NOTAT, DEN BLÅ BIOMASSE

Tabel 2. Energiudbytte per arealenhed per år (GJ/ha/år). Værdier til grundlag for beregning findes i tabel A1-A2 i Appendix.
Energi per areal Produktionsniveau
Biomasse Teoretisk
(ton dw/ha/år) brændværdi
Ethanol
2010 2040
Biogas
2010 2040
U. lactuca
Lav 20 290 18 89 168 251
(søsalat) Høj 45 653 40 200 377 566
S. latissima
Lav 10 166 64 77 87 131
(sukkertang) Høj 50 829 320 383 436 654
Det fremgår, at det største energiudbytte både nu og i fremtiden vil kunne
opnås ved konvertering af begge typer algebiomasse til biogas. Dette
har samtidig den fordel, at biogasanlæg håndterer våd biomasse og den
energikrævende tørring af biomassen således er unødvendig. Brændværdien
er vejledende, idet makroalgebiomasse som nævnt tidligere er
uegnet til forbrænding.
3.3 Økonomi
De følgende økonomiske betragtninger knytter sig udelukkende til
dyrkning af store brunalger i åbent hav (tabel 3). Tabellen er et sammendrag
af resultater fra større rapporter udarbejdet i Holland (Reith et al.
2005), Skotland (Kelly and Dworjanyn 2008), Irland (Bruton et al. 2009)
og USA (Chynoweth 2002). Danmarks pt. eneste tangfarmer, Rasmus
Bjerregaard (MARIFOOD) har suppleret med erfaringer fra danske farvande
siden opstart i 2008.
Økonomien relateres udelukkende til produktionsomkostningerne for
biomassen, og inkluderer således ikke omkostninger forbundet med forarbejdning,
eventuel lagring og energikonvertering. Priserne er omregnet
til danske kroner på baggrund af dagskursen (januar 2010) og er ikke
korrigeret for prisændringer, inflation etc.
Tabel 3. Estimerede produktionsomkostninger for dyrkning/høst af store brunalger.
Reference Kelly & Dworjanyn,
2008
Bruton, et al.,
2009
Chynoweth,
2002
Reith, et al.,
2005
Bjerregaard, pers.
kom., 2009
Nation Skotland Frankrig USA, Florida Holland Danmark, Kattegat
Udbytte/ha vådvægt (ww) 130 - - - 23-65
Udbytte/ha tørvægt (dw) 13 20 - 20-50 3,5-10
Pris/T d.w. (Dkr) 4.230 1.986 580-2.119 18.600 3.000
Etablering/ha (Dkr) 20.156 - 19.458 - 18.000
Det fremgår, at den estimerede pris for ét ton makroalgebiomasse (tørvægt)
varier med en faktor 10 fra 1.986 Dkr, når den er høstet fra naturlige
populationer i Frankrig (Bruton et al. 2009), til 18.600 Dkr, når den er
dyrket off-shore i Nordsøen ud for Holland (Reith et al. 2005).
Udover værdien som biomasse til vedvarende energi, vil den akvatiske
biomasse bidrage med potentielle ikke værdisatte samfunds-services
(som CO2 fangst og fjernelse af næringsstoffer fra havmiljøet) og værdifulde
co-produkter som gødningsprodukter, foder protein, farvestoffer,
tilsætningsstoffer, bioaktive stoffer, biomaterialer, grønne kemikalier etc.
17