Rapporten - Naturstyrelsen

løbsoplande og mindre i de store. Baggrunden for denne sammenhæng er
primært, at Q(optim-fælles) som nævnt er relativt større i de små vandløbsoplande,
sekundært at værdierne af de kritiske underskridelsesfraktiler Q-10%
og (især) Q-5% er relativt lavere i de små vandløbsoplande. Årsagen hertil
kan være, at små oplande i en minimumsituation, typisk repræsenterer en
større andel vandløbsstrækninger uden kontakt til grundvandsmagasinet, end
det er gældende for et stort opland.
Det ses dog også af figur 11, 12 og 13, at variationen stationerne imellem af
de enkelte forholdstal er størst i vandløbene med små oplandsarealer, skønsmæssigt
dem under 10 km 2 . De opstillede sammenhænge er formentligt forbundet
med størst usikkerhed i disse vandløb.
Q (optim‐fælles) / Q‐25%
6
5
4
3
2
1
0
y = 11,165x ‐0,4599
R 2 = 0,6227
0 20 40 60 80 100 120 140
Topografisk opland (km2)
Figur 11. Sammenhængen mellem oplandsareal og forholdstallet
Q(optim-fælles)/Q-25%, l/s/km 2 .
Q (optim‐fælles) / Q‐10%
18
15
12
9
6
3
0
y = 40,965x ‐0,6162
R 2 = 0,7246
0 20 40 60 80 100 120 140
Topografisk opland (km2)
Figur 12. Sammenhængen mellem oplandsareal og forholdstallet
Q(optim-fælles)/Q-10%, l/s/km 2 .
Økologisk acceptabel minimumvandføring, Juni 2008 29/37