Larsen K, Nielsen C. Grundlæggende sygepleje/kropspleje

Juni 2006
Projektrapport
Grundlæggende sygepleje/kropspleje
Afprøvning af model om kliniske færdigheder
i forhold til klinisk vejledning og bedømmelse
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Karin Larsen, Medicinsk Afdeling M, Århus Sygehus
Pædagogisk koordinator Carsten Nielsen, Sygeplejeskolen i Århus
1

Indholdsfortegnelse
Projekt grundlæggende sygepleje/kropspleje.......................................................................................3
Baggrund..........................................................................................................................................3
Formål med projektet.......................................................................................................................3
Arbejdsspørgsmål.....................................................................................................................3
Projektansvarlige......................................................................................................................3
Design og metode.............................................................................................................................4
Model for kliniske færdigheder................................................................................................4
Undersøgelsesfelt.....................................................................................................................5
Implementeringstiltag ..............................................................................................................6
Dataindsamling ........................................................................................................................6
Dataanalyse ......................................................................................................................................7
Analysespørgsmål ....................................................................................................................7
Analyseprocessen.....................................................................................................................8
Fund .................................................................................................................................................8
Fund – modellens anvendelighed.............................................................................................8
Fund – informanterne opfattelse af delaspekterne .................................................................10
Modellens delaspekter............................................................................................................11
Standard .................................................................................................................................11
Guidning.................................................................................................................................11
Hygiejne.................................................................................................................................12
Sikkerhed ...............................................................................................................................12
Ergonomi................................................................................................................................12
Lethed.....................................................................................................................................13
Integration ..............................................................................................................................13
Omsorgsaspektet ....................................................................................................................14
Diskussion af fund .........................................................................................................................14
Styrker og begrænsninger ved modellen som redskab i klinisk undervisning.......................15
Modeludvikling..............................................................................................................................16
Præsentation og definition af de enkelte begreber i modellen.......................................................17
Nuanceret beskrivelse af modellens delaspekter og problematiseringer .......................................18
Perspektivering...............................................................................................................................23
Anvendelse af modellen i klinisk undervisning.....................................................................23
Videre metodeudvikling.........................................................................................................24
Artikelskrivning .....................................................................................................................24
Økonomi.........................................................................................................................................24
Referencer ......................................................................................................................................24
Bilagfortegnelse .............................................................................................................................25
Bilag 1....................................................................................................................................26
2

Projekt grundlæggende sygepleje/kropspleje
Baggrund
I 2005 indgik Medicinsk Afdeling M og Sygeplejeskolen i Århus i et større tværinstitutionelt
projekt om studieunit (1). Som led i projektet blev der i evaluering af de studerendes læringsudbytte
af den kliniske undervisning arbejdet med en model om kliniske færdigheder udviklet af Ida Torunn
Bjørk (2). Det var alene projektgruppen, der anvendte modellen i analyse af data indsamlet ved ikke
deltagende observation, videooptagelse og interview med studerende. Ved afrapportering og
formidling af resultaterne til de involverede kliniske uddannelsessteder blev det drøftet, om
modellen kunne have potentialer i forhold til klinisk vejledning i almindelighed og specifikt i
bedømmelse af de studerende kliniske færdigheder ved interne kliniske prøver. Det aktuelle projekt
er en udløber af disse drøftelser, idet repræsentanter fra Medicinsk Afdeling M og Sygeplejeskolen i
Århus besluttede at mødes igen med henblik på at drøfte muligheder for at gennemføre et projekt
med anvendelse af modellen i den kliniske vejledning af sygeplejestuderende.
Formål med projektet
- At afprøve om model for kliniske færdigheder som vejlednings- og bedømmelsesinstrument
kan fungere som en støtte i de studerendes læringsproces og de kliniske vejlederes
vejledningsproces.
- At medvirke til videreudvikling af model for kliniske færdigheder.
Arbejdsspørgsmål
Kan modellen tydeliggøre delaspekter i kliniske færdigheder for sygeplejestuderende, så de
kan vægte elementerne i deres læringsbestræbelser?
Kan modellen tydeliggøre delaspekter i kliniske færdigheder, så den kliniske vejleder bliver
bevidst om den studerendes styrker og svagheder og ud fra dette kan målrette den kliniske
vejledning?
Kan modellen være en støtte for de kliniske vejledere i evalueringsprocessen knyttet til
interne kliniske prøver?
Projektansvarlige
Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Karin Larsen, Medicinsk Afdeling M, Århus Sygehus
Pædagogisk koordinator Carsten Nielsen, Sygeplejeskolen i Århus
3

Design og metode
Implementerings- og evalueringsstudie, hvor model for kliniske færdigheder blev implementeret i
den kliniske undervisning, og resultatet af denne anvendelse blev evalueret.
Som led i evalueringsprocessen var det planen at arbejde på en metodeudvikling, som kunne styrke
modellens mulige anvendelighed i klinisk undervisning.
Den anvendte model for kliniske færdigheder er en modifikation af Ida Torunn Bjørks model, og
den er hentet fra projekt om studieunit (1).
Model for kliniske færdigheder
Den anvendte model for kliniske færdigheder består af nedenstående 8 aspekter:
Standarden for handlingen fokuserer på handlingens indhold og rækkefølge. Der ses på, om
handlingen følger faglige standarder, og om de enkelte elementer i handlingen udføres
omhyggeligt. Handlinger kan være såvel instrumentelle som kommunikative (eksempelvis
information og undervisning). Standarder, som er blevet lagt til grund for analysen, er hentet i
lærebøger, kliniske retningslinier, procedurebeskrivelser og gennem drøftelser med de kliniske
vejledere på uddannelsesstederne.
Guidning i handlingen har fokus på kvaliteten af den løbende information til patienten om
plejeforløbet samt afklaring af arbejdsdeling mellem patienten og den sygeplejestuderende.
Hygiejne i handlingen har fokus på overholdelse af forebyggende tiltag rettet mod spredning af
smitte og overføring af smitte til patienten.
Sikkerhed i handlinger har fokus på beskyttelse af patienten mod diverse skader, som direkte
kan opstå i plejesituationen. Det kan eksempelvis være forebyggelse af fald, træk i diverse
katetre og uhensigtsmæssige kropsstillinger.
Ergonomi i handlingen har fokus på den studerendes beskyttelse af sit eget bevægeapparat i
plejesituationen.
4

