Høenge i Danmark - Naturstyrelsen

Et parti af skovbrynet er ryddet for skyggetræer og gøres klar til høslæt i marts 2000. Til højre ses samme sted i maj
2005 efter i alt syv slåninger. I baggrunden til højre er der stynet en Ask og en Selje-Pil, her har Liden Steffensurt og
Skov-Hullæbe indfundet sig. Foto: Ole Andersen og Henrik Jørgensen.
tæppe af en helt anden karakter
end den fugtige engs.
Floraen på Nydam
Der skal her forsøges at give en
øjenvidneskildring af, hvad det er
for en flora, som har taget Nydam
i besiddelse som følge af de
stærkt ændrede konkurrencevilkår.
Det er først og fremmest en
flora, som er i konstant forandring;
arter kommer og går, og
især undergår deres indbyrdes
fordeling stadig – efter 9 års høslæt
– tydelige ændringer.
Det følgende handler mest om
den oprindelige, egentlige eng,
som i terrænet er tydeligt markeret
ved en næsten ubrudt randgrøft,
ved at være næsten helt flad
og kun bære få træer og buske.
Årets rytme
Om foråret lyser hvide og gule
pletter af Anemone og Vorterod
overalt på engen, som lidt senere
bliver blå i bunden af mængder
af Korsknap. Så følger bl.a. Eng-
Nellikerod, Eng-Forglemmigej,
Kær-Snerre og ranunkler og op
mod tiden for høslæt Kær-Tidsel
og store mængder Trævlekrone,
som sammen med Eng-Rævehale
og mange andre blomstrende
græsser og starer præger engen
ved midsommer. Leder man lidt,
kan man glæde sig over små, men
28 Høenge i Danmark • URT Temanummer 2005
livskraftige bestande i fremgang
af Hirse-Star, Vild Løg, Tvebo
Baldrian, Skov-Springklap og
Eng-Viol mfl. Og så i 2004 den
første Kødfarvet Gøgeurt, ovenikøbet
fundet af en deltager på
”De Vilde Blomsters Dag”!
Det relativt tidlige høslæt på lørdagen
nærmest 1. juli giver siden
gode muligheder for lave, senereblomstrende
arter som f.eks. Hvid
Snerre, Sump-Snerre og Almindelig
Skjolddrager. En art som
Kål-Tidsel, der ved høslættet mister
næsten hele sin overjordiske
biomasse lige før blomstring, kommer
stærkt igen som blomstrende
i august, men i en helt anderledes
kun 20-30 cm høj udgave.
Trævlekrone får en smuk anden
blomstring i august-september, og
det samme gælder Hvid Kløver
og Gul Fladbælg. De ærteblomstrede,
således også forårets
Gærde-Vikke, er i det hele taget
gået stærkt frem, hvilket utvivlsomt
skyldes, at de får en stor konkurrencemæssig
fordel af røddernes
kvælstofsamlende knoldbakterier,
efterhånden som de gentagne
høslæt udpiner engen for
kvælstof eller måske rettere sagt
bringer engbundens ophobede
kvælstof ned på et mere naturligt
niveau.
Omkring midten af september
tages endnu et slæt, da der sker
kraftig genvækst i juli/august, og
da det ikke er praktisk muligt at
foretage eftergræsning. Derved
fjernes der yderligere næringsstoffer
og sikres god lystilgang til bundens
lave, tætte grønsvær. Randpartierne
slås også to gange, da
der er behov herfor på grund af
den kraftige mineralisering, der
finder sted efter rydning. På de tørreste
dele forventes behovet dog
hurtigt at aftage, mens de mere
fugtige dele fortsat vil forbedres af
et sent efterslæt.
Artsantal
Der er alt i alt gennem årene registreret
119 arter af karplanter
(inkl. 8 arter af træer og buske) på
selve engen. Hertil kommer 50 arter
(inkl. 9 arter af træer og buske),
som kun er registreret i de
ovenfor beskrevne randpartier.
Det giver en total på 169 arter,
heraf 17 træer og buske. Det højeste
antal registrerede arter i et enkelt
år (2004) er på 141.
Som det er karakteristisk for
enge (13), er langt den overvejende
del af arterne to- og især
flerårige; på selve engen 92 % og i
randens mere nyetablerede og
ustabile vegetation 80 %.
Kun 14 af de 169 arter er ifølge
Dansk Feltflora indførte eller indslæbte,
og det drejer sig næsten
kun om arter fundet i randen. Det