Ilt-BølgeHøvlen - Offshore Center Danmark

More documents

Recommendations

Info

Ilt-BølgeHøvlens funktionsprincip. Når bølgen skyller ind i anlægget omsættes den til en hvirvel Ilt-BølgeHøvlen Erik Skaarup opfandt BølgeHøvlen i 1989. Det er en pumpe uden bevægelige dele. Primært blev opfindelsen gjort for at producere elektricitet, men uden turbiner kan den bruges til at ilte Så virker den som en stor akvariepumpe. Ikke alene i Danmark, men også globalt, er iltsvind et årligt tilbagevendende fænomen på en lang række lokaliteter. Ilt-BølgeHøvlen kan afhjælpe iltsvindet og de følger iltsvind forårsager. Funktionen Ved at kombinere nogle simple dagligdags fænomener på en utraditionel måde, er det lykkedes at skabe en pumpe uden bevægelige dele. Ilt-BølgeHøvlen består ikke af andet end nogle plader og rør, men placeres den i bølger, begynder et forunderligt fænomen. Bølgen skyller ind over Ilt- BølgeHøvlens kunstige strandbred, ind gennem nogle tragte og videre ind gennem en slids på bagsiden af det vandretliggende hvirvelrør. Hvirvelrøret er kun lukket i den ene ende. Når Ilt- BølgeHøvlen lægges ud i stille vand, står vandet i hvirvelrøret stille. Men lige så snart de mindste bølger viser sig, begynder vandet i hvirvelrøret at bevæge sig. Vandet begynder at rotere, først langsomt, men for hver ekstra bølge øges rotationshastigheden. I løbet af nogle bølger er hastigheden så stor, at medfølgende luftbobler ikke længere kan være i vandet, men presses ind i kernen. Det minder om en tornado, der ligger vandret. Det skal opleves. Bølgens langsomme pulserende slagkraft er omformet til en hurtigt roterende jævn bevægelse. Ilt-BølgeHøvlen har et indtag der er fem meter bredt. Med 20 cm høje bølger, målt fra bølgedal til -top, pumper anlægget 150 l/s. Vandmængden er nok til at fylde 30 badekar på bare et minut - eller at fylde et svømmebassin på 25 x 12,5 x 2 meter på en time. Iltningsevnen Ligeså overraskende som BølgeHøvlens "pumpemaskineri" virker, er Ilt-Bølgehøvlens iltnings-evne. For også her bliver en hel del simple fysiske forhold udnyttet til at give det maksimale. Normalt angiver man vands evne til at "holde" ilt ved dets mætningspunkt - den mængde ilt, der kan være i ferskvand ved en given temperatur. Der kan således være 9,09 mg O2/liter i 20 0 C varmt vand og 14,56 mg O2/liter i 0 0 C varmt vand. Vandets evne til at binde ilt falder med stigende temperatur. Men mætningspunktet er en angivelse for stillestående vand. Det udtrykker ikke, hvilken mængde ilt, der kan være i vand i bevægelse. Således er iltindholdet i bølger ofte betydeligt højere. Det vand, der skyller ind i Ilt-BølgeHøvlen er altså i forvejen godt iltet. Ved passagen i hvirvelrøret iltes det yderligere. Derved sikres, at Ilt-BølgeHøvlen altid pumper "høj iltet vand". Ilt-BølgeHøvlen genererer to nedadgående hvirvel-strømme med modsat spin. En anden fordel ved den roterende vandstrøm er at denne strøm danner en større berøringsflade efter udløbet, hvilket sikrer at mere ilt kan afgives til det omgivende vand. Når to strømme "arbejder" med modsat rotation kan der opstå en "piskeriseffekt". Rotationen i de nedpumpede "vandsøjler" trækker en strøm af almindeligvis koldere bundvand ind mellem sig. Både temperaturforskelle og bevægelsesenergier er altså med til at sikre den størst mulige udnyttelse af ilten. Ilt-BølgeHøvlen sender iltet overfladevand ned mod bunden, hvorved ilten afgives til bundvandet