Letheden eller rytmen har fokus på den studerendes sikkerhed og utvungenhed i handlingen.
Det vurderes, om handlingen foregår i et passende tempo i forhold til situationen, og om
unødige afbrydelser undgås.
Integration drejer sig om evnen til at overskue plejesituationer som en helhed og være
fleksibel, når plejen gennemføres, så de enkelte elementer i plejen hele tiden tilpasses patienten
og konteksten. Integration drejer sig også om, at patienten får mulighed for at bruge sine
ressourcer på en hensigtsmæssig måde. Endelig drejer integrationsaspektet sig om evne til og
opmærksomhed på indsamling af relevante data om patienten.
Omsorgsaspektet har fokus på den studerendes engagement og interesse for patienten og evne
til at skabe en atmosfære i handlesituationen som er respektfuld, accepterende og opmuntrende.
Undersøgelsesfelt
Kliniske uddannelsessted:
To afsnit på Medicinsk Afdeling M, Århus Sygehus indgik i projektet. Medicinsk Afdeling M
modtager sygeplejestuderende fra Sygeplejeskolen i Århus, hvorved den institutionelle
sammenknytning i forhold til projektlederne var optimal.
Tidsperspektiv:
Selve implementeringsperioden var fra 6. februar til 10. marts 2006, hvor de studerende fra
Sygeplejeskolen i Århus er i klinisk undervisning i 3. semester. Dataanalyse er foregået i april til
juni 2006.
Kliniske vejledere:
Der var i alt 4 kliniske vejledere tilknyttet projektet. Der er tale om engagerede kliniske vejledere,
som har såvel klinisk som pædagogisk erfaring. De havde alle indvilliget i at deltage. De ofrede den
tid, det krævede i forhold til de forskellige aktiviteter knyttet til forberedelse, implementering,
monitorering og evaluering. En af de kliniske vejledere nåede dog kun sporadisk at deltage i
implementeringen, da hun i interventionsperioden deltog i videreuddannelseskursus.
Sygeplejestuderende:
Der var i alt fem 3. semesterstuderende tilknyttet projektet. De studerende kendte afdelingen fra
forudgående kliniske undervisningsperioder på 1. og 2. semester. De studerende var gjort bekendt
med projektet, men skulle ellers blot gennemføre de kliniske studier på baggrund af
5

sygeplejeskolens semesterplanen for 3. semester klinisk undervisning og den kliniske studieplan for
Medicinsk Afdeling M.
Den kliniske studieperiode på 3. semester er på 6 uger og afsluttes med en intern klinisk prøve.
Implementeringstiltag
Som led i implementering blev de kliniske vejledere i januar 2006 undervist i modellens opbygning
og indhold. I denne forbindelse med undervisningen blev modellen anvendt til analyse af
videobaseret casemateriale knyttet til kliniske færdigheder.
Undervejs i implementeringsperioden i februar/marts 2006 blev der afholdt 2 evaluerings- og
supervisionsmøder for de kliniske vejledere af hver ca. 1 times varighed. Her blev der udvekslet
erfaringer med implementeringstiltag, og usikkerhed knyttet til forståelse af de forskellige aspekter i
modellen blev diskuteret.
Dataindsamling
To gange undervejs i interventionsperioden blev de kliniske vejledere interviewet om modelbrugen.
Dette skete dels for at generere information om brugen af modellen og dels for at styrke
implementeringen. Dialogen på disse møder blev optaget på voicerecorder og referat på baggrund af
lydoptagelserne blev efterfølgende distribueret til informanterne. Referater indgik i datamaterialet i
analysen.
Ved afslutningen af interventionen deltog henholdsvis fem studerende og fire kliniske vejledere i to
adskilte fokusgruppeinterview af ca. 1 times varighed. Drøftelsen af modellen skete på baggrund af
udarbejdede interviewtemaer (bilag 1), som på forhånd var udleveret til informanterne. Interview
med såvel kliniske vejledere som studerende blev foretaget den sidste dag, de studerende var i
afdelingen, og efter at alle studerende havde gennemført den interne kliniske prøve.
Fokusgruppeinterview fungerede efter hensigten og stimulerede informanterne til refleksion. Det
virkede, som om informanternes erfaringer og vurderinger kom frem. Interview blev transskriberet
kort tid efter gennemførelse.
En af projektlederne foretog optegnelser med anvendelse af modellen i forbindelse med to af de
studerendes interne kliniske prøve ved afslutningen af det kliniske studieforløb. Efter afslutningen
af prøven sammenlignede og diskuterede projektlederen egne optegnelser med eksaminatorernes
optegnelser.
Det var planlagt, at de kliniske vejlederes anvendelse af modellen skulle monitoreres gennem
logbogsnotater, men dette lykkedes ikke.
6

Den samlede projektafvikling er illustreret i nedenstående skema
Primo
januar 2006
Ultimo
Januar
6. februar til 16.
marts
Udarbejdelse af projektbeskrivelse
Kontakt til afdelingsledelsen om tilladelse til gennemførelse af projektet
Accept fra deltagende kliniske vejledere
Undervisning af kliniske vejledere i modellen for kliniske færdigheder
Fælles analyse af cases med udgangspunkt i modellen
Udarbejdelse af monitoreringssystem i f.t. implementeringsprocessen (logbog)
Modellen for kliniske færdigheder blev anvendt i den kliniske undervisning af
kliniske vejledere og 3. semesterstuderende
2 evalueringsmøder med de kliniske vejledere
16. marts Fokusgruppeinterview med studerende
Fokusgruppeinterview med kliniske vejledere
Ultimo marts – maj Analyse af data (referat fra evalueringsmøder, fokusgruppeinterview og noter
fra prøveforløb)
Begyndende udfærdigelse af projektrapport
Juni Færdiggørelse af projektrapport
Eventuelle anbefalinger på baggrund af undersøgelsen
August - september Formidling af projektets resultat i relevant tidsskrift
Dataanalyse
Fokusgruppeinterview og anvendelse af modellen i forbindelse med eksamensafvikling er behandlet
som hoveddata i projektet. Data fra de to evalueringsmøder med kliniske vejledere er trukket ind i
analysen, hvor det er relevant.
I analysen af fokusgruppeinterview er der foretaget en meningskondensering i forhold modellens
oplevede anvendelighed for henholdsvis sygeplejestuderende og kliniske vejledere. Yderligere er
informanternes forståelse og kritik af modellens 8 delaspekter fremanalyseret.
Analysespørgsmål
I forhold til modellens anvendelighed som henholdsvis lærings- og vejledningsredskab er der i
analysen søgt svar på spørgsmålene:
- Kan modellen tydeliggøre delaspekter i kliniske færdigheder for sygeplejestuderende, så de
kan vægte elementerne i deres læringsbestræbelser?
7

