betænkning

BETÆNKNING 

VEDRØRENDE FORSLAG TIL 

DE OFFENTLIGE VEJES 

BESTYRELSE M. M. 

AFGIVET DEN 1(5. SEPTEMBER 1954 

AF DET AF MINISTERIET FOR OFFENTLIGE 

ARBEJDER DEN 15. MARTS 1951 

NEDSATTE VEJLOVSUDVALG 

BETÆNKNING NR. 117 

1955

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indledning 5 

Afsnit I. Vejenes inddeling og vejmyndighederne 

A. Vejlovens terminologi 7 

B. Hævd mod offentlige veje 8 

C. Almene vejes nedlæggelse 8 

Afsnit II. Ekspropriation og taksation 

A. Nugældende retstilstand: 

1. Ekspropriationsformål 10 

2. Sammensætning af vurderingsmyndighederne 12 

3. Kriterier for erstatningsfastsættelsen 13 

4. Ekspropriationsbeslutningen 14 

B. Vurdering af nugældende retstilstand: 





C. Udvalgets forslag: 





D. Afgivelse af vejmaterialer: 

1. Nugældende retstilstand 19 

2. Vurdering af nugældende retstilstand 20 

3. Udvalgets forslag 20 

Afsnit III. Overkørsler og overgange 

A. Almindelige bemærkninger om randbebyggelse 21 

B. Nugældende retstilstand: 

1. Byplanloven 22 

2. Byggelinieloven 22 

3. Motorvejslovene 23 

4. Forordningen af 5. marts 1845 23 

5. Vej forordningens § 80 23 

6. Københavns byggelov 25 

C. Vurdering af nugældende retstilstand 25 

D. Udvalgets forslag: 

1. Nyanlæg af veje 26 

2. Bestående veje 26

Afsnit IV. Byggelinier 


1. Byggelinieloven 30 

2. Bygningslovgivningen 36 

a. Københavns byggelov 36 

b. Bygningsloven for Frederiksberg 36 

c. Købstadbygningsloven 37 

3. Byplanloven 37 

B. Vurdering af nugældende retstilstand 37 

C. Udvalgets forslag 38 

Afsnit V. Offentlige stier 


1. Gangstiloven 42 

2. Københavns gadelov og købstadvejvedtægterne 43 

3. Københavns byggelov 43 

4. Grønne stier 43 

B. Vurdering af nugældende retstilstand 43 

C. Udvalgets forslag 44 

Afsnit VI. Forskellige bestemmelser 

Bilag 

A. Grusning 45 

B. Parkering: 

1. Almindelige bemærkninger om parkering 46 

a. Udlandet 46 

b. Danmark 48 

2. Nugældende retstilstand 49 

3. Vurdering af nugældende retstilstand og udvalgets forslag 51 

Bilag 1. Udkast til forslag til lov om bestyrelsen af offentlige 

veje 53 

Bilag 2. Oversigt over lovens indhold 69 

Bilag 3. Bemærkninger til lovforslaget 71 

Bilag 4. Det i rigsdagssamlingen 1942/43 fremsatte forslag til 

lov om vejvæsenet 105

Under hensyn til, at en revision af vejbestyrelsesloven 

af 21. juni 1867 m. fl. love angående 

vejvæsenet fandtes nødvendig som følge 

af den stærke udvikling af motortrafikken, nedsatte 

ministeriet for offentlige arbejder i 1933 

et udvalg til revision af vejlovgivningen, automobil- 

og vejudvalget af 1933. På grundlag af 

en betænkning fra dette udvalg gennemførtes 

i 1938 en ny snekastningslov. Det pågældende 

udvalg afgav imidlertid ikke nogen officiel betænkning 

om revisionen af vejlovgivningen i 

øvrigt. 

I 1940 nedsatte ministeriet et nyt udvalg 

med den opgave at forbedre en omorganisation 

af landets vejvæsen, Trafikministeriets vejudvalg 

af 1940. Dette udvalg afgav i 1941 en 

betænkning, indeholdende udkast til 4 lovforslag, 

nemlig forslag til lov om oprettelse af et 

vej departement og et vejråd m. v., forslag til 

lov om vejvæsenet, forslag til lov om ændring 

af motorafgiftsloven m. v. samt forslag til ændring 

af snekastningsloven. Med de fornævnte 

udkast som grundlag fremsatte ministeren for 

offentlige arbejder i efteråret 1942 på rigsdagen 

4 lovforslag, der imidlertid ikke nåede 

at blive færdigbehandlet, inden begivenhederne 

den 29. august 1943 indtraf, og de pågældende 

lovforslag er ikke senere blevet genfremsat. 

Under 15. marts 1951 nedsatte ministeriet 

nærværende udvalg med den opgave over for 

ministeriet at fremsætte forslag til sådanne 

ændringer i de af regeringen i efteråret 1942 

på rigsdagen fremsatte, men ikke færdigbehandlede 

vejlovsforslag, som på grundlag af en 

teknisk gennemgang skønnedes påkrævede. Ved 

kommissoriet blev udvalgets opgave dog samtidig 

begrænset således, at det i alt væsentligt 

kun kom til at beskæftige sig med forslaget til 

lov om vejvæsenet, jfr. nærmere nedenfor. 

Indledning 

Udvalget fik følgende sammensætning: 

landsdommer, dr. jur. E. A. Abitz, 

vej direktør K. Bang, formand, 

stadsingeniør A. T. Jørgensen, 

overvej ingeniør K. O. Larsen, 

landinspektør E. Mouritsen og 

amtsvej inspektør S. Valeur-Meller. 

Sekretærforretningerne er bestridt af fuldmægtig 

i ministeriet for offentlige arbejder 

F. J. Boas. 

I kommissoriet blev det pålagt udvalget at 

tage hensyn til de ændringer i lovgivningen, 

bl. a. i byplanlovgivningen og udstykningslovgivningen, 

der havde fundet sted efter de fornævnte 

lovforslags fremsættelse, ligesom der 

blev peget på den betydning, det kunne få for 

vej lovsrevisionen, at forskellige love, herunder 

byggelinieloven og vejvedtægtslovgivningen, siden 

da var overført til ministeriet for offentlige 

arbejders ressort. Særlig blev udvalgets 

opmærksomhed henledt på det stedse mere og 

mere aktuelle spørgsmål om adgangen til at 

etablere overkørsler og overgange til de offentlige 

veje. Endelig blev det fremhævet, at udvalget 

ved udarbejdelsen af et revideret lovforslag 

måtte tage hensyn til, at forskellige af 

de i lovforslagene omhandlede emner er blevet 

undergivet fornyet kommissionsbehandling, 

bl. a. i forvaltningskommissionen af 1946, motorafgiftskommissionen, 

færdselslovsudvalget og 

landsbyggelovsudvalget. 

Da spørgsmålet om en ændring af motorafgiftsloven 

således er udgået til særlig behandling 

i motorafgiftskommissionen, har udvalget 

ikke beskæftiget sig med denne opgave, ligesom 

spørgsmålet om en eventuel ændring i snekastningsloven 

ved kommissoriet er blevet holdt 

uden for udvalgets arbejde. Hvad dernæst an- 

3

går spørgsmålet om udformningen af de centrale 

vejorganer, som behandledes i lovforslaget 

fra efteråret 1942 angående oprettelse af 

et vej departement m. v., er der i overensstemmelse 

med en betænkning fra forvaltningskommissionen 

af 1946 ved normeringsloven for 

1949/50 blevet oprettet et vejdirektorat under 

ministeriet for offentlige arbejder, ligesom vejlaboratoriets 

styrelsesforhold er blevet reorganiseret. 

Det tidligere forslag om oprettelse af 

et vej departement m. v. var dermed i alt væsentligt 

uden aktualitet. 

Medens et af hovedemnerne for 1940-udvalgets 

arbejde var vejvæsenets administrative opbygning, 

skulle nærværende udvalg i princippet 

ikke underkaste dette spørgsmål nogen dyberegående 

behandling, idet der dog ved gennemgangen 

af lovforslaget som nævnt skulle 

tages hensyn til forvaltningskommissionens arbejde 

med spørgsmålet, hvilket arbejde i øvrigt 

i det væsentlige byggede på en vedtagelse på 

amtsrådsforeningens ekstraordinære generalforsamling 

i 1943, hvor man drøftede de i 1942 

fremsatte lovforslag. 

Ministeriet gav endvidere i kommissoriet udtryk 

for, at lov nr. 28 af 1. februar 1930 

(krydsningsloven), der ved lovforslaget af 1942 

om vejvæsenet var forudsat indarbejdet i dette, 

burde holdes uden for vej lovsrevisionen. 

Udvalget har anset det for hensigtsmæssigt 

at inddele sit arbejde i to hovedafsnit, nemlig 

spørgsmålet om de offentlige vejes retsforhold 

og spørgsmålet om de private vejes stilling, i 

hvilken sidste forbindelse udvalget påtænker at 

behandle spørgsmålet om de forpligtelser, der 

kan pålægges de private grundejere i deres 

egenskab af ejere af ejendomme, der støder op 

til offentlig vej. 

Det nu foreliggende forslag omfatter alene 

spørgsmålet om de offentlige vejes retsstilling, 

og kapitel III og IV i lovforslaget af 1942 om 

vejvæsenet samt § 57 i dette forslag er derfor 

helt udeladt i det foreliggende forslag. 

Endvidere er forskellige af forslagets bestemmelser, 

herunder §§ 32 og 33, om afmærkning 

og sporanlæg udgået, da tilsvarende bestemmelser 

er optaget i kapitel VI i det af færdselslovudvalget 

udarbejdede udkast til ny færdselslov. 

Også § 35 i 1942-forslaget om by- og markplaners 

bestemmelser om offentlige veje er ud- 

6 

gået efter forhandling med indenrigsog boligministeriet. 

I denne forbindelse bemærkes, 

at der i praksis finder et samarbejde sted mellem 

indenrigsog boligministeriet på den ene 

side og ministeriet for offentlige arbejder på 

den anden side, hvorefter bestemmelser om 

fastlæggelse af det offentlige vejnet i by- og 

markplaner (dispositionsplaner) forelægges for 

vejdirektoratet til udtalelse. 

Endelig er bestemmelsen i 1942-forslagets § 

31 udgået, idet paragraffens 1. stykke, der svarede 

til de i § 84 i vej forordningen af 1793 og 

§ 11 i vejbestyrelsesloven af 1867 indeholdte 

regler om anbringelse af led og bomme og 

andre hindringer for den frie trafik nu må anses 

for forældet. Paragraffens 2. stykke er bortfaldet 

under hensyn til, at krydsningsloven som 

nævnt ikke således som forudsat i 1942-forslaget 

skal indarbejdes i vejlovsforslaget. 

Det foreliggende forslag indeholder foruden 

de fra lovforslaget af 1942 om vejvæsenet optagne 

bestemmelser nogle enkelte bestemmelser, 

der hidrører fra forslaget om oprettelse af et 

vej departement m. v., nemlig det nu foreliggende 

forslags § 4 om nedsættelse af et vejnævn 

og § 22 om ministerens stilling som øverste 

administrative vejmyndighed. 

De bestemmelser, der er optaget fra de to 

nævnte lovforslag er, som det nærmere vil fremgå 

af bemærkningerne til de enkelte paragraffer, 

overensstemmende med kommissoriet gennemgået 

og revideret under hensyn til den siden 

1942 stedfundne udvikling. 

Udvalget har ligeledes i overensstemmelse 

med kommissoriet underkastet spørgsmålet om 

adgangen til de offentlige veje fra de tilstødende 

arealer en nærmere behandling, ligesom 

man har stillet forslag om, at reglerne i byggelinieloven 

revideres og indarbejdes i det foreliggende 

forslag. I overensstemmelse hermed er 

i forslaget optaget to helt nye kapitler, kapitel 

III om overkørsler og overgange og kapitel IV 

om byggelinier. 

I §§ 53 og 56 er stillet forslag om nogle nye 

bestemmelser om grusning af vejene og om parkering, 

og endelig har man i § 54 foreslået indsat 

en bestemmelse om henkastning af affald, 

hvilken bestemmelse tildels svarer til bestemmelsen 

i § 82 i vej forordningen af 13. december 

1793.

Afsnit I. Vejenes inddeling og vejmyndighederne 

Som nærmere angivet i indledningen var det 

i kommissoriet fastsat, at nærværende udvalg i 

princippet ikke skulle underkaste bestemmelserne 

om vejvæsenets administrative opbygning, 

§§ 1—18, i lovforslaget af 1942 om vejvæsenet 

nogen dyberegående behandling. Dog skulle 

udvalget ved gennemgangen af lovforslaget tage 

hensyn til forvaltningskommissionens arbejde 

med spørgsmålet, hvilket arbejde som nævnt i 

det væsentlige byggede på vedtagelsen på amtsrådsforeningens 

ekstraordinære generalforsamling 

i 1943. 

Udvalget har derfor indarbejdet de ændringsforslag, 

som forvaltningskommissionen af 1946 

har stillet, i det nu foreliggende forslag, ligesom 

man har foretaget de ændringer, som er en 

følge af, at lov nr. 28 af 1. februar 1930 

(krydsningsloven) ikke således som forudsat 

i det i 1942 fremsatte lovforslag skal indarbejdes 

i vejloven. Man har endelig været opmærksom 

på det forslag, som er fremkommet i betænkningen 

om motorafgifternes anvendelse. 

Nærværende udvalg har dog ikke ment som 

følge heraf at burde stille forslag om ændringer 

i det tidligere lovforslag, der har været tiltrådt 

af forvaltningskommissionen, men har 

indskrænket sig til i de tilfælde, hvor motorafgiftskommissionens 

forslag griber ind i det 

tidligere forslag, at henlede opmærksomheden 

på motorafgiftskommissionens betænkning og 

på, at det må anses for hensigtsmæssigt, at loven 

om motorafgifternes anvendelse og nærværende 

lovforslag får en ensartet affattelse på 

de pågældende punkter. 

Derimod har udvalget overensstemmende med 

kommissoriet stillet forslag om visse rent »tekniske« 

ændringer i lovteksten, navnlig for at 

tydeliggøre den og lette dens forståelse. 

Man har endvidere underkastet enkelte 

spørgsmål en dyberegående behandling. Det 

(Jfr. lovforslagets kapitel I) 

gælder således spørgsmålet, om der kan vindes 

hævd mod offentlige veje, og spørgsmålet om 

nedlæggelse af de herreløse »almene veje«. 

A. Vejlovens terminologi 

Som en rent »teknisk« ændring har man foreslået 

den forenkling, at alle offentlige færdselsarealer, 

der optages i vej registret, benævnes 

»veje«, uanset om de i daglig tale benævnes 

»veje«, »gader« eller »pladser«. 

1942-forslaget opererede endvidere med begrebet 

»broer« og bestemte herom i § 26, at 

omkostningerne ved broers anlæg og vedligeholdelse 

skulle afholdes på samme måde som de 

øvrige udgifter til de veje, hvoraf de udgør en 

del, for så vidt der ikke ved særlig lov eller 

overenskomst er truffet anden bestemmelse. Da 

broerne som fremhævet i den pågældende bestemmelse 

udgør en del af vejarealet, har man 

ment under begrebet »vej« også at kunne medtage 

broer. Herved er bestemmelsen i det tidligere 

vejlovsforslags § 26 blevet Overflødiggjort. 

Den omhandlede ændring i vejlovens terminologiske 

system har medført en række detailændringer 

i forslaget. Således er de i 1942-forslaget 

omhandlede kategorier af veje, »hoved - 

landevejsgader«, »landevej sgader« og »bygader«, 

udgået af forslaget, idet »hovedlandevejsgaderne« 

efter det nu foreliggende forslag betegnes 

som »hovedlandeveje«, ligesom de hidtidige 

»landevejsgader« benævnes »landeveje«. 

Afgrænsningen mellem de af byrådene og amtsrådene 

administrerede strækninger af hovedlandevejene 

og landevejene følger de samme 

retningslinier, som var bestemmende for afgrænsningen 

mellem hovedlandevejene og lan- ; 

devejene på den ene side og hovedlandevejsgaderne 

og landevej sgaderne på den anden side 

i det hidtidige lovforslag. 

7

Endelig anvender det nu foreliggende forslag 

begrebet »biveje« som betegnelse for alle 

sådanne offentlige veje og gader i købstæderne, 

København og Frederiksberg, som ikke er henført 

til hovedlandevejenes og landevejenes 

klasse, 1942-forslagets »bygader«, medens ordet 

»biveje« efter den hidtil gældende lovgivning 

for købstædernes vedkommende kun anvendes 

for at betegne de veje og gader, der er beliggende 

på købstædernes markjorder og er optaget 

på bivejsfortegnelsen. 

Disse »tekniske« ændringer har kun været 

af formel karakter, men de har bevirket en lettelse 

og forenkling i vejlovens terminologiske 

system, idet de kategorier af veje, der findes 

i byerne og på landet, herefter bliver de samme. 

Flere paragraffer har derfor kunnet forkortes 

væsentligt eller endog sammenarbejdes. 

Samtidig har man overensstemmende med almindelig 

sprogbrug foreslået, at ordet »vejbestyrelse« 

anvendes som betegnelse for den kommunale 

myndighed, der forestår administrationen 

af en vej. Også denne ændring betyder en 

forenkling i forhold til det tidligere forslag, 

og den er egnet til at udelukke tvivl med hensyn 

til, om den kommunale myndighed, der i 

det enkelte tilfælde sigtes til, er amtsrådet, byrådet 

eller sognerådet. 

B. Hævd mod offentlige veje 

Spørgsmålet om, hvorvidt der kan vindes 

hævd mod de offentlige vejes arealer, har været 

meget omtvistet og har heller ikke fundet 

nogen afgørende løsning i retspraksis. 

Vinding Kruse udtaler i »Ejendomsretten«, at 

det næppe kan tilstedes, at en offentlig vej ved 

hævd inddrages under en ejendom til dyrkning 

eller lignende. 

Illum anser det i »Dansk Tingsret«, II, pag. 

61 ff, ligeledes for tvivlsomt, om der kan vindes 

hævd mod offentlige veje. Da på den ene 

side vejenes opretholdelse har stor betydning, 

og der på den anden side kunne være grund 

til at fritage vejvæsenet for at påse, at angreb 

på vejens areal foretages af de tilstødende lodsejere, 

taler efter forfatterens opfattelse meget 

for at udelukke den på offentlig vej. Forfatteren 

mener dog, at vejenes adskillelse fra de omliggende 

arealer på landet ikke har været så 

klar, at man der kan udelukke hævd på vejarealer, 

og at det ville medføre et betydeligt 

indgreb i private retsforhold, dersom man på 

dette område ville nægte anerkendelse af hævd. 

8 

Anderledes stiller sagen sig i byerne, hvor vejforholdene 

er ordnet vedtægtsmæssigt. Her er 

vejene undergivet en nøjere regulering, og der 

er fastsat ufravigelige bestemmelser om deres 

bredde. Det må derfor efter forfatterens opfattelse 

være i god overensstemmelse med almindelige 

retsprincipper, at hævd ikke kan gribe ind 

i vejforholdene i byerne. 

Som også fremhævet af Illum taler stærke 

samfundsinteresser for at udelukke hævdserhvervelse 

mod de offentlige veje. Der kræves 

nemlig til stadighed en betydelig indsats af økonomisk 

og administrativ art for at opretholde 

de offentlige veje i deres nuværende omfang, 

og en adgang til at vinde hævd mod de offentlige 

veje kunne under visse forhold bringe 

dele af det sekundære vejnet i forfald. 

Det må derfor anses for påkrævet, at det 

udtrykkeligt fastslås i loven, at hævd over de i 

vej registret optagne vejes arealer ikke kan vindes. 

Samtidig bør der imidlertid træffes foranstaltninger 

til klaring af, hvor grænserne mellem 

den offentlige vej og de tilstødende arealer 

er beliggende, gennem vejenes udskillelse i matriklen. 

§ 12 i forslaget er udformet i overensstemmelse 

hermed. 

C. Nedlæggelse af offentlige veje, 

der ikke er optaget på vejregistret. 

Ved almene veje forstås sådanne veje, hvortil 

almenheden har færdselsret. Hyppigst er disse 

veje tillige offentlige i vejlovgivningens forstand, 

idet de administreres af vejbestyrelserne. 

Der findes imidlertid et ikke helt ringe antal 

herreløse, almene veje, der ikke er overgået til 

offentlig bestyrelse, men som alligevel ikke kan 

anses for private, idet færdselsretten til dem 

ikke skyldes vedtægt eller deklaration. De pågældende 

veje optræder i praksis under flere 

forskellige navne, bl. a. grandeveje, mølleveje 

og byveje. 

I henhold til § 6 i vejbestyrelsesloven af 21. 

juni 1867 skulle sognerådene og byrådene (for 

markjordernes vedkommende) optage alle ikke 

private veje på bivejsfortegnelserne. Amtsrådet 

(for købstædernes vedkommende amtmanden) 

skulle herefter træffe bestemmelse om, hvilke 

veje der skulle bevares som biveje, medens de 

øvrige skulle nedlægges som offentlige (almene) 

veje overensstemmende med lovens regler, 

hvorved der samtidig blev taget stilling 

til, om vejen skulle være offentlig eller privat,

og i sidste fald, hvem der skulle have færdselsret 

til vejen. 

Såfremt bestemmelsen i vejbestyrelseslovens 

§ 6 fuldt ud var blevet overholdt i praksis, 

ville der i dag ikke have bestået herreløse, almene 

veje. Vejbestyrelserne har imidlertid for 

ikke at pådrage kommunen vedligeholdelsespligt 

i større omfang end nødvendigt som regel 

kun optaget sådanne ikke private veje på bivej 

sf o rtegnelsen, som fremtidig ønskedes opretholdt 

som biveje. 

Resultatet af denne udvikling er blevet, at 

der endnu ikke er blevet gennemført den klare 

adskillelse mellem de private og de offentlige 

veje, som vejbestyrelsesloven af 1867 tilsigtede, 

idet de her omhandlede almene veje i visse henseender 

danner en mellemgruppe, hvad der har 

skabt uklare forhold. Almenhedens færdsehret 

til de pågældende veje er blevet opretholdt, 

uanset om der i virkeligheden er knyttet nogen 

færdselsmæssig interesse til dem, og de kan 

kun nedlægges efter en forudgående optagelse 

på bivej sfortegnelsen overensstemmende med 

reglerne i vejbestyrelseslovens § 6, hvad der betyder, 

at der vil hengå mellem 2 og 1 år (afhængigt 

af tidspunktet for revisionen af bivejsfortegnelsen), 

inden nedlæggelsen kan finde 

sted. For at nedlæggelsen skal kunne gennemføres, 

er det i øvrigt en betingelse, at vejen optages 

på bivej sfortegnelsen med nedlæggelse 

for øje, hvad vejbestyrelsen ikke altid er interesseret 

i. Ministeriet for offentlige arbejder 

har derimod udtalt, at vedligeholdelsen af de 

pågældende veje må ske efter analogien af loven 

af 14. april 1865 om vedligeholdelsen af 

private fællesveje. 

De herskende uklare forhold giver ikke sjældent 

anledning til retstrætte. Dette kan således 

ske, når en ny ejer påberåber sig retten til færdsel 

ad en gammel byvej, uanset at der ikke fra 

hans ejendom har været udøvet nogen færdsel 

ad denne i mange år. Strid kan også opstå, når 

en ny ejer af den ejendom, over hvilken den 

herreløse, almene vej fører, nægter ejendomsbesiddere, 

der har anvendt vejen i meget lang 

tid, at fortsætte brugen under henvisning til, 

at de ikke har nogen for deres ejendom særskilt 

ret til denne, eller at deres interesse i den 

ikke er så stor, at de kan kræve den beskyttet 

ved domstolene. Det har også i praksis givet 

anledning til retstvist, at nedlæggelsesproceduren 

kun er gennemført delvis, således at vejen 

er udgået af bivej sfortegnelsen, uden at der er 

truffet nogen beslutning om, hvad der herefter 

skulle ske med vejen. 

Der er derfor behov for en ændring af den 

nuværende uklare retstilstand på dette område. 

Et virksomt middel i så henseende vil det efter 

udvalgets opfattelse være, at der tillægges de 

personer, der har en direkte interesse i sagen, 

nemlig de pågældende lodsejere, beføjelse til 

at tage initiativ til nedlægning af veje af den 

omhandlede art. Det må endvidere anses for 

hensigtsmæssigt, at den procedure, der følges 

ved nedlæggelsen, bliver mere enkel end den 

nuværende, hvorefter vejen som nævnt først 

skal optages på bivej sfortegnelsen og derefter 

nedlægges som offentlig. 

Det må derimod stadig anses for nødvendigt 

at bevare en mod almenheden rettet procedure, 

da det i disse tilfælde ikke med sikkerhed kan 

siges, hvem der berøres af nedlæggelsen, og 

man derfor ikke kan lade almenhedens ret bortfalde 

uden at have givet alle, der har interesse 

i vejen, lejlighed til at gøre deres synspunkter 

gældende. 

Man har endvidere anset det for hensigtsmæssigt, 

at sognerådene (byrådene) stadig medvirker 

ved nedlægningen af vejen dels for at 

give rådet lejlighed til at tage stilling til, om 

det ønsker at overtage vejen som bivej, dels 

fordi rådet bedre end den private lodsejer er i 

stand til at varetage den fornævnte, mod almenheden 

rettede procedure. 

Det foreslås derfor i § 15, at sognerådet eller 

byrådet, når en lodsejer fremsætter begæring 

om nedlægning af en hidtil almen vej, der ikke 

er optaget på vej registret, med præklusivt varsel 

skal indkalde alle interesserede til en åstedsforretning, 

hvor der tages stilling til, om vejen 

kan nedlægges, eller om den skal opretholdes 

som privat, og i sidstnævnte fald, hvem der 

skal være færdselsberettiget. 

En tilsvarende fremgangsmåde er foreslået 

for de tilfælde, hvor en lodsejer ønsker en 

herreløs, almen vej omlagt. 

Det vil i øvrigt efter gennemførelsen af det 

foreliggende forslag være utvivlsomt, at der kan 

vindes hævd på arealer af herreløse almene 

veje, der ikke optages på vej registret. Dette vil 

nemlig modsætningsvis følge af bestemmelsen 

i forslagets § 12, stk. 1, hvorefter der ikke kan 

vindes hævd på vejarealer, der er optaget på 

vej registret. 

9

Afsnit II. Ekspropriation og taksation 

De hidtidige bestemmelser om ekspropriation 

til vej formål har været genstand for megen 

kritik. Ikke mindst er det blevet kritiseret, at 

reglerne er så uensartede og findes spredt i en 

række forskellige love, der tildels dækker de 

samme områder, således at ekspropriation til 

et givet vejanlæg i visse tilfælde vil kunne 

foretages efter flere forskellige regler. 

I det følgende er gennemgået de gældende 

regler med hensyn til de formål, hvortil der 

kan eksproprieres, sammensætningen af vurderingsmyndighederne, 

retningslinierne for erstatningsfastsættelsen 

og reglerne om selve 

ekspropriationens foretagelse. Videre er omtalt 

den kritik og de tvivlsspørgsmål, der har 

rejst sig over for bestemmelserne, og endelig er 

redegjort for udvalgets forslag til ændring af 

den hidtidige retstilstand. I forbindelse med 

gennemgangen af vejlovgivningens regler om 

ekspropriation til anlæg og udvidelse af offentlige 

veje m. m. har man foretaget en tilsvarende 

gennemgang af vejlovenes bestemmelser om 

afgivelse af vejmateriale til brug ved offentlige 

veje, jfr. herom nedenfor under D. 

A. Nugældende retstilstand 

1. Ekspropriationsformål 

De enkelte ekspropriationsloves angivelse 

af de formal, hvortil der kan eksproprieres, er 

af ret forskellig rækkevidde. De vigtigste bestemmelser 

om ekspropriation til landeveje findes 

i forordningen om vejvæsenet af 13. december 

1793, jfr. plakat af 6. august 1800 og 

plakat af 9- april 1804. I henhold til vejforordningens 

§ 14 kan der eksproprieres »til de 

nye Vejes Anlæg eller til de gamles udfordrende 

større Bredde den fornødne Grund«. 

I henhold til lov af 20. august 1853 angående 

forpligtelse til jords afgivelse til offentlige 

biveje kan ekspropriation af det nødven- 

10 

(Jfr. lovforslagets kapitel II) 

dige jordareal kræves, når vejbestyrelsen »finder 

enten Anlæggelsen af en ny offentlig Bivej 

eller Udvidelsen af en ældre saadan Bivej 

eller en forandret Retning af samme i den 

Grad fornøden, at det almene Vel må anses 

at fordre slige Anlæg«. 

En langt videregående ekspropriationsbeføjelse 

findes i bygningslovgivningen og navnlig 

i den københavnske byggelov af 29. marts 1939. 

Efter denne lovs § 41, der ved vedtægtsbestemmelse 

kan indføres i andre kommuner, kan 

kommunalbestyrelsen beslutte, at private tilhørende 

grunde m. m. skal afstås mod erstatning, 

når det er nødvendigt at kunne råde over 

dem til opnåelse af tilfredsstillende bebyggelses- 

eller gadeforhold eller tilvejebringelse eller 

udvidelse af kommunale institutioner eller virksomheder 

eller af anlæg, der tjener et for staden 

almennyttigt formål. 

Den frederiks bergske byggelov (lovbekendtgørelse 

nr. 212 af 1. august 1912) indeholder 

i § 14 hjemmel for kommunalbestyrelsen til at 

kræve afståelse af de private tilhørende grunde 

og bygninger, hvis afståelse findes nødvendig 

til anlæg af nye gader og veje eller til anlæg af 

kloaker eller i andre almennyttige øjemed. Også 

den frederiksbergske byggelovs bestemmelser 

kan ved en af indenrigsog boligministeren 

stadfæstet vedtægt indføres i andre kommuner. 

Såvel den københavnske som den frederiksbergske 

byggelov indeholder som nærmere omtalt 

nedenfor under IV byggeliniebestemmelser, 

der går ud på, at bebyggelsen skal holdes 

i en vis, nærmere angiven afstand fra vejens 

midtlinie, og at arealet mellem den tidligere 

gadelinie og byggelinien (udvidelsesiinien) under 

visse omstændigheder kan kræves afgivet 

uden vederlag. 

I købstæder, hvor der ikke måtte foreligge 

bygnings- eller vejvedtægt, findes ekspropria-

tionshjemmelen foruden i bivejsloven af 20. 

august 1853, der kun gælder for markjorderne, 

i § 2 i købstadsbygningsloven (lovbekendtgørelse 

nr. 210 af 1. august 1912), der giver adgang 

til ekspropriation af arealer og bygninger 

til udvidelse af bestående veje. Derimod giver 

loven ikke kommunalbestyrelsen beføjelse til 

ekspropriation til anlæg af nye veje. De sidstnævnte 

lovbestemmelser anvendes dog kun i 

ringe omfang ved ekspropriationer til vejanlæg 

i købstæderne, da de fleste købstæder (herunder 

Frederiksberg) med hjemmel i § 4 i lov 

nr. 85 af 31. marts 1926 og § 23 i købstadkommunalloven 

(lovbekendtgørelse nr. 328 af 

6. juli 1950) i vejvedtægter har indsat ekspropriationsbestemmelser 

med forbillede i § 10 i 

den københavnske gadelov af 14. december 

1857 med senere ændringer og § 1 i lov nr. 144 

af 13. april 1923 vedrørende ændring i Københavns 

bygningslov. 

Bestemmelsen i § 10 i den københavnske gadelov 

er ganske vist blevet ophævet ved Københavns 

byggelov af 1939, men det har utvivlsomt 

ikke hermed været hensigten at afskære 

nogen kommune fra at foretage ekspropriation 

til vej formål. 

Med hensyn til de formål, hvortil der kan 

eksproprieres, henviser 1857-loven i øvrigt til 

bygningslovgivningen, og enkelte vej vedtægter 

gør det samme. De fleste vejvedtægter indeholder 

dog en selvstændig angivelse af, i hvilke 

øjemed ekspropriation i henhold til vedtægten 

kan finde sted. Normalt hedder det i vedtægterne, 

at de private tilhørende grunde m. v., 

som er til hinder for en bedre ordning af gader, 

pladser, veje, sporveje og andre trafikmidler 

i købstaden, når byrådet derpå gør fordring, 

skal afstås mod erstatning. Denne affattelse 

svarer ganske til formuleringen i den fornævnte 

lov nr. 144 af 13. april 1923. 

Nogle få vej vedtægter har med hjemmel i 

§ 75 i den københavnske byggelov indført ekspropriationsbestemmelser 

af et lige så vidtgående 

indhold som denne lovs § 41. Bestemmelser 

af den omhandlede karakter er endvidere 

i flere tilfælde optaget i bygningsvedtægter, 

stadfæstet af indenrigsog boligministeren. 

Såvel den københavnske gadelov af 1857 

(§1) som vej vedtægterne indeholder hjemmel 

for vejbestyrelserne til at erklære enhver privat 

gade, vej, plads eller sti for offentlig, når den 

i forvejen har været til brug for flere særskilt 

matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme. 

Bestemmelsen indeholder en henvis- 

ning til den paragraf i loven (vedtægten), som 

angiver vurderingskommissionens sammensætning 

og de retningslinier, der skal lægges til 

grund ved erstatningsfastsættelsen. Denne henvisning 

angiver, at der kan tænkes tilfælde, 

hvor lodsejerne bør have erstatning for overtagelsen, 

men normalt lider de ikke noget tab 

ved denne. 

I mange landkommuner med bymæssig bebyggelse 

er der med hjemmel i lov nr. 90 af 23. 

marts 1932 blevet indført vej vedtægter, hvis 

ekspropriationsbestemmelser svarer til købstadvedtægternes. 

Endvidere har et stort antal sognekommuner 

fået stadfæstet bygningsreglementer 

med ekspropriationsbestemmelser, udformet 

på grundlag af den nyere bygningslovgivning. 

Også § 17 i byplanloven (lovbekendtgørelse 

nr. 242 af 30. april 1949) giver kommunalbestyrelsen 

en vidtgående ekspropriationsbeføj else, 

idet det deri foreskrives, at de private tilhørende 

grunde m. v., som er fornødne til anlæg 

af de i en godkendt byplan afsatte veje, 

torve, pladser, kirkegårde, spor og ledningsanlæg 

eller til opførelse af de i planen afsatte 

offentlige bygninger eller andre anlæg, eller 

som det i øvrigt er af væsentlig betydning for 

det offentlige at råde over for at gennemføre 

planens bestemmelser, skal afstås mod erstatning 

efter lovens regler, når kommunalbestyrelsen 

kræver det. Som det vil ses, indeholder 

byplanlovens ekspropriationsbestemmelser, uanset 

den vidtgående formulering, den vigtige 

begrænsning, at de kun kan komme til anvendelse, 

når der foreligger en godkendt byplan. 

En dispositionsplan er således ikke tilstrække- 

Ug- 

Den snævreste begrænsning inden for det 

her omhandlede område af de formål, hvortil 

der kan eksproprieres, findes i § 2, stk. 1, i 

byggelinieloven (lov nr. 275 af 28. november 

1928). Efter denne bestemmelse kan vedkommende 

kommunalbestyrelse (vejbestyrelse) til 

udvidelse af offentlige veje kræve afståelse af 

det areal, som ligger mellem den ældre vejlinie 

og den i henhold til loven fastsatte byggelinie. 

Bestemmelsen synes i de allerfleste tilfælde at 

være overflødig, men baggrunden for dens tilblivelse 

har sikkert været den kritiske indstilling, 

som ikke mindst i tiden omkring byggelinielovens 

vedtagelse bestod over for ekspropriationsbestemmelserne 

i vej forordningen af 

1793 og loven af 1853 om jords afgivelse til 

offentlige biveje, jfr. herom nedenfor (pag. 

15—16). 

II

Ekspropriation til gennemførelse af de i lov 

nr. 28 af 1. februar 1930 (krydsningsloven) 

omhandlede foranstaltninger (bl. a. viaduktanlæg) 

sker efter reglerne i forordning af 5. marts 

1845. Dog sker ekspropriation til sikring af fri 

oversigt i overensstemmelse med lovens § 7, 

stk. 3, efter den i de gældende vejlove bestemte 

fremgangsmåde for jords afgivelse til vejes anlæg 

og udvidelse. Ekspropriation efter reglerne 

i forordning af 5. marts 1845 til vejanlæg er 

også sket i andre tilfælde, f. eks. til anlægget 

af tilkørselsveje til Lillebæltsbroen, Storstrømsbroen 

og Limfjordsbroen. Det er også sket i 

forbindelse med militære anlæg og i tilslutning 

til dige- og kystsikringsanlæg, der udføres af 

vandbygningsvæsenet i medfør af lov nr. 223 

af 1. maj 1941. Endvidere kan nævnes de særlige 

love om anlæg af motorveje, nemlig lov 

nr. 191 af 17. april 1941 om anlæg af en motorvej 

fra Rødby Havn til Storstrømsbroen og 

lov nr. 168 af 11. april 1942 om anlæg af en 

motorvej vest om København m. v., jfr. lov nr. 

222 af 11. juni 1954 om ændring af disse love, 

samt lov nr. 223 af samme dato om etablering 

af en ny færgefart over Store-Bælt. Endelig 

sker der hyppigt ekspropriationer efter forordningens 

regler til anlæg af offentlige veje i fop 

bindelse med større statsbaneanlæg. 

I § 2 e i forordningen af 5. marts 1845 angives 

det, at ekspropriation kan foretages til 

»Anlægget af saadanne nye Veje og Overkjørseler, 

som ere nødvendige for at tilvejebringe 

den ved Anlægget afbrudte Kommunikation«. 

Med hjemmel i den nævnte bestemmelse foretages 

ekspropriation til forlægning eller anlæg 

både af offentlige veje og af private fællesveje 

i det omfang, det er nødvendigt for at retablere 

adgangsforholdene. 

2. Sammensætning af vurderingsmyndighederne 

Også med hensyn til sammensætningen af 

de kommissioner, der foretager erstatningsfastsættelsen 

indeholder de under 1) omhandlede 

lovbestemmelser indbyrdes afvigende regler, 

og kun forordningen af 13. december 1793 

og loven af 20. august 1853 giver adgang til 

at begære overtaksation, medens en sådan adgang 

ikke findes i den øvrige herhen hørende 

lovgivning. Efter forordningen af 5. marts 

1845, således som denne gennem en årrække 

har været praktiseret, er der dog ligesom i de 

to nævnte love i to instanser uafhængige kommissioner, 

der tager stilling til erstatningens 

størrelse. 

L2 

Efter ve]f or ordningen af 13. december 1793 

fastsættes erstatningen ved landevej sanlæg i 

mangel af mindelig overenskomst af 2 af retten 

udmeldte mænd, dog med rekurs til en overtaksationskommission, 

der består af 4, ligeledes af 

retten udmeldte mænd. De i loven af 20. august 

1853 om offentlige biveje herom indeholdte 

regler svarer i hovedsagen til vej forordningens. 

Dog fastsættes erstatningen i første instans af 

to af kommunens faste jordboniteringsmænd, 

jfr. udstykningsloven (lov nr. 290 af 31. marts 

1949 § 19), medens overtaksation ligesom ved 

ekspropriationer til landevej sanlæg foretages af 

4 af retten udmeldte mænd. 

Efter købstadsvejvedtægteme foretages erstatningsfastsættelsen 

af en vurderingskommission, 

der som regel består af 4 medlemmer, hvoraf 

2 udnævnes af ministeren for offentlige arbejder 

og 2 af retten. I tilfælde af stemmelighed 

tiltrædes kommissionen af en af ministeren for 

offentlige arbejder valgt opmand. 

Også de ved sognekommunernes vejvedtægter 

nedsatte vurderingskommissioner består normalt 

af 4 medlemmer, nemlig 2 af amtsrådet 

og 2 af retten udmeldte medlemmer, hvortil i 

tilfælde af stemmelighed kommer en opmand, 

der hyppigt vælges af ministeren for offentlige 

arbejder. 

Københavns byggelovs taksationskommission 

består af 2 af indenrigsog boligministeren 

og 2 af Københavns byret udnævnte medlemmer, 

der er i besiddelse af fornøden bygningsmæssig 

sagkundskab, samt en af ministeren udnævnt 

formand. Købstadsbygningslovens § 2 

udtaler blot, at erstatningen fastsættes »efter 

uvildige Mænds Skøn«, medens Frederiksbergs 

byggelovs § 13 henviser erstatningsfastsættelsen 

til uvildige, af retten udmeldte mænds skøn. 

Ifølge byplanlovens § 16 fastsættes erstatningen 

af samme myndighed, som foretager 

taksation ved arealafståelsen til gader og veje 

i kommunen. Såfremt der ikke i en for kommunen 

gældende vedtægt er fastsat bestemmelser 

herom, træffes afgørelsen af en kommission, 

bestående af 2 af amtsrådet for hele amtsrådskredsen 

valgte medlemmer og af 2 af retten 

for den foreliggende sag udmeldte uvildige 

mænd. I tilfælde af stemmelighed tiltrædes 

kommissionen af en af præsidenten for vedkommende 

landsret udnævnt opmand. 

Efter byggelinieloven foretages erstatningsfastsættelsen 

af de i byplanloven omhandlede 

taksationsmyndigheder. Såfremt en kommune i 

vejvedtægt eller bygningsreglementet eller -ved-

tægt har bestemmelser om erstatningsfastsættelse 

ved arealafståelser til anlæg af offentlige 

biveje, kan kommunalbestyrelsen dog for sin 

funktionstid bestemme, at erstatningsfastsættelsen 

skal ske efter reglerne i reglementet eller 

vedtægten, for så vidt angår offentlige biveje. 

Ved ekspropriationer, der foretages efter reglerne 

i forordningen af 5. marts 1845, søger 

den af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte 

besigtigelsesog ekspropriationskommission, 

der består af kommissarius ved anlæg af 

jernbaner m. v. som formand, 2 af ministeriet 

udnævnte medlemmer samt 2 af vedkommende 

amtsråd valgte medlemmer, at opnå forlig 

med lodsejerne om erstatningens størrelse. Såfremt 

forlig ikke opnås, fastsættes erstatningen 

endeligt af en taksationskommission, bestående 

af 2 af ministeriet for offentlige arbejder udnævnte 

medlemmer og 2 af vedkommende amtsråd, 

henholdsvis vedkommende byråd, valgte 

medlemmer. Taksationsforretningerne ledes af 

den af ministeriet for offentlige arbejder beskikkede 

landinspektør, der dog ikke har stemmeret. 

I tilfælde af stemmelighed i taksationskommissionen 

tiltrædes denne af en af ministeriet 

for offentlige arbejder udnævnt opmand, 

hvis stemme da gør udslaget. Der er ikke herudover 

adgang til overtaksation. 

3. Kriterier for erstatningsfastsættelsen 

Med hensyn til de kriterier, hvorefter erstatningen 

skal beregnes, gør der sig en forskel 

gældende mellem den ældre og den nyere lovgivning 

inden for området, idet de ældste love 

i særlig grad betoner, at der skal ydes ejerne 

fuld erstatning, ikke alene for jordafståelsen, 

men også for samtlige ulemper, idet man dog 

her i første række har haft opmærksomheden 

henvendt på dem, der rammer landbrugsejendomme, 

medens de nyere love ved siden heraf 

opstiller en række kriterier, der kan medføre, 

at erstatningen kan nedsættes eller eventuelt 

bortfalde. 

Vejforordningen af 13- december 1793, hvortil 

loven om jords afståelse til biveje af 20. 

august 1853 på dette punkt henholder sig, bestemmer, 

at der skal ydes billig godtgørelse 

ikke alene for det tab, som grundejeren lider 

ved jordens afsavn, men også, når markerne 

overskæres i ufordelagtige figurer, for den 

skade, som derved forvoldes. Vej forordningen 

opstiller kun to begrænsninger i vejbestyrelsens 

pligt til at yde erstatning. Godtgørelse skal 

nemlig ikke ydes, hvis »det kunde bevises, at 

det afgiven de Jordstykke tilforn har været frataget 

den gamle Vejs Bredde, og ikke med 

Rette tilhører Besidderen«. Det bestemmes endvidere, 

at ved »Taksationen bliver. . . den 

gamle Landevej, som forlades, taget i Betragtning, 

til Afdrag i Taksationssummen«. 

Forordningen af 5. marts 1845 indeholder 

i § 12 forskellige retningslinier for erstatningsfastsættelsen. 

Det angives således, at der foruden 

selve arealerstatningen skal tages hensyn 

til, om beliggenheden af de indtagne grundstykker 

har været sådan, at derved en forandret 

inddeling af de tilbageblevne jorder eller hvilken 

som helst anden for disses drift besværlig 

foranstaltning bliver nødvendig, om ejendommens 

jorder overskæres på en uheldig og en 

for dens fremtidige dyrkning besværlig måde, 

om den afgivne jord er af en sådan betydning, 

at den i forhold til den samlede ejendoms størrelse 

kan medføre en skadelig indflydelse på 

dennes drift i det hele, om det i tilfælde af 

bygningernes borttagelse måtte vise sig, at disses 

opførelse på et andet sted ville medføre en 

sådan ulempe, at ejendommen derved forringes, 

om benyttelsen af tilstedeværende vandbeholdninger 

hindres, om der på arealerne findes afgrøder, 

ligesom der skal tages hensyn til ulemper 

ved hegnsændringer. 

Købstadsbygningsloven bestemmer blot, at 

der skal ydes erstatning efter uvildige mænds 

skøn, men giver ingen retningslinier for erstatningsfastsættelsen, 

og Frederiksbergs byggelov 

indskrænker sig i § 14 til en bestemmelse om, 

at der skal ydes erstatning efter de hidtil gælgende 

regler. 

Derimod giver allerede § 10 i den københavnske 

gadelov (og dermed vejvedtægterne) 

en tydelig anvisning til vurderingsmyndighederne 

om, at der ved erstatningsfastsættelsen 

ikke alene må ses på de ulemper, som anlægget 

medfører for ejeren, men også på de hensyn, 

som kan begrunde en nedsættelse af erstatningen 

i det enkelte tilfælde. Efter den pågældende 

bestemmelse skal taksationskommissionen 

vurdere de afståede arealer m. v. til sand 

værdi i handel og vandel, men ved erstatningens 

fastsættelse bliver heri at afkorte den forøgelse 

i værdi, som den tilbageblivende ejendom 

skønnes at opnå. Som følge heraf kan erstatningen 

endog ganske bortfalde. 

På tilsvarende måde bestemmes det i byggelinielovens 

§ 2, stk. 2, og i byplanlovens § 17, 

at der ved fastsættelsen af en erstatning heri 

bliver at afkorte den forøgelse i værdi, som 

H

ejendommen i øvrigt skønnes at opnå ved de 

trufne foranstaltninger, og at erstatning eventuelt 

ganske kan bortfalde. 

Den kraftigste fremhævelse af de hensyn, der 

kan tale for en begrænsning af den erstatning, 

som skal ydes lodsejerne, findes i den københavnske 

byggelovs § 42. Efter denne bestemmelse 

skal det eksproprierede retsgode vurderes 

til dets værdi i handel og vandel for en kyndig 

erhverver. Ved vurderingen skal der imidlertid 

tages hensyn til en række yderligere omstændigheder, 

ikke alene til den værdiforøgelse, 

som anlægget vil medføre for ejeren af ejendommen, 

men også til andre forhold, bl. a. til 

de begrænsninger, forbehold eller vilkår, der 

måtte gælde for godkendelsen af bebyggelsen 

på ejendommen, om den ejeren i henhold til 

loven påhvilende vedligeholdelsespligt med hensyn 

til bygninger er behørigt overholdt, og om 

de af en ejendom gående lejeindtægter står i 

rimeligt forhold til det lejedes brugsværdi. 

4. Ekspropriationsbeslutningen 

Beslutning om ekspropriationens foretagelse 

træffes i de fleste tilfælde af vejbestyrelsen. 

Ekspropriationen anses normalt for foretaget, 

så snart det pågældende kommunale råd 

har truffet beslutning om gennemførelsen af et 

foreliggende vejprojekt. Vejbestyrelsens ekspropriationsbeslutning 

kan dog for købstædernes 

vedkommende såvel efter vejvedtægerne 

som efter bivej sloven af 1853 indankes for ministeren 

for offentlige arbejder, ligesom sognekommunernes 

ekspropriationsbeslutninger efter 

bivejsloven og landkommunernes vejvedtægter 

kan påklages til amtsrådet. På tilsvarende 

måde kan ekspropriationsbeslutninger i henhold 

til byplanloven, Københavns byggelov, 

Frederiksbergs byggelov, købstadsbygningsloven 

samt bygningsvedtægterne og -reglementerne 

indklages for indenrigsog boligministeren. Det 

må endvidere erindres, at samtykke til optagelse 

af nye landeveje og biveje på landevejs- og bivej 

sfortegnelserne skal indhentes hos henholdsvis 

ministeren for offentlige arbejder og vedkommende 

amtsråd. I henhold til § 2 i bivejsloven 

af 1853 skal vejbestyrelsen underrette de 

pågældende ejere og brugere om ekspropriationsbeslutningen. 

En tilsvarende bestemmelse 

findes derimod ikke i de fleste øvrige, herhen 

hørende love. 

Ved ekspropriationer, der foretages efter bestemmelserne 

i forordningen af 5. marts 1845, 

gælder dog i så henseende helt andre regler. 

14 

I disse tilfælde foretages der forud for selve 

ekspropriationen på grundlag af et af ministeriet 

for offentlige arbejder foreløbigt approbereret 

projekt en besigtigelse i marken af vedkommende 

besigtigelsesog ekspropriationskommission. 

Kommissionen gennemgår det 

forelagte projekt og træffer bestemmelse om 

retableringen af de ved anlægget afbrudte vejforbindelser, 

vandløb m. m. og beslutter, om 

projektet kan tiltrædes, eller om det skal 

ændres helt eller delvist. Efter besigtigelsen 

giver kommissarius til ministeriet indstilling 

om den ved besigtigelsen trufne ordning og 

indhenter samtidig ministeriets bemyndigelse 

til at lade de herefter fornødne ekspropriationer 

foretage. Når ekspropriationsbemyndigelsen foreligger, 

foretages selve ekspropriationerne ved 

kommissionens foranstaltning. Under ekspropriationsforretningen 

bestemmes det, hvornår 

de eksproprierede arealer m. v. skal overgå til 

anlægsmyndigheden, ligesom kommissionen 

som foran nævnt søger at opnå forlig med 

lodsejerne om erstatningens størrelse. 

B. Vurdering af den nugældende 

retstilstand 


Med hensyn til de formål, hvortil der kan 

eksproprieres i henhold til vejforordningen af 

1793 og bivejsloven af 1853, er det utvivlsomt, 

at de pågældende bestemmelser giver 

hjemmel til ekspropriation til anlæg af nye og 

udvidelse af bestående landeveje og biveje. Der 

må sikkert også med hjemmel i de to love 

kunne foretages ekspropriation til anlægget af 

vendepladser og vigepladser i forbindelse med 

landeveje og biveje. For landevejenes vedkommende 

fremgår det endvidere af kancelliskrivelse 

af 11. november 1847 og lov af 6. april 

1850, at ekspropriation også kan foretages til 

oplagspladser for sten og lignende. En tilsvarende 

udtrykkelig hjemmel findes ikke for bivejenes 

vedkommende, og Hammerich anser 

det (pag. 213) for tvivlsomt, om ekspropriation 

kan foretages til dette formål. 

Der har også i flere tilfælde været behov for 

at foretage ekspropriationer til parkeringspladser. 

Ministeriet for offentlige arbejder har i to 

tilfælde i 1954 udtalt, at ministeriet nærmest 

var tilbøjeligt til at antage, at der såvel i vejforordningen 

af 1793 som i loven af 1853 om 

jords afståelse til offentlige biveje fandtes den

fornødne hjemmel til ekspropriation til anlæg 

af parkeringspladser. Hvad der gælder om parkeringspladser 

må utvivlsomt også gælde for 

rastepladser, der indrettes i forbindelse med 

offentlige veje. 

Det har i praksis vist sig, at der i visse tilfælde 

kan være behov for at foretage ekspropriation 

til etablering af tank- og servicestationer 

i forbindelse med vejanlæg. Det har imidlertid 

været et tvivlsomt spørgsmål, om der i 

henhold til vej forordningen af 1793 eller 

bivej sloven af 1853 har kunnet foretages ekspropriation 

til de pågældende formål. 

Det af ministeriet for offentlige arbejder 

nedsatte vejtræudvalg har henledt opmærksomheden 

på, at det i mange tilfælde kan være påkrævet 

at ekspropriere arealer til anlæg af beplantninger 

langs vejene, ligesom det er blevet 

fremhævet, at der bør kunne erhverves arealer 

til anlæg af toiletter m. v. i forbindelse med 

anlægget af rastepladser. Det kan næppe antages, 

at der med hjemmel i den egentlige vejlovgivning 

kan foretages ekspropriation til disse 

formål. 

Det er i praksis flere gange antaget, at vejbestyrelserne 

i hvert fald i de kommuner, hvor 

der er indført vejvedtægt, ved ekspropriation 

mod fuldstændig erstatning må kunne nedlægge 

bestående overkørsler til vejene. 

Københavns byggelov og mange bygningsvedtægter 

og -reglementer giver efter deres ordlyd 

hjemmel til at foretage ekspropriation til 

alle anlæg, der tjener et for vedkommende 

kommune almennyttigt formål. Som fremhævet 

bl. a. af Ernst Andersen i statsforfatningsretten 

er denne hjemmel så almindelig formuleret, 

at ekspropriationsbeføjeisen formentlig 

må forstås med visse forbehold. 

Som ovenfor nævnt findes der i forordningen 

af 5. marts 1845, § 2 e, hjemmel til at 

foretage ekspropriation til forlægning eller anlæg 

af private fællesveje i det for retablering 

af adgangsforhold nødvendige omfang. 

Efter boligministeriets opfattelse findes der 

også i § 41 i Københavns byggelov og i § 12 i 

byplanloven hjemmel til anlæg eller udvidelse 

af private veje. Derimod findes der ikke i den 

øvrige herhen hørende lovgivning nogen udtrykkelig 

hjemmel i så henseende for vejbestyrelserne. 

Det vil imidlertid i mange tilfælde 

være hensigtsmæssigt at anlægge nye private 

fællesveje, når adgangsforholdene til en eller 

flere ejendomme afbrydes ved et vejanlæg, eller 

når man ved omlægningen af en offentlig 

vej ikke ønsker at give de pågældende ejendomme 

direkte adgang til den forlagte offentlige 

vej. I praksis har man hidtil ordnet sig 

forligsmæssigt, og spørgsmålet om, hvorvidt 

der kan foretages ekspropriation til sådanne 

private vejanlæg i forbindelse med anlægget 

af landeveje eller biveje, har endnu ikke været 

forelagt for domstolene. I visse tilfælde har 

vejbestyrelserne måttet optage veje, der efter 

deres karakter burde have været private, som 

offentlige for at undgå retstvist om hjemmelen 

til at foretage ekspropriation til anlægget af 

den pågældende vej. 

Både byplanloven og Københavns byggelov 

giver en udtrykkelig adgang til ekspropriation af 

afskårne arealer, d. v. s. sådanne arealer, der ved 

anlægget afskæres fra hovedejendommen, og 

som det af driftsmæssige grunde eller af hensyn 

til vanskeligehederne ved at etablere adgang 

til arealet vil være uhensigtsmæssigt at 

lade ejeren beholde. Ved dommen i UfR. 1939/ 

735 er det endvidere statueret, at § 13 i forordningen 

af 5. marts 1845 giver hjemmel til 

mod en ejers protest at ekspropriere et afskåret 

areal. Vej forordningens § 16 bestemmer, at 

afskårne arealer så vidt muligt bør søges magelagt 

for at undgå, at den godtgørelse, der skal 

ydes i anledning af ekspropriationen, bliver for 

høj; men hverken vej forordningen eller bivejsloven 

af 1853 indeholder i øvrigt nogen bestemmelser 

om, hvorledes der skal forholdes 

med afskårne arealer. Domstolene har (UfR. 

1938/352) antaget, at vejbestyrelsen i tilfælde, 

hvor ejerne giver deres samtykke dertil, kan 

udstrække ekspropriationen til også at omfatte 

afskårne arealer. 


Også med hensyn til sammensætningen af 

taksationsmyndighederne har der i tidens løb 

været fremsat megen kritik mod de hidtil gældende 

regler. Det blev således på amtsrådsforeningens 

generalforsamling i 1932 gjort gældende, 

at det var vanskeligt for de af dommerne 

udnævnte taksatorer at løse deres opgave, 

da de pågældende, der blev udnævnt for hver 

enkelt sag, ikke fik den fornødne rutine. Det 

var ofte vanskeligt for dommerne at udpege 

kyndige og uvildige mænd, og hyppigt udmeldtes 

i øvrigt kendte mænd, som ikke tidligere 

havde haft med vej taksationer at gøre 

og derfor manglede en vis erfaring ved bedømmelsen 

af erstatningen for arealer langs 

vejanlæg. Undertiden skete det, at enkelte tak- 

L5

sationsmænd mente sig særligt beføjet til at varetage 

den ene af parternes interesser, hvad der 

især kunne ske i de tilfælde, hvor dommeren 

ved udmeldelsen imødekom en henstilling 

fra de skadelidte om at udnævne de af dem 

foreslåede mænd. Reglerne medførte også den 

ulempe, at der måtte udnævnes to forskellige 

kommissioner til vurderingen, hvis et vejanlæg 

gik gennem to retskredse, hvad der i forbindelse 

med de øvrige foran anførte forhold gav 

en uheldig uensartethed i bedømmelsen af erstatningernes 

størrelse. 

Amtsrådsforeningen rettede herefter en henvendelse 

til ministeriet for offentlige arbejder, 

hvori det blev fremhævet, at der med de hidtil 

gældende regler havde vist sig vanskelighed 

ved til taksatorer at få udpeget mænd, der 

sad inde med de fornødne erfaringer og forudsætninger 

for at kunne bestride hvervet på fyldestgørende 

måde. De eksisterende lovbestemmelser 

havde i praksis vist sig uheldige og 

havde givet anledning til uensartethed i fastsættelsen 

af erstatningerne, ligesom de ikke 

havde frembudt tilstrækkelig garanti for, at afgørelsen 

altid blev truffet uafhængigt af lokale 

hensyn. Foreningen udtalte derfor ønske om, 

at der blev gennemført en sådan ændring af 

de gældende regler om foretagelse af taksationer, 

at der blev tilvejebragt mere tilfredsstillende 

og betryggende lovbestemmelser med det 

formål at sikre, at taksatorerne var i besiddelse 

af den fornødne sagkundskab og indsigt, 

og at der blev opnået den størst mulige ensartethed 

i afgørelserne. 

Automobil- og vejudvalget af 1933 fik amtsrådsforeningens 

henvendelse forelagt, og der 

var i udvalget enighed om, at taksationen burde 

foretages af en fast kreds af sagkyndige 

taksationskommissærer, der skulle beskikkes af 

ministeren for offentlige arbejder efter lignende 

regler, som gjaldt for beskikkelsen af 

landvæsenskommissærer. Som tidligere nævnt 

afgav det pågældende udvalg imidlertid aldrig 

nogen officiel betænkning. 

Også på amtsrådsforeningens generalforsamling 

i 1939 blev der rejst kritik mod den nuværende 

sammensætning af vurderingsmyndighederne 

i de to love. Således fremhævede amtmanden 

over Sorø Amt, at der burde gives 

taksationskommissionen en mere fast sammensætning, 

således at den blev nedsat for et større 

område. Derved ville man dels opnå at få 

mænd med større indsigt ind i disse kommissioner, 

dels ville de som følge af det forøgede 

lo 

antal forretninger, de fik under sig, med tiden 

få større erfaringer med hensyn til den fremgangsmåde, 

der skal anvendes. Det ville sikkert 

være en stor fordel, at reglerne blev ens 

for både landeveje og biveje, at der blev 

nedsat en fast taksationskommission for hvert 

amt, og at der blev nedsat en overtaksationskommission 

for så stort et område som f. eks. 

to eller tre amter. En sådan fremgangsmåde 

ville fremme ensartetheden i afgørelserne. 

Også trafikministeriets vejudvalg af 1940 

gik ind for en større ensartethed i afgørelserne. 

§ 23 i det på grundlag af udvalgets arbejde 

i 1942 fremsatte lovforslag gik nærmere ud på, 

at der for hver amtsrådskreds skulle nedsættes 

en taksationskommission - - i ganske særlige 

tilfælde to kommissioner i samme kreds. Disse 

kommissioner skulle bestå af 2 medlemmer 

med suppleanter, udpeget af ministeren for offentlige 

arbejder på grundlag af en indstilling 

fra vedkommende amtsråd, omfattende 6 personer. 

Endvidere skulle for hele landet nedsættes 

5 overtaksationskommissioner, hver omfattende 

3 amtsrådskredse og bestående af en formand 

og 5 andre medlemmer. Formanden skulle 

udpeges af ministeren blandt embedsmændene 

i det da forudsatte vej departement, og de 

5 andre medlemmer skulle ligeledes udpeges af 

ministeren, men således at hver amtsrådskreds 

fik 1 medlem i kommissionen. Denne udpegning 

skulle finde sted på grundlag af en indstilling 

fra de enkelte amtsråd, omfattende 5 

personer, blandt hvilke ministeren skulle vælge 

1 medlem med 2 suppleanter. 

Dette forslag lå i alt væsentligt på linie med 

de tanker, som amtmanden over Sorø Amt 

havde givet udtryk for på amtsrådsforeningens 

generalforsamling i 1939. 

Forvaltningskommissionen af 1946 har gennemgået 

forslaget og har erklæret sig enig i, at 

der bør tilvejebringes ensartethed i de her omhandlede 

bestemmelser. Kommissionen mente 

imidlertid, at antallet af medlemmer i såvel 

taksationskommissioner som overtaksationskommissioner 

burde være ulige. Kommissionen var 

enig i, at antallet af overtaksationskommissioner 

af hensyn til ensartetheden ikke burde være for 

stort, men tillagde det på den anden side stor 

betydning, at disse kommissioner ikke blev så 

bebyrdede med afgørelser, at sagerne af den 

grund blev trukket i langdrag. 

Kommissionen foreslog derfor, at der blev 

nedsat en taksationskommission for hver amtsrådskreds, 

bestående af 3 medlemmer, hvoraf

formanden skulle udpeges af ministeren for 

offentlige arbejder. De to andre medlemmer 

skulle efter forslaget udpeges af vedkommende 

amtsråd, idet der for hver amtsrådskreds 

for 6 år ad gangen skulle tilvejebringes en 

liste, f. eks. på 10 dertil egnede personer, dels 

landbrugskyndige, dels bygningskyndige. De pågældende 

personer skulle udpeges af amtsrådet. 

I de enkelte sager skulle amtmanden udpege 2 

af disse 10 personer til at deltage i den pågældende 

taksation. Endvidere skulle der deltage 

en landinspektør, men uden stemmeret. 

Forvaltningskomrnissionen foreslog dernæst, 

at der skulle nedsættes i alt 7 overtaksationskommissioner, 

3 for de jydske, 1 for de fynske 

og 3 for de sjællandske, Lolland-falsterske 

og bornholmske amter. Formanden for hver af 

disse kommissioner skulle udpeges af ministeren, 

og det skulle være en betingelse, at han 

var jurist og opfyldte betingelserne for at: udnævnes 

til landsdommer. Endvidere skulle ministeren 

udpege 2 faste medlemmer og 2 suppleanter 

i hver kommission, medens kommissionen 

i de enkelte sager skulle tiltrædes af 2 

medlemmer, der ligeledes skulle udpeges af 

ministeren, men på grundlag af en liste, udarbejdet 

af amtsrådet for hver amtsrådskreds og 

omfattende 5 personer. 


Også de retningslinier, der i landevej sforordningen 

af 1793 og bivejsloven af 1853 har 

været fastsat for erstatningsfastsættelsen, er blevet 

kritiseret af amtsrådsforeningen. Det blev 

således fremhævet, at den københavnske gadelov 

af 1857 har givet en bedre rettesnor for 

taksatorerne end de fornævnte lovbestemmelser. 

Man fandt det derfor ønskeligt, at der i den 

nye vejlov blev givet udtrykkelige retningslinier 

for taksationskommissionens medlemmer. 

Allerede automobil- og vejudvalget af 1933, 

der som bekendt ikke afgav nogen officiel betænkning, 

gik derfor ind for en mere detailleret 

angivelse i så henseende og ønskede, at der blev 

givet udtrykkelig hjemmel til, at den værdiforøgelse, 

der kan opstå for en ejendom som følge 

af vejanlæg, afkortes i erstatningen. Trafikministeriets 

vej udvalg af 1940 og det i 1942 fremsatte 

vejlovsforslag (§ 23) lå på dette punkt på 

samme linie som automobil- og vej udvalget af 

1933. 


For så vidt angår selve ekspropriationernes 

2 

foretagelse, vil det fremgå af foranstående, at 

fremgangsmåden ved ekspropriationer efter forordningen 

af 5. marts 1845 på væsentlige punkter 

adskiller sig fra de regler, der i øvrigt anvendes, 

når der eksproprieres til vejanlæg. For 

det første er den omtalte besigtigelsesforretning, 

hvor besigtigelsesog ekspropriationskommissionen 

tager stilling til selve projektet, ukendt 

ved de andre former for ekspropriationer til vejformål, 

og dernæst sker selve ekspropriationen 

ved kommissionens foranstaltning, medens ekspropriationen 

i andre tilfælde som oftest anses 

for foretaget, allerede når vedkommende vejbestyrelse 

har taget stilling til et foreliggende vejprojekt. 

Den fornævnte besigtigelsesforretning 

er navnlig praktisk ved større anlæg, der berører 

flere forskellige myndigheder, idet disse under 

besigtigelsen får lejlighed til at gøre deres synspunkter 

gældende. Ved mindre komplicerede 

anlæg gives ministeriets ekspropriationsbemyndigelse 

undertiden forud for besigtigelsens afholdelse, 

således at besigtigelse og ekspropriation 

sker samtidig. Den omstændighed, at selve 

ekspropriationen efter forordningen af 5. marts 

1845 foretages ved kommissionens foranstaltning, 

har sin betydning derved, at lodsejerne på 

denne måde får kendskab dels til, at ekspropriationen 

er foretaget, dels til, i hvilket omfang 

den berører deres ejendomme. 

Ved ekspropriationer efter den øvrige foran 

omhandlede lovgivning er der, bortset fra ekspropriationer 

til biveje i henhold til loven af 

1853, ingen pligt for vejbestyrelserne til at give 

lodsejerne underretning om den skete ekspropriation, 

og der er i praksis forekommet tilfælde, 

hvor lodsejeren først har fået meddelelse 

om, at hans ejendom var eksproprieret, flere 

år efter, at ekspropriationen var foretaget. På 

den anden side afholder vejbestyrelserne dog i 

mange tilfælde åstedsforretninger, hvorunder 

lodsejerne gøres bekendt med ekspropriationens 

foretagelse og med det omtrentlige omfang af 

arealafståelsen. I andre tilfælde sendes der lodsejerne 

en kortfattet meddelelse om ekspropriationsbeslutningen. 

Når en sådan åstedsforretning ikke afholdes, 

vil lodsejerne i mange tilfælde, selv om de har 

fået underretning om, at ekspropriationen er 

foretaget, være uden kendskab til dennes nærmere 

omfang, idet indgrebet i de enkelte ejendomme 

ikke altid præciseres tilstrækkeligt under 

den behandling af vejprojektet i det kommunale 

råd, som efter det foran udviklede formelt 

udgør selve ekspropriationsakten. 

17

C. Udvalgets forslag 

Som det vil fremgå af foranstående, må det 

anses for upraktisk, at der gælder så mange 

uensartede regler for ekspropriationer til vejformål. 

Udvalget har derfor fundet det nødvendigt, 

at der sker en sammenfatning af de mange 

ekspropriationsbestemmelser, der i dag findes 

spredt i vej forordningen, loven af 20. august 

1853, byggelinieloven og de enkelte vejvedtægter. 

Derimod har udvalget ikke haft 

kompetence til at foreslå gennemført mere ensartede 

regler for alle ekspropriationer. Man 

har dog søgt at sammensætte taksationsmyndighederne 

således, at de er egnede til at anvendes 

også ved andre ekspropriationer end arealerhvervelser 

til vej formål. Landsbyggelovsudvalget, 

der er nedsat med den opgave at udarbejde 

udkast til en ny byggelov for hele landet, bortset 

fra Københavnn og Frederiksberg, har da 

også overvejet at foreslå, at vurderingen af de 

arealerhvervelser m. v., som foretages efter denne 

lov, skal varetages af de taksationsog overtaksationskommissioner, 

som omhandles i det af 

nærværende udvalg udarbejdede lovudkast. 

Selv efter gennemførelsen af vejlovsudvalgets 

forslag vil der i henhold til bygningslovgivningen 

kunne foretages ekspropriation til vej formål. 

Det må nemlig erkendes, at en hensigtsmæssig 

regulering af bebyggelsen i mange tilfælde 

kun kan foretages i forbindelse med en 

samtidig regulering af gadenettet. 

Der har endvidere i praksis vist sig at være 

behov for at kunne lade ekspropriation til vejanlæg 

foretage efter reglerne i forordningen af 

1845, idet vejbestyrelserne i vidt omfang har 

udnyttet den allerede nu bestående adgang til 

at lade ekspropriationen gennemføre efter disse 

regler, selv om ekspropriationen også kunne 

være foretaget i medfør af anden lovhjemmel. 

Da det også vil kunne være praktisk at gå frem 

efter forordningens regler i andre tilfælde, navnlig 

ved større og mere komplicerede anlæg, eller 

anlæg, der berører ejendomme, vedrørende hvilke 

der samtidig i anden anledning foretages ekspropriation 

efter reglerne i forordningen, foreslås 

det at give ministeren for offentlige arbejder 

en almindelig adgang til efter begæring af 

en vejbestyrelse at tillade, at ekspropriation gennemføres 

efter de angivne regler. 

Udvalget har i øvrigt søgt at imødekomme 

den kritik og afhjælpe den tvivl, der er fremkommet 

med hensyn til de hidtidige ekspropriationsbestemmelser 

i de enkelte foran under 

A og B behandlede relationer. 

18 


Ved udformningen af forslagets bestemmelser 

har man derfor taget hensyn til, at der som 

ovenfor nævnt efter den nugældende retstilstand 

i mange tilfælde er opstået tvivl om rækkevidden 

af de gældende ekspropriationsbestemmelser. 

Som ovenfor omtalt giver Københavns byggelov 

og mange bygningsvedtægter og -reglementer 

en meget vidtgående hjemmel til ekspropriation 

til ethvert for vedkommende kommune 

almennyttigt anlæg. Udvalget har imidlertid 

ikke anset det for påkrævet i vejlovgivningen 

at give en så almindeligt udformet ekspropriationshjemmel 

som de ovenfor omtalte 

bestemmelser i den københavnske byggelov og 

bygningsvedtægterne og -reglementerne, men 

har fundet det tilstrækkeligt, at vejbestyrelserne 

får adgang til at foretage ekspropriation dels til 

anlæg af nye offentlige og udvidelse af bestående 

offentlige veje, dels til sådanne formål, 

som den vej tekniske udvikling har skabt, siden 

vej forordningen af 1793 og bivejsloven af 1853 

blev udfærdiget. På den anden side har udvalget 

måttet erkende, at det næppe kan lade sig 

gøre i en lovbestemmelse nøjagtigt at præcisere 

alle de specielle vej formål, hvortil det kan blive 

nødvendigt at ekspropriere. Man har derfor ikke 

på samme måde som lovforslaget af 1942 

forsøgt en udtømmende opregning heraf, men 

har indskrænket sig til at angive de vigtigste 

formål eller sådanne behov, som den vej tekniske 

udvikling har skabt, og som de ældre ekspropriationslove 

derfor ikke har kunnet tage 

direkte stilling til, medens grænserne i andre 

tilfælde om nødvendigt må drages af domstolene. 

Det foreslås derfor i § 23, at ekspropriationshjemmelen 

foruden anlæg og udvidelse af 

offentlige veje kommer til at omfatte også etablering 

af anlæg, der hører til vejene, og som 

eksempler på sådanne anlæg har man nævnt dels 

beplantninger langs vejene, dels parkeringspladser, 

rastepladser, vigepladser og materialpladser. 

Opregningen tilsigter imidlertid ikke 

at være udtømmende. Der vil således efter omstændighederne 

kunne blive tale om ekspropriationer 

til mere specielle formål, såsom til 

tankanlæg og servicestationer eller til nødtørftsanstalter 

i forbindelse med rastepladserne. Det 

foreslås endvidere, at den hjemmel til ekspropriation 

til oversigtsservitutter, der hidtil har 

været indeholdt i krydsningslovens § 7, henføres 

til vejloven. 

Det må endvidere anses for hensigtsmæssigt,

at vejloven ligesom byplanloven og Københavns 

byggelov kommer til at indeholde en udtrykkelig 

hjemmel til ekspropriation af afskårne 

arealer. Udvalget har derfor foreslået, at der 

indsættes en sådan hjemmel i loven. 

Som det vil fremgå af det under B anførte, 

må det endvidere anses for nødvendigt, at der 

i visse tilfælde tillægges vejbestyrelsen ret til 

at ekspropriere til anlæg eller udvidelse af private 

veje. Udvalget har dog ment, at en sådan 

hjemmel bør indskrænkes til de tilfælde, hvor 

beslutninger i henhold til kapitel III om begrænsning 

af adgangen til en offentlig vej ville 

hindre de pågældende lodsejere i at udnytte 

deres ejendomme på hensigtsmæssig måde, hvis 

der ikke gennem anlæg af private adgangsveje 

kunne sikres dem fornøden forbindelse med det 

offentlige vejnet. 

I kapitel III foreslåes der endvidere givet: vejbestyrelsen 

udtrykkelig hjemmel til ved ekspropriation 

at forlange bestående overkørsler eller 

andre adgange nedlagt eller spærret. Det fremgår 

i øvrigt af forslagets § 23, at vejbestyrelsen 

til de i paragraffen angivne formål vil kunne 

ekspropriere ikke alene arealer, men også bygninger, 

rettigheder m. m. 


Med hensyn til sammensætningen af taksationskommissionerne 

og overtaksationskommissionerne 

har udvalget ment i det væsentlige at 

burde henholde sig til det fornævnte forslag af 

1942 til lov om vejvæsenet med de ændringer, 

som er foreslået i forvaltningskommissionens 4. 

betænkning, jfr. herom ovenfor (pag. 16—17). 

Man har dog stillet forslag om enkelte ændringer, 

idet man bl. a. har foreslået, at formændene 

for taksationskommissionerne skal være dommere 

eller dommerfuldmægtige, og at også købstæderne 

(herunder Frederiksberg) skal udpege 

medlemmer til taksationsog overtaksationskommissionerne. 

Derimod har man ment, at fastsættelsen 

af erstatningen for de til gadeog vejanlæg 

i Københavns kommune eksproprierede 

arealer som hidtil bør henvises til den i Københavns 

byggelov omhandlede taksationskommission. 


Vedrørende spørgsmålet om de retningslinier, 

der skal følges ved erstatningsfastsættelsen, bemærkes 

først, at grundlovens § 73 i og for sig 

angiver formålet for vurderingen ved bestemmelse 

om, at der skal ydes fuldstændig erstatning. 

Bestemmelserne i de enkelte ekspropria- 

tionslove kan derfor kun være praktisk vejledende 

for taksationsmyndighederne. I denne 

henseende har praksis i henhold til forordningen 

af 5. marts 1845 i almindelighed været 

retningsgivende, ligesom forordningen i øvrigt 

indeholder de udførligste regler om spørgsmålet. 

Man har derfor ment at kunne henvise til 

forordningen på dette punkt, idet man dog i 

lighed med, hvad der er udtalt i byplanloven, 

Københavns byggelov og vejvedtægterne, udtrykkeligt 

har fastslået, at den værdiforøgelse, 

som restejendommen opnår som følge af anlægget, 

skal fradrages i erstatningen. 


Under hensyn til den ulempe, det i mange 

tilfælde vil være for lodsejerne, at selve 

ekspropriationen efter den nugældende retstilstand 

(bortset fra forordningen af 5. marts 

1845) betragtes som sket, så snart vedkommende 

kommunale myndighed har truffet beslutning 

herom, og det ganske uanset, om lodsejerne 

har noget kendskab til ekspropriationen 

eller dennes nærmere omfang, har man overvejet 

at lade ekspropriationer til vejanlæg foretage 

af særlige ekspropriationskommissioner. 

Man har imidlertid ikke ment at burde foreslå, 

at beføjelsen til at foretage ekspropriationen 

flyttes fra de kommunale råd, hvorved bemærkes, 

at den hidtidige fremgangsmåde virker enklere 

og hurtigere, end hvis selve ekspropriationen 

skulle ske ved hjælp af særlige kommissioner. 

På den anden side gør hensynet til lodsejernes 

tarv det påkrævet, at der gives klare regler, 

der tilsigter at hindre, at lodsejerne fremtidig 

er uden kendskab til ekspropriationsaktens foretagelse 

og ekspropriationernes nærmere omfang. 

Det foreslås derfor i § 25, at ekspropriationen 

ikke er bindende for vedkommende 

ejere og brugere, forinden der har været afholdt 

en åstedsforretning, hvortil samtlige ejere og 

så vidt muligt samtlige brugere indkaldes, og 

hvor de fremmødte gøres bekendt med den 

stedfundne ekspropriation og med dennes nærmere 

omfang. 

D. Vejmaterialer 

1. Nugældende retstilstand 

Til landevejes anlæg og vedligeholdelse må 

ifølge forordningen af 13. december 1793, 

§ 16, sten, grus, jord og sand tages uden betaling, 

hvor samme nærmest ved vejen er at få. 

For den skade, der måtte forvoldes ved grus- 

T 19

gravning og korsel, skal der derimod gives erstatning. 

Ifølge plakat af 4. juli 1845, § 1, er 

haver og lystskove undtaget fra forpligtelsen 

til at afgive vejmaterialer. Derhos giver kancelli-cirkulære 

af 21. august 1830 med hensyn 

til retten til at tage sten fra markerne den regel, 

at vejvæsenets ret i så henseende er betinget af, 

at ejeren ikke har tilkendegivet, at han vil 

bruge stenene. Dette cirkulære er senere forklaret 

og fortolket ved kancelli-skrivelser af 

15. august 1835 og 21. juli 1846. 

Til bivejes istandsættelse og vedligeholdelse, 

men ikke til deres anlæg, skal ifølge plakat af 

4. juni 1845, § 1, ejeren eller brugeren af enhver 

grund være pligtig at tåle, at det fornødne 

grus tages, hvor sådant på hans jorder findes, 

efter de for afgivelse af grus til landeveje 

gældende regler. Ifølge plakatens § 8 bliver 

ligeledes at forholde efter plakatens regler, når 

andet vejmateriale, såsom ler eller sand, ønskes 

afgivet til brug ved bivejene; for så vidt 

der på enkelte steder hertil anvendes lyng, er 

også enhver pligtig til på forlangende at afgive 

denne, men i så fald, såvel som når sten 

behøves til broer og stenkister, gives der erstatning 

for materialets værdi efter uvildige 

mænds skøn. 

2. Vurdering af nugældende retstilstand 

De pågældende lovbestemmelser må formentlig 

på væsentlige punkter anses for at være 

forældede, ikke mindst for så vidt angår den 

grundsætning, som er udtalt i forordningen af 

13. december 1793, at enhver lodsejer er pligtig 

at afgive vejmateriale fra sin grund, således 

at der ikke gives ham erstatning for materialets 

værdi, men alene for den ulempe, som 

grusgravningen og den dermed forbundne kørsel 

medfører for ejendommen. Denne regel 

skriver sig fra den tid, da vejmaterialet ansås 

i det væsentlige at være uden værdi, men i nutiden, 

hvor materialer udnyttes i langt højere 

grad end tidligere, virker den uretfærdig, ligesom 

den må erkendes at være lidet stemmende 

med grundsætningen i grundlovens § 73. 

Endvidere indeholder de gældende lovbestemmelser 

som anført på adskillige punkter indbyrdes 

forskellige regler for ensartede forhold, 

bl. a. er sognekommunerne stillet anderledes 

20 

end amtskommunerne, idet de, for så vidt angår 

anlæg af nye veje, overhovedet ikke kan 

fordre noget materiale afgivet, og for så vidt 

angår vedligeholdelse af vejene vel kan fordre 

materialet afgivet, men for stens vedkommende 

kun, når de skal anvendes til broer og stenkister. 

Ved § 24 i lovforslaget af 1942 blev der 

derfor stillet forslag om mere ensartede regler 

om disse forhold for de forskellige kategorier 

af offentlige veje, ligesom det blev foreslået, 

at grundejerne havde ret til erstatning både for 

materialernes værdi og for den ejendommen 

forvoldte skade og ulempe. Forslaget indeholdt 

endvidere nogle meget detaillerede regler om, 

i hvilke tilfælde vejbestyrelsen havde ret til 

at fordre afgivelse af vejmaterialer. 

3. Udvalgets forslag 

Det må dog formentlig erkendes, at den 

ved lovforslaget af 1942 angivne fremgangsmåde, 

hvorefter erstatningen skulle beregnes i 

forhold til de mængder af vejmaterialer, der 

afgives, dels ville frembyde vanskeligheder ved 

erstatningsfastsættelsen, ikke mindst når det 

drejer sig om forekomster, der ikke tidligere 

har været udnyttet, dels ville medføre betydelige 

udgifter for vejbestyrelserne. Hensynet til, 

at lodsejerne overensstemmende med bestemmelsen 

i grundlovens § 73 får fuld erstatning 

for deres tab, synes alene at kunne tilsige, at 

der ydes disse erstatning for den forringelse af 

deres ejendom, som skyldes afgivelsen af materialerne, 

og for samtlige ulemper. Ved erstatningsfastsættelsen 

bør der tages hensyn til, i 

hvilket omfang de på ejendommen værende 

materialer forøger dens værdi i handel og vandel. 

De stærkt udspecificerede regler i 1942-forslaget 

om adgangen til at fordre vejmaterialer 

afgivet opretholdt tildels den tidligere forskel 

i så henseende mellem de forskellige kategorier 

af offentlige veje og forekom i øvrigt lidet 

praktiske. Udvalget har imidlertid fundet det 

rigtigst, at reglerne om disse forhold bliver ensartede 

for samtlige offentlige veje, og at de 

simplificeres i forhold til 1942-forslaget. Forslagets 

§ 23, stk. 2, er formuleret i overensstemmelse 

hermed.

