Rapporten - Naturstyrelsen

9 Undersøgelsens resultater
Resultaterne af beregningerne er sammenstillet i bilag 2 for så vidt angår de
karakteristiske værdier, der er fundet på de enkelte stationer, der er fundet
egnede til at indgå i den videre undersøgelse (se nedenfor).
Stationernes egnethed
Det fremgår af bilag 2, at der er en meget dårlig statistisk sammenhæng mellem
Q og Dm samt Q og Vm på station 52.07 (Græse Å), 56.15 (Tude Å) og
60.05 (Vivede Mølleå), hvilket er udtrykt ved lave korrelationskoefficienter (R 2 -
værdier). Det kan der være flere årsager til, hvoraf en væsentlig grund er den
årlige variation i grødemængden og dermed variation i vandløbets vandføringsevne.
Således kan der optræde mange forskellige middeldybder eller
middelhastigheder til samme vandføring, hvilket gør fastsættelsen af den optimale
vandføring (Q (optim-fælles) meget usikker. Det er derfor valgt konsekvent
at udelade disse stationer i den videre analyse.
Station 51.06 (Svinninge Å) er den eneste B3-målsatte lokalitet blandt stationerne.
Værdien for Q (optim-fælles) er baseret på en Q(optim-Dm) på 379 l/s
og en (Q(optim-Vm) på kun 60 l/s. Det virker ikke realistisk, at der skal være
så stor forskel på de to optimale vandføringer og stationens idealværdier passer
da heller ikke ind i det generelle billede. Målsætningskravene til dybde og
hastighed hænger ikke sammen med de faktiske hydrologiske forhold, hvilket
formentligt skyldes, at vandløbet ikke har en naturlig afstrømning, men er
præget at store spildevandsudledninger. Det fremgår da også af bilag 2, at
spildevandsudledningen indenfor det topografiske opland til stationen er næsten
faktor 3 større end grundvandsindvindingen. På den baggrund er også
denne station udeladt i den videre analyse.
Bl.a. på grund af et lille oplandsareal er sommervandføringen på stationerne
60.12 (Herredsbæk), 60.13 (Lille Å) og 60.17 (Rødlersbæk) så lav, at de i perioder
kan udtørre. I sagens natur er det ikke muligt at beregne forholdstal,
hvor der indgår 0-værdier af vandføringen, men også hvor værdien af Q-5%
underskridelsesfraktilen er meget lille, påføres der en stor usikkerhed, som afspejles
i forholdstal, der kan blive ekstremt store. Eksempelvis fordobles forholdstallet
Q(optim-fælles)/Q-5%, hvis Q-5% angives til 1 l/s i stedet for 2 l/s.
Af den grund er forholdstal hvor der indgår fraktilvandføringer under 5 l/s udeladt.
I den videre analyse er hermed udeladt fire ud af de 19 stationer og yderligere
er det valgt at ovennævnte tre ”små-stationer” kun indgår, når deres karakteristiske
fraktil-vandføringer er mindst 5 l/s.
Undersøgelse af sammenhænge mellem vandføring og oplandskarakteristiske
parametre
For de tilbageblevne 15 idealstationer er det forsøgt at finde sammenhænge
mellem de karakteristiske ”idealværdier” af vandføringen og oplandsspecifikke
parametre. Det er undersøgt, om der er sammenhænge eller tendenser, som
retfærdiggør grupperinger i forhold til regionplanens målsætningstyper, oplandsareal,
grundvandsindvinding, arealanvendelse, nedbørsvariation osv. Resultaterne
heraf kan ses i bilag 2, hvor data er sammenholdt og vist i figurform.
Økologisk acceptabel minimumvandføring, Juni 2008 25/37