- Kan modellen tydeliggøre delaspekter i kliniske færdigheder, så den kliniske vejleder bliver
bevidst om den studerendes styrker og svagheder og ud fra dette kan målrette den kliniske
vejledning?
- Kan modellen være en støtte for de kliniske vejledere i evalueringsprocessen knyttet til
interne kliniske prøver?
I forhold til informanternes forståelse af modellen er der i analysen søgt svar på spørgsmålet:
- Hvordan opfatter henholdsvis sygeplejestuderende og kliniske vejledere de 8 aspekter i
modellen (standard, guidning, hygiejne, sikkerhed, ergonomi, lethed, integration, omsorg)?
Analyseprocessen
- Interview er gennemlæst flere gange
Fund
- Interviewcitater relateret til analysespørgsmålene er trukket ud af interview og samlet
- Interviewcitater er analyseret. Der er samtidig indkredset mulige problematiseringer knyttet
til de forskellige spørgsmål.
- På baggrund af analysen er der svaret på interviewspørgsmål.
Præsentation af fundene vil blive struktureret i forhold til henholdsvis modellens anvendelighed
som vejledningsredskab og i forhold til forståelighed og tolkning af delaspekterne i modellen.
Fund – modellens anvendelighed
Nedenfor er fundene præsenteret ud fra de forskellige analysespørgsmål, der har været rejst til
datamaterialet. Fundene vil blive præsenteret som svar på analysespørgsmålene.
Studerende
- Kan modellen tydeliggøre delaspekter i kliniske færdigheder for sygeplejestuderende, så de
kan vægte elementerne i deres læringsbestræbelser?
Samlet set kan der svares bekræftende på spørgsmålet. De studerende er positive overfor modellen,
som de har fundet let tilgængelig. De beskriver, at modellen har været en hjælp i dagligdagen, idet
den har gjort dem opmærksom på aspekter i grundlæggende sygepleje, som ikke var så tydelige før.
8

Studerende oplever, at modellen er blevet ”indvendig” trods den korte periode, hvor de har kendt
den.
Modellen har hjulpet de studerende til at ”indfange sygepleje”. Den sætter ord på og medvirker til at
strukturere deres tænkning om sygepleje. Den har medvirket til på en gang at gøre sygeplejen
overskuelig og synliggøre kompleksiteten. Modellen har medvirket til at ”skille tingene ud fra
hinanden og huske alle tingene”. Selv om aspekterne hænger sammen og påvirker hinanden
forekommer opdelingen alligevel de studerende meningsfuld.
De studerende oplever, at modellen har hjulpet dem til at komme i dybden med delaspekter i
sygepleje. De føler sig mere sikre på at få arbejdet med de forskellige relevante elementer i forhold
til de kliniske færdigheder. Modellen har åbnet de studerende syn på, at deres dygtiggørelse ikke
kun handler om beherskelse af forskellige procedurer, men også om udvikling af delaspekter mere
eller mindre uafhængig af konkrete procedurer.
De studerende finder, at modellen har været en hjælp i deres samarbejde med de kliniske vejledere,
og at den har medvirket til at styrke vejledningsprocessen. Modellen har givet et fælles sprog
mellem vejleder og studerende og mellem de studerende indbyrdes. Modellen har medvirket til en
”forsimpling” i dialogen om sygepleje, idet de forskellige aspekter indfanger områder der ellers
krævede mange ord at forklare. Under de kliniske studier på 1. og 2. semester var der kun få fælles
begreber (kommunikation og hygiejne), hvor der nu er 8 fælles begreber at tale ud fra.
Modellen har fungeret som et fælles vejledningsredskab både i førvejledning og i evaluering af
udført pleje. Den hjælper de studerende til at strukturere deres sygepleje i forberedelsesfasen, og det
kan aftales, at den kliniske vejleder skal have opmærksomhed på specifikke aspekter i modellen. De
studerende oplever, at modellen har øget kvaliteten i tilbagemelding fra de kliniske vejledere, og at
den har styrket de studerendes evne til selvevaluering.
Kliniske vejledere
- Kan modellen tydeliggøre delaspekter i kliniske færdigheder, så den kliniske vejleder bliver
bevidst om den studerendes styrker og svagheder og ud fra dette kan målrette den kliniske
vejledning?
Samlet set kan der svares bekræftende på spørgsmålet. De kliniske vejledere har en oplevelse af, at
modellen indfanger de væsentligste sider af praktisk sygepleje, og at den er let at sætte sig ind i.
9

Modellen fungerer som et hjælpesystem, som kan tydeliggøre, hvad de studerende skal lære. Den
indfanger det, de plejer at vejlede de studerende i og bidrager til at præcisere og nuancere det.
De kliniske vejledere har erfaret, at de studerende er åbne og interesserede i modellen, og at de har
relativt let ved at fange begreberne og anvende dem. Derved bidrager modellens delaspekter til et
fælles sprog mellem vejleder og studerende, mellem vejlederne indbyrdes og mellem de studerende
indbyrdes.
Modellen er anvendelig i såvel før-, under- som eftervejledning. I førvejledning opleves modellen
som en hjælp til at overskue den foranstående plejesituation. I undervejledningen kan delaspekterne
bruges til at fokusere den kliniske vejlederes opmærksomhed og vejledningsindsats. I
eftervejledning finder de kliniske vejledere, at begreberne hjælper de studerende til at genkalde
erfaringer og til at præcisere egne styrker og svagheder (evaluere egen præstation).
- Kan modellen være en støtte for de kliniske vejledere i evalueringsprocessen knyttet til
interne kliniske prøver?
De kliniske vejledere bekræfter, at de kan bruge modellen til at fastholde og overskue den ydede
præstation. Undervejs i prøveafviklingen hjalp modellen dem til at overskue de forskellige aspekter
i plejen, og da de efter den praktiske del af prøveafviklingen evaluerede plejeforløbet, havde de god
hjælp af begreberne eller delaspekterne.
Ved to kliniske prøver anvendte klinisk vejleder og en af projektlederen et observationsskema
bygget over modellen, og det viste sig, at de kom frem til de samme observationer og evalueringer
af den ydede præstation. De fandt begge, at deres observationer var nuancerede og gav et godt
grundlag for evaluering.
Fund – informanterne opfattelse af delaspekterne
Nedenfor er fundene præsenteret ud fra analysespørgsmålet, der har været rejst til datamaterialet.
Fundene vil blive præsenteret i forhold til hver af den 8 delaspekter. Under hvert delaspekt vil såvel
de kliniske vejlederes som studerendes opfattelser vedrørende delaspekterne blive præsenteret.
Fundene vil blive præsenteret som svar på analysespørgsmålene men opdelt for hvert aspekt i
modellen.
10

