NOTAT, DEN BLÅ BIOMASSE

Figur 1. Eksempler på danske makroalger: Venstre billede: (Palmaria palmata) rødalge. Midten: Sukkertang (Saccharina latissima)
brunalge, og højre billede: søsalat (Ulva lactuca), der er en grønalge.
De hurtigst voksende makroalger, fx søsalat, har vækstrater på op til
40% om dagen under optimale betingelser (Pedersen and Borum 1996).
Makroalge biomasse indeholder typisk mellem 80 og 90% vand. Tørstoffet
udgøres generelt af 1-2% fedt (lipider), 10-30% protein og op til 60%
kulhydrater. Resten (10-30%) er typisk mineraler (aske). Kulhydraterne
findes både i cellevæggene og som oplagsnæring i cellerne. Algekulhydrater
er væsentligt forskellige fra de kulhydrater, der forekommer i
planter og varierer mellem de tre overordnede grupper af makroalger
(Percival 1979). Det høje indhold af kulhydrater gør makroalger interessante
i en energimæssig sammenhæng. Kulhydraterne kan forgæres til
bl.a. bioethanol, biogas og butanol. Indholdet og sammensætningen af
kulhydrater i makroalger varierer mellem arter og udviser stor årstidsvariation
(Black 1950, Lamare and Wing 2001), og dette er afgørende for
valg af høsttidspunkt.
Mikroalger
Mikroalger, eller planteplankton, er éncellede organismer, der lever både
i ferskvand og i havvand. De findes i alle størrelser mellem 0,5 mikrometer
og 2 millimeter. Mikroalger kan have meget høje vækstrater; visse arter
kan mere end fordoble deres biomasse hver dag. Mikroalger ophober
lipider som energidepoter i cellerne. Afhængig af vækstbetingelser kan
mikroalger indeholde lipider svarende til op til 70% af deres tørvægt
(Chisti 2007), normalt dog op til ca. 30%. Lipiderne kan omdannes til
biodiesel.
7