Afsnit III. Overkørsler og overgange 

A. Almindelige bemærkninger 

om randbebyggelsen 

Mange forskellige faktorer har hidtil fremmet 

randbebyggelsen langs de vigtigere veje. For 

det første har lovgivningen under den hidtidige 

retstilstand, som det nedenfor nærmere vil blive 

påvist, kun i begrænset omfang kunnet 

hindre etableringen af de for randbebyggelsen 

nødvendige overkørsler og overgange langs de 

offentlige veje. Dernæst føler mange grundejere 

sig tiltalt ved at opføre deres bygninger 

langs landevejene, hvorved de opnår en direkte 

adgang til hovedfærdselsårerne. Dette synspunkt 

har også givet sig udtryk derigennem, 

at grunde, der ligger ud til hovedfærdselsårer, 

skattemæssigt vurderes højere end anden jord. 

Ved at opføre bygningerne direkte ud til landevejene 

sparer grundejerne endvidere udgifterne 

ved anlægget af private adgangsveje til 

deres ejendomme, og de udsætter sig normalt 

ikke for således som ved andre offentlige veje 

at blive pålignet vej bidrag til vejens udvidelse 

og istandsættelse. I det omfang, der kræves tilladelse 

af bygningsmyndighederne til opførelse 

af bygninger, stiller bygningslovgivningen hyppigt 

kun krav om, at disse skal opføres ud til 

en vej, hvis bredde og befæstelse gør den egnet 

til bebyggelse. Efter den tidligere, nu ophævede 

udstykningslov af 3. april 1925 blev der som 

betingelse for udstykning kun stillet krav om, 

at der skulle være vej til ethvert udstykket 

areal. Alle disse faktorer har bevirket, at randbebyggelsen 

langs vore landeveje efterhånden 

har fået en meget vid udstrækning. 

Uanset den fordel, som randbebyggelsens 

udbredelse måske i visse henseender kan indebære 

for den enkelte grundejer, er den skete 

udvikling meget uheldig set fra et samfundsmæssigt 

synspunkt. Navnlig medfører randbebyggelsen 

en betydelig risiko for trafikulyk- 

(ffr. lovforslagets kapitel III). 

ker, ikke alene for den gennemgående trafik, 

men også for beboerne i de til vejen stødende 

ejendomme. Antallet af færdselsulykker her i 

landet er stadig stigende; i de senere år er der 

ved færdselsulykker blevet dræbt 1-2 mennesker 

om dagen, medens der daglig er kommet 

ca. 25 til skade. Foruden det overvældende tab 

af menneskeliv og førlighed medfører ulykkerne 

samfundsmæssige tab, som utvivlsomt 

drejer sig om store beløb. En væsentlig del af 

færdselsulykkerne skyldes den frie adgang fra 

randbebyggelsen og fra de mange overkørsler 

og sideveje til landevejene. Randbebyggelsen 

indebærer endvidere i sig selv den ulempe, at 

mange køretøjer parkerer ved bygningerne langs 

vejene, og et særligt risikomoment er de legende 

børn på kørebanen. I 1953 kom 834 børn 

(under 15 år) til skade ved leg eller færden på 

kørebanen og af de 834 døde 50. 

Egentlige motorveje, hvortil kun motorkøretøjer 

har adgang, og hvor enhver adgang til 

vejen, bortset fra enkelte, særligt godkendte 

vejtilslutninger er forbudt, er herhjemme kun 

forudsat, for så vidt angår enkelte, særligt stærkt 

trafikerede strækninger jfr. herom nedenfor 

(pag. 23), og ingen sådan strækning er til 

dato taget i brug. Ulykkesstatistikken fra udlandet 

viser imidlertid, at antallet af ulykker pr. 

vognkilometer på sådanne motorveje er langt 

lavere end på andre veje. En statistik for de 

tyske »Autobahnen« fra årene 1937—39 viste 

således, at ulykkesantallet pr. vognkilometer på 

disse veje kun var 1/6 af det tilsvarende tal 

for større hovedveje af ældre type. For store 

motorveje i Amerika har antallet af dødsofre 

kun været ca. 1/5 af antallet på ældre veje, 

der forløber parallelt med disse. Tilsvarende 

erfaringer er gjort ved motorvejene andre steder 

i verden. Det er efter udvalgets opfattelse 

berettiget fra disse statistiske oplysninger og 

fra de — mindre systematisk behandlede •— 

21

iagttagelser, man herhjemme har gjort med 

hensyn til færdselsulykkerne på veje med og 

uden randbebyggelse, at slutte, at randbebyggelsen 

er en væsentlig årsag til færdselsulykkerne 

herhjemme. 

Såvel indførelsen af den fri hastighed som 

den stadig stigende færdsel med motorkøretøjer 

forøger risikoen ved randbebyggelsen med 

de mange udkørsler og holdende vogne samt 

den megen tværgående fodgængertrafik. Randbebyggelsen 

formindsker endvidere kapaciteten 

af landevejene, idet den forsvarlige kørselshastighed 

nedsættes meget væsentligt, ligesom 

de mange opbremsninger, standsninger og 

igangsætninger medfører såvel forøget slid på 

motorkøretøjerne som stigende benzinforbrug. 

Når strækninger af landevejene er forringet 

på grund af randbebyggelsen, må man i mange 

tilfælde bygge kostbare omkørselsveje eller helt 

nye færdselsårer for at lede trafikken uden om 

disse områder. 

Byplanmæssigt er de bebyggelser, der udformes 

langs landevejene, ligeledes uheldige, bl. a. 

fordi de medfører uøkonomiske ledningsanlæg 

og nødsager beboerne til at tilbagelægge for 

lange afstande, når de har ærinde til de forskellige 

butikker, offentlige kontorer o. s. v. i byerne. 

Også et helt andet forhold taler imod en 

fortsat udvikling af randbebyggelsen langs landevejene, 

nemlig hensynet til at bevare de smukke 

landskabelige udsigter, som findes på mange 

af vore veje, og overhovedet byboernes muligheder 

for i rimelig afstand fra deres hjem at 

få et indtryk af det almindelige danske landskab. 

En bebyggelse langs med vejene vil lukke 

trafikanterne ude fra disse værdier, og også naturfredningsmyndighederne 

har givet udtryk for 

deres interesse i at modvirke randbebyggelsen. 

B. Nugældende retstilstand 

I det følgende er givet en oversigt over de 

nugældende bestemmelser med hensyn til adgangen 

til at etablere overkørsler og overgange 

til de offentlige veje. Endvidere er det undersøgt, 

i hvilket omfang de nugældende regler 

er tilstrækkelige, og endelig er omtalt de 

ændringer i den nugældende retstilstand, som 

foreslås af udvalget. 

Ved forskellige love har man søgt at begrænse 

randbebyggelsen og de dermed forbundne 

ulemper. 

1. Byplanloven 

I så henseende kan fremhæves byplanloven, 

22 

lovbekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949, 

§ 2, stk. 2, pkt. 1, hvorefter der ved en byplan 

kan træffes bestemmelse om, at der fra de til 

planlagte hovedveje grænsende arealer ikke skal 

haves adgangs- eller anden facaderet til vejene. 

Ved hovedveje tænkes der i denne forbindelse 

ikke på færdselslovens hovedvej sbegreb, men 

derimod på veje, der ventes at blive betydelige 

færdselsårer. Som det vil ses, begrænses adgangsretten 

ved denne bestemmelse kun ved 

planlagte, ikke ved bestående veje. I denne 

forbindelse kan også nævnes lovens § 2, stk. 

2, pkt. 10, hvorefter der ved byplanen kan 

træffes bestemmelse om regulering af bebyggelsen 

på ejendomme, der drives som landbrug 

(herunder landarbejderboliger), frøavl, skovbrug, 

gartneri, frugtplantager, fiskeri eller hønseri, 

idet det kan fastsættes, at der på disse kun 

må opføres bygninger til brug for de nævnte 

formål, samt funktionærboliger i tilslutning til 

eksisterende virksomheder og bygninger, der 

på lignende måde som forannævnte tjener et 

på stedet naturligt formål, erhverv eller beboelse. 

Sidstnævnte bestemmelse tager ganske 

vist ikke direkte sigte på randbebyggelsen, men 

vil dog i et vist omfang kunne virke hemmende 

på denne. 

Betydningen af de nævnte bestemmelser i byplanloven 

afsvækkes derved, at de som nævnt 

kun gælder for planlagte, ikke for eksisterende 

veje, at det er vedkommende købstad- og sognekommune, 

der udarbejder byplanerne, at bestemmelserne 

derfor kun kan bringes til anvendelse 

i det relativt begrænsede område af 

landet, der er underkastet byplanlægning, og 

at amtsrådene, der som vejbestyrelser administrerer 

den for den gennemgående færdsel mest 

betydende del af de offentlige veje, ikke har 

nogen indflydelse på byplanernes udformning. 

Amtsrådene har således ikke haft nogen mulighed 

for på egen hånd at sikre deres vejanlæg 

mod randbebyggelsen, men har været henvist 

til indirekte — gennem vedkommende by- eller 

sogneråd -- at gøre deres ønsker gældende. I 

praksis har dette betydet, at en sikring af landevejene 

mod randbebyggelse ved byplanbestemmelser 

har været meget vanskelig gennemførlig. 

2. Byggelinieloven 

Byggelinieloven, lov nr. 275 af 28. november 

1928, der nærmere vil blive omtalt nedenfor 

i afsnittet om byggelinier, medvirker indirekte 

— men kun i yderst beskedent omfang 

—• til at begrænse randbebyggelsen. I henhold

til denne lov kan det nemlig bestemmes, at 

fremtidig bebyggelse og andre anlæg af blivende 

art skal holdes i en vis, nærmere angiven 

afstand fra vejens midte, men under hensyn 

til, at den største afstand fra vejens midtlinie, 

som kan bestemmes i henhold til byggelinieloven, 

er 17,5 m, har denne lov ikke samme 

betydning som den tilsvarende lovgivning i 

andre lande, hvor byggelinieafstanden er væsentligt 

større. 

3. Motorvejslovene 

Nævnes kan endvidere lov nr. 191 af 17. 

april 1941 om anlæg af en motorvej fra Rødby 

Havn til Storstrømsbroen, lov nr. 168 af 1. 

april 1942 om anlæg af en motorvej vest om 

København samt udbygning af Hørsholmvejen 

som motorvej, jfr. lov nr. 222 af 11. juni 1954 

om ændring af disse love, samt lov nr. 223 af 

samme dato om etablering af en ny færgefart 

over Store-Bælt. I disse love bestemmes det, 

at tilslutning af andre veje til motorvejene kun 

må ske på enkelte af ministeren for offentlige 

arbejder nærmere bestemte steder, og at der ud 

over disse tilslutninger ikke må være adgang 

til vejen. Disse love har således for enkelte bestemte 

vejanlægs vedkommende udtømmende 

gjort op med spørgsmålet om adgangsret. 

4. Forordningen af 5. marts 1845 

Ekspropriationerne til de under 3. na=vnte 

anlæg sker efter reglerne i forordningen af 5. 

marts 1845. Også i andre tilfælde, hvor ekspropriation 

til vejanlæg er foretaget i henhold 

til forordningen (jfr. afsnittet om ekspropriationsbestemmelser), 

er der gennemført en 

vis facadeløshed, idet det ved ekspropriationerne 

er blevet bestemt, at nye overkørsler ikke 

må anlægges. De således trufne bestemmelser 

er blevet tinglyst på de pågældende ejendomme. 

5. Vejforordningens § 80 

Den vigtigste bestemmelse om adgangen til 

at etablere overkørsler til offentlig vej findes i 

vej forordn ingen af 13. december 1793, § 80, 

der er sålydende: 

»Ingen maa egenraadigen anlægge Overkørsler 

fra Vejen til sin Jord, langt mindre igennem 

dens tørre Grøfter, under Straf fra 1 til 

5 Rdlr., foruden Skadens Erstatning. 

Derimod skal de nødvendige Overkørsler 

indrettes ved Vejens Anlæg paa almindelig 

Bekostning; og, naar nogen, efter at Vejen er 

blevet færdig, ønsker flere saadanne Overkørs- 

ler, da bør han melde sig derom hos Amtmanden, 

og, dersom hans Forlangende findes billigt, 

saa at det indvilges, bør han selv udrede 

Bekostningerne paa de Stenkister, som desformedelst 

maa anlægges«. 

Bestemmelsen må ses i sammenhæng med 

reglen i forordningens § 7, hvori det blev påbudt, 

at alle landeveje skulle forsynes med 

grøfter, medmindre dette ikke kunne lade sig 

gøre på grund af sand. Den har således haft 

den rent tekniske baggrund, at der efter vejenes 

indgrøftning udkrævedes et teknisk anlæg, 

en overkørsel, til etablering af adgang for kørende 

færdsel fra de tilstødende jorder til vejen, 

medens et sådant anlæg ikke var nødvendigt, 

før vejene blev forsynet med grøfter. 

Bestemmelsens affattelse tyder imidlertid på, 

at dette forhold ikke har været den eneste begrundelse 

for bestemmelsen. Efter det oprindelige 

udkast skulle den, der efter vejens anlæg 

ønskede en ny overkørsel, have ret til at få en 

sådan etableret mod at afholde de dermed forbundne 

udgifter. I et senere udkast blev imidlertid 

— overensstemmende med den nuværende 

affattelse — indføjet, at det desuden var 

en betingelse for overkørselens etablering, at 

andragendet fandtes billigt. Det kan ikke af 

forarbejderne ses, hvad der har begrundet denne 

ændrede affattelse. Man kan ikke afvise den 

tanke, at færdselsmæssige hensyn her har været 

medbestemmende, idet sådanne hensyn har haft 

betydning for affattelsen af andre bestemmelser 

i vej forordningen, jfr. f. eks. bestemmelserne 

om vejenes bredde og bestemmelserne 

om forbud mod at tøjre kreaturer på vejene 

eller i vejgrøfterne. 

Bestemmelsens 2. stykke sondrer i øvrigt 

mellem to grupper af tilfælde, nemlig etablering 

af overkørsler ved nyanlæg af landeveje 

og anlæg af overkørsler ved bestående landeveje. 

I tilfælde af nyanlæg af landeveje skal de 

nødvendige overkørsler anlægges. Drejer det 

sig om anlægget af en helt ny vej, må vejbestyrelsen 

kunne begrænse antallet af overkørsler 

under forudsætning af, at de arealer, 

der tidligere havde mulighed for at komme i 

forbindelse med det offentlige vejnet, ikke ved 

vejanlægget hindres heri. Vejbestyrelsen må 

dog formentlig være pligtig at anlægge det for 

driften af de til vejen stødende landbrugsejendomme 

nødvendige antal markoverkørsler. 

Drejer det sig om forlægning af en bestående 

vej, bør der anlægges de overkørsler, som ud- 

23

kræves for en fortsat udnyttelse af de til vejen 

stødende ejendomme i det omfang, det faktisk 

er sket før vejomlægningen, medmindre den 

fortsatte udnyttelse af ejendommene sikres 

gennem anlægget af private fællesveje. Om 

mulighederne for at gennemføre anlægget af 

sådanne veje henvises til ekspropriationsafsnittet 

(pag. 15). 

I praksis er forskellige landevejsstrækninger 

anlagt som helt eller delvis facadeløse. I disse 

tilfælde har man ved ekspropriationerne tilkendegivet 

lodsejerne, at de ikke vil få tilladelse 

til andre overkørsler end de ved anlægget 

bestemte, og erstatningerne er fastsat under 

hensyn hertil. 

Med hensyn til anlæg af nye overkørsler på 

bestående landeveje havde administrationen tidligere 

den opfattelse, at vejbestyrelsen frit 

kunne skønne over, hvorvidt andragender om 

etablering af sådanne.overkørsler burde imødekommes, 

og at vejbestyrelsen ligeledes frit kunne 

afgøre, hvilke betingelser der kunne stilles 

for tilladelserne. Højesteret tilsidesatte imidlertid 

i 1904 (UfR. 1905/78) en af et amtsråd 

som vilkår for en overkørselstilladelse stillet 

betingelse om, at ejeren skulle være pligtig 

til, når det af amtsrådet forlangtes, at betale 

udgifterne ved rørlægning og tilfyldning 

af vejgrøften langs hele ejendommens facade, 

og det statueredes i dommen, at lodsejeren var 

berettiget til at få overkørslen etableret uden at 

gå ind på dette vilkår. Dommens resultat hviler 

utvivlsomt på, at amtsrådet i det foreliggende 

tilfælde havde gjort sig skyldig i magtfordrejning 

af finansielle grunde. 

I de senere år har ministeriet for offentlige 

arbejder indtaget det standpunkt, at vej forordningens 

§ 80 må hjemle amtsrådet ret dels til 

af saglige, herunder færdselsmæssige, grunde at 

nægte tilladelse til tilslutning af sideveje og 

overkørsler til landeveje, dels til at stille sagligt 

begrundede vilkår for tilladelser til sidevej 

stilslutninger og overkørsler. Som et sagligt 

motiveret krav har ministeriet betragtet en betingelse 

om, at sidevej stilslutningerne skal være 

udført i overensstemmelse med ministeriets vejregler. 

Ministeriet har endvidere udtalt, at der 

kræves tilladelse fra vejbestyrelsen til en udvidet 

brug af en bestående overkørsel. Er overkørslen 

f. eks. anlagt til brug for den til markernes 

drift nødvendige færdsel (markoverkørsel), 

kan den ikke uden videre anvendes 

som adgang til en bebyggelse eller til en idrætsplads 

eller lignende, og en overkørsel, der er 

24 

udlagt som adgang til en enkelt ejendom, kan 

ikke uden vejbestyrelsens samtykke benyttes af 

flere ejendomme, f. eks. af udstykkede parceller 

fra hovedejendommen. 

Efter at motortrafikkens udvikling har gjort 

spørgsmålet aktuelt, har det kun en enkelt 

gang været forelagt for domstolene, idet en 

østre landsrets dom af 17. april 1953 med en 

konkret begrundelse har givet et amtsråd medhold 

i, at en markoverkørsel ikke måtte anvendes 

som adgang til en senere opført bolig.*) 

Landbrugsministeriets cirkulære af 17. august 

1946. Efter henstilling fra ministeriet for offentlige 

arbejder udstedte landbrugsministeriet 

den 17. august 1946 et cirkulære til samtlige 

landinspektører, hvori man gjorde disse bekendt 

med ministeriet for offentlige arbejders 

praksis med hensyn til etablering af nye 

overkørsler til bestående landeveje og i konsekvens 

heraf anmodede landinspektørerne om 

fremtidig, når der søgtes om approbation på 

frastykning af parceller ud til en landevej, fra 

hvilken parcellerne skulle have direkte adgang, 

eller når der på matrikelkortet søgtes optaget 

ny vej i tilslutning til landeveje, da at bilægge 

sagen med en erklæring fra amtsvejvæsenet 

om, at der var truffet fornøden aftale desangående. 

Landbrugsministeriets fornævnte cirkulære af 

17. august 1946 er blevet kritiseret fra forskellig 

side, ikke mindst af landinspektørerne, hvis 

formand bl. a. har gjort gældende, at randbebyggelsen 

langs landevejene har været den mest 

betydningsfulde »byplan« i landdistrikterne, og 

at man først og fremmest kan takke randbebyggelsen 

for, at man uden større udgift har 

været i stand til at skaffe plads til den meget 

store del af landets befolkningstilvækst, der 

bor i stationsbyerne og de øvrige bymæssige 

bebyggelser på landet. 

Landbrugsministeriets cirkulære af 15. juni 

1948. Efter henstilling fra landinspektørforeningen 

blev cirkulæret ved landbrugsministeriets 

skrivelse af 15. juni 1948 af svækket således, 

at der herefter ikke krævedes erklæring fra 

amtsvejvæsenet i tilfælde, hvor der ved frastykning 

af parceller ved landeveje i udstykningssagen 

forelå erklæring fra parterne om, 

at nye overkørsler ikke var nødvendige til den 

påtænkte anvendelse af parcellen, herunder 

også restparcellen. 

*) Dommen er appelleret til højesteret, men endnu 

ikke afgjort ved denne.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 24. 

september 1949. § 38, stk. 5, i landbrugsministeriets 

bekendtgørelse af 24. september 1949, 

der er udstedt i medfør af den nye udstykningslov 

nr. 290 af 31. marts 1949, er affattet 

i overensstemmelse med den i 1948 foretagne 

ændring af cirkulæret af 1946. I § 4, 

stk. 3, i udstykningsloven er det derhos fastsat, 

at såfremt det af kommunalrådets erklæring 

over en udstykningssag fremgår, at 

der ved udstykningen opstår forhold i strid 

med de i vejlovgivningen indeholdte bestemmelser 

om tilslutning af sideveje eller anlæg 

af overkørsler, kan udstykningen ikke 

approberes, medmindre der er meddelt dispensation 

fra vedkommende myndighed. Denne 

bestemmelse lider af den svaghed, at udstykningssagen 

kun forelægges vedkommende 

byråd eller sogneråd, men ikke amtsrådene, 

der som vejbestyrelser for landevejene har et 

bedre kendskab til forholdene ved disse end. 

de enkelte kommunalbestyrelser. Landbrugsministeriet 

har dog tilsidesat pro forma-erklæringer 

om, at nye overkørsler ikke ønskedes 

etableret. 

Den praksis, der følges af de forskellige 

amtsråd med hensyn til meddelelse af tilladelser 

til etablering af overkørsler til landevejene, er 

i øvrigt meget forskellig. Det er dog et gennemgående 

træk, at man stiller sig mere imødekommende 

over for ansøgninger om tilladelse 

til etablering af markoverkørsler, end når der 

søges om adgang til beboelsesejendomme. I almindelighed 

stiller man sig mere velvilligt over 

for anlæg af overkørsler på strækninger, hvor 

der i forvejen er en delvis sammenhængende 

bebyggelse end over for anlæg på helt åbne 

strækninger. 

I mange tilfælde er der utvivlsomt behov 

for at kunne begrænse antallet af overkørsler, 

også ved biveje, ikke mindst når der anlægges 

omkørselsveje uden om landsbyer. Hammerich 

antog (pag. 253), at bestemmelsen i forordningens 

§ 80 gjaldt både for landeveje og biveje, 

og lllum udtaler i Dansk Tingsret (pag. 

204), at bestemmelsen analogt må kunne anvendes 

med hensyn til biveje på landet. 

Selv om det måske kan betragtes som usikkert, 

om man som antaget af lllum fuldt ud 

kan anvende bestemmelsen analogt med hensyn 

til biveje, må vejbestyrelserne dog i hvert 

fald være berettiget til at stille tekniske krav 

som betingelse for en tilladelse til etablering 

af overkørsler til en bivej. I tilfælde, hvor der 

af de tilstødende lodsejere i medfør af vej vedtægt 

er ydet bidrag til bivejes istandsættelse eller 

belægning, må det derimod anses for udelukket 

at nægte de pågældende lodsejere tilladelse 

til etablering af nye overkørsler i forbindelse 

med udstykning langs vejene. 

Tilbage står herefter at undersøge, om bestemmelsen 

i vej forordningens § 80 også kan 

tjene til begrænsning af etablering af overgange 

for gående til vejene. Der er et stort behov 

for begrænsning af overgangenes antal, da etableringen 

af adgangen for gående ud til en 

stærkt befærdet vej kan medføre betydelige gener 

for færdselen i form af holdende vogne, 

legende børn etc. I modsætning til de fornævnte 

bestemmelser i byplanlovens § 2, stk. 

1, nr. 1, og i lovene om anlæg af motorveje 

taler vej forordningens § 80 imidlertid alene om 

anlæg af overkørsler, og det er et ikke helt 

afklaret spørgsmål, om bestemmelsen fuldt ud 

kan anvendes analogt i tilfælde, hvor der alene 

søges om tilladelse til etablering af adgang til 

gående færdsel. Når vejene er indgrøftet, må 

der dog i hvert fald kunne stilles tekniske betingelser 

for tilladelse til anlæg af overgange. 

6. Københavns byggelov 

Ifølge § 24, stk. 3, i byggeloven for København, 

nr. 148 af 29. marts 1939, bestemmer 

magistraten, hvorvidt og på hvilke vilkår der 

kan indrettes overkørsler fra gadens kørebane 

til en ejendom. Denne bestemmelse kan i medfør 

af lovens § 75 ved vedtægtsbestemmelse 

udvides til også at gælde i andre kommuner. I 

medfør af den pågældende bestemmelse kan vejbestyrelsen 

afgøre, hvor overkørslen skal placeres, 

hvorledes den skal indrettes, ligesom antallet 

af overkørsler til samme ejendom kan begrænses. 

Derimod har man ikke i praksis ment, 

at bestemmelsen gav hjemmel til at gøre visse 

vejstrækninger facadeløse. 

C. Vurdering af den bestående retstilstand 

Som det vil fremgå af foranstående, er der 

kun inden for et snævert område •— byplanloven 

og lovene om anlæg af motorveje —• givet 

udtømmende regler, der kan sikre facadeløshed, 

medens retstilstanden i øvrigt er uklar, 

idet den af ministeriet for offentlige arbejder 

og flertallet af amtsrådene anvendte fortolkning 

af bestemmelserne i vej forordningens § 

80 er blevet kritiseret fra mange sider. 

2 S

Spørgsmålet har som nævnt kun i et enkelt 

tilfælde været forelagt domstolene, men der vil 

formentlig ikke på det foreliggende lovgrundlag 

eller på et grundlag, der svarede til dette, 

kunne skabes en tilfredsstillende løsning. 

Man ville navnlig heller ikke herved fjerne 

den væsentligste ulempe, ikke mindst for facadeejerne, 

som består i den usikkerhed, der nu 

er med hensyn til deres ret. Selv med den for 

facadeejerne gunstigste fortolkning af de gældende 

regler afhænger deres retsstilling for 

tiden i alle tilfælde af et skøn, som man ikke 

på forhånd kender resultatet af, og selv om 

man i en ny lovgivning gav nærmere regler for 

dette skøn, ville spørgsmålet ikke af den grund 

være løst tilfredsstillende. 

Også for vejmyndighederne ville en ny lovgivning, 

som blot byggede på en nærmere udbygning 

af de nuværende skønsmæssige afgørelser, 

indeholde betydelige ulemper, navnlig 

hvis domstolene fik bemyndigelse til at underkende 

det administrative skøn. 

En tilfredsstillende løsning vil derfor formentlig 

kim opnås, hvis der ved lov gives bestemmelser, 

der både over for lodsejerne og 

vejbestyrelserne gør det klart, i hvilke tilfælde 

adgang til vejen vil kunne forventes etableret, 

og i hvilke tilfælde sådan adgang vil blive 

nægtet. 

D. Udvalgets forslag 

Udvalget har ment, at der i så henseende bør 

sondres mellem forholdene ved nyanlæg, herunder 

omlægning af veje, og forholdene ved 

bestående veje. 

1. Nyanlæg af veje 

I den førstnævnte gruppe af tilfælde bør vejbestyrelsen 

samtidig med vejanlægget træffe 

bestemmelse om, hvorledes de adgangsforhold, 

der afbrydes ved vejanlægget, på den mest 

hensigtsmæssige måde vil kunne retableres. Ved 

afgørelsen af dette spørgsmål må vejbestyrelsen 

frit kunne skønne over, hvorvidt der bør gives 

de tilstødende ejendomme direkte adgang til 

den nye vej, eller om det må anses for 

mere formålstjenligt at tilvejebringe adgangen, 

f. eks. ved anlæg af private fællesveje. Det 

må herved fastholdes, at lodsejerne har ret til 

at bevare deres adgang til det offentlige vejnet, 

men ikke til at bevare denne adgang uændret. 

Et lignende standpunkt indtog lovgivningsmagten, 

da der ved vej forordningen af 1793 

blev givet regler om facadeejernes retsstilling 

26 

under den udbygning af vejnettet, der da fandt 

sted. Et væsentligt led i denne var som tidligere 

nævnt, at vejene blev forsynet med grøfter, 

og facadeejerne, som før vejudbygningen 

havde haft direkte adgang til vejen langs hele 

facadens længde, fik nu deres adgangsret begrænset 

til kun at omfatte adgang ad de overkørsler, 

som på vejanlæggets tidspunkt ansås 

for nødvendige; og der var ikke givet regler 

om erstatning for den heraf følgende begrænsning 

i deres adgangsret. 

Såfremt vejbestyrelsen derfor retablerer de tilstødende 

arealers forbindelse med offentlig vej, 

vil der i de fleste tilfælde ikke kunne rejses 

yderligere krav mod vejbestyrelsen. I de tilfælde, 

hvor adgangen ikke tilvejebringes, bør der derimod 

ydes lodsejerne erstatning, og hvis enhver 

forbindelse mellem arealet og det offentlige vejnet 

afbrydes, må arealet eksproprieres. En udtrykkelig 

hjemmel til i sådanne tilfælde at ekspropriere 

afskårne arealer foreslås i øvrigt givet 

ved forslagets § 23, stk. 3. Der bør formentlig 

endvidere ydes erstatning i de tilfælde, hvor 

driften af en ejendom, der gennemskæres af den 

nye eller forlagte vej, besværliggøres som følge 

af, at ejendommen ikke får anlagt de af hensyn 

til driften påkrævede overkørsler til vejen. 

Bestemmelsen i forslagets § 32, stk. 1, er affattet 

i overensstemmelse hermed. 

2. Bestående veje 

For så vidt angår forholdene ved bestående 

veje, må det formentlig erkendes, at der må 

gælde forskellige regler for de områder, hvor 

bebyggelsen har en sådan karakter, at det er 

formålsløst at regne med væsentlige begrænsninger 

i adgangsretten af hensyn til trafikken, 

og de områder, hvor færdselen må have førsteret 

på bebyggelsens bekostning. Der findes 

endvidere vejstrækninger, der ikke klart kan 

henføres til nogen af de to grupper. Det må 

derfor være af afgørende betydning snarest 

at få skabt klarhed for alle parter om, hvilke 

områder der hører til den ene eller den anden 

kategori. 

Til trods for den stadig om sig gribende 

randbebyggelse findes der stadig store strækninger 

langs de vigtigere veje, som ikke er og 

ikke i en overskuelig fremtid vil blive berørt 

af byggeisen, og det vil derfor være uden væsentlig 

økonomisk betydning for lodsejerne, 

om de ikke får lov til at etablere adgange til 

vejen til andet end landbrugsformål. Udvalget 

har derfor foreslået, at der i sådanne tilfælde

vil kunne fastsættes varige begrænsninger med 

hensyn til tilslutning af nye veje og stier, anlæg 

af nye overkørsler og overgange samt med 

hensyn til adgangen til vejen i øvrigt. 

Dette vil selvfølgelig ikke sige, at alle de 

strækninger, hvor adgangsretten på denne måde 

bliver begrænset, på forhånd skal gøres helt 

facadeløse, men normalt blot, at bebyggelsen 

skal underordnes de færdselsmæssige interesser, 

altså navnlig således, at bebyggelsen ikke bliver 

tilfældig og spredt. Den skal være underkastet 

en bestemt regulering efter færdselens behov, 

navnlig således, at den samles omkring særlige 

boligområder med fælles tilkørselsveje. Da 

overkørsler, der anlægges alene af hensyn til 

jordens landbrugsmæssige drift, ikke frembyder 

den samme risiko for færdselen som andre 

former for adgang til vejen, foreslås det endvidere 

i almindelighed at undtage sådanne overkørsler 

fra facadeløshedsbestemmelserne. Det 

skal dog ikke være udelukket, hvor forholdene 

gør det ønskeligt, at sikre kortere eller længere 

strækninger som helt facadeløse. På sådanne 

strækninger må vejbestyrelsen kunne opsætte 

hegn, der hindrer enhver adgang til vejen fra 

de tilstødende arealer. 

På den anden side har forholdene ved vejene 

visse steder udviklet sig således, at ejerne i almindelighed 

bør have adgang til at udnytte beliggenheden 

ved offentlig vej til bebyggelse og 

udkørsel. Udvalget har dog ikke ment at burde 

foreslå, at der i sådanne tilfælde tillægges lodsejerne 

en egentlig ret til etablering af adgang 

til vejen, da færdsels- og oversigtsforholdene 

i det enkelte tilfælde på afgørende måde vil 

kunne tale imod, at adgangen etableres. Vejbestyrelsen 

bør derfor også i disse tilfælde have 

mulighed for at bestemme, hvor de nødvendige 

overkørsler skal placeres, og ved udstykninger 

må det kunne forlanges, at flere parceller benytter 

samme adgangsvej. Vejbestyrelsen bør som 

hidtil kunne stille visse betingelser for tilladelsen 

til etablering af overkørsler eller vejtilslutninger. 

Under hensyn til den tvivl, der tidligere 

har hersket med hensyn til, hvilke betingelser 

der i så henseende vil kunne stilles, har udvalget 

foreslået, at vejbestyrelsen i det omfang, 

det skønnes påkrævet af vej tekniske og færdselsmæssige 

grunde, vil kunne stille betingelser 

med hensyn til disse anlæg. Det foreslås endvidere 

i § 34, at det udtrykkeligt fastslås, at 

overkørsler ikke uden vejbestyrelsens samtykke 

kan benyttes til adgang for andre ejendomme 

end dem, for hvilke de er anlagt, at markover- 

kørsler ikke uden særlig tilladelse kan benyttes 

til andre formål, og at ind- og udkørsel uden 

for de godkendte overkørsler ikke er tilladt. 

For at skabe klarhed over, hvilke regler om 

adgangsforholdene der bør gælde for de enkelte 

vejstrækninger, foreslås det, at det for 

alle vigtigere veje snarest efter lovens gennemførelse 

bliver fastsat, inden for hvilke områder 

facadeejerne i almindelighed kan forvente at 

få adgang til vejen, og hvor de må vige for 

færdselens interesser i en begrænsning af den 

direkte adgang til vejen, og hvilke begrænsninger 

der da bør gælde. 

Løsningen af denne opgave bør efter udvalgets 

opfattelse ske under medvirken af den lokale 

sagkundskab i hver enkelt amtsrådskreds. 

For at den størst mulige ensartethed kan opnås, 

bør den endelige afgørelse imidlertid ligge hos 

ministeren for offentlige arbejder. Det foreslås 

derfor i § 35, at der i hver amtsrådskreds, 

(men ikke i Københavns og Frederiksberg 

kommuner, der allerede er fuldt udbyggede), 

nedsættes et udvalg med den opgave at gennemgå 

samtlige hovedlandeveje og landeveje 

samt de vigtigere bivejsstrækninger i amtsrådskredsen 

og derefter fremsætte forslag over for 

ministeren om, hvilke varige begrænsninger der 

bør gælde for de enkelte vejstrækninger med 

hensyn til adgangen til vejen. Dette udvalg 

foreslås sammensat af repræsentanter for såvel 

ministeriet for offentlige arbejder og indenrigsog 

boligministeriet som for amtsrådet og de i 

amtsrådskredsen beliggende købstæder under 

forsæde af vedkommende amtmand. Det nævnte 

udvalg bør under sit arbejde gå frem efter de 

foran angivne retningslinier, og det må endvidere 

tage hensyn ikke alene til godkendte 

by- og markplaner samt dispositionsplaner, men 

også til sådanne forslag til byplandispositioner, 

som er til behandling i boligministeriet 

eller hos den kommitterede i byplansager. Hvis 

ministeren for offentlige arbejder kan tiltræde 

forslaget, sker der offentlig bekendtgørelse herom 

i statstidende. 

Man har imidlertid anset det for påkrævet, 

at der i visse tilfælde tillægges ministeren beføjelse 

til at bestemme en regulering af adgangsforholdene 

på enkelte vejstrækninger. 

Dette vil navnlig kunne gælde, såfremt der 

ydes vejfondstilskud til den pågældende vejstræknings 

anlæg eller ombygning. Herudover 

bør ministeren kun — med vej nævnets tilslutning 

og efter forhandling med indenrigsog 

boligministeren •— have adgang til at træffe 

11

egulerende bestemmelser, såfremt de af amtsudvalget 

foreslåede bestemmelser må anses for 

ufyldestgørende. Udvalgets forslag til § 35, 

stk. 7, er affattet i overensstemmelse hermed. 

Da forholdene i tidens løb på afgørende 

punkter kan ændre sig, efter at amtsudvalgene 

har afgivet deres indstilling til ministeren, foreslås 

det i § 38, at der gives ministeren beføjelse 

til at pålægge amtsudvalgene at foretage en 

fornyet gennemgang af enkelte vejstrækninger 

samt undersøge forholdene ved nyanlagte veje. 

Denne fremgangsmåde bør også følges, hvis 

tidligere trufne bestemmelser ønskes ophævet. 

De foran omhandlede bestemmelser kan 

imidlertid ikke i sig selv anses for tilstrækkelige 

til at gennemføre en betryggende løsning af adgangsforholdene 

til de vigtigere veje, idet amtsudvalgene 

alene skal beskæftige sig med at fastslå, 

hvorvidt de bestående vejstrækninger gennem 

en begrænsning af lodsejernes muligheder 

for fremtidig at få etableret overkørsler og 

overgange vil kunne bevares som gode og sikre 

færdselsårer, eller om dette på grund af den 

stedfundne bebyggelse ikke kan lade sig gøre. 

Amtsudvalgene får derimod ikke beføjelse til 

at foreslå en forbedring af forholdene ved en 

vejstrækning gennem ændring af de allerede 

etablerede adgangsforhold. Det foreslås derfor, 

at der tillægges vejbestyrelserne en udtrykkelig 

hjemmel til ved ekspropriation at forlange bestående 

overkørsler eller andre adgange spærret 

(jfr. forslagets § 32). Som omtalt ovenfor 

(pag. 15) er det antaget i praksis, at vejbestyrelserne 

allerede under den nugældende retstilstand 

har en sådan hjemmel i hvert fald i de 

kommuner, hvor der er indført vej vedtægt. En 

sådan ekspropriationsadgang vil iøvrigt navnlig 

have betydning i tilfælde, hvor anlægget af en 

omkørselsvej vil være forbundet med uforholdsmæssige 

omkostninger. 

Amtsudvalgene bør kun afgive deres indstillinger 

efter en grundig overvejelse, og det bør 

derfor på forhånd være klart, at undtagelse fra 

bekendtgørelsens regler kun gives i ganske særlige 

tilfælde. Man har derfor foreslået, at dispensationer 

skal meddeles af ministeren for offentlige 

arbejder efter indstilling af vejbestyrelsen. 

Da friholdelsen af en vejstrækning for randbebyggelse 

ikke alene betyder en betryggelse i 

færdselsmæssig henseende, men tillige i mange 

tilfælde bevarer landskabelige værdier, har repræsentanter 

for naturfredningsrådet, med hvilke 

udvalget har drøftet sagen, foreslået, at så- 

28 

fremt ministeren eller vejbestyrelsen skønner, 

at sagen har fredningsmæssig betydning, bør 

dispensation ikke gives, uden at formanden 

for det lokale fredningsnævn har været hørt. 

Hertil har udvalget kunnet slutte sig. 

Såfremt dispensation ikke meddeles, rejser 

der sig det spørgsmål, om der tilkommer facadeejeren 

noget krav mod det offentlige. 

Det må her erindres, at facadeejendomme 

efter den nugældende lovgivning ikke har haft 

nogen ret til at opnå nye overkørsler, og det 

vil derfor kun undtagelsesvis kunne tænkes, 

at en ejendom ved en beslutning som den omhandlede 

afskæres fra en udnyttelse, som efter 

dens beliggenhed og øvrige beskaffenhed måtte 

anses for rimelig og forsvarlig. Hvis den 

ligger i de områder, hvor den efter udvalgets 

beslutning ikke kan forvente at opnå tilladelse 

til nye overkørsler, og der ikke gives dispensation, 

må det normalt antages, at der heller ikke 

efter den ældre lovgivning ville være givet 

tilladelse til overkørsel. 

Det kan imidlertid i sjældne undtagelsestilfælde 

tænkes, at ejeren ved bekendtgørelsen 

afskæres fra en økonomisk rimelig udnyttelse 

af arealet, svarende til den faktisk stedfindende 

udnyttelse af de omliggende, til vejen stødende 

arealer. Udvalget har derfor i § 37 foreslået, 

at ejeren i sådanne tilfælde kan kræve arealet 

overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Denne 

bestemmelse svarer ganske til byplanlovens 

§ 14. 

En forudsætning for, at facadeejeren kan 

kræve arealet overtaget af vejbestyrelsen, må 

det dog være, at denne ikke anviser ham anden 

tilstrækkelig adgang til arealet. Som fremhævet 

ovenfor i afsnittet om ekspropriationsbestemmelserne 

vil vejbestyrelsen efter forslaget kunne 

foretage ekspropriation til de fornødne private 

fællesveje til tilvejebringelsen af passende 

adgangsforhold til arealet. 

Da de foran omhandlede bestemmelser om 

regulering af adgangsforholdene til vejene ikke 

vil kunne håndhæves på fyldestgørende måde, 

medmindre ministeriet og vejbestyrelsen bistås 

af de matrikulære myndigheder, har udvalget 

endelig foreslået, at det påhviler disse, herunder 

praktiserende landinspektører, ved forefaldende 

udstykninger at påse, at de pågældende 

bestemmelser iagttages. 

Da lodsejerne i intet tilfælde har nogen 

egentlig ret til etablering af overkørsler til de 

offentlige veje, har man ikke anset det for

nødvendigt at foreskrive tinglysning af den 

af amtsudvalgene udfærdigede bekendtgørelse, 

bortset fra de tilfælde, hvor en vejstrækning 

gøres helt facadeløs. Da bestemmelser om begrænsninger 

i adgangen til en vej ubetinget 

må gå forud for private rettigheder over en 

ejendom, har man af tilsvarende grunde som 

for byggeliniernes vedkommende ment at kun- 

ne give afkald på en prioritetskonstatering af 

bestemmelsen i forhold til de private rettigheder 

i form af en egentlig tinglysning, men 

man har nøjedes med at foreslå, at der sker 

en notering i tingbogen om, at der er truffet 

bestemmelse om begrænsning i adgangen til 

veje. Om formen for denne notering henvises 

til afsnittet om byggelinier nedenfor (pag. 41). 

29

Ifølge den gældende lovgivning kan vejbestyrelsen 

på forskellig måde sikre sig, at arealer, 

der tænkes anvendt til vejanlæg, herunder til 

udvidelse af bestående veje, ikke anvendes på 

en måde, der kan blive til hinder for vejanlæggets 

gennemførelse. 

I det følgende er givet en oversigt over de 

vigtigste bestemmelser i så henseende. Endvidere 

er det undersøgt, i hvilket omfang de pågældende 

regler kan anses for tilstrækkelige, 

og endelig er omtalt de ændringer i den nugældende 

retstilstand, som udvalget har foreslået. 


1. Byggelinieloven af 1928 

De vigtigste bestemmelser på dette område 

findes i lov nr. 275 af 28. november 1928 om 

fastsættelse af byggelinier ved gader og veje. 

Det fremgår af lovens motiver, at fremsættelsen 

af lovforslaget skyldtes et fra flere sider 

udtrykt ønske om tilvejebringelse af lovhjemmel 

for vejmyndighederne til at fordre bygninger 

rykket en passende afstand bort fra vejene 

for at sikre disses fremtidige udvidelse. Ønsket 

var oprindelig blevet fremsat af Københavns 

Amtsråd og var senere blevet støttet af amtsrådsforeningen 

og de samvirkende sognerådsforeninger. 

Sagen blev forelagt det af ministeriet 

for offentlige arbejder under 17. marts 

1925 nedsatte automobiludvalg, der anbefalede, 

at den ønskede lovhjemmel blev tilvejebragt, 

idet udvalget henviste til, at det med den rivende 

udvikling, automobiltrafikken havde taget, 

før eller senere ville blive nødvendigt at 

udvide vejene. Det ville derfor være af den 

største økonomiske interesse, at der ikke blev 

bygget helt ud til vejgrænserne, da det ville 

medføre uforholdsmæssigt store udgifter til 

vejenes udvidelse, når bygninger skulle er- 

30 

Afsnit IV. Byggelinier 

(ffr. lovforslagets kap hel IV.). 

hverves. Udvalget fremsatte endvidere forskellige 

synspunkter, som det mente burde være 

vejledende ved udarbejdelsen af et lovforslag, 

bl. a. at loven kun burde gælde offentlige 

veje, at bygninger skulle holdes i en nærmere 

angiven afstand fra vejens midtlinie (større for 

landeveje end for biveje), at midtlinien skulle 

fastsættes af vejbestyrelsen, og at hjørnebygninger 

skulle have brudte hjørner. Lovforslaget 

blev herefter udarbejdet væsentligst på det 

af automobiludvalget tilvejebragte grundlag. 

Ifølge lovens § 1, stk. 1, kan vedkommende 

kommunalbestyrelse, når det af færdselshensyn 

anses for nødvendigt, at der sikres en dennes 

myndighed underlagt offentlig vej mulighed 

for udvidelse til større bredde, bestemme, at 

bygninger, der fremtidig opføres ved vejen, 

hvad enten dette sker på en hidtil ubebygget 

grund eller i stedet for nedbrændte eller nedrevne 

bygninger, skal holdes i en afstand af indtil 

17,5 m, hvis vejen er en landevej, og ellers 

indtil 12,5 m fra midtlinien. Sidstnævnte afstand 

kan i købstæderne med indenrigsministerens 

(efter 4. december 1942 ministeren for 

offentlige arbejders) og i sognekommunerne 

med amtsrådets tilladelse forøges til 15 m. 

Som det vil ses, bestemmes byggelinien i forhold 

til vejens midtlinie, hvorved i de fleste 

tilfælde må forstås midtlinien af kørebanen. 

Byggelinier vil derfor normalt blive pålagt 

symmetrisk med hensyn til vej midten; men i 

praksis har man ikke anset det for udelukket 

i visse tilfælde at undlade at pålægge byggelinien 

i den ene side af vejen eller at fastsætte 

en forskellig afstand fra midtlinien for de 

to byggelinier langs den samme vej. Afstanden 

for den enkelte byggelinie vil dog ikke kunne 

overstige den i loven fastsatte maksimumsafstand 

fra vejens midtlinie. 

Det kan i praksis være vanskeligt at fastslå,

hvad der skal forstås ved »nedbrændte« bygninger 

i byggelinieloven. Det er i så henseende 

klart, at ikke enhver brandskade kan henføre 

bygningen til dette begreb, men afgørelsen må 

bero på et skøn i hvert enkelt tilfælde. Spørgsmålet 

har foreligget for domstolene i sagen 

UfR. 1952/411. En trelænget avlsbygning, der 

var beliggende på et »byggelinieareal« ved en 

landevej, kom i brand, hvorved alt brændbart 

brændte, således at kun sokkelen og murene 

stod tilbage. Værdien af rudera blev af vedkommende 

forsikringsselskab ansat til 1.693 kr., 

der blev fradraget i den udbetalte brandskadeserstatning. 

Amtsrådet nægtede imidlertid ejeren 

tilladelse til at genopføre bygningerne på brandtomten. 

Ejeren bestred under retssagen, at de 

tidligere bygninger kunne anses for nedbra^ndt, 

men Vestre Landsret gav amtsraadet medhold. 

Også dommen i UfR. 1933/808 har været inde 

på spørgsmålet. I den omhandlede sag kræsede 

sognerådet, efter at der var overgået sagsøgerens 

ejendom en betydelig brandskade, at 

en i medfør af byggelinieloven fastsat byggelinie 

skulle overholdes, således at den nye bygning 

skulle lægges 2 m tilbage fra vejen. Sagsøgeren 

overholdt ved opførelsen af den nye 

bygning byggelinien, men anlagde sag for at opnå 

erstatning, idet han hævdede, at bygningen 

ikke var »nedbrændt«. Sognerådet blev frifundet, 

idet Østre Landsret udtalte, at selv bortset 

fra spørgsmålet om, hvorvidt bygningen kunne 

siges at være »nedbrændt«, fandtes sogneraadet, 

som ifølge lovens § 5 skulle føre tilsyn med 

dens overholdelse, ikke at være erstatningspligtigt 

ved under de foreliggende omstændigheder 

at kræve byggelinien overholdt. 

Medens byggelinieloven sidestiller nedbrændte 

og nedrevne bygninger, indeholder den ingen 

bestemmelse, der således som byplanlovens § 11 b 

positivt forbyder ombygning af bestående bygninger, 

for så vidt der ikke sker påbygning af 

en hidtil ubebygget grund. Det må dog sikkert 

antages, at der ikke vil kunne foretages sådanne 

ombygninger, at de eksisterende bygningers 

værdi derigennem forøges i væsentlig grad (se 

herved også Poul Mejer: Ejendomsretten i støbeskeen, 

pag. 82). 

Ifølge sidste punktum i § 1, stk. 1, gælder, 

hvad foran er fastsat om bygninger, også om 

sportspladser, kirkegårde, tankanlæg og andre 

lignende anlæg af blivende art. Denne bestemmelse 

blev indsat under lovens behandling på 

rigsdagen og skyldtes en henvendelse fra Forenede 

danske Motorejere, hvilken henvendelse 

imidlertid alene omfattede spørgsmålet om en 

henførelse af benzintanke under loven i betragtning 

af de færdselsmæssige ulemper ved 

en uheldig placering af sådanne tankanlæg. 

Da imidlertid ikke alene tankanlæg, men også 

andre anlæg af blivende art kunne hindre en 

gennemførelse af lovens hovedformål, nemlig 

at en påtænkt vejudvidelse ikke fordyres ved 

dispositioner fra de tilstødende grundejeres side, 

vedtog man at anvende den foran angivne 

noget videre formulering. 

Affattelsen af bestemmelsen har i visse henseender 

givet anledning til tvivlsspørgsmål, ikke 

mindst med hensyn til, hvad der skal forstås ved 

»anlæg af blivende art«. Ministeriet har i så 

henseende antaget, at en ca. 80 m høj og ca. 50 

m lang mur måtte være omfattet af bestemmelsen 

i lovens § 1, stk. 1 in fine. Mere tvivlsomt 

forekommer det, når to underretsdomme har 

statueret, at nogle iskiosker, som var anbragt 

løst oven på jorden, således at de i givet fald 

kunne skubbes bag byggelinien, var omfattet 

af lovens bestemmelser. Det har også været 

drøftet, hvorvidt vejanlæg falder ind under bestemmelsen. 

Ministeriet har i så henseende indtaget 

det standpunkt, at i hvert fald vejanlæg 

med en kraftigere befæstelse må falde ind under 

lovens bestemmelser, medens man i øvrigt 

har henskudt spørgsmålet til domstolenes afgørelse. 

Det antages endvidere i ministeriet, 

at nedkørsler til garager i bygningers kælderetager 

må være omfattet af lovbestemmelsen. 

Det er i administrativ praksis antaget, at skilte, 

der bæres af kraftige stålstandere, der hviler på 

betonfundamenter, ikke må anbringes på byggeliniearealer. 

Også i en anden henseende har bestemmelsen 

vakt tvivl, nemlig med hensyn til spørgsmålet 

om virkningen af byggeliniepålæg over 

for bestående kirkegårde. Dette spørgsmål er 

i to tilfælde blevet forelagt ministeriet for offentlige 

arbejder og kirkeministeriet, der har 

været enige om at antage, at gravsteder i sådanne 

tilfælde ikke vil kunne anlægges på arealer, 

der vel er udlagt, men ikke taget i brug som 

kirkegård, at nye gravsteder ej heller vil kunne 

etableres i stedet for hjemfaldne gravsteder, 

men at gravstedsejerne bevarer deres ret i henhold 

til kirkegårdsloven til fornyelse af bestående 

gravsteder, og at disse i øvrigt ikke under 

påberåbelse af byggelinielovens regler kan kræves 

fjernet. 

I henhold til lovens § 1, stk. 2, kan vejbestyrelsen 

fordre, at hjørnebygninger, der opfø- 

31

es i den fastsatte byggelinie, samt hjørnegrunde 

skal have brudt hjørne af i det mindste 2,5 

m bredde med lige store vinkler mod vejeller 

gadelinierne. Bestemmelsen, der har sit forbillede 

i bygningslovgivningen, giver ikke mulighed 

for at sikre fri oversigt i overensstemmelse 

med ministeriet for offentlige arbejders vejregler. 

Derimod findes der i lovens § 1, stk. 3, 

der blev indsat under lovens behandling på 

rigsdagen, en bestemmelse, hvorefter vejbestyrelsen 

kan beslutte en forandring af byggelinien, 

d. v. s. en anden beliggenhed af byggelinien 

end den i stk. 1—2 angivne, i tilfælde, hvor 

det måtte være ønskeligt af hensyn til opnåelse 

af god oversigt ved vigtigere vejkryds, udretning 

af vejen på et enkelt sted eller forbedring 

af vejsving. 

Som det vil ses, indeholder bestemmelsen i 

stk. 3 overhovedet ingen begrænsning med hensyn 

til byggeliniens afstand fra vejens midtlinie. 

Det kan dog næppe antages, at vejbestyrelsen 

med hjemmel i den pågældende bestemmelse 

skulle kunne gennemføre en fuldstændig 

vejforlægning over en længere strækning. Mere 

tvivlsomt stiller det sig, om bestemmelsen giver 

mulighed for en sikring af fremtidig etablering 

af fri oversigt i overensstemmelse med 

vejreglerne ved vigtigere vejkryds. Uanset, at 

i visse tilfælde ret betydelige arealer vil kunne 

blive omfattet af sikringen, må det dog formentlig 

antages, at bestemmelsen, således som 

den er affattet, giver den fornødne hjemmel. 

Ministeriet har dog udtalt, at det måtte anses 

for tvivlsomt, om et amtsråd havde været berettiget 

til med hjemmel i den nævnte bestemmelse 

generelt for hele amtsrådskredsen at udvide 

tidligere fastsatte byggelinier ved vejkryds 

i overensstemmelse med vejreglerne. 

Bestemmelsen i § 1, stk. 3, har således tildels 

samme område som krydsningslovens § 7, hvorefter 

vejbestyrelsen ved ekspropriation kan pålægge 

de fornødne servitutter, eventuelt erhverve 

de fornødne arealer i det omfang, det 

er nødvendigt til sikring af fri oversigt, hvor 

der på offentlige veje findes farlige vejkryds 

eller vejsving, jfr. i øvrigt nærmere om denne 

bestemmelse ekspropriationsafsnittet (pag. 12). 

Også stk. 4 i byggeliniélovens § 1 blev indsat 

under lovens behandling på rigsdagen. Bestemmelsen 

foreskriver, at anvendelsen af de i 

stk. 1—3 anførte mindste afstande for bebyggelsen 

forudsætter, at bygningen opføres med 

sin jordlinie i fremtidig vejhøjde efter vejbe- 

M 

styrelsens nærmere anvisning. Er dette ikke tilfældet, 

skal bygningen rykkes så meget længere 

tilbage, som svarer til 1,5 gange højdeforskellen 

foruden den fornødne bredde til passage 

foran bygningen, mindst 1 m. 

Bestemmelsen, der hidrører fra et af Dansk 

Ingeniørforenings tekniske Vej komité udarbejdet 

forslag, tilsigter at give mulighed for en 

større vej bredde i de tilfælde, hvor en forskel 

på vejens og bebyggelsens niveau gør det ønskeligt. 

Man var i indenrigsministeriet klar over, 

at forslaget kunne medføre vanskeligheder for 

grundejerne, når disse på et tidspunkt, hvor 

de måske slet ikke har tænkt sig at bygge, skal 

tage stilling til det niveau, hvor eventuelle bygninger 

skal opføres. Indenrigsministeriet mente 

imidlertid ikke at burde modsætte sig forslaget, 

der uden diskussion blev vedtaget på rigsdagen. 

Bestemmelsen vil imidlertid også kunne 

medføre betydelige vanskeligheder for grundejerne 

i tilfælde, hvor der ikke er tvivl om det 

niveau, hvori bygningen agtes placeret på grunden, 

men derimod om den fremtidige vejhøjde. 

Vejbestyrelsen må da formentlig være pligtig 

til på foranledning af en grundejer, der ønsker 

at bygge, at træffe afgørelse om, i hvilket 

niveau vejen vil komme til at ligge, når den 

til sin tid skal udvides. Afgørelsen må antagelig 

være bindende i forhold til denne lodsejer i 

den forstand, at ejeren ikke bliver pligtig til 

uden vederlag at rykke sin i tillid hertil opførte 

bygning tilbage bag den fremtidige byggelinie, 

fordi vejen rent faktisk kommer til at ligge i 

et andet niveau end forudsat af vejbestyrelsen. 

I sådanne tilfælde kan vejbestyrelsen næppe 

gøre sin tilslutning til bebyggelsen betinget af 

en vederlagsfri tilbagerykning af bygningen, 

hvis vejen i virkeligheden får en anden beliggenhed 

i terrænet, jfr. derimod om dispensationer 

fra byggeliniebestemmelser nedenfor 

(pag. 35). 

Det er i administrativ praksis antaget, at bestemmelsen 

i lovens § 1, stk. 4, gælder uden 

særlig vedtagelse, så snart der i medfør af § 1, 

stk. 1, er blevet fastlagt byggelinier langs en 

offentlig vej. 

Ifølge § 1, stk. 5, gælder lovens bestemmelser 

ikke for de på købstædernes bygrunde beliggende 

offentlige veje, men kan med de fornødne 

lempelser udvides til også at gælde 

disse, når bestemmelserne optages i en af ministeren 

stadfæstet vedtægt. Baggrunden for 

bestemmelsen er, at man, da loven blev givet, 

ikke fandt det så stærkt påkrævet at gøre lovens

estemmelser direkte anvendelige på købstædernes 

bygrunde, der allerede er mere eller 

mindre bebyggede og i det hele måtte siges at 

indtage en særstilling. Den i de senere år stedfundne 

kraftige bebyggelse af købstædernes 

markjorder har imidlertid bevirket, at den faktiske 

forskel mellem købstædernes markjorder 

og dens bygrunde er blevet mere og mere udvisket, 

og da der i praksis i mange tilfælde har 

vist sig at være behov for en anvendelse af 

lovens regler inden for hele købstadens område, 

har loven efterhånden ved bestemmelse 

i vejeller bygningsvedtægt uændret fået gyldighed 

også for bygrundene i et stort antal købstæder. 

Lovens § 2, stk. 1, fastsætter, at vejbestyrelsen 

i forbindelse med udvidelsen af den ved 

byggelinie sikrede vej mod erstatning kan kræve 

hel eller delvis afståelse af de mellem den 

ældre vejlinie og byggelinien beliggende arealer. 

Poul Meyer har 1. c, pag. 84, udtrykt 

den opfattelse, at grundejerne i givet fald måtte 

kunne få dom for, at en byggelinie skal slettes, 

dersom det siden dens fastsættelse »forløbne 

tidsrum og de kommunale dispositioner viser, 

at kommunen ikke i en overskuelig fremtid har 

i sinde at gennemføre vejudvidelsen, eller det 

ligefrem kan godtgøres, at vejudvidelsen er endeligt 

opgivet«. Denne opfattelse er dog næppe 

holdbar, da formålet med byggelinieloven som 

foran angivet netop har været at sikre vejbestyrelserne 

mulighed for en senere vejudvidelse, 

og det kan ikke kræves, at denne skal vasre 

mere eller mindre aktuel. Indenrigsministeriets 

cirkulære nr. 15 af 16. februar 1929 udtaler da 

også, at fastsættelsen af byggelinierne ikke for 

vejbestyrelserne betyder noget bindende standpunkt 

med hensyn til foretagelsen af vejudvidelsen. 

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, indeholder i og 

for sig ingen udvidet ekspropriationsbeføjelse 

for vejbestyrelsen ud over, hvad der i forvejen 

ville tilkomme denne i medfør af vejeller 

bygningslovgivningen, jfr. herom nærmere foran 

(pag. 11). 

I henhold til § 2, stk. 2, fastsættes erstatningen 

af de i byplanlovgivningen omhandlede 

taksationsmyndigheder. Vedrørende den pågældende 

bestemmelse henvises i øvrigt til bemærkningerne 

ovenfor, pag. 12—13. 

Når arealafståelse finder sted, har ejeren i 

medfør af § 2, stk. 4, ret til at få restejendommen 

eksproprieret, såfremt denne efter vejudvidelsen 

ikke hensigtsmæssigt vil kunne an- 

vendes til selvstændig bebyggelse eller som selvstændigt 

bebygget ejendom i overensstemmelse 

med den af ejendommen hidtil gjorte brug, 

eller såfremt den har været anvendt til en virksomhed, 

hvortil den ikke længere hensigtsmæssigt 

vil kunne benyttes. Kravet skal være fremsat 

inden en af vejbestyrelsen fastsat frist af 

mindst 6 uger, en frist, der ellers ikke er almindelig 

ved ekspropriationer efter vejlovgivningen. 

Såfremt allerede selve fastsættelsen af byggelinien 

(men ikke hjørneafskæring efter § 1, 

stk. 2,) bevirker, at den bebyggelige del af 

ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, 

at den ikke hensigtsmæssigt kan anvendes 

til bebyggelse, kan der i henhold til § 2, stk. 5, 

ydes ejeren erstatning herfor, når han godtgør 

at dette forhold vil påføre ham påviselige tab, 

og fremsætter krav derom inden en af vejbestyrelsen 

fastsat frist, dog ikke under 6 uger, 

medens der ikke i øvrigt tilkommer ejeren nogen 

erstatning. 

Baggrunden for denne bestemmelse har navnlig 

været, at byggeliniepålægget i mange tilfælde 

ikke medfører noget tab for ejeren, og 

at ejeren til gengæld for den fordel, han har 

ved sin ejendoms beliggenhed ved offentlig vej, 

uden vederlag må finde sig i visse ulemper. 

Bestemmelsens udformning kan imidlertid i 

flere henseender kritiseres. Set fra det offentliges 

synspunkt er det utilfredsstillende, at en 

lodsejer i visse tilfælde kan oppebære erstatning, 

både når byggelinien pålægges, nemlig 

i medfør af § 2, stk. 5, og tillige når arealet 

senere afstås i medfør af § 2, stk. 1—2. Hertil 

kommer, at hverken vejbestyrelsen eller lodsejeren 

(bortset fra tilfælde af arealafståelse) 

kan stille krav om, at ejendommen eksproprieres 

i sin helhed. Vejbestyrelsen kan dog frigøre 

sig for erstatningsansvaret, såfremt den 

frafalder byggelinien senest 4 uger efter at være 

gjort bekendt med taksationsmyndighedernes 

afgørelse. Det kan dernæst virke ubilligt over 

for lodsejeren, at byggeliniepålægget i sig selv 

kun giver ham adgang til at fremsætte krav 

over for det offentlige i de tilfælde, hvor ejendommen 

bliver helt ubebyggelig, medens han 

bortset herfra ikke kan gøre noget som helst 

krav gældende, hvis byggelinien hindrer ham 

i at udnytte ejendommen erhvervsmæssigt på 

en økonomisk rimelig og forsvarlig måde, svarende 

til den brug, der gøres af de tilstødende 

ejendomme. 

Ifølge § 3 kan beslutninger om fastsættelse 

33

af byggelinier (men ikke om hjørneafskæringer 

i medfør af § 1, stk. 2) inden 6 uger fra 

den offentlige bekendtgørelse indankes for indenrigsministeren 

(nu ministeren for offentlige 

arbejder). Er beslutningen truffet af en sognekommune, 

sker påanke inden samme frist til 

amtsrådet, hvis afgørelse dog inden 4 uger kan 

indbringes for ministeren. Der er således her 

- i modsætning til, hvad der i øvrigt gælder 

i vejlovgivningen, — i visse tilfælde mulighed 

for at indbringe en klage for flere appelinstanser. 

Om byggelinierne skal der i medfør af § 4 

ske offentlig bekendtgørelse på den i kommunen 

brugelige måde. Når fristen for indankning 

af beslutningen om byggelinien er udløbet, 

og afgørelse af klagerne og eventuelle 

erstatningsspørgsmål er truffet, skal vejbestyrelsen 

drage omsorg for tinglysning af byggelinierne. 

Nærmere regler herom er givet i indenrigsministeriets 

fornævnte cirkulære nr. 15 

af 16. februar 1929. Cirkulæret foreskriver, at 

der dels skal udarbejdes en fortegnelse over de 

ejendomme, der berøres af byggelinierne, dels 

skal udarbejdes et kort over de vedtagne byggelinier. 

I praksis lader vejbestyrelserne hyppigst fortegnelsen 

tinglyse, inden kortet, til hvis udarbejdelse 

der medgår længere tid, fremsendes 

til tinglysningskontoret. Det må formentlig antages, 

at cirkulærets krav om indlæggelse af 

byggelinierne på særlige kort navnlig har været 

begrundet i ønsket om at tilsikre, at byggelinierne 

blev lyst på samtlige af byggelinierne 

berørte ejendomme, medens man næppe har 

tilsigtet, at lodsejerne ved at undersøge kortene 

skulle kunne skaffe sig sikker underretning 

om beliggenheden af byggelinien på de 

enkelte ejendomme. Denne opfattelse støttes 

bl. a. af, at kortene skal udarbejdes i så lille 

målestok, at man ikke uden videre deraf kan 

udfinde byggeliniens nøjagtige placering. Det 

kan derfor næppe antages, at vejbestyrelserne 

ved udfærdigelsen af kortene er pligtige til at 

tage hensyn til, at byggelinieafstanden som 

følge af bestemmelsen i lovens § 1, stk. 4, skal 

forøges i tilfælde af højdeforskelligheder mellem 

vejen og de tilstødende ejendomme. Når 

kortene udfærdiges, vil det i øvrigt som regel 

være vanskeligt at fastslå, i hvilket niveau 

vejen vil komme til at ligge i fremtiden. Den 

praksis, der i så henseende har været fulgt af 

vejbestyrelserne, har været meget forskellig inden 

for de forskellige amter. 

34 

Efter udvalgets opfattelse må den afgørende 

retsstiftende kendsgerning ved fastsættelsen af 

byggelinier være vejbestyrelsens beslutning og 

dennes bekendtgørelse, medens tinglysningen 

kun er sekundær i forhold hertil. Dette standpunkt 

synes forudsat i flere retssager, bl a. 

den fornævnte dom i UfR. 1952/411, hvoraf 

fremgik, at vejbestyrelsen havde truffet bestemmelse 

om byggelinien i 1929, og bekendtgørelsen 

var sket samme år. Ejendommen blev 

solgt i 1932, og byggelinien blev tinglyst i 

1936, uden at den nye ejer fik meddelelse 

herom. Da ejendommen brændte i 1950, nægtedes 

der ham erstatning for merudgiften ved 

tilbagerykningen, bl. a. fordi han »ikke har 

godtgjort, at der, selv om det antages, at han 

ikke straks ved sin erhvervelse af ejendommen 

er blevet gjort bekendt med fastsættelsen af 

byggelinien, herved er påført ham noget tab«. 

Opfattelsen støttes også af lllum, der i »Tinglysning« 

(pag. 34—38) udtaler, at tinglysningskravet 

for administrative bestemmelser, 

der i henhold til lovgivningen træffes vedrørende 

rådigheden over de enkelte ejendomme 

uden erstatning, fra et legislativt synspunkt er 

langt mindre begrundet end ved ekspropriationsservitutter. 

Selv om der ikke er lyst nogen rådighedsindskrænkning, 

kan dette ikke give erhververen 

sikkerhed for, at ejendommen ikke senere 

vil blive genstand for rådighedsindskrænkning, 

og er en sådan allerede fastsat, f. eks. ved en 

byplan, der ikke er tinglyst, ville følgen (af en 

tilsidesættelse af planen) dog kun blive, at en 

ny bestemmelse af tilsvarende indhold ville 

kunne træffes. lllum mener derfor, at der 

uden særlig lovhjemmel næppe kan kræves 

tinglysning af rådighedsindskrænkninger, der 

fastsættes i henhold til lovgivningen, når der 

ikke er tale om ekspropriation. lllum mener 

endvidere, at virkningen af undladt tinglysning 

i tilfælde som de foran omtalte, hvor 

lysning undtagelsesvis er påbudt, sikkert ikke 

bør være den i tinglysningslovens § 1 omhandlede, 

nemlig at den trufne afgørelse ikke 

er bindende for kreditorer eller godtroende 

omsætningserhververe. Dog mener han, at der 

eventuelt bør kunne tillægges omsætningserhververen 

erstatning for de særlige tab, som er 

forvoldt derved, at han ikke er kommet til 

kundskab om forholdene. 

Illums opfattelse støttes af v. Eyben i »Juristen«, 

1951, pag. 52—53, medens Vinding- 

Kruse, UfR. 1951, B, pag. 157—158, fastholder, 

at tinglysningen også af disse beslutnin-

ger er en gyldighedsbetingelse over for kreditorerne 

og omsætningserhververne. 

Betragtninger, der gik i samme retning som 

de af Illum anførte, var fremme, da man i sin 

tid forberedte betænkningen angående sikring 

af indflyvninger til lufthavne. Det nedsatte udvalg 

overvejede, hvorvidt luftfartsmyndighederne 

i de tilfælde, hvor en af hensyn til indflyvningen 

påkrævet højdebegrænsning blev 

fastsat til 25 m over terræn eller mere, og hvor 

man derfor efter udvalgets forslag var i stand 

til at gennemføre rådighedsindskrænkningen 

uden ekspropriation, skulle kunne undlade at 

tinglyse servitutten på de berørte ejendomme, 

eventuelt således, at man nøjedes med at offentliggøre 

den af ministeren godkendte plan. 

Af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed foreslog 

det pågældende udvalg imidlertid, at der 

skete en indførelse (notering) i tingbogen om, 

at der ved den godkendte plan var fastsat visse 

begrænsninger med hensyn til byggehøjder 

m. v. i 25 m højde over terræn eller derover. 

En sådan ordning ville efter det nedsatte udvalgs 

opfattelse også være i overensstemmelse 

med lodsejernes interesser, idet disse herved 

blev sat i stand til let at skaffe sig underretning 

om de på deres ejendomme hvilende højdebegrænsninger, 

ligesom også risikoen for 

uagtsomme overtrædelser af servitutten ved 

denne ordning mindskedes. Den nu gennemførte 

lov om sikring af indflyvningen til lufthavne 

m. v., nr. 411 af 12. juli 1946, § 5, er 

i overensstemmelse med udvalgsbetænkningen. 

Uanset at byggelinieloven, ligesom også 

f. eks. byplanloven, i modsætning til loven om 

indflyvning foreskriver en egentlig tinglysning 

af byggelinierne, er forholdet som antydet i det 

foregående i praksis i virkeligheden det, at der 

kun sker en notering om byggelinierne i tingbogen, 

medens lodsejerne ikke ved at efterse 

denne eller ejendommens akt på tingbogskontoret 

kan skaffe sig en sikker underretning om 

den nøjagtige beliggenhed af byggelinierne på 

deres ejendomme. 

Ifølge § 5 er det vedkommende kommunalbestyrelse 

(vejbestyrelse), der fører tilsyn med 

overholdelsen af lovens bestemmelser, og som er 

påtaleberettiget. Kommunalbestyrelsen kan fordre 

politiets bistand til lovens gennemførelse. 

Loven indeholder ingen dispensationsbestemmelser, 

men det må formentlig antages, at vejbestyrelsen 

må kunne dispensere fra de af denne 

trufne byggeliniebestemmelser. Dispensationer 

gives hyppigst på betingelse af, at fa- 

cadeejeren forpligter sig til, når det ønskes, 

eller i tilfælde af ekspropriation at ryddeliggøre 

arealet. Herved bliver byggeliniens formål, 

der primært er at hindre fremtidige ekspropriationers 

fordyrelse på grund af bebyggelser, 

uberørt af dispensationen, og der knytter sig 

derfor ingen betænkelighed til at give den, 

navnlig hvis man, som det normalt sker, kun 

giver disse dispensationer til opførelse af mindre 

værdifulde bygninger, såsom garager, verandaer 

og lignende, således at man har nogenlunde 

sikkerhed for, at betingelsen til sin tid 

virkelig vil blive overholdt. Også andre vilkår 

kan dog tænkes, se f. eks. UfR. 1949/934, der 

ud over den foran anførte betingelse bl. a. 

kræver opførelse af en støttemur. 

Det kan næppe antages, at vejbestyrelserne, 

når de har truffet beslutning om byggelinier, 

har afskåret sig fra at ændre disse beslutninger 

i videregående retning. Da forholdene ved 

vejene siden lovens vedtagelse i 1928 har forandret 

sig væsentligt, kan det i mange tilfælde 

være velmotiveret at udvide tidligere trufne 

bestemmelser om en vis byggelinieafstand ved 

en offentlig vej. Loven indeholder ingen bestemmelser 

om det pågældende spørgsmål, og 

bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, om en »Forandring 

af Byggelinien« kan i hvert fald ikke 

tages til indtægt for det standpunkt, at vejbestyrelserne 

skulle være afskåret fra at fastsætte 

mere omfattende byggelinier end de oprindeligt 

vedtagne. Bestemmelsen sigter nemlig ikke til 

spørgsmålet om ændring af byggelinierne, men 

til fastsættelse af særligt udformede byggelinier 

for de i bestemmelsen omhandlede tilfælde, 

uanset om dette sker samtidig med byggeliniernes 

almindelige fastsættelse. Ministeriet har da 

også godkendt, at et byråd, der tidligere havde 

pålagt byggelinier i en afstand af 15 m fra 

midten af en vej, efter en ensidig udvidelse af 

denne ændrede byggelinierne således, at de 

blev pålagt i en afstand af 15 m fra den udvidede 

vejs midtlinie. I samme skrivelse udtalte 

ministeriet endvidere, at bestemmelsen i byggelinielovens 

§ 1, stk. 3, kun vedrører adgangen 

til at fastsætte byggelinier i en anden afstand 

end bestemt i samme paragrafs 1. stykke og 

ikke er til hinder for en ændring af tidligere 

fastlagte byggelinier. 

I henhold til lovens § 5, stk. 2, kan vejbestyrelsen 

kræve politiets bistand til gennemførelsen 

af lovens bestemmelser. 

Ifølge § 6 straffes overtrædelse af lovens bestemmelser 

med bøde, og vedkommende lods- 

35

ejer er efter vejbestyrelsens forlangende pligtig 

at omgøre den retsstridige tilstand. Ministeren 

kan dog under særlige omstændigheder efter 

at have indhentet vejbestyrelsens erklæring gøre 

undtagelse herfra. 

2. Bygningslovgivningen 

Også i bygningslovgivningen findes der regler 

om byggelinier. Disse bestemmelser er imidlertid 

ligesom bygningslovgivningens regler 

om vejbredder i mindst lige så høj grad bestemt 

af ønsket om at sikre den fornødne afstand 

mellem de ved vejen opførte bygninger 

som af hensynet til at sikre vej færdselens interesse 

i en udvidelse af vigtigere færdselsårer. 

De herhen hørende bestemmelser i bygningslovgivningen 

er derfor af en noget anden karakter 

end byggelinielovens, hvad der bl. a. 

viser sig derved, at de i modsætning til denne 

lov gælder både for offentlige og for private 

veje. 

a. Københavns byggelov. 

I henhold til § 20 i den københavnske byggelov 

af 29- marts 1939 kan det fordres, at 

enhver bebyggelse i 2.—4. grundkreds skal holdes 

i en afstand fra gadens midtlinie af indtil 

10 m (»udvidelseslinien«). For de i 1. 

grundkreds beliggende gader kan der træffes 

bestemmelse om disses udvidelse til 15 m. 

Når der i henhold til denne bestemmelse kræves 

tilbagerykning til en fastlagt udvidelseslinie, 

kan arealet mellem denne og den tidligere 

gadelinie til enhver tid fordres afgivet uden 

vederlag. I § 20 findes regler om hjørneafskæring. 

I medfør af § 22 kan det bestemmes, at 

bebyggelsen ved en gade skal holdes inden for 

en byggelinie, hvis afstand fra gadens midtlinie 

er indtil 12,5 m i 2. grundkreds og indtil 

15 m i 3. og 4. grundkreds. Medfører bestemmelser 

om udvidelses-, byggelinie- eller 

hjørneafskæring, at en ubebygget grund ikke 

kan anvendes til selvstændig bebyggelse, kan 

ejeren fordre ejendommen overtaget som helhed 

mod erstatning, medmindre ulemperne 

fuldstændigt kan afhjælpes gennem lovens reguleringsregler. 

Som tidligere nævnt kan bestemmelserne i 

Københavns byggelov ifølge lovens § 75 helt 

eller delvis optages i vedtægter, der af boligministeren 

stadfæstes for andre kommuner. 

b. Bygningsloven for Frederiksberg. 

Bygningsloven for Frederiksberg af 11. april 

36 

1890 (lovbekendtgørelse nr. 212 af 1. august 

1912) bestemmer i §§ 6 og 10, at nye gader 

og veje (såvel offentlige som private) som hovedregel 

skal have en bredde af 20 m, hvilken 

bredde dog for private gaders vedkommende 

kan nedsættes til 12,5 m, når der mellem gaden 

eller vejen og bygningerne ved denne kommer 

til at ligge et ubebygget areal af en sådan 

bredde, at gaden eller vejen derved senere, 

når kommunalbestyrelsen finder, at omstændighederne 

taler derfor, kan gives en bredde af 

20 m. Arealet skal afstås uden erstatning, når 

vejen eller gaden udvides. § 7 indeholder regler 

om hjørneafskæringer. 

Når bygninger agtes opført ved en ikke eller 

kun til dels bebygget vej eller gade, kan kommunalbestyrelsen 

i medfør af § 11 forlange, 

at de skal holdes i en afstand af indtil 10 m 

fra vejens midtlinie. Stilles dette krav, er den 

byggende berettiget til at bygge til den højde, 

hvortil den forlangte gadebredde efter lovens 

§ 15 ville berettige ham. Benyttes denne ret, 

kan det areal, som ligger mellem den ældre 

vejlinie og den nye byggelinie, til enhver tid 

fordres udlagt til vejens udvidelse uden erstatning. 

Denne bestemmelse antages kun at gælde 

for ubebyggede grunde, jfr. Vasegaard: »Dansk 

Bygningsret«, pag. 187 — 188, og Poul Meyer 

1. c, pag. 74. 

For bebyggede grunde gælder lovens § 13, 

hvorefter det ved ethvert byggeforetagende ved 

eksisterende gader og veje af mindre bredde 

end 12,5 m kan fordres, at der bliver en afstand 

af mindst 6,25 m mellem bygningen og 

gadens eller vejens midtlinie; og når gaden 

eller vejen betragtes som hovedfærdselsåre, 

kan kommunalbestyrelsen fordre den udvidet 

til 20 m og kræve 10 m afstand til gadens 

eller vejens midtlinie. Stilles et sådant krav, er 

den byggende berettiget til at bygge indtil den 

bygningshøjde, der svarer til den af kommunalbestyrelsen 

krævede vej bredde, men bliver 

til gengæld pligtig at afstå det mellem den 

ældre vejlinie og byggelinien (udvidelseslinien) 

beliggende areal uden erstatning. Bevirker 

afståelsen, at en ejendom derved ville få 

mindre ubebygget grund, end loven foreskriver, 

eller at lovens afstandsbestemmelser ikke 

kan overholdes, kan ejeren forlange hele ejendommen 

overtaget mod erstatning eller være berettiget 

til at regne hele det afståede areal som 

en del af det areal, der ifølge loven skal holdes 

ubebygget. 

Reglerne i bygningsloven for Frederiksberg

kan som tidligere nævnt optages i bygningsreglement 

eller -vedtægt for sognekommuner og 

købstadkommuner. 

C. Bygningsloven for købstæderne. 

Bygningsloven for købstæderne af 30. december 

1858 (lovbekendtgørelse nr. 210 af 1. 

august 1912) indeholder ingen egentlige byggeliniebestemmelser, 

men som foran nævnt 

kan såvel byggelinielovens regler (i det omfang, 

hvori de ikke umiddelbart gælder for 

købstæderne,) som bestemmelserne i Københavns 

byggelov og bygningsloven for Frederiksberg 

ved en af ministeren stadfæstet vedtægtsbestemmelse 

udvides til også at have gyldighed 

for købstæderne. 

3. Byplanlovgivningen 

Ifølge § 2, stk. 2, nr. 1, i byplanloven kan 

der i en byplan træffes bestemmelse om vejes 

beliggenhed, retning og bredde, byggelinier 

og hjørneafskæringer, vejes indbyrdes tilslutning 

samt om, at der fra de til planlagte hovedveje 

grænsende arealer ikke skal haves adgangs- 

eller facaderet til vejene, og ifølge nr. 

2 i samme bestemmelse kan beliggenheden af 

torve og andre til almindelig færdsel bestemte 

pladser fastlægges ved byplanen. 

Ifølge § 3 kan tilsvarende bestemmelser fastsættes 

ved markplaner for områder på landet 

og på købstædernes markjorder. 

Som det vil ses, er de omhandlede bestemmelser 

i byplanloven langt mere vidtgående 

end byggelinielovens regler. For det første 

giver de adgang til sikring, ikke alene som 

byggelinieloven af en udvidelse af bestående 

veje, men også af anlægget af nye veje, og dernæst 

kan man i modsætning til, hvad der er 

tilfældet efter byggelinieloven, ved byplanbestemmelser 

sikre anlægget af såvel offentlige 

som private veje, og der er endvidere mulighed 

for at sikre anlægget af torve og pladser. 

De byggelinier, der kan fastsættes ved byplan, 

skal ikke som de i byggelinieloven omhandlede 

ligge i en bestemt afstand fra vejens 

midtlinie, men det må formentlig stå det offentlige 

frit for at lægge byggelinierne så langt 

inde på de tilstødende ejendomme, som det 

skønnes hensigtsmæssigt (jfr. Poul Meyer 1. c, 

pag. 82). Endelig kan såvel bestående som 

fremtidige vejes hensigtsmæssige indbyrdes tilslutning 

sikres ved byplanbestemmelser. 

Man kunne herefter spørge, om ikke byggelinielovens 

bestemmelser er blevet helt overflø- 

diggjort af byplanloven. Det må imidlertid 

erindres, som også fremhævet i afsnittet om 

overkørsler og overgange, at det er købstadog 

sognekommunerne, der udarbejder byplanbestemmelserne, 

medens amtskommunerne, under 

hvem landets hovedfærdselsårer sorterer, 

ingen lovfæstet indflydelse har på byplanlægningen, 

og at et meget stort antal sognekommuner 

ikke er byplanpligtige og i praksis ikke 

udarbejder by- eller markplaner. 

B. Vurdering af nugældende retstilstand 

Som det vil fremgå af foranstående, er der 

kun inden for et snævert område — byplanloven 

— givet regler, der muliggør en effektiv 

sikring af fremtidige vejanlæg, både for så 

vidt angår anlæg af nye veje og udvidelse af 

bestående. Da vejbestyrelserne for hovedfærdselsårerne, 

amtskommunerne, som nævnt ikke 

selv er byplanmyndigheder, har de hidtil kun 

kunnet søge anlægget af planlagte landeveje 

sikret i de relativt begrænsede områder, hvor 

by- og markplaner udarbejdes af vedkommende 

by- eller sogneråd. Amtsrådene har således ikke 

haft nogen mulighed for at sikre deres egne 

vejanlæg, men har været henvist til indirekte — 

gennem vedkommende by- eller sogneråd — 

at søge gennemført en partiel byplan for området. 