Modellens delaspekter
- Hvordan opfatter henholdsvis sygeplejestuderende og kliniske vejledere de 8 aspekter i
Standard
modellen (standard, guidning, hygiejne, sikkerhed, ergonomi, lethed, integration, omsorg)?
Ordet standard forekommer noget abstrakt for de studerende. De forbinder standard med det, som
de rent praktisk gør i plejesituationen. De studerende finder, at procedure er et bedre begreb, da det
præciserer, at det er konkrete praktiske aspekter, der er fokus på. De finder, at procedurer er et
kendt begreb fra procedurebøger og lærerbøger om praktisk sygepleje.
De kliniske vejledere finder, at standard er udmærket som begreb, selv om de også får associationer
til kvalitetsudviklingsmodeller, som typisk rummer flere aspekter, end der er relevant i
sammenhængen. De finder, at procedure er et delaspekt i standarden men et for snævert begreb. De
nævner nogle delvis synonyme begreber som fremgangsmåde, retningslinier og regler.
De kliniske vejledere beskriver, at der typisk er en hensigtsmæssig rækkefølge i en standard. Hvis
denne afviges, kræver det begrundelser. De kliniske vejledere er inde på, at standarden også kan
have karakter af en verbal handling f.eks. relateret til en instruktion/undervisning/vejledning af
patienten.
De kliniske vejledere er inde på, at standarden kan være mere eller mindre teoretisk eller
videnskabelig begrundet. Uanset begrundelsesniveau må de studerende lære at udføre standarden,
som det pågældende praksisfelt anser det som den korrekte udførelsesform.
Man kan i princippet vurdere, om handlingen eller standarden er udført korrekt eller ukorrekt.
Konklusion: Begrebet standard og hvad det afgrænser i plejesituationen, er ikke helt entydigt.
Måske kan selve begrebet være problematisk.
Guidning
Guidningsaspektet handler om at sikre, at patienten hele tiden er informeret om, hvad der skal
foregå. Det handler om patientens forberedthed på handlingsforløbet.
De kliniske vejledere er inde på, at der er guidning i forhold til her og nu situationen og i forhold til
den lidt større historie, f.eks. personlig hygiejne eller formiddagens forløb. Guidning har baggrund i
sygeplejerskens forudseenhed og overblik. Hun ved, hvad der skal ske nu og i den nære fremtid. De
kliniske vejledere er inde på, at guidning også kan handle om aftaler, f.eks. tidsaftaler og
rollefordeling.
11

Parterne er inde på, at guidning kan være nonverbal/kropslig, og at den kan foregå dialogisk eller
mere instruktivt.
Konklusion: Der er tilsyneladende en fælles forståelse af begrebet.
Hygiejne
Hygiejneaspektet er et område, der traditionelt har haft stor eksplicit plads i vejledningen.
Hygiejneaspektet handler om at undgå smittespredning fra patient til patient (evt. indirekte via
utensilier, hænder m.v.). Hygiejneaspektet har en patientcentreret side og en side væk fra de
konkrete plejesituationer f.eks. i skyllerummet og håndtering af rene og urene utensilier.
Nogle praktiske sygeplejehandlinger (standard) indeholder mange hygiejniske aspekter eller er
overvejende hygiejnisk, hvilket kan gøre, at de to aspekter flyder lidt over i hinanden. Et eksempel
kan være nedre toilette.
Konklusion: Der er tilsyneladende fælles forståelse af begrebet. Der kan være overlapning mellem
hygiejneaspektet og standard.
Sikkerhed
Sikkerhedsaspektet handler om at forudse og forebygge akutte skader på patienten forårsaget af
fald, træk i slanger, stik m.v. Det handler også om mere indirekte fareområder, f.eks. sengens højde,
brug af sengehesten, sengebords placering, lysforhold og gulvbelægning. En enkelt studerende er
inde på, om sikkerhedsaspektet også gælder sygeplejerskens sikkerhed. Eksempler kan være
ulykker knyttet til stik på kanyler og klemning af fingre i arbejdet med sengen. Der er i drøftelsen
dog enighed om, at det er patientens sikkerhed, der er i centrum. De andre aspekter hører under
hygiejne, ergonomi eller standard.
Der er enighed om, at sikkerhedsaspektet ikke handler om sikkerhed forbundet med patientens
generelle helbredssituationen, f.eks. forebyggelse af respirationsproblemer, urinvejsinfektion og
tryksår. Det er del af integrationsaspektet.
Konklusion: Der er tilsyneladende fælles forståelse af begrebet.
Ergonomi
Ergonomiaspektet handler om at forudse og forebygge skader på eget bevægeapparat. Det kan ske
ved, at sygeplejersken udnytter rummet og almindelige hjælpemidler på en hensigtsmæssig måde.
Hvor det er muligt, skal sygeplejersken få patienten til at ”gøre arbejdet”, og hun skal forstå,
hvordan patienten bedst kan bruge sine kræfter (vagtstangsprincipper, balance m.v.).
12

Sygeplejersken skal kende og kunne anvende diverse ergonomiske hjælpemidler. Det kan være
eksempelvis lifte, glidestykker og drejeskiver.
Der er også ergonomiske problemstillinger bundet til ikke patientcentrerede situationer, f.eks.
transport af utensilier, udskiftning af snavsetøjspose og ”kontoradfærd”.
Konklusion: Der er tilsyneladende fælles forståelse af begrebet.
Lethed
Lethedsaspektet handler om tempoet i handlingen og om kontinuiteten i handlingsforløbet. Det
sidste handler bl.a. om at undgå unødige afbrydelser f.eks. forårsaget af usikkerhed i forhold til det
videre handlingsforløb, eller at sygeplejersken mangler nødvendige utensilier.
De studerende er inde på, at letheden afhænger af, om man kender den specifikke patient og har
kendskab til den aktuelle handlingstype (standard). Samspil og samarbejde med patienten anser de
som vigtig for letheden. De er inde også på at kendskab til begrundelserne for handlingerne er
vigtig, da de ellers kan tøve midt i situationerne.
Tilsvarende finder de kliniske vejledere, at øvelse og opnåelse af rutine i specifikke standarder er
centrale for letheden i handlingen. Lethed kræver evne til planlægning og overblik over standarden
og situationen. Uden dette overblik har den studerende ikke et billede af det næste, der skal ske, og
hun kommer til at tøve.
Konklusion: Der er tilsyneladende rimelig fælles forståelse af begrebet. De studerendes påpegning
af samspil og samarbejde med patienterne peger dog på en vis overlapning til guidningsaspektet.
Integration
Vi har i implementeringsprocessen erfaret, at de kliniske vejledere havde problemer med forståelsen
af integrationsaspektet, men i slutinterview virker de afklarede om indholdet. De mener, at
integrationsaspektet handler om de studerendes opmærksomhed på helbredsaspekter eller
behovsområder, som ikke direkte manifesterer sig i situationen, f.eks. patientens
vandladningsmønster, smertedækning og kostindtagelse. De kliniske vejledere finder, at
egenomsorgsbegrebet er aktuel i sammenhængen. Sygeplejersken skal i sine handlinger vise, at hun
finder en rimelig balance mellem krav til patienten og dennes ressourcer.
Integrationsaspektet handler også om evne til at fravige rækkefølge, hvis der er behov for dette.
Eksempelvis kan det besluttes, at sygeplejersken overtager mere af plejen end aftalt, fordi patienten
bliver træt eller får dyspnoe.
13