Flow (ton/time) 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 Pumpeeffekt 0 0 20 40 60 80 Bølgehøjde (cm) Iltning med en Ilt-BølgeHøvl på en position med gennemsnitlig 20 cm høje bølger og 12 mg O2/liter bevirker minimum en nedførsel af 60 tons ilt/år - tilstrækkeligt til at forbrænde: • 60 tons alger eller • 15 tons kvælstof eller • 30 tons fiskefoder Ilt-BølgeHøvlen i praksis I foråret 1999 blev et tre tons tungt flydende anlæg med en stor hajfinne forankret i Mariager Fjord på en position NØ for Stinesminde. Det var den første prototype af Ilt-BølgeHøvlen. I Danmark bliver overvågningen af søer, fjorde og kystnære områder varetaget af amterne. Med de sidste miljøplaner har der været statsligt påbud om, at fysiske, kemiske og biologiske forhold skal måles og følges. Data hober sig op i amterne. Men hvem skal vurdere, hvad alle disse tal skal bruges til. Og hvis data nu viser, at den faktisk er gal, hvad så? Da Ilt-BølgeHøvlen blev udlagt i Mariager Fjord, viste det sig, at tilført ilt forsvandt lige så hurtigt som det blev tilført. Ifølge medbragt ekkolod var fjorden 28 m dyb på positionen. Vi havde problemer med at bestemme, hvornår vores iltmåler ramte bunden. Da vi så sendte dykkere ned med videokameraer blev forholdene indlysende. Der var et syv meter tykt slamlag i bunden. I amternes rapport om Mariager Fjord, nævnes slamlaget ikke med et ord. Et hurtigt overslag over slammængden, der ligger som en dyne over bunden på dybder større end 20 m, giver størrelsesordenen 25 millioner m 3 (ca. 25 millioner tons slam). Så længe slamlaget er der, er dette en rig næringsstofkilde til fjorden og så længe slamlaget er der, vil der være iltsvind. Man kan undre sig over, hvorledes amtet har tænkt sig at mindske denne? Ilt-BølgeHøvlen blev afprøvet over sommer og efterår 1999. Strømningshastigheder blev målt i hvirvelrørene og ilt og temperatur forholdene blev målt både omkring Ilt-Bølge- Høvlen og ved en kontrolstation 500 m derfra. Det blev dokumenteret, at Ilt-BølgeHøvlen kunne pumpe vand 17 m ned gennem vandmasser med store salt- og temperaturforskelle. Dybdegrænsen for kraftigt iltsvind sank med adskillige meter uden at temperaturspringlagene ændredes måleligt. Pumpen fungerede som forventet. Ilt-BølgeHøvlen er nok markedets billigste iltningsanlæg. Det er ikke alene billigt i installering og drift, men er også fleksibelt og forureningsfrit. Et anlæg er rigeligt til at sikre et område på omkring en hektar med en middelstor forurening af næringsstof mod iltsvind. Som resultatet af årtiers forurenende virksomhed er der nu hobet næringsstoffer op. Om disse fortsat skal svække vandøko-systemerne eller denne forurening skal fjernes er fortsat et politisk spørgsmål. Perspektiver BølgeHøvlens unikke funktion har en lang række anvendelsesmuligheder: 1. Produktionen af elektricitet. 2. Vandbehandling; fx fjernelse af tungmetaller eller tilsætning af kalk. 3. Udvindelse af værdifulde mineraler fra havvand. 4. Opsamling af organiske stoffer, eller specifikke organismer fx til fiskefoder. 5. Fremstilling af ferskvand fra saltvand ved omvendt osmose. 6. Opsamling af olieforurening. 7. Kystsikring. Ilt-BølgeHøvlen under udlæggelse i Mariager Fjord. Stofrørene, der leder vandet mod bunden er foldet op.
Page 1: Ilt-BølgeHøvlen - en pumpe uden b

Ilt-BølgeHøvlen - Offshore Center Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?