Heri vil navnlig en sognekommune 

ikke altid have tilstrækkelig interesse, medens 

det på den anden side er den, der over for 

lodsejerne m. fl. skal tage ansvaret for planens 

gennemførelse. I praksis har dette bevirket, at 

fremtidige landevej sanlæg praktisk talt ikke 

har kunnet sikres, hvis de vedrørte arealer 

uden for byggelinieområderne ved de eksisterende 

veje. Dette har ofte givet sig udslag i, 

at amtsrådet enten har stået magtesløst over for 

påtænkt bebyggelse på arealer, som man vidste 

senere skulle eksproprieres til landevej, eller 

har måttet ekspropriere arealerne hertil lang 

tid, før de skulle tages i brug. Manglende bestemmelser 

på dette område har i det hele 

hindret en rimelig planlægning af landevejenes 

udbygning. 

Den almindelige bygningslovgivning indeholder 

ganske vist bestemmelser om byggelinier, 

men ligesom byplanloven kan bestemmelserne i 

bygningslovgivningen imidlertid ikke bringes 

til anvendelse af amtskommunerne, men kun af 

købstadkommunerne og de væsentligst bymæssigt 

bebyggede sognekommuner, hvor der findes 

bygningsreglementer. De vejbredder, der kan 

sikres ved hjælp af bygningslovgivningen, over- 

37

stiger iøvrigt, for så vidt angår boligveje etc., 

som regel de færdselsmæssigt begrundede ønsker, 

men betydelige, moderne landevej sanlæg 

vil på den anden side normalt ikke kunne udføres 

inden for disse bredder. Dette hænger 

naturligvis sammen med, at bygningslovgivningens 

herhen hørende bestemmelser ikke fortrinsvis 

kan tage sigte på at tilgodese vej færdselens 

interesse i anlæg og udvidelse af vigtigere 

færdselsårer, men på bebyggelsens regulering. 

Tilbage står herefter byggelinielovens bestemmelser. 

Denne lov har — set fra vejvæsenernes 

synspunkt -- den fordel, at den kan 

bringes til anvendelse af alle kategorier af vejbestyrelser, 

og at dens bestemmelser er præget 

af, at lovens formål har været at sikre den 

fremtidige udvidelse af vejene, specielt de vigtigere 

færdselsårer. 

I modsætning til byplanloven giver byggelinieloven 

imidlertid som nævnt ingen mulighed 

for en sikring af planlagte, nye veje, hvortil 

kommer, at de vejbredder, der kan sikres ved 

lovens bestemmelser, som følge af den stærke 

udvikling af motortrafikkken, der har fundet 

sted i de 25 år, der er forløbet, siden loven 

blev udfærdiget, i mange tilfælde er for små. 

Der er følgelig trang til en modernisering 

af de nugældende bestemmelser i byggelinieloven 

således, at byggelinier i henhold til denne 

lov fremtidig kan pålægges ikke alene til 

sikring af udvidelsen af bestående veje, men 

også til en sikring af nye, vigtigere vejforbindelser. 

Samtidig bør de vejbredder, der kan 

sikres gennem loven, føres å jour under hensyn 

til den stedfundne udvikling af motortrafikken. 

Det vil også være i lodsejernes interesse, at der 

skabes klarhed over, hvor der kan forventes 

iværksat nye vejanlæg, og at ejerne afskæres 

fra at foretage tabvoldende dispositioner over 

arealer, der agtes anvendt til vej formål. Lignende 

synspunkter har også ligget bag byplanlovens 

og den nugældende byggelinielovs bestemmelser. 

C. Udvalgets r forslag 

Sikring af samtlige planlagte nye veje, offentlige 

og private, bør næppe forudsættes at 

skulle ske ved byggeliniepålæg i henhold til 

vejlovgivningen. En sådan opgave må løses i 

forbindelse med den mere detaillerede planlægning, 

også af bebyggelsen, som finder sted 

i henhold til byplanloven. Som tidligere påpeget 

omfatter byplanlægningen kun en re- 

38 

lativt begrænset del af landets område, og det 

har bl. a. derfor vist sig, at en sikring af anlægget 

af landets hovedfærdselsårer ikke effektivt 

kan gennemføres ved hjælp af byplanlovens 

bestemmelser. Også den omstændighed, 

at amtsrådene ikke selv er byplanmyndigheder, 

har som tidligere nævnt vanskeliggjort en byplanmæssig 

sikring af de vigtigere veje. 

For fremtiden må der både af hensyn til 

vejene og af hensyn til bebyggelsen ved disse 

ske en samlet planlægning af udbygningen af 

de vigtigere veje i langt højere grad end hidtil. 

Vejdirektoratet har derfor også fået pålæg om 

at påbegynde udarbejdelsen af den i § 20 omhandlede 

vejplan for hele landet, omfattende 

hovedlandeveje, landeveje samt sådanne biveje, 

som må anses for at være af særlig betydning 

for den gennemgående færdsel. Det 

må efter udvalgets opfattelse anses for påtrængende 

nødvendigt, at der til sikring af 

vejplanlægningen indføres bestemmelser af tilsvarende 

karakter, som allerede i mange år har 

bestået til sikring af byplanlægningen. Betydningen 

af den påbegyndte udarbejdelse af vejplanen 

svækkes nemlig af den omstændighed, 

at vejplanen ikke efter den hidtidige lovgivning 

har været udstyret med en retsvirkning, 

svarende til byplanlovens § 11, hvorefter ingen 

arealer, der omfattes af en godkendt byplan, 

må anvendes i strid med denne. Det foreslås 

derfor i § 41, stk. 1, at der gives vejbestyrelserne 

adgang til at sikre anlægget af og 

oversigtsjorholdene ved planlagte veje, der har 

en sådan almen betydning, at de optages på 

vejplanen. Derimod har man ment at burde 

henvise kommuner, der ønsker sikring af planlagte, 

rent lokale veje, til at søge det pågældende 

område inddraget under byplanlægningen. 

Efter den hidtidige lovgivning vil sogneog 

købstadkommunerne som nævnt i og for sig 

kunne søge også sådanne veje, der er optaget 

på vejplanen, sikret gennem byplanbestemmelser. 

Man har imidlertid ikke ment, at den bestående 

adgang til på denne måde at sikre de 

pågældende anlæg i alle tilfælde er tilstrækkelig, 

da det undertiden kan være uhensigtsmæssigt 

at lade sikringen af de omhandlede veje afvente 

udarbejdelsen af en byplan for området, 

og sådanne vejanlæg bør derfor også kunne sikres 

i henhold til vejloven, naturligvis under 

forudsætning af, at den fornødne koordinering 

med byplanarbejdet sikres. 

Med hensyn til byggelinier, der fastsættes 

til sikring af de på vej planen optagne nye veje,

har man ikke anset det for nødvendigt at foreskrive 

nogen maksimumsafstand for byggelinierne. 

Hverken byplanloven, der i dag giver 

hjemmel til byggeliniepålæg for såvel planlagte 

som bestående veje, eller byggelinielovens § 1, 

stk. 3, der giver adgang til ved byggelinier at 

sikre dels forholdene ved vejkryds, dels gennemførelsen 

af mindre vejforlægninger, indeholder 

nogen begrænsning med hensyn til byggeliniernes 

indbyrdes afstand. 

For at undgå, at der skal opstå tvivl om beliggenheden 

af de foreslåede byggelinier for 

planlagte veje, foreslås det i § 44, stk. 1, at 

der skal udarbejdes en plan, som angiver byggeliniernes 

beliggenhed, og som skal fremlægges 

på kommunekontoret i forbindelse med bekendtgørelsen 

om byggeliniepålægget. 

Samtidig med pålægget af byggelinier for 

de på vej planen optagne veje, bør vejbestyrelsen 

kunne træffe bestemmelse til sikring af 

vejens tilslutning til andre veje, og om, hvorvidt 

vejen helt eller delvis bør være facadeløs. 

Bestemmelse om facadeløshed vil ganske vist 

kunne træffes i forbindelse med vejens anlæg 

i henhold til forslagets kapitel III, men 

bl. a. under hensyn til lodsejernes og kommunernes 

interesse i, at der på et så tidligt tidspunkt 

som muligt tilvejebringes klarhed over, 

hvorledes adgangsforholdene til den planlagte 

vej vil blive, må det anses for nødvendigt, at 

der kan træffes bestemmelse om facadeløshed, 

allerede inden vejen er anlagt. 

Vejbestyrelsernes, herunder navnlig amtsrådenes, 

interesse i at sikre anlægget af de nye 

veje, der er optaget på vej planen, kan i visse 

tilfælde tænkes at komme i strid med den. anvendelse 

af de pågældende områder, som de 

enkelte kommuner ønsker. Vejbestyrelsen bør 

derfor samarbejde med de pågældende kommuner, 

når forslaget udarbejdes. Skulle der 

opstå uenighed, må tvisten indbringes for ministeren 

for offentlige arbejder til afgørelse. 

For så vidt den påtænkte linieføring af vejen 

kommer i strid med en af indenrigsog boligministeren 

godkendt by- eller markplan for 

et område, må det endvidere være en betingelse, 

at indenrigsog boligministeren kan tiltræde 

vejbestyrelsens forslag. Det samme må 

gælde, hvis der foreligger en godkendt dispositionsplan, 

jfr. forslagets § 41, stk. 3. En 

forhandling med indenrigsog boligministeren 

bør naturligvis også finde sted, hvis by- eller 

markplanen (dispositionsplanen) vel ikke er endeligt 

godkendt, men dog vedtaget af kommu- 

nalbestyrelsen og behandlet i indenrigsog boligministeriet 

eller hos den kommitterede i byplansager. 

Skulle ejeren af en ejendom, der vil blive berørt 

af planlagte byggelinier for kommende 

vejanlæg, i den periode, der hengår, inden 

byggelinierne er endeligt vedtaget, påtænkte bebyggelse 

eller andre lignende foranstaltninger 

i strid med de planlagte bestemmelser, bør 

vejbestyrelsen have mulighed for straks at 

hindre ham deri. Udvalget har derfor i § 42 

foreslået, at ministeren for offentlige arbejder 

i sådanne tilfælde får adgang til efter begæring 

af vejbestyrelsen at nedlægge et foreløbigt forbud 

af tilsvarende karakter som det i byplanlovens 

§ 9 omhandlede, hvorefter indenrigsog 

boligministeren efter begæring af en kommunalbestyrelse, 

som er i færd med at udarbejde 

en by- eller markplan, kan nedlægge forbud 

imod, at en ejendom, der kan ventes at 

blive omfattet af planen, anvendes på en måde, 

som må antages at komme i strid med denne. 

Sådant forbud kan dog kun nedlægges for et 

tidsrum af 1 år og kan ikke uden byplannævnets 

samtykke nedlægges mere end een gang. 

De foreslåede regler om sikring af planlægning 

af sådanne helt nye veje, som optages på 

vejplanen, ville ikke være tilstrækkelige, hvis 

de ikke også omfattede slørre jorlcegninger af 

bestående, offentlige veje. Man har derfor i 

forslagets § 41, stk. 1, sidestillet sådanne vejforlægninger 

med nyanlæg af veje. 

For så vidt angår mindre vejjorlcegninger 

ved bestående veje, er der ved den nugældende 

byggelinielovs § 1, stk. 3, (jfr. herom ovenfor, 

pag. 32 og 35) givet vejbestyrelserne adgang til 

ved byggeliniepålæg at sikre en udretning af 

vejen på et enkelt sted eller forbedring af vejsving. 

Samme beføjelse har vejbestyrelserne 

haft, for så vidt angår sikring af oversigtsforholdene 

ved vigtigere vejkryds. Denne bestemmelse 

indeholder, som tidligere nævnt, 

overhovedet ingen begrænsning med hensyn 

til byggeliniernes afstand fra vejens midtlinie, 

og det har derfor været uklart, hvilken rækkevidde 

man har kunnet tillægge bestemmelsen. 

Ved gennemførelsen af den fornævnte bestemmelse 

i § 41, stk. 1, om sikring af de veje, 

der optages på vejplanen, vil formuleringen 

af den hidtidige bestemmelse i byggelinielovens 

§ 1, stk. 3, imidlertid kunne begrænses således, 

at det klart fremgår, at den foruden sikring 

af forholdene ved vejkryds kun omfatter mindre 

forlægninger og udretninger af bestående 

39

veje i de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor de 

almindelige byggelinier (jfr. herom nedenfor) 

er utilstrækkelige til at sikre sådanne rettelser 

af vejlinien. § 41, stk. 2, er formuleret i overensstemmelse 

hermed. Det er derhos foreslået, 

at vejbestyrelserne fremtidig skal indhente tilslutning 

fra vedkommende overordnede vejmyndighed 

til gennemførelsen af byggeliniepålæg 

af den omhandlede karakter. 

Udvalget har endvidere fundet det rettest, at 

der for sådanne byggeliniepålægs vedkommende 

gælder tilsvarende regler som for byggeliniepålæg 

for de på vej planen optagne veje 

med hensyn til vejbestyrelsens adgang til at 

træffe bestemmelser vedrørende tilslutningen 

af vejen til andre veje og vedrørende adgangsforholdene 

til vejen, ligesom der bør gælde tilsvarende 

regler om udarbejdelse af planer over 

byggelinierne og om nedlæggelse af foreløbigt 

forbud. Derimod har man ikke fundet det nødrådene), 

når det drejer sig om sikring af mindre 

udretninger m. v. af vejene, skal optage 

re udretninger m. v. af vejene, skal optage 

forhandling med de af forslaget berørte kommuner, 

da det ifølge sagens natur vanskeligt 

vil kunne dreje sig om forlægninger, der har 

almen kommunal interesse, men kun om regulering 

af forholdet til nogle enkelte lodsejere. 

For så vidt angår spørgsmålet om sikring 

af de bestående veje, der ikke agtes forlagt eller 

udrettet, har udvalget ment, at reglerne i 

den hidtidige byggelinielov bør optages i vejloven 

i forbindelse med reglerne om sikringen 

af planlagte veje m. m. Man har i øvrigt foreslået, 

at der kun sker en begrænset å jourføring 

af bestemmelserne i byggelinieloven, der 

i det store og hele har virket tilfredsstillende. 

Man har dog i udvalget overvejet, om man også 

for byggelinier ved bestående veje — i lighed 

med bestemmelserne i byplanloven — helt 

burde undlade at fastsætte maksimumsafstande 

for byggelinierne. Udvalget har imidlertid ikke 

fundet det nødvendigt at stille forslag om en 

så vidtgående ændring af de nuværende bestemmelser, 

men har anset det for tilstrækkeligt, 

at der sker en forøgelse af den indbyrdes 

afstand mellem byggelinierne, jfr. forslagets 

§ 40. 

Den tidligere bestemmelse, hvorefter byggeliniernes 

afstand fra vejens midtlinie ikke måtte 

overstige et fast mål, angivet i meter, er 

foreslået ændret således, at byggelinierne vel 

skal forløbe på begge sider af vejen, men i 

40 

øvrigt kun begrænses af en største indbyrdes 

afstand mellem byggelinierne. Dette vil muliggøre 

en udvidet anvendelse af »asymmetriske 

byggelinier«, for hvilke der er et stort behov. 

Forslagets § 40, stk. 1, er i øvrigt i det væsentlige 

uændret i forhold til § 1, stk. 1, i byggelinieloven, 

idet man dog har ment udtrykkeligt 

at burde angive, at også (større) ombygninger 

af bestående bygninger på »byggeliniearealer« 

er forbudt. 

Udvalget har drøftet, om man burde foretage 

en omskrivning og tydeliggørelse af bestemmelsen 

i sidste punktum i byggelinielovens 

§ 1, stk. 1, om byggeliniernes forhold til 

tankanlæg, kirkegårde og andre lignende anlæg 

af blivende art, hvilken bestemmelse som 

tidligere omtalt har givet anledning til nogen 

fortolkningstvivl. Da der imidlertid i de 25 år, 

hvori loven har haft gyldighed, har fæstnet 

sig en ret fast praksis med hensyn til den pågældende 

bestemmelses anvendelsesområde, og 

da der mellem kirkeministeriet og ministeriet 

for offentlige arbejder er enighed om det måske 

mest tvivlsomme spørgsmål i denne forbindelse, 

nemlig spørgsmålet om bestemmelsernes 

anvendelse på kirkegårde, har udvalget anset 

det for betænkeligt nu at forsøge at tydeliggøre 

bestemmelsen, bortset fra, at ordet »lignende« 

er foreslået slettet. 

Som omtalt ovenfor (pag. 32) nærede indenrigsministeriet 

af hensyn til lodsejernes interesser 

i sin tid visse betænkeligheder ved 

forslaget til byggelinielovens § 1, stk. 4, om tilbagerykning 

af bygninger, der ikke opføres i 

fremtidig vej høj de, hvilken bestemmelse imidlertid 

uændret blev vedtaget på rigsdagen. Da 

bestemmelsen ikke ses at have givet anledning 

til vanskeligheder i praksis, har udvalget ikke 

ment at burde stille forslag om en ændring af 

dens udformning, men har i stedet i forslagets 

§ 44, stk. 4, indføjet en bestemmelse om, 

at vejbestyrelsen på ejerens anmodning skal 

oplyse denne om byggeliniernes beliggenhed 

på hans ejendom, ligesom det foreslås, at 

ejerne af arealer, der er berørt af byggelinier 

i henhold til §§ 40 eller 41, skal rette henvendelse 

til vejbestyrelsen, forinden de påbegynder 

byggearbejder på arealerne, for at undgå, at 

arbejdet på grund af ukendskab til byggeliniebestemmelsens 

indhold udføres i strid med 

denne. 

Da byggelinielovens regler som nævnt ved 

vedtægtsbestemmelse i tidens løb er blevet udvidet 

til at gælde også for bygrunde i mange

købstæder, har udvalget stillet forslag om, at 

den hidtidige bestemmelse, hvorefter loven ikke 

uden videre gælder for disse arealer, skal udgå. 

Bestemmelsen om hjørneafskæring er foreslået 

ændret overensstemmende med de tilsvarende 

bestemmelser i Københavns byggelov. 

Som følge af den kritik, der som foran 

nævnt (pag. 33) er blevet rejst mod erstatningsbestemmelsen 

i byggelinielovens § 2, stk. 5, har 

udvalget foreslået denne bestemmelse affattet 

overensstemmende med byplanlovens § 14, således 

at ejeren, såfremt bestemmelser om byggelinier 

bevirker, at han afskæres fra en efter 

ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed 

økonomisk rimelig og forsvarlig udnyttelse 

af arealet, svarende til den af andre 

tilstødende eller omliggende arealer faktisk 

stedfindende udnyttelse, kan begære arealet 

overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Bestemmelsen 

(§ 46) svarer således ganske til 

bestemmelsen i § 36, stk. 1, i kapitlet om overkørsler 

og overgange. 

Klagebestemmelsen er foreslået bibeholdt i 

princippet uændret. Derimod har udvalget fundet 

det rettest udtrykkeligt at angive, hvorledes 

der skal forholdes, hvis vejbestyrelsen 

ønsker at ophæve eller dispensere fra byggeliniebestemmelser, 

jfr. § 45. 

De hidtidige regler om den offentlige bekendtgørelse 

af byggelinierne har langt fra i 

alle tilfælde været tilstrækkelige til at sikre, 

at lodsejerne fik kendskab til byggelinierne på 

deres ejendomme. Af hensyn til de berørte 

lodsejeres interesse i at være orienteret om 

byggeliniepålæg foreslås de hidtidige regler om 

bekendtgørelsen derfor suppleret med en bestemmelse 

om, at vejbestyrelsen så vidt muligt 

bør sende meddelelse om bekendtgørelsen 

i anbefalet brev til de af denne direkte berørte 

grundejere. I de i § 41 omhandlede tilfælde 

skal der som nævnt endvidere på kommunekontoret 

fremlægges et kort med angivelse 

af den nye vejs midtlinie (§ 44, stk. 1). 

Som ovenfor angivet har den tinglysning, 

der er foreskrevet i henhold til byggelinieloven, 

efter den hidtidige retstilstand ikke 

kunnet tilsikre, at eventuelt interesserede blot 

ved et eftersyn af tingbogen har kunnet skaffe 

sig underretning om den nøjagtige beliggenhed 

af en byggelinie på en ejendom. Et krav om, 

at tingbogen skulle indeholde detaillerede angivelser 

i så henseende, ville i virkeligheden 

gøre anvendelsen af byggelinieinstituttet illusorisk, 

da det ville være ensbetydende med, at 

der inden pålæg af en byggelinie skulle være 

udarbejdet detailprojekt for den fremtidige udbygning 

af hele den pågældende vejstrækning. 

Den tinglysning, der efter den hidtidige retstilstand 

er sket af byggelinierne, har i praksis 

i de fleste tilfælde været af samme art som 

den notering i tingbogen, som er foreskrevet 

i § 5, stk. 2, i lov nr. 411 af 12. juli 1946 

om indflyvning til lufthavne og i § 31 i naturfredningsloven. 

De to sidstnævnte lovbestemmelser 

giver klart udtryk for, at den der foreskrevne 

indførelse i tingbogen ikke er en tinglysning 

i sædvanlig forstand, og man giver 

bl. a. afkald på en klar prioritetskonstatering i 

forhold til andre hæftelser på ejendommen. 

Da vejbestyrelserne imidlertid lige så lidt som 

luftfartsmyndighederne og naturfredningsmyndighederne 

har nogen interesse i at få konstateret 

byggeliniernes tidsmæssige prioritet i forhold 

til andre tinglyste rettigheder, idet byggeliniebestemmelserne 

formentlig som ovenfor angivet 

ubetinget må gå forud for panterettigheder 

og andre tilsvarende rettigheder, har udvalget 

ment, at den hidtidige tinglysningsbestemmelse 

bør erstattes af en bestemmelse om 

notering i tingbogen med angivelse af, at der 

er truffet bestemmelse om byggelinier i henhold 

til enten § 40 eller § 41. Hvis lodsejerne 

ønsker at skaffe sig nærmere underretning om 

byggelinien, må de herom henvende sig til vejbestyrelsen, 

der i henhold til § 44, stk. 4, er 

pligtig til at angive byggeliniernes placering på 

de berørte ejendomme. For så vidt angår byggelinier, 

der pålægges i henhold til § 41, er vejbestyrelsen 

som tidligere nævnt endvidere pligtig 

til at udarbejde en plan over byggelinierne, 

som skal fremlægges i forbindelse med bekendtgørelsen. 

Da det er af afgørende betydning for håndhævelsen 

af byggeliniebestemmelserne, at vejbestyrelsen 

bistås af bygnings- og matrikelmyndighederne, 

har udvalget endelig i § 44, stk. 

5'—6, stillet forslag om, at der såvel ved ansøgninger 

om byggetilladelse som i udstykningssager 

føres kontrol med overholdelsen af byggeliniebestemmelserne. 

41

Under den nugældende retstilstand findes 

reglerne om offentlige stier spredt i en række 

forskellige love. I det følgende vil de vigtigste 

bestemmelser i så henseende blive gennemgået, 

ligesom det vil blive undersøgt, i 

hvilket omfang der er behov for revision af de 

pågældende bestemmelser, og endelig vil der 

blive gjort rede for udvalgets forslag til ændring 

af den nugældende retstilstand. 


De vigtigste bestemmelser om offentlige stier 

findes i loven af 4. juni 1850 angående 

gangstier i offentligt øjemed. Bestemmelser om 

offentlige stier findes imidlertid også i den 

københavnske gadelov af 1857, i købstædernes 

vejvedtægter, i den københavnske byggelov af 

29. marts 1939 og i lov nr. 595 af 13. november 

1940 om stianlæg i Københavnsegnens grønne 

områder. 

1. Gangstiloven 

I henhold til § 1 i loven af 4. juli 1850 

skal kommunebestyrelsen ved udfærdigelsen af 

et regulativ, der skal gælde i indtil 3 år, bestemme, 

hvilke (eksisterende) gangstier der på 

grund af deres nødvendighed eller almindelige 

benyttelse enten som nærmeste vej for gående 

til kirke, skole og tinghus eller i andet almennyttigt 

øjemed skal betragtes som offentlige. 

Kommunalbestyrelsen er endvidere i henhold til 

§ 2 bemyndiget til at anlægge nye stier. Efter 

sin ordlyd giver den sidstnævnte bestemmelse 

i modsætning til lovens § 1 kun kommunalbestyrelsen 

beføjelse til at anlægge sådanne nye 

stier, der er nødvendige som veje til kirke, 

skole eller tinghus, lllum antager imidlertid i 

»Dansk Tingsret«, I, pag. 212, note 182, at 

kommunalbestyrelsens adgang til at anlægge nye 

42 

Afsnit V. Offentlige stier 

(Jfr. lovforslagets kapitel V). 

offentlige stier i henhold til § 2 ikke er begrænset 

til kirke-, skole- og tinghusstier. 

Loven omhandler ifølge sin ordlyd alene 

gangstier. Det må dog antages, at stierne også 

kan benyttes til cyklekørsel og formentlig også 

til færdsel med sådanne cykler med påhængsmotor, 

der ikke skal indregistreres. 

Ifølge § 3 tilkommer det kommunalbestyrelsen 

»at tage Bestemmelse i alle Spørgsmaal 

angaaende Anlæggelsen, Retningen og Bekaffenheden 

af de ovennævnte offentlige Stier«. 

Det antages dog, at ejerne normalt vil have ret 

til at sætte gangmøller eller stenter for at sikre 

deres kreaturer, idet selve stierne normalt ikke 

vil være indhegnede. Sognerådenes beslutninger 

kan dog indankes for amtsrådet, medens 

påanke for Københavns og købstædernes vedkommende 

sker til indenrigsministeren (nu ministeren 

for offentlige arbejder). Indenrigsministeriet 

har i skrivelse af 31. august 1953 

udtalt, at den omstændighed, at en vedtagen 

forlægning af en på gangsti regulativet optagen 

offentlig sti skyldtes udvidelse af et amtssygehus, 

ikke afskar amtsrådet fra at tage stilling 

til en klage over den bestemte forlægning af 

stien. 

Vedligeholdelsen af de i 1850-loven omhandlede 

offentlige stier med tilhørende anlæg 

påhviler i henhold til § 4 vedkommende kommunalbestyrelse. 

Brugerne af de jorder, hvorfra areal afgives 

til anlæg eller udvidelse af de omhandlede 

stier, er ifølge § 4 berettiget til et årligt afsavnsvederlag, 

herunder ulempeerstatning. Ret 

til erstatning tilkommer også brugerne af de 

jorder, over hvilke der går allerede eksisterende 

stier, for så vidt disse optages på regulativet. 

Afsavnsvederlag for optagelse på gangstiregulativet 

af bestående stier ydes dog ikke brugeren, 

hvis stien enten er blevet udlagt som

kirke- eller skolesti eller fra alderstid upåtalt 

er blevet benyttet af alle og enhver. Den sidstnævnte 

begrænsning i ejernes adgang til erstatning 

i henhold til gangstiloven tager ikke 

alene sigte på de gangstier, der eksisterede i 

1850, men gælder også for stier, der optages på 

de nye regulativer. Domspraksis er i overensstemmelse 

hermed, jfr. bl. a. UfR., 1888/1206. 

I henhold til § 5 er lodsejerne beføjet til at 

aflægge de stier, der ikke optages på gangstiregulativet. 

De, der mener at have ret til benyttelse 

af stien, udelukkes dog ikke herved 

fra at gøre retten gældende ved domstolene. 

Som det vil fremgå af foranstående, opstår 

der ikke ved en stis optagelse på gangstiregulativet 

en vedvarende overgang af de pågældende 

arealer til kommunalbestyrelsen. Hvis 

stien ikke ved fornyelsen af gangstiregulativet 

bliver genoptaget på dette, ophører den dermed 

med at være offentlig sti, uden at nogen særlig 

nedlæggelsesprocedure er nødvendig. Den ret, 

der stiftes ved optagelsen på gangstiregulativet, 

må derfor som fremhævet af Illum, 1. c, I, pag. 

213, nærmest betragtes som en servitut, og 

gangstier skal derfor heller ikke udskilles i 

matrikulær henseende fra de tilstødende ejendomme, 

medmindre det godtgøres, at arealet 

er erhvervet af kommunen (Illum, 1. c, I, pag. 

213, og V. E. Pedersen i »Tidsskrift for opmåling 

og matrikelvæsen«, 1948, pag. 180). 

2. Københavns gadelov og købstadsvejvedtægterne 

I henhold til den københavnske gadelov af 

1857 og købstædernes vejvedtægter kan vedkommende 

kommunalbestyrelse i lighed med, 

hvad der gælder for private veje, erklære enhver 

privat sti i kommunen for offentlig, når 

den har været til brug for flere særskilt matrikulerede 

og i særlig eje værende ejendomme. 

I disse tilfælde må det antages, at ejendomsretten 

til arealet overgår til kommunen, og 

der kan derfor ydes erstatning for overtagelsen, 

hvis der kan påvises et tab for ejeren, jfr. nærmere 

herom i afsnittet om ekspropriationsbestemmelserne 

(pag. 11). Derer ikke i vejvedtægterne 

foreskrevet nogen optagelse af de offentlige 

stier på en af kommunen ført fortegnelse, 

og stierne vedbliver at være offentlige, indtil 

vejbestyrelsen måtte træffe anden bestemmelse. 

Samme regler gælder i øvrigt også i vejvedtægterne 

for de af købstadkommunen bestyrede 

offentlige veje. I øvrigt kommer vejvedtægternes 

bestemmelser om lodsejerbidrag m. m. 

også til anvendelse på stierne. Mere tvivlsomt 

er det, om de købstadkommunale vej vedtægters 

bestemmelser om ekspropriation til anlæg 

og udvidelse af offentlige gader og veje også 

kommer til anvendelse på offentlige stier, da 

de fleste vejvedtægters ekspropriationsbestemmelser 

i modsætning til bestemmelserne om 

overtagelse af private veje ikke nævner stier, 

men alene gader, veje og torve. 

3. Københavns byggelov 

En hjemmel til ekspropriation til anlæg og 

udvidelse af stier findes derimod utvivlsomt 

i § 41 i den københavnske byggelov (jfr. nærmere 

om denne bestemmelse ovenfor, pag. 

10). I byggelovens § 15, stk. 1, er det i øvrigt 

foreskrevet, at denne lovs bestemmelser kommer 

til anvendelse på stier (offentlige og private) 

i det omfang, de hensyn, der ligger til 

grund for lovens bestemmelser om gader, efter 

magistratens skøn gør dem anvendelige. Som 

tidligere anført kan indenrigsog boligministeren 

efter lovens § 75 efter indstilling af en 

kommunalbestyrelse stadfæste bygningsvedtægter 

og reglementer, der helt eller delvis indfører 

lovens bestemmelser i kommunen. 

4. Grønne stier 

Endelig findes der regler om en særlig gruppe 

stier i lov nr. 595 af 13. november 1940 

om stianlæg m. v. i Københavnsegnens grønne 

områder, hvorefter statsministeren og ministeren 

for offentlige arbejder er bemyndiget 

til at anlægge visse fodstier, cykleveje 

samt udflugtsveje med dertil hørende parkstriber 

og parkeringspladser m. v. i de nævnte områder 

og til at erhverve de til anlægget fornødne 

arealer m. v. ved ekspropriation. De til 

stierne m. v. erhvervede arealer afgives efter 

anlæggets udførelse til vedkommende kommunalbestyrelse, 

der overtager den fremtidige vedligeholdelse. 

De pågældende vejbestyrelser overtager 

således ejendomsretten til arealerne, der 

i matriklen udskilles som umatrikulerede vejarealer. 

B. Vurdering af den nugældende 

retstilstand 

Som det vil ses, er 1850-lovens regler om 

offentlige stier meget afvigende fra de bestemmelser, 

der indeholdes om dette emne i 

vej vedtægterne, Københavns byggelov og i loven 

om stianlæg i Københavnsegnen. Navnlig 

adskiller 1850-lovens regler sig fra de øvrige 

4 •',

foran omhandlede bestemmelser derved, at vejbestyrelserne 

efter den førstnævnte lov alene 

erhverver en slags servitut over de pågældende 

stier, en ret, der tilmed uden videre bortfalder, 

hvis stien ikke ved udløbet af regulativets gyldighedsperiode 

på ny optages på gangstiregulativet, 

medens ejendomsretten til de i vejvedtægterne 

og 1940-loven omhandlede offentlige 

stier overgår til vejbestyrelserne. 

De i 1850-loven fastsatte regler om stiers 

optagelse og nedlæggelse som offentlige giver 

en smidig ordning, idet vejbestyrelserne uden 

at behøve at iagttage nogen særlig nedlæggelsesprocedure 

og uden at måtte søge at afhænde 

de til stierne hørende arealer kan befri 

sig for vedligeholdelsesforpligtelserne med hensyn 

til sådanne offentlige stier, som de ikke 

ønsker at opretholde, ved simpelthen at undlade 

at genoptage dem på de 3-årige gangstiregulativer. 

På den anden side har ordningen den 

ulempe, at hvis en kommune ikke som foreskrevet 

reviderer sin gangstifortegnelse, f. eks. ved 

en forglemmelse, bliver følgen, at fortegnelsens 

gyldighed ophører ved udløbet af den pågældende 

periode, hvorefter lodsejerne vil kunne 

aflægge de pågældende stier, medmindre 

der foreligger særlig adkomst til disses benyttelse. 

Det må også anses for upraktisk, at sognekommunerne 

ikke har adgang til at erhverve 

en vedvarende ret over de offentlige stier i 

kommunen, og at amtskommunerne ikke kan 

være vejbestyrelser for for offentlige stier. 

Som følge af den i de senere år stedfundne 

betydelige udvikling af udflugtstrafikken 

til fods og på cykel har stianlæggene, og ikke 

mindst cykelstierne, i mange tilfælde fået en 

sådan almen betydning, at det forekommer naturligt, 

at det er amtskommunerne, der fungerer 

som vejbestyrelser for nogle af de vigtigste 

stianlæg. Hertil kommer, at man ved 

il 

moderne vejanlæg i stigende grad er kommet 

ind på at anlægge gang- og cykelstier i større 

afstand fra kørebanen, der alene forbeholdes 

motorog vognfærdselen, så at stierne i visse 

tilfælde i virkeligheden er selvstændige anlæg. 

I nutiden, hvor de i 1850-loven omhandlede 

stier som regel tillige benyttes til cyklefærdsel, 

må det endelig anses for uheldigt og farligt, at 

lodsejerne kan etablere gangmøller eller lign. 

på stierne af hensyn til løsdrevne kreaturer. 

C. Udvalgets forslag 

Udvalget har derfor foreslået, at såvel amtskommunen 

som alle andre kommunalbestyrelser 

får adgang til permanent at overtage de bestående 

stier som offentlige og at anlægge nye 

offentlige stier (forslagets § 48), men man 

har ved siden heraf ment at burde opretholde 

den smidigere ordning, som i dag indeholdes 

i 1850-loven, således at vejbestyrelserne i stedet 

for varigt at erhverve de til stierne hørende 

jordarealer kan overtage brugen af dem 

for et kortere åremål, som dog efter udvalgets 

opfattelse næppe bør være mindre end 5 år, 

jfr. forslagets § 50, stk. 2. 

I de tilfælde, hvor stierne vedvarende agtes 

overtaget som offentlige, har man ment, at der 

bør gælde nogenlunde tilsvarende regler om 

stiernes optagelse og nedlæggelse som amtskommunale, 

købstadkommunale og sognekommunale 

stier, som der gælder for vejene (jfr. 

forslagets § 49). En optagelse af stierne på 

vej registret har man dog ikke anset for nødvendig. 

Derimod foreslås det, at stierne optages 

på særlige stifortegnelser. 

Endvidere har man for alle de af loven omfattede 

stier foreslået, at lovens regler om vedligeholdelse 

af offentlige veje og om ekspropriation 

til vej formål også skal finde anvendelse 

på stierne.

Afsnit VI. Forskellige bestemmelser 

I lovforslagets sidste kapitel er optaget forskellige 

af 1942-forslagets bestemmelser, som 

ikke systematisk har kunnet placeres i noget af 

de foregående kapitler. Det gælder således forslagets 

§ 52 om udgravning eller pløjning i 

nærheden af vejen (1942-forslagets § 30), bestemmelsen 

i § 55 om anbringelse af master og 

barduner til telegraf- og telefonledninger (1942forslagets 

§ 34), bestemmelsen i § 57 om ledninger 

over eller under offentlige veje (1942forslagets 

§ 20) samt ophævelses- og ikrafttrædelsesbestemmelserne 

i §§ 58—60. Disse 

bestemmelser er blevet undergivet en teknisk 

gennemgang af vejlovsudvalget af 1951, og der 

er ikke i forhold til 1942-forslaget foretaget 

væsentlige ændringer i bestemmelserne. Dog 

har der måttet foretages visse ændringer som 

følge af, at ministeriet har bestemt, at krydsningsloven 

ikke som forudsat i 1942-forslaget 

skal indarbejdes i vejlovsforslaget. Endvidere 

er det i § 52 fastslået, at skilte ikke må rage 

ud over vejarealet, medmindre vejbestyrelsen 

samtykker deri, og at tankanlæg og værksteder 

ikke uden vejbestyrelsens samtykke må indrettes 

således, at de køretøjer, der betjenes af virksomhederne, 

skal holde på vej arealerne. Om de 

foretagne ændringer henvises i øvrigt til bemærkningerne 

til de enkelte paragraffer. 

Forslagets kapitel VI indeholder endvidere 

to helt nye paragraffer, §§ 53 og 56, om henholdsvis 

grusning og parkering. 

A. Grusning 

Fra motororganisationernes side har der i 

tidens løb flere gange været rejst stærke krav 

om gennemførelse af en almindelig grusningspligt 

for vejbestyrelserne. Spørgsmålet har været 

behandlet i automobil- og vejudvalget af 

1933, der som tidligere nævnt aldrig afgav 

nogen officiel betænkning om vejlovens revi- 

(ffr. lovforslagets kapitel VI.). 

sion. Der var inden for dette udvalg megen 

betænkelighed ved at pålægge vejbestyrelserne 

en sådan pligt, navnlig under hensyn til det 

erstatningsansvar, en sådan pligt ville medføre 

for disse. 

Også trafikministeriets vejudvalg af 1940 behandlede 

spørgsmålet. Det hedder herom i udvalgets 

betænkning, at det måtte erkendes, at 

selv om grusning af glat kørebane ikke bevirker, 

at kørsel kan foregå med samme hastighed 

og sikkerhed som under normale forhold, 

bør der dog gruses i størst muligt omfang, 

når forholdene taler derfor. Heller ikke 

trafikministeriets vejudvalg af 1940 ville dog 

gå ind for at pålægge kommunalbestyrelserne 

en legal pligt til at foretage grusning, da et sådant 

forslag ville medføre, at vejbestyrelserne i 

vidt omfang blev erstatningsansvarlige i tilfælde 

af, at der forårsagedes skade på personer eller 

gods som følge af glat føre. Dertil kom, at der 

ville udkræves et betydeligt og pålideligt virkende 

organisationsapparat, for at vejbestyrelserne 

til enhver tid kunne sikre sig underretning om 

kørebanernes tilstand, som erfaringsmæssigt kan 

skifte fra time til time. Endvidere ville det ikke 

være muligt, selv om en vejbestyrelse traf enhver 

rimelig foranstaltning for at være i stand til 

at opfylde sin grusningspligt, at afværge alle 

skader på motorkøretøjer m. v., som hidrører 

fra glat føre, idet der selvsagt må forløbe 

nogen tid, forinden vejbestyrelsen bliver opmærksom 

på det indtrufne glatte føre, og inden 

den grusning, som derefter iværksættes, har 

fundet sted i tilstrækkeligt omfang. 

Amtsrådsforeningen og sognerådsforeningen 

har i anledning af motororganisationernes krav 

om indførelse af grusningspligt fremført, at der 

for landevejenes vedkommende allerede under 

de nuværende forhold udføres en meget omfattende 

grusning ved amtsrådenes foranstaltning 

i det omfang, der skønnes at være behov 

•n

derfor. For bivejenes vedkommende udføres 

en sådan grusning kun i meget store, bymæssigt 

bebyggede landkommuner, medens kommunerne 

i almindelighed ikke magter økonomisk 

at påtage sig denne opgave. En gennemførelse 

af grusningspligten ville for amts- og 

sognekommunerne medføre, at der i udstrakt 

grad ville kunne pålægges disse kommuner erstatningspligt 

i de tilfælde, hvor der sker ulykker 

i glat føre, og kommunerne ville derved 

kunne komme ud for et ganske uoverskueligt 

økonomisk ansvar. Foreningerne anså det for 

udelukket at udføre grusningsarbejde på en sådan 

måde, at det ikke ville kunne kritiseres, 

eller således, at det ydede fuld beskyttelse mod 

uheld. 

Under den nugældende retstilstand har man, 

som det vil fremgå af foranstående, i almindelighed 

været tilbøjelig til at mene, at der ikke 

forelå nogen grusningspligt for vejbestyrelserne, 

og domstolene har heller aldrig pålagt nogen 

vejbestyrelse erstatningsansvar for manglende 

grusning. Domstolene har dog været inde 

på, at det til varetagelse af vejbestyrelsens almindelige 

forpligtelse til at holde de af denne 

administrerede veje i farbar og forsvarlig stand 

stand påhviler den at lade foretage fornøden 

grusning af de til offentlig færdsel bestemte 

kørebaner i det omfang, hvori en sådan grusning 

ikke iværksættes af grundejerne; domstolene 

har dog i de foreliggende tilfælde frifundet 

vejbestyrelserne under hensyn til, at det 

efter de fremkomne oplysninger om de iværksatte 

grusnings- og snerydningsforanstaltninger 

ikke var godtgjort, at der fra vejbestyrelsernes 

side var udvist en til erstatning forpligtende 

forsømmelighed, jfr. f. eks. UfR. 1952/1065. 

Vejlovsudvalget af 1951 mener, at gennemførelse 

af en almindelig grusningspligt efterhånden 

vil kunne medføre, at grusning blev 

foretaget i et omfang, der slet ikke stod i forhold 

til de ved grusningen indvundne fordele 

for færdselen, og som i øvrigt ville kunne 

medføre et grusforbrug af en størrelsesorden, 

som i hvert fald i visse områder må vække betænkelighed. 

Udvalget anser det i hvert fald 

for påkrævet, at vejbestyrelsernes pligter på 

dette vigtige område principielt fastlægges af 

lovgivningsmagten, og foreslår i denne henseende, 

at det i loven gøres til en pligt for vejbestyrelserne 

at træffe bestemmelse om, på 

hvilke strækninger og i hvilket omfang der vil 

være at foretage grusning på de offentlige vejes 

kørebaner. Heri ligger på den ene side, at det 

46 

er vejbestyrelsen, som må foretage afvej elsen af, 

hvor store økonomiske ofre der kan ydes af 

hensyn til trafikken på de forskellige veje, 

men på den anden side tillige, at enhver vejbestyrelse 

må tage stilling til grusningsforholdene 

på samtlige de vejstrækninger, den bestyrer; 

men det kan ikke følge af vejbestyrelsens 

pligt til at holde vejene i forsvarlig stand, 

at samtlige veje til stadighed skal holdes grusede. 

Det foreslås dog, at ministeriet for offentlige 

arbejder skal kunne udfærdige vejledende 

bestemmelser om grusningens omfang, 

således at de enkelte vejbestyrelser vil kunne 

anlægge til en vis grad ensartede synspunkter 

på behovet for grusning, dennes tekniske og 

praktiske udførelse samt dens nytte i forhold 

til udgifterne og den pågældende trafiks størrelse. 

Lovforslagets § 53 er udformet i overensstemmelse 

hermed. 

B. Parkering 

På grund af den stærke vækst af antallet 

af motorkøretøjer er problemet om at fremskaffe 

plads til holdende og parkerende køretøjer 

blevet stadig mere brændende. 

I det følgende er gjort rede for parkeringsforholdene 

i udlandet og herhjemme, ligesom 

der er foretaget en gennemgang af de gældende 

danske lovbestemmelser om parkering. Det 

er endvidere undersøgt, i hvilket omfang disse 

lovbestemmelser er tilstrækkelige, og der er 

sluttelig gjort rede for udvalgets forslag til 

revision af den nugældende lovgivning på dette 

område. 

1. Almindelige bemærkninger om parkering 

a. Udlandet. 

I U. S. A., det land, hvor der er den største 

»biltæthed« pr. indbygger, er problemet naturligvis 

af særlig betydning. Det er ofte •— og 

særlig i de større byer —- næsten umuligt for 

bilisterne at parkere i nærheden af deres bestemmelsessted, 

og en egnet plads kan undertiden 

først findes efter længere tids søgen. 

Den stigende biltrafik i forbindelse med den 

udbredte kantstensparkering medfører hyppige 

trafikstandsninger i cityområderne, hvad der 

igen bevirker, at trafikanterne kommer hurtigere 

frem, hvis de i stedet for at anvende 

automobiler bevæger sig til fods eller benytter 

de kollektive trafikmidler, navnlig U-banen. 

Disse vanskeligheder har foranlediget mange 

forretningsdrivende til at forlægge deres virk-

somheder fra de ældre, centrale byområder til 

yderdistrikterne, hvor der er tilstrækkelig plads 

til parkering. De besværlige trafik- og parkeringsforhold 

i de indre bydele har medført 

en betydelig værdinedgang for grundene i de 

tidligere forretningscentrer. 

Til aflastning af parkeringsbehovet i de centrale 

bydele er der i flere byer blevet anlagt 

parkeringspladser i yderdistrikterne ved randen 

af byområdet. Fra sådanne parkeringspladser 

udgår der offentlige trafikmidler, hvormed trafikanterne 

kan nå deres bestemmelsessteder i 

den indre by. Uanset, at indtægterne ved parkeringsafgifter 

og lignende ikke overalt dækker 

udgifterne ved etableringen af sådanne 

parkeringspladser, overvejes det at forøge antallet 

af disse, dels fordi der ikke kan fremskaffes 

yderligere parkeringsmuligheder i bycentret, 

hvis man ikke vil gribe til nedrivning 

af værdifulde ejendomme, dels fordi indfaldsvejene 

til city ikke længere har den fornødne 

kapacitet til at tage den overvældende trafik. 

De kollektive trafikmidler, der udgår fra randen 

af byområdet, er nemlig ikke nær så pladskrævende 

pr. trafikant som den individuelle 

trafik. En bus, der befordrer lige så mange 

personer, som der gennemsnitlig sidder i 40— 

50 personautomobiler, beslaglægger således kun 

en lille brøkdel af det gadeareal, som personbilerne 

ville indtage. De amerikanske myndigheder 

har derfor på forskellig vis søgt at fremme 

brugen af de kollektive trafikmidler for 

derved at begrænse parkeringsbehovet. 

Både det offentlige og de private virksomheder 

har dernæst i så vidt omfang som muligt 

prøvet at tilvejebringe parkeringsmuligheder 

uden for gaderne og at fordele dem på en 

hensigtsmæssig måde over byområdet. Sådanne 

parkeringsmuligheder er blevet fremskaffet dels 

ved anlæg af parkeringspladser, dels ved opførelse 

af parkeringshuse eller etablering af 

underjordiske parkeringsanlæg. Mange forretningsvirksomheder 

har anlagt parkeringspladser, 

hvis afbenyttelse er gratis for forretningens 

kunder, men ikke for andre. 

Endvidere har det offentlige pålagt bygherrerne 

ved alle nybygninger og ombygninger at 

fremskaffe muligheder for parkering uden for 

gadearealerne. 

De fornævnte foranstaltninger til fremskaffelse 

af yderligere parkeringsmuligheder og til 

begrænsning af parkeringsbehovet ville have 

været ganske utilstrækkelige, hvis det offentlige 

ikke samtidig ved regulerende bestemmel- 

ser havde søgt at formindske omfanget af den 

ikke absolut nødvendige parkering. Der har 

været enighed om, at gaderne i de centrale bydele 

i første række har til opgave at betjene 

den kørende trafik og ikke at tjene som parkeringsplads. 

Derfor er der også i vidt omfang 

truffet bestemmelse om parkeringsforbud. I 

Chicago forbød man således en overgang forsøgsvis 

enhver kantstensparkering inden for et 

2 kvadratmiles stort område. Eksperimentet mislykkedes 

imidlertid, da politiet var ude af stand 

til at håndhæve forbudet. I stedet indførte man 

parkeringsforbud i det aller snævreste byområde 

og på de vigtigste hovedfærdselsårer. 

I et meget stort antal byer har man søgt at 

begrænse varigheden af parkeringen. I så henseende 

har man fundet et virksomt hjælpemiddel 

i parkeringsautomaterne, de såkaldte 

»parking meters«. Disse automater opstilles dels 

ved kantstenene, dels på parkeringspladserne, 

og bilisten, der ønsker at parkere det pågældende 

sted, må indkaste en mønt, hvorved han 

får ret til at parkere et begrænset tidsrum. Et 

på automaten anbragt skilt udviser, når den 

tilladte parkeringstid er udløbet. En overskridelse 

af parkeringsfristen straffes med meget 

strenge bøder. Parkeringsautomaterne anvendes 

i meget stort omfang og indbringer betydelige 

indtægter.. Ifølge »The Highway Magazine«, 

juni 1953, var der i januar 1952 ca. 1.113.000 

»parking meters«, i U. S. A., fordelt på mere 

end 2.800 kommuner, og de indbragte i alt 

mere end 76 mill, dollars på et år, d. v. s. gennemsnitlig 

knapt 70 dollars årlig. Det har været 

et omstridt spørgsmål, til hvilke formål 

disse store indtægter kan anvendes. De amerikanske 

motororganisationer har krævet, at 

indkomsterne kun anvendes til vedligeholdelsen 

af og tilsynet med selve parkeringsautomaterne. 

I flere stater er det imidlertid ved lov 

fastsat, at betalingen for brugen af parkeringsautomaterne 

kan anvendes ikke alene til anlæg 

og drift af parkeringsautomaterne, men også 

til fremme af parkeringsformål. 

Alle de fornævnte foranstaltninger i forening 

har lettet det hidtidige trafikkaos i de amerikanske 

byer, selv om problemerne endnu ikke 

har fundet en endelig løsning. 

Også i Europa har parkeringsspørgsmålet 

efterhåden udviklet sig til et alvorligt problem 

for myndighederne. 

I Tyskland blev der i 1936 udstedt en bekendtgørelse, 

hvorefter den normale parkering 

17

og den langvarige henstillen af motorkøretøjer 

måtte henregnes til den almindelige brug 

af gadearealet og derfor være tilladt overalt, 

hvor det ikke udtrykkeligt måtte være forbudt 

af tvingende trafikale grunde. Denne bekendtgørelse 

førte i forbindelse med den hurtige 

stigning i bestanden af motorkøretøjerne til en 

næsten utrolig parkeringskrise i de fleste tyske 

byer; og i mange forretningscentre brød trafikken 

fuldstændigt sammen. Det var derfor 

nødvendigt at ændre den tidligere bekendtgørelse, 

og i 1939 blev der af rigsarbejdsministeren 

udstedt en forordning, hvorefter de offentlige 

gadearealer skulle frigøres til brug for 

den kørende trafik og kun i mindst muligt omfang 

beslaglægges af holdende motorkøretøjer. 

Køretøjer, som regelmæssigt henstilles i længere 

tid ad gangen, skulle derfor anbringes 

uden for de offentlige gadearealer. Det bestemmes 

endvidere i forordningen, at bygherrerne 

ved opførelsen af bolig- eller forretningsejendomme 

skal fremskaffe parkeringsmuligheder 

i tilstrækkeligt omfang for brugerne af ejendommen 

enten på selve grunden eller i nærheden 

af denne. 

Efter krigen er parkeringsproblemet yderligere 

vokset, ikke mindst fordi store arealer af 

de tidligere centrale bydele var blevet ødelagt, 

hvad der medførte en koncentration af trafikken 

i de ubeskadigede bydele. På den anden 

side frembød arealer, der blev ryddet for ruiner, 

gode muligheder som parkeringspladser. 

Den tiltagende vækst af motorparken har 

nødvendiggjort indførelsen af bestemmelser til 

begrænsning af kantstensparkeringen og af parkeringen 

på centralt beliggende parkeringspladser. 

I Hamburg er der således efter krigen blevet 

udfærdiget forskellige politimæssige bestemmelser 

til begrænsning og regulering af parkeringen. 

Disse bestemmelser har imidlertid 

vist sig utilstrækkelige, og i august 1953 indførtes 

derfor til supplering heraf en ny parkeringsordning, 

hvorefter der ved hansestadens 

foranstaltning opkræves parkeringsgebyrer på 

15 parkeringspladser i den indre bykerne, omfattende 

i alt 840 båse. Parkeringsafgiften opkræves 

efter en progressiv tarif, nemlig 10 

Pfennig for den første time, 20 Pfennig for 

den anden time og 50 Pfennig for hver yderligere 

time. Hensigten med den nye parkeringsordning 

har været at animere de langtidsparkerende 

til at opsøge andre parkeringsmuligheder 

end de mest centralt beliggende parke- 

48 

ringspladser, således at den forhåndenværende 

knappe parkeringsplads i den indre bys kerne 

fortrinsvis kan stilles til rådighed for korttidsparkeringen. 

Forsøget har hidtil været en succes. 

Tidligere omfattede langtidsparkeringen i byens 

centrum 27 % af de parkerede automobiler og 

beslaglagde 64 % af det samlede parkeringsareal, 

medens langtidsparkeringen nu kun omfatter 

4 % af de parkerende biler og beslaglægger 

11 % af parkeringsarealet. De korttidsparkerende, 

der parkerer under een time, udgjorde 

tidligere 38 % af de parkerende automobiler 

og havde kun 11 % af parkeringsarealet til 

disposition, men omfatter nu 69% af de parkerende 

biler og benytter 46 c /c af parkeringsarealet. 

Også i Sverige er parkeringsbehovet steget 

meget kraftigt, og man har derfor forsøgsvis 

indført parkeringsautomater i Stockholm. Der 

er hidtil opstillet 192 automater, og yderligere 

350 vil i løbet af kort tid blive taget i brug. 

Parkeringsautomaterne etableres og drives af 

kommunen, og indtægterne dækker driftsomkostningerne. 

I øvrigt giver den svenske bygningslovgivning 

bygningsmyndighederne hjemmel 

til at kræve, at der ved nybygninger fremskaffes 

plads til bilparkering. 

Parkeringsautomater er endvidere siden 1952 

opstillet i Basel i Schweiz. 

b. Danmark. 

Med den tiltagende udvikling af motorparken 

i Danmark er parkeringsproblemet efterhånden 

også blevet akut herhjemme, ikke 

mindst i det københavnske cityområde. 

I generalplanskitsen for København sondres 

der mellem langtidsparkeringen, som først og 

fremmest hænger sammen med brugen af køretøjer 

til rejsen mellem bolig og arbejdsplads, 

og korttidsparkeringen, d. v. s. hensætning af 

køretøjer for ærinder af længde som f. eks. 

butiks- eller biografbesøg, samt det helt kortvarige 

stop ud for en ejendom for af- og pålæsning 

af varer samt afsætning eller optagning 

af passagerer. 

Generalplanskitsen fastslår, at det med de 

voksende færdselsvanskeligheder føles som en 

stadig større urimelighed, at en væsentlig del 

af det knapt tilmålte gadeareal anvendes til 

parkering. Når valget står mellem at skaffe 

plads til de kørende eller til de holdende vogne, 

kan der næppe være tvivl om, at gadearealet 

i færdselsårerne fortrinsvis må forbeholdes den 

kørende færdsel. De forholdsregler, som må

tages for at sikre færdselscirkulationen i det i 

skitsen angivne overordnede gadesystem i de 

centrale bydele, må for en stor del bestå i en 

stærk begrænsning af kantstensparkeringen. Dog 

er det helt kortvarige stop en nødvendighed 

for det overvejende antal bygninger i den centrale 

bydel, og det kan derfor kun i et vist omfang 

indskrænkes. Hvis det eventuelt helt skal 

forbydes på en bestemt gadestrækning, må der 

anvises anden mulighed for tilkørsel fra baggader 

eller gennem gårdarealer. 

Ifølge generalplanskitsen bør den parkeringsplan, 

der må stræbes henimod, fordele parkeringsmulighederne 

ud fra det synspunkt, at 

korttidsparkeringen er den nødvendigste, og 

tilfredsstillelsen af dette behov bør være muligt 

overalt i city. Langtidsparkeringen bør som 

følge heraf dels forskydes ud mod områdets 

periferi, hvor det navnlig vil være rimeligt og 

påkrævet at indrette parkeringspladser i nærheden 

af primærgadernes indmunding i bydelen, 

dels i ejendommenes gårde, parkeringshuse 

eller i underjordiske parkeringsanlæg. 

Fremfor at overlade fordelingen af de til rådighed 

stående parkeringspladser til mere eller 

mindre berettigede i flæng vil det efter generalplanskitsen 

være mere rationelt at indføre 

en begrænsning i form af en betalingsordning, 

således at al parkeringsplads i det centrale område 

belægges med afgift. Ved en regulering 

af afgifterne vil man få mulighed for at fordele 

de forskellige parkeringskategorier på den 

mest hensigtsmæssige måde over det centrale 

byområde. Generalplanskitsen går ind for anvendelse 

af parkeringsautomater, der ganske 

vist ikke kan anvendes alle vegne, men synes 

at kunne lette tilsynet med overholdelsen af 

parkeringsreglerne, ligesom takster og den tilladelige 

parkerings varighed vil kunne reguleres 

uden et overmål af skiltning. 

2. Nugældende retstilstand 

Generalplanskitsen henviser i øvrigt til den 

københavnske byggelovs S 50, stk. 5, hvorefter 

ejeren af en bygning, der helt eller delvis er 

indrettet til forretningsbrug eller til andet formål, 

der efter magistratens skøn kan nødvendiggøre 

parkeringsplads for vogne, er pligtig 

til på magistratens forlangende at indrette fornøden 

parkeringsplads. Kravet anses for imødekommet, 

når der findes plads til 1 bil for 

hver 400 m2 etageareal på erhvervsbebyggelsens 

egen grund. 

Den pågældende bestemmelse i Københavns 

byggelov har imidlertid, som det også vil fremgå 

af generalplanskitsen, været utilstrækkelig 

til at fremskaffe og sikre de fornødne parkeringsmuligheder 

i Københavns centrale dele. 

Problemet er i øvrigt ikke alene akut i København, 

men også i talrige større og mindre byer. 

Spørgsmålet kan således ikke løses alene 

ved pålægget af en pligt for grundejerne til at 

indrette parkeringsanlæg i forbindelse med byggeri, 

men også vejbestyrelserne må søge at 

etablere de fornødne parkeringsmuligheder. Sådanne 

anlæg er imidlertid forbundet med betydelige 

udgifter, og selv om vejbestyrelserne 

ikke af økonomiske grunde veg tilbage for opgaven, 

ville etableringen af et stort antal bekostelige 

parkeringsanlæg ikke give et tilfredsstillende 

resultat, hvis der ikke samtidig blev 

truffet foranstaltninger til at friholde gadearealerne 

og de mest centralt beliggende parkeringspladser 

for langtidsparkeringen.. 

Det må derfor anses for nødvendigt, at der 

træffes bestemmelser til begrænsning og regulering 

af parkeringen. I færdselsloven findes allerede 

visse bestemmelser om dette spørgsmål, 

idet politiet i medfør af lovens §§ 3 og 31 kan 

forbyde eller regulere parkeringen på steder, 

hvor det skønnes nødvendigt. Endvidere er der 

i lovens § 30 givet bestemmelser, der forbyder 

henstillen af køretøjer til gene for den øvrige 

færdsel, ligesom det i § 31 bestemmes, at køretøjer 

uden for parkeringspladser kun må henstilles 

ganske kort tid på vejareal, medmindre 

det er udelukket, at de kan være til ulempe 

for færdselen på det pågældende sted. I det af 

færdselslovsudvalget udarbejdede udkast til ny 

færdselslov er der optaget tilsvarende bestemmelser 

i §§ 37 og 56. Efter forslagets § 56 udkræves 

fremtidig vejbestyrelsens samtykke til 

forbud mod parkering og ikke alene som efter 

den nuværende færdselslov til anvisning af parkeringsplads. 

Efter forslagets § 37, stk. 1, må 

køretøjer ikke standses eller parkeres på et sådant 

sted eller på en sådan måde, at der opstår 

fare for andre eller unødigt forvoldes ulempe 

for færdselen. 

Erfaringerne fra udlandet synes imidlertid 

at vise, at politimæssige reguleringer ikke i det 

lange løb alene kan løse parkeringsproblemet, 

og det har derfor som nævnt ved omtalen af 

generalplanskitsen været overvejet at tillægge 

vejbestyrelserne ret til at opkræve parkeringsafgifter 

dels til dækning af udgifterne ved 

etableringen af parkeringsanlæg, dels til begrænsning 

af langtidsparkeringen. 

49

Under den nugældende retstilstand er det et 

omstridt spørgsmål, hvorvidt vejbestyrelserne 

har adgang til at opkræve parkeringsafgifter. 

Indenrigsministeriet har i skrivelse af 18. november 

1929 udtalt, at en kommune nok på 

enkelte pladser af særlige trafikale hensyn kan 

kræve parkeringsafgift for visse fordele (d. v. s. 

tilsyn), når der andre steder i købstaden indrettes 

passende beliggende afgiftsfri parkeringspladser. 

Spørgsmålet har været forelagt domstolene 

to gange (UfR. 1932/206 og 1932/802). Den 

første dom vedrørte et tilfælde, hvor en motorvognsfører 

var sat under tiltale for overtrædelse 

af færdselsloven af 1. marts 1923 og vedkommende 

politivedtægt ved at have nægtet at 

betale en af politiet fastsat afgift for benyttelsen 

af en kommunal parkeringsplads. Landsretten 

udtalte, at der ikke i de i anklagen nævnte 

bestemmelser fandtes hjemmel til at straffe 

nægtelsen af at betale afgift. Dommen afgjorde 

imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt 

kommunen havde hjemmel til at opkræve afgiften. 

Den anden dom angik et tilfælde, hvor en 

motorfører, der havde parkeret sin vogn på en 

kommunal parkeringsplads, hvor der efter samråd 

mellem politimesteren og vejbestyrelsen 

var ansat en opsynsmand, der anviste holdeplads 

og afkrævede motorførerne en afgift på 

50 øre, havde nægtet at betale denne afgift. 

Dommen statuerede, at denne undladelse ikke 

var strafbar efter færdselsloven eller politivedtægten. 

Motorføreren blev dog dømt for overtrædelse 

af færdselslovens § 2, da han ikke 

efterkom politiets ved hans vægring ved at betale 

motiverede påbud om at fjerne vognen fra 

pladsen. 

Fra motororganisationernes side har det været 

fremhævet (»Motor« 1953, pag. 17—19), 

at der består en ubetinget ret til parkering for 

de motorkørende, og at det må være ulovligt 

på offentlige parkeringspladser at kræve en afgift, 

idet udgiften ved drift og vedligeholdelse 

og eventuelt fornødent tilsyn med pladsen må 

påhvile den pågældende kommune. Efter motororganisationernes 

opfattelse betaler de motorkørende 

gennem motorafgifterne ikke alene 

for retten til at køre ad vejene, men også for 

at få mulighed for at henstille deres motorkøretøjer. 

Motororganisationerne er dog naturligvis 

klare over, at politiet med hjemmel i de fornævnte 

bestemmelser i færdselsloven kan indføre 

helt eller delvis parkeringsforbud i visse 

50 

gader, men mener, at det næppe vil være lovligt 

at udstede et totalt forbud mod parkering 

i den indre by i København. 

Poul Andersen har i UfR. 1951, B/55, været 

inde på spørgsmålet. Efter hans opfattelse 

må en vis adgang til parkering af automobiler 

under nutidens forhold anses for en bestanddel 

af almenbrugen. Dette gælder om kortvarige 

parkeringer, være sig på parkeringspladser 

eller uden for sådanne. Bortset fra disse tilfælde 

sker der ved parkeringen en beslaglæggelse 

af gadearealet, som må sidestilles med anbringelse 

af andre genstande på dette, f. eks. 

salgsvogne, for hvilke der givetvis kan kræves 

en afgift, jfr. for Københavns vedkommende 

byggelovens § 27 og regulativ af 14. september 

1939, § 20. Det samme må gælde om parkeringer, 

der strækker sig over længere tid. Den 

retlige begrundelse for sådanne afgifter må efter 

forfatterens mening søges i ejendomsretten 

over gadens areal. 

Den teoretiske diskussion om parkeringsafgifterne 

har derimod hidtil i mindre grad 

drejet sig om de afgifter, der betales til »parkeringsvagterne«. 

Disse afgifter kan nemlig 

ikke betragtes som afgifter til det offentlige, 

men kun som en slags drikkepenge til de enkelte 

vagter. 

Fcerdselslovsudvalget har overvejet at indføre 

en ordning, der giver politiet adgang til i et vist 

omfang at forbyde udøvelse af parkeringstilsyn. 

Udvalgets flertal har imidlertid haft den 

opfattelse, at en sådan ordning i realiteten ville 

betyde en autorisation af de øvrige parkeringsvagter, 

og at det under en sådan ordning i det 

lange løb måtte anses for uholdbart at hævde, 

at der ikke opstår betalingspligt for parkering 

på steder, hvor der er vagt. Det pågældende 

udvalg har ligeledes overvejet, i hvilket omfang 

der bør anerkendes en hjemmel for myndighederne 

til at stille krav om vederlag for benyttelse 

af parkeringsarealer på offentligt vejareal. 

Udvalget har anset det for påkrævet, at 

der enten gennem færdsels- eller vejloven træffes 

en afgørelse heraf, men har haft den opfattelse, 

at dets løsning i væsentlig grad må 

påvirkes af de almindelige principper for byrdefordelingen 

mellem de motorkørende og de 

kommunale myndigheder, og har derfor, da 

det var oplyst, at spørgsmålet var til overvejelse 

i vejlovsudvalget af 1951, afstået fra 

at stille forslag om indførelse af en bestemmelse 

herom i færdselsloven.

3. Vurdering af nugældende retstilstand og udvalgets 

forslag 

Det må formentlig erkendes, at spørgsmålet 

om, hvorvidt vejbestyrelserne er berettiget: til 

at stille krav om vederlag for benyttelse af parkeringsarealet 

på offentlig vej, under den nugældende 

retstilstand er meget tvilsomt. Når 

motororganisationerne begrunder deres afvisning 

af vejbestyrelsernes adgang til at opkræve 

sådanne afgifter med, at de motorkørende i 

forvejen gennem motorafgifterne betaler, ikke 

alene for retten til at køre på vejene, men også 

for at holde på disse, må det erindres, at 

udgifterne til anlæg og vedligeholdelse af de 

offentlige veje kun delvis dækkes af motorafgifterne. 

Vejbestyrelsernes interesse i at afholde 

betydelige udgifter til etablering af særlige 

parkeringsanlæg vil derfor blive hemmet, såfremt 

vejbestyrelserne ikke får ret til gennem 

opkrævning af afgifter hos de motorkørende 

at få refunderet den del af udgifterne, som ikke 

dækkes af vejfondstilskud eller af motorafgifterne. 

Der er derfor behov for indførelse af en bestemmelse, 

der giver vejbestyrelserne ret til at 

afkræve afgifter til dækning af udgifterne ved 

etablering af særligt indrettede offentlige parkeringspladser 

og andre anlæg af tilsvarende 

karakter (parkeringshuse, underjordiske anlæg) 

samt til dækning af udgifterne ved anlæggenes 

drift, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de 

parkerende motorkøretøjer. Ordningen vil også 

medføre, at de personer, der på disse pladser 

fører tilsyn med køretøjerne, ansættes af vejbestyrelserne 

eller autoriseres af disse. 

Også uden for parkeringspladserne vil der 

kunne være behov for at lade vejbestyrelserne 

opkræve parkeringsafgifter — eventuelt ved 

parkeringsautomater - - nemlig i de tilfælde, 

hvor man vel ikke ønsker helt at forbyde korttidsparkering 

eller stop ved kantstenene, men 

København, den 16. september 1954. 

E. A. Abitz 

K. O. Larsen 

K. Bang 

formand. 

E. Mouritsen 

hvor en langvarig parkering kan medføre betydelige 

ulemper for færdselen. Der er vel endnu 

ingen vejbestyrelse herhjemme, der har søgt 

at opkræve sådanne afgifter, muligt fordi hjemmelen 

er for usikker. Det må dog med erfaringerne 

fra udlandet in mente anses for uheldigt, 

hvis sådanne foranstaltninger i givet fald 

ikke kan gennemføres på grund af en forældet 

retstilstand. Det kan i øvrigt efter omstændighederne 

være vanskeligt at udsondre de tilfælde, 

hvor vejbestyrelsen har ladet udføre 

mere betydende særanlæg for parkering, fra de 

tilfælde, hvor det blot drejer sig om afmærkning, 

eventuelt med kantsten eller lignende af 

et almindeligt færdselsareal (gade, plads). 

Parkeringsafgiften bør kun opkræves i de tilfælde, 

hvor der af færdselsmæssige hensyn er 

særligt behov derfor. Afgifterne bør kunne 

gradueres efter den tid, hvori det enkelte motorkøretøj 

er parkeret, og kan eventuelt være 

progressive, ligesom de kan ansættes til forskellig 

højde på forskellige steder i byen, alt 

efter behovet for at begrænse parkeringen. Parkeringsafgift 

bør ikke opkræves, medmindre 

vedkommende politimyndighed er enig i den 

trafikale begrundelse for afgiften. Da det drejer 

sig om et afgiftsområde, på hvilket man herhjemme 

ingen erfaring har, og da man må være 

forberedt på kritik fra de motorkørendes 

side, foreslås tillige, at der gives de motorkørende 

adgang til i de enkelte tilfælde at indklage 

beslutningen om opkrævningen af afgift 

for ministeren for offentlige arbejder. 

De indtægter, som vejbestyrelserne opnår 

ved hjælp af parkeringsafgifterne, bør selvsagt 

ikke anvendes til almindelige kommunale formål, 

men føres til indtægt for vejvæsenets kasse 

og fragå i det beløb, hvoraf der kan ydes 

refusion af motorafgifterne. 

Forslagets § 56 er udformet i overensstemmelse 

hermed. 

A. 

T. Jørgensen 

S. Valeur-Meller 

F. J. Boas 

51

UDKAST 

til forslag til lov om bestyrelsen af offentlige veje 

KAPITEL I. § 5. 

Hill«. 1 

Vejenes inddeling og vejmyndighederne. Stk - 1 - Hovedlandevejene og landevejene hen- 

§ " 

hører under amtsrådenes bestyrelse. De strækninger, 

der forløber gennem København og 

Ved offentlige veje forstås i denne lov de Frederiksberg og de bebyggede områder i købveje, 

gader, broer eller pladser, der er optaget stæderne, henhører dog i købstæderne og på 

på det i lovens § 7 omhandlede vej register. Frederiksberg under disse kommunalbestyrelsers 

administration og i København under ma- 

§ • gistratens, jfr. dog § 6. 

Under »købstæder« henregnes i denne lov 

o , j , , j ri i i 

ogsa 0 handelspladser r og flækker. 

° 

P . , D. , , . , 

Stk. 2. Bive ene henhører i sognekommu- 

, , . \ „ , .. , ° , , 

nerne, købstæderne og Frederiksberg under de 

g 2 pågældende kommunalbestyrelsers bestyrelse og 

c i * T^ cc .i- • jj i - i J i København under magistratens. 

Stk. 1. De offentlige veje inddeles i hoved- 

b 

landeveje, landeveje og biveje. Stk. 3. Ved vejbestyrelsen for en offentlig vej 

Stk. 2. a) Hovedlandevejene er de veje, der forstås den kommunale myndighed, under hvis 

betjener landets fjerntrafik. 

b) Landeveje af 1. klasse er de veje, der uden 

administration den pågældende vej henhører. 

at være hovedlandeveje betjener den gennem- g s 

gående trafik mellem købstæder indbyrdes eller 

mellem disse og hovedlandevejene, samt veje, 

. ' ... 

StL L Ministeren for offent ige arbejder beder 

kan ligestilles hermed. stemmer snarest efter lovens ikrafttræden efter 

c) Landeveje af 2. klasse er de veje, der for- forhandling med de respektive kommunale myntrinsvis 

betjener oplandstrafikken til købstæ- digheder hvilke veje der skal henregnes til 

der og større bymæssige bebyggelser, samt veje, hovedlandeveje og landeveje af 1. og 2. klasder 

kan ligestilles hermed. 

se ' ^ r * do S 8 9 " 

d) Biveje af 1. klasse er de for lokaltrafik- Stk. 2. Ministeren bestemmer samtidig, på hvilken 

mest betydende veje. ke strækninger hovedlandevejene og landee) 

Biveje af 2. klasse er de øvrige offent- vejene skal henhøre under byrådenes bestylige 

veje. reise, jfr. dog § 9. 

§ 4- 

St. 1. Der nedsættes et vej nævn med ... medmedlemmer 

til at udøve de dette ved nærvæ- Ministeren for offentlige arbejder udfærdirende 

lov og lov nr af om mo- ge f et vej register over samtlige offentlige veje. 

torafgifternes anvendelse tillagte beføjelser. °er optages i statstidende en meddelelse om 

vej registrets udfærdigelse samt om de ændringer 

i dette, som foretages i medfør af nærværende 

lov. 

53

§ 8 - 

Ministeren for offentlige arbejder kan efter 

forhandling med de respektive kommunale 

myndigheder foretage forandring i klassificeringen 

af de i vej registret opførte veje samt 

i vej registret optage nyanlagte veje som hovedlandeveje 

eller landeveje af 1. og 2. klasse, 

jfr. dog § 9. 

§ 9- 

Såfremt enighed ikke opnås mellem ministeren 

for offentlige arbejder og de pågældende 

kommunale myndigheder om den i paragrafferne 

6 og 8 omhandlede klassificering og omklassificering 

af de offentlige veje, skal sagen 

indankes for vej nævnet, der har den endelige 

afgørelse. 

§ 10. 

Ministeren for offentlige arbejder kan efter 

forhandling med vedkommende vejbestyrelse 

bestemme, at adgangsveje og forpladser til jernbanestationer 

og færgesteder under hensyn til 

stationernes, respektive færgestedernes, betydning 

skal henføres til en af de i § 3 nævnte 

arter af veje og derefter overtages af den pågældende 

kommune. For overtagelsen gælder 

tilsvarende regler som i § 13. 

§ 11- 

Nedlæggelse af de i vej registret opførte hovedlandeveje 

og landeveje som offentlige foretages 

af ministeren for offentlige arbejder efter 

indstilling af vedkommende vejbestyrelse, 

jfr. § 20. 

§ 12. 

Stk. 1. Over de i vej registret optagne vejes 

arealer kan hævd ikke vindes. 

Stk. 2. Det offentliges ejendomsret til nyerhvervede 

vejarealer vil være at sikre ved disses 

udskillelse i matriklen. 

Stk. 3. Det påhviler vejbestyrelserne inden udløbet 

af en frist på 20 år efter nærværende 

lovs ikrafttræden at drage omsorg for, at samtlige 

hovedlandeveje og landeveje udskilles i 

matriklen som offentlige vejarealer, medmindre 

særlige forhold gør sig gældende. Tilsvarende 

udskillelse af biveje vil lejlighedsvis være at 

foretage efter regler, der fastsættes efter forhandling 

mellem ministeren for offentlige arbejder 

og landbrugsministeren. 

Stk. 4. Såfremt en vej, der har henligget som 

privat, optages som offentlig, vil vejens græn- 

54 

ser være at fastslå og vejarealet at udskille i 

matriklen. Nedlægges en vej som offentlig, er 

vejbestyrelsen ligeledes pligtig at foranledige 

fornøden ændring i matriklen foretager. 

§ 13. 

For så vidt administrationen af en offentlig 

vej i henhold til bestemmelserne i paragrafferne 

6 og 8 overgår til en anden kommunes 

bestyrelse, fastsættes de økonomiske vilkår for 

overgangen i mangel af mindelig overenskomst 

af vej nævnet. 

§ I 4 - 

Stk. 1. Efter at det er bestemt, hvilke veje der 

skal henregnes til hovedlandeveje og landeveje, 

foranlediger amtsrådet inden for hver 

amtsrådskreds, at hvert enkelt sogneråd udarbejder 

en fortegnelse over de veje, der fremtidig 

skal være sognekommunale biveje af 1. og 2. 

klasse. På denne fortegnelse skal opføres samtlige 

hidtil offentlige veje, der ikke af ministeren 

for offentlige arbejder er henført under hovedlandevejenes 

eller landevejenes klasse. På 

fortegnelsen kan desuden optages 

1) veje, hvortil almenheden har færdselsret, 

der hviler på andet grundlag end vedtægt 

eller deklaration, 

2) veje, der har været til brug for flere særskilt 

matrikulerede og i særligt eje værende 

ejendomme, jfr. herved § 26, 

3) veje, hvortil arealer erhverves ved frivillig 

overenskomst eller efter forudgående ekspropriation, 

jfr. herved § 23. 

Stk. 2. Fortegnelsen fremlægges efter forudgående 

bekendtgørelse på den på ethvert 

sted brugelige måde til almindeligt eftersyn i 

4 uger i den pågældende og de tilgrænsende 

kommuner; ved fremlæggelsen oplyses det tillige, 

om sognerådet har besluttet at nedlægge 

nogen vejstrækning, der hidtil har været offentlig. 

Efter fremlæggelsesfristens udløb indsendes 

fortegnelsen til amtsrådet, ledsaget såvel 

af de bemærkninger, der fra beboernes side 

måtte være fremkommet, som af de pågældende 

kommunalråds erklæringer. Amtsrådet bestemmer 

herefter, dels hvilke veje der fremtidig 

skal være biveje, dels hvilke veje der herefter 

skal nedlægges som biveje, og udfærdiger over 

førstnævnte veje en fortegnelse, som tilstilles 

ministeren til optagelse i vej registret. Efter at 

meddelelse herom er sket i overensstemmelse 

med reglerne i § 7, tilstiller ministeren de re-

spektive vejmyndigheder udskrift af vej registret. 

Stk. 3. Hvert femte år i december måned foretages 

på tilsvarende måde en revision af bivej 

sfortegnelserne, dog at fremlæggelse i de tilgrænsende 

kommuner kun er nødvendig, når 

biveje foreslås nedlagt som offentlige. 

Stk. 4. I det tidsrum, i hvilket de i henhold til 

foranstående udfærdigede fortegnelser over biveje 

er gældende, kan en vej eller strækning 

heraf ikke optages eller nedlægges som bivej, 

medmindre sognerådet og amtsrådet derom er 

enige, eller optagelsen eller nedlæggelsen sker i 

medfør af den ministeren ved § 8 eller den. 

vedkommende vejbestyrelse eller besigtigelsesog 

ekspropriationskommission ved § 20, stk. 3, 

givne beføjelse. Ændringer i bivej sfortegnelsen 

tilstilles snarest ministeren til optagelse i 

vej registret. 

§ 15. 

Stk. 1. Enhver lodsejer, over hvis ejendom der 

fører en almen vej, der ikke er optaget på vejregistret, 

og hvor almenhedens færdselsret ikke 

tvivler på vedtægt eller deklaration, er berettiget 

til over for sognerådet, henholdsvis byrådet, 

i den kommune,. hvor vejen er beliggende, 

at fremsætte begæring om vejens nedlæggelse 

eller omlægning, for så vidt angår 

den over hans ejendom førende strækning. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udfærdiger herefter 

med præklusiv virkning ved bekendtgørelse 

i statstidende og i de på egnen mest udbredte 

lokale dagblade indkaldelse med 14 dages 

varsel til en åstedsforretning vedrørende 

vejens eventuelle nedlæggelse eller omlægning. 

Med samme varsel indkaldes ved anbefalet 

brev ejerne og brugerne af de ejendomme, der 

efter kommunalbestyrelsens skøn har interesse 

i vejen. 

Stk. 3. Ved åstedsforretningen gives der de 

fremmødte ejere og brugere lejlighed til at udtale 

sig, og kommunalbestyrelsen afsiger derefter 

sin kendelse, der kan gå ud på, at vejen 

opretholdes som privat, eller at den vil være 

at omlægge eller at nedlægge helt eller delvis. 

I førstnævnte tilfælde træffes tillige bestemmelse 

om, hvem der fremtidig skal have færdselsret 

til vejen. For så vidt der er fremsat begæring 

om omlægning af vejen, kan der ved 

kendelsen træffes bestemmelse herom, såfremt 

ejerne af de arealer, der berøres af omlægningen, 

er enige deri. Ved kendelsen foretages 

endvidere fordeling mellem de interesserede 

lodsejere af udgifterne ved sagens behandling. 

Om kendelsen optages bekendtgørelse i de i 

stk. 2 omhandlede dagblade. 

Stk. 4. Inden 30 dage efter, at offentlig bekendtgørelse 

i medfør af stk. 3 har fundet sted, 

kan kommunalbestyrelsens kendelse indankes 

for en landvæsenskommission. 

Stk. 5. Fører vejen gennem flere kommuner, 

vil den i stk. 1 omhandlede begæring være at 

fremsætte over for kommunalbestyrelserne i 

samtlige de kommuner, hvor vejen er beliggende. 

I tilfælde af uenighed mellem de pågældende 

kommunalbestyrelser om sagens afgørelse 

afsiges kendelsen af en landvæsenskommission. 

Stk. 6. Afgørelser, der træffes af en landvæsenskommision 

i henhold til stk. 4 og 5, kan ikke 

indbringes for en overlandvæsenskommission. 

Stk. 7. De beløb, der i medfør af stk. 3 er pålignet 

de enkelte ejendomme, kan inddrives 

ved udpantning i disse med fortrinsret som for 

kommunale ejendomsskatter. 

§ 16. 

Efter at det er bestemt, hvilke veje der skal 

henregnes til hovedlandeveje og landeveje, affatter 

vejbestyrelserne i købstæderne, København 

og Frederiksberg en fortegnelse over de 

veje, der fremtidig skal være købstadkomiminale 

biveje af 1. og 2. klasse. Fortegnelsen tilstilles 

ministeren for offentlige arbejder til optagelse 

i vej registret. Efter at bekendtgørelse 

herom er sket i overensstemmelse med reglerne 

i lovens § 7, tilstiller ministeren de respektive 

vejbestyrelser udskrift af vejregistret. Ændring 

i fortegnelsen tilstilles snarest ministeren til 

optagelse i vej registret. 

§ 17 - 

Stk. 1. Det påhviler amtsrådene, byrådene, Københavns 

magistrat samt Frederiksberg kommunalbestyrelse 

at administrere de under deres 

bestyrelse værende hovedlandeveje og landeveje 

og holde disse i en efter trafikkens art og 

størrelse forsvarlig stand. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder fører 

tilsyn med, at vejbestyrelserne opfylder deres 

forpligtelser med hensyn til vedligeholdelsen 

af hovedlandevejene og landevejene, og kan pålægge 

en vejbestyrelse at afhjælpe forefundne 

mangler inden en af ministeren fastsat frist. 

Overskrides denne, kan ministeren lade det forsømte 

arbejde udføre for vedkommende vejbestyrelses 

regning. 