De kliniske vejledere er inde på at evne til dataindsamling undervejs i handlingen, og dermed have
opmærksomhed på patientens tilstand som helhed, er en forudsætning for at kunne varetage
integrationsaspektet.
De studerende har ikke et klart billede af indholdet i integration. Selve ordet er ikke sigende for
dem. Det giver dem associationer til integrationsdebatten knyttet til indvandring. Deres
eksemplificeringer peger mere på aspekter knyttet til lethed og guidning.
Efter nogen drøftelse foreslår de begreberne overblik og overskud som mere dækkende end
integration. De studerende finder, at beherskelse af en standard er forudsætning for integration.
Konklusion: Integrationsaspektet er ikke helt let for parterne at forstå. Måske er det et komplekst
aspekt, som rummer for meget på en gang?
Omsorgsaspektet
Omsorgsaspektet handler om, at man som sygeplejerske skal respektere og behandle patienten
menneskelig ”korrekt”. De studerende påpeger, at det er en professionel fordring, at man har
respekt for patienten, uanset hvordan man har det med ham/hende.
Aspektet handler ifølge de studerende også om at lytte og i så høj grad som muligt følge patienters
ønsker. Hensyntagen til patientens blufærdighed ser de som del af omsorgsaspektet.
De kliniske vejledere er i store træk enige i de studerendes betragtninger men peger yderligere på en
balance mellem respektfuldhed og modspil. De beskriver, at de studerende kan blive for passive og
følgagtige overfor patienten. Det handler ikke bare om ”at danse efter patientens pibe”, men også
om modet til at udfordre patienten, hvor det er relevant.
De kliniske vejledere mener også, at omsorgsaspektet indeholder det at gøre noget ekstra for
patienten. Noget som ikke er strengt nødvendigt af hensyn til standarden. Som eksempler nævnes
det, at blomsterne placeres, så pt. kan se dem, og at servietten er foldet, så madserveringen får en
ekstra dimension.
Parterne er enige om, at en tilpasset kommunikationen, der passer til situationen, også er del af
omsorgsaspektet.
Konklusion: Der er tilsyneladende en rimelig fælles forståelse af begrebet.
Diskussion af fund
Informanterne er alle meget positive overfor modellen og dens anvendelighed. Deres refleksioner
over modellen og dens anvendelsesområde forekommer nuancerede. Selv om modellen er ny for
14

parterne, og de kun har arbejdet med den i en kort periode, viser deres beskrivelser af modellens
delaspekter, at de i store træk har forstået, hvad disse dækker. De kan i store træk udskille
delaspekterne fra hinanden.
Vi finder det overraskende, at det på så kort tid lykkes at få studerende til at forstå modellen på et
niveau, hvor de følte, at det var et gavnligt redskab for dem. Det er samtidig sket i en
vejledningssammenhæng, hvor modellen har været ny for de kliniske vejleder. De kliniske vejledere
har i den samme periode selv arbejdet på at forstå modellen og anvende den i vejledningen.
De kliniske vejledere er gået positivt ind i implementeringsforsøget, hvilket var en forudsætning for
projektgennemførelsen. De er blevet undervist i modellen, og gennem de to interviews undervejs i
projektperioden er uklarheder, om modellen blevet bearbejdet, og implementeringsmetoden er
blevet diskuteret. Dette har selvfølgelig påvirket deres forståelse af modellen men ikke
nødvendigvis deres oplevelse af dens anvendelighed. Selv om de er gået positivt ind i anvendelse af
modellen, opfatter vi ikke, at de har sluppet deres kritiske dømmekraft. I interviewene er der også
afsøgt problematiske sider ved modellen og dens anvendelse.
Vi mener ikke, at der er uheldige magtforhold, som har påvirket resultatet. Selv om den ene
projektleder er uddannelsesansvarlig på afdelingen, er det ikke vores opfattelse, at de kliniske
vejledere i forbindelse med projektet har oplevet et afhængighedsforhold, som kunne påvirke
resultatet. Det er flere gange betonet, at der var ønske om en kritisk afprøvning af modellen.
De studerende er ikke blevet spurgt, om de ville anvende modellen men er blevet informeret om, at
der var tale om et projekt. De har indvilliget i at deltage i det afsluttende fokusgruppeinterview, som
foregik efter, at de havde afsluttet det kliniske studieophold og den dertil hørende kliniske prøve.
De kunne udtale sig i en situation, hvor deres tidligere vejledere ikke var til stede, og hvor de
kliniske prøver var veloverståede.
Styrker og begrænsninger ved modellen som redskab i klinisk undervisning
Modellen er umiddelbart forståelig for parterne i den kliniske undervisning.
Det er tilsyneladende muligt for informanterne at adskille de forskellige aspekter, selv om der dog
også er eksempler på vanskeligheder. Enkelte af aspekterne kunne trænge til en præcisering. Især
integrationsaspektet synes at volde forståelsesproblemer, men gennem supervision og drøftelse
synes de kliniske vejledere at være kommet frem til en forståelse af begrebet. De har dog ikke
formået at videregive denne forståelse, så den er blevet indvendig for de studerende. Der er også
15

problemer med selve begrebet standard, men det har efter vores opfattelse ikke påvirket parternes
forståelse af indholdet i begrebet.
Samlet set forekommer modellen og dens opdeling i delaspekter at være forståelig for
informanterne. Der kan med fordel arbejdes på en yderligere præcisering af nogle af begreberne.
Især integrationsaspektet er indholdstungt og volder parterne en del besvær.
Det ser ud til, at modellen kan styrke overblikket over de praktiske færdigheder i forhold til den
grundlæggende sygepleje. Den tydeliggør de aspekter i den grundlæggende sygepleje, som de
studerende skal lære. Modellen kan måske medvirke til at flytte mere opmærksomheden fra
procedurebeherskelse til mere generelle sygeplejefærdigheder, som har betydning på tværs af
procedurer og kliniske kontekster.
Modellen har fokus på den grundlæggende kropsligt orienterede pleje eller basiskundskaber i
sygepleje. Vi finder ikke, at den kan anvendes i forhold til alle sygeplejeaspekter. I forhold til
pædagogiske, kommunikative, omsorgsmæssige, organisatoriske, samarbejdsmæssige eller
dokumentation giver modellen ikke tilstrækkelig dybde og nuancering.
Modeludvikling
På baggrund af den empiriske undersøgelse har vi arbejdet med metodeudvikling.
Som det fremgår af diskussionen af fundene, synes modellen at være brugbar for vejledning i
forhold til og læring af grundlæggende kliniske sygeplejefærdigheder. Samtidig har fundene og
projektet som helhed tydeliggjort nogle områder i modellen, som kan videreudvikles.
Informanternes udsagn er brugt til en kritisk stillingtagen til modellens opbygning og til
definitionen af de forskellig delaspekter i modellen.
Nedenfor vil vi beskrive resultatet af de omfattende drøftelser, vi har haft af modellen som helhed
og de enkelte aspekter i denne. Indledningsvis præsenteres modellens 8 aspekter med en kort
definition af de enkelte aspekter. Denne har stor lighed med den oprindeligt anvendte beskrivelse,
som var hentet fra projektet om studieunit (se side 4), men der er foretaget mindre ændringer,
præciseringer, tilføjelser og udeladelser.
Den indledende præsentation efterfølges af en nuanceret beskrivelse af de enkelte aspekter i
modellen. I denne nuancering forsøger vi at tydeliggøre aspektet bl.a. med inddragelse af
eksempler. I forlængelse af det mere beskrivende afsnit følger et afsnit, hvor vi i forskellig omfang
problematiserer beskrivelsen og afgrænsningen af aspektet.
16

