Høenge i Danmark - Naturstyrelsen
Høenge i Danmark - Naturstyrelsen
Høenge i Danmark - Naturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Det gamle redskab får nyt liv<br />
Af Sten Moeslund og Henrik Jørgensen<br />
En skarp og korrekt indstillet le kan gøre dansen<br />
på engen til en lige så stor fornøjelse som en dårlig<br />
le kan gøre arbejdet til en sur march på stedet. Her<br />
får du nogle gode råd og nødvendige grundbegreber.<br />
Men først lidt historie: De første<br />
spor vi har i <strong>Danmark</strong> af, at man<br />
har brugt redskaber til at høste<br />
med, er flintesegl fra tragtbægerkulturen,<br />
det vil sige fra bondestenalderens<br />
begyndelse omkring<br />
4.000 år f.v.t. Disse segl har været<br />
skæftet med håndtag af træ, og<br />
redskabet anvendes den dag i dag,<br />
om end flinteskæret er skiftet ud<br />
med et af jern.<br />
Man dyrkede i begyndelsen primitive<br />
hvedesorter som emmer og<br />
noget senere Byg. Udsæden blev<br />
sandsynligvis sået enkeltvis med<br />
en plantestok i asken fra et stykke<br />
fældet eller ringbarket og derefter<br />
afbrændt skov. Den primitive træplov,<br />
arden, kom først til ca. 500<br />
år senere. Man huggede sikkert<br />
også lysninger til husdyrene<br />
(kvæg, tamsvin, får og ged) eller<br />
de kunne græsse på agrene, når<br />
disse efter få år var for udpinte til<br />
korndyrkning. Der blev uden tvivl<br />
suppleret med nedhugne kviste af<br />
træer med næringsrigt løv som<br />
Ask, Elm og Lind (20).<br />
Seglens skær blev først udskiftet<br />
med bronze og siden med jern,<br />
men det korte skaft blev bevaret.<br />
Det skyldtes, at man alligevel<br />
skulle bukke sig ned og gribe fat<br />
om kornstråene for ikke at spilde<br />
de dyrebare kerner. Man kan forestille<br />
sig, at der var mange som<br />
gik rundt med ondt i ryggen efter<br />
brug af seglen. Først da man i<br />
jernalderen fra omkring 500 år<br />
f.v.t. begyndte at høste hø til vin-<br />
36 <strong>Høenge</strong> i <strong>Danmark</strong> • URT Temanummer 2005<br />
terfoder, blev det lange leskaft udviklet.<br />
Af mangel på fund ved vi<br />
reelt intet om skaftets længde,<br />
men da lebladene bliver længere<br />
op gennem jernalderen, er det<br />
nærliggende at forestille sig, at leskaftet<br />
må have fulgt samme<br />
Rekonstrueret flintesegl. Foto: Stephan Springborg.<br />
udvikling.<br />
Kornhøst foregik stadig med<br />
segl i hvert fald langt op i middelalderen,<br />
og leen kom vistnok først<br />
ind på kornmarken, da man fik<br />
kornsorter, hvor kernerne sad<br />
bedre fast, så de ikke faldt af ved<br />
det hårdere hug med leen. Ved<br />
kornhøsten blev der monteret et<br />
mejered på leen, som samlede kornet,<br />
så det blev lettere at binde i<br />
neg.<br />
Leen kan med god ret betragtes<br />
som det vigtigste arbejdsredskab i<br />
landbrugets 6.000 år lange historie,<br />
og først omkring 1830 begyndte<br />
den at blive afløst af hestetrukne<br />
slåmaskiner, hvorefter udviklingen<br />
som bekendt gik stærkt.<br />
Sten Moeslunds kohorn – købt hos en økologisk bonde – vasket rent og poleret.<br />
Bæres i bæltet med lidt vand til at fugte og skylle hvæssestenen. Foto: Sten<br />
Moeslund
Change language