55

Stk. 3. Vejbestyrelsen bestemmer, dels hvilke 

arbejder der skal foretages på hovedlandevejene 

og landevejene, dels med ministerens samtykke 

hvilke nye hovedlandeveje og landeveje 

der skal anlægges, og i hvilket omfang disse 

skal forbeholdes visse færdselsarter. 

Stk. 4. Ministeren kan dog, såfremt vejbestyrelsen 

ikke træffer de fornødne foranstaltninger, 

med vej nævnets tilslutning pålægge vejbestyrelsen 

at udføre sådanne arbejder på bestående 

hovedlandeveje og landeveje, som han 

måtte finde påtrængende nødvendige, samt pålægge 

vejbestyrelsen at anlægge nye hovedlandeveje 

eller landeveje i det omfang, dette 

skønnes påtrængende nødvendigt. Såfremt et 

sådant pålæg ikke efterkommes inden en af 

ministeren efter forhandling med vej nævnet 

fastsat frist, kan ministeren lade det pågældende 

arbejde udføre for vedkommende vejbestyrelses 

regning. 

Stk. 5. Projekter til anlæg af nye hovedlandeveje 

og landeveje samt til ombygning eller udvidelse 

af bestående hovedlandeveje eller landeveje 

skal, forinden arbejdet påbegyndes, godkendes 

af ministeren for så vidt angår linieføring, 

længde- og tværprofil samt udformningen 

af og oversigtsforholdene ved indmundinger 

af offentlige og private veje, for hovedlandevejenes 

vedkommende tillige for så vidt 

angår kørebanebelægning og øvrige udstyr. 

Stk. 6. Udgifterne ved de i nærværende paragraf 

omhandlede foranstaltninger afholdes af 

vedkommende vejbestyrelse, der tillige afholder 

udgifterne ved den fremtidige vedligeholdelse 

af de pågældende anlæg. 

Stk. 7. For så vidt ministeren gør brug af de 

ham ved stykke 4 hjemlede beføjelser, ydes der 

vejbestyrelsen tilskud af vejfonden. 

§ 18 - 

Stk. 1. Det påhviler ethvert sogneråd at administrere 

de i sognekommunen værende biveje 

og holde disse i en efter trafikkens art og 

størrelse forsvarlig stand. 

Stk. 2. Amtsrådet fører tilsyn med, at sognerådene 

opfylder deres forpligtelser med hensyn 

til vedligeholdelsen af bivejene, og kan pålægge 

et sogneråd at afhjælpe forefundne mangler 

inden en af amtsrådet fastsat frist. Overskrides 

denne, kan amtsrådet lade det forsømte 

arbejde udføre for vedkommende sognekommunes 

regning. 

Stk. 3. Sognerådet bestemmer, dels hvilke ar- 

56 

bejder der skal foretages på bivejene, dels med 

amtsrådets samtykke hvilke nye biveje der skal 

anlægges, og i hvilket omfang disse skal forbeholdes 

visse færdselsarter. 

Stk. 4. Projekter til anlæg af nye sognekommunale 

biveje samt til ombygning eller udvidelse 

af bestående biveje skal, forinden arbejdet 

påbegyndes, godkendes af amtsrådet, for så 

vidt angår linieføring, længde- og tværprofil 

samt udformningen af og oversigtsforholdene 

ved indmundingen af offentlige og private 

veje. 

Stk. 5. Ministeren for offentlige arbejder kan 

efter indstilling fra vedkommende amtsråd og 

med vejnævnets tilslutning pålægge et sogneråd 

at udføre sådanne arbejder, som måtte findes 

påtrængende nødvendige, samt pålægge et 

sogneråd at anlægge en ny bivej, for så vidt 

det skønnes påtrængende nødvendigt. Såfremt 

et sådant pålæg ikke efterkommes inden en af 

ministeren efter forhandling med vej nævnet 

fastsat frist, kan ministeren lade arbejdet udføre 

for vedkommende sognekommunes regning. 

Stk. 6. Udgifterne til de i nærværende paragraf 


vedkommende sogneråd, der tillige afholder 

udgifterne ved den fremtidige vedligeholdelse 


Stk. 7. Projekter til de i stk. 5 omhandlede arbejder 

skal med amtsrådets erklæring indsendes 

til ministerens godkendelse forinden arbejdets 

påbegyndelse. De pågældende arbejder udføres 

ved amtsvej væsenets foranstaltning eller under 

dettes direkte tilsyn. 

Stk. 8. For så vidt ministeren gør brug af de 

ham i medfør af stk. 5 tillagte beføjelser, ydes 

der sognerådet tilskud af vejfonden. 

§ 19. 

Stk. 1. Det påhviler byrådene, Københavns 

magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse 

at administrere de i de pågældende kommuner 

værende biveje og holde disse i en efter 

trafikkens art og størrelse forsvarlig stand. 

Stk. 2. Udgifterne ved de i nærværende paragraf 


vedkommende kommunalbestyrelse, der tillige 

afholder udgifterne ved den fremtidige vedligeholdelse 


§ 20 - 

Stk. 1. Samtidig med, at meddelelse i henhold 

til § 7 optages i statstidende om nedlæg-

gelse uden for Københavns kommune af en i 

vej registret optagen bivej eller af en hovedlandevej 

eller landevej, der ikke opretholdes 

som bivej, vil der ved vejbestyrelsens foranstaltning 

ved anbefalet brev være at give de 

tilgrænsende lodsejere samt andre lodsejere, 

der efter vejbestyrelsens opfattelse kan have 

interesse i vejens opretholdelse som privat, underretning 

om nedlæggelsen. Såfremt nogen 

lodsejer inden 6 måneder efter dette tidspunkt 

fremsætter påstand om, at vejen eller nogen del 

af denne er af vigtighed for hans ejendom, og 

dette godkendes af vejbestyrelsen — for sognekommunale 

bivejes vedkommende dog af amtsrådet 

— eller i mangel af sådan godkendelse 

godtgøres ved kendelse af en på klagerens foranledning 

nedsat landvæsenskommission, opretholdes 

vejen som privat, idet det samtidig fastslås, 

hvilke ejendomme der har ret til færdsel 

ad pågældende vej. Begæring om nedsættelse 

af landvæsenskommission skal være indgivet: 

inden 1 måned efter, at vejbestyrelsens (amtsrådets) 

beslutning er meddelt klageren. Om 

færdselsretten sker tinglysning ved vejbestyrelsens 

foranstaltning og på dennes bekostning. 

Stk. 2. Såfremt der ikke inden den i stk. 1 angivne 

frist fremsættes anmodning om vejens 

opretholdelse som privat vej for bestemte ejendomme, 

skal det til vejen hørende jordareal, 

uanset fra hvilke ejendomme det er erhvervet, 

delt efter vejens midtlinie, tilbydes de tilgrænsende 

lodsejere for beløb, der i mangel af 

overenskomst fastsættes ved vurdering af den 

i § 27, stk. 2, omhandlede taksationskommission, 

hvis herom trufne afgørelse ikke kan indbringes 

for overtaksationskommissionen. Såfremt de tilgrænsende 

lodsejere ikke ønsker at overtage 

arealerne for det således fastsatte beløb, kan 

vejbestyrelsen frit råde over arealerne. 

Stk. 3- Ved vejforlægninger kan dog vejbestyrelsen 

straks gå frem efter reglerne i stk. 2, for 

så vidt angår mindre, aflagte vej arealer, der 

ikke kan have færdselsmæssig betydning for 

vedkommende lodsejere. Foretages vejforlægninger 

i forbindelse med ekspropriationer i henhold 

til forordningen af 5. marts 1845, kan 

vedkommende besigtigelsesog ekspropriationskommission 

bestemme, hvorledes der skal forholdes 

med de aflagte vejarealer. 

Stk. 4. Foranstående regler finder anvendelse 

uanset modstående bestemmelser i bygningsvedtægter 

og -reglementer. 

§ 21. 

Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder udarbejder 

efter forhandling med de pågældende 

vejbestyrelser en vej plan for hele landet, 

omfattende samtlige hovedlandeveje og landeveje 

samt sådanne biveje, som må anses for at 

være af særlig betydning for den gennemgående 

færdsel. Forinden en sognekommunal bivej 

optages på vej planen, skal sagen forelægges 

for vedkommende amtsråd. Opnås der ikke 

enighed mellem ministeren og et amtsråd om 

optagelsen af en sognekommunal bivej på vejplanen, 

forelægges sagen for vej nævnet, der 

har den endelige afgørelse. 

Stk. 2. Ministeren kan kræve udarbejdet forslag 

til og overslag over de arbejder, der efterhånden 

skal udføres på de af vej planen omfattede 

veje, herunder anlæg og større forlægninger 

af veje, ændringer af længde- og 

tværprofiler samt forbedringer af oversigtsforhold 

og lignende. Såfremt der ikke opnås enighed 

mellem ministeren og vejbestyrelsen om, 

hvad de pågældende forslag og overslag skal 

omfatte, forelægges sagen for vej nævnet, der 

har den endelige afgørelse. 

Stk. 3. Ministeren udfærdiger almindelige regler 

for vejes linieføring samt længde- og tværprofiler 

m. v. til iagttagelse ved anlæg, udvidelse 

og ombygning af offentlige veje. 

§ 22. 

Ministeren for offentlige arbejder har den 

øverste administrative myndighed vedrørende 

landets vejvæsen, herunder afgørelsen af alle 

klager over og meningsforskelligheder mellem 

de kommunale myndigheder, medmindre afgørelsen 

ved lov er henlagt til andre myndigheder. 

KAPITEL II. 

Ekspropriation og taksation. 

§23. 

Stk. 1. 1 overensstemmelse med de i det følgende 

indeholdte regler kan arealer m. v., herunder 

rettigheder over disse, midlertidigt eller 

varigt kræves afstået eller pålagt rådighedsindskrænkninger 

i det omfang, det må anses for 

nødvendigt til anlæg eller udvidelse af offentlige 

veje med tilbehør, herunder parkeringspladser, 

vigepladser, rastepladser, materialpladser 

og lignende, til sikring af oversigt over 

vejkryds eller vejsving, til retablering af de ved 

vejanlæg afbrudte forbindelser, til anlæg af be- 

17

plantninger ved vejene samt til gennemførelse 

af de i denne lov i øvrigt omhandlede foranstaltninger. 

Efter samme regler vil ekspropriation 

tillige kunne kræves af vedkommende vejbestyrelse 

til anlæg eller udvidelse af private 

veje i de i kapitel III omhandlede tilfælde. 

Stk. 2. Midlertidig eller varig arealerhvervelse 

ved ekspropriation kan endvidere foretages til 

udlægning af fyld eller fyldtagning samt i øvrigt 

til fremskaffelse af vejmaterialer. Når vejbestyrelsen 

ikke længere finder anvendelse for 

de til udlægning af fyld eller fremskaffelse af 

vejmaterialer eksproprierede arealer, skal disse 

tilbydes ejerne af de ejendomme, fra hvilke 

arealerne er eksproprieret, eller hvis disse er udstykket, 

de tilgrænsende lodsejere, for beløb, 

der fastsættes efter overenskomst eller efter vurdering 

af den i § 27, stk. 2, omhandlede taksationskommission, 

hvis afgørelse i det her omhandlede 

tilfælde ikke kan indbringes for overtaksationskommissionen. 

Stk. 3. De ved en ny vejlinie afskårne arealer 

bør søges magelagt i det omfang, de ikke ønskes 

anvendt til noget af de i stk. 1 angivne 

formål. Kan magelæg ikke tilvejebringes, vil 

afskårne arealer kunne eksproprieres, for så 

vidt bekostningen ved at tilvejebringe adgang 

til disse efter taksationsmyndighedernes skøn 

ikke findes at stå i rimeligt forhold til arealernes 

værdi. Tinglysning af adkomst på afskårne, 

eksproprierede arealer, der er blevet særskilt 

matrikuleret, kan, hvad enten sådanne arealer 

er overtaget af det offentlige eller i forbindelse 

med ekspropriationen overdraget til private lodsejere, 

ske på grundlag af en af landbrugsministeriet 

til dommeren fremsendt fortegnelse med 

genpart. 

§ 24. 

Stk. 1. Enhver grundejer er pligtig at tåle, at 

de opmålinger, nivellementer og andre tekniske 

forarbejder og undersøgelser, der er fornødne 

i anledning af et i denne lov omhandlet 

anlæg, udføres på hans grund. De i dette 

øjemed anbragte mærker må ikke egenmægtigt 

borttages eller beskadiges. 

Stk. 2. Dog skal der enten mindst 8 dage forud 

udgå bekendtgørelse i de på egnen mest 

udbredte dagblade eller forud gives den pågældende 

særlig underretning om, at sådanne arbejder 

eller undersøgelser agtes foretaget, hvorhos 

al derved forvoldt skade bliver at erstatte. 

I mangel af mindelig overenskomst om erstatningens 

størrelse fastsættes denne efter reglerne 

i SS 26—30. 

58 

§ 25- 

Stk. I. En i henhold til § 23 vedtagen ekspropriationsbeslutning 

er ikke bindende for en 

ejer eller bruger, forinden vejbestyrelsen har 

ladet afholde en åstedsforretning vedrørende 

den pågældende ejendom. Til åstedsforretningen 

vil ejeren og så vidt muligt de brugere, hvis 

rettigheder berøres, være at indkalde med mindst 

8 dages forudgående varsel. Ved åstedsforretningen 

gøres den eller de fremmødte ejere og 

brugere bekendt med den tagne ekspropriationsbeslutning 

og med dennes nærmere omfang. 

Over det ved forretningen passerede føres en 

protokol. 

Stk. 2. Beslutninger om ekspropriation i henhold 

til § 23 kan af vedkommende inden 30 

dage efter åstedsforretningens dato indankes for 

ministeren for offentlige arbejder, medmindre 

beslutningen er taget af et sogneråd, i hvilket 

tilfælde den inden samme frist kan indankes for 

amtsrådet. Den pågældende fritages dog ikke 

ved sådan klage for foreløbig at efterkomme 

den vedtagne beslutning. 

Stk. 3. Såfremt der ikke inden 1 år efter åstedsforretningens 

afholdelse er opnået forlig om 

erstatningens størrelse eller begæret taksation, 

kan ekspropriationsbeslutningen ikke fremmes 

uden ny åstedsforretning. Er ekspropriationsbeslutningen 

i henhold til stk. 2 indanket for 

ministeren eller amtsrådet, beregnes fristen for 

afholdelse af ny åstedsforretning fra den dag, 

da ministerens eller amtsrådets afgørelse er meddelt 

klageren. 

§ 26. 

Stk. 1. Erstatningen i anledning af gennemførelsen 

af de i § 23 omhandlede foranstaltninger 

fastsættes efter lovgivningens almindelige 

regler med særligt hensyn til bestemmelserne i 

forodningen af 5. marts 1845 om grundafståelser 

m. m. i anledning af jernbaneanlæg. I tilfælde, 

hvor ekspropriation af en del af en ejendom 

måtte medføre, at den tilbageblivende del af 

ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, 

at den ved vurderingen ikke skønnes hensigtsmæssigt 

at kunne bevares som selvstændig 

ejendom, kan ejeren fordre hele ejendommen 

afstået. 

Stk. 2. Ved erstatningens fastsættelse bliver 

heri at. afkorte den forøgelse i værdi, som den 

tilbageblivende ejendom skønnes at opnå. Som 

følge heraf kan erstatningen endog ganske bortfalde, 

når den af vejbestyrelsen påtænkte for-

anstaltning ved vurderingen findes at ville medføre 

større fordel for ejeren end det ham ved 

foranstaltningen påførte tab. 

Stk. 3- Såfremt erstatningen fastsættes ved mindelig 

overenskomst, skal denne indføres i den 

i § 25 omhandlede protokol, der underskrives 

af parterne. Udskift af protokollen skal på forlangende 

tilstilles vedkommende ejere og brugere. 

Aftalen skal indeholde oplysninger om 

ekspropriationens omfang med angivelse af, 

hvilke matrikelnumre der berøres af denne. 

Det skal derhos angives, hvilke indskrænkninger 

i lodsejerens ejendomsret der pålægges, 

og hvilken aftale der træffes om adgangsforholdene. 

Stk. 4. Såfremt mindelig overenskomst om erstatningens 

størrelse ikke opnås, fastsættes erstatningen 

af de i §§ 27—30 omhandlede taksationsmyndigheder. 

I Københavns kommune fastsættes 

erstatningerne dog af den i Københavns 

byggelov af 29- marts 1939 omhandlede taksationskommission. 

§ 27. 

Stk. 1. Taksationskommissionens forretningsområde 

er amtsrådskredsen med de inden for 

dennes grænser beliggende købstæder. Ministeren 

for offentlige arbejder kan dog inden 

for en amtsrådskreds nedsætte flere taksationskommissioner. 

Stk. 2. Taksationskommissionen består af en 

formand og to medlemmer. Som formand for 

hver taksationskommission udnævner ministeren 

for offentlige arbejder efter samråd med justitsministeren 

en af amtets underretsdommere 

eller dommerfuldmægtige. I hver amtsrådskreds 

udpeger amtsrådet og byrådene (herunder 

Frederiksberg kommunalbestyrelse) for en 8årig 

periode et antal personer, som amtmanden 

optager på en liste over medlemmer af 

taksationskommissionerne. Amtsrådet udpeger 8 

(Københavns amtsråd dog 12) personer, medens 

hvert byråd udpeger een person for hver 

påbegyndt 5.000 indbyggere i købstadkommunen, 

dog højst 4 personer; i valget af de af 

Bornholms amtsråd udpegede personer deltager 

alene rådets landbovalgte medlemmer. Amtmanden 

bestemmer, hvem af de således på listen opførte 

der skal deltage i taksationskommissionerne 

vedrørende de enkelte anlæg eller dele deraf. 

§ 28. 

Stk. 1. Hvis en af parterne er utilfreds med 

den ansatte erstatning, kan afgørelsen inden fot 

en frist af 14 dage efter, at meddelelse om resultatet 

af den første taksationsforretning er 

kommet frem til den pågældende, indankes for 

en overtaksationskommission. 

Stk. 2. Der nedsættes for hele landet 7 overtaksationskommissioner, 

nemlig 3 for de jydske 

amter, 1 for de fynske amter og 3 for de sjællandske, 

lolland-falsterske og bornholmske amter. 

Ministeren for offentlige arbejder fastsætter 

kommissionernes nærmere forretningsområder. 

Stk. 3. Hver overtaksationskommission består 

af en formand, der skal opfylde betingelserne 

for at være landsdommer, og 2 faste medlemmer 

med suppleanter. Formanden, medlemmerne 

og suppleanterne beskikkes af ministeren 

for offentlige arbejder for en 8-årig periode. I 

hver sag tiltrædes kommissionen desuden af 

2 medlemmer, der udpeges af ministeren efter 

en ligeledes for en 8-årig periode udarbejdet 

liste, på hvilken der for hver amtsrådskreds 

inden for overtaksationskommissionens område 

optages 5 personer efter indstilling af amtsrådet 

og for hver købstad (herunder Frederiksberg 

kommune) inden for området 1 person 

efter indstilling fra vedkommende byråd; i valget 

af de af Bornholms amtsråd udpegede personer 

deltager alene rådets landbovalgte medlemmer. 

Stk. 4. I tilfælde af, at sagen er påanket af en 

ejer eller bruger, og den ham tilkommende erstatning 

ikke er blevet forhøjet ved overtaksation, 

afholdes de med overtaksationskommissionsforretningen 

forbundne omkostninger af 

den pågældende. I alle andre tilfælde udredes 

omkostningerne af vedkommende vejbestyrelse; 

i ganske særlige tilfælde, hvor klageren, uanset 

at erstatningen ikke er blevet forhøjet, dog 

skønnes at have haft rimelig grund til at bringe 

sagen for overtaksationskommissionen, kan 

denne bestemme, at vejbestyrelsen, helt eller 

delvis, skal udrede omkostningerne. Overtaksationskommissionen 

kan af klageren kræve deponeret 

et beløb til bestridelse af omkostningerne. 

De af overtaksationskommissionen ikendte 

omkostninger kan inddrives ved udpantning 

med samme fortrinsret, som tilkommer de på 

faste ejendomme hvilende kommunale skatter, 

og i overensstemmelse med de for disses inddrivelse 

gældende regler. 

§ 29. 

Stk. 1. Medlemmerne af taksationsog overtaksationskommissionerne 

skal have behørig 

19

indsigt i vurdering af ejendomme. De må ikke 

være ejere eller brugere af eller være beslægtet 

eller besvogret så nær som søskendebørn 

med ejere eller brugere af ejendomme, der berøres 

af vedkommende foranstaltning, eller i 

øvrigt være interesseret i sådanne ejendomme. 

De må heller ikke være medlemmer af den 

kommunalbestyrelse, der har truffet beslutning 

om ekspropriationen. 

Stk. 2. I taksationsog overtaksationskommissionernes 

møder medvirker uden stemmeret en 

af vedkommende amtsråd eller, for så vidt det 

drejer sig om ekspropriation til de af en købstad 

bestyrede veje, en af vedkommende byråd 

udpeget landinspektør. 

Stk. 3. For så vidt formanden for taksationseller 

overtaksationskommissionerne finder det 

nødvendigt, kan der tilkaldes særlig sagkyndig 

assistance, f. eks. til vurdering af skovbrug, 

havebrug, erhvervsvirksomheder og lignende. 

De pågældende deltager da i forhandlingerne, 

men har ikke stemmeret. 

Stk. 4. Samtlige medlemmer og suppleanter i 

taksationsog overtaksationskommissionerne afgiver 

over for ministeren for offentlige arbejder 

erklæring på ære og samvittighed om at 

ville røgte deres hverv med streng upartiskhed 

og opmærksomhed. 

Stk. 5. Der ydes medlemmer af taksationskommissioner 

og overtaksationskommissioner fri befordring 

og godtgørelse for fraværelse fra hjemstedet 

i overensstemmelse med tjenestemandslovens 

regler om vederlag for medlemmer af 

kommissioner, nævn m. m. samt et honorar pr. 

mødedag, hvis størrelse fastsættes af ministeren 

for offentlige arbejder. Desuden tillægges der 

formændene for taksationsog overtaksationskommissionerne 

årlige vederlag, der afholdes af 

statskassen, og hvis størrelse fastsættes på finansloven. 

Udgifterne til sekretærhjælp for de 

pågældende kommissioner afholdes ligeledes af 

statskassen. 

Stk. 6. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter 

nærmere regler for beregningen af honorarer 

til særligt tilkaldte sagkyndige. 

§ 30. 

Stk. 1. Til taksationsog overtaksationsf or retninger 

vil ejere og brugere være at indkalde 

efter samme regler som fastsat i § 25. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter 

i øvrigt de nærmere regler for taksations- 

og overtaksationskommissionernes forretningsgang. 

60 

Stk. 3- Ved taksationsog overtaksationskommissionernes 

fastsættelse af erstatningerne skal 

det på samme måde som ved overenskomster 

om erstatninger iagttages, at den afsagte kendelse 

indeholder så nøjagtige oplysninger som 

muligt om ekspropriationernes omfang m. v., 

jfr. § 26, stk. 3. 

§ 31. 

Når forholdene taler derfor, kan ministeren 

for offentlige arbejder efter begæring af en 

vejbestyrelse tillade, at ekspropriation og taksation 

i stedet for efter foranstående regler foretages 

efter reglerne i forordningen af 5. marts 

1845, jfr. lov nr. 6 af 10. januar 1928. 

KAPITEL III. 

Overkørsler og overgange. 

§ 32. 

Stk. 1. Ved nye vejanlæg samt ved ombygning 

af bestående veje og gader skal det fastsættes, 

på hvilken måde de ejendomme, hvis adgang 

til offentlig vej herved afbrydes, skal sættes 

i forbindelse med det offentlige vejnet. For så 

vidt vejbestyrelsen ikke skønner det hensigtsmæssigt 

at give en ejendom direkte adgang 

til den nye eller ombyggede vejstrækning, påhviler 

det vejbestyrelsen at sikre ejendommen 

fornøden forbindelse til offentlig vej. Såfremt 

sådan forbindelse ikke etableres, tilkommer der 

ejeren erstatning efter de herom i § 26 givne 

regler. 

Stk. 2. Vejbestyrelsen kan endvidere ved ekspropriation 

forlange bestående overkørsler eller 

andre adgange nedlagt eller spærret, selv om 

vejen eller gaden ikke ombygges. 

§ 33. 

Stk. 1. Til anlæg af overkørsler eller overgange 

og til udførelse af tilslutninger for veje og 

stier udkræves vejbestyrelsens samtykke. I det 

omfang, det skønnes påkrævet af vej tekniske 

og færdselsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen 

stille betingelser med hensyn til den nærmere 

placering og udformning af sådanne anlæg. 

Der vil således kunne stilles krav med hensyn 

til adgangsvejes bredde og om tilvejebringelse 

af oversigt over hjørnearealer, ligesom det ved 

udstykning kan forlanges, at flere parceller benytter 

samme adgangsvej. Vejbestyrelsen kan 

kræve selv at forestå anlægget mod godtgørelse 

af de dermed forbundne udgifter. 

Stk. 2. Klager over, at en vejbestyrelse har

nægtet samtykke til en overkørsel eller anden 

adgang, kan indbringes for ministeren for offentlige 

arbejder inden 30 dage efter, at afgørelsen 

er meddelt klageren. Er vejbestyrelsen et 

sogneråd, indbringes klagen dog inden samme 

frist for vedkommende amtsråd. 

§ 34. 

Stk. 1. Overkørsler og overgange må ikke uden 

vejbestyrelsens samtykke benyttes til adgang for 

andre ejendomme end dem, for hvilke de er 

anlagt. Såfremt en overkørsel, der er anlagt 

alene med henblik på den for jordens landbrugsmæssige 

drift fornødne færdsel (markoverkørsler), 

ønskes benyttet til anden færdsel, 

udkræves vejbestyrelsens samtykke. 

Stk. 2. Såfremt en ejendom udstykkes, kan de 

frastykkede parceller ikke uden vejbestyrelsens 

samtykke benytte eksisterende overkørsler 

og overgange. 

Stk. 3. Ind- eller udkørsel uden for de godkendte 

overkørsler og vejtilslutninger er ikke 

tilladt uden vejbestyrelsens samtykke. 

§ 35. 

Stk. 1. Til varetagelse af de i denne paragraf 

og i § 38 omhandlede opgaver nedsættes snarest 

efter lovens ikrafttræden ved amtmandens 

foranstaltning i hver amtsrådskreds med undtagelse 

af Københavns amtsrådskreds et udvalg, 

bestående af amtmanden som formand, 

1 af ministeren for offentlige arbejder udpeget 

medlem, 1 af indenrigsog boligministeren 

udpeget medlem, 2 af amtsrådet valgte medlemmer 

og 2 af de inden for amtsrådskredsen beliggende 

købstæder valgte medlemmer. I valget 

af Bornholms amtsråds repræsentanter deltager 

dog alene amtsrådets landbovalgte medlemmer. 

Såfremt der ikke mellem de i betragtning kommende 

købstæder kan opnås enighed om valget 

af disses repræsentanter i udvalget, sker valget 

af en valgforsamling, hvortil hvert i betragtning 

kommende byråd udpeger 1 repræsentant. 

Stk. 2. For Københavns amtsrådskreds nedsættes 

på samme måde et udvalg, bestående af 

amtmanden som formand, 1 af ministeren for 

offentlige arbejder udpeget medlem, 1 af indenrigs- 

og boligministeren udpeget medlem 

samt 4 af Københavns amtsråd udpegede medlemmer. 

Stk. 3. Disse udvalg gennemgår samtlige hovedlandeveje 

og landeveje samt de biveje, der 

skønnes af særlig betydning for den gennemgående 

færdsel, og fremsætter efter forhand- 

ling med vedkommende sogneråd eller byråd 

og eventuelle byudviklingsudvalg inden et af 

ministeren for offentlige arbejder fastsat tidspunkt 

indstilling til denne om, hvilke varige 

begrænsninger der skal gælde for de enkelte 

vejstrækninger med hensyn til tilslutning af 

nye veje og stier, anlæg af nye overkørsler og 

overgange — i almindelighed bortset fra markoverkørsler 

— samt med hensyn til adgangen 

til vejen i øvrigt. 

Stk. 4. Ved bedømmelsen heraf skal på den 

ene side tages hensyn til, at vejen fortsat kan 

tjene som en i sikkerhedsmæssig og trafikal 

henseende tilfredsstillende færdselsåre, og på 

den anden side til den allerede skete bebyggelse 

langs vejen samt til foreliggende byplandispositioner. 

Til brug for udvalgenes arbejde 

udfærdiger ministeren for offentlige arbejder 

en almindelig vejledning. 

Stk. 5. Såfremt ministeren for offentlige arbejder 

kan tiltræde indstillingen, udsteder han 

bekendtgørelse herom som nærmere angivet i 

§ 36. Adgang til vejen vil herefter kun kunne 

tilstedes i det af bekendtgørelsen følgende omfang, 

dog at ministeren efter indstilling af vejbestyrelsen 

i særlige tilfælde kan tillade undtagelser 

herfra. 

Stk. 6. Hvis der mellem udvalget og en kommunalbestyrelse 

er uenighed om indstillingen, 

kan ministeren for offentlige arbejder dog først 

godkende denne efter forhandling med indenrigs- 

og boligministeren. 


i særlige tilfælde efter forhandling med indenrigs- 

og boligministeren og med vej nævnets 

tilslutning træffe bestemmelse som angivet i 

stk. 3 med hensyn til vejstrækninger, som ikke 

er foreslået af udvalget, eller skærpe de af udvalget 

foreslåede bestemmelser. 

Stk. 8. Udgifterne ved udvalgenes virksomhed 

afholdes af ministeriet for offentlige arbejder. 

Der ydes medlemmerne af udvalgene fri befordring 

samt diæter og godtgørelse for fraværelse 

fra hjemsted i overensstemmelse med 

tjenestemandslovens regler om vederlag for 

medlemmer af kommissioner, nævn, m. m. 

§ 36. 

Stk. 1. Om de i medfør af § 35, jfr. § 38, 

trufne bestemmelser sker ved ministeren for 

offentlige arbejders foranstaltning bekendtgørelse 

ved indrykning i statstidende. Vejbestyrelsen 

underretter ved anbefalet brev ejere og 

61

ugere af de til vejstrækningerne stødende ejendomme 

om bekendtgørelsen. 

Stk. 2. De i overensstemmelse med foranstående 

fastslåede bestemmelser skal respekteres ikke 

alene af ejendommenes ejere og brugere, men 

også af panthavere og andre indehavere af rettigheder 

over ejendommene, uanset hvornår sådanne 

rettigheder er stiftet. 

Stk. 3. Beslutninger, der er truffet i medfør af 

§§ 32 og 35, og som går ud på, at ingen adgang 

vil kunne tillades på den pågældende 

vejstrækning, bliver ved vejbestyrelsens foranstaltning 

at notere i tingbogen for de til vejen 

stødende ejendomme. Noteringen er fritaget 

for tinglysningsgebyrer og andre afgifter til 

det offentlige. 

§ 37. 

Stk. 1. Når ejeren af et areal som følge af en 

i medfør af §§ 35 eller 38 truffen beslutning 

afskæres fra en efter ejendommens beliggenhed 

og øvrige beskaffenhed økonomisk rimelig 

og forsvarlig udnyttelse af arealet, svarende til 

den af de omliggende, til vejen stødende arealer 

faktisk stedfindende udnyttelse, kan han inden 

3 måneder efter, at han har fået skriftlig meddelelse 

om beslutningen, begære arealet overtaget 

af vejbestyrelsen mod erstatning, medmindre 

vejbestyrelsen kan anvise anden fornøden adgang 

til dette. 

Stk. 2. Såfremt vejbestyrelsen finder et i medfør 

af stk. 1 fremsat krav berettiget, vil der ved 

vejbestyrelsens foranstaltning være at udarbejde 

forslag til tilvejebringelse af anden passende 

adgang til arealet eller at fremsætte tilbud om 

erstatning for arealets overtagelse. 

Stk. 3. Finder vejbestyrelsen kravet uberettiget, 

eller opnås der ikke mellem vejbestyrelsen 

og lodsejeren enighed om de foreslåede ændrede 

adgangsforhold eller om det tilbudte erstatningsbeløb, 

henvises sagen til de i kapitel 

II omhandlede taksationsmyndigheder. 

Stk. 4. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens 

i henhold til stk. 1 fremsatte krav må anses 

for berettiget, og i bekræftende fald, om 

det af vejbestyrelsen eventuelt fremsatte forslag 

til ændrede adgangsforhold er tilfredsstillende. 

Er dette ikke tilfældet, fastsætter 

kommissionen i overensstemmelse med reglerne 

i § 26 erstatning for arealets overtagelse. 

Stk. 5. De udgifter, der vil være at afholde i 

henhold til stk. 1—4, påhviler vedkommende 

vejbestyrelse. Dog afholder vejfondene 85 % 

af udgifterne. 

62 

§ 38. 

Stk. 1. Hvis forholdene, efter at de i § 35 omhandlede 

udvalg har afsluttet deres gennemgang 

af de i amtsrådskredsen beliggende veje, 

gør det ønskeligt at inddrage andre vejstrækninger 

under de i henhold til § 35 fastsatte 

bestemmelser eller helt eller delvis at ophæve 

sådanne bestemmelser, kan udvalget til enhver 

tid efter anmodning fra ministeren for offentlige 

arbejder eller efter indstilling af en vejeller 

kommunalbestyrelse tage spørgsmålet op 

til behandling i overensstemmelse med foranstående 

regler. 

§ 39. 

Stk. 1. Det påhviler matrikelmyndighederne, herunder 

praktiserende landinspektører, ved forefaldende 

udstykning og bygningsmyndighederne 

ved udfærdigelsen af byggetilladelser at påse, 

at reglerne i dette kapitel eller bestemmelser, 

som er truffet i medfør heraf, iagttages. 

Stk. 2. Indtil der er truffet endelig bestemmelse 

angående de i § 35 omhandlede varige 

begrænsninger med hensyn til tilslutning af 

nye veje og overkørsler m. v., kan approbation 

på frastykning af parceller ud til en hovedlandevej 

eller landevej, til hvilken parcellerne 

skal have direkte adgang, eller om optagelse 

på matrikelkortet af ny vej i tilslutning til en 

hovedlandevej eller landevej kun ske med tilslutning 

af vedkommende vejbestyrelse. 

Stk. 3. Vejbestyrelsen kan dog kun modsætte 

sig den ønskede udstykning for et tidsrum af 

eet år, hvilken frist dog med tilslutning af det 

for vedkommende amtsrådskreds i henhold til 

§ 35 nedsatte udvalg kan forlænges med indtil 

eet år. 

KAPITEL IV. 

Byggelinier. 

§ 40. 

Stk. 1. Når vedkommende vejbestyrelse af 

færdselshensyn finder, at der bør sikres en 

offentlig vej mulighed for udvidelse til større 

bredde, eller at færdselens tarv i øvrigt gør det 

fornødent, kan den beslutte, at fremtidig bebyggelse 

ved vejen, hvad enten bebyggelsen 

sker på en hidtil ubebygget del af en grund, 

ved ombygning af en bestående bygning eller 

i stedet for nedbrændte eller nedrevne bygninger, 

skal holdes bag ved byggelinier, der forløber 

på begge sider af vejen, og hvis indbyrdes 

afstand ikke overstiger 40 m ved hovedlandeveje 

og landeveje og 30 m ved andre of-

fentlige veje. Dog kan ministeren for offentlige 

arbejder i særlige tilfælde tillade, at afstanden 

mellem byggelinierne ved hovedlandeveje, 

landeveje samt biveje i købstæderne, København 

og Frederiksberg forøges indtil 50 m, 

ligesom amtsrådene i særlige tilfælde kan tillade, 

at afstanden mellem byggelinierne ved 

sognekommunale biveje forøges indtil 50 m. 

Byggelinierne fastlægges normalt i forhold til 

vejens midtlinie. Hvad der i henhold til foranstående 

gælder om bygninger, gælder også 

om sportspladser, kirkegårde, tankanlæg og 

andre anlæg af blivende art. 

Stk. 2. Hjørnebygninger, der opføres i den 

fastsatte byggelinie, skal have brudt hjørne af 

i det mindste 5 m bredde med lige store vinkler 

mod vejeller gadelinierne. For tæt bebyggede 

områder kan det dog bestemmes, at 

bredden skal være 3 m. 

Stk. 3. Anvendelsen af de anførte mindste afstande 

for bebyggelsen forudsætter, at bygningen 

opføres med sin jordlinie i fremtidig vejhøjde. 

Er dette ikke tilfældet, skal bygningen 

rykkes så meget længere tilbage, som svarer til 

1,5 gange højdeforskellen, foruden den fornødne 

bredde til passage foran bygningen, 

mindst 1 m. 

§ 41. 

Stk. 1. Til sikring af gennemførelsen af nye 

eller større forlægninger af bestående offentlige 

veje, der er optaget på den i § 21 omhandlede 

vejplan, og til sikring af fri oversigt 

ved sådanne veje kan vedkommende vejbestyrelse 

træffe bestemmelse om, at bebyggelse 

og de i § 40 i øvrigt omhandlede anlæg 

af blivende art skal holdes bag byggelinier, 

der angives på en af vejbestyrelsen udarbejdet 

plan. Vejbestyrelsen kan tillige træffe bestemmelse 

om vejens tilslutning til andre veje samt 

om, i hvilket omfang der fra de tilstødende 

arealer vil blive direkte adgang til vejen. 

Stk. 2. Med tilslutning af ministeren for offentlige 

arbejder, for sognekommunale biveje 

dog med tilslutning af vedkommende amtsråd, 

kan vejbestyrelsen endvidere træffe bestemmelse 

som i stk. 1 angivet til sikring af mindre 

forlægninger og udretninger af bestående veje 

samt til sikring af regulering af og fri oversigt 

ved vejkryds. 

Stk. 3. Forinden en i henhold til stk. 1 truffen 

beslutning bekendtgøres efter reglerne i 

§ 44, skal vejbestyrelsen have forhandlet med 

samtlige de af forslaget berørte kommuner. 

Opnås der ikke enighed med disse om forslaget, 

forelægges sagen til afgørelse for ministeren 

for offentlige arbejder, eller for så vidt 

et forslag til sikring af en sognekommunal bivej 

alene berører sognekommuner i en enkelt 

amtsrådskreds, for vedkommende amtsråd. Medfører 

beslutningen ændringer i by- eller markplandispositioner, 

der er godkendt af indenrigs- 

og boligministeren, kan forslaget dog ikke 

gennemføres, medmindre denne samtykker 

deri. 

§ 42 - 

Efter begæring af en vejbestyrelse, som er i 

færd med at udarbejde bestemmelser til sikring 

af en offentlig vej i henhold til § 41, kan 

ministeren for offentlige arbejder nedlægge 

forbud imod, at en ejendom, der kan ventes 

berørt af bestemmelserne, anvendes på en måde, 

der må antages at komme i strid med disse bestemmelser. 

Sådant forbud kan kun nedlægges 

for et tidsrum af eet år og kan ikke uden vejnævnets 

samtykke nedlægges mere end een 

§ 43. 

Vejbestyrelsens beslutninger i medfør af 

§§ 40 og 41 kan i løbet af 6 uger efter den 

dag, da de er offentligt bekendtgjort i overensstemmelse 

med § 44, indankes for ministeren 

for offentlige arbejder, såfremt beslutningen 

er truffet af et amtsråd, et byråd, Københavns 

magistrat eller af Frederiksberg kommunalbestyrelse. 

For sognekommunernes vedkommende 

sker påanke inden for samme frist til 

amtsrådet, hvis afgørelse inden 30 dage kan 

indbringes for ministeren. Den pågældende 

fritages dog ikke ved sådan klage for foreløbig 

at efterkomme den indankede beslutning. 

§ 44. 

Stk. 1. Om beslutninger, truffet i medfør af 

§§ 40—41, skal der ske offentlig bekendtgørelse 

på den i kommunen brugelige måde, ligesom 

vejbestyrelsen så vidt muligt bør sende 

meddelelse om bekendtgørelsen i anbefalet brev 

til de af bekendtgørelsen direkte berørte grundejere, 

hvis adkomst fremgår af tingbogen. I de 

i § 41 omhandlede tilfælde fremlægges den af 

vejbestyrelsen udarbejdede plan på kommunekontoret. 

Stk. 2. E>e i overensstemmelse med foranstående 

fastslåede bestemmelser skal respekteres 

ikke alene af ejendommenes ejere og brugere, 

men også af panthavere og andre indehavere 

63

af rettigheder over ejendomme, uanset hvornår 

sådanne rettigheder over ejendommene er erhvervet. 

Stk. 3. Når de i § 43 fastsatte frister for indankning 

af de i §§ 40 og 41 omhandlede beslutninger 

for højere myndighed er udløbet, og 

afgørelse af klagerne er truffet, sker der på 

vejbestyrelsens foranledning notering i tingbogen 

om, at der er truffet bestemmelse om 

byggelinie, idet det herved angives, hvorvidt 

beslutningen er truffet i medfør af § 40 eller 

§ 41. 

Stk. 4. Vejbestyrelsen skal på ejerens anmodning 


på hans ejendom. Forinden byggearbejder 

iværksættes enten på et til en offentlig vej 

stødende areal, hvorpå der er noteret bestemmelser 

i henhold til § 40, eller på et matrikelnummer, 

hvorpå der er noteret bestemmelser i 

henhold til § 41, er bygherren pligtig til hos 

vejbestyrelsen at indhente oplysning om, hvorvidt 

arbejdets udførelse vil komme i strid med 

den trufne byggeliniebestemmelse. 

Stk. 5. Det påhviler bygningsmyndighederne 

at påse, at der ikke udstedes byggetilladelse i 

strid med bestemmelser, truffet i medfør af 

§§ 40 og 41. 

Stk. 6. Udsstykningssager, der i henhold til § 8 

i lov nr. 290 af 31. marts 1949 om udstykning 

og sammenlægning m. m. af faste ejendomme 

forelægges vedkommende kommunalråd til erklæring, 

skal indeholde oplysning om, hvorvidt 

der på den pågældende samlede faste ejendom 

hviler bestemmelser, truffet i medfør af 

§ 41, og hvorvidt de parceller, der ønskes fraskilt, 

er berørt af byggeliniebestemmelser i medfør 

af § 40. Såfremt dette er tilfældet, og bestemmelserne 

er pålagt af en anden myndighed 

end kommunalrådet, skal der endvidere vedlægges 

en erklæring fra denne myndighed. 

§ 45. 

Stk. 1. Vedkommende amtsråd kan ophæve 

eller tillade afvigelse fra bestemmelser, truffet 

i medfør af §§ 40 og 41, om byggelinier ved 

de af rådet bestyrede hovedlandeveje og landeveje 

samt ved sognekommunale biveje i amtsrådskredsen. 

Samtykke fra ministeren for offentlige 

arbejder udkræves dog til fravigelse 

fra eller ophævelse af bestemmelser, der er 

truffet i henhold til dennes godkendelse. 


ophæve bestemmelser, truffet i medfør af §§ 

64 

40 og 41 om byggelinier ved købstadkommunale 

hovedlandeveje og landeveje samt ved sådanne 

veje i Københavns og Frederiksberg kommuner. 

Ministeren kan derhos i særlige tilfælde 

tillade, at disse bestemmelser fraviges. Ministeren 

kan bemyndige vejbestyrelserne til helt 

eller delvis og efter omstændighederne under 

nærmere fastsatte forudsætninger at udøve den 

ham tilkommende beføjelse til at tillade fravigelse 

fra de nævnte bestemmelser, dog i alle 

tilfælde med rekurs til ministeren. 

Stk. 3. Vedkommende vejbestyrelse kan ophæve 

eller tillade fravigelse fra bestemmelser, 

truffet i medfør af §§ 40 og 41, om byggelinier 

ved de af samme bestyrede biveje i købstæderne, 

København og Frederiksberg. Samtykke 

fra ministeren for offentlige arbejder 

udkræves dog til fravigelse fra eller ophævelse 

af bestemmelser, der er truffet i henhold til 

dennes godkendelse. 

§ 46. 

Såfremt bestemmelser, truffet i medfør af 

§§ 40 og 41, bevirker, at ejeren af et areal 

efter taksationsmyndighedernes skøn afskæres 

fra en efter ejendommens beliggenhed og øvrige 

beskaffenhed økonomisk rimelig og forsvarlig 

udnyttelse af arealet, svarende til den af 

andre tilstødende eller omliggende arealer faktisk 

stedfindende udnyttelse, kan ejeren begære 

arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. 

Sådan begæring skal fremsættes inden 3 

måneder efter det tidspunkt, hvor de i § 43 omhandlede 

klagefrister er udløbet, eller, hvis klage 

er indgivet, inden 3 måneder efter, at endelig 

afgørelse af klagen er meddelt klageren. 

KAPITEL V. 

Offentlige stier. 

§ 47. 

Stk. 1. Ved offentlige stier forstås i denne lov 

de stier, der er optaget på stifortegnelserne for 

vedkommende kommuner. 

Stk. 2. De i dette kapitel omhandlede stier omfatter 

alene stier, der ikke udgør en del af de 

i kapitel I omhandlede offentlige veje. 

§ 48. 

Stk. 1. Amts-rådene, byrådene samt Københavns 

magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse 

er berettigede til inden for vedkommende 

kommunes område at overtage bestående

stier som offentlige samt at anlægge nye offentlige 

stier. 

Stk. 2. Sognerådene er med amtsrådets samtykke 

berettiget til inden for vedkommende sognekommunes 

område at overtage bestående stier 

som offentlige samt at anlægge nye offentlige 

stier. 

§ 49. 

Stk. 1. Vejbestyrelserne udf ær diger, hver inden 

for deres område, en fortegnelse over de 

stier, der fremtidig skal være offentlige. 

Stk. 2. I sognekommunerne fremlægges den i 

stk. 1 omhandlede fortegnelse efter forudgående 

bekendtgørelse på den på ethvert sted 

brugelige måde til almindeligt eftersyn i 4 

uger i den pågældende og de tilgrænsende kommuner 

og indsendes derefter til amtsrådet, ledsaget 

såvel af de bemærkninger, der fra beboernes 

side måtte være fremkommet, som af de 

pågældende kommunalbestyrelsers erklæring. 

Amtsrådet bestemmer herefter, hvilke stier der 

fremtidig skal henhøre under den pågældende 

sognekommunes bestyrelse. 

Stk. 3. Når det i medfør af foranstående er 

fastsat, hvilke stier der fremtidig skal være 

offentlige, sker der herom bekendtgørelse i de 

mest udbredte lokale dagblade. 

Stk. 4. Hvert 5. år foretages på tilsvarende 

måde en revision af stifortegnelserne, idet dog 

fremlæggelse af sognekommunale fortegnelser 

i de tilstødende kommuner kun er nødvendig, 

når stien agtes nedlagt som offentlig. Om de 

ændringer i stifortegnelserne, der finder sted inden 

for fortegnelsernes 5-årige gyldighedsperiode, 

sker der offentlig bekendtgørelse i overensstemmelse 

med reglerne i stk. 3. De sognekommunale 

stifortegnelser kan kun ændres med 

amtsrådets samtykke. 

Stk. 5. Med hensyn til den fremtidige benyttelse 

af de til de nedlagte offentlige stier hørende 

jordarealer finder reglerne i § 20 tilsvarende 

anvendelse, for så vidt jordarealerne ejes 

af vedkommende vejbestyrelse. 

§ 50. 

Stk. 1. Reglerne i kapitel II finder tilsvarende 

anvendelse ved ekspropriation til anlæg 

eller udvidelse af offentlige stier. Vejbestyrelsen 

kan endvidere bestemme, at arealer, som 

hører til bestående stier, der har været til brug 

for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje 

5 

værende ejendomme, skal overtages af vejbestyrelsen, 

jfr. § 26. 

Stk. 2. Under iagttagelse af reglerne i § 49 

kan vejbestyrelsen beslutte, at bestående stier, 

hvis jordarealer ikke erhverves af vejbestyrelsen 

i medfør af stk. 1, skal optages som offentlige 

for et tidsrum af indtil 5 år ad gangen. 

Fastsættelsen af den vedkommende ejer eller 

bruger i denne anledning eventuelt tilkommende 

erstatning foretages, såfremt mindelig overenskomst 

ikke opnås, af de i kapitel II omhandlede 

taksationsmyndigheder. Er den pågældende 

sti før ikrafttrædelse af loven af 4. 

juli 1850 angående gangstier i offentligt øjemed 

udlagt som kirke- eller skolesti, eller er 

den fra alderstid blevet benyttet af alle og enhver, 

ydes der dog ingen erstatning. 

§ 51. 

Med hensyn til vedligeholdelsen af de offentlige 

stier finder reglerne i §§ 17—19 om 

vedligeholdelsen af de offentlige veje tilsvarende 

anvendelse. 

KAPITEL VI. 

Forskellige bestemmelser. 

§ 52. 

Stk. 1. Ingen må på det til vejen hørende 

areal foretage nogen forandring uden vejbestyrelsens 

samtykke. Sådant samtykke udkræves 

også til anbringelse på vejarealet af faste 

genstande, skilte eller lignende, der ej heller 

uden vejbestyrelsens samtykke må anbringes således, 

at de rager ind over vejens areal. Såfremt 

en virksomhed foretager reparation af køretøjer, 

rengøring, påfyldning af brændstof og lignende 

på en sådan måde, at køretøjerne herunder 

holder på vejen, er vejbestyrelsens samtykke 

ligeledes nødvendigt til denne benyttelse 

af vejarealet. Der må ikke graves eller pløj es 

så nær ved vejens areal, at dette beskadiges. 

Uden vejbestyrelsens samtykke må der ikke graves 

nærmere vejens areal end l 1 /^ gange udgravningens 

dybde, dog mindst 2,5 m. 

Stk. 2. Det er forbudt at lede spildevand ud på 

veje eller til disses grøfter. Anden tilledning 

af vand må kun finde sted med vejbestyrelsens 

samtykke. 

§ 53. 

Stk. 1. Vejbestyrelserne træffer bestemmelse 

om, på hvilke strækninger og i hvilket omfang 

65

der vil være at foretage grusning i glat føre på 

de offentlige vejes kørebaner. 


i et cirkulære udfærdige vejledende bestemmelser 

herom. 

• § 54. 

Såfremt nogen på offentlig vej henkaster 

eller efterlader affald eller genstande, der kan 

være til ulempe for færdselen, er vejbestyrelsen 

berettiget til for den pågældendes regning at 

lade det således henkastede eller efterladte 

fjerne. 

§ 55. 

Ministeren for offentlige arbejder udfærdiger 

almindelige regler for indretning af vej belysning 

og for anbringelse af master og barduner 

til telegraf- og telefonledninger samt 

andre elektriske ledninger på veje, der er åbne 

for almindelig færdsel. 

§ 56. 

Stk. 1. For benyttelse af særligt indrettede offentlige 

parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer 

kan vejbestyrelsen lade opkræve 

en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen 

og driften, herunder ved udøvelsen 

af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. 

Stk. 2. I øvrigt kan vejbestyrelsen i samråd med 

vedkommende politimyndighed bestemme, at 

der på steder, hvor en begrænsning af adgangen 

til at parkere motorkøretøjer er ønskelig, opkræves 

en parkeringsafgift, der kan sættes i 

forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne 

holdes parkeret. 

Stk. 3- Vejbestyrelsens beslutninger i medfør 

af stk. 2 kan inden 30 dage efter, at de er offentligt 

bekendtgjort, indankes for ministeren 

for offentlige arbejder. 

Stk. 4- De parkeringsafgifter, der i medfør af 

denne paragraf indgår til vejbestyrelserne, vil 

være at føre til indtægt for vejvæsenets kasse. 

§ 57. 

Stk. 1. Arbejder på ledninger i eller over offentlige 

veje udføres og bekostes af vedkommende 

ledningsejer, medmindre der ved kendelse 

af en landvæsenskommission eller særlig 

overenskomst mellem ledningsejeren og 

den pågældende vejbestyrelse er truffet anden 

ordning. Vejbestyrelsen kan dog forlange selv 

at lade de til vejenes istandsættelse fornødne 

arbejder udføre på ledningsejerens bekostning. 

Stk. 2. Projekter til lægning af nye eller æn- 

66 

dringer i bestående underjordiske ledninger 

samt til anbringelse eller flytning af stangrækker, 

lysstandere og lignende skal forinden arbejdets 

påbegyndelse godkendes af den pågældende 

vejbestyrelse. Til anbringelse eller flytning 

af stangrækker, lysstandere og lignende 

på hovedlandeveje udkræves godkendelse af 

ministeren for offentlige arbejder efter forhandling 

med vedkommende vejbestyrelse — dog 

skal ledningesej eren uden særlig tilladelse være 

berettiget til at lade udføre uopsættelige reparationsarbejder, 

når der snarest herefter sker 

anmeldelse derom til vejbestyrelsen. 

§ 58. 

Stk. 1. Overtrædelse af de i medfør af §§ 24, 

33, 34, 35, 38, 40, 41, 42, 52, 56 og 57 trufne 

beslutninger straffes med bøder. 

Stk. 2. Endvidere er grundejeren pligtig efter 

vedkommende vejbestyrelses forlangende at omgøre 

den ved overtrædelsen skabte retsstridige 

tilstand. Ministeren for offentlige arbejder kan 

dog under særlige omstændigheder, efter indhentet 

erklæring fra vejbestyrelsen, gøre undtagelser 

herfra. 

Stk. 3. Til gennemførelse af beslutninger, 

truffet i henhold til kapitel II, III, IV og VI, 

kan vejbestyrelsen fordre politiets bistand. 

Stk. 4. Sager angående overtrædelse af de i 

medfør af kapitel III, IV og VI trufne beslutninger 

behandles som politisager. 

§ 59. 

Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. 

Loven træder i kraft den 

, og ministeren for offentlige arbejder 

giver de nærmere regler for lovens gennemførelse. 

Samtidig med nærværende lovs ikrafttræden 

ophæves forordning af 13. december 1793 

om vejvæsenet i Danmark, plakat af 6. august 

1800 om godtgørelse for grunde til landeveje, 

plakat af 9. april 1804 om taksation af grunde 

til landeveje, forordning af 29. september 1841 

angående vejarbejdet og vej udgifternes fordeling 

m. m., plakat af 4. juni 1845 angående 

vejmaterialers afgivelse til bivejenes istandsættelse 

og vedligeholdelse, plakat af 4. juni 1845 

om vejbøder, plakat af 24. marts 1847 angående 

nogle nærmere bestemmelser om retsbetjentes 

betaling i anledning af licitations- og 

taksationsforretninger med hensyn til visse vejarbejder, 

lov af 4. juli 1850 angående gangstier 

i offentligt øjemed og lov af 20. august

1853 angående forpligtelse til jords afgivelse 

til offentlige biveje, alt i det omfang, disse bestemmelser 

ikke tidligere er ophævet. Endvidere 

ophæves §§ 3 og 4 i lov af 6. april 1850 angående 

afgang af hartkorn for grundstykker 

samt lov af 21. juni 1867 om bestyrelsen af 

vejvæsenet m. m. i det omfang, denne lov ikke 

allerede tidligere er ophævet. Yderligere ophæves 

lov nr. 275 af 28. november 1928 om fast 

sættelse af byggelinier ved gader og veje samt 

§ 7 i lov nr. 28 af 1. februar 1930 om sikring 

af færdselen ved vejkrydsninger samt krydsninger 

mellem veje og jernbaner m. v. Endvidere 

bortfalder den ministeren for offentlige arbejder 

i henhold til § 4 i lov nr. 85 af 31. marts 

1926 samt § 23 i lovbekendtgørelse nr. 328 af 

6. juli 1950 om købstadkommunernes styrelse, 

jfr. bekendtgørelse nr. 505 af 4. december 

1942, tilkommende bemyndigelse til efter indstilling 

af vedkommende kommunalbestyrelse i 

gadeog vejvedtægter for købstæderne, Frederiksberg 

kommune og de sønderjydske flækker 

at stadfæste bestemmelser om taksation, svarende 

til grundsætningerne i § 10 i lov af 14. 

december 1857 om gader, veje og vandløb i 

København med senere ændringer. Ligeledes 

bortfalder den amtsrådene ved lov nr. 90 af 23. 

marts 1932 givne bemyndigelse til efter indstilling 

af vedkommende sogneråd i gadeog vejvedtægter 

for landkommuner med bymæssig 

bebyggelse at stadfæste bestemmelser om ekspropriation 

og taksation, svarende til grundsætningerne 

i den fornævnte lov af 14. december 

1857 med senere ændringer. Samtidig med nærværende 

lovs ikrafttræden bortfalder de i medfør 

af de fornævnte love stadfæstede bestemmelser 

om taksation i gadeog vejvedtægter for 

købstæder, Frederiksberg kommune og de sønder 

jydske flækker, ligesom bestemmelser om 

ekspropriation og taksation i gadeog vejved- 

tægter for landkommuner med bymæssig bebyggelse 

bortfalder. Ministeren for offentlige 

arbejder bemyndiges til efter indhentet erklæring 

fra vedkommende kommunalbestyrelse at 

ophæve bestemmelser om ekspropriation i gadeog 

vejvedtægter for købstæder, Frederiksberg 

kommune og de sønderjyske flækker. Endelig 

ophæves alle sådanne bestemmelser i den øvrige 

lovgivning, som strider imod de i nærværende 

lov indeholdte bestemmelser. De i lovgivningen 

opretholdte regler om landeveje bliver fremtidig 

at anvende med hensyn til hovedlandeveje 

og landeveje. 

§ 60. 

Indtil der i overensstemmelse med reglerne 

i §§ 7 og 49 er sket meddelse om, hvilke 

veje og stier der fremtidig skal være hovedlandeveje, 

landeveje, biveje og offentlige stier, 

forbliver de nuværende fortegnelser over landeveje 

og landevejsgader samt fortegnelser over 

biveje i sognekommunerne og regulativer over 

offentlige gangstier i sognekommunerne, købstadkommunerne 

og Frederiksberg kommune 

i kraft, dog således, at de i nærværende lov indeholdte 

bestemmelser finder anvendelse på de 

i nævnte fortegnelser og regulativer optagne 

landeveje, sognekommunale biveje og ganstier i 

sognekommunerne, købstadkommunerne og Frederiksberg 

kommune. I denne forbindelse henregnes 

de hidtidige landevej sgader under landevejene 

med bibeholdelse af de hidtil gældende 

regler vedrørende fordelingen mellem vedkommende 

amtskommune eller købstadkommune af 

udgifterne til landevejenes vedligeholdelse m. v. 

Fra lovens ikrafttræden og indtil den i § 7 omhandlede 

meddelelse om, hvilke veje og gader 

der fremtidig bliver biveje i købstæderne, Københavns 

og Frederiksberg kommuner, kommer 

de for disse kommuner fastsatte regler om biveje 

til anvendelse også på de hidtidige biveje. 

67

Oversigt over lovens indhold 

Nærværende 

forslag 

Kapitel I, offentlige veje og gader §§ 1—22 

Almindelige bestemmelser §§ 1—2 

Vejenes inddeling § 3 

Vejnævnet § 4 

Vejbestyrelserne § 5 

Klassificering af vejene § 6 

Vejregistret § 7 

Omklassificering af vejene § 8 

Påanke af klassificeringen § 9 

Adgangsveje m. m. til jernbanestationer og færgesteder 

§ 10 

Nedlæggelse af hovedlandeveje og landeveje § 11 

Hævd mod offentlige vejarealer § 12 

Ændringer i matriklen § 12 

Vilkårene for overgangen af en offentlig vej 

fra en vejbestyrelse til en anden § 13 

Fortegnelse over sognekommunale biveje § 14 

Nedlæggelse eller omlægning af herreløse almene 

veje § 15 

Fortegnelse over købstadkommunale biveje ... § 16 

Bestyrelsen af hovedlandevejene og landevejene § 17 

Bestyrelsen af de sognekommunale biveje § 18 

Bestyrelsen af de købstadkommunale biveje ... § 19 

Anvendelsen af nedlagte offentlige vejes arealer § 20 

Vejplanen § 21 

Ministeren for offentlige arbejders stilling som 

øverste vejmyndighed § 22 

Kapitel II. Ekspropriation og taksation §§ 23—31 

Ekspropriationsformål § 23 

Tekniske forarbejder § 24 

Åstedsforretning § 25 

Erstatningsfastsættelsen § 26 

Taksationskommissionen § 27 

Overtaksationskommissionen § 28 

Medlemmerne af taksationsog overtaksationskommissionerne 

8 29 

1942-forslaget 

BILAG 2 

§§ 1—18 og 21 

§§ 1—2 

(§ 6 i lovforslaget 

om et vej departement 

m. m.) 

§ 4 

§ 5 

§ 6 

§ 8 

§ 9 

§ 10 

§ n 

§ i 2 

§ 13 

§ I 4 

§§ 15—16 

§ 17 

§ 18 

§ 21 

§ 25 

(§ 1 forslaget om 

et vej departement 

m. m.) 

§§ 22—23 

§ 22 

§ 22 

§ 23 

§ 23 

§ 23 

§ 23 

69

70 

Nærværende 1942-forslaget 

forslag 

Taksationsforretninger § 30 § 23 

Ekspropriation efter reglerne i forordningen af 

5. marts 1845 § 31 

Kapitel III. Overkørsler og overgange §§ 32—39 §§ 27—28 

Anlæg af overkørsler ved nyanlæg af veje ... § 32 § 28 

Anlæg af overkørsler ved bestående veje §33 § 27 

Benyttelse af bestående overkørsler § 34 

Gennemgang af bestående vejstrækninger med 

henblik på adgangsbegrænsning § 35 

Bekendtgørelse af beslutning om adgangsbegrænsning 

§ 36 

Lodsejernes erstatningskrav § 37 § 28 

Fornyet gennemgang af vejstrækningerne med 

henblik på adgangsbegrænsning § 38 

Matrikelmyndighedernes og bygningsmyndighedernes 

forhold til bestemmelser om adgangsbegrænsning 

§ 39 

Kapitel IV. Byggelinier §§ 40—46 

Byggelinier for bestående veje § 40 

Byggelinier for nye veje og vejforlægninger ... § 41 

Foreløbigt forbud mod bebyggelse § 42 

Påanke af byggelinie § 43 

Bekendtgørelse af byggelinie § 44 

Ophævelse af og dispensation fra byggelinier § 45 

Erstatning for byggelinier § 46 

Kapitel V. Offentlige stier §§ 47—51 §§ 37—41 

Definition af offentlige stier § 47 § 37 

Overtagelse og anlæg af offentlige stier § 48 § 38 

Stifortegnelser § 49 § 38 

Ekspropriation til offentlige stier § 50 § 40 

Vedligeholdelse af offentlige stier § 51 § 39 

Kapitel VI. Forskellige bestemmelser §§ 52—60 §§ 20, 30, 34—36, 

55 og 56 • 

Foranstaltninger på vejarealet § 52 § 30 

Grusning § 53 

Henkastning af affald m. v § 54 

Vej belysning m. m § 55 § 34 

Parkering § 56 

Ledninger § 57 § 20 

Straffebestemmelser m. m § 58 § 36 

Ophævelsesbestemmelser § 59 § 55 

Ikrafttrædelsesbestemmelser § 60 § 56

Til kapitel I. 

Vejenes inddeling og vejmyndighederne. 

Til 1. 

Bestemmelsen svarer til § 1 i forslaget af 

1942, jfr. om dette lovforslag bilag 4 samt betænkningen 

(pag. 5), men adskiller sig derfra 

ved, at den ikke alene som det tidligere forslag 

bestemmer, hvornår en vej efter vejloven kan 

anses for offentlig, men tillige giver en definition 

af, hvilke kategorier af færdselsarealer der i 

denne lov falder ind under begrebet »vej«. I 

modsætning til det tidligere lovforslag, der sondrede 

mellem »veje«, »gader« og »broer«, har 

man i lighed med terminologien i det af færdselslovsudvalget 

udarbejdet udkast til ny færdselslov 

alene anvendt ordet »vej«, der i nærværende 

forslag omfatter både veje, gader, pladser, 

herunder torve, parkeringspladser, materialpladser 

og lignende, samt broer, herunder viadukter 

over jernbaner m. m. Til vejens areal må også 

henregnes rabatter, grøfter, ramper, vejskråninger 

samt arealer, der er udlagt til beplantning, 

snebælter, snevolde og opstilling af sneskærme, 

for så vidt disse arealer ikke særligt er 

henlagt under de tilstødende ejendomme. Derimod 

falder stier ikke ind under begrebet »vej«, 

medmindre de må anses for en del af vejens 

areal, som f. eks. cyklestier, ridestier og fortove, 

der anlægges i forbindelse med offentlige veje, 

jfr. i øvrigt bemærkningerne til kapitel V. 

Ligesom efter gældende ret er vejlovgivningens 

begreb »offentlig vej« ikke sammenfaldende 

med den i færdselsloven omhandlede 

kategori af veje, der er åbne for almindelig 

færdsel. Færdselslovens og færdselslovudkastets 

definition har nemlig alene relation til, om 

vejen rent faktisk er åben for almindelig færdsel, 

men beskæftiger sig i modsætning til vejlovgivningen 

ikke med, om vejen er underlagt 

offentlig eller privat bestyrelse. 

Bemærkninger til lovforslaget 

BILA« 3 

Til § 2. 

Bestemmelsen er uændret i forhold til lovforslaget 

af 1942. Uanset at lov nr. 181 af 20. 

maj 1952 om ændring i de københavnske omegnskommuners 

styrelse m. m. i mange henseender 

har sidestillet de i denne lov omhandlede 

omegnskommuner med købstadkommuner, 

har loven ikke medført nogen principiel ændring 

på det vejmæssige område. 

Til 

Bestemmelsen svarer til § 3 i lovforslaget af 

19'42, men er noget forenklet i forhold til dette, 

ligesom terminologien er søgt moderniseret. 

Dette hænger sammen med, at man som angivet 

i bemærkningerne til § 1 har opgivet sondringer 

mellem »veje« og »gader« i loven, hvorved 

de i lovforslaget af 1942 omhandlede kategorier 

»hovedlandevej sgader«, »landevejsgader« 

og »bygader« bortfalder. 

Til § 4. 

Bestemmelsen svarer til § 6 i det i 1942 

fremsatte lovforslag om oprettelse af et vejdepartement 

m. v. (jfr. om dette forslag betænkningen, 

pag. 5). 

Nævnet skulle efter § 8 i forslaget til lov 

om vejvæsenet (§ 9 i nærværende forslag) træffe 

afgørelse i tilfælde af uenighed mellem ministeren 

for offentlige arbejder og de pågældende 

kommunale myndigheder om klassificering 

og omklassificering af veje, ligesom det i henhold 

til § 12 i 1942-forslaget (nærværende forslags 

§ 13) i mangel af mindelig overenskomst 

skulle fastsætte de økonomiske vilkår for overgangen 

af en offentlig vej fra en kommunes 

bestyrelse til en andens. Ministeren skulle endvidere 

indhente vejnævnets tilslutning, inden 

han i medfør af §§ 15—17 i 1942-forslaget 

(§§ 17 og 18 i det nu foreliggende forslag) pålagde 

en vejbestyrelse at udføre de i de nævnte 

71

paragraffer nærmere omtalte vejarbejder. Efter 

§ 21 i det nu foreliggende forslag skal vej nævnet 

også træffe afgørelsen, hvis der ikke opnås 

enighed mellem ministeren for offentlige arbejder 

og et amtsråd om optagelse af en sognekommunal 

bivej på vejplanen, eller hvis ministeren 

og en vejbestyrelse ikke kan blive enige om omfanget 

af de forslag og overslag, som skal udarbejdes 

efter § 21, stk. 2. Vej nævnets tilslutning 

skal endvidere i henhold til § 35 i nærværende 

forslag indhentes, hvis ministeren for offentlige 

arbejder ønsker at træffe bestemmelse om begrænsning 

med hensyn til adgangsforholdene 

på vejstrækninger, som ikke foreslås af de i 

samme paragraf omhandlede udvalg. 

Efter lovforslaget af 1942 skulle vej nævnet 

bestå af 9 medlemmer, nemlig 2 medlemmer, 

valgt af ministeren for offentlige arbejder, 2 

af amtsrådsforeningen, 2 af købstadforeningen, 

2 af sognerådsforeningerne og 1 af motororganisationerne. 

Forvaltningskommissionen af 

1946 foreslog i sin 4. betænkning en noget 

ændret sammensætning af vej nævnet. Endelig 

har motorafgiftskommissionen i § 11 i forslaget 

til lov om motorafgifternes anvendelse foreslået 

nedsat et vej nævn på 14 medlemmer med 

lignende opgaver som det her omhandlede 

nævn. 

Nærværende udvalg skal for sit vedkommende 

undlade at stille forslag med hensyn til 

sammensætningen af vejnævnet, men man skal 

dog henlede opmærksomheden på muligheden 

af, at det i denne lov omhandlede vej nævn 

slås sammen med det ved lovforslaget om motorafgifternes 

anvendelse foreslåede vej nævn. 

Til § 5. 


fremsatte forslag til lov om vejvæsenet og indeholder 

i forhold til dette forslag kun ændringer 

på de punkter, hvor det har været nødvendigt 

som følge af, at kategorierne »hovedlandevej 

sgader«, »landevej sgader« og »bygader« 

ikke er medtaget i dette forslag, jfr. herom 

nærmere bemærkningerne til §§ 1 og 3. De 

heraf følgende ændringer er imidlertid kun af 

formel karakter og medfører ingen realitetsændringer 

i forhold til det tidligere forslag. 

Bestemmelsen i stk. 1, 2. punktum, svarer til 

§ 3, stk. 7 og 8, i det tidligere fremsatte forslag. 

Bestemmelsen i stk. 3 er ny. Den foreslåede 

ændring, hvorefter ordet: »vejbestyrelse« anvendes 

som betegnelse for den kommunale 

72 

myndighed, der forestår administrationen af en 

offentlig vej, er overensstemmende med almindelig 

sprogbrug. Den foreslåede bestemmelse 

betyder en forenkling i forhold til 1942-forslaget, 

og den er egnet til at udelukke tvivl med 

hensyn til, om den kommunale myndighed, der 

i det enkelte tilfælde sigtes til, er amtsrådet, 

byrådet eller sognerådet. 

Til § 6. 


fremsatte vejlovsforslag. 

Bestemmelsen i stk. 2 er dog ny, men har 

måttet indsættes i forslaget som følge af, at 

kategorierne »hovedlandevej sgader« og »landevej 

sgader« er udgået af lovforslaget, jfr. bemærkningerne 

til §§ 1 og 3. Bestemmelsen i 

stk. 2 medfører således ingen realitetsændring 

i forhold til det tidligere forslag. 

Til § 7. 

Bestemmelsen svarer til § 6 i vejlovforslaget 

af 1942. Bortset fra, at begrebet »gader« er udgået 

af forslaget, er den eneste ændring i forhold 

til det tidligere forslag den, at meddelelse 

om vej registrets udfærdigelse m. v. efter 

den nuværende formulering skal optages i statstidende 

og ikke i lovtidende. Denne ændring 

er en følge af, at antallet af de bestemmelser, 

der optages i lovtidende, er blevet begrænset 

ved statsministeriets cirkulære nr. 50 af 24. 

marts 1953. 

Til § 8. 

Bestemmelsen svarer til § 7 i vejlovsforslaget 

af 1942, og der er i det nu foreliggende 

forslag kun foretaget de ændringer, som er en 

følge af, at der ikke som i det tidligere forslag 

sondres mellem »veje« og »gader«, jfr. herom 

bemærkningerne til §§ 1 og 3. 

Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen 

i givet fald må omredigeres for at opnå 

overensstemmelse med § 15 i det af motorafgiftskommissionen 

udarbejdede forslag til lov 

om motorafgifternes anvendelse. I denne forbindelse 

bemærkes, at det formentlig vil være naturligst, 

at den endeligt formulerede bestemmelse 

finder sin plads i vejloven, jfr. også, at den 

pågældende paragraf i motorafgiftskommissionens 

forslag er optaget under midlertidige bestemmelser. 

Til § 9. 


af 1942 og er helt uændret i forhold til 

dette forslag, bortset fra, at kategorien »gader«

er udgået, jfr. herom bemærkningerne til §§ 

1 og 3. 

Bestemmelsen må på samme måde som bestemmelsen 

i § 8 i givet fald omredigeres for 

at opnå overensstemmelse med § 15 i det af 

motorafgiftskommissionen udarbejdede forslag 

til lov om motorafgifternes anvendelse. 

Til § 10. 

Bestemmelsen er i det væsentlige enslydende 

med bestemmelsen i § 9 i vejlovsforslaget af 

1942, dog er »kommunalbestyrelser« ændret: til 

»vejbestyrelser«, jfr. bemærkningerne til § 5. 

Til § 11. 

Bestemmelsen, der svarer § 10 i vejlovsforslaget 

af 1942, er uændret i forhold til dette, 

bortset fra, at kategorierne »hovedlandevejsgader« 

og »landevejsgader« er udgået ai: forslaget, 

jfr. bemærkningerne til §§ 1 og 3. 

Efter den hidtidige retstilstand har det kunnet 

omtvistes, hvorledes der skulle forholdes 

med arealerne i nedlagte landeveje. Hyppigst 

har man i første omgang ladet sådanne aflagte 

landevejsstrækninger overgå til biveje, hvorefter 

man senere har nedlagt disse overensstemmende 

med reglerne i § 6 i vejbestyrelsesloven 

af 21. juni 1867. Ved § 20 foreslås 

spørgsmålet imidlertid løst derhen, at en optagelse 

på bivejsfortegnelsen af en tidligere hovedlandevej 

eller landevej ikke er nødvendig 

for en aflæggelse af denne. 

Såfremt en nedlagt hovedlandevej eller landevej 

ikke opretholdes som bivej efter reglerne 

i § 14, må vejbestyrelsen overensstemmende 

med reglerne i § 20 drage omsorg for, at det 

fastslås, om vejarealet skal bevares som privat 

vej eller skal bortsælges. 

Til § 12. 

Som nærmere omtalt i betænkningen (pag. 

8) er det efter den nugældende retstilstand et 

noget tvivlsomt spørgsmål, hvorvidt og i bekræftende 

fald, i hvilket omfang der kan vindes 

hævd mod offentlige veje. En ret for de 

tilstødende lodsejere til ved hævdserhvervelse 

at inddrage de offentlige vejes arealer under 

deres ejendomme ville imidlertid være i modstrid 

med samfundets interesser, og den ville 

medføre, at vejbestyrelserne årligt måtte afholde 

betydelige udgifter til konstatering af., 

om lodsejerne bemægtigede sig dele af vejarealerne. 

Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt 

angives i loven, at der ikke kan vindes 

hævd over de i vej registret optagne vejes arealer. 

Den foreslåede bestemmelse gør det imidlertid 

i særlig grad påkrævet, at der skabes klarhed 

over, hvor grænserne mellem de offentlige 

vejes arealer og de tilstødende grunde er beliggende. 

Allerede i tidligere tid har man forsøgt 

at bringe orden i matriklen med hensyn 

til vejene. Det blev således ved matrikelinstruktionen 

af 14. juni 1806 fastsat, at alle 

veje til offentligt og almindeligt brug eller 

til brug for flere end den, i hvis jordlod de lå, 

skulle undtages fra skyldsætning, men angives 

på kortene og deres arealindhold specificeres 

i slutningen af beregningen over lodden. Det 

var oprindelig hensigten at opføre vejene med 

deres virkelige bredde, for så vidt denne dog 

ikke var mindre end den bredde, der for den 

pågældende vej var fastsat i henhold til § 8 i 

forordningen af 13. december 1793. Da gennemførelsen 

af denne bestemmelse i realiteten 

var ensbetydende med en fuldstændig opmåling 

af alle veje, og man hurtigt veg tilbage for et 

så stort og krævende opmålingsarbejde, blev 

det ved en tillægsinstruktion af 31. marts 1807 

bestemt, at vejene skulle opføres med de bredder, 

de efter klassificeringen i vej forordningen 

af 1793 skulle have, og ikke med deres 

faktiske bredde. Tillægsinstruktionen af 1807 

har i praksis bevirket, at der i matriklen hersker 

en betydelig usikkerhed med hensyn til offentlige 

vejarealer, der meget ofte uden særlig 

angivelse er indeholdt i matriklens areal for en 

ejendom. På denne usikkerhed, der selvsagt er 

til lige store gener for såvel vejbestyrelserne 

som grundejerne, realkreditinstitutionerne og 

ligningsmyndighederne, har man med mere eller 

mindre held søgt at råde bod i de senere år. 

For landevejenes vedkommende har der efter 

byggelinielovens ikrafttræden fundet en opmåling 

sted i forbindelse med byggeliniepålæg, 

og landevejene er i dag næsten alle udskilt i 

matriklen. Derimod har der kun i ringe grad 

fundet opmåling sted af bivejene. 

I indenrigsministeriets cirkulære nr. 315 af 

16. december 1933 blev det fremhævet, at det 

måtte anses for hensigtsmæssigt, at der lejlighedsvis 

blev foretaget en udskillelse af de offentlige 

veje fra de tilstødende ejendomme. 

Endvidere blev det tilrådet at lade vejgrænserne 

fastslå og vejarealet udskille i de tilfælde, 

hvor en privat vej overtages som offentlig, samt 

at fraskille vejarealerne, når offentlige veje ikke 

i marken ligger på det sted, hvor de i sin tid 

73

var udlagt og angivet på matrikelkortet. Også i 

landbrugsministeriets cirkulære nr. 116 af 18. 

juni 1934 indeholdes bestemmelser om udskillelse 

af offentlige veje i matriklen. 

Bestemmelserne i de to cirkulærer har imidlertid 

ikke haft nogen større virkning i praksis. 

Større betydning har det haft, at ministeriet 

for offentlige arbejder og økonomi- og arbejdsministeriet 

som vilkår for ydelse af tilskud 

til vejarbejder har krævet, at de pågældende 

vejstrækninger, berigtiges i matriklen. 

I § 67 i landbrugsministeriets bekendtgørelse 

nr. 424 af 24. september 1949 udtales det, 

at offentlige veje, der fra ældre tid i matriklens 

areal er henregnet under de tilgrænsende 

ejendomme, når lejlighed gives, bør udskilies 

fra disse, at tidligere private vejarealer, der 

overtages som offentlige veje, må søges udskilt 

i matriklen, og at arealer, der afgives til anlæg 

eller udvidelse af offentlige veje, må søges 

fraskilt de pågældende ejendomme. 

På indeværende tidspunkt er ca. 7.000 km 

af det offentlige bivejsnet på i alt ca. 45.000 

km udskilt af matriklen, således at der endnu 

mangler ca. 38.000 km. 

Det foreslås derfor i lighed med bestemmelserne 

i landbrugsministeriets fornævnte bekendtgørelse 

af 1949 og i lighed med de betingelser, 

der som foran nævnt stilles for ydelse 

af vejfondstilskud og tilskud af beskæftigelsesmidlerne 

til vejarbejder, at det offentliges ejendomsret 

til nyerhvervede vejarealer skal sikres 

ved arealernes udskillelse i matriklen. 

Da udskillelsen i matriklen af landevejenes 

arealer som foran angivet er langt mere fremskredet 

end den tilsvarende matrikulære berigtigelse 

for bivejsarealernes vedkommende, har 

man ment i loven at kunne fastsætte en frist, 

inden hvilken samtlige hovedlandeveje og landeveje 

skal være udskilt i matriklen. Denne 

frist foreslås sat til 20 år. Der gives dog mulighed 

for en forlængelse af fristen, hvis særlige 

forhold gør sig gældende. 

Derimod har man ikke ment at burde fastsætte 

en tilsvarende frist for udskillelsen i matriklen 

af bivej sarealerne, da det må påregnes, 

at der på grund af det omfangsrige og bekostelige 

arbejde hermed vil hengå en længere årrække, 

inden alle disse kan være udskilt matrikulært. 

På tilsvarende måde, som nyerhvervede vejarealer 

efter forslaget skal udskilies i matriklen, 

foreslås det, at arealerne ved hidtidige private 

veje, der overtages som offentlige, ma- 

74 

trikulært skal fraskilles de tilstødende ejendomme. 

Udskillelsen af vej arealerne skal naturligvis 

kun gælde, så længe de pågældende arealer opretholdes 

som offentlig vej, og det foreslås derfor, 

at der skal foretages den nødvendige ændring 

i matriklen, når en vej nedlægges som 

offentlig. 

Til § 13. 


fremsatte lovforslag og er uændret i forhold til 

dette. Som nærmere omtalt i bemærkningerne 

til §§ 8 og 9 må det i givet fald påses, at bestemmelsen 

koordineres med § 15 i motorafgiftskommissionens 

forslag til lov om motorafgifternes 

anvendelse. 

Til § 14. 


af 1942, men er på forskellige punkter 

ændret i forhold til dette. Det foreslås således 

nu udtrykkeligt fastslået, at sognerådet har en 

pligt til at optage alle tidligere hovedlandeveje 

og landeveje, som nedlægges som landeveje, 

men ikke helt aflægges som offentlige veje, 

en regel, som er i overensstemmelse med hidtidig 

retsopfattelse. Efter den hidtidige retstilstand 

har det kunnet omtvistes, om fuldstændig 

nedlæggelse af en landevej kunne ske, uden 

at vejen først blev optaget som bivej. Dette 

spørgsmål er ved forslagets § 20, jfr. § 11, 

foreslået løst derhen, at en optagelse på bivejsfortegnelsen 

af en tidligere hovedlandevej eller 

landevej ikke er nødvendig for en aflæggelse 

af denne. 

Efter forslaget skal dernæst alle veje, der 

hidtil har været biveje, optages på fortegnelsen. 

Det kan da eventuelt samtidig med affattelsen 

af bivejsfortegnelserne besluttes, at visse 

af bivejene skal nedlægges. 

Derimod bliver det ligesom efter det tidligere 

forslag overladt til sognerådet, om det 

ønsker at optage andre veje end de to fornævnte 

grupper på bivejsfortegnelsen. Som veje, 

der herudover kunne optages på fortegnelsen, 

nævnte 1942-forslaget alene »sådanne veje, som 

uden tidligere at have været i offentlig eje 

dog har været åbne for almindelig færdsel«. 

Dette udtryk er foreslået erstattet med den i 

forslagets stykke 1, nr. 1, foretagne formulering 

»veje, hvortil almenheden har færdselsret, 

der hviler på andet grundlag end vedtægt 

eller deklaration«. Denne gruppe af veje sva-

er til de i § 6 i vejbestyrelsesloven af 1867 

omhandlede »ikke private veje«. Den sidstnævnte 

bestemmelse tog navnlig sigte på de 

gamle byveje, mølleveje og lignende, der efter 

den ældre ordning havde været til rådighed 

for almenhedens færdsel, uden at de blev vedligeholdt 

af det offentlige. Kun en del af disse 

er siden blevet optaget på bivejsfortegnelserne, 

jfr. § 15 og bemærkningerne til denne paragraf. 