Præsentation og definition af de enkelte begreber i modellen
Model for kliniske sygeplejefærdigheder indfanger praktisk patientknyttet sygepleje. Det vil sige
plejesituationer, hvor sygeplejersken hjælper en patient med kropsligt orienterede plejebehov. Selv
om aspekterne altid vil være sammenflettede, er det en pointe ved modellen, at de enkelte aspekter.
særskilt kan udskilles, øves, diskuteres, vurderes m.v. Definitionerne er søgt renset for ord, der
indikerer en speciel kvalitet.
Den reviderede model består af 8 elementer, som altid vil være i spil i en praktisk
sygeplejehandling:
Procedure omfatter handlingens indhold og rækkefølge mellem de enkelte indholdselementer.
Procedurer kan være beskrevet i lærebøger, kliniske retningslinier m.v., men kan også være
mere lokal forankret.
Guidning omfatter afklaring af arbejdsdeling mellem patienten og sygeplejersken samt
information til patienten undervejs i handlingsforløbet. Guidning kan være verbal og nonverbal.
Hygiejne omfatter tiltag rettet mod at undgå at påføre patienten infektion og spredning af smitte
fra patienten til omgivelserne.
Sikkerhed omfatter beskyttelse af patienten mod diverse skader, som kan opstå i tilknytning til
plejesituationen.
Ergonomi omfatter sygeplejerskens beskyttelse af sit eget bevægeapparat i plejesituationen.
Letheden omfatter tempoet i handlinger og flowet i handlingsforløbet som helhed.
Integration omfatter opmærksomhed på og handlinger knyttet til forskellige aktuelle og
potentielle patientbehov. Integration omfatter også tilpasning af hjælpen, så patienten bruger
sine ressourcer på en hensigtsmæssig måde.
Omsorgsaspektet omfatter en respektfuld og accepterende patienttilgang og en
kommunikation, der er tilpasset situationen.
17

Nuanceret beskrivelse af modellens delaspekter og problematiseringer
Nedenfor er de 8 delaspekter gennemgået hver for sig.
Procedure omfatter handlingens indhold og rækkefølge mellem de enkelte indholdselementer.
Procedurer kan være beskrevet i lærebøger, kliniske retningslinier m.v. men kan også være
mere lokal forankret.
Nuancering:
Andre begreber som indfanger noget af det samme er: Fremgangsmåde, retningslinier, standard og
regler. Procedurer kan være beskrevet i procedurebøger, lærerbøger om praktisk sygepleje m.v. I
procedurebegrebet indgår også handleforskrifter, som er mindre formelt bestemt. Proceduren kan
være mere eller mindre teoretiske/videnskabelig begrundet men må altid hvile på det, som man i det
pågældende praksisfelt anser som korrekt.
En procedure beskriver typisk praktiske handlinger men kan muligvis også beskrive verbal
handlinger som f.eks. instruktion/undervisning/vejledning af patienten. Det gælder dog kun, hvis
den verbale handling indgår naturligt i en ellers overvejende praktisk handling. Eksempelvis kan
instruktion i venepumpeøvelser eller respirationsteknik i visse tilfælde indgå naturlig i proceduren
knyttet til personlig hygiejne og påklædning. Hvis handlingen primært har karakter af undervisning,
f.eks. undervisning om blodsukkerkontrol eller medicinadministration, falder det udenfor modellen.
I sådanne tilfælde vil en didaktisk model være et bedre analyseredskab.
Der er typisk en hensigtsmæssig rækkefølge i en procedure. Hvis denne afviges, kræver det
begrundelser. Der kan afviges fra rækkefølgen, og alligevel kan proceduren gennemføres korrekt,
hvis den faglige argumentation for afvigelsen er i orden.
Problematisering:
Begrebet standard, som indgik i den anvendte model, kan, som beskrevet i analysen associere
nedskrevne kvalitetsmål for en given sygeplejeintervention, som typisk er meget bredere, og som
inddrager flere af de øvrige aspekter i modellen. Begrebet standard associerer til
kvalitetsudviklingsmodeller og rummer typisk flere aspekter, end vi ønsker i denne sammenhæng
18

(begreber, der er indfanget i modellens øvrige punkter). Derfor finder vi procedurebegrebet mere
afgrænsende og hensigtsmæssig.
Vi finder det problematisk med et begreb, som indeholder tre underbegreber (indhold, rækkefølge
og omhyggelighed). Vi finder, at indhold og rækkefølge hænger naturligt sammen med begrebet
procedure. Omhyggelighed har en anden karakter og kan ikke vurderes ud fra en ”rigtig-forkert-
forståelse” men ud fra en ”mere- eller- mindre- forståelse” (evt. sjusket - omhyggelig). Derfor kan
der være argumenter for at udskille omhyggelighed som en selvstændig kategori, som den også er i
Bjørks oprindelige model. Omvendt kan der argumenteres for, at omhyggelig er kvalitetsparameter,
som bruges i forhold til flere andre aspekter f.eks. guidning, hygiejne, ergonomi og sikkerhed.
Vi har valgt at udelade omhyggelighed i definitionen af procedure eller som selvstændig aspekt i
modellen, idet vi mener, at omhyggelighed refererer til kvalitetsgrader i handlingen, som falder
udenfor modelbeskrivelsen. Beskrivelse af omhyggelighed kræver et taksonomisystem, som
adskiller sig fra logikken i modellen for kliniske færdigheder. Studieunitprojektet tog konsekvensen
af denne kategoriforskel og udviklede taksonomier knyttet til de forskellige delaspekter, men lidt
modsætningsfyldt bevarede de omhyggelighedsbegrebet i deres definition af standard.
------------
Guidning omfatter afklaring af arbejdsdeling mellem patienten og sygeplejersken, samt
information til patienten undervejs i handlingsforløbet. Guidning kan være verbal og nonverbal.
Nuancering:
Et centralt aspekt i guidning er sygeplejerskens forudseenhed. Patienten holdes på et passende
niveau informeret om, hvad der skal foregå. Det gælder såvel i forhold til her og nu og i den
nærmeste fremtid. Guidning kan omhandle enkeltelementer i en handling f.eks. personlig hygiejne,
og det kan handle om overblik over hele handlingens forløb og indplacering i en større tidsmæssig
ramme.
Guidning indeholder elementer af rollefordeling, rolleønsker og i en vis grad rolleafklaring.
Guidning kan foregå dialogisk eller mere instruktivt afhængig af situationens og handlingens
karakter.
19

