (l/s/km 2 ) = 0,9135 x Q
Page 9 and 10: tion af vandføringsregimet. Derved
Page 11 and 12: 56.02 56.09 56.10 51.06 51.08 56.15
Page 13 and 14: 4 Metodebeskrivelse Formålet med d
Page 15 and 16: Ved brug af de ”ideelle” forhol
Page 17 and 18: 5 Vandløbslokaliteternes repræsen
Page 19 and 20: Hyppighed (%) 100 90 80 70 60 50 40
Page 21 and 22: Figur 5. Sammenhæng mellem Q-25% o
Page 23: land på 58 km 2 , ingen grødepåv
Page 27 and 28: værdier (målt som værdier af Q-9
Page 29 and 30: løbsoplande og mindre i de store.
Page 31 and 32: 10 Konklusioner Verifikationen har
Page 33 and 34: Det vurderes, at fastsættelse af Q
Page 35 and 36: Ved brug af formel 1, og derefter f
Page 37: 12 Referenceliste 1. Målsætning o

Rapporten - Naturstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?