Sådanne veje vil som hidtil kunne optages 

på bivejsfortegnelserne, uden at der kan 

rejses spørgsmål om ydelse af erstatning til 

private lodsejere. 

Foruden disse gamle almene veje bør vejbestyrelsen 

imidlertid på bivejsfortegnelsen kunne 

optage sådanne private veje, der hidtil har 

været til brug for flere særskilt matrikulerede og 

i særligt eje værende ejendomme, de såkaldte 

private fællesveje. For sådanne vejes vedkommende 

har vejbestyrelserne i de kommuner, 

hvor der er indført vejvedtægt, en udtrykkelig 

adgang til at overtage de pågældende veje som 

offentlige, uden at nogen egentlig ekspropriationsakt 

er nødvendig. Vej vedtægternes bestemmelser 

herom har deres forbillede i § 1 i 

loven om vedligeholdelse af offentlige gader 

og vandløb i København af 14. december 1857 

med senere ændringer. Det foreslås derfor at 

give også de sognekommuner, der ikke har indført 

vejvedtægt, en tilsvarende adgang til at 

overtage private fællesveje som offentlige uden 

anvendelse af de i §§ 23—25 foreskrevne formelle 

ekspropriationsregler. På tilsvarende måde, 

som det sker i henhold til vej vedtægterne, 

når en hidtil privat fællesvej overtages som offentlig, 

bør lodsejerne have adgang til at forelægge 

spørgsmålet om en eventuel erstatningsydelse 

for vurderingsmyndighederne. Der henvises 

derfor til § 26 om de retningslinier, hvorefter 

erstatningerne skal fastsættes i tilfælde af 

arealerhvervelserne til vejanlæg. En tilsvarende 

henvisning findes i § 1 i den københavnske 

gadelov og i de med forbillede i denne udarbejdede 

bestemmelser i vej vedtægterne. 1 

praksis er det imidlertid kun i undtagelsestilfælde, 

at lodsejerne lider noget tab, når tidligere 

private fællesveje overtages som offentlige. 

Endelig bør vejbestyrelserne på vej fortegnelserne 

optage sådanne veje, hvortil arealerne er 

erhvervet enten ved køb eller ved forudgående 

ekspropriation efter reglerne i kapitel II. 

Da det må anses for påkrævet, at det af forslaget 

til bivej sfortegnelserne klart kommer til 

at fremgå, hvilke biveje der agtes nedlagt ved 

revisionen af fortegnelserne, foreslås der i § 14, 

stk. 2, 1. punktum, der iøvrigt svarer til § 13, 

stk. 1, 3. punktum, i 1942-forslaget, optaget den 

nye bestemmelse, at det ved fremlæggelsen skal 

oplyses, om sognerådet har besluttet at nedlægge 

nogen vejstrækning, der hidtil har været offentlig. 

Efter 1942-forslaget skulle nedlæggelsen 

af sådanne veje kun fremgå indirekte af, 

at de ikke var medtaget på fortegnelsen. 

løvrigt er bestemmelsen i § 14 uændret i 

forhold til § 13 i 1942-forslaget, bortset fra, 

at der i 3. stykke henvises til den beføjelse, som 

besigtigelsesog ekspropriationskommissioner i 

henhold til forordningen af 5. marts 1845 har 

til at bestemme, hvorledes der skal forholdes 

med de vejarealer, der aflægges i forbindelse 

med ekspropriationerne, og til den beføjelse, 

som vejbestyrelsen i henhold til den foreslåede 

nye bestemmelse i § 20, stk. 3, ved vejforlægninger 

har til at disponere over mindre, aflagte 

vejarealer, der ikke kan have færdselsmæssig 

betydning for lodsejerne. 

Til § 15. 

Bestemmelsen fandte ikke i det tidligere 

fremsatte vejlovsforslag. 

Som nærmere angivet i betænkningen, pag. 

8—19, tilsigtede § 6 i vejbestyrelsesloven af 

1867, at sådanne almene veje, som ikke tidligere 

havde været optaget på bivejsfortegnelsen, og 

som ikke ønskedes opretholdt som offentlige, 

skulle optages på fortegnelsen og derefter nedlægges 

overensstemmende med den i bestemmelsen 

angivne fremgangsmåde med hensyn 

til nedlæggelsen af biveje. 

Som det ligeledes er nærmere omtalt i betænkningen, 

har man imidlertid fra vejbestyrelsernes 

side som regel undladt at følge den i den 

hidtidige vejbestyrelseslovs § 6 forudsatte fremgangsmåde 

med hensyn til sådanne herreløse 

almene veje, som man ikke ønskede at opretholde 

som offentlige. Den omstændighed, at 

lovens regler ikke altid er blevet fulgt, har 

skabt uklare forhold, som har givet anledning 

til mange retstrætter. Denne uklarhed har medført 

væsentlige ulemper for en rationel dyrkning 

af jorden og ved forefaldende udstykninger. 

Uanset om der i praksis ikke har været 

nogen, som har haft interesse i at opretholde 

et herreløst alment vejareal som vej, har den 

pågældende vejstrækning kun kunnet nedlægges 

som vej overensstemmende med vejbestyrelseslovens 

komplicerede regler. 


7^

gennemføres en lettere adgang til at nedlægge 

herreløse almene veje som offentlige. Som 

angivet i forslagets § 12, stk. 1, skal der fremtidig 

ikke kunne vindes hævd på de i vej registret 

optagne vejes arealer. Heraf følger, at 

hævd vil kunne vindes på arealer af herreløse 

almene veje. 

Efter den hidtil gældende retstilstand har 

det været sognerådene (for købstædernes markjorder 

byrådene), der skulle tage initiativet til 

nedlæggelsen af de herreløse, almene veje. Kommunerne 

har imidlertid, som nærmere omtalt 

i betænkningen, hyppigt været uinteresserede i 

at optage sådanne veje på bivejsfortegnelsen 

af hensyn til vedligeholdelsespligten for de pågældende 

veje. 

For at der kan ske en effektiv klaring af forholdene, 

må det derfor anses for nødvendigt, 

at de parter, der virkelig er interesserede i en 

løsning af spørgsmålene, nemlig de pågældende 

lodsejere, får adgang til at rejse spørgsmålet 

om nedlægning eller eventuel omlægning af de 

pågældende veje. Det vil dog stadig være påkrævet, 

at der bevares en mod almenheden rettet 

procedure, således at alle interesserede kan 

gøre deres rettigheder gældende. 

Det foreslås derfor, at der, når begæring om 

nedlæggelse eller omlægning af en sådan vej 

er fremsat af en lodsejer, afholdes en åstedsforretning, 

hvortil alle interesserede indkaldes 

med præklusivt varsel, og på hvilken kommunalbestyrelsen, 

efter at de interesserede fremmødte 

har haft lejlighed til at udtale sig, kan 

træffe afgørelse om, hvorledes der fremtidig 

skal forholdes med det pågældende vejareal. 

Kommunalbestyrelsen (sognerådet dog under 

forbehold af amtsrådets godkendelse) må 

naturligvis have adgang til at overtage den pågældende 

vej som offentlig, hvis den har den 

fornødne interesse for den almindelige færdsel. 

Ønsker kommunen imidlertid ikke at overtage 

vejen, må der træffes afgørelse om, hvorvidt 

den skal opretholdes som privat eller nedlægges 

helt eller delvis. Skal vejen overgå til 

at være privat fællesvej, må der samtidig træffes 

bestemmelse om, hvem der er færdselsberettiget 

til denne. 

Afholdelsen af en åstedsforretning som den 

her omhandlede vil medføre, at vejen ophører 

med at være almen vej, bortset fra de tilfælde, 

hvor der kun er fremsat begæring om omlægning 

af vejen. I sådanne tilfælde må kommunalbestyrelsen 

være berettiget til at undlade at 

tage stilling til vejens fremtidige retlige status, 

76 

men må på den anden side, hvis den finder 

det hensigtsmæssigt, samtidig kunne træffe bestemmelse 

om, enten at vejen skal søges optaget 

som offentlig efter reglerne i § 14, eller 

at vejen skal overgå til at være privat. En kendelse 

om omlægning af en herreløs, almen vej, 

der ikke optages som offentlig, bør ikke afsiges, 

medmindre ejerne af de arealer, der berøres 

af omlægningen, er enige deri. 

Er en eller flere af de interesserede ikke tilfredse 

med kommunalbestyrelsens kendelse, bør 

der være adgang til at påanke denne. Som ankeinstans 

har man foreslået en landvæsenskommissionen, 

hvorved bemærkes, at en sådan 

kommission i medfør af reglerne i § 20 også 

skal tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt 

et aflagt vejareal bør opretholdes som privat. 

Fører den herreløse, almene vej gennem flere 

kommuner, må kommunalbestyrelserne i samtlige 

de pågældende kommuner lade sig repræsentere 

ved åstedsforretningen. Opnås der ikke 

enighed mellem kommunerne om kendelsen, 

bør en uafhængig instans træffe afgørelsen. 

Også i så henseende har man anset det for 

mest hensigtsmæssigt at henlægge afgørelsen 

til en landvæsenskommission. 

Udgifterne ved afholdelse af de pågældende 

forretninger m. v. bør fordeles mellem lodsejerne, 

og det foreslås, at der gives kommunalbestyrelserne 

adgang til at inddrive disse 

udgifter ved udpantning i de pågældende ejendomme. 

Til § 16. 


af 1942 og er uændret i forhold til dette, 

bortset fra de rent formelle ændringer, der har 

været en følge af, at kategorierne »hovedlandevej 

sgader«, »landevej sgader« og »bygader« 

er udgået af forslaget. 

Til § 17. 


af 1942. Endvidere er § 16 i det tidligere 

forslag indarbejdet i bestemmelsen, jfr. herom 

nærmere nedenfor. 

I henhold til § 15, stk. 3, 2. punktum, i det 

tidligere vejlovsforslag bestemte ministeren for 

offentlige arbejder efter forhandling med vedkommende 

amtsråd, hvilke arbejder der med 

tilskud af vejfondene kunne foretages på bestående 

landeveje, og hvilke nye hovedlandeveje 

der skulle anlægges med tilskud af vejfondene.

Forvaltningskommissionen af 1946, der har 

gennemgået den pågældende bestemmelse, og 

hvis arbejde med spørgsmålet hviler på vedtagelsen 

på amtsrådsforeningens ekstraordinære 

generalforsamling i 1943, var af den anskuelse, 

at der herved blev givet ministeren en så 

vidtgående beføjelse, at kommunerne i alt for 

stort omfang blev frataget bestemmelsesretten 

med hensyn til arbejder, der kunne påvirke 

kommunernes økonomi væsentligt. Forvaltningskommissionen 

foreslog derfor, at den pågældende 

bestemmelse udgik af lovforslaget. 

Kommissionen kunne heller ikke helt tiltræde 

formuleringen af sidste punktum i det 

tidligere forslags § 15, stk. 3, hvorefter ministeren 

for offentlige arbejder efter indhentet 

erklæring fra vedkommende amtsråd kunne 

pålægge dette at udføre sådanne arbejder på 

bestående landeveje, som ministeren måtte 

finde formålstjenlige, samt med vej rådets (vejnævnets) 

tilslutning pålægge amtsrådet at anlægge 

nye landeveje. Forvaltningskommissionen 

mente, at en bestemmelse i lighed med den 

foreslåede i princippet var nødvendig for at 

sikre tilsynet med vejenes tilstand og en tilfredsstillende 

fremtidig udvikling på dette område. 

Kommissionen mente imidlertid, at ministerens 

beføjelse først burde kunne udøves, 

når dette skønnedes påtrængende nødvendigt, 

og at der såvel vedrørende udbygningsarbejder 

som nyanlæg burde udkræves tilslutning fra 

vej nævnet. 

Den pågældende bestemmelse er ændret overensstemmende 

med det af forvaltningskommissionen 

anførte. Endvidere er bestemmelsen i 

stk. 5 i 1942-forslagets § 15 udgået under hensyn 

til, at ministeriet som nævnt i betænkningen 

(pag. 6) har anset det for rettest, at bestemmelserne 

i krydsningsloven (lov nr. 28 af 

1. februar 1930) ikke indarbejdes i vejloven. 

Af samme grund er de sidste led i stk. 7 i 

1942-forslagets § 15 udgået af forslaget. 

Bestemmelsen i stk. 5 er ligeledes forkortet 

i forhold til stk. 4 i 1942-forslaget. Ændringen 

af den sidstnævnte bestemmelse er en følge 

af den foran omtalte ændring af § 15, stk. 3, 

i 1942-forslaget, og affattelsen er overensstemmende 

med forvaltningskommissionens forslag. 

Under hensyn til, at de i 1942-forslaget omhandlede 

»hovedlandevej sgader« og »landevej 

sgader« i nærværende lovudkast betragtes 

som »hovedlandeveje« og »landeveje«, er § 

16 fra det tidligere forslag, der omhandlede 

»hovedlandevejsgaderne« og »landevej sgader- 

ne«, indarbejdet i denne paragraf. Paragrafferne 

15—16 i det tidligere forslag var i øvrigt på 

de fleste punkter enslydende. 

I § 56, stk. 8, i færdselslovudvalgets udkast 

til en ny færdselslov er der foreslået en bestemmelse, 

svarende til motorlovens § 28, hvorefter 

justitsministeren i særlige tilfælde i samråd 

med ministeren for offentlige arbejder kan 

forbyde visse færdselsarter på bestemte vejstrækninger, 

hvorved bl. a. sigtes på særlige 

motorveje. Da det imidlertid i fremtiden må 

forudsættes, at bestemmelsen om, at en vej udelukkende 

skal være bestemt for motorkøretøjer, 

som regel må træffes inden vejens anlæg, foreslås 

en tilføjelse til stk. 3, hvorefter den pågældende 

bestemmelse i dette tilfælde kan træffes 

af vejbestyrelsen med ministeren for offentlige 

arbejders samtykke på lignende måde som 

bestemmelsen om anlæg af nye hovedlandeveje 

og landeveje. 

Bestemmelsen i stk. 9 i 1942-forslagets § 16, 

hvorefter den ejerne af de til en hovedlandevejsgade 

eller landevejsgade stødende grunde 

i henhold til den københavnske gadelov eller 

en vejvedtægt påhvilende pligt til at deltage i 

udgifterne ved den pågældende gades anlæg 

eller istandsættelse forbliver uændret, er udeladt, 

da bestemmelser om dette forhold systematisk 

synes at høre hjemme dels i motorafgiftsloven 

— jfr. § 3 i motorafgiftskommissionens 

forslag til lov om motorafgifternes 

anvendelse —, dels i lovgivningen om vej vedtægter 

og lodsejernes bidrag ved overtagelse 

af private veje som offentlige m. v., hvorom 

vejlovsudvalget senere vil fremkomme med betænkning. 

Til § 18. 



ændret I forhold til dette overensstemmende 

med forvaltningskommissionens forslag, hvis 

arbejde med spørgsmålet hviler på vedtagelsen 

fra amtsrådsforeningens ekstraordinære generalforsamling 

i 1943. 

Den vigtigste ændring i så henseende er sket 

i stk. 5, hvorefter ministerens beføjelse til at 

pålægge et sogneråd at udføre arbejder på bestående 

veje i det omfang, det måtte findes 

formålstjenligt, samt pålægge et sogneråd at 

anlægge en ny bivej er blevet ændret således, 

at sådant pålæg kun kan udstedes, for så vidt 

det skønnes påtrængende nødvendigt. 

77

Om baggrunden for forvaltningskommissionens 

ændringsforslag henvises til bemærkningerne 

til § 17, hvortil der endvidere henvises, 

for så vidt angår bestemmelsen i stk. 3 om, 

at det ved anlægget af en bivej kan bestemmes, 

at den skal forbeholdes visse færdselsarter. 

Endvidere er stk. 6 i 1942-forslagets § 17 

udgået under hensyn til, at ministeriet som nærmere 

angivet i betænkningen (pag. 6) har bestemt, 

at reglerne i krydsningsloven (lov nr. 

28 af 1. februar 1930) ikke således som forudsat 

i 1942-forslaget skal indarbejdes i vejloven. 

Som følge heraf er også bestemmelsen i sidste 

punktum i 1942-forslagets stk. 4 udgået. Bestemmelsen 

i stk. 4 er endvidere ændret overensstemmende 

med den ændring, der efter forslag 

af forvaltningskommissionen er gennemført 

med hensyn til § 17, stk. 5 (1942-forslagets 

§ 15, stk. 4). Endelig er første punktum 

1 stk. 9 udgået som overflødigt. 

Til § 19. 

Bestemmelsen svarer til § 18 i 1942-forslaget, 

men er på forskellige punkter forkortet i 

forhold til dette, således er bestemmelsen i stk. 

2 og 3 samt de sidste led af stk. 4 og 5 og hele 

stykke 6 udgået under hensyn til, at krydsningsloven 

(lov nr. 28 af 1. februar 1930) 

som følge af ministeriets derom trufne bestemmelse, 

jfr. betænkningen (pag. 6) ikke vil 

blive indarbejdet i vejloven, således som forudsat 

i 1942-forslaget. 

Endvidere er 1. punktum i stk. 5 om kommunalbestyrelsens 

pligt til at indsende projekter 

til ministeren for offentlige arbejder ved 

udførelsen af arbejder, hvortil der ydes tilskud 

af vejfonden, udgået som overflødigt. 

Endelig er ordet »bygader« som følge af den 

i bemærkningerne til §§ 1 og 3 omhandlede 

ændring i lovens terminologiske system blevet 

erstattet af »biveje«. 

For så vidt veje i købstæderne ønskes anlagt 

som motorveje, bør de optages som hovedlandeveje 

eller landeveje, jfr. § 17, stk. 3 in 

fine. Der er derfor ikke i § 19 foreslået indsat 

en bestemmelse, svarende til bestemmelsen i § 

18, stk. 3 in fine, om, at det ved anlægget af 

en bivej kan bestemmes, at den skal forbeholdes 

visse færdselsarter. 

Til § 20. 



ændret i forhold til dette. 

7S 

Bestemmelsen svarer ligesom 1942-forslagets 

fornævnte bestemmelse til § 6 i vejbestyrelsesloven 

af 21. juni 1867, men udvalget har søgt 

at tydeliggøre den pågældende bestemmelse. 

Det fremgår nu klart af forslaget, at der ved 

offentlige vejes nedlæggelse først skal ske offentlig 

bekendtgørelse (jfr. § 14) om nedlæggelsen, 

dernæst gives de interesserede lodsejere 

adgang til at kræve vejen opretholdt som 

privat og endelig træffes bestemmelse om, 

hvorledes der vil være at forholde med sådanne 

nedlagte vejarealer, der ikke opretholdes 

som offentlige. 

For at lodsejerne ikke skal blive afskåret fra 

at varetage deres interesse i opretholdelsen som 

privat af en nedlagt offentlig vej, foreslås det, 

at der ved anbefalet brev gives de tilgrænsende 

lodsejere samt andre lodsejere, der efter vejbestyrelsens 

opfattelse kan have interesse i at bevare 

vejen som privat, underretning om nedlæggelsen. 

Opstår der uenighed mellem lodsejerne 

og vejbestyrelsen om, hvorvidt det er af betydning 

for ejerne at opretholde vejen, træffes afgørelsen 

ligesom efter vejbestyrelsesloven af 6. 

juni 1867 af en landvæsenskommission. Denne 

kommissions afgørelse kan i det foreliggende 

tilfælde ikke indbringes for en overlandvæsenskommission, 

men derimod i henhold til bestemmelsen 

i grundlovens § 63 for domstolene. 

De i 1867-loven indeholdte regler tog direkte 

kun sigte på nedlæggelse af biveje, medens 

det var ulovbestemt, hvorledes der skulle forholdes 

med vej arealerne i tilfælde af nedlæggelse 

af landeveje. Hyppigst har man dog i 

første omgang ladet sådanne aflagte vejstrækninger 

overgå til biveje, hvorefter man senere 

har nedlagt disse overensstemmende med reglerne 

i lovens § 6. Denne uklarhed i retstilstanden 

må anses for uhensigtsmæssig, og det 

foreslås derfor, at bestemmelsen i § 20 ikke 

alene kommer til at omfatte biveje, men også 

sådanne nedlagte hovedlandeveje og landeveje, 

som ikke opretholdes som biveje. 

Efter 1867-loven skulle det til den aflagte 

vej hørende jordareal tilbydes de tilgrænsende 

lodsejere. Loven indeholdt imidlertid ingen 

bestemmelse om, hvorvidt arealet skulle tilbydes 

lodsejerne på den ene eller på den anden 

side af vejen eller deles mellem disse. For at 

undgå tvivl i så henseende foreslås det i stk. 

2, at arealet, uanset fra hvilke ejendomme det 

er erhvervet, delt efter vejens midtlinie skal 

tilbydes de tilgrænsende lodsejere. 

Såfremt lodsejerne vel ønsker at overtage de

pågældende arealer, men ikke at betale den af 

vejbestyrelsen derfor fastsatte pris, må det anses 

for mest hensigtsmæssigt, at prisen fastsættes 

af de i kapitel II omhandlede vurderingsmyndigheder. 

Der er dog næppe behov for at 

kunne indbringe taksationskommissionens afgørelse 

for en overtaksationskommission. 

Ønsker de tilgrænsende lodsejere ikke at 

overtage arealerne, må vejbestyrelsen som hidtil 

frit kunne råde over disse. 

Bestemmelsen om vejbestyrelsernes pligt til at 

tilbyde de aflagte vejarealer til de tilgrænsende 

lodsejere finder naturligvis kun anvendelse i 

de tilfælde, hvor arealet helt skal aflægges som 

vej og ikke fremtidig anvendes til parkeringsplads, 

oplagsplads eller lignende formål, hvortil 

ekspropriation skal foretages efter reglerne 

i § 23. I sådanne tilfælde bør arealerne i øvrigt 

ikke slettes af vej registret. 

Ved vejforlægninger vil det i mange tilfælde 

være upraktisk, om mindre, aflagte vejarealer, 

som ikke kan have færdselsmæssig betydning, 

skulle kunne opretholdes som private 

efter reglerne i stk. 1. Det foreslås derfor, at 

der gives vejbestyrelserne ret til i sådanne tilfælde 

straks at tilbyde de tilstødende lodsejere 

sådanne arealer uden at iagttage reglerne i 

stk. 1. 

I henhold til indenrigsministeriets cirkulære 

af 1877, punkt 7 in fine, har de i henhold til 

forordningen af 5. marts 1845 nedsatte besigtigelses- 

og ekspropriationskommissioner ret til 

at bestemme, hvorledes der skal forholdes med 

vejarealer, der aflægges i forbindelse med ekspropriation 

efter forordningens regler. Det foreslås 

derfor at opretholde den pågældende bestemmelse, 

som har vist sig at være særdeles 

praktisk. 

I ikke få tilfælde indeholder bygningsvedtægter 

og -reglementer bestemmelser om nedlæggelse 

af veje. Det må dog anses for mest 

hensigtsmæssigt, at de i nærværende paragraf 

indeholdte regler finder anvendelse for de offentlige 

vejes vedkommende uanset modstående 

bestemmelser i bygningsvedtægter eller 

-reglementer, hvilket derfor foreslås. 

Til § 21. 

Forslaget svarer til § 25 i vejlovsforslaget af 

1942, men er på visse punkter ændret i forhold 

til dette. Den vigtigste ændring består i, at 

medens vej planen efter det tidligere forslag 

alene omfattede hovedlandevejene og landevejene, 

skal den efter det nu foreliggende forslag 

tillige omfatte sådanne biveje, som må anses for 

at være af særlig betydning for den gennemgående 

færdsel. Denne ændring hænger til dels 

sammen med de i § 41 foreslåede regler om 

byggelinier for planlagte nye veje, til dels med 

den af motoraf giftskommissionen forudsatte 

mulighed for optagelse af biveje enten i en 

klasse, hvori der gives samme refusionsprocent 

som ved landeveje, eller som regulære landeveje. 

Man har endvidere ment at kunne lempe det 

i det tidligere forslag formulerede ubetingede 

krav om, at vej planen skulle indeholde forslag 

til og overslag over de arbejder, der efterhånden 

skulle udføres på de af vej planen omfattede 

veje, idet man har anset det for tilstrækkeligt, 

at ministeren kan stille krav om, at forslag 

og overslag m. v. skal udarbejdes af vejbestyrelserne. 

Opnås der ikke enighed mellem ministeren 

og et amtsråd om optagelse af en sognekommunal 

bivej på vejplanen, har man fundet det 

rettest, at tvistigheden forelægges for vej nævnet 

til afgørelse. Man har endvidere ment at 

burde overlade til vej nævnet at træffe afgørelse, 

såfremt ministeren og en vejbestyrelse ikke 

kan blive enige om omfanget af de forslag og 

overslag m. v., som skal udarbejdes i henhold 

til stk. 2. 

I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 

25 i 1942-forslaget. 

Til § 22. 

Bestemmelsen er uændret i forhold til § 1 i 

forslaget af 1942 om oprettelse af et vej departement 

og et vej råd, som i det væsentlige svarer 

til § 15, 1. punktum, i den gældende vejbestyrelseslov 

af 21. juni 1867. 

Til kapitel II. 

Ekspropriation og taksation. 

Som det vil fremgå af betænkningen, indeholdes 

de hidtil gældende regler om ekspropriation 

til vejanlæg spredt i en række forskellige 

love, hvis bestemmelser på væsentlige 

punkter afviger fra hinanden. Om det nærmere 

indhold af disse ekspropriationsbestemmelser 

henvises til betænkningen (pag. 10—14). 

Allerede automobil- og vej udvalget af 1933 

søgte, som nærmere angivet i betænkningen 

(pag. 16), efter tilskyndelse fra amtsrådsforeningen 

at opnå større ensartethed ved ekspro- 

79

priationer og taksationer til landeveje og biveje. 

Udvalget afgav imidlertid aldrig nogen officiel 

betænkning. 

Det i 1942 fremsatte, men ikke gennemførte 

forslag til lov om vejvæsenet gik ligeledes ind 

for en større ensartethed. 

Dette lovforslag er som tidligere nævnt blevet 

behandlet i forvaltningskommissionen af 

1946, der ligeledes tillagde det væsentlig betydning, 

at der blev tilvejebragt ensartethed i 

de her omhandlede ekspropriationsbestemmelser, 

og som i øvrigt stillede forslag om visse ændringer 

i forslagets bestemmelser om vurderingskommissionernes 

sammensætning, jfr. nærmer 

herom i betænkningen (pag. 16—17). 

De foreslåede ekspropriationsbestemmelser er 

herefter blevet underkastet en teknisk gennemgang 

i vejlovsudvalget af 1951. 

Som angivet i betænkningen (pag. 14—17) 

har der ikke alene været utilfredshed med den 

manglende ensartethed i hidtidige ekspropriationsbestemmelser, 

men man har også i vejlovgivningen 

savnet den fornødne klarhed med 

hensyn til rækkevidden af ekspropriationsbestemmelserne. 

Endvidere har sammensætningen 

af vurderingskommissionerne ikke virket tilfredsstillende, 

og man har ikke i alle tilfælde 

givet lodsejerne fornøden underretning om, at 

ekspropriationen har fundet sted, og om dens 

nærmere omfang. Dernæst har de kriterier, 

der i vejlovgivningen har været angivet for 

erstatningsfastsættelsen, ikke overalt været helt 

i overensstemmelse med nyere ekspropriationslovgivning. 

Endelig har man kritiseret de hidtidige 

regler om afgivelse af vejmaterialer, idet 

disse regler ikke længere anses for tidssvarende. 

Ved det foreliggende forslag søges der tilvejebragt 

nye, ensartede regler til afløsning af 

de hidtidige ekspropriationsbestemmelser i forordningen 

om vejvæsenet af 13. december 1793, 

lov af 20. august 1853 angående forpligtelse 

til jords afgivelse til offentlige biveje, lov nr. 

275 af 28. november 1928 om byggelinier ved 

gader og veje. Medens vejlovsforslaget af 1942 

udtrykkelig bestemte, at de deri indeholdte regler 

om ekspropriation og taksation ikke skulle 

komme til anvendelse i Københavns kommune 

og ej heller i sådanne andre kommuner, for hvilke 

der i henhold til vej vedtægt, bygningsvedtægt 

eller bygningsreglement gjaldt særlige ekspropriations- 

og taksationsbestemmelser, har vejlovsudvalget 

af 1951 foreslået, at lovens ekspropriationsregler 

i princippet skal gælde for samtlige 

kommuner. De hidtil gældende regler om 

SO 

ekspropriation og taksation i vejvedtægterne bør 

derfor ved lovens ikrafttræden bortfalde i det 

omfang, det er praktisk muligt, jfr. § 59. Derimod 

har man ikke ment i forbindelse med en revision 

af vejlovgivningen at burde foreslå en ændring 

af de i bygningslovgivningen indeholdte 

regler om ekspropriation til vej formål, jfr. nærmere 

betænkningen (pag. 18). Dette vil medføre, 

at vej ekspropriationer også fremtidig i et 

vist omfang vil komme til at foregå efter bygningslovgivningens 

regler, og det må endvidere 

forudses, at ekspropriationerne til gadeog vejformål 

i Københavns kommune som hidtil hovedsagelig 

vil blive foretaget efter reglerne i 

Københavns byggelov. Det foreslås derfor også, 

at nærværende lovs regler om taksation ikke skal 

finde anvendelse i Københavns kommune. Endvidere 

foreslås de hidtil gældende regler om 

ekspropriation til vejanlæg efter reglerne i forordningen 

af 5. marts 1845 opretholdt og til 

dels udvidet, jfr. herom betænkningen (pag. 

18) og bemærkningerne til § 31. 

Man har dernæst tilstræbt at klarlægge, til 

hvilke formål ekspropriation kan ske, og man 

har herved søgt at udforme bestemmelserne 

under hensyntagen til vejbygningens tekniske 

udvikling. På grundlag af forvaltningskommissionens 

betænkning har man endvidere foreslået 

en ændret sammensætning af vurderingsmyndighederne, 

idet man herved i særlig grad 

har taget hensyn til bestemmelsen i den nye 

grundlovs § 73. Den nævnte bestemmelse i 

grundloven har også været retningsgivende for 

udformningen af de kriterier, hvorefter erstatningsfastsættelserne 

skal foregå. Man har dernæst 

søgt at give lodsejerne sikkerhed for, at 

de i tide får fornødent kendskab til de ekspropriationer, 

der foretages vedrørende deres 

ejendomme. Endelig har man foreslået en fuldstændig 

revision af reglerne om afgivelse af 

vejmaterialer. 

Til § 23. 

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 22, stk. 1, 

i det i 1942 fremsatte lovforslag, men er på 

forskellige punkter ændret i forhold til dette. 

For det første er den i den nævnte bestemmelse 

angivne særlige adgang til at ekspropriere 

til foranstaltninger til sikring af færdselen 

ved krydsninger mellem jernbaner og veje udgået, 

idet ministeren har fundet det rigtigst at 

opretholde den hidtidige krydsningslov, lov nr. 

28 af 1. februar 1930, der har fungeret tilfredsstillende 

i praksis. Dog foreslås det i §

59 at ophæve krydsningslovens § 7 om ekspropriation 

til fremskaffelse af fri oversigt ved 

vejkryds og vejsving, idet nærværende bestemmelse 

giver den fornødne hjemmel i så henseende, 

jfr. nedenfor. Udgifterne til sådanne 

ekspropriationer vil kunne opføres blandt kommunens 

regnskabsmæssige vejudgifter. 

Det kan næppe lade sig gøre i en lovbestemmelse 

nøjagtigt at præcisere alle de specielle 

vej formål, hvortil det kan blive nødvendigt 

at ekspropriere. Man har derfor ikke på samme 

måde som lovforslaget af 1942 forsøgt en 

udtømmende opregning heraf, men har indskrænket 

sig til at angive de vigtigste formål 

eller sådanne behov, som den vej tekniske udvikling 

har skabt, og som de ældre ekspropriarionslove 

derfor ikke har kunnet tage direkte 

stilling til, medens grænserne i andre tilfælde 

om nødvendigt må drages af domstolene. 

Den udvikling, der er sket, siden det tidligere 

lovforslag blev fremsat på rigsdagen, har således 

vist et behov for anlæg af rastepladser 

og beplantninger ved vejene. Man har derfor 

foreslået, at ekspropriationshjemmelen foruden 

anlæg og udvidelse af offentlige veje kommer 

til at omfatte også etablering af anlæg, der hører 

til vejene, og som eksempler på sådanne 

anlæg har man nævnt dels beplantninger langs 

vejene, dels parkeringspladser, rastepladser, vigepladser 

og materialpladser. Opregningen tilsigter 

som nævnt ikke at være udtømmende. 

Der vil således efter omstændighederne kunne 

eksproprieres til mere specielle formål, såsom 

til tank- og servicestationer eller til nødtørftsanstalter 

i forbindelse med rastepladserne. Ligesom 

efter det tidligere lovforslag foreslås det 

at give vejbestyrelsen adgang til ved ekspropriation 

at pålægge rådighedsindskrænkninger, 

f. eks. i form af oversigtsservitutter eller servitut 

om, at lodsejerne ikke må foretage foranstaltninger, 

der kan udsætte vej dæmninger og 

andre bygværker for ødelæggelse. Endvidere 

giver bestemmelsen hjemmel til at foretage 

arealerhvervelser til gennemførelsen af de ved 

loven i øvrigt omhandlede foranstaltninger. 

Der tænkes herved bl. a. på de arealerhvervelser 

til anlæg og udvidelse af offentlige stier, 

som finder sted i medfør af § 50. 

Det foreslås endvidere i slutningen af stk. 1, 

at der i de i lovens kapitel III omhandlede tilfælde 

kan foretages ekspropriation til private 

vejanlæg. En sådan adgang er som nærmere 

omtalt i betænkningen (pag. 15) ikke ukendt 

inden for andre områder af lovgivningen, og 

vejbestyrelsen, nar den ikke længere har brug 

for de eksproprierede arealer enten til det oprindelige 

formål eller til et andet vejformål, 

tilbyde arealerne til ejerne af de ejendomme, 

fra hvilke de er eksproprieret, eller hvis disse 

er udstykket, til de tilgrænsende lodsejere. 

Hvis disse ikke er interesseret i at overtage 

arealerne, må vejbestyrelsen frit kunne disponere 

over dem. Opnås der ikke enighed ved 

arealets tilbagegivelse om den pris, der skal betales 

derfor, må værdien fastsættes af den taksationskommission, 

som foretager erstatningsfastsættelsen 

ved arealafståelser til vejanlæg. 

Derimod kan det næppe anses for påkrævet, 

at der bliver adgang til at indbringe spørgsmålet 

for overtaksationskommissionen. 

Vejbestyrelserne vil under udførelsen af anlægsarbejder 

kunne have brug for arealer til 

midlertidig eller varig anbringelse af overskydende 

fyld. Det foreslås derfor i stk. 2, at vejbestyrelsen 

får adgang til at erhverve sådanne 

arealer efter samme regler som for tilvejebringelse 

af arealer til fyldtagning og fremskaffelse 

af vejmaterialer. 

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til § 22, stk. 2, 

i lovforslaget af 1942. Som fremhævet i betænkningen 

(pag. 15) og i bemærkningerne 

til den nævnte bestemmelse i det tidligere lovforslag 

har der ikke i den hidtidige vejlovgivning 

været nogen udtrykkelig hjemmel til, at 

vejbestyrelsen kunne kræve de ved et vejanlæg 

afskårne arealer afstået. Derimod findes en udtrykkelig 

hjemmel i så henseende bl. a. i byplanloven 

og i Københavns byggelov. Driften 

af afskårne arealer vil i mange tilfælde være 

forbundet med store ulemper ikke alene for 

ejeren, men også for trafikanterne på vejen. 

I tilfælde, hvor der efter reglerne i kapitel III 

er truffet bestemmelse om begrænsning af adgangen 

til vejen, vil der måske slet ikke kunne 

etableres direkte adgang til denne fra de afskårne 

arealer. Hvis vejbestyrelsen ikke fik adgang 

til at overtage arealerne, måtte der da ved 

ekspropriation i henhold til reglerne i stk. 1 

tilvejebringes adgang dertil over andre ejendomme, 

hvad der ofte vil være forbundet med 

uforholdsmæssige bekostninger, ligesom det vil 

være til ulempe for naboejendommene. Det 

foreslås derfor ligesom i lovforslaget af 1942, 

at der gives vejbestyrelsen en udtrykkelig hjemmel 

til at ekspropriere det afskårne areal, når 

bekostningerne ved at tilvejebringe adgang til 

arealet ikke står i rimeligt forhold i dettes 

værdi. Er der uenighed mellem vejbestyrelsen 

82 

og lodsejeren om, hvorvidt bekostningerne må 

anses for uforholdsmæssige, træffes afgørelsen 

af taksationsmyndighederne. 

Man har derimod ikke fundet det tilstrækkeligt 

begrundet som angivet i lovforslaget af 

1942 at søge tillagt vejbestyrelsen mulighed 

for at kunne gennemtvinge magelæg eller ekspropriation 

af afskårne arealer, når andre forhold 

end de nævnte taler derfor. Afskårne 

arealer, der ikke medgår til selve vejanlægget, 

må imidlertid kunne erhverves af vejbestyrelsen 

til de i stk. 1 angivne formål. 

Til § 24. 

Bestemmelsen svarer til § 22, stk. 4, i lovforslaget 

af 1942 og adskiller sig væsentligst 

fra denne derved, at det nu udtrykkeligt fastslås, 

at ejerne og brugerne har krav på fuld 

erstatning for den skade, der forvoldes ved de 

tekniske forarbejder og undersøgelser. Bestemmelsen, 

der i øvrigt svarer til byplanlovens § 6. 

tilsigter at undgå stridigheder mellem vejbestyrelsen 

og lodsejerne i anledning af de pågældende 

forarbejder. 

Til § 25. 

Bestemmelsen fandtes ikke i lovforslaget af 

1942. 

Efter den hidtidige retstilstand må ekspropriationen 

anses for sket, så snart det pågældende 

kommunale råd har taget stilling til udførelsen 

af et foreliggende vejprojekt. Det er 

som nærmere angivet i betænkningen (pag. 17 

og 19) blevet kritiseret, at vejbestyrelserne ikke 

i alle tilfælde har draget omsorg for, at lodsejerne 

fik den fornødne underretning om ekspropriationen, 

og at indgrebet i de enkelte ejendomme 

ikke under sagens behandling i de kommunale 

råd er blevet tilstrækkelig præciseret. 

Det har derfor været overvejet, om man i alletilfælde 

burde henlægge selve ekspropriationsakten 

til særlige ekspropriationskommiss : oner. 

Man har imidlertid ikke ment at burde foreslå, 

at beføjelsen til at foretage ekspropriationen 

flyttes fra de kommunale råd, hvorved bemærkes, 

at den hidtidige fremgangsmåde virker 

enklere og hurtigere, end hvis ekspropriationen 

skulle ske ved hjælp af særlige kommissioner På 

den anden side gør hensynet til lodsejernes tarv 

det påkrævet, at der gives klare regler, der tilsigter 

at hindre, at lodsejerne fremtidig er uden 

kendskab til ekspropriationsaktens foretagelse 

og ekspropriationens nærmere omfang. 

Det foreslås derfor, at ekspropriationsbeslut-

ningen først er bindende for de pågældende 

ejere og brugere, når der har været afholdt en 

åstedsforretning, hvortil de af ekspropriationen 

berørte ejere og brugere indkaldes, og hvor de 

gøres nærmere bekendt med ekspropriationen 

og dennes omfang. Det vil hyppigt være praktisk, 

at der ved forretningen fremlægges en 

plan, der angiver ekspropriationens omfang. 

Det vil dog kun sjældent være muligt ved 

åstedsforretningen helt nøjagtigt at angive, hvor 

mange kvadratmeter der må afstås fra en ejendom, 

med mindre vejanlægget medfører, at den 

må eksproprieres i sin helhed. For at der ikke 

senere skal opstå tvivl om, hvad der er sket ved 

forretningen, foreslås det, at der optages en protokol 

over det passerede. 

Ved den angivne fremgangsmåde vil myndigheden 

til at foretage ekspropriationer forblive 

hos de kommunale råd, der fortsat på en 

enkel og hurtig måde kan foretage ekspropriationer 

til vejanlæg, og samtidig vil lodsejerne 

ikke som nu kunne risikere i deres dispositioner 

at blive bundet af en ekspropriation, som 

de ikke har kunnet have kendskab til. 

Da ekspropriation som angivet i grundlovens 

§ 73 alene må ske, når almenvellet kræver det, 

har man ment, at der i lighed med, hvad der 

er fastsat i vej vedtægterne og Københavns 

byggelov, bør være en adgang for de af ekspropriationen 

berørte ejere og brugere til at indanke 

den stedfundne ekspropriationsbeslutning 

for en overordnet myndighed. Overensstemmende 

med det i loven i øvrigt fulgte system 

foreslås det, at klager over beslutninger, der er 

truffet af amtsrådet eller byrådet, skal kunne 

indbringes for ministeren for offentlige arbejder, 

medens klager over sognerådenes ekspropriationsbeslutninger 

indankes for vedkommende 

amtsråd. Fristen for påanke er overensstemmende 

med det forslag til landsbyggelov, som 

for tiden er under udarbejdelse, foreslået sat 

til 30 dage. Anlægsforanstaltningerne vil dog 

kunne fremmes, selv om klage indgives. Vejbestyrelsen 

vil imidlertid kunne pådrage sig et 

erstatningsansvar, hvis den overordnede myndighed 

måtte beslutte at tilsidesætte ekspropriationsbeslutningen 

. 

For at sikre lodsejerne imod, at der foretages 

en ekspropriation vedrørende deres ejendomme, 

uden at der tages skridt til fastsættelsen af erstatningen, 

foreslås det i stk. 3, at ekspropriationsbeslutningen 

ikke kan fremmes uden en ny 

åstedsforretning, såfremt der ikke inden 1 år 

efter åstedsforretningens afholdelse er opnået 

lovforslaget af 1942, har der været utilfredshed 

med sammensætningen af de i forordningen 

af 17. december 1793 og loven af 20. 

august 1853 omhandlede vurderingskommissioner. 

Med hensyn til amtsrådsforeningens henvendelse 

til ministeriet for offentlige arbejder 

og spørgsmålets behandling i automobil- og 

vejudvalget af 1933, trafikministeriets vejudvalg 

af 1940 samt forvaltningskommissionen 

af 1946 henvises til betænkningen (pag. 15— 

17). 

Som det vil fremgå af betænkningen, har vejlovsudvalget 

af 1951 ment i det væsentlige at 

burde henholde sig til det af forvaltningskommissionen 

af 1946 fremsatte forslag. Man har 

dog under hensyn til, at taksationskommissionernes 

forretningsområde fremtidig skal være 

amtsrådskredsen med de inden for dennes grænser 

beliggende købstæder, fundet det rigtigst, 

at der også burde udpeges medlemmer af de pågældende 

købstadkommuner. På samme måde 

bør købstæderne udpege medlemmer til overtaksationskommissionerne. 

Det foreslås derfor 

i § 27, stk. 2, at hvert byråd inden for amtsrådskredsen 

skal udpege 1 person for hver påbegyndt 

5.000 indbyggere i kommunen, dog 

højst 4 personer, til taksationskommissionen, 

ligesom det i § 28, stk. 3, om valg af medlemmer 

til overtaksationskommissionerne foreslås, 

at hvert byråd inden for amtsrådskredsen skal 

udpege 1 person til optagelse på den liste, der 

skal danne grundlag for udvælgelsen af medlemmerne 

til de enkelte forretninger. Samtidig 

foreslås det i § 27, stk. 2, at det antal medlemmer, 

der af hvert amtsråd udpeges til taksationskommissionen, 

nedsættes til 8. Da der i 

Københavns amtsrådskreds ikke findes kommuner 

med normal købstadstatus, foreslås det 

dog, at Københavns amtsråd skal udpege 12 personer. 

Da den i henhold til vej vedtægten for 

Frederiksberg kommune nedsatte vurderingskommission 

ligesom alle de tilsvarende vejvedtægtskommissioner 

for andre kommuner bortfalder 

samtidig med lovens ikrafttræden, foreslås 

det, at Frederiksberg kommunalbestyrelse 

udpeger 4 medlemmer til taksationskommissionen 

for Københavns amtsrådskreds, uanset at 

Frederiksberg ikke geografisk ligger inden for 

amtsrådskredsens område. Under hensyn til at 

købstæderne på Bornholm er repræsenteret i 

amtsrådet, foreslås det, at alene amtsrådets landbovalgte 

medlemmer skal deltage i valget af de 

af amtsrådet udpegede medlemmer af taksationsog 

overtaksationskommissionerne. Forslagets 

84 

taksationsbestemmelser foreslås som angivet i 

§ 26, stk. 4, ikke at skulle omfatte Københavns 

kommune. 

Endvidere har men ment (jfr. § 27, stk. 2), 

at formanden for hver taksationskommission 

bør udnævnes efter samråd med justitsministeren 

blandt amtets underretsdommere eller dommerfuldmægtige. 

En lignende fremgangsmåde 

er i § 8 i lov nr. 213 af 31. marts 1949 foreskrevet 

ved valget af formændene for landvæsenskommissioner. 

Man har derhos ikke fundet det påkrævet 

udtrykkeligt at angive, at medlemmerne af taksationskommissionerne 

enten skal være bygningskyndige 

eller landbrugskyndige, idet man 

har anset det for tilstrækkeligt at angive, at de 

skal have behørig indsigt i vurdering af ejendomme. 

Valgperioden for medlemmerne og suppleanterne 

er foreslået sat til 8 år, således at perioden 

svarer til 2 valgperioder for kommunalbestyrelserne. 

I lighed med § 23, stk. 3 d, i lovforslaget 

af 1942 har man i § 29, stk. 3, foreslået, at 

taksationskommissionen eller overtaksationskommissionen 

i det omfang, det findes nødvendigt, 

kan få tilkaldt særlig sagkyndig assistance, 

f. eks. til vurdering af skovbrug, havebrug, 

erhvervsvirksomheder og lignende. De pågældende 

sagkyndige har ikke stemmeret. I 

forhold til det tidligere lovforslag indeholder 

det nu foreliggende forslag dog den ændring, 

at det er formanden og ikke kommissionerne 

som sådan, der træffer bestemmelse om tilkaldelse 

af de sagkyndige. 

Ligesom i lovforslaget af 1942 foreslås det 

(§ 29, stk. 1), at medlemmerne af taksationskommissoner 

og overtaksationskommissioner 

ikke må være ejere eller brugere af eller være beslægtede 

eller besvogrede så nær som søskendebørn 

med ejere og brugere af ejendomme, 

der berøres af anlægget, eller i øvrigt have interesse 

i sådanne ejendomme. Det foreslås endvidere, 

at de heller ikke må være medlemmer 

af den kommunalbestyrelse, der har truffet beslutning 

om ekspropriationen. 

I § 23, stk. 3 c, i forslaget af ,1942 var det 

angivet, at en ejer eller bruger, der havde påanket 

en erstatningsfastsættelse, skulle afholde 

de med overtaksationsforretningen forbundne 

udgifter, såfremt erstatningen ikke blev forhøjet 

ved overtaksationskommissionen, medens 

erstatningerne i alle andre tilfælde skulle udredes 

af vedkommende vejbestyrelse; dog kun-

ne overtaksationskommissionen i ganske særlige 

tilfælde, hvor klageren havde haft rimelig 

grund til at bringe sagen for kommissionen, 

bestemme, at vejbestyrelsen helt eller delvis 

skulle udrede omkostningerne. Lignende regler 

findes bl. a. i loven af 20. august 1853 om 

jords afgivelse til offentlige veje. Forvaltningskommissionen 

af 1946 overvejede, om der 

burde være en noget videre adgang til at: ophæve 

de med overtaksationens arbejde forbundne 

omkostninger, der i visse tilfælde kan virke 

økonomisk trykkende på appellanten. Kommissionens 

flertal nærede dog afgørende betænkeligheder 

ved at hjemle en sådan adgang, 

fordi man derved løb den risiko, at der indbringes 

sager for overtaksationskommissionen, 

hvor en appel i virkeligheden savner grundlag. 

Også vejlovsudvalget af 1951 har ment at 

burde opretholde den i lovforslaget af 1942 

indeholdte bestemmelse om dette spørgsmål, 

jfr. § 28, stk. 5. 

Med hensyn til diæter og godtgørelse for 

fraværelse fra hjemstedet foreslås det i § 29, 

stk. 5, ligesom i § 23, stk. 3 e, i lovforslaget 

af 1942, at medlemmernes vederlag i så henseende 

skal fastsættes i overensstemmelse med 

tjenestemandslovens regler herom. Under hensyn 

til, at der bl. a. til de regeringsvalgte medlemmer 

af de i medfør af forordningen af 5. 

marts 1845 nedsatte kommissioner foruden sådanne 

diæter ydes et særligt honorar pr. mødedag, 

foreslås det, at også medlemmerne af de 

her omhandlede taksationskommissioner og 

overtaksationskommissioner skal have tillagt et 

sådant honorar, hvis størrelse fastsættes af ministeriet 

for offentlige arbejder. Desuden foreslås 

der tillagt formændene for taksationsog overtaksationskommissionerne 

særlige årlige vederlag, 

ligesom der er hjemmel til at antage lønnet 

sekretærhjælp. 

I øvrigt følger det foreliggende forslag forvaltningskommissionens 

indstilling. 

Til § 30. 

For at sikre, at lodsejerne får lejlighed til at 

gøre deres synspunkter gældende over for vurderingsmyndighederne, 

foreslås det i stk. 1, 

at ejerne og brugerne skal indkaldes med 8 dages 

varsel ved anbefalet brev. 

Ligesom der i § 26, stk. 3, er givet detaillerede 

regler om, at der i tilfælde af forlig om 

ekspropriationserstatningens størrelse skal protokolleres 

en nøjagtig angivelse af ekspropriationens 

nærmere omfang og af, hvilke matri- 

kelnumre der berøres af denne, hvilke indskrænkninger 

der sker i lodsejernes ejendomsret, 

og hvilken aftale der træffes om adgangsforholdene, 

foreslås det i stk. 3, at tilsvarende 

oplysninger skal optages i vurderingsmyndighedernes 

kendelser om erstatningsfastsættelsen. 

Til § 31. 

Som anført i betænkningen (pag. 12) anvender 

man i et vist omfang reglerne i forordningen 

af 5. marts 1845 ved ekspropriationer til 

vejanlæg. I disse tilfælde foretages selve ekspropriationsakten 

ved besigtigelsesog ekspropriationskommissionens 

foranstaltning efter indhentet 

bemyndigelse fra ministeren for offentlige 

arbejder. Dette gælder også i de tilfælde, 

hvor anlægsmyndigheden er en lokal vejbestyrelse, 

jfr. i øvrigt betænkningen (pag. 14). 

Der har i praksis vist sig at være behov for 

at kunne lade ekspropriation til vejanlæg foretage 

efter reglerne i forordningen af 1845, idet 

vejbestyrelserne i vidt omfang har udnyttet den 

bestående adgang til i visse tilfælde at lade 

ekspropriationen gennemføre efter forordningens 

regler, selv om ekspropriationen også 

kunne være foretaget i medfør af anden lovhjemmel. 

Da dette også vil kunne være praktisk i andre 

tilfælde, navnlig ved større og mere komplicerede 

anlæg og ved anlæg, der berører et 

antal ejendomme, vedrørende hvilke der samtidig 

i anden anledning foretages ekspropriation 

efter reglerne i forordningen, foreslås det 

at give ministeren for offentlige arbejder en almindelig 

adgang til efter begæring af en vejbestyrelse 

at tillade, at ekspropriation gennemføres 

efter forordningens regler. 

Til kapitel III. 

Overkørsler og overgange. 

Som nærmere angivet i betænkningen (pag. 

22—25) har man ved forskellige love søgt at 

begrænse randbyggelsen langs de vigtigere veje 

og de dermed forbundne ulemper. Således giver 

byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 242 af 

30. april 1949) hjemmel til ved byplan at 

træffe bestemmelse om, at der ikke skal haves 

adgangsret til planlagte hovedfærdselsårer. Mulighederne 

for ved hjælp af byplanloven at begrænse 

randbebyggelsen forringes dog ved, at 

det er vedkommende købstad- og sognekommune, 

der udarbejder byplanerne, medens lo- 

85

ven ikke har tillagt amtsrådene, der som vejbestyrelser 

administrerer hovedparten af de vigtigere 

veje, nogen indflydelse på byplanlægningen. 

Hertil kommer, at pligt til byplanlægning 

kun påhviler købstæderne og visse 

andre bymæssigt bebyggede områder. Byplanloven 

giver endvidere kun hjemmel til at forbyde 

adgang til planlagte veje, men ikke til 

eksisterende veje. 

Ved lov nr. 191 af 17. april 1941 om anlæg 

af en motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen 

og lov nr. 168 af 11. april 1942 

om anlæg af en motorvej vest om København 

m. m., jfr. lov nr. 222 af 11. juni 1954 om 

ændring af disse love, samt ved lov nr. 223 

af samme dato om oprettelse af en ny færgefart 

over Store-Bælt er det bestemt, at vejtilslutninger 

til de i disse love omhandlede motorveje 

kun må ske på enkelte af ministeren for 

offentlige arbejder bestemte steder, og at der 

ikke herudover må etableres adgang til vejen. 

Om de særlige tilfælde, hvor der i øvrigt i 

henhold til den gældende lovgivning har kunnet 

gennemføres facadeløshed, henvises til betænkningen. 

Den vigtigste bestemmelse inden for hidtil 

gældende ret vedrørende adgangen til at etablere 

overkørsler til offentlig vej findes i § 80 

i vej forordningen af 13. december 1793. I henhold 

til denne bestemmelse er det forbudt at 

anlægge overkørsler fra en eksisterende landevej 

til en tilstødende ejendom, medmindre et 

til vejbestyrelsen derom indgivet andragende 

»findes billigt«. Derimod skal ved nyanlæg af 

landeveje de nødvendige overkørsler indrettes 

ved vejens anlæg på anlæggets bekostning. 

For så vidt angår anlæg af nye landeveje, 

antages det herefter, som nærmere angivet i 

betænkningen (pag. 23), at vejbestyrelsen må 

kunne begrænse antallet af overkørsler under 

forudsætning af, at de arealer, der tidligere 

havde mulighed for at komme i forbindelse 

med det offentlige vejnet, ikke ved vejanlægget 

hindres deri. 

Med hensyn til anlæg af nye overkørsler på 

bestående landeveje antager ministeriet for offentlige 

arbejder, at vejforordningens § 80 

hjemler amtsrådet ret dels til af saglige, herunder 

færdselsmæssige, grunde at nægte tilladelse 

til tilslutning af sideveje og overkørsler 

til landeveje, dels til at stille sagligt begrundede 

vilkår for tilladelser til etablering af sådanne 

adgange. Ministeriet har endvidere udtalt, 

at der kræves tilladelse fra vejbestyrelsen 

SO 

til en udvidet brug af en bestående overkørsel, 

jfr. nærmere betænkningen (pag. 24). 

Efter at motortrafikkens udvikling har gjort 

spørgsmålet aktuelt, har det kun en enkelt 

gang været forelagt for domstolene, idet en 

østre landsrets dom af 17. april 1953 med en 

konkret begrundelse har givet et amtsråd medhold 

i, at en markoverkørsel ikke måtte anvendes 

som adgang til en senere opført bolig.*) 

Det kan ikke anses for helt sikkert, om bestemmelsen 

i § 80 i vej forordningen fuldt ud 

kan anvendes med henblik på anlæg af overkørsler 

ved biveje, ligesom det er et ikke ganske 

afklaret spørgsmål, i hvilket omfang bestemmelsen 

kan anvendes i tilfælde, hvor der kun 

søges om tilladelse til etablering af en overgang 

for gående færdsel, jfr. betænkningen 

(pag. 25). 

Medens spørgsmålet om randbebyggelsens 

regulering som nærmere omtalt i betænkningen 

pag. 21—22) bliver mere og mere påtrængende, 

vil det fremgå af det foranstående, at der 

kun inden for et snævert område — byplanloven 

og lovene om anlæg af motorveje •— er 

givet udtømmende regler om forholdet, medens 

retstilstanden i øvrigt er uklar. Denne usikkerhed 

er ikke mindst til ulempe for facadeejerne. 

Selv efter den for disse gunstigste fortolkning 

af de gældende regler afhænger deres retsstilling 

for tiden i alle tilfælde af et skøn, som 

man ikke på forhånd kender resultatet af. Det 

tilstræbes derfor i de følgende paragraffer at 

give bestemmelser, der både over for lodsejerne 

og vejbestyrelserne gør det klart, i hvilke 

tilfælde adgang til vejen vil kunne forventes 

etableret, og i hvilke tilfælde sådan adgang 

vil blive nægtet. 

Der sondres i så henseende tilsvarende som 

i vej forordningens § 80 mellem forholdene ved 

nyanlæg, herunder omlægning af veje, og forholdene 

ved bestående veje. 

I den førstnævnte gruppe af tilfælde bør 

vejbestyrelsen samtidig med vejanlægget træffe 

bestemmelse om, hvorledes de adgangsforhold, 

der afbrydes ved anlægget, på den mest 

hensigtsmæssige måde vil kunne retableres. I 

§ 32 indeholdes nærmere regler herom. 

For så vidt angår forholdene ved bestående 

veje bør der gælde forskellige regler for de 

områder, hvor bebyggelsen har en sådan karakter, 

at det er formålsløst at regne med væsent- 

*) Dommen er appelleret til højesteret, men endnu 

ikke afgjort ved denne.

lige begrænsninger i adgangsretten af hensyn 

til trafikken, og de områder, hvor færdselen 

må have førsteret på bebyggelsens bekostning. 

Der findes imidlertid betydelige vejstrækninger, 

der ikke klart kan henføres til nogen af de to 

grupper. Under hensyn til den stadige stigning 

i motorkøretøjernes antal og til, at indførelsen 

af den fri hastighed har medført en 

øget risiko for den tværgående færdsel, må det 

være af afgørende betydning snarest at få skabt 

klarhed for alle parter om, hvilke områder 

der hører til den ene eller den anden af de 

nævnte kategorier. Det foreslås derfor i §§ 

35—38, at det for alle vigtigere veje snarest 

efter lovens ikrafttræden fastsættes, inden for 

hvilke områder facadeejerne i almindelighed 

kan forvente at få adgang til vejen, og hvor 

de må vige for færdselens interesser i en begrænsning 

af overkørslerne. 

Til § 32. 

Ved stk. 1 pålægges det vejbestyrelsen såvel 

ved anlæg af nye veje som ved omlægning eller 

udbygning af bestående veje at træffe bestemmelse 

om, hvorledes de adgangsforhold, der 

afbrydes ved anlægget, kan retableres i fornødent 

omfang. Vejbestyrelsen kan efter den 

foreslåede bestemmelse frit skønne over, hvorvidt 

der bør gives de tilstødende ejendomme 

direkte adgang til den nye eller forlagte vej, 

eller om det af færdselsmæssige grunde må 

anses for mere formålstjenligt at tilvejebringe 

adgangen på anden måde, f. eks. ved anlæg 

af private fællesveje. Af bestemmelsen, sammenholdt 

med § 23, stk. 1, i slutningen, fremgår 

det, at vejbestyrelsen kan erhverve de fornødne 

arealer til anlægget af sådanne private 

fællesveje ved ekspropriation. 

Vejbestyrelsen kan imidlertid ikke have nogen 

ubetinget pligt til under alle omstændigheder 

og uanset bekostningen at retablere adgangen 

til arealer, hvis forbindelse med offentlig 

vej afbrydes ved et vejanlæg. Hvis enhver 

adgang til arealet fremtidig vil være afbrudt, 

må arealet eksproprieres. En udtrykkelig hjemmel 

til i sådanne tilfælde at ekspropriere afskårne 

arealer er givet i § 23, stk. 3, hvilken bestemmelse 

er i overensstemmelse med den i UfR 

1939/735 omhandlede højesteretsdom, der vedrørte 

en efter reglerne i forordningen af 5. 

marts 1845 i anledning af anlægget af Storstrømsbroen 

foretagen ekspropriation af et afskåret 

areal. 

Selv om forbindelsen mellem arealet og det 

offentlige vejnet genoprettes eller anlægsforanstaltningerne 

ikke helt afskærer arealets adgang 

til offentlig vej, bør der under visse omstændigheder 

kunne ydes ejeren erstatning. 

Dette vil navnlig gælde, når den retablerede 

forbindelse til ejendommen ikke danner en tilstrækkelig 

adgang til denne, f. eks. hvis der 

kun bliver gående adgang til en erhvervsejendom, 

hvis drift forudsætter, at der kan køres 

ind på ejendommen. Også i tilfælde, hvor der 

genoprettes såvel kørende som gående adgang 

til ejendommen, må der ydes erstatning, hvis 

de ændrede adgangsforhold i væsentlig grad 

besværliggør ejendommens drift. Bestemmelsen 

er formuleret i overensstemmelse hermed. 

I stk. 2 fastslås det, at eksisterende overkørsler 

og overgange kan nedlægges ved ekspropriation 

også i tilfælde, hvor den pågældende 

vej ikke ombygges, hvilket allerede under 

den hidtidige lovgivning er antaget i praksis. 

Til § 33. 

Uanset den tvivl, der i øvrigt har været om 

forståelsen af vej forordningens § 80, har der 

i det store og hele været enighed om, at bestemmelsen 

må forstås således, at ejeren af de 

til en landevej stødende grunde ikke selv kan 

bestemme, hvor overkørsler eller overgange til 

deres ejendomme skal placeres, og at vejbestyrelsen 

kan stille visse tekniske betingelser med 

hensyn til anlæggets nærmere placering og udformning 

som vilkår for at imødekomme et andragende 

om etablering af en overkørsel. Regler 

af tilsvarende indhold antages også at gælde 

for andre offentlige veje end landevejene. 

De i denne paragraf foreslåede bestemmelser 

bygger derfor på den hidtidige retstilstand 

på dette område, men tilsigter nærmere at præcisere 

rækkevidden af vejbestyrelsens beføjelser. 

De i forslaget nævnte eksempler på tekniske 

krav, der kan stilles med hensyn til anlæggene, 

er ikke udtømmende. 

Da det i mange tilfælde vil være af stor 

økonomisk betydning for ejerne af de til en 

vej stødende grunde, om de får tilladelse til at 

etablere overkørsler eller andre adgange til deres 

ejendomme, bør en lodsejer, der har fået 

afslag på et andragende om tilladelse til at 

etablere en adgang til vejen, have mulighed for 

at indgive klage til vedkommende overordnede 

vejmyndighed; det vil for de af sognekommunerne 

administrerede vejes vedkommende 

sige amtsrådet og for de øvrige vejes vedkommende 

ministeriet for offentlige arbejder. 

87

Til § 34. 

Allerede under den nugældende retstilstand 

må det som ovenfor anført antages, at overkørsler 

kun må benyttes som adgang til de ejendomme, 

for hvilke de er anlagt, og at frastykkede 

parceller ikke uden særlig tilladelse kan 

benytte eksisterende overkørsler. Overensstemmende 

hermed er stk. 1, 1. punktum, og stk. 

2 affattet. 

Bestemmelsen i stk. 1, 2. punktum, hvorefter 

der udkræves samtykke fra vejbestyrelsen 

til en ændret anvendelse af overkørsler, der er 

udlagt af hensyn til markernes drift (markoverkørsler), 

er ligeledes i overensstemmelse 

med den hidtidige retstilstand, jfr. den fornævnte 

østre landsrets dom af 17. april 1953 Bestemmelsen 

medfører, at bestående markoverkørsler 

må nedlægges, hvis de lodder, for hvilke 

de er anlagt, bebygges eller overgår til anden 

anvendelse, f. eks. i form af motorbaner, idrætspladser 

eller lignende, og der ikke opnås fornøden 

tilladelse til at opretholde overkørslerne. 

For at undgå uberettigede modsætningsslutninger 

fra paragraffen foreslås det i stk. 3 at 

anføre, at ind- og udkørsel uden for de godkendte 

overkørsler og vejtilslutninger ikke er 

tilladt uden vejbestyrelsens samtykke. Dette 

gælder således også de steder, hvor ingen grøfter 

findes, og passage fra grund til vej og omvendt 

derfor kan ske blot ved kørsel over skellinien, 

uden at anlæg af en overkørsel er nødvendig. 

Bestemmelsen i stk. 3 betyder også, at 

den, der overtræder det deri indeholdte forbud, 

vil kunne straffes i henhold til § 58. 

Bestemmelsen i stk. 3 omfatter derimod efter 

sin ordlyd ikke gående færdsel, hvorfor sådan 

færdsel mellem en grund og vejen på de steder, 

hvor der ikke er grøfter, må kunne foregå 

uden særlig tilladelse, for så vidt dette ikke 

måtte være i strid med forudsætningerne for 

en tilladelse i henhold til §§ 32 eller 33 til 

etablering af en overkørsel eller overgang, eller 

særlig bestemmelse er truffet i henhold til 

§§ 33, 35 eller 38. 

Til § 35. 

For at skabe klarhed over, i hvilket omfang 

tilladelse til etablering af adgang til vejene 

kan forventes meddelt, foreslås det, at det for 

alle veje af særlig betydning for den gennemgående 

færdsel snarest efter lovens gennemførelse 

bliver fastsat, inden for hvilke områder 

facadeejerne i almindelighed kan forvente at 

få adgang til vejen, og hvor de må vige for 

88 

færdselens interesser i en begrænsning af adgangen. 

Som omtalt i betænkningen (pag. 26—28) 

må det afgørende i så henseende være en bedømmelse 

af, hvorledes de enkelte vejes karakter 

er ved lovens ikrafttræden. Nogle vejstrækninger 

er allerede forsynet med en sammenhængende 

eller næsten ubrudt randbyggelse, 

og det vil for sådanne vejstrækningers vedkommende 

kunne være formålsløst at træffe 

generelle regulerende bestemmelser med hensyn 

til adgangen til vejen. På den anden side. 

findes der stadig lange vejstrækninger, der 

indtil nu har været friholdt for bebyggelse, og 

hvor en begyndende randbebyggelse vil kunne 

ødelægge vejens karakter af en sikker og god 

færdselsåre. Det vil derfor som nævnt ovenfor 

være påkrævet, at der snarest efter lovens 

ikrafttræden foretages en gennemgang af de 

vigtigere vejstrækninger for at få fastslået, 

hvilke vejstrækninger der kan henføres til den 

ene eller anden af de nævnte kategorier, og 

hvilke begrænsninger med hensyn til adgangen 

til vejen der skal gælde for enkelte strækninger. 

Foretagelsen af denne bedømmelse forudsætter 

kendskab til de lokale forhold. Det foreslås 

derfor, jfr. stk. 1—3, at der i hver amtsrådskreds 

nedsættes et udvalg med den opgave 

at gennemgå samtlige hovedlandeveje og landeveje 

samt de vigtigere bivej sstrækninger i amtsrådskredsen 

og derefter fremsætte forslag om, 

hvilke varige begrænsninger med hensyn til 

adgangen til vejen der bør gælde for de enkelte 

vejstrækninger. Dette udvalg foreslås i 

stk. 1 sammensat med amtmanden som formand 

og i øvrigt af repræsentanter for såvel ministeriet 

for offentlige arbejder og boligministeriet 

som for amtsrådet og de i amtsrådskredsen 

beliggende købstæder. Hvis der ikke opnås 

enighed mellem de i amtsrådskredsen beliggende 

købstæder om valget, foretages dette 

af en forsamling, der sammensættes på samme 

måde som den i § 2, stk. 1, i lov nr. 257 af 

27. maj 1950 om omnibus- og fragtmandskørsel 

omhandlede valgforsamling. Da der ikke 

findes købstæder inden for Københavns amtsrådskreds, 

foreslås amtsrådets repræsentation 

forøget i det for denne amtsrådskreds nedsatte 

udvalg. Under hensyn til, at Københavns og 

Frederiksberg kommune allerede er fuldt udbygget, 

foreslås det, at disse kommuner ikke skal 

deltage i valget af medlemmer til amtsudvalgene. 

Da købstæderne på Bornholm er repræ-

senteret i amtsrådet, foreslås det endelig, at valget 

af amtsrådets repræsentanter i det for Bornholms 

amt nedsatte udvalg skal foretages af rådets 

landbovalgte medlemmer. 

Amtsudvalgene bør under deres arbejde gå 

frem efter de foran angivne retningslinier, og 

de må endvidere tage hensyn til foreliggende 

byplandispositioner, herunder dispositionsplaner, 

jfr. stk. 4. Det kan ikke i så henseende 

være en betingelse, at de pågældende planer 

er godkendt af indenrigsog boligministeren. 

Der må også tages et vist hensyn til de planer, 

som er vedtaget af kommunalbestyrelsen og 

under behandling i ministeriet eller hos den 

kommitterede i byplansager. 

For at den nødvendige ensartethed kan opnås, 

bør de enkelte amtsudvalgs forslag godkendes 

af ministeren for offentlige arbejder. 

Hvis ministeren kan tiltræde forslaget, sker der 

offentlig bekendtgørelse herom efter reglerne 

i § 36, stk. 5. Såfremt kommunalbestyrelsen i 

en kommune, hvorigennem en af udvalget behandlet 

vejstrækning forløber, er uenig i udvalgets 

indstilling, f. eks. fordi denne gør 

indgreb i kommunens bebyggelsesplaner, kan 

ministeren for offentlige arbejder dog først 

godkende indstillingen efter forhandling med 

indenrigsog boligministeren. 

Det foreslås i stk. 7, at ministeren for offentlige 

arbejder i særlige tilfælde efter forhandling 

med indenrigsog boligministeren 

og med vej nævnets tilslutning kan træffe bestemmelse 

om regulering af adgangsforholdene 

til vejstrækninger, som ikke er foreslået af 

udvalget eller skærpe de af udvalget foreslåede 

bestemmelser, jfr. nærmere herom bemærkningen 

(pag. 27—28). 

Indholdet af de beslutninger, der i medfør 

af den foreslåede bestemmelse træffes om varige 

begrænsninger i adgangen til de forskellige 

vejstrækninger, må afpasses efter de enkelte vejstrækningers 

karakter. 

Adgang for den kørende færdsel til vejen 

bør på de vejstrækninger, der betjener den 

gennemgående færdsel, og som ikke allerede 

er forsynet med en sammenhængende randbebyggelse, 

kun kunne tillades med visse mellemrum, 

og de tilladte overkørsler må derfor hyppigst 

betjene flere ejendomme, således at der 

må anlægges forbindelsesveje fra overkørslerne 

til de enkelte ejendomme. På tilsvarende måde 

må de sekundære veje, der ønskes tilsluttet den 

mere betydende vej, samles i enkelte vejtilslutninger 

til denne. Afstanden mellem de over- 

kørsler og vejtilslutninger, der kan etableres 

til den pågældende vejstrækning, må afhænge 

af dennes færdselsmæssige betydning. Det foreslås 

i stk. 3 i almindelighed at undtage de for 

driften af landbrugsejendomme nødvendige 

markoverkørsler og -overgange, selv i tilfælde 

hvor der for en vejstræknings vedkommende 

i øvrigt udstedes generelt forbud mod anlæg af 

overkørsler. Markoverkørsler har bl. a. i almindelighed 

ikke den samme kontinuerlige benyttelse 

som overkørsler til en beboelsesejendom 

eller en fabriksvirksomhed. Det forekommer 

heller ikke så betænkeligt at undtage markoverkørslerne, 

når det samtidig i § 34, stk. 1, 

fastslås, at sådanne overkørsler ikke uden særlig 

tilladelse må benyttes til andet end den for 

jordens drift fornødne færdsel. Udvalget vil 

dog kunne træffe bestemmelse om, at markoverkørsler 

kun må etableres på bestemte, nærmere 

angivne steder. 

Selv om der ingen overkørsel haves, kan 

adgangen for gående færdsel fra en parcel til 

den tilstødende vej i visse tilfælde danne grundlag 

for bebyggelse langs vejen eller for anlæg 

af idrætspladser og lignende, hvilket medfører, 

at vejarealet belastes med holdende vogne, 

fodgængertrafik, legende børn o. s. v. Skal en 

videre udvikling af randbebyggelsen langs de 

vigtigere veje hemmes, vil det i mange tilfælde 

være nødvendigt at foretage en begrænsning 

ikke alene af antallet af de overkørsler og vejtilslutninger, 

der kan tillades etableret, men 

også i adgangen til at opnå overgange til vejen. 

På de vejstrækninger, hvor der på grund af de 

tekniske forhold, f. eks. fordi der ingen grøfter 

findes, ikke kan blive tale om anlæg af 

overgange, må forbudet gælde selve den gående 

passage mellem grunden og vejen, jfr. 

bemærkningerne til § 34 i slutningen. Da der 

som regel ikke vil være anledning til at hindre 

den gående adgang til vejen, førend spørgsmålet 

om udstykning med bebyggelse m. m. for 

øje bliver aktuelt, bør amtsudvalgets beslutning 

normalt gå ud på, at begrænsningen i den 

gående adgang først skal være gældende fra 

dette tidspunkt. Kun i særlige tilfælde, f. eks. 

i skarpe kurver, hvor der ingen fortove findes, 

vil færdselsmæssige hensyn kunne gøre det 

nødvendigt at hindre den gående færdsel mellem 

vejen og tilstødende marker eller andre 

arealer, der ikke udnyttes til bebyggelse m. m. 

Det arbejde, der i medfør af forslaget skal 

udføres af amtsudvalgene til sikring af færdselen, 

må anses for en samfundsopgave, og det 

89

foreslås derfor i stk. 8, at udgifterne ved arbejdet 

afholdes af vejfondene. 

Da regulerende bestemmelser om adgang til 

vejene kun bør træffes, når det er absolut nødvendigt, 

er det klart, at dispensation fra bekendtgørelsens 

regler kun vil kunne gives i ganske 

særlige tilfælde. For at betone, at dispensationer 

således alene bør forekomme rent undtagelsesvis, 

foreslås det i stk. 5, at sådan dispensation 

skal meddeles af ministeren for offentlige 

arbejder efter indstilling af vedkommende 

vejbestyrelse. 

Da friholdelsen af en vejstrækning for randbebyggelse 

ikke alene betyder en betryggelse i 

færdselsmæssig henseende, men i mange tilfælde 

tillige bevarer landskabelige værdier, bør en 

dispensation, såfremt ministeren eller vejbestyrelsen 

skønner, at sagen har fredningsmæssig 

betydning, ikke gives, uden at formanden for 

det lokale fredningsnævn har været hørt. 

Til § 36. 

Da det er af stor betydning for ejerne og brugerne 

af de til en vejstrækning stødende ejendomme 

at få underretning om de bestemmelser 

om begrænsninger i adgangen til vejen, som 

måtte blive truffet i medfør af § 35, foreslås 

det i stk. 1, at der skal ske såvel offentlig bekendtgørelse 

om beslutningen som meddelelse 

ved anbefalet brev til de enkelte ejere og brugere. 

Derimod har man ikke anset det for nødvendigt 

at foreskrive, at meddelelse om bekendtgørelsen 

i alle tilfælde skal optages i tingbogen 

for de tilstødende ejendomme. Såvel købere 

som kreditorer må nemlig være klare over, at 

der hyppigt vil være truffet bestemmelse om begrænsning 

af adgangen til vigtigere vejstrækninger. 

I de undtagelsestilfælde, hvor beslutningen 

går ud på, at der overhovedet ingen adgang 

vil kunne tilstedes på den pågældende vejstrækning, 

bør der dog for de tilstødende ejendommes 

vedkommende foretages angivelse heraf i 

tingbogen. Som nærmere angivet i betænkningen 

(pag. 29) foreslås denne angivelse foretaget i 

form af en notering i lighed med, hvad der 

er foreskrevet i § 5, stk. 2, i lov nr. 411 af 

12. juli 1946 om indflyvning til lufthavne. 

Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse om den 

bekendtgjorte beslutnings virkning i forhold 

til indehavere af rettigheder over ejendommen 

svarer til den nugældende bestemmelse i § 4, 

stk. 3, i lov nr. 275 af 28. november 1928 om 

fastsættelse af byggelinier ved veje og gader. 

90 

Til § 37. 

Beslutninger om begrænsning i adgangen til 

en vejstrækning i medfør af § 35 vil i almindelighed 

ikke afskære ejerne af de til vejen 

stødende ejendomme fra at udnytte ejendommen 

på samme måde som hidtil, da beslutningen 

kun går ud på, at fremtidige vejtilslutninger 

eller anlæg af overkørsler ikke vil blive 

tilladt. 

Man kan dog ikke afvise muligheden af, at 

en ejer ved bekendtgørelsen kan afskæres fra 

en økonomisk rimelig udnyttelse af arealet, der 

svarer til den af de omliggende arealer faktisk 

stedfindende udnyttelse. I sådanne tilfælde foreslås 

det, at ejeren kan kræve arealet overtaget 

af vejbestyrelsen mod erstatning. Dette forslag 

svarer ganske til bestemmelsen i § 14 i byplanloven. 

En forudsætning for, at facadeejeren kan kræve 

arealet overtaget af vejbestyrelsen, må det 

være, at denne ikke anviser ham anden tilstrækkelig 

adgang til arealet, eventuelt ad private 

fællesveje, til hvis anlæg vejbestyrelsen 

kan erhverve de fornødne arealer ved ekspropriation, 

jfr. § 23, stk. 1. 

Hvis der måtte opstå uenighed mellem en 

lodsejer og vejbestyrelsen enten om berettigelsen 

af ejerens krav om arealets overtagelse eller 

om vejbestyrelsens forslag til ændring af adgangsforholdene 

eller endelig om størrelsen af 

den tilbudte erstatning for ejendommens overtagelse, 

har man fundet det mest hensigtsmæssigt 

at henvise afgørelsen til de i loven omhandlede 

taksationsmyndigheder. 

Da der er forbundet betydelige samfundsinteresser 

med gennemførelsen af de i henhold 

til § 35 trufne beslutninger, foreslås det, at 

85 % af udgifterne ved foranstaltninger i medfør 

af denne paragraf afholdes af vejfondene. 

Det er dog kun vejbestyrelsens nettoudgifter, 

der skal refunderes, idet de overtagne arealer, 

for så vidt de ikke bruges til vej formål, enten 

bør søges afhændet af vejbestyrelsen eller overtages 

(mod vederlag) til andet offentligt formål. 

Til § 38. 

Da den gennemgang af de vigtigere vejstrækninger, 

som foretages i henhold til § 35, 

forudsættes afsluttet i løbet af et kortere åremål 

efter lovens ikrafttræden, kan det senere 

blive påkrævet, at der foretages en gennemgang 

enten af tidligere behandlede vejstrækninger 

eller af andre vejstrækninger, hvor færd-

selens tarv gør det nødvendigt. En fornyet behandling 

i udvalget vil også være påkrævet, 

hvis tidligere trufne beslutninger helt eller delvis 

ønskes ophævet. Det foreslås derfor, at 

amtsudvalgene efter anmodning af ministeren 

for offentlige arbejder eller en vejeller kommunalbestyrelse 

til enhver tid kan tage spørgsmålet 

op til behandling. 

Til § 39. 

Da bestemmelserne i dette kapitel ikke vil 

kunne håndhæves på fyldestgørende måde, medmindre 

vejmyndighederne bistås af de matrikulære 

myndigheder og bygningsmyndighederne, 

foreslås det i stk. 1, at disse myndigheder 

henholdsvis ved forefaldende udstykning og 

ved udfærdigelse af byggetilladelser påser, at 

reglerne i dette kapitel er iagttaget. 

Da det kan befrygtes, at der i tiden umiddelbart 

efter lovens ikrafttræden, og indtil den 

i § 34 omhandlede gennemgang af de vigtigere 

vejstrækninger har fundet sted, vil blive søgt 

gennemført en række udstykninger langs sådanne 

veje, for hvilke der må forventes truffet 

bestemmelse om begrænsning i adgangen 

til vejen, må det anses for påkrævet, at der i 

denne periode gives vejbestyrelserne for hovedlandevejene 

og landevejene mulighed for at 

modsætte sig sådanne udstykninger, for så vidt 

de forudsætter direkte adgang til vejen. På tilsvarende 

måde bør vejbestyrelsen også kunne 

modsætte sig, at der på matrikelkortet optages 

veje i tilslutning til hovedlandeveje og landeveje. 

Vejbestyrelserne bør dog ikke uden tidsbegrænsning 

kunne hindre påtænkte udstykninger 

langs vejene, og det foreslås derfor i stk. 

3, at vejbestyrelsen kun i 1 år kan sætte sig 

imod udstykningen. Der kan dog tænkes tilfælde, 

hvor denne et-års frist ville virke uheldigt, 

f. eks. fordi den vejstrækning, det drejer 

sig om, ikke er færdigbehandlet i det i § 34 

omhandlede amtsudvalg. Det foreslås derfor, 

at dette udvalg kan tillade, at fristen forlænges 

med yderligere eet år. 

Til kapitel IV. 

Byggelinier. 

De vigtigste bestemmelser om byggelinier i 

den hidtidige lovgivning findes i lov nr. 275 

af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinier 

ved veje og gader (byggelinieloven), 

i lovbekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949 

om byplaner (byplanloven) samt i bygningslovgivningen. 

I henhold til byggelinieloven kan vejbestyrelsen 

af hensyn til kommende vejudvidelser 

fastlægge byggelinier langs bestående offentlige 

veje. 

Byplanloven giver kommunalbestyrelsen adgang 

til ved byplan at træffe bestemmelser om 

byggelinier såvel for fremtidige som for bestående 

veje. Endelig giver bygningslovgivningen 

kommunalbestyrelsen hjemmel til — 

bl. a. for at sikre den fornødne afstand mellem 

de ved vejen opførte bygninger —• at fastsætte 

byggelinier ved bestående veje såvel offentlige 

som private. 

Byggelinielovens regler kan ikke længere anses 

for fuldt tidssvarende. Bl. a. lider de af den 

mangel, at byggelinier i henhold til denne lov 

ikke kan pålægges for planlagte, men kun for 

bestående veje. Som omtalt i betænkningen 

(pag. 30) har byggelinierne endvidere i princippet 

skullet fastlægges symmetrisk om den 

bestående vejs midtlinie, medens erfaringerne 

viser, at det undertiden er mest hensigtsmæssigt 

at udvide vejen ensidigt. Hertil kommer, 

at de i loven foreskrevne maksimale afstande 

fra vejens midtlinie under hensyn til den efter 

1928 stedfundne udvikling af motorfærdselen 

nu må anses for utilstrækkelig til at sikre en 

forsvarlig udvidelse af de vigtigste færdselsårer. 

De vejbredder, der kan sikres ved hjælp af 

bygningslovgivningen, er i det store og hele for 

beskedne til at kunne tilfredsstille motorfærdselens 

krav, for så vidt angår de vigtigere veje. 

Hertil kommer, at de ikke overalt er anvendelige, 

da ikke alle sognekommuner har indført 

bygningsreglement. 