Problematiseringer
Det er guidningens klarhed og ikke relevansen af arbejdsdelingen, der skal vurderes, hvilket kan
blive sammenblandet. Guidning skal eksempelvis ikke blandes sammen med integrationsaspektet,
hvor det vurderes om patientens ressourcer inddrages hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssigt i
aftaler eller i de instruktioner, der gives.
Der kan være tilfælde, hvor guidning og omsorgsaspektet er svære at udskille fra hinanden, men der
kan godt gennemføres en korrekt guidning uden, at den er præget af omsorg.
------------
Hygiejne omfatter tiltag rettet mod at undgå at påføre patienten infektion og spredning af
smitte fra patienten til omgivelserne.
Nuancering:
Har en patientcentreret side og en side væk fra de konkrete plejesituationer knyttet til eksempelvis
bortskaffelse og rensning af kontaminerede utensilier, håndtering af sekreter og rene utensilier.
Problematiseringer
En standard eller procedure kan være af overvejende hygiejnisk art. Det kan f.eks. være nedre
toilette, sårpleje og pleje af i.v. adgange. Der er dog stadig standarder for disse handlinger, der skal
overholdes. Overlapningen har baggrund i, at begrundelserne for disse standarder i høj grad hentes i
hygiejniske forskrifter.
------------
Sikkerhed omfatter beskyttelse af patienten mod diverse skader, som kan opstå i
plejesituationen.
Nuancering:
Der er fokus på patientens sikkerhed i forhold til akut opståede ulykker eller skader. Det handler om
at kunne forudse og forebygge. Det kan eksempelvis være i forebyggelse i forhold til faldulykker,
utilsigtet seponering af dræn og katetre og skade af huden ved forflytning.
20

Problematiseringer
Aspektet skal afgrænses fra om sikkerhed forbundet med patientens generelle helbredssituationen,
Eksempelvis falder forebyggelse af respirationsproblemer, urinvejsinfektion og tryksår udenfor
sikkerhedsaspektet. Disse trusler og forebyggelse af dem er en del af integrationsaspektet.
Der kan være eksempler, hvor sikkerhedsaspektet tangerer integrationsaspektet. Eksempelvis det
forhold at man hos den demente patient er mere opmærksom på sikkerhedsproblemer, end man er i
forhold til den mentalt friske patient.
------------
Ergonomi omfatter sygeplejerskens beskyttelse af sit eget bevægeapparat i plejesituationen.
Nuancering:
Overordnet handler aspektet om, hvordan sygeplejersken bruger sin krop i plejesituationen herunder
egen placering i forhold til patienten samt brugen af rummet og almindelige hjælpemidler.
Ligeledes indgår anvendelse af diverse ergonomiske hjælpemidler som glidestykker, drejeskiver og
patientlifte.
En vigtig del af aspektet handler det om at få patienten til at ”gøre arbejdet” og forstå, hvordan
patienten bedst kan bruge sine kræfter (vagtstangsprincipper, balance m.v.).
Ergonomi har aspekter, som ikke er patientcentrerede eksempelvis transport af utensilier,
udskiftning af snavsetøjspose, kontoradfærd og stolebrug.
Problematiseringer
Der kan være overlapning i forhold til integrationsaspektet, når man får patienten til at ”gøre
arbejdet”. Men i en ergonomisk sammenhæng er begrundelsen for aktiviteten ikke styrkelse af
patientens kræfter, egenomsorg eller andet, men alene at sygeplejersken skåner eget bevægeapparat.
I konkrete plejesituationer vil begge begrundelser ofte være i spil.
-------------
Letheden omfatter tempoet i handlinger og flowet i handlingsforløbet som helhed.
Nuancering:
Tempoet i handlingen skal være passende i forhold til patientens helbredssituation og i forhold til
andre patientbehov. Tempoet kan være passende eller for hurtigt/langsomt.
21

Flow i handlingen betyder, at elementerne i handlingen følger harmonisk efter hinanden uden
unødige afbrydelser eller tøven.
Problematiseringer
Lethed har forbindelse til standarden, da rutine i, overblik over handlingsforløbet og kendskab til
begrundelserne for handlingen er centrale. Man kan godt have lethed i en forkert udført standard,
men tvivl i forhold til standarden vil typisk påvirke letheden.
------------
Integration omfatter opmærksomhed på og handlinger knyttet til forskellige aktuelle og
potentielle patientbehov. Integration omfatter også tilpasning af plejen så patientens bruge sine
ressourcer på en hensigtsmæssig måde.
Nuancering:
Integration handler om overblik over de aktuelle og potentielle helbredsproblemer, der er relevante i
situationen samt evne til at handle ud fra dette overblik. Integration kan f.eks. vise sig ved, at
sygeplejersken kan fravige rækkefølge, hvis andre behov er mere påtrængende for patienten.
Integration har en snæver sammenhæng til sygeplejerskens faglige og intellektuelle kundskaber og
kræver evne til kobling mellem teori og praksis.
En anden side af integrationsaspektet handler om at tilpasse plejen, så der bliver en hensigtsmæssig
balance mellem omsorg og egenomsorg.
Problematiseringer
Der kan være overlapning i forhold til guidningsaspektet, hvor der også er arbejdsdeling på spil.
Hvor det under guidningsaspektet handler om klare aftaler, handler det under integrationsaspektet
om den faglige begrundelser for aftalerne.
Der kan være overlapning i forhold til lethedsaspektet, idet eksempelvis opmærksomhed på
dyspnoe vil betyde, at tempoet bør nedsættes.
Integrationsaspektet bygger i høj grad på sygeplejerskens observationsevne men har ikke
observationsevne som selvstændigt fokus.
------------
22