Byplanloven, der ikke indeholder nogen begrænsning 

i henseende til byggeliniernes afstand 

fra vejens midtlinie, muliggør inden for 

sit område en effektiv sikring af såvel bestående 

som fremtidige veje, men amtskommunerne, 

der er vejbestyrelser for hovedfærdselsårerne, 

har imidlertid ikke i henhold til loven nogen 

indflydelse på byplanlægningen, ligesom de 

fleste sognekommuner overhovedet ikke er pligtige 

at udarbejde by- eller markplaner. 

Det må anses for naturligt i forbindelse med 

en revision af vejlovgivningen også at tage byggelinieloven 

op til revision og at indarbejde 

dens bestemmelser i vejloven. Da byggelinieloven 

på de fleste punkter har virket tilfredsstillende, 

synes det ikke påkrævet at foretage 

91

større principielle ændringer i denne. Det foreslås 

dog i § 41, at byggelinier, der fastlægges 

efter nærværende lovs bestemmelser, også skal 

kunne pålægges for planlagte veje, medens byggelinier 

efter byggelinieloven som nævnt hidtil 

kun har kunnet pålægges for bestående veje. 

Efter lovens § 1, stk. 3, har dog også udretninger 

af veje i et vist omfang kunnet sikres 

ved byggeliniepålæg. Denne bestemmelse foreslås 

nu henført til § 41, ligesom dens anvendelsesområde 

foreslås klart defineret (jfr. nærmere 

betænkningen (pag. 39—40) og bemærkningerne 

til § 41). I øvrigt har man kun stillet 

forslag om en begrænset å jour-føring af byggelinielovens 

bestemmelser. Det må betragtes 

som en selvfølge, at byggelinier, der er planlagt 

i henhold til byggelinieloven af 1928, må 

have gyldighed også efter nærværende lovs 

ikrafttræden. 

Til § 40. 

Denne bestemmelse svarer til § 1 i byggelinieloven, 

men er på forskellige punkter ændret 

i forhold til denne under hensyn til den 

trafikale udvikling siden 1928. Medens byggeliniepålæg 

efter den hidtidige lovs § 1, stk. 1, 

kun kunne finde sted, når det var nødvendigt 

af hensyn til fremtidige vejudvidelser, kan det 

efter § 40, stk. 1, i forslaget også ske, når 

færdselsforholdene i øvrigt gør det ønskeligt, 

f. eks. af hensyn til bevarelsen af fri oversigt. 

Sikring af fri oversigt ved byggeliniepålæg 

kunne tidligere kun ske efter den særlige bestemmelse 

i lovens § 1, stk. 3, jfr. nærmere 

tænkningen (pag. 32) og bemærkningerne til 

§ 41. Overensstemmende med, hvad der hidtil 

har været antaget i praksis, er det nu udtrykkeligt 

angivet i stk. 1, at de byggearbejder, 

der skal respektere byggelinien, ikke alene omfatter 

opførelse af nye bygninger, men også 

(større) ombygninger af bestående bygninger. 

Som hidtil må ingen del af en bebyggelse, 

heller ikke udvendige trapper og lignende, 

rage frem foran byggelinien, medmindre der 

gives dispensation, jfr. § 45. Dette må for 

hovedlandevejenes og landevejenes vedkommende 

gælde uanset modstående bestemmelse 

i bygningsvedtægt eller -reglement. 

Den vigtigste ændring i forhold til byggelinielovens 

§ 1 består i, at medens byggelinierne 

i henhold til den hidtidige lov ikke måtte 

overstige et fast angivet antal meter fra vejens 

midtlinie, skal byggelinierne efter forslaget vel 

forløbe på begge sider af vejen, men begrænses 

i øvrigt kun af en største indbyrdes afstand mel- 

92 

lem byggelinierne. Byggelinierne skal dog også 

efter forslaget som hovedregel fastlægges i forhold 

til vej midten, hvorved i almindelighed 

forstås kørebanens midte. Den ændrede formulering 

vil gøre det muligt at sikre en udvidelse 

af vejen med den fulde tilsigtede vej bredde, 

hvadenten udvidelsen alene ønskes foretaget i 

den ene side af den bestående vej eller på begge 

sider af denne. Efter byggelinieloven har 

en ensidig vejudvidelse ud over 17,5 m, henholdsvis 

15 og 12,5 m fra midlinien, kun kunnet 

sikres i henhold til lovens § 1, stk. 3, jfr. 

om denne bestemmelse betænkningen (pag. 

32) og bemærkningerne til § 41. 

Den foreslåede, ændrede bestemmelse i § 40 

om fastlæggelsen af byggelinierne indebærer i 

sig selv, at de i loven af 1928 angivne afstande, 

der som nævnt var regnet fra vejmidten, 

i stedet måtte angives ved afstanden mellem de 

to byggelinier, hvis samme vejbredder som 

hidtil skulle sikres. En byggelinieafstand på 

17,5 m fra vejmidten for landevejenes vedkommende 

svarer således til en afstand mellem 

byggelinierne på 35 m. Uanset at byplanloven 

ikke har fastsat maksimumsafstande for 

de i henhold til denne lov pålagte byggelinier, 

har man ikke fundet det nødvendigt ved en 

revision af byggelinieloven at lade de heri omhandlede 

afstandsbegrænsninger helt udgå. Det 

må formentlig anses for tilstrækkeligt, at den 

største indbyrdes afstand mellem byggeliniernefor 

hovedlandevejenes og landevejenes vedkommende 

forøges fra 35 m til 40 m og for andre 

offentlige veje fra 25 m til 30 m. Det foreslås 

dog samtidig, at disse afstande kan forøges 

til 50 m med tilslutning af ministeren for 

offentlige arbejder, for sognekommunale biveje 

dog med tilslutning af vedkommende 

amtsråd. 

Sidste punktum i stk. 1 om byggeliniers 

virkning over for sportspladser, kirkegårde, 

tankanlæg og andre anlæg af blivende art er 

uændret i forhold til byggelinieloven. Dog er 

der for at undgå fortolkningstvivl foretaget den 

redaktionelle ændring, at ordet »lignende« foran 

»anlæg af blivende art« er udgået. Det er 

i praksis antaget, at havemure, nedkørsler til 

garager i kælderetager samt veje med en kraftigere 

befæstelse falder ind under bestemmelsen. 

Vedrørende spørgsmålet om byggeliniers 

forhold til kirkegårde henvises til betænkningen 

(pag. 31). 

Bestemmelsen om hjørneafskæringer i stk. 

2, der svarer til § 1, stk. 2, i byggelinieloven,

er foreslået ændret i overensstemmelse med bestemmelsen 

i § 20, stk. 2, i Københavns byggelov 

af 29. marts 1939- Det er en selvfølge, at 

hjørnebygninger (hvis intet andet er bestemt 

i bygningslovgivningen) kan gives en hvilken 

som helst form, hvis man blot holder sig inden 

for de i bestemmelsen angivne grænser. 

Bestemmelsen i stk. 3 er uændret i forhold 

til § 1, stk. 4, i byggelinieloven. Da byggelinien 

her afhænger af den fremtidige vejhøjde, 

har grundejernes stilling efter den nuværende 

lov undertiden været noget uklar, 

idet der i visse tilfælde har kunnet være tvivl 

om den fremtidige vejhøjde. Da man har ment, 

at grundejerne i alle tilfælde må have krav på 

at få nøjagtige oplysninger om, hvor byggelinien 

går, foreslås det derfor i § 44, stk., 4, 

at vejbestyrelsen på ejerens anmodning skal 


på hans ejendom. 

Ifølge § 1, stk. 5, i byggelinieloven gælder 

lovens bestemmelser ikke for de på købstædernes 

bygrunde beliggende offentlige veje, 

men kan udvides til også at gælde disse, når 

bestemmelserne optages i en af ministeren stadfæstet 

vedtægt. Da byggelinielovens regler i de 

forløbne år i vidt omfang ved vedtægtsbestemmelser 

er blevet udvidet til at gælde købstædernes 

bygrunde, foreslås det at lade bestemmelsen 

i byggelinielovens § 1, stk. 5, udgå, 

således at bestemmelsen umiddelbart gælder 

også for købstædernes bygrunde. 

Til § 41. 

Allerede under forhandlingerne om vejlovsforslaget 

i 1941 blev det, som det fremgår af 

det da fremsatte forslags § 25, der svarer til 

nærværende forslags § 21, fremhævet, hvor 

vigtigt det var, at der blev udarbejdet en plan 

for udbygningen af de vigtigste veje. Vejdirektoratet 

har derfor også fået pålæg om at påbegynde 

udarbejdelsen af den i § 21 omhandlede 

vej plan, omfattende hovedlandeveje, landeveje 

samt sådanne biveje, der må anses for 

at være af særlig betydning for den gennemgående 

færdsel; men betydningen af, at en sådan 

plan udarbejdes, svækkes af den omstændighed, 

at der ikke altid er mulighed for at 

sikre de arealer, hvorover sådanne planlagte 

veje fører. Amtsrådene har nemlig hidtil kun 

kunnet søge sådanne vejanlæg sikret i områder, 

hvor by- og markplaner udarbejdes af vedkommende 

by- eller sogneråd. Amtsrådene har således 

ikke haft nogen mulighed for at sikre 

deres egne vejanlæg, men har været henvist til 

indirekte — gennem vedkommende by- eller 

sogneråd — at gøre deres ønsker gældende. I 

praksis har dette bevirket, at fremtidige landevej 

sanlæg praktisk talt ikke har kunnet forberedes, 

hvis de angik arealer uden for byggelinieområderne 

ved de eksisterende veje. Dette 

har ofte givet sig udslag i, at amtsrådet enten 

har stået magtesløst overfor påtænkt bebyggelse 

på arealer, som man vidste senere skulle eksproprieres 

til landevej, eller har måttet ekspropriere 

arealerne hertil lang tid, før de skulle 

tages i brug. Manglende bestemmelser på dette 

område har i det hele hindret en rimelig planlægning 

af landevejenes udbygning, og for 

fremtiden, hvor der både af hensyn til vejene 

og af hensyn til bebyggelsen ved disse må ske 

en planlægning af vejnettets udbygning i langt 

højere grad end hidtil, må det anses for nødvendigt, 

at der gives vejbestyrelserne adgang til 

ved byggeliniepålæg at sikre anlægget af og 

oversigtsforholdene ved de veje, der er optaget 

på vej planen. 

Uanset at købstads- og sognekommunerne i 

henhold til byplanloven kan træffe bestemmelse 

om sikring af de af dem administrerede offentlige 

veje, har man dog ment ved vejloven at 

burde tillægge også byrådene og sognerådene 

samme beføjelse som amtsrådene til ved byggeliniepålæg 

at sikre planlagte nyanlæg af veje, 

der er af en sådan betydning, at de er optaget 

på vejplanen. Det kan nemlig i mange tilfælde 

være uhensigtsmæssigt at lade sikringen af sådanne 

veje afvente udarbejdelsen eller ændringen 

af en byplan, og ved optagelsen af disse 

veje på vej planen er der samtidig taget fornødent 

hensyn til bebyggelsesforholdene. 

Man har endvidere anset det for hensigtsmæssigt 

at give vejbestyrelserne en tilsvarende 

beføjelse til at sikre større forlægninger af sådanne 

bestående veje, som er optaget på vejplanen. 

Også private veje må kunne sikres ved byggeliniepålæg 

efter bestemmelsen, for så vidt 

de optages på vejplanen som fremtidige offentlige 

veje. 

Ligeledes vil foranstaltninger til regulering 

af krydsninger mellem jernbaner og hovedlandeveje, 

landeveje og de på vejplanen optagne 

biveje kunne sikres efter bestemmelsen. 

Foranstaltninger til regulering af krydsninger 

mellem jernbaner og rent lokale biveje må 

derimod sikres ved byplanbestemmelser. 

I stk. 1, sidste punkt, foreslås det, at vej- 

93

estyrelsen samtidig med byggeliniepålægget 

kan træffe bestemmelse om vejens tilslutning 

til andre veje samt om, hvorvidt vejen helt eller 

delvis skal være facadeløs. Denne bestemmelse 

svarer til § 2, stk. 2, punkt 1, i byplanloven. 

Beslutning om facadeløshed vil ganske 

vist træffes i forbindelse med vejens anlæg i 

henhold til forslagets kapitel III, men bl. a. 

under hensyn til lodsejernes og kommunernes 

interesse i, at der på så tidligt et tidspunkt som 

muligt tilvejebringes klarhed over, hvorledes 

adgangsforholdene til den planlagte vej vil 

blive, må det anses for nødvendigt, at der kan 

træffes bestemmelse om facadeløshed, allerede 

inden vejen er anlagt. Det er naturligvis en 

forudsætning for udøvelsen af denne beføjelse, 

at vejbestyrelsens beslutning er i overensstemmelse 

med vejplanens bestemmelser herom. 

Det fastslås endvidere udtrykkeligt i stk. 1, 

at vejbestyrelserne ved byggeliniepålægget kan 

sikre oversigtsforholdene ved de planlagte veje. 

Når beslutning om sikring af fremtidige 

vejanlæg træffes, skal vejbestyrelsen udarbejde 

en plan, på hvilken byggelinierne angives, 

og som skal fremlægges på kommunekontoret 

i forbindelse med bekendtgørelsen om byggeliniepålægget, 

jfr. § 44, stk. 1. 

Efter den nugældende byggelinielovs § 1, 

stk. 3, kan vejbestyrelserne beslutte en forandring 

af byggelinien, d. v. s. en anden beliggenhed 

af byggelinien end den i lovens § 1, 

stk. 1—2, angivne, i tilfælde, hvor det måtte 

være ønskeligt af hensyn til opnåelse af god 

oversigt ved vigtigere vejkryds, udretning af 

vejen på et enkelt sted eller forbedring af vejsving. 

Denne bestemmelse indeholder, som tidligere 

nævnt, overhovedet ingen begrænsning 

med hensyn til byggeliniernes afstand fra vejens 

midtlinie, og det har derfor været uklart, hvilken 

rækkevidde man har kunnet tillægge bestemmelsen. 

Ved gennemførelsen af den nye 

regel i § 41, stk. 1, om sikring af sådanne 

veje, der er optaget på vej planen, vil formuleringen 

af den hidtidige bestemmelse i byggelinielovens 

§ 1, stk. 3, imidlertid kunne begrænses 

således, at det klart fremgår, at den 

foruden sikring af forholdene ved vejkryds kun 

omfatter mindre forlægninger og udretninger 

af bestående veje i de forholdsvis sjældne tilfælde, 

hvor de almindelige byggelinier er utilstrækkelige 

til at sikre sådanne rettelser af vejlinien. 

Det foreslås endvidere i § 41, stk. 2, 

at vejbestyrelserne fremtidig skal indhente tilslutning 

fra vedkommende overordnede vej- 

94 

myndighed til gennemførelsen af byggeliniepålæg 

af den omhandlede karakter. Når bestemmelsen 

foreslås placeret i § 41 og ikke 

i § 40, der svarer til de øvrige bestemmelser 

i byggelinielovens § 1, skyldes det, at man har 

ment, at der bør gælde tilsvarende regler om 

udarbejdelse af planer over byggelinierne, om 

bekendtgørelse m. m. som for de i § 41, stk. 

1, omhandlede byggelinier. 

Vejbestyrelsernes, herunder navnlig amtsrådenes, 

interesse i ved byggeliniepålæg efter 

§ 41, stk. 1, at sikre nye vejanlæg eller større 

vejforlægninger kan i visse tilfælde tænkes at 

komme i strid med den anvendelse af de pågældende 

arealer, som de enkelte kommuner 

havde tænkt sig. Derimod vil de i paragraffens 

2. stk. omhandlede byggeliniepålæg for 

mindre udretninger af offentlige veje m. m. 

vanskeligt kunne have almen kommunal interesse, 

da det kun går ud på regulering af forholdet 

til nogle enkelte lodsejere. Det foreslås 

derfor, at vejbestyrelsen i de i § 41, stk. 1, men 

ikke i de i § 41, stk. 2, omhandlede tilfælde, 

skal forhandle med de pågældende kommuner, 

når forslaget udarbejdes, og at eventuelle tvistigheder 

skal indbringes for ministeren for offentlige 

arbejder til afgørelse. 

Såfremt indenrigsog boligministeren har 

godkendt en by- eller markplan for et område, 

kan vejbestyrelsen naturligvis ikke på egen 

hånd i henhold til § 41, stk. 1, gennemføre 

sikringsforanstaltninger, der kommer i strid 

med den godkendte plan. Ønsker vejbestyrelsen 

alligevel foranstaltningerne bragt til udførelse, 

må det være en betingelse, at indenrigs- 

og boligministeren erklærer sig enig deri. 

Det samme må gælde, hvis der foreligger en 

godkendt dispositionsplan. Er by- eller markplanen 

(dispositionsplanen) vel ikke endelig 

godkendt, men dog vedtaget af kommunalbestyrelsen 

og under behandling i indenrigsog 

boligministeriet eller hos den kommitterede i 

byplansager, bør vejbestyrelsen ikke i modstrid 

med den foreliggende plan skride til gennemførelse 

af sikringsforanstaltninger i henhold 

til § 41, stk. 1, uden først at have forhandlet 

med indenrigsog boligministeren 

derom. 

Til § 42. 

Når byggelinier ønskes pålagt i henhold til 

§ 41, stk. 1, skal vejbestyrelsen som nævnt i 

denne paragraf optage forhandling med de af 

forslaget berørte kommuner og eventuelt til-

lige med ministeren for offentlige arbejder og 

indenrigsog boligministeren. I løbet af det 

tidsrum, som disse forhandlinger nødvendigvis 

må tage, vil det let kunne ske, at ejeren af 

en ejendom, der vil blive berørt af den påtænkte 

byggelinie, ønsker at anvende sin ejendom 

på en måde, der kommer i strid med byggelinien. 

Da det må anses for påkrævet, at der 

gives vejbestyrelsen mulighed for at hindre en 

sådan anvendelse af ejendommen, uanset om 

byggeliniebestemmelsen endnu ikke er endeligt 

vedtaget, foreslås det derfor, at ministeren 

for offentlige arbejder i tilfælde af denne 

art får adgang til at nedlægge et foreløbigt 

forbud af tilsvarende karakter som det i byplanlovens 

§ 9 omhandlede. 

Da også udarbejdelsen af de planer, der 

skal danne grundlaget for byggeliniepålægget 

efter § 41, stk. 2, kan tage nogen tid, foreslås 

det, at foreløbigt forbud også kan nedlægges 

mod anvendelse af arealer i strid med en planlagt 

bestemmelse efter § 41, stk. 2. 

Til § 43. 

Bestemmelsen er overensstemmende med byggelinielovens 

§ 3. Dog er fristen for sagens indbringelse 

for ministeren ændret fra 4 uger til 

30 dage. Ændringen er foretaget for at bringe 

forslaget i overensstemmelse med det under 

udarbejdelse værende forslag til en landsbyggelov. 

Til § 44. 

Stk. 1—3 svarer til § 4 i byggelinieloven. 

Den sidstnævnte bestemmelse foreskrev imidlertid 

alene, at der skulle ske bekendtgørelse 

om beslutningen på den i kommunen brugelige 

måde, og at byggelinien skulle tinglyses på de 

pågældende ejendomme. Derimod var der ikke 

foreskrevet noget om, at der skulle tilgå ejendommenes 

ejere direkte meddelelse om byggeliniepålægget, 

og bestemmelsen har ikke i alle 

tilfælde været tilstrækkelig til at sikre, at ejerne 

fik kendskab til byggelinien. Det foreslås 

derfor nu i stk. 1, at vejbestyrelsen så vidt: 

muligt skal sende meddelelse om bekendtgørelsen 

i anbefalet brev til de direkte berørte grundejere, 

og at der i de i § 41 nævnte tilfælde på 

kommunekontoret skal fremlægges den af vejbestyrelsen 

udarbejdede plan over byggelinierne. 

Uanset at byggelinieloven som nævnt foreskrev 

en egentlig tinglysning, har det som nærmere 

angivet i betænkningen (pag. 34—35) efter 

den hidtidige retstilstand i de fleste tilfælde 

ikke været muligt for lodsejerne og eventuelle 

købere blot ved et eftersyn af tingbogen at skaffe 

sig underretning om den nøjagtige beliggenhed 

af en byggelinie på en ejendom. Et krav 

om, at tingbogen skulle indeholde detaillerede 

angivelser i så henseende, ville kræve et stort 

og bekosteligt arbejde for vejbestyrelserne, et 

arbejde og en bekostning, der ikke ville stå i 

noget rimeligt forhold til den fordel, det ville 

indebære. Man har derfor i lighed med bestemmelsen 

i § 5, stk. 2, i lov nr. 411 af 12. 

juli 1946 om sikring af indflyvningen til lufthavne 

og bestemmelsen i naturfredningslovens 

§ 31 foreslået, at der sker en indførelse i tingbogen 

om, at der er truffet bestemmelse om byggelinre 

enten i henhold til § 40 eller § 41. Hvis 

lodsejerne ønsker at skaffe sig nærmere underretning 

om indholdet af byggeliniebestemmelsen, 

må de herom henvende sig til vejbestyrelsen, 

der i henhold til stk. 4 er pligtig til at 

angive byggeliniernes placering på de berørte 

ejendomme. For så vidt muligt at undgå, at 

byggearbejder udføres i strid med trufne byggeliniebestemmelser, 

hvad der vil være til ulempe 

både for vejbestyrelserne og lodsejerne, 

foreslås det, at bygherrerne skal henvende sig 

til vejbestyrelsen, forinden byggearbejder påbegyndes 

på arealer ved offentlig vej, når der 

er noteret byggeliniebestemmelser i henhold til 

§ 40 på disse, eller på matrikelnumre, på hvilke 

der er noteret bestemmelser i henhold til § 41. 

Bestemmelserne i dette kapitel vil ikke kunne 

håndhæves på fyldestgørende måde, medmindre 

vejmyndighederne bistås af bygningsmyndighederne 

og udstykningsmyndighederne. 

Det foreslås derfor i stk. 5, at bygningsmyndighederne 

ved udfærdigelse af byggetilladelse skal 

påse, at der ikke herved sker en tilsidesættelse af 

bestemmelser, truffet i medfør af §§ 40—41. 

Endvidere er det i stk. 6 foreslået, at udstykningssager 

skal indeholde oplysning om, hvorvidt 

der på den ejendom, der er genstand 

for udstykning, hviler bestemmelser, truffet i 

medfør af § 41, idet sagen, såfremt en ejendommen 

påhvilende bestemmelse af denne art 

er truffet af anden myndighed end kommunalrådet, 

f. eks. amtsrådet, da skal vedlægges en 

erklæring fra vedkommende myndighed. Tilsvarende 

fremgangsmåde er foreslået, hvis parceller, 

der ønskes fraskilt, er direkte berørt af 

byggelinier, pålagt i medfør af § 40. Bestemmelserne 

i stk. 5 og 6 vil ikke alene lette kontrollen 

med bestemmelsernes overholdelse, men 

også medvirke til, at parcelkøberne på så tidligt 

95

et tidspunkt som muligt bliver bekendt med de 

pålagte byggelinier. 

Til § 45. 

I byggelinieloven findes ingen bestemmelser, 

der direkte udtaler, hvem der er i stand til at 

ophæve eller give dispensation fra bestemmelser, 

truffet i henhold til loven. De eneste bestemmelser, 

der kan virke vejledende i så henseende, 

er bestemmelserne i § 5, hvorefter vedkommende 

kommunalbestyrelse har tilsynet med 

overholdelsen af lovens bestemmelser, samt bestemmelserne 

i § 6, hvorefter grundejerne er 

pligtige efter forlangende af kommunalbestyrelsen 

at omgøre den ved overtrædelsen af 

byggeliniebestemmelsen skabte retsstridige tilstand, 

medmindre ministeren i særlige tilfælde 

tillader undtagelse herfra. Denne retstilstand 

har medført, at der er opstået tvivl om, i hvilket 

omfang den enkelte vejbestyrelse er berettiget 

til på egen hånd at ophæve eller dispensere 

fra byggeliniebestemmelser. Denne tvivl 

gør sig navnlig gældende i tilfælde, hvor byggeliniepålægget 

skyldes en af ministeriet stillet 

betingelse for ydelse af vejfondstilskud. 

Man har derfor fundet det rigtigst at foreslå, 

at der i loven indsættes udtrykkelige bestemmelser 

om kompetenceforholdene på dette 

område. Det foreslås, at bestemmelse om ophævelse 

af eller dispensation fra byggeliniebestemmelser 

for de af amtsrådene bestyrede 

hovedlandeveje og landeveje træffes af 

vedkommende amtsråd, der også træffer sådan 

bestemmelse for de sognekommunale bivejes 

vedkommende. Inden for købstædernes 

område har man ment, at dispensations- og ophævelsesadgangen 

bør overlades til de enkelte 

byråd, for så vidt angår de købstadkommunale 

biveje, medens det foreslås, at beføjelsen i princippet 

udøves af ministeren, for så vidt angår 

de af byrådene administrerede hovedlandeveje 

og landeveje. Ministeren kan dog i et vist omfang 

bemyndige byrådet til at udøve denne beføjelse. 

Fælles for alle de enkelte grupper af 

veje er det, at samtykke fra ministeren udkræves 

til fravigelse fra eller ophævelse af bestemmelser, 

der er truffet i henhold til ministerens 

godkendelse. Der tænkes her dels på byggeliniebestemmelser, 

der er pålagt i henhold til 

en af ministeriet stillet betingelse for ydelse 

af vejfondstilskud, dels på bestemmelser, som 

i henhold til loven kun har kunnet træffes med 

ministerens samtykke, f. eks. bestemmelser om 

byggelinieafstande på 50 m ved hovedlandeveje, 

landeveje og købstadkommunale biveje. 

96 

Til § 46. 

Erstatningsbestemmelserne i byggelinielovens 

§ 2 er meget komplicerede. Dette gælder ikke 

mindst bestemmelserne om, hvilken myndighed 

der i givet fald skal fastsætte den lodsejerne 

tilkommende erstatning. Også bestemmelserne 

om, i hvilket omfang der kan tillægges 

lodsejerne erstatning, er ret indviklede, ligesom 

begrænsningen af de tilfælde, hvor lodsejerne 

kan kræve ejendommen eksproprieret, 

er meget snæver, jfr. nærmere betænkningen 

(pag. 33). 

Det foreslås derfor at simplificere de gældende 

regler således, at taksationsmyndighederne 

bliver de samme, som i øvrigt fastsætter erstatningen 

i tilfælde af ekspropriation i henhold 

til loven. Endvidere har man ment at kunne 

undvære de særlige bestemmelser om vejbestyrelsens 

hjemmel til at foretage ekspropriation 

af arealet mellem byggelinien og vejlinien. 

Disse tilfælde må behandles på tilsvarende 

måde som andre ekspropriationer i henhold til 

lovens kapitel II, jfr. nærmere betænkningen 

(pag. 18). 

De hidtil gældende regler om ejerens snævert 

begrænsede ret til erstatning i anledning 

af selve byggeliniepålægget foreslås nu udformet 

overensstemmende med bestemmelsen i byplanlovens 

§ 14, således at ejeren, såfremt han 

afskæres fra en efter ejendommens beliggenhed 

og øvrige beskaffenhed økonomisk rimelig og 

forsvarlig udnyttelse af arealet, svarende til den 

af andre tilstødende eller omliggende arealer 

faktisk stedfindende udnyttelse, kan begære arealet 

overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. 

Til kapitel V. 

Offentlige stier. 

Den nugældende lovgivnings regler om offentlige 

stier findes spredt i en række forskellige 

love. De vigtigste bestemmelser om dette 

emne indeholdes i loven af 4. juli 1850 angående 

gangstier i offentligt øjemed (gangstiloven) 

. 

Som nærmere omtalt i betænkningen (pag. 

42—43) og bemærkningerne til § 48 giver 

gangstiloven kommunalbestyrelserne adgang til 

under visse betingelser at overtage bestående 

gangstier som offentlige og til at anlægge nye 

offentlige stier. De offentlige stier skal optages 

på et gangstiregulativ, der udfærdiges for 3 år 

ad gangen. Fortegnelsens gyldighed er begræn-

set til de nævnte 3 år, og de stier, der ikke ved 

periodens udløb genoptages på fortegnelsen, 

ophører uden videre med at være offentlige. 

Reglerne i den københavnske gadelov af 1857 

og i købstædernes vej vedtægter om overtagelse 

af private veje som offentlige finder også anvendelse 

på private stier, og i en del af købstædernes 

vej vedtægter er der givet vejbestyrelsen 

adgang til ekspropriation til anlæg eller 

udvidelse af offentlige stier under tilsvarende 

betingelser som for ekspropriation til offentlige 

veje. Endvidere kan bestemmelserne om 

gader i den københavnske byggelov (og i de 

med hjemmel i denne udfærdigede bygningsvedtægter 

og -reglementer) bringes til anvendelse 

på stier i det omfang, de efter vejbestyrelsens 

skøn er anvendelige. Der vil således i 

henhold til den nævnte bestemmelse kunne 

foretages ekspropriation til anlæg og udvidelse 

af offentlige stier. 

Endelig er der ved lov nr. 595 af 13. november 

1940 givet særlige regler om anlæg 

af gang- og cyklestier for udflugtstrafikken i 

Københavnsegnens grønne områder. 

Bestemmelserne i gangstiloven af 1850 på 

den ene side og reglerne i de øvrige foran omhandlede 

love på den anden side adskiller sig 

navnlig fra hinanden derved, at vejbestyrelserne 

efter den førstnævnte lov alene erhverver 

en slags servitut over de pågældende stier, en 

ret, der tilmed uden videre bortfalder, hvis 

stien ikke ved udløbet af regulativets gyldighedsperiode 

på ny optages på gangstiregulativet, 

medens ejendomsretten til de i vejvedtægterne 

og 1940-loven omhandlede offentlige 

stier overgår til vejbestyrelserne. 

De i gangstiloven af 1850 fastsatte regler 

om stiers optagelse og nedlæggelse som offentlige 

giver en smidig ordning, idet vejbestyrelserne 

uden at behøve at iagttage nogen særlig 

nedlæggelsesprocedure og uden at måtte 

søge at afhænde de til stierne hørende arealer 

kan befri sig for vedligeholdelsesforpligtelserne 

med hensyn til sådanne offentlige stier, 

som de ikke ønsker at opretholde, idet de kan 

nedlægge dem som offentlige, simpelthen ved 

at undlade at genoptage dem på de 3-årige 

gangstiregulativer. På den anden side har ordningen 

den ulempe, at hvis en kommune ikke 

som foreskrevet reviderer sin gangstifortegnelse, 

f. eks. ved en forglemmelse, bliver følgen, 

at fortegnelsens gyldighed ophører ved 

udløbet af den pågældende periode, hvorefter 

lodsejerne vil kunne aflægge de pågældende 

stier, medmindre der foreligger særlig adkomst 

til disses benyttelse. 

Da de forhold, der har gjort det naturligt, 

at købstadkommunerne erhverver en vedvarende 

ret over arealerne i de offentlige stier, også 

skønnes at kunne være til stede i andre kommuner, 

foreslås det i §§ 48—50, at vejbestyrelserne 

fremtidig får valget imellem, om de 

ønsker at: overtage brugen af stierne på et kortere 

åremål efter i princippet tilsvarende regler 

som gangstilovens, eller om de foretrækker at 

erhverve en mere permanent ret over stierne på 

samme måde som over de offentlige veje. 

Til § 47. 

På tilsvarende måde, som offentlige veje i 

lovens § 1 defineres som veje m. v., der er 

optaget på det i § 7 omhandlede vej register, 

foreslås det i denne paragraf, at kun sådanne 

stier, der er optaget på stifortegnelsen for vedkommende 

kommune (amtskommune), jfr. herved 

§ 49, er offentlige stier. Ved stier forstås 

ikke alene gangstier, men også cyklestier, herunder 

også stier for sådanne cykler med påhængsmotor, 

der ikke skal indregistreres. Hvis 

færdselsarealet også er bestemt til normal benyttelse 

af andre færdselsarter end de foran 

nævnte, kan det ikke anses for en sti i vejlovens 

forstand 

Loven har ikke som gangstiloven af 1850 

fastsat en bestemt mindste bredde for stierne, 

men det fremhæves nu udtrykkeligt, at lovens 

bestemmelser kun kan komme til anvendelse 

på selvstændige stianlæg og ikke på gang- og 

cyklestier, der må betragtes som en integrerende 

del af offentlige veje. 

Til § 48. 

Efter den hidtidige lovgivning har kun købstads- 

og sognekommuner samt Københavns og 

Frederiksberg kommuner kunnet være vejbestyrelser 

for offentlige stier, medens man ikke 

har kendt selvstændige stianlæg, der blev administreret 

af amtsrådene. 

Som følge af den i de senere år stedfundne 

betydelige udvikling af udflugtstrafikken til 

fods og på cykle har stianlæggene, og ikke 

mindst cyklestierne, i mange tilfælde fået en 

sådan almen betydning, at det forekommer naturligt, 

at det er amtskommunerne, der fungerer 

som vejbestyrelser for nogle af de vigtigste 

stianlæg. Hertil kommer, at man ved moderne 

vejanlæg i stigende grad er kommet ind på at 

97

anlægge gang- og cyklestier i større afstand 

fra kørebanen, der alene forbeholdes motorog 

vognfærdselen, så at stierne i visse tilfælue 

i virkeligheden er selvstændige anlæg. Det 

foreslås derfor, at også amtsrådene fremtidig 

får adgang til at forestå anlægget og vedligeholdelsen 

af offentlige stier. 

Ligesom gangstiloven af 1850 giver forslaget 

vejbestyrelsen bemyndigelse både til at overtage 

bestående stier som offentlige og til at 

anlægge nye offentlige stier, men i modsætning 

til 1850-loven opstiller forslaget ikke særlige 

begrænsninger med hensyn til, hvilke stier der 

kan overtages eller anlægges som offentlige. 

Som nærmere omtalt i betænkningen (pag. 42— 

43) kan efter 1850-loven kun stier, der må anses 

for nødvendige eller almindeligt benyttes enten 

som nærmeste vej for gående til kirke, skole 

og tinghus eller i andet almen vigtigt øjemed, 

optages på gangstiregulativet. 

På tilsvarende måde, som amtsrådets samtykke 

i henhold til §§ 14 og 17 udkræves til 

sognekommunernes overtagelse af bestående 

veje som biveje og til anlæg af nye sognekommunale 

biveje, bestemmes det i stk. 2, at 

sognerådet skal indhente amtsrådets samtykke 

til overtagelse af bestående stier som offentlige 

og til anlæg af nye offentlige stier. 

Til § 49. 

Da stier efter det af motorafgiftskommissionen 

udarbejdede forslag til lov om motorafgifternes 

anvendelse ikke vil kunne medregnes 

i den vejlængde, der indgår i beregningerne 

over kommunernes andele i motorafgifterne, 

kan det ikke anses for påkrævet at lade stifortegnelserne 

indgå i det i § 7 omhandlede vej register. 

Reglerne i kapitel I om vejes optagelse 

og nedlæggelse som offentlige kan derfor ikke 

anvendes direkte på de offentlige stier. Da det 

imidlertid må anses for påkrævet, at offentligheden 

får kundskab om, hvilke stier der opretholdes 

og vedligeholdes af det offentlige, bør 

de enkelte vejbestyrelser imidlertid •— således 

som det hidtil har været tilfældet i hvert fald 

for sognekommunernes vedkommende — føre 

en fortegnelse over de offentlige stier i kommunen. 

Det foreslås endvidere i stk. 3—4, 

at vejbestyrelsen skal drage omsorg for, at der 

sker offentlig bekendtgørelse i de mest udbredte 

lokale dagblade, når der er truffet bestemmelse 

om, hvilke stier der fremtidig skal være 

offentlige, og når der senere sker ændring i 

stifortegnelserne. 

98 

Da sognerådene som nævnt i henhold til § 

48, stk. 2, på tilsvarende måde som for bivejenes 

vedkommende skal indhente amtsrådenes 

samtykke til overtagelse og anlæg af offentlige 

stier, må det anses for påkrævet, at der 

ved udfærdigelse og ændring af de sognekommunale 

stifortegnelser følges tilsvarende 

regler som for bivejsfortegnelserne. De i stk. 

2 og 4 foreslåede regler om stifortegnelserne 

i sognekommunerne svarer derfor ganske til 

reglerne i § 14 om udarbejdelse, fremlæggelse 

og ændring af de sognekommunale bivejsfortegnelser, 

idet de i § 14 indeholdte regler dog 

er fraveget i det omfang, det er nødvendigt 

som følge af, at stifortegnelserne i modsætning 

til bivej sfortegnelserne ikke optages i vej registret. 

Som tidligere nævnt har de i gangstiloven 

af 1850 omhandlede gangstier en gyldighedsperiode 

af 3 år. Det må formentlig erkendes, 

at der er praktisk behov for, at stifortegnelserne 

optages til revision med visse mellemrum, 

således at stier, der har mistet deres tidligere 

færdselsmæssige betydning, kan slettes 

af fortegnelsen, medens andre stier, der enten 

ikke var anlagt ved den oprindelige stifortegnelses 

udfærdigelse, eller som der først senere 

har vist sig behov for at overtage som offentlige, 

kan optages på fortegnelsen. Den i gangstiloven 

af 1850 omhandlede gyldighedsperiode 

af 3 år må dog formentlig anses for at være 

for kort, og det foreslås derfor i stk. 4 i lighed 

med, hvad der i henhold til § 14 gælder 

for sognekommunale bivej sfortegnelser, at sti - 

fortegnelserne skal optages til revision hvert 

5. år. Dette udelukker dog ikke, at fortegnelserne 

kan ændres inden for den 5-årige periode, 

men i så fald skal der ske offentlig bekendtgørelse 

om ændringen efter reglerne i stk. 3. 

Offentlig bekendtgørelse skal efter forslaget 

også ske med hensyn til den revision, der hvert 

5. år foretages af stifortegnelserne. 

Da vejbestyrelserne efter forslaget — i modsætning 

til, hvad der gælder efter gangstiloven 

af 1850 — i mange tilfælde vil erhverve en 

egentlig ejendomsret til de offentlige stiers 

jordarealer (jfr. herom bemærkningerne til 

§ 50), vil der, såfremt offentlige stier af denne 

kategori nedlægges som offentlige, opstå 

tilsvarende problemer med hensyn til anvendelsen 

af disses jordarealer som for nedlagte 

offentlige vejes vedkommende. Det foreslås 

derfor i stk. 5, at reglerne i § 20 om den fremgangsmåde, 

der i så henseende skal følges for

de nedlagte offentlige veje, også skal finde anvendelse 

på nedlagte offentlige stier. Dette 

gælder dog ikke, hvis vejbestyrelserne kun har 

erhvervet en rådighedsret (servitut) over jordarealet 

af samme indhold som den i gangstiloven 

af 1850 omhandlede, jfr. herom § 50. 

Til § 50. 

Som ovenfor anført erhverver vejbestyrelserne 

efter den hidtil gældende retstilstand 

ikke en vedvarende ret over arealerne i de offentlige 

stier, når disse anlægges eller overtages 

i henhold til gangstiloven af 1850, idet 

vejbestyrelsen alene får en rådighedsret over 

stierne, så længe disse er optaget på gangstiregulativet. 

Brugerne af de jorder, hvorfra areal 

afgives til anlæg eller udvidelse af disse offentlige 

stier, er ifølge lovens § 4 berettiget til et 

årligt afsavnsvederlag, herunder ulempeerstatning. 

Ret til afsavnsvederlag tilkommer også 

brugerne af de jorder, over hvilke der fører 

allerede eksisterende stier, for så vidt disse optages 

på regulativet. Et sådant vederlag tilkommer 

dog ikke brugerne, hvis stien en f en er blevet 

udlagt som kirke- eller skolesti eller fra 

alderstid upåtalt er blevet benyttet af alle og 

enhver, jfr. nærmere herom i betænkningen 

(pag. 42—43). 

Hvis stien derimod anlægges eller overtages 

som offentlig efter den øvrige nugældende lovgivning, 

overgår ejendomsretten til vejbestyrelsen, 

og der tilkommer ejerne erstatning efter 

tilsvarende regler, som der i dag gælder i tilfælde 

af anlæg eller overtagelse af veje. Dette 

betyder, at der ved overtagelse af bestående 

private stier kun ydes erstatning til ejerne af 

stiarealerne, hvis det kan påvises, at overtagelsen 

medfører et tab for ejeren, medens der 

derimod ydes erstatning til ejerne i tilfælde af 

nyanlæg eller udvidelse af bestående stier, medmindre 

ejeren har været forpligtet til at holde 

de pågældende arealer udlagt som vej (sti). 

Det må som nævnt anses for hensigtsmæssigt, 

at vejbestyrelserne fremtidig får adgang til 

at vælge, om de ønsker at erhverve en permanent 

ret over de bestående stier, eller om de 

foretrækker kun for en årrække at overtage 

dem som offentlige. Derimod har man ment, 

at vejbestyrelserne i alle tilfælde, hvor de ønsker 

at anlægge nye offentlige stier eller udvide 

bestående, bør erhverve de hertil fornødne 

arealer til ejendom. 

Det foreslås derfor, at vejbestyrelserne efter 

de i kapitel II omhandlede regler om ekspro- 

priation til offentlige veje kan foretage arealerhvervelser 

til anlæg eller udvidelse af offentlige 

stier. Erstatning ydes da efter tilsvarende 

principper som i tilfælde af anlæg og udvidelse 

af offentlige veje. Endvidere foreslås der 

tillagt vejbestyrelserne beføjelse til efter tilsvarende 

regler som angivet for de sognekommunale 

bivejes vedkommende i § 14, stk. 1, 

nr. 2, permanent at overtage sådanne stier som 

offentlige, som hidtil har været til brug for 

flere særskilt matrikulerede og i offentligt eje 

værende ejendomme uden anvendelse af de i 

§ 23—25 foreskrevne formelle ekspropriationsregler. 

På tilsvarende måde, som det sker i 

henhold til vej vedtægterne, når en hidtil privat 

fællesvej overtages som offentlig, bør lodsejerne 

have adgang til at forelægge spørgsmålet 

om en eventuel erstatningsydelse for vurderingsmyndighederne. 

Der henvises derfor til 

§ 26 om de retningslinier, hvorefter erstatningerne 

skal fastsættes i tilfælde af arealerhvervelserne 

til vejanlæg. En tilsvarende henvisning 

findes i forslagets § 14, stk. 1, nr. 2, og 

i § 1 i den københavnske gadelov af 1857 0g 

de med forbillede i denne udarbejdede bestemmelser 

i vej vedtægterne. I praksis er det imidlertid 

kun i undtagelsestilfælde, at lodsejerne 

lider noget tab ved overtagelsen. 

For de bestående stiers vedkommende foreslås 

det endvidere, at det overlades til vejbestyrelsen, 

om den i stedet for at erhverve de 

til stien hørende jordarealer foretrækker at opnå 

en brugsret over arealerne for et vist åremål, 

der foreslås fastsat til 5 år, svarende til 

stifortegnelsernes gyldighedsperiode, jfr. § 49. 

På tilsvarende måde som efter gangstiloven 

af 1850 bør der i det omfang, stiens overtagelse 

som offentlig betyder et tab for lodsejerne, 

ydes disse en erstatning herfor. Der 

tilkommer således ikke ejeren nogen erstatning, 

hvis han i forvejen har været pligtig at 

tåle stiens tilstedeværelse og benyttelse, og man 

har derfor i lighed med bestemmelsen i § 4 i 

gangstiloven af 1850 foreslået, at det udtrykkeligt 

fastslås, at ejeren ikke har krav på erstatning, 

når stien i medfør af den lovgivning, 

der var gældende, før gangstiloven trådte i 

kraft, jfr. herved vej forordningen af 13- december 

1793 § 18 og anordningen om skoler 

på landet af 29. juli 1814 § 6, var pligtig at 

holde stien åben for færdsel, og at erstatning 

ej heller ydes, når en sti fra alderstid upåtalt 

er blevet benyttet af alle og enhver, og ejeren 

derfor ikke har kunnet spærre stien, selv om 

99

den ikke blev optaget på gangstifortegnelsen. 

Denne opregning af to grupper af tilfælde, 

hvor erstatning ikke skal ydes, tilsigter ikke 

at være udtømmende. Hvis ejeren af andre 

grunde end de nævnte, f. eks. på grund af en 

servitutbestemmelse har været pligtig at tåle, 

at stien benyttes af almenheden eller af et 

større antal personer, vil den omstændighed, 

at stien optages på stifortegnelsen, ikke give 

ham noget krav på erstatning. 

Denne erstatning, der tilkommer lodsejeren, 

hvis stiarealerne ikke overtages permanent, vil 

i mange tilfælde kunne ydes i form af et årligt 

afsavnsvederlag, således som det var angivet 

i gangstiloven af 1850, men man har 

ikke ment i loven udtrykkeligt at burde binde 

taksationsmyndighederne til at yde erstatning 

i denne form. 

Man har iundet det mest hensigtsmæssigt at 

overlade fastsættelsen af erstatningen for afsavn 

af de stiarealer, som kun for en periode 

ad gangen overtages af vejbestyrelserne, til de 

samme taksationsmyndigheder, som i øvrigt 

fastsætter ekspropriationserstatningen ved vejanlæg 

og ved varige arealafståelser til stianlæg. 

Til § 51. 

Da vedligeholdelsen af de på stifortegnelserne 

optagne stier, herunder ikke alene de 

stier, hvis jordarealer er erhvervet af vejbestyrelsen, 

men også sådanne stier, over hvis jordarealer 

vejbestyrelsen kun erhverver en midlertidig 

ret, må påhvile vejbestyrelsen, foreslås 

det, at de i §§ 17—19 indeholdte regler 

om den vedligeholdelsespligt, der med hensyn 

til de offentlige veje påhviler henholdsvis 

amtsrådene, byrådene og sognerådene, finder 

tilsvarende anvendelse på de offentlige stier. 

Til kapitel VI. 

Forskellige bestemmelser. 

Til § 52. 



ændret i forhold til dette. Det fastslås således 

nu udtrykkeligt, at skilte og andet, der ikke 

er anbragt på vejbanen, ikke må rage ind over 

denne uden vejbestyrelsens samtykke, der ved 

biveje (herunder bygader), men ikke ved landeveje 

kan være givet gennem bestemmelser om 

kanapper, trappesten etc. i bygningsvedtægt eller 

-reglement. 

100 

I færdselslovsudvalget har det været overvejet 

(jfr. færdselslovsudvalgets betænkning, 

pag. 87), om der i udkastet til ny færdselslov 

burde medtages en bestemmelse om, at der kræves 

tilladelse fra politiet for at oprette tankanlæg 

på eller ved vej. Efter brandpolitilovgivningen 

kræves i et vist omfang politiets tilladelse 

til etablering af oplag af brandfarlige 

vædsker; men man har imidlertid savnet hjemmel 

i færdselsloven til at hindre oprettelse af 

oplag på sådanne steder, hvor det færdselsmæssigt 

vil være uheldigt, medmindre tankanlægget 

er placeret således, at tankende køretøjer 

må holde på vejbanen i strid med parkeringsreglerne. 

Færdselslovsudvalget har imidlertid 

ment, at spørgsmålet snarere bør løses i bygnings- 

eller vejlovgivningen end i færdselslovgivningen. 

Bestemmelserne i kapitel III i det foreliggende 

udkast vil fremtidig være til hinder for, at 

der for tankanlæg etableres overkørsler til offentlig 

vej på en sådan måde, at det er farligt 

for færdselssikkerheden. Der er endvidere i det 

nævnte kapitel hjemmel til at stille sagligt motiverede 

betingelser, f. eks. i form af oversigtsservitutter 

eller lignende, for etablering af sådanne 

overkørsler. Derimod er der ikke i det 

nævnte kapitel hjemmel for vejbestyrelsen til 

at hindre, at tankende køretøjer holder på vejarealet 

til ulempe for den øvrige færdsel. Det 

må derfor anses for nødvendigt, at indretning 

af tankanlæg på en sådan måde, at det forudsættes, 

at vognene holder på vejarealet under 

påfyldning af brændstof, skal være betinget af 

vejbestyrelsens samtykke. Da virksomheder, der 

foretager vask og anden rengøring af køretøjer 

samt reparationer af disse på en sådan måde, 

at vognene holder på vejarealet, medfører tilsvarende 

ulemper for færdselen, foreslås det, at 

vejbestyrelsens samtykke skal indhentes også 

til disse virksomheders anvendelse af vejarealet. 

Den omhandlede beføjelse for vejbestyrelserne 

til at hindre en sådan udnyttelse af vejarealet 

må i øvrigt anses for et udslag af disses almindelige 

rådighedsret over de offentlige vejes 

arealer. 

Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt 

angives, at gravning ikke må finde sted nærmere 

end 2,5 m fra vejens areal. Denne tilføjelse 

er i overensstemmelse med de tilsvarende 

bestemmelser i normalpolitivedtægterne. 

Endelig er den i § 30 i det tidligere vejlovsforslag 

indeholdte definition af vejens areal 

udgået som overflødig.

Til § 53. 

Som det vil fremgå af betænkningen (pag. 

45—46), har der i årenes løb flere gange været 

rejst stærke krav fra motororganisationernes 

side om gennemførelse af en almindelig grusningspligt 

for vejbestyrelserne. Spørgsmålet har 

været behandlet såvel i automobil- og vejudvalget 

af 1933 som i trafikministeriets vejudvalg 

af 1940. Begge disse udvalg fandt det 

imidlertid betænkeligt at pålægge vejbestyrelserne 

en legal pligt til at foretage grusning under 

hensyn til, at vejbestyrelserne i så fald i 

vidt omtang ville blive erstatningsansvarlige for 

skader på personer og gods som følge af glat 

føre. 

Som det ligeledes vil fremgå af betænkningen, 

har man under den hidtidige retstilstand 

i almindelighed været tilbøjelig til at mene, at 

der ikke påhvilede vejbestyrelserne nogen grusningspligt, 

men der er tegn til, at domstolene 

nu er på vej til i et vist omfang at statuere en 

sådan pligt. 

Det må formentlig antages, at gennemførelsen 

af en almindelig grusningspligt for vejbestyrelserne 

efterhånden ville medføre, at grusning 

foretoges i et omfang, der økonomisk slet 

ikke står i forhold til de ved grusningen indvundne 

fordele for færdselen, og som i øvrigt 

kunne medføre et grusforbrug af en størrelsesorden, 

som i hvert fald i visse områder måtte 

vække betænkelighed. Det må i hvert fald anses 

for påkrævet, at vejbestyrelsernes pligt på 

dette vigtige område principielt fastlægges af 

lovgivningsmagten. Det foreslås derfor, at det 

ved loven gøres til en pligt for vejbestyrelserne 

at træffe bestemmelse om, på hvilke 

strækninger og i hvilket omfang der vil være 

at foretage grusning på de offentlige vejes kørebaner. 

Heri ligger på den ene side, at det er 

vejbestyrelsen, som må foretage afvej elsen af, 

hvor store økonomiske ofre der kan ydes af 

hensyn til trafikken på de forskellige veje, 

men på den anden side tillige, at enhver vejbestyrelse 

må tage stilling til grusningsforholdene 

på samtlige de vejstrækninger, den bestyrer. 

Det foreslås dog i stk. 2, at ministeriet for 

offentlige arbejder skal kunne udfærdige vejledende 

bestemmelser om grusningens omfang, 

således at de enkelte vejbestyrelser vil kunne 

anlægge til en vis grad ensartede synspunkter 

på behovet for grusning, dennes tekniske og 

praktiske udførelse samt dens nytte i forhold 

til udgifterne og den pågældende trafiks størrelse. 

Til § 54. 

I henhold til § 35 i færdselsloven af 14. 

april 1932 må hestebrodder, søm, glasskår, 

frugtaffald eller andet, der kan medføre fare 

for færdselen, ikke henkastes på gade, vej eller 

plads. Overtrædelse af den pågældende bestemmelse 

er strafbar i henhold til lovens § 38. 

I henhold til § 82 i vej forordningen af 13december 

1793 måtte der på vejene selv intet 

henlægges eller tåles, som kunne forhindre 

færdselen og gøre den farlig eller vanskelig for 

de rejsende. Den, som lagde tømmer, sten. 

strå, gødning eller andet på vejen, som kunne 

være de vejfarende til hinder eller skade, skulle 

straffes med 2 kr. mulkt og straks bortskaffe 

det derpå lagte, eller også skulle dette 

foranlediges af opsynsmanden på den skyldiges 

bekostning. 

Uanset at bestemmelsen i færdselslovens § 35 

som nævnt under strafansvar forbyder henkastning 

af affald m. m., og uanset at der i § 30 i 

det af færdselslovsudvalget udarbejdede udkast 

til en ny færdselslov foreslås optaget en tilsvarende 

bestemmelse, må det sikkert anses for rettest, 

at der i vejlovgivningen opretholdes en udtrykkelig 

hjemmel for vejbestyrelserne til for 

den pågældendes regning at fjerne den omhandlede 

art genstande, når de ikke bortskaffes af 

den, der har henlagt dem på vejen. Derimod 

er der næppe behov for i vejlovgivningen at 

bibeholde en særlig straffebestemmelse ved siden 

af færdselslovens for overtrædelse af forbudet 

mod henkastning af genstande, der kan 

være til gene for færdselen. 

Til § 55. 

Bestemmelsen svarer til § 34, 3. stk., og en 

del af samme paragrafs 2. stk. i vej lovs forslaget 

af 1942. Resten af den pågældende paragraf, 

der omhandlede dels lysregulering i vejkryds, 

dels de forhandlinger, der skal optages 

med politiet om indretning af rundkørsler, anlæg 

af heller og fodgængerovergange m. m., 

er udgået, da tilsvarende bestemmelser er optaget 

i §§ 57 og 59 i færdselslovsudkastet. 

Til § 56. 

Som nærmere angivet i betænkningen (pag. 

46—49) er spørgsmålet om at fremskaffe den 

fornødne plads til holdende og parkerende kø- 

101

etøjer blevet stadig mere brændende på grund 

af den stærke vækst af antallet af motorkøretøjer. 


fremskaffes sådanne parkeringsmuligheder, at 

det nødvendige parkeringsbehov kan tilfredsstilles. 

Da etableringen af parkeringsmuligheder, 

især i byens centrale områder, er forbundet 

med store omkostninger, må der imidlertid 

jævnsides hermed træffes regulerende foranstaltninger 

til begrænsning af den ikke 

strengt påkrævede parkering i de indre byområder. 

Navnlig må det anses for ønskeligt at begrænse 

langtidsparkeringen, der optager en 

uforholdsmæssig stor del af de forhåndenværende 

parkeringsmuligheder i byerne og dermed 

hindrer den fra et samfundssynspunkt 

langt mere påkrævede korttidsparkering, jfr. 

nærmere betænkningen (pag. 48—49). Parkering 

på vej arealerne kan i øvrigt i mange tilfælde 

være til stor ulempe for den kørende 

færdsel og medfører hyppigt trafikstandsninger. 

I henhold til §§ 3 og 31 i færdselsloven af 

14. april 1932 kan politiet forbyde eller regulere 

parkeringen på steder, hvor det skønnes 

nødvendigt. Endvidere er der i lovens § 30 givet 

bestemmelser, der forbyder henstilling af 

køretøjer til gene for den øvrige færdsel, ligesom 

det i § 31 bestemmes, at køretøjer uden 

for parkeringspladser kun må henstilles ganske 

kort tid på vejarealer, medmindre det er 

udelukket, at det kan være til ulempe for 

færdselen på det pågældende sted. 

I det af færdselslovsudvalget udarbejdede 

udkast til ny færdselslov er der optaget tilsvarende 

bestemmelser i §§ 37 og 56. Efter forslagets 

§ 56 udkræves fremtidig vejbestyrelsens 

samtykke til forbud mod parkering og ikke 

alene som efter den nuværende færdselslov til 

anvisning af parkeringsplads. Efter forslagets 

§ 37, stk. 1, må køretøjer ikke standses eller 

parkeres på et sådant sted eller på en sådan 

måde, at der opstår fare for andre eller unødigt 

voldes ulempe for færdselen. 

Som nævnt i betænkningen (pag. 49) synes 

erfaringerne fra udlandet imidlertid at vise, at 

politimæssige reguleringer ikke i det lange løb 

alene kan sikre en hensigtsmæssig udnyttelse 

af de bestående parkeringsmuligheder, og de 

bidrager ikke til fremskaffelse af nye parkeringsanlæg. 

Det har derfor været overvejet at 

give vejbestyrelserne adgang til at opkræve 

parkeringsgebyrer dels til dækning af udgif- 

102 

terne ved etableringen af parkeringsanlæg, dels 

til begrænsning af langtidsparkeringen. 

Under den nugældende retstilstand er det et 

omtvistet spørgsmål, hvorvidt vejbestyrelserne 

er berettiget til at opkræve afgifter af den omhandlede 

art. Dette gælder særligt med hensyn 

til arealer, der er bestemt til at tjene den almindelige 

færdsel, d. v. s. veje, gader og pladser, 

men måske i mindre grad parkeringsarealer, 

der indrettes uden for disse, f. eks. på 

lejede eller dertil særligt erhvervede grundstykker. 

Det synes i hvert fald ubetænkeligt at 

tillade opkrævning af afgifter, når det drejer 

sig om særlige parkeringsanlæg, f. eks. underjordiske 

parkeringspladser, parkeringsbygninger 

m. m. modsætning til dele af gader og 

pladser, der blot ved skilte, brolægning, kantsten 

eller lignende udskilles til anvendelse til 

parkering eller endog til tider benyttes som 

almindelig kørebane. Vejbestyrelserne vil næppe 

kunne etablere bekostelige parkeringsanlæg, 

såfremt der ikke gives dem adgang til at få 

nogle af de dermed forbundne udgifter dækket 

gennem afgifter. Det foreslås derfor i § 

56, stk. 1, udtrykkeligt at tillægge vejbestyrelserne 

ret til at oppebære afgifter af de motorkørende 

til dækning af udgifterne dels ved 

etablering af »særligt indrettede« parkeringspladser 

og -anlæg dels ved driften af sådanne 

anlæg, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de 

parkerende motorkøretøjer. For så vidt angår 

parkeringsregler ved parkeringspladser, der ikke 

kan betegnes som »særligt indrettede«, tilsigter 

bestemmelsen i stk. 1 ingen ændring i de bestående 

forhold, jfr. i øvrigt færdselslovsudvalgets 

betænkning (pag. 93—94). 

Stk. 2 omhandler forholdene ved al anden 

parkering end den i stk. 1 omhandlede, d. v. s. 

både parkering på »almindelige«, blot med 

skilte etc. afmærkede parkeringspladser, og parkering 

langs kantsten o. s. v. Erfaringerne fra 

udlandet viser, at opkrævning af afgifter kan 

være et virksomt middel til begrænsning af 

den uønskede parkering, navnlig langtidsparkeringen 

i byernes indre områder. Der foreligger 

— bl. a. måske på grund af tvivl om 

afgiftens holdbarhed — såvidt vides ikke forsøg 

på at gennemføre en sådan ordning herhjemme, 

men det må med erfaringerne fra udlandet 

in mente anses for uheldigt, hvis lovgivningen 

skulle være til hinder for, at vejbestyrelserne 

i givet fald benyttede denne udvej. 

Det foreslås derfor, at der til supplering af de 

fornævnte bestemmelser i færdselsloven åbnes

mulighed for i særlige tilfælde at opkræve 

parkeringsafgifter, når det skønnes ønskeligt 

at begrænse parkeringen på det pågældende 

sted. Opkrævningen af sådanne afgifter vil muligt 

i visse tilfælde hensigtsmæssigt kunne ske 

ved anvendelsen af parkeringsautomater. Sådanne 

afgifter bør dog ikke anvendes for at 

skaffe den enkelte vejbestyrelse en indtægt, 

men kun når færdselsmæssige hensyn, d. v. s. 

de motorkørendes egen interesse, i særlig grad 

taler derfor. Det foreslås derfor, at vedkommende 

politimyndighed skal erklære sig enig 

i, at afgiften opkræves. Da det drejer sig om 

helt nyt afgiftssystem, som muligt vil blive 

mødt med en del kritik fra motorkørende, 

foreslås det endvidere, at der gives de motorkørende 

adgang til i de enkelte tilfælde at indklage 

beslutningen om afgiftens opkrævning 

for ministeren for offentlige arbejder. 

De indtægter, som vejbestyrelsen opnår ved 

hjælp af de i stk. 1 og 2 nævnte parkeringsafgifter, 

bør selvsagt ikke anvendes til almindelige 

kommunale formål. Det foreslås derfor, 

at indtægterne skal føres til indtægt for vejvæsenets 

kasse. Dette vil medføre, at indtægtsbeløbene 

fragår i de beløb, der kan anmeldes 

til refusion af motorafgifterne. Det er herved 

forudsat, at også bykommunerne i overensstemmelse 

med betænkning I fra motorafgiftskommissionen 

for fremtiden skal have deres refusion 

beregnet på grundlag af afholdte vejudgifter. 

Til § 57. 


af 1942 og er i det væsentlige enslydende 

med dette forslag, bortset fra visse mindre, 

formelle rettelser, der er en følge af den ved 

nærværende forslags § 3 foretagne ændring i 

lovens terminologiske system. Der er endvidere 

— overensstemmende med udviklingen i praksis 

— i stk. 1 foretaget den ændring, at vejbestyrelsen 

kan forlange selv at lade de til vejenes 

istandsættelse fornødne arbejder udføre på 

ledningsejerens bekostning, medens vejbestyrelsen 

efter det tidligere forslag kun havde en 

sådan adgang i særlige tilfælde. 

Til § 58. 

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til § 36 i vejlovsforslaget 

af 1942. Derimod fandtes der ikke 

i dette forslag bestemmelser af tilsvarende karakter 

som de i stk. 2—4 indeholdte. Disse må 

imidlertid anses for nødvendige for at sikre 

gennemførelsen af vejbestyrelsens beslutninger 

i medfør af kapitel II, ekspropriation og taksation, 

kapitel III om overkørsler og overgange, 

kapitel IV om byggelinier og forskellige af bestemmelserne 

i kapitel VI. Tilsvarende bestemmelse 

findes i øvrigt i §§ 5—7 i lov nr. 275 

af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinier 

ved gader og veje. 

Til § 59. 


fremsatte lovforslag. Dog er der foretaget de 

ændringer i bestemmelsen, som er en følge af, 

at nærværende forslag ikke således som det tidligere 

lovforslag beskæftiger sig med de private 

vejes retsforhold, og at lov nr. 28 af 1. 

februar 1930 (krydsningsloven) bortset fra 

dennes § 7 ikke således som forudsat i det 

tidligere lovforslag indarbejdes i vejloven. Endvidere 

er lov nr. 275 af 28. november 1928, 

byggelinieloven, foreslået ophævet under hensyn 

til, at denne lovs bestemmelser forudsættes 

afløst af kapitel IV i nærværende lovforslag. 

Som fremhævet i betænkningen og bemærkningerne 

til forslagets kapitel II tilsigter de 

foreliggende forslag at skabe den størst mulige 

ensartethed i bestemmelserne om ekspropriation 

og taksation til vej formål såvel i landkommunerne 

som i bykommunerne, bortset fra Københavns 

kommune. De i kapitel II indeholdte 

bestemmelser forudsættes derfor anvendt ved 

de fremtidige ekspropriationer til vej formål i 

kommunerne uden for København, medmindre 

ekspropriationerne af særlige grunde foretages 

i henhold til bygningslovgivningen, forordningen 

af 5. marts 1845 eller anden særlig 

hjemmel. De hidtidige bestemmelser om ekspropriation 

og taksation i gadeog vej vedtægterne 

bør derfor ved lovens ikrafttræden bortfalde 

i det omfang, det er praktisk muligt. Der 

vil næppe kunne opstå særlige problemer ved 

at ophæve bestemmelserne om taksation i samtlige 

gadeog vejvedtægter straks ved lovens 

ikrafttræden. Det samme gælder en ophævelse 

af bestemmelserne om ekspropriation i gadeog 

vej vedtægterne for landkommuner med bymæssig 

bebyggelse. Anderledes stiller det sig 

derimod med hensyn til ekspropriationsbestemmelserne 

i vej vedtægterne for købstæderne, 

Frederiksberg kommune og de sønderjydske 

flækker. Disse bestemmelser hviler nemlig som 

anført i betænkningen (pag. 10—11) for største 

delen på lov nr. 144 af 13. april 1923 vedrørende 

ordningen af gadeog vejforhold i Køben- 

103

havn, jfr. købstadkommunallovens § 23, og vedrører 

ikke alene ekspropriationer til gadeog 

vej formål, men også ekspropriationer til regulering 

af bebyggelsesforholdene mellem de veje, 

om hvis anlæg eller udvidelse der er spørgsmål, 

og et bortfald af disse vedtægters ekspropriationsbestemmelser 

samtidig med lovens 

ikrafttræden ville derfor betyde, at en række 

kommuner, som ikke har en tilsvarende hjemmel 

i deres bygningsvedtægter, ville miste muligheden 

for at foretage ekspropriation til den 

omtalte regulering af bebyggelsen. Af hensyn 

til det ønskelige i at skabe den størst mulige 

ensartethed i bestemmelserne om ekspropriation 

til vej formål må det anses for påkrævet, at 

ekspropriationsbestemmelserne også i købstadkommunernes 

vej vedtægter efterhånden bortfalder, 

og det foreslås derfor, at der gives 

ministeren for offentlige arbejder bemyndigelse 

til at foretage en gennemgang af disse vedtægtsbestemmelser 

og ophæve dem efter indhentet 

erklæring fra kommunalbestyrelsen. Det 

104 

må naturligvis herved påses, at kommunerne 

ikke i noget tidsrum mister deres hidtidige 

adgang til at foretage ekspropriation til andre 

kommunale formål end vej formål. De byråd, 

der ikke har den fornødne hjemmel i så henseende 

i bygningsvedtægt, bør henvises til at 

søge en sådan hjemmel tilvejebragt ved udfærdigelse 

af en ny bygningsvedtægt eller tillæg til 

en bestående bygningsvedtægt. Efter lovens 

ikrafttræden bør der som følge af det foran 

anførte ikke indsættes nye bestemmelser om 

ekspropriation og taksation i vejvedtægterne. 

Til § 60. 

Bestemmelsen svarer til §56 i lovforslaget af 

1942. Der er dog foretaget de ændringer i forhold 

til denne bestemmelse, som er en følge af 

den i kapitel I foretagne ændring af lovens terminologiske 

system. Endvidere er stk. 2 udgået 

under hensyn til, at lov nr. 28 af 1. februar 

1930 (krydsningsloven) ikke som forudsat 

i 1942-forslaget indarbejdes i vejloven.

Forslag til Lov om Vejvæsenet 

(fremsat paa Rigsdagen i Samlingen 1942—43). 

Kapitel I. 

Offentlige Veje og Gader, 

BILAG 4 

§ 1. 

Ved offentlige Veje og Gader forstaas i denne Lov de Veje og Gader, der er optaget i det i Lovens 

§ 6 omhandlede Vejregister. 

§ 2. 

Under »Købstæder« henregnes i denne Lov ogsaa Handelspladser og Flækker. 

§3. 

Stk. 1. De offentlige Veje og Gader inddeles i: 

Hovedlandeveje, 

Landeveje af 1. Klasse, 

Landeveje af 2. Klasse, 

Biveje af 1. Klasse, 

Biveje af 2. Klasse, 

Hovedlandevejs gader, 

Landevejs gader og 

Bygader. 

Stk. 2. Hovedlandeveje er de Veje, der er Landets Hovedfærdselsaarer. 

Stk. 3. Landeveje af 1. Klasse er de betydeligere Veje, som uden at være Hovedlandeveje danner Forbindelse 

mellem Købstæder eller mellem disse og Hovedlandevejsnettet, samt de Veje, der i trafikal Betydning 

maa sidestilles hermed. 

Stk. 4. Landeveje af 2. Klasse er de Veje, der opsamler Trafikken fra Biveje og fører den til Købstæder, 

Hovedlandeveje eller Landeveje af 1. Klasse eller paa anden Afaade fortrinsvis tjener den lokale Oplandstrafik. 

Stk. 5. Biveje af 1. Klasse er de for Lokaltrafikken mest betydende Veje inden for Sognekommunerne. 

Stk. 6. Biveje af 2. Klasse er de øvrige offentlige Veje for Lokaltrafikken inden for Sognekommunerne. 

Stk. 7. Hovedlandevejs gader er de Veje og Gader, der danner Hovedforbindelse gennem en Købstads bebyggede 

Omraade med eller mellem de til denne førende Hovedlandeveje, samt de Veje og Gader i København 

og Frederiksberg, der danner Indkørselsveje i Fortsættelse af de til nævnte Byer førende Hovedlandeveje. 

Stk. 8. Landevejs gader er de Veje og Gader, der danner Hovedforbindelse gennem en Købstads bebyggede 

Omraade med eller mellem de til denne førende Landeveje, disse Vejes og Gaders Hovedforbindelse med 

Hovedlandevejsgaderne samt de Veje og Gader i København og Frederiksberg, der danner Indkørselsveje i 

Fortsættelse af de til nævnte Byer førende Landeveje. 

Stk. 9- Bygader er de øvrige offentlige Veje og Gader i Købstæderne, København og Frederiksberg. 

§4. 

Under Amtsraadenes Administration henhører Hovedlandevejene og Landevejene af 1. og 2. Klasse. 

Under Sogneraadenes Administration henhører Bivejene af 1. og 2. Klasse. 

Under Byraadenes samt Københavns Magistrats og Frederiksberg Kommunalbestyrelses Administration 

henhører Hovedlandevejs gaderne, Landevejs gaderne og Bygaderne. 

105

§ 5. 

Ministeren for offentlige Arbejder bestemmer snarest efter Lovens Ikrafttræden paa Grundlag af de 

til Loven vedføjede Kort efter Forhandling med de respektive Kommunalbestyrelser, hvilke Veje og Gader 

der skal henregnes til Hovedlandeveje, Hovedlandevejsgader, Landeveje af 1. og 2. Klasse og Landevejsgader, 

jfr. dog § 8. 

§ 6 - 

Ministeren for offentlige Arbejder udfærdiger et Vejregister over offentlige Veje og Gader. Der 

optages i Lovtidende en Meddelelse om Vejregistrets Udfærdigelse samt om de Ændringer i dette, som foretages 

i Medfør af nærværende Lov. 

§ 7. 

Ministeren for offentlige Arbejder kan efter Forhandling med de respektive Kommunalbestyrelser 

foretage Forandring i Klassificeringen af de i Vejregistret opførte Veje og Gader samt i Vejregistret optage 

nyanlagte Veje og Gader som Hovedlandeveje, Hovedlandevej sgader, Landeveje af 1. og 2. Klasse eller 

Landevej sgader. 

§ 8. 

Saafremt Enighed ikke opnaas mellem Ministeren for offentlige Arbejder og de paagældende Kommunalbestyrelser 

om den i §§ 5 og 7 omhandlede Klassificering og Omklassificering af Veje og Gader, skal 

Sagen indankes for Vejnævnet, der har den endelige Afgørelse. 

§ 9. 

Ministeren for offentlige Arbejder kan efter Forhandling med vedkommende Kommunalbestyrelser 

bestemme, at Forbindelsesveje, Forbindelsesgader og Forpladser til Jernbanestationer og Færgesteder under 

Hensyn til Stationernes, respektive Færgestedernes, Betydning skal henføres til en af de i § 3 nævnte Arter 

af Veje og Gader og derefter overtages af den paagældende Kommune. For Overtagelsen gælder tilsvarende 

Regler som i § 12. 

§ 10. 

Nedlæggelse af de i Vejregistret opførte Hovedlandeveje, Hovedlandevej sgader, Landeveje og Landevejsgader 

som offentlige foretages af Ministeren for offentlige Arbejder efter Indstilling af vedkommende 

Kommunalbestyrelse. 

§ 11- 

De vedkommende Kommunalbestyrelser er pligtige at drage Omsorg for, at de som Følge af Vejes 

og Gaders Optagelse eller Nedlæggelse som offentlige nødvendige Ændringer i Matrikulen foretages efter 

nærmere af Ministeren for Landbrug og Fiskeri fastsatte Regler. 

§ 12. 

For saa vidt Administrationen af en offentlig Vej eller Gade i Henhold til Bestemmelserne i §§ 5 og 7 

overgaar til anden Kommnunalbestyrelse, fastsættes de økonomiske Vilkaar for Overgangen i Mangel af mindelig 

Overenskomst af Vejraadet. 

§ 13. 

Stk. 1. Efter at det er bestemt, hvilke Veje der skal henregnes til Hovedlandeveje og Landeveje, foranlediger 

Amtsraadet inden for hvert Amtsraadskreds, at hvert enkelt Sogneraad udarbejder Forslag til en Fortegnelse 

over de Veje, som fremtidig skal være Biveje af 1. og 2. Klasse. Paa denne Fortegnelse kan Sogneraadet optage 

dels de Biveje, som af Ministeren for offentlige Arbejder ikke er henført til Hovedlandevejenes og Landevejenes 

Klasse, dels saadanne Veje, som uden tidligere at have været offentlige Veje dog har været aabne 

for almindelig Færdsel. Denne Fortegnelse fremlægges efter forudgaaende Bekendtgørelse paa den paa ethvert 

Sted brugelige Maade til almindeligt Eftersyn i 4 Uger i den vedkommende og de tilgrænsende Kommuner 

og indsendes derefter til Amtsraadet, ledsaget saavel af de Bemærkninger, der fra Beboernes Side maatte 

være fremkommet, som af Sogneraadenes Erklæringer. Amtsraadet bestemmer derefter endeligt, dels hvilke 

Veje der fremtidig skal være Biveje, dels hvilke Veje der skal nedlægges som offentlige, og udfærdiger 

herover en Fortegnelse, som tilstilles Ministeren for offentlige Arbejder til Optagelse i Vejregistret. Efter at 

Bekendtgørelse herom er sket i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Lovens § 6, tilstiller Ministeren for 

offentlige Arbejder de respektive Kommunalbestyrelser Udskrift af Vejregistret. For private Grundejeres 

Vedkommende er Amtsraadets Beslutning om Optagelse som Biveje af de Veje, der hidtil har været aabne 

106

for almindelig Færdsel, ligeledes bindende, medmindre de ved Domstolene maatte faa Afgørelse for, at den 

paagældende Vej er privat Ejendomsret undergivet. 

Stk. 2. Hvert femte Aar i December Maaned foretages paa tilsvarende Maade en Revision af Bivej sfortegnelserne, 

dog at Fremlæggelse i de tilgrænsende Kommuner kun er nødvendig, naar Biveje foreslaas nedlagt 

som offentlige. 

Stk. 3. I det Tidsrum, i hvilket de i Henhold til foranstaaende udfærdigede Fortegnelser over Biveje er gældende, 

kan en Vej eller Strækning heraf ikke optages eller nedlægges som Bivej, medmindre Sogneraadet 

og Amtsraadet derom er enige, eller Optagelsen eller Nedlæggelsen sker i Medfør af den Ministeren for offentlige 

Arbejder og vedkommende Kommunalbestyrelse ved henholdsvis § 7 og § 28, Stk. 5, givne Beføjelse. 

Ændringer i Bivejsfortegnelserne tilstilles snarest Ministeren for offentlige Arbejder til Optagelse i Vejregistret. 

§ 14. 

Efter at det er bestemt, hvilke Gader der skal henregnes til Hovedlandevejsgader og Landevejsgader, 

affatter Kommunalbestyrelserne i Købstæderne, København og Frederiksberg en Fortegnelse over de 

Gader, der fremtidig skal være Bygader. Fortegnelsen tilstilles Ministeren for offentlige Arbejder til Optagelse 

i Vej registret. Efter at Bekendtgørelse herom er sket i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Lovens 

§ 6, tilstiller Ministeren for offentlige Arbejder de respektive Kommunalbestyrelser Udskrift af Vejregistret. 

Ændringer i Fortegnelsen tilstilles snarest Ministeren for offentlige Arbejder til Optagelse i Vejregistret. 

§ 15. 

Stk. 1. Det paahviler ethvert Amtsraad at administrere de i Amtsraadskredsen værende Hovedlandeveje og 

Landeveje og holde disse i en efter Trafikkens Art og Størrelse forsvarlig i Stand. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige Arbejder fører Tilsyn med, at Amtsraadene opfylder sine Forpligtelser 

med Hensyn til Vedligeholdelsen af Hovedlandevejene og Landevejene, og kan paalægge et Amtsraad at afhjælpe 

forefundne Mangler inden en af Ministeren fastsat Frist. Overskrides denne, kan Ministeren lade 

det forsømte Arbejde udføre for vedkommende Amtsfonds Regning. 

Stk. 3. Amtsraadet bestemmer, dels hvilke Arbejder der skal foretages paa Hovedlandevejene og Landevejene, 

dels med Ministeren for offentlige Arbejders Samtykke hvilke nye Hovedlandeveje og Landeveje der 

skal anlægges. Ministeren for offentlige Arbejder bestemmer dog efter Forhandling med vedkommende Amtsraad, 

hvilke Arbejder der med Tilskud af Vejfonden skal foretages paa bestaaende Hovedlandeveje, og hvilke 

nye Hovedlandeveje der skal anlægges med Tilskud af Vejfonden. Ministeren for offentlige Arbejder kan 

endvidere efter indhentet Erklæring fra vedkommende Amtsraad paalægge dette at udføre saadanne Arbejder 

paa bestaaende Landeveje, som Ministeren maatte finde formaalstjenlige, samt med Vejnævnets Tilslutning 

paalægge Amtsraadet at anlægge nye Landeveje. 

Stk. 4. Projekter til Anlæg af nye Hovedlandeveje og Landeveje samt til Ombygning eller Udvidelse m. v. 

af bestaaende Hovedlandeveje og Landeveje udarbejdes af Amtsraadene; Projekter til Anlæg af nye Hovedlandeveje 

samt til Ombygning eller Udvidelse m. v. af bestaaende Hovedlandeveje udarbejdes, for saa vidt 

der ydes Tilskud af Vejfonden til de paagældende Arbejder, dog først, efter at Ministeren for offentlige 

Arbejder har meddelt vedkommende Amtsraad, hvilke Arbejder der i Henhold til Stk. 3 vil være at udføre 

og Retningslinierne herfor. Projekter til Anlæg af nye Hovedlandeveje og Landeveje samt til Ombygning 

eller Udvidelse m. v. bestaaende Hovedlandeveje og Landeveje skal, forinden Arbejdet paabegyndes, godkendes 

af Ministeren for offentlige Arbejder, for saa vidt angaar Linieføring, Længde- og Tværprofil, herunder 

Anlæg af Rundkørsler og Heller, samt Udformningen af og Oversigtsforholdene ved Indmundinger af 

offentlige og private Veje, alt i det Omfang, de paagældende Projekter ikke er godkendt af Ministeren for 

offentlige Arbejder i Henhold til § 35. For Hovedlandevejenes Vedkommende og for Landeveje, hvortil der 

ydes Tilskud af Vejfonden, skal Projekterne tillige godkendes af Ministeren, for saa vidt angaar Kørebanebelægning 

og øvrige Udstyr. Ligeledes skal Projekter til de i Stk. 5 nævnte Foranstaltninger samt til Anlæg, 

Ombygning eller Udvidelse af Broer paa Hovedlandeveje og Landeveje indsendes til Ministerens Godkendelse 

forinden Arbejdets Paabegyndelse. 

Stk. 5. Ministeren for offentlige Arbejder kan efter indhentet Erklæring fra vedkommende Amtsraad paalægge 

dette at anlægge Viadukter til Sikring af Færdslen saavel ved bevogtede som ved ubevogtede Krydsninger 

mellem en Jernbane og en Hovedlandevej eller en Landevej samt at ombygge eller udvide bestaaende 

Viadukter ved Krydsninger mellem en Jernbane og en Hovedlandevej eller en Landevej. 

Stk. 6. Saafremt en af Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold til Stk. 3 truffen Bestemmelse eller et 

107

af Ministeren i Medfør af Stk. 3 og 5 givet Paalæg ikke efterkommes inden en af Ministeren efter Forhand- 

Jing med Vejnævnet fastsat Frist, kan Ministeren lade det paagældende Arbejde udføre for vedkommende 

Amtsfonds Regning. 

Stk. 7. Udgifterne ved de i nærværende Paragraf omhandlede Foranstaltninger afholdes af vedkommende 

Amtsraad, der tillige afholder Udgifterne ved den fremtidige Vedligeholdelse af de paagældende Anlæg 

m. v., dog afholdes Udgifterne ved den fremtidige Vedligeholdelse af de egentlige Brokonstruktioner ved de 

i Stk. 5 omhandlede Viadukter af vedkommende Jernbane. I Tilfælde af Uenighed mellem Amtsraadet og 

den paagældende Jernbane om, hvad der skal henregnes til de nævnte Brokonstruktioner, afgøres Spørgsmaalet 

af Ministeren for offentlige Arbejder. For saa vidt Anlægget, Ombygningen eller Udvidelsen af en 

Viadukt maatte medføre fremtidige Lettelser i Jernbanens aarlige Udgifter, vil den kapitaliserede Værdi af 

Udgiftsbesparelsen og andre indvundne Fordele af Jernbanen være at godtgøre Amtsraadet. I Tilfælde af, at 

Overenskomst herom ikke kan opnaas, ansættes Godtgørelsen af Ministeren efter Indstilling af Vejnævnet. 

Stk. 8. For saa vidt Ministeren for offentlige Arbejder gør Brug af de ham i Medfør af Stk. 3 og 5 hjemlede 

Beføjelser, ydes der Amtsraadet Tilskud henholdsvis af Vejfonden eller Krydsningsfonden i Henhold til 

§ 9, Stk. 3 og 4, i Motorafgiftsloven. 

§ 16. 

Stk. 1. Det paahviler Kommunalbestyrelserne i Købstæderne, København og Frederiksberg at administrere 

de i samme værende Hovedlandevejsgader og Landevejsgader og holde disse i en efter Trafikkens Art og 

Størrelse forsvarlig Stand. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige Arbejder fører Tilsyn med, at Kommunalbestyrelserne opfylder sine Forpligtelser 

med Hensyn til Vedligeholdelsen af Hovedlandevejsgaderne og Landevejsgaderne, og kan paalægge 

en Kommunalbestyrelse at afhjælpe forefundne Mangler inden en af Ministeren fastsat Frist. Overskrides 

denne, kan Ministeren lade det forsømte Arbejde udføre for vedkommende Kommunes Regning. 

Stk. 3. Kommunalbestyrelserne bestemmer, dels hvilke Arbejder der skal foretages paa Hovedlandevejsgaderne 

og Landevejsgaderne, dels med Ministeren for offentlige Arbejders Samtykke hvilke nye Hovedlandevejsgader 

og Landevejsgader der skal anlægges. Ministeren for offentlige Arbejder bestemmer dog efter Forhandling 

med vedkommende Kommunalbestyrelse, hvilke Arbejder der med Tilskud af Vejfonden skal foretages 

paa bestaaende Hovedlandevej sgader, og hvilke nye Hovedlandevej sgader der skal anlægges med Tilskud 

af Vejfonden. Ministeren for offentlige Arbejder kan endvidere efter indhentet Erklæring fra vedkommende 

Kommunalbestyrelse paalægge denne at udføre saadanne Arbejder paa bestaaende Landevejsgader, som 

Ministeren maatte finde formaalstjenlige, samt med Vejnævnets Tilslutning paalægge en Kommunalbestyrelse 

at anlægge nye Landevejsgader. 

Stk. 4. Projekter til Anlæg af nye Hovedlandevej sgader og Landevejsgader samt til Ombygning eller Udvidelse 

m. v. af bestaaende Hovedlandevejsgader og Landevejsgader udarbejdes af Kommunalbestyrelserne; Projekter 

til Anlæg af nye Hovedlandevejsgader samt til Ombygning eller Udvidelse m. v. af bestaaende Hovedlandevejsgader 

udarbejdes, for saa vidt der ydes Tilskud af Vejfonden til de paagældende Arbejder, dog først, 

efter at Ministeren for offentlige Arbejder har meddelt vedkommende Kommunalbestyrelse, hvilke Arbejder 

der i Henhold til Stk. 3 vil være at udføre og Retningslinierne herfor. Projekter til Anlæg af nye Hovedlandevejsgader 

og Landevejsgader samt til Ombygning eller Udvidelse m. v. af bestaaende Hovedlandevejsgader 

og Landevejsgader skal, forinden Arbejdet paabegyndes, godkendes af Ministeren for offentlige Arbejder, 

for saa vidt angaar Linieføring, Længde- og Tværprofil, herunder Anlæg af Rundkørsler og Heller, samt Udformningen 

af og Oversigtsforholdene ved Indmundinger af offentlige og private Gader, alt i det Omfang, de 

paagældende Projekter ikke er godkendt af Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold til § 35. For Hovedlandevejsgaders 

Vedkommende og for Landevejsgader, hvortil der ydes Tilskud af Vejfonden, skal Projekterne 

tillige godkendes af Ministeren, for saa vidt angaar Kørebanebelægning og øvrige Udstyr. Ligeledes 

skal Projekter til de i Stk. 5 nævnte Foranstaltninger samt til Anlæg, Ombygning eller Udvidelse af Broer paa 

Hovedlandevejsgader og Landevejsgader indsendes til Ministerens Godkendelse forinden Arbejdets Paabegyndelse. 

Stk. 5. Ministeren for offentlige Arbejder kan efter indhentet Erklæring fra vedkommende Kommunalbestyrelse 

paalægge denne at anlægge Viadukter til Sikring af Færdslen saavel ved bevogtede som ved ubevogtede 

Krydsninger mellem en Jernbane og en Hovedlandevejsgade eller en Landevejsgade samt at ombygge eller udvide 

bestaaende Viadukter ved Krydsninger mellem en Jernbane og en Hovedlandevej sgade eller en Landevej 

sgade. 

Stk. 6. Saafremt en af Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold til Stk. 3 truffen Bestemmelse eller et 

108

af Ministeren i Medfør af Stk. 3 og 5 givet Paalæg ikke efterkommes inden en af Ministeren efter Forhandling 

med Vejnævnet fastsat Frist, kan Ministeren lade det paagældende Arbejde udføre for vedkommende 

Kommunes Regning. 


Kommunalbestyrelse, der tillige afholder Udgifterne ved den fremtidige Vedligeholdelse af de paagældende 

Anlæg m. v., dog afholdes Udgifterne ved den fremtidige Vedligeholdelse af de egentlige Brokonstruktioner 

ved de i Stk. 5 omhandlede Viadukter af vedkommende Jernbane. I Tilfælde af Uenighed mellem Kommunalbestyrelsen 

og den paagældende Jernbane om, hvad der skal henregnes til de nævnte Brokonstruktioner, 

afgøres Spørgsmaalet af Ministeren for offentlige Arbejder. For saa vidt Anlægget, Ombygningen eller Udvidelsen 

af en Viadukt maatte medføre fremtidige Lettelser i Jernbanens aarlige Udgifter, vil den kapitaliserede 

Værdi af Udgiftsbesparelsen og andre indvundne Fordele af Jernbanen være at godtgøre Kommunalbestyrelsen. 

I Tilfælde af, at Overenskomst herom ikke kan opnaas, ansættes Godtgørelsen af Ministeren efter 

Indstilling af Vejnævnet. 


Beføjelser, ydes der vedkommende Kommunalbestyrelse Tilskud henholdsvis af Vejfonden eller Krydsningsfonden 

i Henhold til § 9, Stk. 3 og 4, i Motorafgiftsloven. 

Stk. 9. Den Ejerne af de til en Hovedlandevejsgade eller Landevejsgade stødende Grunde i Henhold til 

Lov af 14. December 1857 om Gader og Veje m. v. i København, jfr. Lov Nr. 85 af 31. Marts 1926 med senere 

Ændringer og Tilføjelser, eller i Henhold til en i Medfør af nærværende Lovs § 19, jfr. § 57, udfærdiget 

Vedtægt paahvilende Pligt til at deltage i Udgifterne ved deri paagældende Gades Anlæg eller Istandsættelse 

forbliver uændret. 

§ 17. 

Stk. 1. Det paahviler ethvert Sogneraad at administrere de i Sognekommunen værende Biveje og holde disse 

i en efter Trafikkens Art og Størrelse forsvarlig Stand. 

Stk. 2. Amtsraadet fører Tilsyn med, at Sogneraadene opfylder sine Forpligtelser med Hensyn til Vedligeholdelsen 

af Bivejene, og kan paalægge et Sogneraad at afhjælpe forefundne Mangler inden en af Amtsraadet 

fastsat Frist. Overskrides denne, kan Amtsraadet lade det forsømte Arbejde udføre for vedkommende Sognekommunes 

Regning. 

Stk. 3- Sogneraadet bestemmer, dels hvilke Arbejder der skal foretages paa Bivejene, dels med Amtsraadets 

Samtykke hvilke nye Biveje der skal anlægges. 

Stk. 4. Projekter til Anlæg af nye Biveje samt til Ombygning eller Udvidelse m. v. af bestaaende Biveje 

skal, forinden Arbejdet paabegyndes, godkendes af Amtsraadet, for saa vidt angaar Linieføring, Længde- og 

Tværprofil, herunder Anlæg af Rundkørsler og Heller, samt Udformningen af og Oversigtsforholdene ved 

Indmundinger af offentlige og private Veje, alt i det Omfang, de paagældende Projekter ikke er godkendt 

af Amtsraadet i Henhold til § 35. Ligeledes skal Projekter til Anlæg, Ombygning eller Udvidelse af Broer 

paa Biveje — herunder Viadukter til Sikring af Færdslen saavel ved bevogtede som ved ubevogtede Krydsninger 

mellem en Jernbane og en Bivej — indsendes til Amtsraadets Godkendelse forinden Arbejdets Paabegyndelse. 

Stk. 5. Ministeren for offentlige Arbejder kan efter Indstilling fra vedkommende Amtsraad og med Vejnævnets 

Tilslutning paalægges et Sogneraad at udføre saadanne Arbejder paa bestaaende Biveje, som maatte findes 

formaalstjenlige, samt paalægge et Sogneraad at anlægge en ny Bivej. 

Stk. 6. Ministeren for offentlige Arbejder kan efter indhentet Erklæring fra vedkommende Sogneraad og 

Amtsraad paalægge Sogneraadet at anlægge Viadukter til Sikring af Færdslen saavel ved bevogtede som ved 

ubevogtede Krydsninger mellem en Jernbane og en Bivej samt at ombygge eller udvide bestaaende Viadukter 

ved Krydsninger mellem en Jernbane og en Bivej. 

Stk. 7. Saafremt et af Ministeren for offentlige Arbejder i Medfør af Stk. 5 og 6 givet Paalæg ikke efterkommes 

inden en af Ministeren efter Forhandling med Vejnævnet fastsat Frist, kan Ministeren lade det 

paagældende Arbejde udføre for vedkommende Sognekommunes Regning. 

Stk. 8. Udgifterne ved de i nærværende Paragraf omhandlede Foranstaltninger afholdes af vedkommende Sogneraad, 

der tillige afholder Udgifterne ved den fremtidige Vedligeholdelse af de paagældende Anlæg m. v., 

dog afholdes Udgifterne ved den fremtidige Vedligeholdelse af de egentlige Brokonstruktioner ved de i Stk. 

6 omhandlede Viadukter af vedkommende Jernbane. I Tilfælde af Uenighed mellem Sogneraadet og den 

paagældende Jernbane om, hvad der skal henregnes til de nævnte Brokonstruktioner, afgøres Spørgsmaalet af 

Ministeren for offentlige Arbejder. For så vidt Anlægget, Ombygningen eller Udvidelsen af en Viadukt 

109

maatte medføre fremtidige Lettelser i Jernbanens aarlige Udgifter, vil den kapitaliserede Værdi af Udgiftsbesparelsen 

og andre indvundne Fordele af Jernbanen være at godtgøre Sogneraadet. I Tilfælde af, at Overenskomst 

herom ikke kan opnaas, ansættes Godtgørelsen af Ministeren efter Indstilling af Vej nævnet. 

Stk. 9. Saafremt der til de i Stk. 4 omhandlede Arbejder ydes Tilskud af Vejfonden, skal Projekterne til 

disse Arbejder med Amtsraadets Erklæring indsendes til Ministeren for offentlige Arbejders Godkendelse 

forinden Arbejdets Paabegyndelse. Ligeledes skal Projekter til de i Stk. 5 omhandlede Arbejder samt til de i 

Stk. 6 nævnte Foranstaltninger med Amtsraadets Erklæring indsendes til Ministerens Godkendelse forinden 

Arbejdets Paabegyndelse. De paagældende Arbejder udføres ved Amtsvej væsenets Foranstaltning eller under 

dettes direkte Tilsyn. 


Beføjelser, ydes der Sogneraadet Tilskud henholdsvis af Vejfonden eller Krydsningsfonden i Henhold til § 9, 

Stk. 3 og 4, i Motorafgiftsloven. 

§ 18. 

Stk. 1. Det paahviler Kommunalbestyrelserne i Købstæderne, København og Frederiksberg at administrere de 

i samme værende Bygader og holde disse i en efter Trafikkens Art og Størrelse forsvarlig Stand. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige Arbejder kan efter indhentet Erklæring fra vedkommende Kommunalbestyrelse 

paalægge denne at anlægge Viadukter til Sikring af Færdslen saavel ved bevogtede som ved ubevogtede 

Krydsninger mellem en Jernbane og en Bygade samt at ombygge eller udvide bestaaende Viadukter ved 

Krydsninger mellem en Jernbane og en Bygade. 

Stk. 3. Saafremt et af Ministeren for offentlige Arbejder i Medfør af Stk. 2 givet Paalæg ikke efterkommes 

inden en af Ministeren efter Forhandling med Vejnævnet fastsat Frist, kan Ministeren lade det paagældende 

Arbejde udføre for vedkommende Kommunes Regning. 


Kommunalbestyrelse, der tillige afholder Udgifterne ved den fremtidige Vedligeholdelse af de paagældende 

Anlæg m. v., dog afholdes Udgifterne ved den fremtidige Vedligeholdelse af de egentlige Brokonstruktioner 

ved de i Stk. 2 omhandlede Viadukter af vedkommende Jernbane. I Tilfælde af Uenighed mellem Kommunalbestyrelsen 

og den paagældende Jernbane om, hvad der skal henregnes til de nævnte Brokonstruktioner, 

afgøres Spørgsmaalet af Ministeren for offentlige Arbejder. For saa vidt Anlægget, Ombygningen eller Udvidelsen 

af en Viadukt maatte medføre fremtidige Lettelser i Jernbanens aarlige Udgifter, vil den kapitaliserede 

Værdi af Udgiftsbesparelsen og andre indvundne Fordele af Jernbanen være at godtgøre Kommunalbestyrelsen. 

I Tilfælde af, at Overenskomst ikke opnaas, ansættes Godtgørelsen af Ministeren efter Indstilling af 

Vejnævnet. 

Stk. 5. Saafremt der ydes en Kommunalbestyrelse Tilskud af Vejfonden til et Vejarbejde paa en Bygade, 

skal Projekterne til disse Arbejder indsendes til Ministeren for offentlige Arbejders Godkendelse forinden 

Arbejdets Paabegyndelse. Ligeledes skal Projekter til de i Stk. 2 nævnte Foranstaltninger indsendes til Ministerens 

Godkendelse forinden Arbejdets Paabegyndelse. 

Stk. 6. For saa vidt Ministeren for offentlige Arbejder gør Brug af den ham i Medfør af Stk. 2 hjemlede 

Beføjelse, ydes der vedkommende Kommunalbestyrelse Tilskud af Krydsningsfonden i Henhold til § 9, Stk. 

4, i Motorafgiftsloven. 

§ 19. 

Stk. 1. Ministeren for offentlige Arbejder kan efter Indstilling fra vedkommende Kommunalbestyrelse •— 

for Sognekommunernes Vedkommende tillige fra det paagældende Amtsraad — udfærdigede Vedtægter, 

hvorved Grundsætningerne i nærværende Lov og i Lov af 14. December 1857 om Gader og Veje m. v. i 

København med senere Ændringer og Tilføjelser gøres anvendelige i Købstadkommuner, Frederiksberg Kommune 

og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse i den Form og Udstrækning, som de stedlige Forhold 

maatte gøre ønskelige. 

Stk. 2. Efter samme Regler kan Ministeren for offentlige Arbejder foretage Ændringer i tidligere udfærdigede 

Vedtægter. 

Stk. 3. I Tilfælde af, at der ikke kan opnaas Enighed mellem Ministeren for offentlige Arbejder og vedkommende 

Kommunalbestyrelse om en saadan Vedtægt eller om en eller flere Bestemmelser i samme, træffes 

den endelige Afgørelse af Vejnævnet. 

§ 20. 

Arbejder paa Ledninger i eller over offentlige Veje og Gader udføres og bekostes af vedkommende 

Ledningsejer, medmindre der ved Kendelse af en Landvæsenskommission eller særlig Overenskomst mel- 

110

lem Ledningsejeren og den paagældende Kommunalbestyrelse er truffet anden Ordning. I særlige Tilfælde 

kan Kommunalbestyrelsen dog lade de til Vejenes eller Gadernes Istandsættelse fornødne Arbejder udføre paa 

Ledningsejerens Bekostning. 

Projekter til Lægning af nye eller Ændringer i bestaaende underjordiske Ledninger samt til Anbringelse 

eller Flytning af Stangrækker, Lysstandere og lignende skal forinden Arbejdets Paabegyndelse godkendes 

af den paagældende Kommunalbestyrelse — til Anbringelse eller Flytning af Stangrækker, Lysstandere 

og lignende paa Hovedlandeveje og Hovedlandevejsgader udkrages Godkendelse af Ministeren for offentlige 

Arbejder efter Forhandling med vedkommende Amtsraad eller Byraad (i København Magistraten) —, 

dog skal Ledningsej eren uden særlig Tilladelse være berettiget til at lade udføre uopsættelige Reparationsarbejder, 

naar der snarest herefter sker Anmeldelse derom til Kommunalbestyrelsen. 

§ 21. 

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer Bestemmelse om Anvendelsen af det til nedlagte offentlige Veje og 

Gader hørende Jordareal, jfr. dog Stk. 2, medmindre nogen inden 6 Maaneder efter, at Meddelelse i Overensstemmelse 

med Reglerne i § 6 er sket angaaende Vejens eller Gadens Nedlæggelse som offentlig, paastaar, 

at Vejen eller Gaden eller nogen Del af denne er af Betydning for hans Ejendom, og dette godkendes af 

Kommunalbestyrelsen — for Bivejes Vedkommende dog af Amtsraadet —• eller i Mangel af saadan Godkendelse 

godtgøres ved Kendelse af en paa Klagerens Foranledning nedsat Landvæsenskommission. I disse Tilfælde 

opretholdes Vejen eller Gaden som privat og vedligeholdes fremtidig, for saa vidt flere bliver udelukkende 

færdselsberettigede til den, efter Reglerne i Kap. III. 

Stk. 2. Saafremt en nedlagt Hovedlandevej, Landevej eller Bivej bortsælges, skal det til samme hørende 

Jordareal tilbydes de tilgrænsede Lodsejere for Beløb, der fastsættes efter Overenskomst eller efter en i Overensstemmelse 

med Reglerne i § 23, Stk. 3, foretagen Vurdering. Det ved Salget indvundne Udbytte indgaar 

i Kommunens Kasse til Indtægt for Vejvæsenet. 

§ 22. 

Stk. 1. Enhver Ejer eller Bruger af fast Ejendom er pligtig i Overensstemmelse med de i det følgende 

indeholdte Regler imod fuldstændig Erstatning at afstaa, endeligt eller midlertidigt, de fornødne Arealer i 

Anledning af Anlæg eller Udvidelse af offentlige Veje og Gader samt til Gennemførelse af de i nærværende 

Lov i øvrigt omhandlede Foranstaltninger vedrørende nævnte Veje og Gader — herunder Foranstaltninger 

til Sikring af Færdslen ved Krydsninger mellem Jernbaner og saadanne Veje og Gader — saavel som til Anlæg 

eller Udvidelse af kommunale Parkeringspladser, Materialpladser og deslige ved disse Veje og Gader. 

Efter samme Regler er enhver pligtig at taale de til de nævnte Foranstaltningers Gennemførelse nødvendige 

Indskrænkninger i vedkommendes Ejendomsret, f. Eks. Paalæg af Servitutter. Saadanne Indskrænkninger vil 

ogsaa efter Omstændighederne kunne paalægges af Hensyn til eventuelle fremtidige Vej- eller Gadeanlæg. 

Stk. 2. Erstatning vil ikke kunne fordres, naar det bevises, at den Grund, som skal afgives, rettelig hører til 

Vejens eller Gadens Areal. De ved en ny Vejlinie afskaarne Arealer bør saa vidt muligt søges magelagt imelmel 

de tilgrænsende Lodsejere, for hvem de ligger belejligst. Kan Magelæg ikke tilvejebringes, kan Arealerne 

eksproprieres, for saa vidt det skønnes at medføre uforholdsmæssige Bekostninger at tilvejebringe fornøden 

Adgang til dem. Ekspropriation af afskaarne Arealer kan ligeledes finde Sted, for saa vidt disse hindrer 

bagved liggende Ejendommes naturlige Adgang til eller Tilgrænsning mod Vejen, eller naar andre Forhold i 

særlig Grad taler derfor, hvorhos det kan bestemmes, at Arealerne helt eller delvis ved Magelæg eller paa 

anden Maade overgaar til anden Ejendom. De af Kommunalbestyrelsen erhvervede afskaarne Arealer skal altid 

tilbydes de tilgrænsende Lodsejere i Overensstemmelse med Reglerne i § 21, Stk. 2. 

Stk. 3. Naar vedkommende Kommunalbestyrelse har besluttet at iværksætte en af de foran omhandlede Foranstaltninger, 

til hvilken Erhvervelse af Arealer er nødvendig, eller finder det paakrævet at paalægge Ejerne 

eller Brugerne af visse Arealer Indskrænkninger i deres Raaden som nævnt i Stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen 

ved anbefalet Brev underrette den paagældende Ejer og Bruger om den tagne Beslutning, og Ejeren og 

Brugeren har da hver for sig Ret til inden 4 Uger efter den skete Underretning at indanke Beslutningen, hvis 

den er taget af et Sogneraad, for Amtsraadet og ellers for Ministeren for offentlige Arbejder, som derefter 

hver især afgør endeligt, om den trufne Beslutning er lovlig. Er Paaanke ikke sket inden Lidløbet af nævnte 

Frist, er Beslutningen bindende for de paagældende Ejere og Brugere. 

Stk. 4. Enhver Grundejer er ligeledes forpligtet til efter rimeligt Varsel af mindst 8 Dage at give Kommunalbestyrelsen 

Adgang til at foretage de til ovennasvnte Foranstaltningers Gennemførelse fornødne Opmaa- 

111

linger, Udstikninger og Afmærkninger i Marken og bl. a. at lade de under saadanne Arbejder anbragte Mærker 

urørte. Saafremt Mærkernes Anbringelse ikke er ganske kortvarig, skal den ske paa Hegn, Huse eller i 

Nærheden af disse eller i Jordoverfladen, saaledes at den mindst muligt hindrer Ejendommens sædvanlige 

Benyttelse. 

§ 23. 

Stk. 1. Saafremt mindelig Overenskomst om Erstatning i Anledning af Gennemførelsen af de i § 22 omhandlede 

Foranstaltninger ikke opnaas, fastsættes Erstatningen ved Vurdering, hvorved iagttages, at der ikke 

alene ydes Godtgørelse for Værdien af den afstaaede Jord m. v., men ogsaa for den Skade, som forvoldes 

ved, at Arealerne overskæres paa en for Ejeren eller Brugeren ufordelagtig Maade. Saafremt den tilbageblivende 

Del af Ejendommen maatte være saa lille eller saaledes beliggende eller beskaffen, at den ved Vurderingen 

ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig Ejendom, kan Ejeren fordre hele 

Ejendommen eksproprieret af Kommunalbestyrelsen. Der vil endvidere være at yde Erstatning for den midlertidige 

Skade, som Foranstaltningerne har paaført den paagældende; Krav i saa Henseende skal dog fremsættes 

snarest muligt og kan ikke rejses senere end 4 Uger efter, at den paastaaede Skade er sket, eller Vejvæsenets 

Benyttelse af Arealet er ophørt. 

Stk. 2. Ved Erstatningens Fastsættelse bliver heri at afkorte den Forøgelse i Værdi, som den tilbageblivende 

Ejendom skønnes at opnaa. Som Følge heraf kan Erstatningen endog ganske bortfalde, naar den af Kommunalbestyrelsen 

trufne Foranstaltning ved Vurderingen findes at ville medføre større Fordel for Ejeren end 

det ham ved Foranstaltningen paaførte Tab. 

Stk. 3- Den i nærværende Paragraf ommeldte Vurdering foretages efter følgende Regler: 

a) Inden for hver Amtsraadskreds nedsættes een, efter Ministeren for offentlige Arbejders Bestemmelse 

undtagelsesvis to Taksationskommissioner, der hver bestaar af 2 af Ministeren for offentlige Arbejder for 

en 6-aarig Periode beskikkede Medlemmer med Suppleanter. De paagældende, der skal have behørig Indsigt i 

Vurdering af Ejendomme, udnævnes blandt 6 af vedkommende Amtsraad indstillede Personer. Medlemmerne 

af hver Taksationskommission maa ikke være Ejere eller Brugere af eller være beslægtet eller besvogret saa 

nær som Søskendebørn med Ejere eller Brugere af Ejendomme, der berøres af vedkommende Foranstaltning, 

tller i øvrigt være interesseret i saadanne Ejendomme. 

b) I Taksationskommissionens Møder deltager uden Stemmeret en af vedkommende Amtsraad udpeget 

Landinspektør. Meddelelse om den fastsatte Erstatning tilstilles hver af Parterne gennem anbefalet Brev. 

Omkostningerne ved Vurderingen afholdes af vedkommende Kommunalbestyrelse. 

c) Hvis en af Parterne er utilfreds med den ansatte Erstatning, kan Afgørelsen inden for en Frist af 

4 Uger efter, at Meddelelse om Resultatet af den første Taksationsforretning er kommet frem til den paagældende, 

indankes for en Overtaksationskommission. Der nedsættes for hele Landet 5 Overtaksationskommissioner, 

hvis Forretningsomraader fastsættes af Ministeren for offentlige Arbejder, dog saaledes, at hver Kommissions 

Forretningsområde omfatter 5 Amtsraadskredse. Hver Overtaksationskommission bestaar af 6 for en 

6-aarig Periode beskikkede Medlemmer, hvoraf Ministeren udpeger 5 med Suppleanter, saaledes at hver af 

de inden for Kommissionens Forretningsomraade værende 5 Amtsraad i Overtaksationskommissionen repræsenteres 

ved 1 Medlem med 2 Suppleanter. Hvert af de paagældende Amtsraad indstiller 5 Personer, blandt 

hvilke Ministeren vælger 1 Medlem med 2 Suppleanter. Et Medlem, der skal fungere som Kommissionens 

Formand, udpeges af Ministeren blandt Tjenestemændene i Vejdepartementet. Medlemmerne af Overtaksationskommissionerne 

skal opfylde de under a) anførte Betingelser. 

Den under b) nævnte Landinspektør deltager uden Stemmeret i Overtaksationskommissionens Møder. 

Den af en Overtaksationskommission trufne Afgørelse af Erstatningens Størrelse er endelig. 

I Tilfælde af, at Sagen er paaanket af en Ejer eller Bruger, og den ham tilkommende Erstatning ikke 

er blevet forhøjet ved Overtaksationen, afholdes de med Overtaksationskommissionsforretningen forbundne 

Omkostninger af den paagældende. I alle andre Tilfælde udredes Omkostningerne af vedkommende Kommunalbestyrelse; 

i ganske særlige Tilfælde, hvor Klageren, uanset at Erstatningen ikke er blevet forhøjet, dog 

skønnes at have haft rimelig Grund til at bringe Sagen for Overtaksationskommissionen, kan denne bestemme, 

at Kommunalbestyrelsen, helt eller delvis, skal udrede Omkostningerne. Overtaksationskommissionen kan 

af Klageren i Sagen kræve deponeret et Beløb til Bestridelse af Omkostningerne. De af Overtaksationskommissionen 

ikendte Omkostninger kan inddrives ved Udpantning med samme Fortrinsret, som tilkommer de 

paa faste Ejendomme hvilende kommunale Skatter, og i Overensstemmelse med de for disses Inddrivelse gældende 

Regler. 

112

d) I Tilfælde af Stemmelighed i Taksations- eller Overtaksationskommissionerne tiltræder en af 

Præsidenten for vedkommende Landsret udnævnt Opmand, der kan slutte sig til en af de to Værdiansættelser 

eller fastsætte en Erstatning, der ligger derimellem. 

For saa vidt Taksations- eller Overtaksationskommissionerne finder det nødvendigt, kan de tilkalde 

sagkyndig Assistance, f. Eks. til Vurdering af Skovbrug, Havebrug, Erhvervsvirksomheder og lignende. De 

paagældende deltager da i Forhandlingerne, men har ikke Stemmeret ved Fastsættelse af Erstatninger. 

Samtlige Medlemmer og Suppleanter i Taksations- og Overtaksationskommissionerne afgiver over for 

Ministeren for offentlige Arbejder Erklæring paa Ære og Samvittighed om at ville røgte deres Hverv med 

streng Upartiskhed og Opmærksomhed, ligesom Opmanden over for Præsidenten for den paagældende Landsret 

afgiver tilsvarende Erklæring. 

Taksations- og Overtaksationskommissionerne bestemmer selv, hvorvidt noget Medlem ved Behandlingen 

af en den paagældende Kommission forelagt Sag bør vige sit Sæde, samt hvilken af Suppleanterne der 

i hans Sted skal tiltræde Kommissionen. 

Ministeren for offentlige Arbejder fastsætter de nærmere Regler for Taksations- og Overtaksationskommissionernes 

Forretningsgang. Over samtlige Forhandlinger i Kommissionerne føres autoriserede Protokoller. 

e) Der ydes Medlemmerne af Taksationskommissionerne og Overtaksationskommissionerne samt den 

under d) nævnte Opmand fri Befordring og Diæter i Overensstemmelse med Tjenestemandslovens Regler om 

Vederlag til Medlemmer af Kommissioner, Nævn m. m. Der ydes tillige Formanden for Overtaksationskommissionen 

et aarligt Honorar, der fastsættes af Ministeren for offentlige Arbejder. Honoraret samt Rejseudgifter 

og Diæter til Formanden afholdes under Vej departementets Administrationsudgifter. 

Stk. 4. Erstatningen udredes af vedkommende Kommunalbestyrelses Kasse og udbetales Ejerne og Brugerne 

snarest muligt efter Afstaaelsen, for Ejernes Vedkommende, naar de godtgør, enten at deres Ejendom er ubehæftet, 

eller at Panthaverne samtykker i Udbetalingen. Er inden 6 Maaneders Forløb ingen anden Overenskomst 

opnaaet, udbetales Erstatningen mod Afskrivning paa vedkommende Pantebreve til den eller de Panthavere, 

der godtgør at være først panteberettigede i Ejendommen. 

Stk. 5. De vedkommende Kommunalbestyrelser er pligtige at drage Omsorg for, at de som Følge af offentlige 

Vejes Anlæg eller Udvidelse nødvendige Ændringer i Matrikulen foretages efter nærmere af Ministeriet 

for Landbrug og Fiskeri fastsatte Regler. 

Stk. 6. Erstatningen og den Kommunalbestyrelsen paahvilende Del af Omkostningerne ved Vurderingen udredes 

af vedkommende Kommunalbestyrelse som andre Vej udgifter. 

§ 24. 

Stk. 1. Til Anlæg, Udvidelse og Vedligeholdelse af offentlige Veje og Gader kan vedkommende Kommunalbestyrelse 

under Iagttagelse af nedenstaaende Regler kræve afgivet de fornødne Vejmaterialer (Sten, Grus, 

Jord, Ler, Sand, Lyng og lignende) fra Grundstykker, i eller paa hvilke Materialerne forefindes i naturligt 

Leje, dog undtages Sten, som findes spredt paa dyrket Jord. Enhver Ejer eller Bruger af en fast Ejendom er 

pligtige at taale, at der ved Foranstaltning af vedkommende Kommunalbestyrelse sker Eftersøgning af saadanne 

Materialer paa den paagældende Ejendom, og at der foretages Transport heraf over Ejendommen. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan desuden, om fornødent, for et Tidsrum af indtil 5 Aar ad Gangen forbeholde 

sig Eneret til at tage Vejmaterialer paa et Grundstykke. I saa Fald skal der ved Kommunalbestyrelsens 

Foranstaltning foretages behørig Afmærkning af Grænserne for det forbeholdte Grundstykke, hvis Overflades 

Benyttelse ikke af Kommunalbestyrelsen maa overlades andre end Ejeren eller Brugeren. 

Stk. 3- Vejmaterialer kan dog ikke fordres afgivet: 

a) Fra Kirkegaarde, Haver, Lystskove, Gaardspladser eller Arealer, som i Henhold til en godkendt By- eller 

Markplan er bestemt til offentlige Formaal, 

b) fra Grundstykker, paa hvilke der findes Fortidsminder, saasom Stendysser, Gravhøje eller lignende, i 

nærmere Afstand end 30 m fra det paagældende Mindesmærke, og 

c) fra Ejendomme, af hvilke en Kommunes Vejvæsen eller en Jernbane er retmæssig Ejer eller Bruger. 

Stk. 4. Til Hovedlandeveje og Landeveje kan der som Regel kun fordres afgivet Vejmaterialer fra Grunde 

inden for den paagældende Amtsraadskreds og til Biveje, Hovedlandevejsgader, Landevejsgader og Bygader 

kun fra Grunde inden for den paagældende Kommune. Naar Kommunalbestyrelsen vil gøre Brug af den i 

Stk. 1 ommeldte Beføjelse, skal den med 14 Dages Varsel ved anbefalet Brev underrette Ejerne og Brugerne 

af de Grunde, hvorfra Vejmaterialerne ønskes afgivet, om den saaledes tagne Beslutning. 

8 113

Stk. 5. De vedkommende Ejere og Brugere kan inden 14 Dage efter den skete Underretning indbringe 

Spørgsmaalet om Berettigelsen af Kommunalbestyrelsens Krav for Amtsraadet til endelig Afgørelse, naar 

Kommunalbestyrelsen er et Sogneraad, og for Ministeren for offentlige Arbejder, naar Kommunalbestyrelsen 

er et Amtsraad eller et Byraad. 

Stk. 6. Naar der ikke i passende Afstand fra Arbejdsstedet findes tjenlige Materialer til Benyttelse paa Bivejene 

i en Sognekommune, kan Sogneraadet indgive Begæring til Amtsraadet om Samtykke til at tage Materialer 

i en anden Sognekommune inden for Amtsraadskredsen. Efter indhentet Erklæring saavel fra Ejer og 

Bruger af Grunden som fra Sogneraadet i den Kommune, hvorfra Materialerne ønskes taget, træffer Amtsraadet 

endelig Afgørelse af Spørgsmaalet. I Tilfælde, hvor et Amtsraad eller et Sogneraad anser det for nødvendigt, 

at Vejmaterialer til Hovedlandeveje, Landeveje eller Biveje afgives fra en Grund uden for den paagældende 

Amtsraadskreds, afgøres Spørgsmaalet af Ministeren for offentlige Arbejder efter indhentet Erklæring 

fra saavel Ejer og Bruger af Grunden som fra Sogneraadet i den Kommune, hvorfra Materialerne ønskes 

taget, og fra vedkommende Amtsraad. Naar der ikke i passende Afstand fra Arbejdsstedet findes tjenlige Materialer 

til Benyttelse paa Hovedlandevejsgader, Landevejsgader og Bygader i en Købstadkommune, kan Byraadet 

indgive Begæring om Samtykke til at tage Materialer i en Sognekommune. Efter indhentet Erklæring 

saavel fra Ejer og Bruger af Grunden som fra Sogneraadet i den Kommune, hvorfra Materialerne ønskes taget, 

og fra vedkommende Amtsraad træffer Ministeren for offentlige Arbejder endelig Afgørelse af Spørgsmaalet. 

Stk. 7. Der tilkommer Ejeren og Brugeren af den Grund, hvorfra Vejmaterialer tages, eller til hvis Benyttelse 

der i Medfør af Stk. 1 in fine er forbeholdt Kommunalbestyrelsen Eneret, fuldstændig Erstatning dels 

for Materialernes Værdi, dels for den Ejendommen forvoldte Skade og Ulempe. Ligeledes haves Krav paa 

Erstatning for den ved Eftersøgning af Vejmaterialer og disses Transport forvoldte Skade og Ulempe. Erstatningen 

fastsættes efter Reglerne i § 23. Erstatningen og den vedkommende Kommunalbestyrelse paahvilende 

Del af Omkostningerne ved Vurderingen udredes af Kommunalbestyrelsen som andre Vejudgifter. 

Stk. 8. De i Stk. 1—7 omhandlede Regler kommer ogsaa til Anvendelse i alle efter denne Lovs Ikrafttræden 

opstaaende Spørgsmaal om tvungen Afgivelse af Vejmaterialer fra fast Ejendom i de Tilfælde, hvor Kommunerne 

i Henhold til de hidtil gældende Regler har forbeholdt sig Ret til fremtidig Borttagelse af Vejmaterialer 

fra Grundstykker. 

§ 25. 

Stk. 1. Ministeren for offentlige Arbejder udarbejder efter Forhandling med de paagældende Kommunalbestyrelser 

en Vejplan for hele Landet, omfattende Hovedlandeveje, Hovedlandevej sgader, Landeveje og Landevejsgader. 

Vejplanen skal indeholde Forslag til og Overslag over de Arbejder, der efterhaanden skal udføres 

paa de Vejplanen omfattende Veje og Gader, herunder Anlæg og større Forlægninger af Veje og Gader, Ændringer 

af Længde- og Tværprofiler samt Forbedring af Oversigtsforhold og lignende. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige Arbejder udfærdiger almindelige Regler for Vejes og Gaders Linieføring 

samt Længde- og Tværprofiler m. v. til Iagttagelse ved Anlæg, Udvidelse og Ombygning af offentlige Veje og 

Gader. 

§ 26. 

Omkostningerne ved Broers Anlæg og Vedligeholdelse afholdes paa samme Maade som de øvrige Udgifter 

til de Veje eller Gader, hvoraf de udgør en Del, for saa vidt der ikke ved særlig Lov eller Overenskomst 

er truffet anden Bestemmelse. 

§ 27. 

Stk. 1. Ingen maa uden Samtykke fra vedkommende Kommunalbestyrelse anlægge nogen Overkørsel fra 

Vejen eller Gaden til sin Jord eller slutte til med nye Veje eller Gader. Ved Anlægget og Vedligeholdelsen 

af en saadan Overkørsel eller Tilslutning vil den paagældende Kommunalbestyrelses Anvisninger være at følge, 

hvorhos samtlige dermed forbundne Omkostninger afholdes af Andrageren. 

Stk. 2. Ved nye Vej- og Gadeanlæg samt ved Omgygning eller Udvidelse af bestaaende Veje og Gader 

skal de for de tilstødende Ejendomme i deres hidtilværende Skikkelse nødvendige Overkørsler indrettes paa 

Anlæggets Bekostning og vedligeholdes af vedkommende Kommunalbestyrelse, medmindre særlig Aftale 

træffes (jfr. dog § 28). 

Stk. 3. For Anlæg og Vedligeholdelse af Overgange gælder samme Regler som for Overkørsler. 

§ 28. 

Stk. 1. Ved Anlæg af Hovedlandeveje, Hovedlandevej sgader, Landeveje og Landevej sgader kan Ministeren 

for offentlige Arbejder efter Forhandling med vedkommende Kommunalbestyrelse bestemme, at der paa ved- 

114

kommende Vej eller Gade eller paa nærmere angivne Strækninger af denne ikke maa indmunde Veje eller 

Gader eller findes Overkørsler, Overgange eller andre Adgange til Vejen eller Gaden. 

Stk. 2. Efter samme Regler kan Ministeren for offentlige Arbejder derhos træffe tilsvarende Bestemmelse, 

for saa vidt angaar bestaaende Hovedlandeveje, Hovedlandevej sgader, Landeveje og Landevejsgader eller 

nærmere angivne Strækninger af disse — for bestaaende Landeveje og Landevejsgaders Vedkommende dog 

kun efter Indstilling fra vedkommende Kommunalbestyrelse. 

Stk. 3. De i Medfør af foranstaaende trufne Bestemmelser kan, naar Forholdene senere gør det ønskeligt, 

ændres af Ministeren for offentlige Arbejder -— for Landevejes og Landevej sgaders Vedkommende dog kun 

efter Indstilling fra den paagældende Kommunalbestyrelse. 

Stk. 4. Spørgsmaalet om, hvorvidt og i hvilket Omfang der skal ydes de tilgrænsende Lodsejere Erstatning 

for Ulemper i Anledning af Gennemførelsen af de i nærværende Paragraf trufne Bestemmelser, afgøres af de 

i § 23 omhandlede Kommissioner. 

Stk. 5. I Forbindelse med de i Stk. 1—3 nævnte Beslutninger træffer vedkommende Kommunalbestyrelse 

med Ministeren for offentlige Arbejders Samtykke Bestemmelse om, hvorledes de ved Vejens eller Gadens 

Anlæg afbrudte Vejforbindelser paa hensigtsmæssig Maade kan bringes i Stand, samt om, hvorledes Adgangsforbindelserne 

bør ordnes for de langs Vejen eller Gaden liggende Lodder, og Kommunalbestyrelsen 

kan til disse Øjemed, ogsaa til Anlæg af private Adgangsveje, kræve de fornødne Jordafstaaelser m. v. i 

Overensstemmelse med Reglerne i §§ 22—23. 

§ 29. 

Stk. 1. Hvor der paa offentlige Veje eller Gader findes farlige Vejkryds eller Vejsving, paahviler det vedkommende 

Kommunalbestyrelse at foranledige, at Gærder, Hegn, Beplantning samt Skure, Lysthuse og deslige, 

der hindrer den frie Oversigt, fjernes eller holdes i en passende Højde. 

Stk. 2. Hvor det maatte anses fornødent, kan vedkommende Kommunalbestyrelse foranledige, at der ved 

Ekspropriation under Iagttagelse af de i §§ 22—23 fastsatte Regler paalægges de fornødne Servitutter, herunder 

ogsaa Servitutter mod Bebyggelse, og erhverves saavel bebygget som ubebygget Grund til Sikring af den 

frie Oversigt paa de her omhandlede Steder. 

Stk. 3. De i Stk. 1—2 omhandlede Bestemmelser kommer ogsaa til Anvendelse ved offentlige Vejes eller 

Gaders Skæring med private Veje eller Gader. 

Stk. 4. I Tilfælde af, at Ministeren for offentlige Arbejder finder en Foranstaltning paakrævet, som det i 

Medfør af nærværende Paragraf paahviler en Kommune at gennemføre, kan Ministeren paalægge vedkommende 

Kommunalbestyrelse at bringe den paagældende Foranstaltning til Udførelse. 

§ 30. 

Ingen maa paa det til Vejen eller Gaden hørende Areal foretage nogen Forandring uden vedkommende 

Kommunalbestyrelses Samtykke, ligesom der ikke maa graves eller pløj es saa nær ved Vejens eller Gadens 

Areal, at dette beskadiges, og i hvert Fald ikke nærmere Vejens eller Gadens Areal end IV2 Gange Udgravningens 

eller Pløjningens Dybde. Til Vejens eller Gadens Areal henhører Færdselsbaner, Rabatter, Grøfter, 

Skraaninger, Oplagspladser og Parkeringspladser, der er udlagt langs Vejen eller Gaden, samt Arealer til Beplantning, 

Snebælter, Snevolde og Opstilling af faste Sneskærme. Ligeledes er det forbudt at lede Spildevand 

ud paa Veje eller Gader eller til disses Grrøfter. Anden Tilledning af Vand maa kun finde Sted med 

Kommunalbestyrelsens Samtykke. 

§ 31. 

Stk. 1. Bortset fra Jernbaneoverkørsler maa Led, Bomme og andre Hindringer for den frie Trafik ikke anbringes 

paa offentlige Veje og Gader. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige Arbejder kan efter Indstilling fra vedkommende Jernbanestyrelse og med 

Trafikministerens Samtykke tillade, at den Jernbanen enten ved Lovgivningen eller i øvrigt paalagte Forpligtelse 

til Bevogtning af Krydsninger med offentlige Veje og private Veje, der er aabne for almindelig Færdsel, 

ophæves paa Betingelse af, at der af Jernbanen tilvejebringes fornødne Udsigtsbælter, eventuelt i Forbindelse 

med Afløbsstrækninger, eller, saafremt disse Foranstaltninger maatte medføre uforholdsmæssige Udgifter, etableres 

et Lyssignal. Udgifterne ved Anlæg, Vedligeholdelse og Drift af de fornævnte Sikkerhedsforanstaltninger 

udredes i deres Helhed af vedkommende Jernbane. 

8 * 115

§ 32. 

Stk. 1. Ministeren for offentlige Arbejder fastsætter nærmere Regler for saadanne Forhold, i hvilke Ensartethed 

er af Betydning for Brugen af Veje og Gader, der er aabne for almindelig Færdsel, saasom Kilometerinddeling, 

Afmærkning med Tavler (Færdselstavler), Afmærkning af Vejarbejder, Forsyning med Vejvisere, 

Kilometersten, Skelsten, Sikkerhedsrækværker m. v., og for Tilvejebringelse af Afløbsstrækninger, Udsigtsbælter 

og Lyssignalanlæg ved Krydsninger mellem Jernbaner og Veje eller Gader samt for Typerne af de vedkommende 

Konstruktioner, for saa vidt angaar de omhandlede Færdselstavler og Lyssignalanlæg dog efter Forhandling 

med Justitsministeren. 

Stk. 2. De i Stk. 1 nævnte Lyssignalanlæg og, for saa vidt angaar Opstilling paa Hovedlandeveje og Hovedlandevejsgader, 

de i samme Stykke omhandlede Færdselstavler og Vejvisere kan kun opstilles ved Foranstaltning 

af Ministeriet for offentlige Arbejder, der afholder samtlige Udgifter ved Anskaffelse, Opstilling og 

Vedligeholdelse m. v. af de paagældende Foranstaltninger, for Lyssignalanlægs Vedkommende tillige Udgifterne 

ved disses Drift. 

Stk. 3- Ministeren for offentlige Arbejder kan give Kommunalbestyrelserne Paalæg om at gennemføre de i 

Stk. 1 omhandlede Foranstaltninger, jfr. dog Stk. 2. Saafremt et givet Paalæg ikke efterkommes inden en af 

Ministeren fastsat Frist, kan Ministeren lade den paagældende Foranstaltning udføre for vedkommende Kommunes 

Regning. Udgifterne ved Anskaffelse og Opstilling af Færdselstavler og Vejvisere samt ved Etablering 

af Afløbsstrækninger og Udsigtsbælter afholdes af Ministeriet for offentlige Arbejder i Tilfælde af, at Ministeren 

for offentlige Arbejder har givet Paalæg om de nævnte Foranstaltningers Gennemførelse. 

Stk. 4. Forinden de i Stk. 1 omhandlede Færdselstavler og Lyssignalanlæg opstilles, bør der indhentes en 

Udtalelse herover fra vedkommende Politimester (i København Politidirektøren). Saafremt der ikke kan opnaas 

Enighed med vedkommende Politimester (i København Politidirektøren), afgøres Spørgsmaalet af Ministeren 

for offentlige Arbejder efter Forhandling med Justitsministeren. 

Stk. 5. Det er forbudt at flytte, borttage, forvanske, tilsmudse eller beskadige de i Stk. 1 omhandlede Tavler, 

Afmærkningsgenstande, Vejvisere, Kilometersten, Skelsten og Lyssignalanlæg m. v. 

§ 33. 

Stk. 1. Ministeren for offentlige Arbejder fastsætter efter Forhandling med Justitsministeren de Betingelser, 

paa hvilke det kan tillades at anlægge og benytte Mergelspor, Teglværksspor, Roespor og lignende Spor over 

eller paa offentlige Veje og Gader. Tilladelser til saadanne Sporanlæg meddeles af vedkommende Kommunalbestyrelse, 

for saa vidt angaar Biveje dog af Amtsraadet efter forudgaaende Forhandling med vedkommende 

Sogneraad. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige Arbejder kan derhos bestemme, at de i Stk. 1 nævnte Regler ogsaa skal 

være gældende, helt eller delvis, for allerede bestaaende Sporanlæg, for saa vidt angaar Hovedlandeveje og 

Hovedlandevejsgader kan tidligere meddelte, ikke tidsbegrænsede Tilladelser helt tilbagekaldes. 

§ 34. 

Stk. 1. Indretning af Rundkørsler, Anlæg af Heller og Fodgængerovergange samt Lysregulering af enhver 

Art bør ske efter Forhandling med vedkommende Politimester (i København Politidirektøren). Saafremt der 

ikke kan opnaas Enighed med vedkommende Politimester (i København Politidirektøren), afgøres Spørgsmaalet 

af Ministeren for offentlige Arbejder efter Forhandling med Justitsministeren. 

Stk. 2. Ministeren for offentlige Arbejder udfærdiger efter Forhandling med Justitsministeren almindelige 

Regler for Indretning af Vej- og Gadebelysning samt Lysregulering i Vej- og Gadekryds. 

Stk. 3. Ministeren for offentlige Arbejder udfærdiger almindelige Regler for Anbringelse af Master og Barduner 

til Telegraf- og Telefonledninger samt elektriske Stærkstrømsledninger. 

Stk. 4. De i Stk. 1—3 omhandlede Bestemmelser kommer til Anvendelse paa Veje og Gader, der er aabne 

for almindelig Færdsel. 

§ 35. 

Forslag til Bestemmelser i By- eller Markplaner af den i § 2, Nr. 1, i Lov Nr. 181 af 29. April 

1938 om Byplaner omhandlede Art, nemlig om Vejes og Gaders Beliggenhed, Retning og Bredde, Byggelinier 

og Hjørneafskæringer, Vejes og Gaders indbyrdes Tilslutning samt om, at der fra de til planlagte Veje 

og Gader grænsende Arealer ikke skal haves Adgangs- eller anden Facaderet til Veje og Gader, skal før deres 

Vedtagelse af Kommunalbestyrelsen af denne forelægges Ministeren for offentlige Arbejder til Udtalelse. 

Til Bestemmelser af denne Art, der angaar nuværende eller fremtidige Hovedlandeveje, Hovedlande- 

116

vejsgader, Landeveje, Landevejsgader eller Biveje eller angaar andre Vejes og Gaders Tilslutning til disse 

Veje og Gader, udkræves Ministeren for offentlige Arbejders •— for Bivejes Vedkommende Amtsraadets — 

Samtykke. For saa vidt angaar Hovedlandeveje, Hovedlandevejsgader, Landeveje og Landevej sgader skal Ministeren 

forinden indhente en Erklæring fra vedkommende Kommunalbestyrelse. 

§ 36. 

Overtrædelse af Bestemmelserne i § 22, Stk. 4, § 27, Stk. 1, jfr. Stk. 3, § 30, § 31 og § 32, Stk. 5, 

samt af de i Henhold til nærværende Lov og Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 om Sikring af Færdslen ved Vejkrydsninger 

m. v. trufne servitutmæssige Bestemmelser straffes med Bøder, der tilfalder Statskassen, for saa 

vidt Overtrædelsen ikke efter den øvrige Lovgivning medfører strengere Straf. 

Kapitel II. 

Offentlige Stier. 

§ 37. 

Stk. 1. Ved offentlige Stier forstaas i denne Lov Stier, der er optaget i det i Lovens § 6 omhandlede Vejregister. 

Stk. 2. De offentlige Stier inddeles i: 

Stier, der er forbeholdt cyklende, 

Stier, der er forbeholdt gaaende, og 

Stier, der er falles for cyklende og gaaende. 

Stk. 3. De i dette Kapitel omhandlede Stier omfatter alene Stier, der ikke udgør en Del af de i Kapitel I 

omhandlede offentlige Veje og Gader. 

§ 38. 

Stk. 1. Amtsraadene er med Ministeren for offentlige Arbejders Samtykke berettigede til inden for vedkommende 

Amtskommunes Omraade at anlægge nye eller overtage bestaaende, offentlige Stier. 

Stk. 2. Sogneraadene er med Amtsraadets Samtykke berettigede til inden for vedkommende Sognekommunes 

Omraade at anlægge nye eller overtage bestaaende, offentlige Stier, der ikke er underlagt Amtsraadets Administration. 

Stk. 3. Byraadene og Frederiksberg Kommunalbestyrelse er berettigede til inden for vedkommende Kommunes 

Omraade at anlægge nye eller overtage bestaaende, offentlige Stier. 

Stk. 4. Efter at det snarest efter Lovens Ikrafttræden er bestemt, hvilke Stier der skal henhøre under Amtsraadenes, 

Sogneraadenes, Byraadenes og Frederiksberg Kommunalbestyrelses Administration, tilstiller vedkommende 

Kommunalbestyrelse Ministeren for offentlige Arbejder en Fortegnelse herover til Optagelse i Vejregistret. 

Efter at Bekendtgørelse herom er sket i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Lovens § 6, tilstiller 

Ministeren for offentlige Arbejder de respektive Kommunalbestyrelser Udskrift af Vejregistret. Ændringer 

i Fortegnelserne tilstilles snarest Ministeren for offentlige Arbejder til Optagelse i Vejregistret. 

§ 39. 

De i Kapitel I om Landeveje, Biveje og Bygader gældende Regler kommer, hvor ikke andet i dette 

Kapitel er bestemt, til Anvendelse henholdsvis paa de af Amtsraadene, Sogneraadene og Byraadene samt Frederiksberg 

Kommunalbestyrelse anlagte eller overtagne, offentlige Stier. 

§ 40. 

Ved en Kommunalbestyrelses Overtagelse af en bestaaende, offentlig Sti, der ikke ejes af en Kommune, 

udbetales der af vedkommende Kommunalbestyrelse en Erstatning for Jords Afstaaelse m. v. til Ejeren 

eller Brugeren af de Jorder, paa hvilke Stien er beliggende. Erstatningen fastsættes i Mangel af Overenskomst 

mellem Kommunalbestyrelsen og den paagældende Ejer eller Bruger i Overensstemmelse med Reglerne 

i § 23. Er den paagældende Sti før Lov af 4. Juli 1850 angaaende Gangstier i offentligt Øjemed blevet udlagt 

som Kirke- eller Skolesti eller fra Alderstid upaatalt blevet benyttet af alle og enhver, ydes der dog ingen 

Erstatning til vedkommende Ejer eller Bruger. 

117

§ 41. 

Alle andre Stier end saadanne, der er optaget i det i § 6 omhandlede Vejregister, er Ejeren eller 

Brugeren af de Jorder, over hvilke de gaar, berettiget til at aflægge, uden at dog derved de, som paastaar at 

have Adkomst til Stiernes Benyttelse, udelukkes fra at søge deres formentlige Ret gjort gældende ved Domstolene. 

Stier, der er optaget i en godkendt By- eller Markplan, maa dog ikke aflægges uden vedkommende 

Kommunalbestyrelses Tilladelse. 

Kapitel III. 

Private Fællesveje og Fællesgader i Sognekommuner, Købstæder og Frederiksberg. 

§ 42. 

Ved private Fællesveje og Fællesgader forstaas i denne Lov saadanne private Veje og Gader, til hvis 

Afbenyttelse flere Grundejere ifølge Hævd eller anden særlig Adkomst er udelukkende berettigede. 

§ 43. 

Naar en privat Fællesvej eller Fællesgade ikke holdes i tilbørlig Stand, og der ikke haves fyldestgørende 

Bestemmelser eller Overenskomster om dens Istandsættelse og Vedligeholdelse, kan enhver af de paagældende 

Grundejere forlange, at vedkommende Kommunalbestyrelse overensstemmende med de i dette Kapitel 

foreskrevne Regler skal træffe Bestemmelse om, hvorledes de Mangler, som paaklages, skal afhjælpes, 

og eventuelt om, hvorledes der skal forholdes med Hensyn til den fremtidige Istandsættelse og Vedligeholdelse 

af Vejen eller Gaden. Kommunalbestyrelsen skal ved Afgørelsen af disse Spørgsmaal tage tilbørligt Hensyn 

saavel til Vejens eller Gadens Benyttelse som til de vedkommendes Evne til at bære de med Istandsættelsen 

og Vedligeholdelsen forbundne Omkostninger. 

§ 44. 

Den Grundejer, der vil besvære sig over en saadan Vejs eller Gades Tilstand, maa indgive en skriftlig 

Klage til vedkommende Kommunalbestyrelse med Angivelse af, hvilke andre der efter hans Formening er 

berettigede til Færdsel paa Vejen eller Gaden. Kommunalbestyrelsen skal derefter snarest muligt og senest inden 

4 Uger efter Klagens Modtagelse beramme en Aastedsforretning og forsyne Klagen med Paategning om Tiden 

for Forretningens Afholdelse samt med en Indkaldelse til alle vedkommende om at overvære Forretningen. Klagen 

med denne Paategning bliver derpaa ved Klagerens Foranstaltning ved en Stævningsmand eller anbefalet 

Brev at forkynde for de paagældende, saaledes at disse erholder mindst 8 Dages Varsel. I den Kommune, hvor 

Forretningen skal afholdes, skal der desuden mindst 8 Dage før Mødet finde offentlig Bekendtgørelse Sted paa 

den paa Stedet brugelige Maade om den indgivne Klage og om Forretningens Afholdelse. Udebliver nogen, 

som er rigtigt varslet til at give Møde, fra Forretningen uden at have lovligt Forfald, afgøres Sagen uden 

Hensyn til de Indsigelser, som den udeblevne maatte have kunnet fremføre. 

§ 45. 

Stk. 1. Ved Aastedforretningen kan Kommunalbestyrelsen lade møde ved et Udvalg af mindst 3 af sine 

Medlemmer, og Forhandlingerne indføres i en særlig til denne Art Forretninger af Kommunalbestyrelsen autoriseret 

Protokol. Der bør saa vidt muligt søges tilvejebragt Forlig imellem de paagældende. Opnaas dette, 

indføres Forliget i Protokollen og underskrives af alle vedkommende. Kan Forlig ikke opnaas, tilføres den 

stedfundne Forligsmægling Protokollen saa nøjagtigt som muligt tillige med de øvrige Forhandlinger paa Aastedet, 

hvorefter Protokollen underskrives af Udvalget. Sagen optages derefter til Kendelse af Kommunalbestyrelsen. 

Kendelse afsiges snarest muligt og senest 3 Uger efter Forligsmæglingen og tilføres med fornøden 

Begrundelse Protokollen, som underskrives af samtlige stemmende. Senest 8 Dage efter Kendelsens Afsigelse 

tilstiller Kommunalbestyrelsen ved anbefalet Brev Klageren og de øvrige i Sagen interesserede en Udskrift 

af den paagældende Kendelse samt Oplysning om, til hvem Sagen kan appelleres. 

Stk. 2. De Medlemmer af Kommunalbestyrelsen, der som Grundejere maatte være interesseret i Sagen, kan 

ikke deltage i dens Behandling og Paakendelse. 

Stk. 3. Naar Flertallet af Medlemmerne af en Kommunalbestyrelse, til hvis Afgørelse en Sag om Istandsættelse 

og Vedligeholdelse af en privat Fællesvej eller Fællesgade i Henhold til Bestemmelserne i § 44 er 

henvist, herefter vilde være udelukket fra at deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, afgøres denne af 

Amtsraadet, naar Kommunalbestyrelsen er et Sogneraad, og af Amtmanden, naar Kommunalbestyrelsen er et 

118

Byraad eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse. En Udskrift af den af Amtsraadet, respektive Amtmanden, 

af sagte Kendelse tilstilles Kommunalbestyrelsen i den Kommune, i hvilken Vejen eller Gaden er beliggende, 

til Indførelse i forannævnte Protokol. 

§ 46. 

Gaar Vejen eller Gaden igennem flere Kommuner, nedsættes der paa Klagerens Begæring af de forskellige 

Kommunalbestyrelser i Forening et Udvalg til Sagens Behandling og Paakendelse i Overensstemmelse 

med Reglerne i §§ 44 og 45. Til dette Fællesudvalg vælger hver af Kommunalbestyrelserne 3 delegerede. 

Skulde Stemmerne ved en Sags Behandling i Fællesudvalget komme til at staa lige, tiltrædes dette af en af 

vedkommende Amtmand valgt Opmand. 

§ 47. 

Stk. 1. Naar en indgiven Klage findes begrundet, maa Forliget eller Kendelsen efter de i hvert enkelt Tilfælde 

foreliggende Forhold foruden en Beskrivelse af Vejen tller Gaden, derunder over hvilke Ejendomme 

(Matr. Nr.) den fører, og af dens faktiske Tilstand indeholde Bestemmelser om: 

1) Hvilke Grundejere (med Angivelse af Matr. Nr. paa de dem tilhørende Ejendomme) der efter det foreliggende 

er berettigede til Vejens eller Gadens Afbenyttelse eller forpligtede til at deltage i dens Istandsættelse 

og Vedligeholdelse, eventuelt dens Rydeliggørelse for Sne. 

2) Hvilke Arbejder der er nødvendige til Afhjælpning af de paaklagede Mangler, herunder bl. a. Mangler 

med Hensyn til Vejens eller Gadens Længde og Bredde, hvilke Arbejder der er nødvendige til Vejens 

eller Gadens Istandsættelse, herunder Anlæg af Broer, Gennemløb og Grøfter, samt hvilke Arbejder 

der er nødvendige til Vejens eller Gadens fremtidige Vedligeholdelse. 

3) Ved hvis Foranstaltning de paagældende Arbejder skal iværksættes. 

4) Til hvilken Tid Istandsættelsen og den aarlige Vedligeholdelse skal foretages og fuldføres. De i Kendelsen 

omhandlede Arbejder maa dog ikke bringes til Udførelse inden Udløbet af den i § 48 fastsatte 

Ankefrist af 3 Uger, eller, saafremt Kendelsen appelleres, forinden endelig Afgørelse i Sagen foreligger. 

5) Hvorledes der vil være at forholde med Snerydning paa Vejen eller Gaden. 

6) Fordelingen mellem de vedkommende af de forskellige Arbejdspræstationer, af Udgifterne ved Sagens 

Behandling og ved Udførelsen af de Arbejder, som ikke pra;steres in natura, samt af Betalingen for Erhvervelsen 

af den nødvendige Jord til en eventuel Udvidelse af Vejens eller Gadens Bredde m. v. Ved 

Fordelingen skal der tages Hensyn til den Nytte og Brug, som de enkelte Grundejere har af Vejen eller 

Gaden. 

Stk. 2. For saa vidt der angaaende disse Punkter eller enkelte af dem haves gyldige Bestemmelser eller Overenskomster, 

skal disse dog tages til Følge, medmindre samtlige vedkommende er enige i at forandre dem. 

Stk. 1. I Sognekommuner kan saavel Klageren som enhver anden Grundejer, der paastaar at være berettiget 

til Færdsel paa Vejen, inden 3 Uger efter Kendelsens Afsigelse appellere denne til Amtsraadet, hvorhos han 

ved anbefalet Brev skal underrette Sogneraadet og de paagældende færdselsberettigede om den skete Appel. 

Begæringen om Appel skal indeholde fornøden Begrundelse herfor samt være ledsaget af en Udskrift af den 

Forretning, som appelleres. Amtsraadet udmelder derefter 2 Medlemmer af Raadet til at give Møde paa Aastedet. 

Tiden for Afholdelsen af Forretningen, der skal foretages senest 4 Uger efter den skete Udmeldelse, 

skal ved de 2 Medlemmers Foranstaltning dels bekendtgøres med mindst 8 Dages Varsel paa den paa ethvert 

Sted brugelige Maade i den eller de Sognekommuner, hvor Vejens Istandsættelse har været under Forhandling, 

dels med mindst 8 Dages Varsel forkyndes ved en Stævningsmand eller anbefalet Brev saavel for Klageren 

som for hver af de andre paagældende. 

Stk. 2. De 2 Amtsraadsmedlemmer afgiver snarest muligt Beretning om Sagen til Amtsraadet, der i Tilfælde 

af, at Forlig ikke er opnaaet, afgør denne uden Hensyn til, om Parterne har givet Møde ved Forretningen. 

Den eller de, hvem Sagen gaar imod, skal afholde alle med Sagen forbundne Omkostninger, medmindre 

Amtsraadet træffer anden Afgørelse. Hvad enten Sagen afgøres ved Forlig paa Aastedet eller ved en Kendelse 

af Amtsraadet, skal de tagne Bestemmelser af Amtsraadet skriftligt meddeles saavel Appellanten som de 

øvrige i Sagen interesserede Grundejere samt Formanden for det Sogneraad, der har behandlet og paakendt 

Sagen, til Indførelse i den af Sogneraadet benyttede Protokol. 

Stk. 3. I Købstæder og Frederiksberg appelleres Sagen til vedkommende Amtmand og i det i §45, Stk. 3, 

119

nævnte Tilfælde til Ministeren for offentlige Arbejder under Anvendelsen af tilsvarende Fremgangsmaade 

som i Stk. 1 anført. 

§ 49. 

Stk. 1. Saafremt de i det indgaaede Forlig eller i den afsagte Kendelse indeholdte Bestemmelser ikke efterkommes, 

og der klages derover af nogen til Færdsel paa Vejen eller Gaden berettiget, skal Kommunalbestyrelsen 

i den Kommune, i hvilken Vejen eller Gaden er beliggende, hvis Klagen findes begrundet, paalægge 

den eller de forsømmelige at afhjælpe de forefundne Mangler inden en passende Frist og, for saa vidt denne 

Frist overskrides, lade dem afhjælpe for vedkommendes Regning. Naar de paagældende Arbejder ifølge Kendelsen 

eller Forliget skal udføres ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning, rettes Klagen til Amtsraadet for 

Sognekommuners Vedkommende og til Amtmanden for Købstæders og Frederiksbergs Vedkommende. Findes 

Klagen begrundet, skal disse Myndigheder paalægge den vedkommende Kommunalbestyrelse inden en nærmere 

fastsat Frist at bringe Arbejderne til Udførelse. 

Stk. 2. De i Stk. 1 indeholdte Regler gælder ligeledes i de Tilfælde, hvor Bestemmelserne i § 45, Stk. 3, 

har været bragt i Anvendelse. 

§ 50. 

Stk. 1. Rejses der under Sagen Strid om, hvorvidt de paagældende er udelukkende berettigede til Vejen eller 

Gaden enten i det hele eller for en Del, og opstaar der ellers under Sagens Behandling for de delegerede 

efter §§ 45, 46 og 48 eller for en af Kommunalbestyrelserne eller Ministeren for offentlige Arbejder Uenighed 

om, hvorvidt en af Grundejerne overhovedet er berettiget til Færdsel paa Vejen eller Gaden, eller hvorvidt 

han er pligtig at afgive Grund til denne, eller hvorvidt han af en eller anden Aarsag maatte være fritaget 

for at deltage i Vejens eller Gadens Istandsættelse eller Vedligeholdelse, bliver Spørgsmaalet herom, 

hvis der ikke kan opnaas Enighed om at lade dette afgøre efter Bestemmelserne i denne Lov, at bringe for 

Domstolene. I saa Fald gives der den, der har rejst Indsigelse, en Frist af 4 Uger, inden hvilken Sagen skal 

anlægges og Forretningen udsættes som Følge heraf, indtil en endelig Afgørelse ved Domstolene foreligger. 

Undlader vedkommende Part betimelig at anlægge Sagen, fremmes Vejsagen paa sædvanlig Maade, som om 

hans Paastand var blevet underkendt ved Dom; dog bliver der i dette Tilfælde i Kendelsen at tage et udtrykkeligt 

Forbehold om, at det skal staa vedkommende Grundejer frit for, hvis han senere maatte faa Medhold 

ved Domstolene, og Dommen ikke medfører Vejens eller Gadens Undtagelse fra nærværende Kapitels Bestemmelser, 

at forlange Vejsagen paa ny taget under Behandling paa sin Bekostning. 

Stk. 2. Den samme Beføjelse til at indbringe de ovennævnte Spørgsmaal for Domstolene og forlange Vejsagen 

paa ny taget under Behandling paa sin Bekostning tilkommer i øvrigt enhver, der efter lovlig Indvarsling 

har undladt at give Møde under Sagens Behandling. 

§ 51. 

Naar 3 Aar er forløbet efter den seneste Afgørelse, og Forholdene i Mellemtiden har forandret sig 

væsentligt, kan enhver af Grundejerne forlange, at Sagen underkastes en ny Afgørelse i Overensstemmelse 

med foranstaaende Regler; skønner den Kommunalbestyrelse, under hvilken Sagens Behandling hører, at der 

ingen Anledning er til en ny Ordning, indføres derom i Protokollen en Kendelse, der kan appelleres overensstemmende 

med Bestemmelserne i § 48. 

§ 52. 

Af Protokollen for de stedfundne Forhandlinger er Kommunalbestyrelsen forpligtet til at meddele enhver, 

der begærer det, Udskrifter imod Betaling som for Udskrifter af Retsbøger. 

§ 53. 

Samtlige Udgifter, som opstaar ved Anvendelsen af Reglerne i dette Kapitel, saasom Betaling for udførte 

Arbejder, Erstatninger eller Omkostninger ved Sagens Behandling m. m., kan efter Begæring af vedkommende 

Kommunalbestyrelse, Amtmand eller Ministeren for offentlige Arbejder inddrives ved Udpantning 

med samme Fortrinsret, som tilkommer de paa faste Ejendomme hvilende kommunale Skatter, og i Overensstemmelse 

med de for disses Inddrivelse gældende Regler uden Hensyn til, om Ejendommen senere maatte 

være gaaet over i andres Eje. 

120

Kapitel IV. 

Forholdet mellem nærværende hov og Vedtægter for Veje og Gader m. v. 

§ 54. 

Stk. 1. Bestemmelserne i §§ 21—24, 27 og 30 samt i Kap. II og III kommer ikke til Anvendelse i Københavns 

Kommune eller i andre Kommuner, for hvilke der i Medfør af nærværende Lovs § 19, jfr. § 57, eller 

§ 75 i Byggelov for Staden København, Nr. 148 af 29. Marts 1939, er eller maatte blive udfærdiget Vedtægter, 

for saa vidt der i disse Vedtægter er givet særlige Regler om de paagældende Forhold. 

Stk. 2. Om Optagelse af eller Ændringer i Bygningsreglementer eller Bygningsvedtægter af Bestemmelser 

angaaende Veje og Gader skal der forinden de paagældende Reglementers eller Vedtægters Godkendelse forhandles 

med Ministeren for offentlige Arbejder. 

Kapitel V. 

Bestemmelser om hovens Ikrafttræden m. v. 

§ 55. 

Denne Lov gælder ikke for Færøerne. Loven træder i Kraft den , og Ministeren for 

offentlige Arbejder giver de nærmere Regler vedrørende Lovens Gennemførelse. Samtidig med nærværende 

Lovs Ikrafttræden ophæves Forordning af 13. December 1793 om Vejvæsenet i Danmark, Plakat af 6. August 

1800 om Godtgørelse for Grunde til Landeveje, Plakat af 9- April 1804 om Taksation af Grunde til Landeveje, 

Forordning af 29. September 1841 angaaende Vejarbejdet og Vej udgifternes Fordeling m. m., Plakat af 

4. Juni 1845 angaaende Vejmaterialiers Afgivelse til Bivejenes Istandsættelse og Vedligeholdelse, Plakat af 4. 

Juni 1845 om Vejbøder, Plakat af 24. Marts 1847 angaaende nogle nærmere Bestemmelser om Retsbetjentes 

Betaling i Anledning af Licitations- og Taksationsforretninger med Hensyn til visse Vejarbejder, Lov af 4. 

Juli 1850 angaaende Gangstier i offentligt Øjemed, Lov af 20. August 1853 angaaende Forpligtelse til Jords 

Afgivelse til offentlige Biveje, Lov af 14. April 1865 om Istandsættelsen og Vedligeholdelsen af private Veje, 

til hvis Afbenyttelse flere er udelukkende berettigede, med Tillæg af 30. November 1876 og Ændring af 1. 

April 1909, alt i det Omfang, disse Bestemmelser ikke tidligere er ophævet. Endvidere ophæves §§ 3 og 4 i 

Lov af 6. April 1850 angaaende Afgang af Hartkorn for Grundstykker samt Lov af 21. Juni 1867 om Bestyrelsen 

af Vejvæsenet m. m. i det Omfang, denne Lov ikke allerede tidligere er ophævet. Yderligere ophæves 

Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 om Sikring af Færdslen ved Vej krydsninger samt Krydsninger mellem Veje 

og Jernbaner m. v., Lov Nr. 90 af 23. Marts 1932 om Anlæg, Overtagelse og Vedligeholdelse af Gader og 

Veje i Landkommuner med bymæssig Bebyggelse, § 4, Stk. 1 og 4, og § 33 i Færdselslov Nr. 129 af 14. 

April 1932, § 23, Stk. 1 og 3, i Lov Nr. 87 af 25. Marts 1933 om Købstadkommunernes Styrelse samt Lov 

Nr. 165 af 31. Marts 1941 om Anlæg af Cykelstier og Gangstier. Endelig ophæves alle saadanne Bestemmelser 

i den øvrige Lovgivning, som strider imod de i nærværende Lov indeholdte Bestemmelser. De i Lovgivningen 

opretholdte Regler om Landeveje bliver fremtidig at anvende med Hensyn til Hovedlandeveje og 

Landeveje. 

§ 56. 

Stk. 1. Indtil der i Overensstemmelse med Reglerne i § 6 er sket Meddelelse om, hvilke Veje, Gader og 

Stier der fremtidig skal være Hovedlandeveje, Landeveje, Biveje, Hovedlandevejsgader, Landevejsgader, Bygader 

og offentlige Stier, forbliver de nuværende Fortegnelser over Landeveje og Landevej sgader samt Fortegnelser 

over Biveje i Sognekommunerne og Regulativer over offentlige Gangstier i Sognekommunerne, Købstadskommunerne 

og Frederiksberg Kommune i Kraft, dog saaledes, at de i nærværende Lov indeholdte Bestemmelser 

finder Anvendelse paa de i nævnte Fortegnelser og Regulativer optagne Landeveje, sognekommunale 

Biveje og Gangstier i Sognekommunerne, Købstadkommunerne og Frederiksberg Kommune. I denne 

Forbindelse henregnes de hidtidige Landevejsgader under Landevejene med Bibeholdelse af de hidtil gældende 

Regler vedrørende Fordelingen mellem vedkommende Amtkommune eller Købstadkommune af Udgifterne 

til Landevejsgadernes Vedligeholdelse m. v. Fra Lovens Ikrafttræden, og indtil den i § 6 omhandlede 

Meddelelse om, hvilke Veje og Gader der fremtidig bliver Bygader, har fundet Sted, kommer de for Købstadkommunernes, 

Københavns og Frederiksbergs Veje og Gader gældende Regler til Anvendelse, ogsaa paa 

de hidtidige Biveje i disse Kommuner. 

121

Stk. 2. Ekspropriation og Taksation vedrørende Foranstaltninger, der ved nærværende Lovs Ikrafttræden 

allerede er paalagt i Henhold til Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 om Sikring af Færdslen ved Vejkrydsninger 

m. v., foretages efter Bestemmelserne i sidstnævnte Lov. 

§ 57. 

Stk. 1. De af vedkommende Kommunalbestyrelse med Amtsraadets Samtykke i Medfør af Lov Nr. 85 af 1. 

April 1925 og Lov Nr. 90 af 23- Marts 1932 om Anlæg, Overtagelse og Vedligeholdelse af Gader og Veje i 

Landkommuner med bymæssig Bebyggelse udfærdigede Vedtægter har, for saa vidt angaar Biveje, Gyldighed, 

indtil de afløses, helt eller delvis, af Vedtægter, udfærdiget af Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold 

til § 19 i nærværende Lov. 

Stk. 2. De af Indenrigsministeriet i Medfør af Lov af 14. December 1857 om Gader og Veje m. v. med senere 

Ændringer og Tilføjelser og § 23 i Lov Nr. 87 af 25. Marts 1933 om Købstadkommunernes Styrelse 

stadfæstede Vedtægter har, for saa vidt angaar Bygader, Gyldighed, indtil de afløses, helt eller delvis, af Vedtægter, 

udfærdiget af Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold til § 19 i nærværende Lov. 

Bemærkninger til Lovforslaget af 1942 

I Henhold til Forordningen af 13. December 

1793 var Landevejene underlagt Amternes Bestyrelse, 

men ved denne Forordning indførtes der dog for 

Hovedlandevejenes Vedkommende en vis Centralisation, 

idet Anlægget af disse Veje udførtes ved Statens 

Foranstaltning og delvis paa dennes Bekostning. Senere 

overgik ligeledes Vedligeholdelsen af en Del af Hovedlandevejene 

til Staten, dog i Samarbejde med Amterne. 

Forudsætningen for denne Ordning var, at 

Hovedlandevejene paa den Tid dannede de nødvendige 

Forbindelser mellem Provinserne indbyrdes, hvorfor 

Staten havde Interesse i deres rette Anlæg og forsvarlige 

Vedligeholdelse. 

Efter Anlægget af Jernbanernes Hovedlinier i 

Midten af forrige Aarhundrede mistede Hovedlandevejene 

deres landstrafikale Betydning, og Konsekvensen 

heraf var Vejloven af 21. Juni 1867, hvorved 

Administrationen af samtlige Landeveje, der herefter 

kun fik lokal Betydning, overdroges Amtsraadene, 

som tillige overtog samtlige Udgifter ved Udbygningen 

og Vedligeholdelsen af disse Veje. Efter Loven af 

1867 skal der dog fra Statens Side føres et vist Tilsyn 

med Landevejenes Vedligeholdelse, ligesom ingen 

Landevejs Retning eller Bredde maa forandres eller 

ny Landevej anlægges uden Ministeriet for offentlige 

Arbejders Samtykke. Til at føre det nævnte Tilsyn 

med Landevejenes Vedligeholdelse og til at være Ministeriets 

Konsulent i Sager om Ændringer i Landevejenes 

Retning og Bredde og Anlæg af nye Landeveje 

ansattes en Overvejinspektør, hvilken Stilling 

dog aldrig har været normeret som Tjenestemandsstilling. 

For at centralisere Fordelingen og Administrationen 

af de i Henhold til Motorafgiftsloven til Raadighed 

for Ministeren for offentlige Arbejder stillede 

Midler til særlige Vejarbejder, de saakaldte Vejfonds, 

oprettedes i Aaret 1937 et Vejkontor i Ministeriet 

for offentlige Arbejder. 

Den ved Vejloven af 1867 indførte decentraliserede 

Ordning virkede formentlig tilfredsstillende, saa 

længe Landevejene kun havde rent lokal Betydning. 

Da Automobilernes stærke Udbredelse i Tiden efter 

1920 gengav Landevejene deres tidligere Betydning 

122 

for Fjerntrafikken, bortfaldt i det væsentlige Forudsætningerne 

for den nævnte Ordning saavel i økonomisk 

som i trafikal Henseende. 

Som Følge af den stærkt forøgede Trafik, og da 

Vejenes Konstruktion ikke svarede til de Krav, den 

nye Trafikart stillede, blev det af Hensyn til Kommunernes 

Økonomi nødvendigt at indføre særlige Afgifter 

paa Motorkøretøjer og disses Brændselsforbrug, 

og en meget væsentlig Del af Udgifterne ved Vejnettets 

Vedligeholdelse og fortsatte Udbygning afholdes 

nu gennem disse, af Staten opkrævede Motorafgifter. 

I Finansaarene 1933/34—1937/38 dækkedes saaledes 

gennemsnitlig ca. 70 pCt. af Amtskommunernes Udgifter 

til Vejvæsenet gennem Tilskud af Motorafgifterne. 

Hvad de trafikale Hensyn angaar, er der gennem 

Vejfondene i nogen Grad søgt at raade Bod paa 

Manglerne, men da Tilskuddene af Vejfondene kun 

kan ydes efter Ansøgning fra de paagældende kommunale 

Raad, har Ministeriet ingen Beføjelse haft 

til at forlange gennemført nødvendige Anlæg eller 

Ombygninger af Veje, medmindre de lokale Myndigheder 

ønskede at gennemføre disse. 

Da det er af overordentlig stor Betydning for 

Trafiksikkerheden, at de gennemgaaende Veje — der 

for en væsentlig Del betjener ikke-lokalkendte Trafikanter 

— udbygges, vedligeholdes og afmærkes paa 

ensartet Maade, bør Staten have Indflydelse paa Udbygningen 

og Vedligeholdelsen af disse Veje, ligesom 

Staten bør have Indseende med Anvendelsen af 

de meget betydelige Beløb, der af Motorafgifterne 

aarlig stilles til Raadighed for Vejformaal. Det kan i 

denne Forbindelse anføres, at de hertil bestemte Motorafgifter 

i Finansaarene 1937/38, 1938/39 og 1939/40 

indbragte henholdsvis ca. 64,5, 70,8 og 76,6 Mill. 

Kr., hvilke Midler i deres Helhed med Undtagelse 

af visse mindre Beløb til Administration og Opkrævning 

af de nævnte Afgifter tilfaldt Kommunerne til 

delvis Dækning af disses Vejudgifter, og kun for saa 

vidt angaar Vej fondsmidlerne har der fra Statens Side 

været ført Kontrol med Midlernes Anvendelse. 

Kritikken mod den nuværende decentraliserede 

Ordning af Vej styret er navnlig blevet rettet mod

Manglen paa Ensartethed i Udbygning og Afmærkning, 

og en Nyordning af Vejvæsenets Administration 

maa derfor i første Række gaa ud paa at etablere en 

Ordning, hvorved det bliver muligt at gennemføre den 

fornødne Ensartethed, først og fremmest paa Veje 

med gennemgaaende Trafik. Endvidere maa Ordningen 

medføre, at Staten faar mere indgaaende Kontrol 

med Anvendelsen af Motorafgifterne. 

Forskrifter (Vejregler) for Amternes Udbygning 

af Landevejene i Forbindelse med den Ministeren for 

offentlige Arbejder allerede nu tillagte Approbationsbeføjelse 

vedrørende Anlæg eller Udvidelser af Landeveje 

kan vel til en vis Grad fremme en saadan Ensartethed, 

men har kun Betydning, saafremt vedkommende 

Amtskommune selv ønsker det paagældende 

Arbejde bragt til Udførelse. Det har været overvejet 

at henlægge de gennemgaaende Veje direkte under 

Staten, saaledes at et under dette oprettet Centralorgan 

skulde overtage hele Administrationen af de 

paagældende Veje, herunder Projektering og Udførelse 

af Arbejderne paa disse, og afholde samtlige 

dermed forbundne Udgifter, men man har dog anset 

det for muligt til en vis Grad at kunne sikre Hovedfærdselsaarernes 

ensartede Udbygning uden at skride 

til en saa gennemgribende Ændring i den hidtidige 

Vej administration, som maatte foretages, saafremt man 

indførte en Ordning, hvorefter de nuværende gennemgaaende 

Veje skulle være Statsveje. Det foreslaas derfor, 

at Vejene som hidtil bliver liggende under kommunal 

Administration, men dog saaledes, at Ministeren 

for offentlige Arbejder faar udvidede Beføjelser 

med Hensyn til Anlæg og udbygning af de gennemgaaende 

Veje. 

Der forudsættes foretaget en Omklassificering af 

Landets Veje, saaledes at de Veje, der har Betydning 

for den gennemgaaende Trafik, og som foreslaas 

benævnt Hovedlandeveje, og de Veje, der har egnstrafikal 

Betydning, og som foreslaas benævnt Landeveje, 

henlægges under Amtsraadenes Administration, 

dog under Tilsyn fra Statens Side, medens de Veje, der 

overvejende har lokal Betydning, og som foreslaas 

benævnt Biveje, henlægges under Sogneraadenes Administration 

under Tilsyn af Amtsraadene. Som Følge 

heraf forudsættes en Del af de nuværende Biveje at 

overgaa til at blive Landeveje, Længden af disse Biveje 

kan først angives, naar den fornødne Omklassificering 

har fundet Sted, men anslaas til ca. 5 000 

km. 

Paa Købstædernes Grund findes for Tiden saavel 

Landevej sstrækninger som Landevej sgader, der 

hver især administreres og vedligeholdes af det paagældende 

Amtsraad, for Landevej sgadernes Vedkommende 

dog med Tilskud af Byraadet. Saavel Landevej 

sstrækninger som Landevej sgader er undergivet 

Ministeriet for offentlige Arbejder. I Købstæderne 

findes endvidere Biveje, hvilke Veje administreres 

af Byraadene, men i øvrigt er underlagt vedkommende 

Amtmand og Ministeriet for offentlige Arbejder. 

Yderligere findes Købstædernes almindelige Veje og 

Gader, som administreres af Byraadene og derfor er 

underlagt Indenrigsministeriet, der stadfæster Vedtægter 

for disse Veje og Gader. Sidstnævnte Regler 

gælder ligeledes for Veje og Gader i Frederiksberg. 

Det har været overvejet at foreslaa, at samtlige Veje 

og Gader i Købstæderne, København og Frederiksberg 

underlægges den paagældende Kommunalbestyrelses 

Administration, for de gennemgaaende Vejes og Ga- 

ders Vedkommende dog under et vist Tilsyn af Ministeriet 

for offentlige Arbejder. Dette Forslag vil medføre 

den i administrativ Henseende enkle Ordning, 

at Amtsraadenes Administration over Landeveje hørte 

op ved Købstadkommunernes Grænser, saaledes at der 

ikke for Fremtiden vilde findes Landeveje paa købstadkommunal 

Grund eller Købstadvej e paa amtskommunal 

Grund. I Tidernes Løb har de fleste Købstæder 

da ogsaa efter derom med vedkommende Amtsraad 

truffen Overenskomst overtaget de hidtidige Landevej 

sgader, og Købstæderne har tillige, om end ikke 

i samme Udstrækning, paa tilsvarende Maade overtaget 

de paa Købstædernes Grund beliggende Landevejsstrækninger. 