Nuancering
Omsorgsaspektet omfatter en respektfuld og accepterende patienttilgang og en
kommunikation der er tilpasset situationen.
Omsorgsaspektet handler om at have almindelig pli i situationen men også om at være engageret i
patientens situation. Identifikation og inddragelse af patientens ønsker er vigtig.
Der kan være en balance mellem respektfuldhed og modspil. Sygeplejersken kan blive for passiv
men selvfølgelig også for dominerende (efterladenhed og paternalisme).
Det at gøre noget ekstra, som ikke er strengt nødvendigt af hensyn til procedurer m.v. (blomsterne
står så pt. kan se dem, servietten er foldet, som om der er fest, puden lægges til rette) indgår også i
omsorgsaspektet.
En kommunikation, der passer til situationen, er et centralt delaspekt i omsorgsaspektet, uden der
dog er krav om specielle kommunikationskompetencer.
At tage hensyn til patientens blufærdighed er også et delaspekt i omsorg.
Problematisering
Ingen umiddelbare problematiseringer.
Perspektivering
Anvendelse af modellen i klinisk undervisning
Vi finder, at implementeringsforsøget er faldet meget positivt ud. Der er grundlag for at arbejde
videre med modellen som vejledningsredskab i klinisk undervisning. Det vil vi gøre lokalt på
Medicisk Afdeling M, Århus Sygehus. På en læringskonference for kliniske vejledere på Århus
Sygehus i august 2006 vil vi præsentere modellen. Vi vil lade deltagerne arbejde med modellen som
analyseapparat i forhold til videooptagelser af plejesituationer, hvor der ydes grundlæggende
sygepleje. Vi håber, at præsentationen og arbejdet med modellen på konferencen kan inspirere de
kliniske vejledere, så de vil anvende modellen i klinisk undervisning. Som opfølgning på
konferencen vil vi ved behov understøtte implementeringsprocessen gennem supervision til de
kliniske vejledere. Vi har erfaring i supervision i forhold til implementering af modellen i
Medicinsk Afdeling M, hvor vi underviste vejledere i modellen, gennemførte analyser på baggrund
af videooptagelser af plejesituationer, udarbejde lommeformater af modellen og oversigtsplancher
til kontorbrug.
23

Vi vil overveje, om modellen kunne have potentialer i forhold til den teoretiske undervisning i
sygepleje samt i forhold til de studerendes arbejde i sygeplejeskolens færdighedslaboratorium.
Vi vil tage kontakt til fagansvarlige for sygeplejefaget ved Sygeplejeskolen i Århus med henblik på
mulig inddragelse af modellen i undervisningen.
Videre metodeudvikling
Vi mener, at projektet kan bidrage til udvikling af model for kliniske færdigheder. Vi deltager
allerede i et samarbejde med gruppen bag studieunitprojektet, som sammen med Ida Torunn Bjørk
arbejder med videreudvikling af modellen. Vi håber, at præsentationen, anvendelsen og drøftelsen
af modellen med erfarne kliniske vejledere på læringskonferencen yderligere kan medvirke til
modeludviklingen.
Artikelskrivning
Vi vil arbejde på en eller flere artikler om modellen og anvendelse af den i klinisk undervisning.
Det kan ske som selvstændigt bidrag på baggrund af det aktuelle projekt, og det kan ske i
samarbejde med studieunitgruppen/Ida Torunn Bjørk med fokus på modeludvikling.
Økonomi
Der har ikke været en særskilt økonomi til projektgennemførelsen. De to projektansvarlige har
indpasset projektet i deres aktuelle funktionsområder. Medicinsk Afdeling M og Sygeplejeskolen i
Århus har sagt god for projektledernes tidsforbrug knyttet til projektgennemførelsen. Medicinsk
Afdeling M har bevilliget den ekstra tid, som de kliniske vejledere har brugt i forbindelse med
undervisning i modellen for kliniske færdigheder (4+3 timer pr klinisk vejleder).
Referencer
1. Nielsen C., Skovsgaard A-M., Stenholt B. (2005): ”Projekt Studieunit: Et sammenlignende
studie af sygeplejestuderendes læringsudbytte i klinisk undervisning i studieunit og i
traditionelt studieforløb. (www.aaa.dk/ufs).
2. Bjørk, I.T. (1999): Hands-on nursing: new graduates’ practical skill development in clinical
setting. Institutt for sykepleivitenskap. Universitetet i Oslo.
24

Bilagfortegnelse
1. Temaer til fokusgruppeinterview med studerende og kliniske vejledere
25

Bilag 1
Afprøvning af model for kliniske færdigheder
Interviewguide til studerende
Forståelse af modellen
Hvordan blev I introduceret til modellen?
Hvordan oplevede I modellen, da I først blev præsenteret for den?
Hvad forbinder I med:
Standarden
Guidning
Hygiejne
Sikkerhed
Ergonomi
Lethed
Integration
Omsorgsaspektet
Kan I give eksempler knyttet de enkelte elementer?
Hvordan har jeres forståelse af modellen udviklet sig i løbet af studieforløbet?
Brugen af modellen
Hvordan er modellen blevet brugt i jeres studieforløb i afsnittet?
Af jeres kliniske vejleder.
Hvordan oplever I jeres kliniske vejlederes brug af modellen?
Eksempler på vejleders brug
Hvordan har I selv brugt modellen?
Eksempler
Anvendeligheden af modellen
Har modellen haft betydning for jeres studieforløb (læreproces)?
Hvis ja: Hvordan?
Hvis nej: Hvorfor?
Svagheder ved modellen
Kan modellen i det hele taget indfange det centrale i en klinisk plejesituation?
Kan I adskille de forskellige elementer og giver denne adskillelse mening
Forslag til styrkelse af modellens anvendelighed
Har I ideer til, hvordan modellen kan indarbejdes som redskab for studerende?
Har I ideer til forbedring af modellen? Er der elementer der mangler eller elementer som er svære at
bruge?
26

Afprøvning af model for kliniske færdigheder
Interviewguide til kliniske vejledere
Forståelse af modellen
Hvordan oplevede I introduktionen til modellen?
Hvordan oplevede I modellen, da I først blev præsenteret for den?
Hvad forbinder I med (vi er interesserede i eventuelle forskelle i hvad de kliniske vejledere
forbinder med de enkelte elementer):
Standarden
Guidning
Hygiejne
Sikkerhed
Ergonomi
Lethed
Integration
Omsorgsaspektet
Kan I give eksempler knyttet de enkelte elementer?
Hvordan har jeres forståelse af modellen udviklet sig i løbet af studieforløbet?
Introduktion af modellen til de studerende
Hvordan introducerede I modellen?
Hvad er jeres vurdering af introduktionen?
Hvordan reagerede de studerende på modellen i den aktuelle situation?
Brugen af modellen
Hvordan har I brugt modellen brugt modellen i jeres kliniske vejledning?
Eksempler
Hvordan har de studerende brugt modellen?
Eksempler
Anvendeligheden af modellen
Har modellen haft betydning for jeres vejledningspraksis?
Hvis ja: Hvordan?
Hvis nej: Hvorfor?
Svagheder ved modellen
Kan modellen i det hele taget indfange det centrale i en klinisk plejesituation?
Kan I adskille de forskellige elementer og giver denne adskillelse mening
Forslag til styrkelse af modellens anvendelighed
Har I ideer til, hvordan modellen kan indarbejdes som redskab for jer selv som kliniske vejledere?
Har I ideer til, hvordan modellen kan indarbejdes som redskab for studerende?
Har I ideer til forbedring af modellen? Er der elementer der mangler eller elementer som er svære at
bruge?
27