Man har dog ikke ment at kunne lade 

Kommunegrænserne alene være afgørende for Administrationen 

af Vejene, idet færdselsmæssige Hensyn 

for de gennemgaaende Vejes Vedkommende gør det 

naturligt, at disse Veje og deres Fortsættelse over 

Købstædernes Markjorder administreres af samme 

Myndighed, nemlig vedkommende Amfsraad, hvorimod 

disse Vejes Fortsættelse gennem Købstædernes 

bebyggede Omraader bør underlægges vedkommende 

Købstadkommunes Administration. Man har derfor 

foreslaaet en Ordning, hvorefter Hovedlandeveje og 

Landeveje under Amtsraadenes Administration føres 

ind til Købstædernes bebyggede Omraader, saaledes 

som det i stort Omfang er Tilfældet under den bestaaende 

Ordning. Endvidere har man foreslaaet, at 

Hovedlandevejenes og Landevejenes Fortsættelse gennem 

Købstædernes bebyggede Omraader under Benævnelsen 

Hovedlandevej sgader og Landevej sgader 

undergives det samme Tilsyn fra Ministeriet for offentlige 

Arbejder, som Tilfældet er med Hensyn til 

Hovedlandeveje og Landeveje, og at Ministeriet for 

offentlige Arbejder bliver øverste administrative Myndighed 

for saadanne Veje og Gader under Købstadkommunernes 

Administration. De om Biveje i Købstæderne 

gældende Lovbestemmelser foreslaas ophævet, 

idet der med Hensyn til disse Veje bør forholdes 

overensstemmende med de for de øvrige købstadkommunale 

Gader og Veje foreslaaede Bestemmelser. 

Da København og Frederiksberg som Følge af 

Beliggenheden ikke kan siges at have egentlig gennemgaaende 

Trafik, har man for disse Byers Vedkommende 

ment at burde indskrænke sig til kun at foreslaa 

de vigtigere Indfaldsveje optaget som Hovedlandevejsgader 

og Landevej sgader. Forholdet bliver i øvrigt 

ganske tilsvarende som ved de Købstæder, hvortil der 

kun fører en enkelt Hovedlandevej. 

Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorledes Vejvæsenet 

skal organiseres og finansieres, henvises til 

Bemærkningerne til Lovforslaget om Oprettelse af et 

Vejdepartement og et Vejnævn m. v. og til Lovforslaget 

om Ændring af Motorafgiftsloven m. v. 

Da der for Tiden gælder meget uensartede Regler 

for Ekspropriation og Taksation af Arealer til 

Vejanlæg, har man foreslaaet en Nyordning af disse 

Forhold, hvorom i øvrigt henvises til Bemærkningerne 

til §§ 22—23. 

Da det maa anses for uheldigt, at Foranstaltninger 

til Sikring af Færdslen ved Krydsninger mellem 

Veje og Jernbaner, herunder Anlæg af Viadukter, administreres 

af andre Myndigheder end dem, der administrerer 

Vejene, hvoraf nævnte Viadukter udgør 

en integrerende Del, har man foreslaaet den herom 

gældende Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 ophævet 

og dennes Bestemmelser indarbejdet i Vejloven og 

123

Motorafgiftsloven, saaledes at man ogsaa paa dette 

Omraade opnaar en Centralisering af Vej administrationen. 

Med Hensyn til Lovforslagets enkelte Paragraffer 

skal i øvrigt bemærkes: 

Til § 1. 

Under Hensyn til, at der findes Veje og Gader, 

som er aabne for offentlig Færdsel, samt til, at Lovgivningen 

andetsteds, f. Eks. i Færdselsloven, som et 

særligt Begreb omtaler Veje og Gader, der er aabne 

for almindelig Færdsel, uden at disse Kategorier af 

Veje og Gader er offentlige i Vejlovgivningens Forstand, 

har man anset det for rettest i denne Paragraf 

udtrykkeligt at fastslaa, at man ved offentlige Veje og 

Gader i denne Lov kun forstaar de Veje og Gader, 

der er optaget i det i Lovens § 6 omhandlede Vejregister. 

Til §§ 3—4. 

Medens Loven af 1867 kun kender een Art Veje 

under Amtsraadenes Bestyrelse, nemlig Landeveje, er 

det under Hensyn til Nutidens mere forskelligartede 

Trafikforhold rimeligt at foretage en Klassificering 

inden for disse Veje, og man föreslåar dem derfor inddelt 

i Hovedlandeveje, Landeveje af 1. Klasse og 

Landeveje af 2. Klasse. 

Til Hovedlandeveje henføres de Veje, der er Landets 

Hovedfærdselsaarer. Til disse Veje maa der under 

Hensyn til, at de tjener Fjerntrafikken, stilles særlige 

Krav i Henseende til Bredde, Kørebanebelægning og 

øvrige Udstyr m. v. 

Til Landeveje af 1. Klasse henføres de betydeligere 

Veje, som uden at være Hovedlandeveje danner 

Forbindelse mellem Købstæder eller mellem disse 

og Hovedlandevejsnettet. 

Til Landeveje af 2. Klasse henføres de Veje, der 

opsamler Trafikken fra Biveje og fører den til Købstæder, 

Hovedlandeveje eller Landeveje af 1. Klasse 

eller paa anden Maade fortrinsvis tjener den lokale 

Oplandstrafik. 

Biveje er de øvrige offentlige Veje inden for 

Sognekommunerne. De foreslaas delt i Biveje af 1. 

og 2. Klasse. 

Hovedlandevejene og Landevejene forbliver som 

hidtil under Amtsraadenes Administration og Bivejene 

under Sogneraadenes Administration. 

Ved Inddelingen af Vejene og Gaderne i Købstæderne 

har man tilstræbt større Klarhed derved, at Inddelingen 

af Gaderne foretages efter samme Linie som 

Inddelingen af Vejene paa landkommunal Grund, det 

vil sige til Hovedlandeveje svarer i Byerne Hovedlandevej 

sgader, til Landeveje Landevej sgader og til 

Biveje Bygader. 

I §§ 15 og 16 er der tillagt Ministeren for offentlige 

Arbejder forskellige Beføjelser for Hovedlandeveje, 

Hovedlandevejsgader, Landeveje og Landevejsgader, 

og disse Beføjelser er noget videregaaende for 

saa vidt angaar Hovedlandeveje og Hovedlandevejsgader 

end for Landeveje og Landevej sgader, idet de 

førstnævnte Veje og Gader tjener Fjerntrafikken, hvorfor 

Ministeren bør have større Mulighed for at sikre 

disse Vejes og Gaders ensartede Udbygning. 

Hovedlandevejsgader er defineret saaledes, at der 

hertil henregnes de Veje og Gader, der danner Hovedforbindelse 

gennem en Købstads bebyggede Omraade 

med eller mellem de til denne førende Hovedlande- 

124 

veje, det vil sige de Gader, der forbinder de til den 

paagældende Købstad førende Hovedlandeveje, samt 

— i Tilfælde af, at der kun fører een Hovedlandevej 

til en Købstad — Hovedlandevejens Fortsættelse gennem 

det bebyggede Omraade ind til Byens centrale Del, 

eventuelt til dennes Havn. Naar man har foreslaaet 

Hovedlandevejene under Betegnelsen Hovedlandevejsgaderne 

ført gennem Byerne, er Grunden hertil, at 

Hovedlandevejene bør danne et sammenhængende 

Hele, da man i modsat Fald ikke vil opnaa den tilstræbte 

Ensartethed for dette Vejsystem. 

Landevej sgader er defineret saaledes, at der hertil 

henhører de Gader, der gennem en Købstads bebyggede 

Omraade forbinder de til den paagældende Købstad 

førende Landeveje, eventuelt fører disse ind til 

Byernes centrale Del, samt saadanne Gader, der danner 

Hovedforbindelse mellem nævnte Gadenet og Hovedlandevej 

sgaderne. De i nærværende Lovforslag omhandlede 

Landevej sgader maa ikke forvekles med de 

nuværende Landevej sgader, der findes i visse Købstæder, 

og som administreres af Amtsraadet efter 

Forhandling med vedkommende Byraad. 

I København og Frederiksberg har man som anført 

ikke ment at burde foreslaa en almindelig Klassificering 

af Byernes Gader, men vil finde det tilstrækkeligt, 

at visse Strækninger af de Gader, der danner 

Fortsættelse af de til Byerne førende Hovedlandeveje 

og Landeveje, klassificeres som henholdsvis Hovedlandevejsgader 

og Landevej sgader. Man har herved 

navnlig tænkt paa GI. Køge Landevej indtil Toftegaards 

Plads, Roskildevej indtil Pilealleen, Lyngbyvej 

indtil Vibenhus Runddel, Frederikssundsvej indtil 

Brønshøj Torv, Frederiksborgvej indtil Tagensvej, 

Strandvejen indtil Jagtvejen og Amager Landevej 

indtil Sundby Remise. 

Bygader er de øvrige offentlige Gader i Købstæderne, 

København og Frederiksberg. 

Der har været rejst Spørgsmaal om at henlægge 

Administrationen af Strækninger af Hovedlandeveje 

og Landeveje af 1. og 2. Klasse, der er beliggende 

inden for bymæssigt bebyggede Dele af Landkommuner, 

og som i Henseende til Udstyr og Indretning 

samt Betydning ogsaa for den lokale Færdsel maa 

sidestilles med tilsvarende Gadestrækninger i Købstæderne, 

under vedkommende Sogneraads Administration, 

for saa vidt disse efter Vejdepartementets 

Skøn raader over den dertil fornødne kvalificerede 

tekniske Medhjælp. Foruden Vanskelighederne ved at 

afgrænse, hvad der inden for en Landkommune 

maatte henregnes til et bymæssigt bebygget Omraade, 

samt ved at afgøre, hvilke Landkommuner med bymæssig 

Bebyggelse der er i Besiddelse af den fornødne 

kvalificerede tekniske Medhjælp, vilde en saadan 

Ordning medføre, at Administrationen af disse 

for den gennemgaaende Trafik betydende Vejstrækninger 

i Landkommuner derved overføres fra Amtsraadene 

til Sogneraadene, og en saadan Ordning medfører 

en yderligere Decentralisation i Forhold til den 

nugældende Ordning og imødekommer saaledes ikke 

det i Nutiden rejste Krav om forøget Centralisation 

af Landets Vejvæsen. 

Til §§ 5—8. 

Ifølge Vejloven af 1867 har Ministeriet for offentlige 

Arbejder ført Fortegnelser over samtlige 

Landeveje og hvert Amtsraad Fortegnelser over samtlige 

Biveje inden for den paagældende Amtsraads-

kreds. Dette foreslaas nu videreført derved, at Ministeriet 

for offentlige Arbejder udfærdiger en Fortegnelse, 

kaldet Vejregistret, over samtlige offentlige 

Veje og Gader i Landet. Meddelelse om Vejregistrets 

Udfærdigelse eller om en Vejs eller Gades Optagelse 

i Vej registret sker gennem Lovtidende. 

Ved Klassificeringen umiddelbart efter Lovens 

Ikrafttræden vil der ikke i Lovtidende blive optaget: 

Meddelelse om, hvilke enkelte Veje og Gader der er 

optaget i Vejregistret, men kun en Meddelelse om 

Vejregistrets Udfærdigelse; de interesserede Parter 

henvises i dette Tilfælde til at søge Oplysninger direkte 

i Vejregistret. Senere Ændringer i Vejregistret 

vil blive offentliggjort gennem Lovtidende. 

I Tilfælde af, at der ikke har kunnet opnaas 

Enighed mellem Ministeren for offentlige Arbejder 

og den paagældende Kommunalbestyrelse om Klassificering 

og Omklassificering, har man foreslaaet Sagen 

indanket for det i Forslaget til Lov om Oprettelse 

af et Vej departement m. v. omhandlede Vej nævn. 

Klassificeringen foretages i øvrigt paa Grundlag 

af de Lovforslaget vedføjede Kort, paa hvilke er angivet 

Hovedlinierne for den paatænkte Klassificering. 

I Vej registret har man ment at burde optage 

samtlige offentlige Veje og Gader i Landet, idet det 

fra alle Sider er erkendt, at der ogsaa bør udarbejdes 

Fortegnelser over Bygaderne. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, 

bl. a. af Hensyn til de foreslaaede Regler 

for Motorafgifternes Fordeling, at disse sidste Fortegnelser 

indsendes til Optagelse i Vejregistret, saaledes 

at offentlige Veje og Gader kun omfatter de 

Veje og Gader, der er optaget i Vejregistret, jfr. § 1 

i nærværende Lovforslag. 

Til § 9. 

I den nyere Tid har man ved Anlægget af Jernbanestationer 

og Færgesteder i videst muligt Omfang 

søgt at gennemføre den rationelle Ordning, at de respektive 

Kommuner overtager de paagældende Forbindelsesveje 

og Forbindelsesgader som offentlige 

Veje og Gader, men fra gammel Tid findes endnu 

en Del Veje og Gader af denne Art, som ikke er 

overtaget af Kommunerne og derfor administreres og 

vedligeholdes af vedkommende Jernbane m. v., der 

ogsaa har vedligeholdt Forpladserne helt eller delvis. 

Da Forbindelsesveje og Forbindelsesgader til 

Jernbanestationer og Færgesteder tillige med Forpladserne 

til disse i de fleste Tilfælde i trafikal Henseende 

maa sidestilles med offentlige Veje og Gader, 

har man stillet Forslag om, at Ministeren for offentlige 

Arbejder kan henføre saadanne Forbindelsesveje 

(Forbindelsesgader) eller Forpladser til en af de i 

§ 3 omhandlede Arter af Veje og Gader, i hvilket 

Tilfælde Vejene eller Gaderne med tilhørende Forpladser 

derefter skal overtages af den paagældende 

Kommune. 

Til § 10. 

Da man i den tidligere Lovgivning har savnet 

en positiv Bestemmelse om Nedlæggelse af Landeveje, 

har man i denne Paragraf optaget en Bestemmelse 

om, paa hvilken Maade Hovedlandeveje og 

Landeveje kan nedlægges som offentlige. Samme Regler 

foreslaas gældende for Nedlæggelse af Hovedlandevej 

sgader og Landevej sgader. 

Om Nedlæggelse af Biveje og Bygader henvises 

til §§ 13 og 14. 

Til § 12. 

Naar Administrationen af en Vej eller Gade 

fremtidig overgaar fra en Kommunalbestyrelse til en 

anden, f. Eks. ved, at en hidtidig Bivej gøres til Landevej, 

eller en Landevejsstrækning til Landevejsgade, 

bør der træffes Bestemmelse om de økonomiske Vilkaar, 

paa hvilke Overgangen skal finde Sted. Det maa 

saaledes i Almindelighed anses for rimeligt, at den 

Kommune, under hvilken Vejen eller Gaden tidligere 

har hørt, og som fremtidig vil blive fritaget for at 

udrede Udgifterne til dens Vedligeholdelse, bør betale 

en Godtgørelse til den Kommune, til hvilken 

Vejen eller Gaden overgaar. Denne Godtgørelse maa 

formentlig, naar ikke særlige Forhold gør sig gældende, 

afpasses efter Størrelsen af den Vedligeholdelsesbyrde, 

som førstnævnte Kommune hidtil har 

haft og fremtidig bliver fritaget for, ligesom der maa 

tages Hensyn til de ændrede Regler for Motorafgifternes 

Fordeling og til Vejens eller Gadens Tilstand. 

De interesserede Kommuner bør normalt afgøre 

deres økonomiske Mellemværende ved Afslutning af 

Overenskomst herom, men da det kan forudses, at 

der i enkelte Tilfælde ikke vil kunne tilvejebringes 

Enighed om Vilkaarene, har man foreslaaet, at disse 

i saa Fald skal afgøres af Vejnævnet. Ved Vejnævnets 

Sammensætning har man tilstræbt, at der træffes 

en forsvarlig Afgørelse af de omtvistede Forhold. 

Det har været foreslaaet i denne Lovbestemmelse 

at angive bestemte Retningslinier, som skulde 

følges ved Afgørelsen af de økonomiske Spørgsmaal, 

der opstaar ved en Vejs eller Gades Overgang fra een 

Kommunalbestyrelses Administration til en anden. 

Man har imidlertid anset det for rigtigst, at Reglen 

formuleres saaledes, at den afgørende Myndighed, 

Vejnævnet, efter sit eget frie Skøn træffer Afgørelse 

af de her omhandlede Spørgsmaal, saaledes at der 

aabnes Mulighed for at tage fornødent Hensyn til de 

i hvert enkelt Tilfælde foreliggende særlige Forhold. 

Til § 13. 

I Lighed med det i § 6 i Vejloven af 1867 indeholdte 

Paabud om en almindelig Gennemgang af alle 

ikke-private Veje uden for Landevejenes Klasse for 

at faa konstateret, hvilke Veje der dengang skulde 

være Biveje, fastsættes det nu i § 13, at der, naar der 

i Henhold til § 5 er truffet Beslutning om, hvilke 

Veje der skal være Hovedlandeveje og Landeveje, 

skal træffes Bestemmelse om, hvilke Veje der herefter 

skal være Biveje. 

Da der efter Vejloven af 1867 kan rejses Tvivl 

om, hvilken Myndighed der har den endelige Afgørelse 

af Spørgsmaalet om, hvilke Veje der skal være 

Biveje, har man nu i § 13 optaget en udtrykkelig Bestemmelse 

om, at Afgørelsen heraf er tillagt Amtsraadet, 

idet man maa anse det for rettest, at dette 

Spørgsmaal, der i det væsentlige er af lokal Karakter, 

unddrages Centraladministrationen. 

Da man maa finde det rimeligt, at Sogneraadene 

har Beføjelse til at kunne optage som Biveje saadanne 

Veje, der er aabne for almindelig Færdsel, og 

som nærmest maa betegnes som herreløse Veje, idet 

deres oprindelige Karakter af private Veje i Tidens 

Løb er gaaet tabt, har man optaget en dertil sigtende 

Bestemmelse. Medens Vejloven af 1867 imidlertid 

gjorde Optagelsen paa Bivejsfortegnelsen af en saadan 

Vej afhængig af, at den var ikke-privat, har man 

af praktiske Grunde nu udformet Bestemmelsen saa- 

125

ledes, at Vejens Optagelse som Bivej kun er betinget 

af, at den er aaben for almindelig Færdsel, ud fra den 

Betragtning, at den Omstændighed, at Vejen er tilgængelig 

for offentlig Færdsel, maa antages i Almindelighed 

at være et sikkert Udtryk for, at Vejen ikke 

længere er undergivet privat Ejendomsret. Ved en 

saadan Vejs Optagelse som Bivej sker der dog intet 

Indgreb i de Rettigheder, der muligt maatte tilkomme 

de private Grundejere, idet man overensstemmende 

med den gældende Retspraksis ved Lovforslaget har 

sikret dem Adgang til ved Domstolene at faa Afgørelse 

for, at den paagældende Vej er undergivet deres 

Ejendomsret. I saa Fald skal Vejen udgaa af Vejregistret, 

medmindre Sogneraadet maatte erhverve de 

paagældende Arealer, eventuelt gennem Ekspropriation 

efter de i §§ 22—23 foreslaaede Regler. 

Ved Vejloven af 1867 paalagdes der Sognekommunerne 

en Pligt til at optage alle ikke-private Veje 

paa deres Forslag til Bivejsfortegnelserne. Erfaringen 

har imidlertid vist, at denne Pligt, skønt senere indskærpet 

Sognekommunerne, ikke i Praksis har kunnet 

overholdes, og man har derfor ikke turdet opretholde 

dette Paabud, der i og for sig vilde være rationelt, 

men som maatte antages i mange Tilfælde at 

ville paaføre Sognekommunerne betydelige økonomiske 

Byrder. Paa den anden Side forudsættes det, at 

Amtsraadene, der som foran nævnt i hvert Fald nu 

faar Afgørelsen af, hvilke Veje der skal være Biveje, 

drager Omsorg for, at de Veje, der er fornødne 

for at betjene den stedfindende offentlige Trafik, optages 

som Biveje. 

For saa vidt angaar selve Fremgangsmaaden ved 

Udfærdigelsen af Fortegnelserne over Biveje, har man 

i Hovedtrækkene bibeholdt den nugældende Ordning, 

idet man dog har præciseret, at de af Sogneraadene 

affattede Fortegnelser over Biveje kun er at betragte 

som Forslag. Den endelige Bestemmelsesret tilkommer 

som ovenfor anført Amtsraadet, der ligesom efter den 

gældende Lov er berettiget til at optage en Vej som 

Bivej eller nedlægge en hidtidig Bivej, selv om vedkommende 

Sogneraad ikke maatte have fremsat Forslag 

i saa Henseende. Den hidtil gældende Bestemmelse 

i § 6 i Vejloven af 1867, hvorefter der i et 

Tidsrum af et Aar kunde gøres Indsigelser gældende 

mod de af Amtsraadet tagne Beslutninger om Nedlæggelse 

af Biveje, har man udeladt som uhensigtsmæssig 

og som ikke stemmende med det Princip, 

hvorefter den endelige Afgørelse af de paagældende 

Sager henhører under Amtsraadet. 

En Vej er dog i Henhold til § 6, jfr. § 1, først 

optaget eller nedlagt som Bivej, naar Vejen er optaget 

i, henholdsvis slettet af Vejregistret. 

Bestemmelsen i Stk. 2 om den 5-aarlige Revision 

af Fortegnelserne over Biveje, ligesom Bestemmelserne 

i Stk. 3 om Forandringer heri inden for 5-Aars 

Perioden, er i Overensstemmelse med nugældende 

Lov og Praksis med Undtagelse af den Optagelse 

af nye Biveje eller Nedlæggelse af bestaaende Biveje, 

som kan finde Sted i Medfør af den Ministeren for 

offentlige Arbejder ved § 7 og vedkommende Kommunalbestyrelse 

ved § 28, Stk. 5, givne Beføjelse. 

Til § 14. 

I Henhold til § 5, jfr. dog § 8, bestemmer Ministeren 

for offentlige Arbejder efter Forhandling 

med Byraadet, hvilke Gader der skal være Hovedlandevej 

sgader og Landevej sgader, hvorefter Byraadet 

126 

afgør, hvilke Gader der skal være Bygader og affatter 

herover en Fortegnelse, der tilstilles Ministeriet for 

offentlige Arbejder til Optagelse i Vej registret. 

Tilsvarende Regler forudsættes at skulle gælde 

for København og Frederiksberg. 

En Gade er dog i Henhold til § 6, jfr. § 1, først 

optaget eller nedlagt som Bygade, naar Gaden er optaget 

i, henholdsvis slettet af Vej registret. 

Et Byraad har i Modsætning til Sogneraadene 

for Bivejenes Vedkommende den endelige Afgørelse 

af, hvilke Gader der skal være Bygader, og kan naar 

som helst foretage Optagelse eller Nedlæggelse af en 

Til § 15. 

Som allerede nævnt under de almindelige Bemærkninger 

foreslaas Hovedlandeveje og Landeveje 

som hidtil administreret af Amtsraadene, dog saaledes, 

at der gives Ministeren for offentlige Arbejder videre - 

gaaende Beføjelser end hidtil for at sikre disse Vejes 

Anlæg og Udbygning. 

Det har været overvejet at foreslaa optaget en 

Bestemmelse om, at hver Amtskommunes Vejvæsen 

skal forestaas af en Civilingeniør, der benævnes Amtsingeniør. 

Man har dog ikke ment at kunne optage en 

saadan Bestemmelse i Lovforslaget, men maa i øvrigt 

formene, at Amtsraadene — ogsaa under Hensyn til de 

store Tilskud, der ydes disse gennem Motorafgifterne 

— ved Ansættelse af Lederne af deres Vejvæsener bør 

ansætte Civilingeniører for derigennem at sikre sig 

fornødne Kvalifikationer hos de paagældende. Spørgsmaalet 

om de nuværende Amtsvejinspektørers Titel, 

mener man, bør henvises til Forhandling mellem de 

respektive Organisationer. 

De i Stk. 1 og 2 anførte Regler er i alt væsentligt 

i Overensstemmelse med § 15 i Vejloven af 1867. 

Det har været overvejet, hvorvidt der i Vejloven 

burde optages en Bestemmelse om, at det paahviler 

Kommunalbestyrelserne ved Foretagelse af Grusning 

af de offentlige Veje og Gader at sikre disses Farbarhed 

i Tilfælde af, at der indtræffer glat Føre. Selv 

om det maa erkendes, at Grusning af en glat Kørebane 

ikke bevirker, at Kørslen paa denne kan foregaa 

med samme Hastighed og Sikkerhed som under 

normale Vejrforhold, betyder Grusningen dog en saa 

afgjort Fordel for Motorfærdslen, at der bør gruses i 

størst mulig Udstrækning, naar Vejrforholdene gør det 

paakrævet. Det kunde derfor synes rimeligt at paalægge 

Kommunalbestyrelserne en legal Pligt til at 

foretage en saadan Grusning. Naar man imidlertid 

ikke har stillet Forslag herom, skyldes dette, at en 

Grusningspligt vilde medføre, at Kommunalbestyrelserne 

i vidt Omfang vilde blive erstatningsansvarlige 

i Tilfælde af, at der foraarsages Skade paa Personer 

eller Gods som Følge af glat Føre. Dertil kommer, 

at der vilde udkræves et betydeligt og paalideligt virkende 

Organisationsapparat, for at Kommunalbestyrelserne 

til enhver Tid kunde sikre sig Underretning 

om Kørebanernes Tilstand, som erfaringsmæssigt kan 

skifte fra Time til Time. Endvidere vilde det ikke 

være muligt, selv om en Kommunalbestyrelse traf enhver 

rimelig Foranstaltning for at være i Stand til 

Opfyldelse af sin Grusningspligt, at afværge alle Skader 

paa Motorkøretøjer m. v., som hidrører fra glat 

Føre, idet der selvsagt maa forløbe nogen Tid, forinden 

vedkommende Vejvæsen bliver opmærksomt paa 

det indtrufne glatte Føre, og inden den Grusning,

som derefter iværksættes, har fundet Sted i tilstrækkeligt 

Omfang. 

I Henhold til Stk. 3 gælder som almindelig Regel, 

at det er Amtsraadene, der træffer Bestemmelse 

om, dels hvilke Arbejder der skal foretages paa bestaaende 

Hovedlandeveje og Landeveje, dels hvilke 

nye Hovedlandeveje og Landeveje der skal anlægges, 

idet der ved Nyanlæg dog som hidtil udkræves Ministeren 

for offentlige Arbejders Samtykke. 

For at sikre en ensartet og planmæssig Udbygning 

af Hovedlandevejene foreslaas dog, at Bestemmelsesretten, 

for saa vidt angaar Hovedlandevejene, 

tilfalder Ministeren for offentlige Arbejder, hvor det 

drejer sig om Arbejder, der udføres med Tilskud af 

Vejfonden, dog skal Ministeren, forinden Afgørelse 

træffes, forhandle med det paagældende Amtsraad. 

En tilsvarende Bestemmelse har man ikke anset nødvendig 

for Landevejenes Vedkommende, men har i 

Stedet for foreslaaet, at der gives Ministeren Beføjelse 

til efter indhentet Erklæring fra vedkommende Amtsraad 

at kunne paalægge dette at udføre saadanne Arbejder 

paa bestaaende Landeveje, som Ministeren 

maatte finde formaalstjenlige, samt med Vejnævrets 

Tilslutning at kunne paalægge Amtsraadet at anlægge 

nye Landeveje. Naar man ikke har ment, at en tilsvarende 

Paalægsbeføjelse for Ministeren er tilstrækkelig 

for Hovedlandevejenes Vedkommende, har dette sin 

Aarsag deri, at et Paalæg til et Amtsraad om at udføre 

et bestemt Arbejde ifølge Forholdets Natur maa 

blive en Undtagelse, medens man for Hovedlandevejenes 

Vedkommende netop lægger Vægt paa, at 

Centralstyrelsen dog faar Mulighed for at vise et 

selvstændigt Initiativ med Hensyn til Hovedlandevejsnettets 

planmæssige Udbygning. For ogsaa i dette Tilfælde 

at sikre Amtsraadenes Indflydelse har man - 

hvad der i øvrigt bør være en Selvfølge — fastslaaet, 

at Ministeren, forinden Bestemmelse om de paagældende 

Anlægs Udførelse træffes, skal forhandle derom 

med vedkommende Amtsraad. 

I Henhold til § 15 i Vejloven af 1867 skal Ministeren 

for offentlige Arbejder give sit Samtykke til 

Anlæg af nye Landeveje og til Ændringer i bestaaende 

Landevejes Retning eller Bredde. Da Bestemmelsen 

om, at Ministeren skal godkende Ændringer 

i en Landevejs Bredde, har været opfattet saaledes, 

at Arbejdet kun skal godkendes af Ministeren, saafremt 

Vejens Areal udvides, har der bestaaet det urimelige 

Forhold, at en Landevej kunde ombygges fuldstændigt 

uden Ministerens Godkendelse, naar blot det 

skete inden for Vejens hidtidige Grænser, hvorimod 

Ministerens Godkendelse skulde indhentes, saafremt 

Vejens Ombygning krævede yderligere Arealerhvervelse. 

Bl. a. for at raade Bod herpaa föreslåar man 

nu i Stk. 4, at Projekter til Nyanlæg, Ombygninger 

eller Udvidelser m. v. af Hovedlandeveje og Landeveje 

forinden Arbejdets Paabegyndelse skal godkendes 

af Ministeren for offentlige Arbejder, for saa vidt 

angaar Linieføring, Længde- og Tværprofil, Broanlæg 

samt Udformningen af og Oversigtsforholdene ved 

Indmundinger af offentlige og private Veje, for 

Hovedlandevejenes Vedkommende og for Landevejene, 

hvortil der ydes Tilskud af Vejfonden, tillige for saa 

vidt angaar Kørebanebelægning og øvrige Udstyr, 

d. v. s. Forhold, der navnlig har Betydning for Færdselssikkerheden 

paa Vejene. I det Omfang, Ministeriet 

har givet sit Samtykke til Projekterne i Henhold 

til § 35 angaaende By- og Markplaner, er en formelig 

Godkendelse paa ny ufornøden. 

Det foreslaas i Stk. 4, at Amtsraadene foretager 

Projekteringen, for Vejfondsarbejder paa Hovedlandevejene 

dog efter et vist Direktiv fra Ministeren for 

offentlige Arbejder. 

I Stk. 5 gives der Ministeren for offentlige Arbejder 

Beføjelse til at paalægge et Amtsraad efter indhentet 

Erklæring fra dette at anlægge Viadukter til 

Sikring af Færdslen, saavel ved bevogtede som ved 

ubevogtede Krydsninger mellem en Jernbane og en 

Hovedlandevej eller en Landevej samt at ombygge 

bestaaende Viadukter. De paagældende Viaduktanlæg 

er hidtil for en stor Del anlagt for de Midler, der i 

Medfør af Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 er stillet 

til Raadighed til Krydsningsforanstaltninger. Da det 

maa anses for meget uheldigt, at Viaduktanlæg administreres 

af andre Organer end dem, der administrerer 

de tilstødende Vejstrækninger, hvilket i Henhold 

til nævnte Lov hidtil har været Tilfældet, og 

hvilket Forhold har givet Anledning til, at Viadukter 

og tilstødende Vejstrækninger har faaet forskellige 

Tværprofiler, har man foreslaaet Loven af 1. Februar 

1930 ophævet og de af Ministeriet for offentlige 

Arbejder ved denne Lov tillagte Beføjelser — 

for saa vidt de skønnes nødvendige — indarbejdet i 

nærværende Lov, hvorved Viadukter behandles efter 

samme Regler som de Veje, hvoraf de udgør en integrerende 

Del. I øvrigt vilde den paagældende Lov 

ikke i en lang Aarrække faa væsentlig Betydning for 

Anlægget af nye Viadukter, idet den største Del af 

Krydsningsfondens Midler, der aarlig andrager 2 Mill. 

Kr., skal anvendes til Tilbagebetaling og Forrentning 

af 42 Mill. Kr., der af Statskassen forskudsvis er stillet 

til Raadighed for Anlæg af allerede vedtagne og 

til Dels paabegyndte Viadukter. Denne Gæld til Statskassen 

foreslaas dækket af de i Forslaget til Ændring 

af Motorafgiftsloven omhandlede Afviklings- og Udligningsfonds. 

De i Stk. 7 omhandlede Regler for den 

paagældende Jernbanes eventuelle Tilskud til et Viaduktanlæg 

svarer i det væsentlige til de i § 6 i Loven 

af 1. Februar 1930 herom fastsatte Bestemmelser. I 

Tilfælde af Uoverensstemmelser mellem Jernbanen 

og den paagældende Kommunalbestyrelse foreslaas 

Tilskuddets Fastsættelse henlagt til Ministerens Afgørelse, 

dog efter Indstilling fra Vejnævnet. Det er 

en Selvfølge, at en Repræsentant for vedkommende 

Jernbane bør tilkaldes til Vejnævnets Forhandlinger 

herom. 

Bestemmelsen i Stk. 6 er en naturlig Følge af de 

Ministeren for offentlige Arbejder i Henhold til nærværende 

Paragraf tillagte nye Beføjelser. 

I Stk. 8 fastslaas det, at saafremt Ministeren for 

offentlige Arbejder gør Brug af de ham i Medfør af 

Stk. 3 og 5 givne Beføjelser, skal der ydes det paagældende 

Amtsraad Tilskud henholdsvis af Vejfonden 

eller Krydsningsfonden. I Henhold til § 9, Stk. 

3 og 4, i Motorafgiftsloven ydes der Amtsraadet et 

Tilskud paa 85 pCt. af en af ministeren godkendt 

Overslagssum for vedkommende Arbejde, dog højst 

85 pCt. af de virkelig afholdte og af Ministeren godkendte 

Udgifter. Af godkendte Overskridelser af Overslagssummen 

ydes der Amtsraadet et Tilskud paa 

42,5 pCt. For Arbejder, der udføres med Tilskud af 

Krydsningsfonden, ændres Tilskudsprocenterne til 

henholdsvis 95 og 47,5, for saa vidt angaar de egentlige 

Brokonstruktioner og eventuelle Jernbanearbejder, 

der udføres i forbindelse med Viaduktanlægget, hvilke 

Arbejder som Regel maa forventes at blive udført ved 

den paagældende Jernbanes Foranstaltning. 

127

Til § 16. 

Vedrørende de i Stk. 1—8 indeholdte Bestemmelser 

henvises til Bemærkningerne til de tilsvarende 

Bestemmelser i § 15 vedrørende Hovedlandeveje og 

Landeveje. 

I Stk. 9 har man for en Ordens Skyld optaget 

en Bestemmelse om, at den Ejerne af de til en Hovedlandevej 

sgade eller Landevejsgade stødende Grunde 

i Henhold til Vejvedtægterne, jfr. Lov Nr. 85 af 31. 

Marts 1926 med senere Ændringer og Tilføjelser, 

paahvilende Bidragspligt forbliver uændret. 

Samtlige Bestemmelser i denne Paragraf er nye, 

idet Ministeren for offentlige Arbejder ikke hidtil 

har haft Beføjelser med Hensyn til Byernes Gader 

og Veje. Naar man har foreslaaet samme Beføjelser 

for Ministeren for offentlige Arbejder med Hensyn 

til Hovedlandevejsgader og Landevejsgader samt til 

Hovedlandeveje og Landeveje, er dette en naturlig 

Konsekvens af, at de paagældende Gader er en integrerende 

Del af Hovedlandevejsnettet og Landevejsnettet 

og derfor bør være undergivet samme Tilsyn 

fra Ministeren som Hovedlandevejene og Landevejene. 

Til § 17. 

De i Stk. 1—4 indeholdte Bestemmelser om Biveje 

svarer ganske til de tilsvarende Regler i §§ 15 

og 16 for Landeveje og Landevej sgader, kun med 

den Forskel, at de Beføjelser, der for Landevejenes 

og Landevejsgadernes Vedkommende er tillagt Ministeren 

for offentlige Arbejder, for Bivejenes Vedkommende 

tillægges vedkommende Amtsraad. 

Ved Bestemmelserne i Stk. 5, 6 og 9 er der dog 

til Dels gjort Brud paa Reglen om, at det er Amtsraadene, 

der er øverste Myndighed med Hensyn til 

Bivejene. Dette hidrører fra, at der i de paagældende 

Tilfælde forudsættes ydet Tilskud af Vejfonden eller 

Krydsningsfonden, der administreres af Ministeren 

for offentlige Arbejder, hvorfor Paalægsbeføjelserne 

i disse Tilfælde tillægges denne, dog saaledes, at Paalæg 

om Lidførelse af Arbejder paa en bestaaende Bivej 

eller Anlæg af en ny Bivej kun kan gives efter 

Indstilling af Amtsraadet og med Vejnævnets Tilslutning. 

Med Hensyn til Paalæg om Anlæg af Viadukter, 

hvilke Paalæg Ministeren allerede nu kan give i 

Henhold til Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 om Sikring 

af Færdslen ved Vej krydsninger samt Krydsninger 

mellem Jernbaner og Veje m. v., fastslaas det i 

Stk. 6, at Ministeren forinden skal indhente en Erklæring 

fra det paagældende Amtsraad. Det samme 

gælder med Hensyn til Approbation af Projekter til 

Arbejder paa Biveje, hvortil der ydes Tilskud af Vejfonden 

eller Krydsningsfonden. Med Hensyn til Bestemmelserne 

i Stk. 7 og 8 gælder ganske det samme 

som anført for de tilsvarende Bestemmelser i §§ 15 

og 16 vedrørende Hovedlandeveje, Landeveje, Hovedlandevejsgader 

og Landevej sgader. 

Til § 18. 

Bestemmelserne i denne Paragraf om Bygader 

svarer i alt væsentligt til Bestemmelserne i § 17 om 

Biveje, dog med de Ændringer, som følger af, at 

Amtsraadene ikke som ved Biveje er Mellemled mellem 

Kommunalbestyrelserne og Ministeriet for offentlige 

Arbejder. 

128 

Til § 19. 

A. Købstæder. 

Fra gammel Tid har Bivejene i Købstæderne været 

undergivet Amtmændene og Ministeren for offentlige 

Arbejder, medens dette ikke er Tilfældet med 

Købstædernes almindelige Gader og Veje. Da en saadan 

Deling i Administrationen af Gader og Veje i 

Købstæderne i Nutiden synes irrationel, föreslåar man, 

at disse Veje fremtidig bliver Bygader og undergives 

de om Bygader gældende Lovbestemmelser, jfr. nedenfor. 

Ved Lov af 14. December 1857 er der givet Forskrifter 

om Gader, Veje og Vandløb i København. 

Ved Lov af 17. April 1868 blev der givet Indenrigsministeren 

Bemyndigelse til efter Forslag af Frederiksberg 

Kommunalbestyrelse at udfærdige en Vedtægt 

for Frederiksberg Kommune i Lighed med de i 

Loven af 14. December 1857 for København givne 

Bestemmelser, og ved Lov Nr. 85 af 31. Marts 1926 

bemyndigedes ligeledes Indenrigsministeren til for de 

øvrige Købstadkommuner efter Indstilling fra Kommunalbestyrelserne 

at lade udfærdige Vedtægter om 

Gader og Veje, hvorved Grundsætningerne i Loven 

af 1857 med senere Ændringer gøres anvendelige 

i Købstæderne, Frederiksberg Kommune og i de sønderjydske 

Flækker i den Udstrækning og Form, som de 

stedlige Forhold maatte gøre ønskelige. 

Ved § 23 i Lov Nr. 87 af 25. Marts 1933 om 

Købstadkommunernes Styrelse kan et Byraad med 

Hensyn til Overtagelse, Vedligeholdelse og Anlæg 

m. v. af Gader, Veje, Pladser og Stier i den kommunale 

Vedtægt optage Bestemmelser, svarende til 

Grundsætningerne i Loven af 14. December 1857 om 

Gader, Veje og Vandløb i København. 

De af Indenrigsministeriet i Henhold til Loven 

af 31. Marts 1926 og Købstadkommunalloven udfærdigede 

Gade- og Vejvedtægter indeholder overensstemmende 

med Grundsætningerne i Loven af 14. December 

1857 Forskrifter om Kommunernes Overtagelse 

af Veje m. v. som offentlige, Istandsættelse af overtagne 

eller nye Veje og Gader m. v., Fordelingen 

mellem Grundejerne af Omkostningerne ved Vejarbejder, 

Vedligeholdelse af private Veje og Gader, 

Anlæg af nye offentlige eller private Veje og Gader, 

Kommunernes Overtagelse af private Vejes og Gaders 

Vedligeholdelse, Belysning af private Veje og Gader, 

Gade- og Vejnavne, Afsætning af Gade- og Vejlinier, 

Beskyttelse af kommunale Vejplaner, Overgange og 

Overkørsler, Renholdelse og Snekastning, Tvangsafstaaelse 

af Grunde og Bygninger til Gader og Veje, 

Vurderingskommissioner til Udmaaling af Erstatninger 

m. v., altsaa i det hele taget om Forhold, der naturligt 

henhører under Ministeriet for offentlige Arbejder. 

Det maa skønnes uhensigtsmæssigt, at disse 

Forhold forbliver under Indenrigsministeriets Ressort, 

da færdselsmæssige og trafiktekniske Hensyn selvsagt 

spiller en afgørende Rolle ved Udformningen af disse 

Gade- og Vejvedtægter. 

Det maa anses for rettest, at den øverste administrative 

Myndighed saavel for Vejene inden for som 

uden for Købstadskommunerne fremtidig henlægges 

under Ministeriet for offentlige Arbejder, idet Adskillelsen 

mellem Vejforhold i Byerne, der hidtil har sorteret 

under Indenrigsministeriet, og Vejforhold uden 

for Byerne, der hidtil har sorteret under Ministeriet 

for offentlige Arbejder, er uheldig i administrativ 

Henseende.

De fleste af de af Indenrigsministeriet udfærdigede 

Gade- og Vej vedtægter er udarbejdet efter en 

»Normalvedtægt«. Det har været overvejet at optage 

alle eller de vigtigste af Normalvedtægtens Bestemmelser 

i selve Vejloven, hvilken Fremgangsmåde naturligvis 

vilde have den Fordel, at Retstilstanden med 

Hensyn til vejmæssige Forskrifter derved blev ens for 

alle Landets Købstæder. Alligevel har man skønnet 

det mest praktisk at indføre den Ordning, at Ministeriet 

for offentlige Arbejder faar Bemyndigelse til at 

udfærdige Vedtægter, hvorefter Grundsætningerne i 

nærværende Lov og Loven af 14. December 1857 gøres 

anvendelige for Bygaderne. Det har herved va;ret 

Tanken i første Omgang at bibeholde de nuværende 

Vedtægter med den Ændring, at det fremtidig er Ministeriet 

for offentlige Arbejder og ikke Indenrigsministeriet, 

der træffer Afgørelse om de Forhold, som 

efter Vedtægternes Regler er henlagt til Indenrigsministeriets 

endelige Bestemmelse, for senere, naar 

Ministeren for offentlige Arbejder har udfærdiget de 

i § 25 omhandlede almindelige Vejregler, at foranledige, 

at Vedtægterne ændres under Hensyntagen til 

disse Regler og til Grundsætningerne i nærværende 

Lov, hvorved man efterhånden vil kunne nå hen til 

enslydende eller på det nærmeste enslydende Vedtægter 

for alle Landets Købstæder. 

B. handkommuner med bymæssig Bebyggelse. 

Efter Lov Nr. 90 af 23. Marts 1932 om Anlæg, 

Overtagelse og Vedligeholdelse af Gader og Veje i 

Landkommuner med bymæssig Bebyggelse kan der 

ved en af vedkommende Sogneraad affattet Vedtægt 

med Amtsraadets Samtykke fastsættes Regler om Anlæg 

af nye Gader eller Veje ved Kommunens Foranstaltning, 

herunder Ekspropriation af Grund til disse, 

om private Gaders eller Vejes Overtagelse af Kommunen, 

om Udgifterne ved de saaledes overtagne Gaders 

eller Vejes første Hovedistandsættelse, derunder 

Makadamisering, Brolægning, Asfaltering eller anden 

lignende Befæstelse, Fortovsbelægning indbefattet, 

samt om Anlæg af nye private Gader og Veje, alt i 

Lighed med Bestemmelserne i Loven af 14. December 

1857 om Gader og Veje i København. 

Disse Vedtægter foreslaas overført til Ministeriet 

for offentlige Arbejder ligesom Vedtægterne i Byerne, 

og saaledes at Ministeriet faar samme Beføjelser for 

de to Arter af Vedtægter, nemlig dels en Beføjelse 

til at udfærdige Vedtægter efter Indstilling fra de paagældende 

Kommunalbestyrelser, dels Beføjelse til at 

ændre tidligere stadfæstede Vedtægter. 

Saafremt der er udfærdiget Vedtægter for en Købstad 

eller en Landkommune med bymæssig Bebyggelse, 

kommer nærværende Lovs Regler om Ekspropriation, 

Anlæg af Overkørsler til Veje eller Gader m. v. samt 

om Stier og private Fællesveje og Fællesgader i Henhold 

til § 54 kun til Anvendelse i det Omfang, i hvilket 

Vedtægterne ikke giver særlige Regler herom. 

For at afskære enhver Tvivl har man i § 57 optaget 

en Bestemmelse om, at de af Indenrigsministeriet 

og vedkommende Kommunalbestyrelse tidligere 

udfærdigede Gade- og Vejvedtægter i henholdsvis 

Købstæder, Frederiksberg og Landkommuner med bymæssig 

Bebyggelse har Gyldighed, indtil de maatte 

afløses af Vedtægter, udfærdiget af Ministeriet for 

offentlige Arbejder. 

9 

Til § 20. 

Man har foreslaaet indført en Regel om, at Arbejder 

paa Ledninger (Kloak-, Vand-, Gas- og elektriske 

Ledninger) i eller over offentlige Veje og Gader 

udføres og bekostes af vedkommende Ledningsejer, 

medmindre der ved Kendelse af en Landvæsenskommission 

eller særlig Overenskomst mellem Ledningsej 

eren og den paagældende Kommunalbestyrelse 

er truffet anden Ordning. Man har herved henholdt 

sig til den i Øjeblikket gældende Retstilstand. I Tilfælde 

af, at Kommunalbestyrelsen maatte ønske en 

Udvidelse af en Vej eller Gade, paahviler det saaledes, 

bortset fra særlig Overenskomst, principielt 

vedkommende Ledningsejer at afholde de med Ledningernes 

Flytning som Følge af Vejudvidelser forbundne 

Omkostninger, jfr. for Stærkstrømsledningers Vedkommende 

Højesteretsdom af 21. Marts 1934 (Ugeskrift 

for Retsvæsen 1934, pag. 451), Østre Landsretsdom af 

23. Februar s. A. (Ligeskrift for Retsvæsen 1934, pag. 

609) og den til Brug for sidstnævnte Sag af danske 

Elektricitetsværkers Forening afgivne Erklæring af 30. 

November 1933, hvorefter Udgifter til Flytning af 

Ledninger i Anledning af Vejudvidelser altid afholdes 

af Værkerne, og at disse kun i visse Tilfælde har 

faaet Udgifterne refunderet af Vejvæsenet, medens 

Værkerne selv i andre Tilfælde endeligt har maattet 

bære Udgifterne. 

Fordelingen af Udgifterne ved Kloakledninger 

•—• der foruden at føre Spildevand tillige tjener til at 

afvande Vejen eller Gaden —• foretages ifølge Vandløbsloven 

af 1880 af Vandsynsmænd og Landvæsenskommissioner. 

I disse Regler har man ikke foretaget 

nogen Ændring, saaledes at vedkommende Kommune 

ved saadanne Ledningsarbejder maa bære sin af disse 

Myndigheder bestemte Del af Udgifterne. 

Man har indsat en Regel om, at Kommunalbestyrelsen 

i særlige Tilfælde kan forlange selv at udføre 

de med Vejens eller Gadens Istandsættelse fornødne 

Arbejder paa Ledningsejerens Bekostning, samt at 

Projekterne til Lægning af nye eller Ændringer i bestaaende 

underjordiske Ledninger samt til Flytning af 

Stangrækker, Lysstandere og lignende skal godkendes 

af Kommunalbestyrelsen. Til Anbringelse eller Flytning 

af Stangrækker, Lysstandere og lignende paa 

Hovedlandeveje og Hovedlandevejsgader udkræves dog 

Ministeren for offentlige Arbejders Godkendelse. Uopsættelige 

Reparationsarbejder skal vedkommende Ledningsejer 

dog være berettiget til at udføre uden særlig 

Tilladelse, naar der snarest herefter sker Anmeldelse 

til den paagældende Kommunalbestyrelse. 

Til § 21. 

I § 6 i Vejloven af 21. Juni 1867 er det bestemt, 

at de i Henhold til Loven nedlagte Biveje bliver at 

aflægge og det til samme hørende Jordareal at bortsælge 

ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning, medmindre 

nogen inden et Aar efter, at Vejens Nedlæggelse 

som offentlig er endelig bestemt, paastaar, at 

Vejen eller nogen Del af samme er af Vigtighed for 

hans Ejendom, og dette godkendes af Amtsraadet, for 

Købstædernes Vedkommende af Amtmanden, eller 

godtgøres ved Landvæsenskommissionskendelse. 

Disse Regler har man foreslaaet ændret og udvidet 

saaledes, at Kommunalbestyrelserne selv kan 

træffe Bestemmelse om Anvendelsen af de til nedlagte 

offentlige Veje og Gader hørende Jordarealer. 

Saafremt en nedlagt Hovedlandevej, Landevej 

129

eller Bivej bortsælges, har man overensstemmende med 

den for Biveje efter Loven af 1867 gældende Ordning 

foreslaaet, at det til en saadan Vej hørende Jordareal 

skal tilbydes de tilgrænsende Lodsejere. 

De i denne Paragraf indeholdte Bestemmelser kommer 

ifølge § 54 kun til Anvendelse i Købstæder, Frederiksberg 

og Landkommuner med bymæssig Bebyggel 

i det Omfang, der ikke indeholdes Regler herom 

i Gade- og Vejvedtægterne eller i de i Henhold til 

§ 75 i Byggeloven for København udfærdigede Vedtægter, 

ligesom Paragraffen ikke gælder for København. 

Til § 22. 

De gældende Regler om Ekspropriation til Vejanlæg 

m. v. findes spredt i forskellige Love, hvilket 

har medført, at Reglerne er forskellige, eftersom det 

drejer sig om Ekspropriation til Landeveje, til Biveje 

eller til Gader og Veje i Købstæderne og i København 

og Frederiksberg. 

Hjemmelen for Ekspropriation af Jord til Lande- 

\j;e findes i Forordning om Vejvæsenet af 13. Decemler 

1793, jfr. Plakat af 6. August 1800 og Plakat 

af 9. April 1804. Herefter træffer vedkommende Amtsraad 

Bestemmelse om og iværksætter Ekspropriationen, 

medens Erstatningens Størrelse — i Mangel af mindelig 

Overenskomst — fastsættes af 2 af Retten udmeldte 

Mænd, dog med Rekurs til en Overtaksationskommission, 

der bestaar af 4, ligeledes af Retten udmeldte 

Mænd. 

For saa vidt angaar Biveje, findes Ekspropriationshjemmelen 

i Lov af 20. August 1853, hvorefter det 

er vedkommende Sogneraad, der træffer Bestemmelse 

om og iværksætter Ekspropriationen, dog med Rekurs 

til Amtsraadet. Erstatningen fastsættes i første Instans 

af 2 af Kommunens Jordboniteringsmænd, jfr. Lov 

Nr. 108 af 3. April 1925 § 22, medens Overtaksation 

ligesom ved Landeveje foretages af 4 af Retten udmeldte 

Mænd. 

De i Medfør af Lov Nr. 90 af 23. Marts 1932 

udfærdigede Vejvedtægter for Landkommuner med 

bymæssig Bebyggelse har en fast Taksationskommission, 

der som Regel bestaar af 4 for et Aaremaal valgte 

Mænd, hvoraf 2 vælges af Amtsraadet og 2 af 

Retten. Der er ingen Adgang til Overtaksation. 

Købstæderne har Hjemmel for Ekspropriation til 

Vejformaal dels i de i Medfør af Lov Nr. 85 af 31. 

Marts 1926 § 4 udfærdigede Vedtægter, dels for Bivejes 

Vedkommende i fornævnte Lov af 20. August 

1853. Denne Lov anvendes dog sjældent i Praksis. 

Kommunalbestyrelsen er den Myndighed, der træffer 

Bestemmelse om og iværksætter Ekspropriationen. Erstatningen 

fastsættes af en særlig Kommission. Saafremt 

der eksproprieres i Henhold til Vedtægter, er 

der ikke Adgang til Overtaksation. 

København har Hjemmel for Ekspropriation i 

Byggeloven af 29- Marts 1939 § 41. Her er det ogsaa 

Kommunalbestyrelsen, der træffer Bestemmelse om 

og iværksætter Ekspropriationen, dog med Rekurs til 

Indenrigsministeren. Erstatningen fastsættes af en særlig 

Taksationskommission, hvis Afgørelse er endelig. 

I Lov af 17. April 1868 om Anlæg og Overtagelse 

af Gader, Veje og Vandløb i Frederiksberg 

Kommune fik Indenrigsministeren Bemyndigelse til 

ved en efter Forslag af Frederiksberg Kommunalbestyrelse 

udfærdiget Vedtægt at give særlige Regler 

for Frederiksberg Kommune, bl. a. om Anlæg af nye 

130 

Gader eller Veje. Ekspropriation foregaar her efter 

lignende Regler som i Købstæderne. 

Foruden disse Regler maa nævnes Lov af 1. 

Februar 1930 om Sikring af Færdselen ved Vejkrydsninger 

samt Krydsninger mellem Veje og Jernbaner 

m. v. En Del af de Ekspropriationer, der foretages i 

Medfør af denne Lov, sker efter Reglerne i Forordningen 

af 5. Marts 1845, medens andre sker efter 

»de i de gældende Vejlove bestemte Fremgangsmaader«. 

Allerede disse Regler, der ikke er udtømmende, 

jfr. f. Eks. Lov om Byggelinier af 28. November 1928 

og Lov om Byplaner af 29. April 1938, viser, at Reglerne 

om Ekspropriation til Vejformaal er meget 

uensartede. 

De nugældende Regler om Ekspropriation af 

Jord til Landeveje og Biveje er med Føje blevet kritiseret, 

særlig med Hensyn til Erstatningens Fastsættelse, 

idet det har vist sig, at Taksationskommissionerne, 

der normalt bestaar af Mænd fra den paagældende 

Egn, kan være tilbøjelige til at ansætte Værdien 

af Jorden for højt. 

Der bør saa vidt muligt gennemføres Ensartethed 

ved alle Ekspropriationer og Taksationer, af Arealer 

til Vejformaal. En saadan Ensartethed vilde bedst 

opnaas derved, at samtlige Ekspropriationer og Taksationer 

for hele Landet saavel i Amts- og Sognekommunerne 

som i Bykommunerne foretoges af en 

enkelt Ekspropriations- og Taksationskommission eller, 

saafremt Arbejdets Omfang forhindrer dette, da af 

ganske faa Kommissioner. Man har imidlertid ikke 

anset det for rimeligt, at Beføjelsen til at foretage 

Ekspropriationer flyttes fra de kommunale Raad, men 

har anset det for muligt at tilvejebringe større Ensartethed 

ved Fastsættelsen af Erstatningerne gennem 

Oprettelse af færre Taksations- og Overtaksationskommissioner, 

nemlig een, undtagelsesvis to Taksationskommissoner 

for hver Amtsraadskreds og for hele 

Landet 5 Overtaksationskommissioner. 

Det bemærkes, at de i §§ 22 og 23 fastsatte 

Regler i Henhold til § 39 ogsaa kommer til Anvendelse 

paa Anlæg m. v. af offentlige Stier, men at Reglerne 

ifølge § 54 eventuelt fortrænges af de for Købstadkommuner, 

Frederiksberg Kommune og Landkommuner 

med bymæssig Bebyggelse i Medfør af Reglerne 

i § 19 udfærdigede Vedtægter eller af de i Henhold 

til 75 i Byggeloven for København udfærdigede Vedtægter, 

ligesom de paagældende Regler ikke kommer 

til Anvendelse i København. 

Til de enkelte Bestemmelser bemærkes følgende: 

Stk. 1. Det fastslaas som almindelig Regel, at 

Jord kan kræves afstaaet til alle de i nærværende Lov 

omhandlede Foranstaltninger, der vedrører offentlige 

Veje og Gader. Herunder indbefattes Afstaaelse af 

Areal til alle nødvendige Foranstaltninger, dog naturligvis 

kun, hvis Almenvellet kræver det. Endvidere 

maa det findes formaalstjenligt ogsaa at kunne ekspropriere 

til Anlæg af Parkeringspladser, hvis Kommunen 

ønsker at oprette saadanne, og til Udvidelse af 

allerede bestaaende Parkeringspladser samt til Materialpladser. 

Naar man har foreslaaet en Bestemmelse om, at 

enhver er pligtig at taale de til de nævnte Foranstaltningers 

Gennemførelse nødvendige Indskrænkninger 

i vedkommendes Ejendomsret, har man herved 

først og fremmest tænkt paa Oversigtsservitutter, til 

Paalæggelse af hvilke der nu er Hjemmel i fornævnte 

Lov om Sikring af Færdslen ved Vej krydsninger m. v.;

men skulde der i Fremtiden vise sig Trang dertil, er 

der i Bestemmelsen Hjemmel for at paalægge ogsaa 

andre Begrænsninger i vedkommende Ejers Raadighed. 

Endvidere har man optaget en Regel om, at saadanne 

Indskrænkninger ogsaa vil kunne paalægges af Hensyn 

til fremtidige Vej- eller Gadeanlæg. 

St. 2. Efter gældende Lov kan man ikke ekspropriere 

de ved et Vejanlæg afskaarne Arealer, og der 

har derfor i adskillige Tilfælde for Ulemper ved Driften 

af et saadant afskaaret Areal maattet ydes Erstatninger, 

der ikke stod i rimeligt Forhold til Værdien af 

Arealet, ligesom afskaarne Arealer undertiden har 

medført stor Gene for Naboejendommene. Man har 

derfor foreslaaet, at Kommunalbestyrelsen, saafremt 

Magelæg ikke kan tilvejebringes, skal kunne ekspropriere 

afskaarne Arealer, dels naar det vil medføre 

uforholdsmæssige Bekostninger at tilvejebringe fornøden 

Adgang til dem, dels naar Arealerne hindrer 

bagved liggende Ejendommes naturlige Adgang til eller 

Tilgrænsning mod Vejen, eller naar andre Forhold 

særlig taler derfor. En saadan Beføjelse vil i øvrigt 

efter Sagens Natur være ganske nødvendig ved Anlæg 

af facadeløse Veje, paa hvilke der kun i stærkt 

begrænset Omfang maa findes Overkørsler eller Overgange, 

idet saadanne Veje i Virkeligheden medfører 

de samme Ulemper for Grundejerne som en Jernbanelinie, 

ved hvis Anlæg Ekspropriation af afskaarne 

Arealer anses hjemlet. 

Under Hensyn til de tilgrænsende Lodsejeres Interesser 

har man endvidere foreslaaet, at de af Kommunalbestyrelsen 

erhvervede afskaarne Arealer altid 

skal tilbydes de tilgrænsende Lodsejere i Overensstemmelse 

med Reglerne i § 21, Stk. 2, om aflagte 

Vejarealer. 

Stk. 4. Da Erfaringen har vist, at Opmaaling 

og Udstikning undertiden har givet Anledning til Stridigheder 

med de paagældende Lodsejere, idet der bortset 

fra Byplanloven af 1938 hidtil ikke har været udtrykkelig 

Hjemmel for, at Kommunernes Repræsentanter 

ved nævnte Arbejder maatte betræde de paagældende 

Arealer, har man fundet det rigtigst at fremhæve 

den Ret for Kommunalbestyrelserne. Ligeledes 

bør Lodsejerne ikke have Ret til at fjerne de anbragte 

Mærker, naar disse anbringes saa lidet generende som 

muligt. 

Til § 23. 

Stk. 1—2. Vedrørende Fastsættelsen af Erstatninger 

har man søgt at bringe de nugældende Regler 

mere i Overensstemmelse med de i Forordningen af 

1845 og i nyere Love som Byggelinieloven af 1928 

og Byplanloven af 1938 indeholdte Regler. Saaledes 

har man bl. a. optaget dels en Bestemmelse om, at en 

Grundejer har Ret til at fordre hele sin Ejendom eksproprieret 

af Kommunalbestyrelsen, for saa vidt den 

tilbageblivende Del af Ejendommen maatte være saa 

lille eller saaledes beliggende eller beskaffen, at den 

ved Vurderingen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne 

bevares som selvstændig Ejendom, dels en Bestemmelse 

om, at Erstatningen skal nedsættes med et Beløb, 

svarende til den Forøgelse i Værdi, som den tilbageblivende 

Ejendom skønnes at opnaa. For begge 

de nævnte Bestemmelsers Vedkommende skal i øvrigt 

bemærkes, at de har været gældende Ret i København 

siden Loven af 14. December 1857. 

Stk. 3. For som tidligere nævnt at skabe større 

Ensartethed ved Fastsættelsen af Erstatningerne foreslaas 

inden for hver Amtsraadskreds oprettet een, 

undtagelsesvis to faste Taksationskommissioner, der 

hver bestaar af 2 af Ministeren for offentlige Arbejder 

for en 6-aarig Periode beskikkede Medlemmer, der 

sammen med 2 Suppleanter udpeges af Ministeren 

blandt 6 af Amtsraadet indstillede Personer. 

I Overensstemmelse med det almindelige Princip 

i Retsplejen, at en Dom altid kan appelleres til en 

højere Instans, har man foreslaaet, at en Taksationskommissions 

Afgørelse skal kunne indankes for en 

Overtaksationskommission, af hvilke der foreslaas 

oprettet 5. 

Hver Overtaksationskommission, omfattende 5 

Amtsraadskredse, bestaar af 6 for en 6-aarig Periode 

af Ministeren for offentlige Arbejder beskikkede Medlemmer, 

hvoraf et Medlem for hver Amtsraadskred. 

For at sikre den størst mulige Ensartethed ved Overtaksationskommissionernes 

Fastsættelse af Erstatningerne 

foreslaas Formanden for hver Overtaksationskommission 

udpeget af Ministeren blandt Vej departementets 

Tjenestemænd. Det forudsættes, at et Amtsraadsmedlem 

ikke kan udpeges til Medlem af en Taksationskommission 

eller en Overtaksationskommission. 

Den derefter ved Overtaksation trufne Afgørelse 

af Erstatningens Størrelse er endelig og kan som Følge 

heraf ikke indbringes for Domstolene. Som mest stemmende 

med Billighed har man foreslaaet, at Omkostningerne 

ved en Overtaksationsforretning i Tilfælde 

af, at Sagen er paaanket af en Ejer eller Bruger, og 

den ham tilkommende Erstatning ikke er blevet forhøjet 

ved Overtaksationen, skal bæres af den paagældende 

og i alle andre Tilfælde af Kommunen, dog 

kan Overtaksationskommissionen undtagelsesvis bestemme, 

at Kommunen, helt eller delvis, skal udrede 

Omkostningerne i Tilfælde af, at Klagerens Erstatning 

ikke er blevet forhøjet, men i saa Fald kræves det, at 

vedkommende skønnes at have haft rimelig Grund til 

at indanke Sagen for Overtaksationskommissionen. 

Man har baade i Over- og Underinstansen foreslaaet 

Kommissionen sammensat af et lige Antal Medlemmer, 

da der derigennem lettere tilvejebringes Enighed 

inden for Kommissionen, jfr. herved bl. a. Artikler 

af Landinspektør, Etatsraad P. Bentzon i Ugeskrift 

for Retsvæsen 1906 B., pag. 131 ff-, og 192 5 B., pag. 

148—149. 

Stk. 4 og 5. Med Hensyn til Sikringen af Panthavernes 

Ret til om ønskes at erholde den Ejeren tilkommende 

Erstatning udbetalt har man fulgt ganske 

tilsvarende Regler som i § 2 i Byggelinieloven af 28. 

November 1928, og endelig har man foreslaaet Kommunalbestyrelserne 

paalagt Pligt til at drage Omsorg 

for, at de som Følge af offentlige Vejes og Gaders 

Anlæg eller Udvidelse nødvendige Ændringer i Matrikulen 

foretages efter nærmere af Ministeriet for 

Landbrug og Fiskeri fastsatte Regler, idet Erfaringen 

har vist, at Matrikelberigtigelse af ovennævnte Art 

ikke foretages i behørigt Omfang. 

Til § 24. 

Med Hensyn til Reglerne om Afgivelse af Vejmateriale 

til Brug ved de offentlige Veje gælder 

følgende Regler: 

Til Landevejes Anlæg og Vedligeholdelse maa 

ifølge Forordningen af 13. December 1793 § 16 Sten, 

Grus, Jord og Sand tages uden Betaling, hvor samme 

nærmest ved Vejen er at faa. For den Skade, der 

maatte forvoldes ved Grusgravning og Kørsel, skal 

der derimod gives Erstatning. Ifølge Plakat af 4. Juli 

131

1845 § 1 er Haver og Lystskove undtaget fra Forpligtelsen 

til at afgive Vejmateriale. Derhos giver 

Kane. Cirkulære af 21. August 1830 med Hensyn til 

Retten til at tage Sten fra Markerne den Regel, at Vejvæsenets 

Ret i saa Henseende er betinget af, at Ejeren 

ikke har tilkendegivet, at han vil bruge Stenene. 

Dette Cirkulære er senere forklaret og fortolket ved 

Kane. Skrivelser af 15. August 1835 og 21. Juli 1846. 

Til Bivejes Istandsættelse og Vedligeholdelse, 

men ikke til deres Anlæg, skal ifølge Plakat af 4. Juni 

1845 § 1 Ejeren eller Brugeren af enhver Grund være 

pligtig at taale, at det fornødne Grus tages, hvor saadant 

paa hans Jorder findes, efter de for Afgivelse 

af Grus til Landeveje gældende Regler. Ifølge Plakatens 

§ 8 bliver ligeledes at forholde efter Plakatens 

Regler, naar andet Vejmateriale, saasom Ler eller 

Sand, ønskes afgivet til Brug ved Bivejene; for saa 

vidt der paa enkelte Steder hertil anvendes Lyng, er 

vel ogsaa enhver pligtig til paa Forlangende at afgive 

denne, men i saa Fald, saavel som naar Sten behøves 

til Broer og Stenkister, gives der Erstatning for 

Materialets Værdi efter uvildige Mænds Skøn. Ved 

flere Domme er det antaget, at Lodsejerne ikke er 

pligtige at taale, at Sten tages fra deres Marker til 

Brug ved Biveje, naar Stenene ikke skal bruges til 

Broer eller Stenkister. 

Det maa formentlig erkendes, at de foran nævnte 

Lovbestemmelser paa væsentlige Punkter er forældede, 

og det særlig for saa vidt angaar den Grundsætning, 

som er udtalt i Forordningen af 13. December 1793, 

at enhver Lodsejer er pligtig at afgive Vejmateriale 

fra sin Grund, saaledes at der ikke gives ham Erstatning 

for Materialets Værdi, men kun for den Skade, 

der paaføres Ejendommen ved dets Borttagelse. Denne 

Regel skriver sig fra en Tid, da Vejmaterialet ansaas 

i det væsentlige at være uden Værdi, men i Nutiden, 

hvor Materialer udnyttes i langt højere Grad end tidligere, 

virker den uretfærdigt, ligesom den maa erkendes 

at være lidet stemmende med Grundsætningen i 

Grundlovens § 80. Der er da ogsaa i Tidens Løb indgaaet 

forskellige Andragender til Ministeriet om Ændring 

af de foranstaaende Regler. 

Derhos indeholder de gældende Lovbestemmelser 

som anført paa adskillige Punkter indbyrdes forskellige 

Regler for ensartede Forhold; bl. a. er Sognekommunerne 

stillet anderledes og ringere end Amtskommunerne, 

idet de, for saa vidt angaar Anlæg af nye 

Veje, overhovedet ikke kan fordre noget Materiale 

afgivet, og for saa vidt angaar Vedligeholdelse af 

Vejene vel kan fordre Materialet afgivet, men for 

Stens Vedkommende kun, naar de skal anvendes til 

Broer og Stenkister. Da de nugældende Regler er 

spredt i en Række Lovbestemmelser, maa der endvidere 

siges at være Trang til en Kodifikation paa dette 

Omraade. 

Man har herefter udarbejdet almindelige og ensartede 

Regler for Afgivelse af Vejmateriale til Veje 

og Gader, hvorefter der fremtidig ydes de vedkommende 

Lodsejere Erstatning for Værdien af det tagne 

Materiale. Ved udarbejdelsen af disse Regler har man 

lagt de Synspunkter til Grund, som indeholdes i det i 

Rigsdagssamlingerne 1898/99 og 1899/1900 fremsatte, 

men ikke vedtagne Lovforslag om det her nævnte 

Forhold. 

De i denne Paragraf indeholdte Bestemmelser 

kommer ifølge § 54 kun til Anvendelse i Købstæder, 

Frederiksberg og Landkommuner med bymæssig Be- 

132 

byggelse i det Omfang, der ikke indeholdes Regler 

herom i de i § 19 omhandlede Vedtægter, ligesom 

Paragraffen ikke gælder for København. 

Til de enkelte Bestemmelser skal anføres følgende: 

Stk. 1. Det maa formentlig stilles som en Betingelse 

for, at en Kommunalbestyrelse kan kræve Materiale 

afgivet, at dette findes i naturligt Leje i eller 

paa Jorden, saaledes at Afgivelse ikke kan kræves, 

saa snart der fra Ejerens Side er udøvet en Raadighed 

over Materialet, der tilkendegiver, at han selv vil benytte 

det. Denne Raadighedsudøvelse kan vise sig paa 

forskellige Maader, og det kan ikke ved nogen almindelig 

Bestemmelse angives, hvori de paagældende 

Skridt skal bestaa for at udelukke Forpligtelsen til 

Materialets Afgivelse. For saa vidt angaar Sten, er 

man dog af den Formening, at disse ikke skal kunne 

tages, naar de ligger spredt paa dyrket Jord. 

Det vil ofte være nødvendigt for en Kommunalbestyrelse, 

særlig i saadanne Egne, hvor Vejmateriale 

findes i ringe Mængde, at foretage en Eftersøgning 

af Materiale paa forskellige Ejendomme. Det er derfor 

fundet rettest at give en udtrykkelig Bestemmelse 

om, at enhver Ejer eller Bruger af fast Ejendom er 

pligtig at taale, at en saadan Eftersøgning finder Sted. 

Stk. 2. Da det maa erkendes, at det undertiden 

kan være nødvendigt for en Kommunalbestyrelse at 

forbeholde sig Eneret til at tage Materiale fra et bestemt 

Grundstykke, uden at der i Øjeblikket er Spørgsmaal 

om at benytte denne Beføjelse, har man foreslaaet 

en Bestemmelse, der tilsigter at give Hjemmel for en 

saadan forbeholdt Raadighed. 

Stk. 3. Den Undtagelse fra Forpligtelsen til at 

afgive Materiale til Brug ved offentlige Veje, som 

er gældende med Hensyn til Haver og Lystskove, har 

man anset det for rettest at udvide til ogsaa at omfatte 

Kirkegaarde og Gaardspladser, Grundstykker, 

paa hvilke der findes Fortidsminder, samt Arealer, 

som i Henhold til en godkendt By- eller Markplan 

er bestemt til offentlige Formaal. Samme Undtagelse 

foreslaas derhos at skulle gælde med Hensyn til Vejmateriale 

fra Ejendomme, af hvilke en Kommunes 

Vejvæsen eller en Jernbane er retmæssig Ejer eller 

Bruger. 

Stk. 4. og 5. Som Regel bør der kun kunne fordres 

afgivet Materiale inden for den Kommune, til 

hvis Veje Materialet skal anvendes, jfr dog Stk. 6, 

hvilket i øvrigt er gældende Ret for Bivejenes Vedkommende. 

Naar Kommunalbestyrelsen gør Brug af den i 

Stk. 1 in fine ommeldte Beføjelse til at tage Vejmateriale 

fra et Grundstykke, skal den vedkommende Ejer 

eller Bruger underrettes derom, og der gives ved Stk. 

5 de paagældende Adgang til at indbringe Spørgsmaalet 

om Kommunalbestyrelsens Ret til Raadighed over 

Materialet for en højere Vejmyndighed. 

Stk. 6 Naar der ikke findes tjenligt Materiale 

til Benyttelse paa de offentlige Veje og Gader i passende 

Afstand fra Arbejdsstedet, bør der gives vedkommende 

Kommune Adgang til at erholde Materiale 

fra en anden Kommune. I dette Stykke foreslaas 

fastsat de nærmere Betingelser, hvorunder dette skal 

kunne ske. 

Stk. 7. Overensstemmende med, hvad der foran 

er anført, skal der altid gives de paagældende Ejere 

og Brugere fuld Erstatning saavel for Materialets 

Værdi som for den ved Eftersøgningen og Borttageisen 

forvoldte Skade og Ulempe.

Erstatningens Størrelse er foreslaaet fastsat ved 

Vurdering efter Reglerne i § 23. 

Stk. 8. Den deri indeholdte Regel medfører 

ingen Forandring i de en Kommunalbestyrelse ved 

Overenskomst eller paa anden kontraktmæssig Maade 

erhvervede Rettigheder til at tage Vejmaterialer fra 

Grundstykker, idet den kun angaar de Tilfælde, hvor 

man tidligere tvangsmæssigt har forbeholdt sig Ret: 

til at tage Materiale fra en Grund. 

Til § 25. 

Den i Stk. 1 omhandlede Vejplan skal indeholde 

Forslag til og Overslag over de Arbejder, der — efterhaanden 

som de fornødne Midler maatte være til 

Stede —• skal udføres paa de Vejplanen omfattende 

Veje og Gader, herunder Anlæg af nye Veje og Gader, 

større Forlægninger, Reguleringer af Længdeprofil, 

Ændringer af Tværprofil. Forbedring af særligt 

daarlige Oversigtsforhold og lignende. Vejplanen maa 

derfor udarbejdes paa Grundlag af en systematisk 

Gennemgang af samtlige Veje og Gader, der omfattes 

af Planen. Denne skal intet foreskrive om, hvornaar 

de enkelte Arbejder skal udføres, men skal indeholde 

en tidsmæssig Klassificering af Arbejderne inden for 

de enkelte Landsdele, saaledes at de mest paakrævede 

Arbejder kommer til Udførelse forud for Arbejder 

af mere sekundær Betydning. Naar en saadan Vejplan 

foreligger udarbejdet, vil det endvidere blive 

muligt at placere Vejarbejderne i de Omraader, hvor 

der paa det paagældende Tidspunkt af Hensyn til tilstedeværende 

Arbejdsløshed er Trang til Igangsætning 

af Arbejder. Vejplanen forudsættes underkastet 

regelmæssig Revision, f. Eks. hvert 5. Aar. 

Til at udarbejde Forslag til de i Stk. 2 omhandlede 

Vejregler er af Ministeriet for offfentlige Arbejder 

i Efteraaret 1939 nedsat et Udvalg af sagkyndige paa 

Vej teknikkens Omraade. Dette Udvalg har dog endnu 

ikke afsluttet sit Arbejde. 

Til § 26. 

Bestemmelsen er i det væsentlige enslydende med 

Loven af 1867 § 5, 1. Pkt. Den kommer ikke til Anvendelse, 

hvor der ved særlig Lov er truffet andre 

Bestemmelser, og i Modsætning til Reglen i Loven af 

1867 § 5 heller ikke til Anvendelse, hvor der ved 

Overenskomst er truffet afvigende Ordning. 

Som formentlig overflødig har man foreslaaet ophævet 

§ 5, 2. og 3. Pkt., i Loven af 1867 om Broer 

over Vandløb, der danner Grænseskellet mellem to 

Kommuner. 

Til § 27. 

Bestemmelserne om Overkørsler og Overgange 

er i det væsentlige i Overensstemmelse med de nugældende 

Regler herom. Da der imidlertid har hersket 

nogen Tvivl om, hvorvidt en Kommunalbestyrelse 

kunde nægte en Lodsejer at anlægge nye Overkørsler 

eller nye Overgange til en bestaaende Vej eller 

slutte til denne med nye Veje, har man nu affattet 

Bestemmelserne saaledes, at det heraf tydeligt fremgaar, 

at Anlæg af Overkørsler og Overgange eller Tilslutning 

med nye Veje eller Gader til en bestaaende 

offentlig Vej eller Gade kun kan ske med Samtykke 

af vedkommende Kommunalbestyrelse. 



Frederiksberg og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse 

i det Omfang, der ikke indeholdes Regler 

herom i Gade- og Vejvedtægterne eller i de i Henhold 

til § 75 i Byggeloven for København udfærdigede 

Vedtægter, ligesom Paragraffen ikke gælder for 

København. 

Til § 28. 

Den i de senere Aar stærkt tiltagende Lidvikling 

af Bebyggelsen langs de vigtigere Veje betyder en 

Forringelse af disse i færdselsmæssig Henseende, idet 

bymæssig Bebyggelse langs Veje almindeligvis medfører 

en Række Ulemper og Risikomomenter for den 

gennemgaaende Motortrafik, foruden at den tilladte 

Kørehastighed maa nedsættes. For at undgaa, at de 

vigtigste Vejforbindelser fortsat forringes, saavel hvad 

Færdselssikkerhed som Kapacitet angaar, bør der 

skaffes Mulighed for, at det ved Anlæg af nye Hovedlandeveje 

og Landeveje kan bestemmes, at der paa 

disse Veje eller nærmere angivne Strækninger af dem 

ikke maa indmunde Veje eller findes Overkørsler, 

Overgange eller andre Adgange til Vejene. Tilsvarende 

Bestemmelser bør kunne træffes med Hensyn 

til bestaaende Hovedlandeveje og Landeveje, naar 

Forholdene nødvendiggør det. Etableringen af saadanne 

Veje, de saakaldte facadeløse Veje, vil hovedsagelig 

finde Sted af Hensyn til Trafik, som ikke 

er af lokal Karakter, og det er derfor naturligt, at det 

er Ministeriet for offentlige Arbejder, der som den 

centrale Vejmyndighed træffer Bestemmelse om, 

hvorvidt en Vej skal være facadeløs. 

Da Tilvejebringelsen af Facadeløshed paa bestaaende 

Vejstrækninger, navnlig paa Grund af Ordningen 

af Adgangsforholdene for de tilstødende 

Ejendomme, kan medføre meget betydelige Udgifter, 

mener man dog, at Beføjelsen bør begrænses saaledes, 

at Ministeren for offentlige Arbejder kun kan bestemme, 

at en bestaaende Landevej eller Landevejsgade 

skal være facadeløs, naar der derom foreligger 

en Indstilling fra vedkommende Kommunalbestyrelse. 

Bestemmelserne om Facadeløshed paa Hovedlandevej 

sgader og Landevej sgader tager først og fremmest 

Sigte paa de saakaldte Omkørselsveje, der anlægges 

for at føre den gennemgaaende Trafik uden 

om Byernes bebyggede Omraader, idet der ikke vil 

være Begrundelse for Anlæg af disse ofte ret kostbare 

Veje, saafremt man ikke kan hindre en fremtidig 

Randbebyggelse af disse. 

I Stk. 4 har man optaget en Bestemmelse om, at 

Spørgsmaalet om, hvorvidt der skal ydes Erstatning 

for Ulemper som Følge af, at en Hovedlandevej, 

Landevej, Hovedlandevej sgade eller Landevej sgade 

gøres facadeløs, afgøres af de i § 23 omhandlede 

Kommissioner. 

I Henhold til Stk. 1 og 2 er det Ministeren for 

offentlige Arbejder, der træffer Bestemmelse om, at 

der i en Hovedlandevej, Landevej, Hovedlandevejsgade 

eller Landevej sgade eller Strækninger heraf ikke 

maa indmunde Veje eller Gader eller findes Overkørsler, 

Overgange eller andre Adgange til Vejen. 

Imidlertid vil det ikke i alle Tilfælde være muligt 

helt at undgaa de nævnte Overkørsler m. v., hvorfor 

disse i Henhold til Stk. 5 i saa Fald maa godkendes 

af Ministeren for offentlige Arbejder. Tilsvarende 

Godkendelse udkræves, ifald der senere maatte blive 

fremsat Ønske om nye Overkørsler m. v. 

Til § 29. 

Stk. 1 og 2 svarer i alt væsentligt til Bestemmel- 

133

serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr. 28 af 1. Februar 

1930 om Sikring af Færdslen ved Vej krydsninger 

m. v., hvilken Lov ophæves i Henhold til § 55. 

Bestemmelsen i Stk. 3 er medtaget som Følge af, 

at der har været rejst Tvivl om, hvorvidt de i Stk. 1 

og 2 omhandlede Bestemmelser kunde anvendes ved 

private Vejes Skæring med offentlige Veje. Da de 

paagældende Foranstaltninger er nødvendige af Hensyn 

til Færdslen paa de offentlige Veje, har man anset 

det for nødvendigt at præcisere, at Bestemmelserne 

ogsaa gælder Skæringer med private Veje og 

Gader. 

Den i Stk. 4 optagne Bestemmelse om, at Ministeren 

for offentlige Arbejder kan paalægge en Kommune 

at gennemføre de denne i Henhold til Stk. 1 

—3 paahvilende Foranstaltninger til Sikring af 

Færdslen, svarer i det væsentlige til Bestemmelsen 

i § 7, Stk. 3 in fine, i foranførte Lov af 1. Februar 

1930, hvilken Lov som nævnt foreslaas ophævet. 

Til § 30. 

I denne Paragraf har man optaget visse hidtil 

gældende Bestemmelser fra Vej forordningen af 1793, 

idet man dog i fornødent Omfang har gjort disse Bestemmelser 

mere tidssvarende. 


kommer ifølge § 54 kun til Anvendels-e i Købstæder, 



herom i Gade- og Vej vedtægterne eller i de i Henhold 


Vedtægter, ligesom Paragraffen ikke gælder for 

Kobenhavn. 

Til § 31. 

Bestemmelsen i Stk. 1 svarer til de i § 84 i Vejforordningen 

af 1793 og § 11 i Vejloven af 1867 

indeholdte Regler. 

Bestemmelsen i Stk. 2 svarer til § 8, Stk. 1, i 

Lov Nr. 28 af 1. Februar 1930 (Krydsningsloven). 

Til § 32. 

For Tiden henhører Spørgsmaal vedrørende 

Vejenes Afmærkning med Vejvisere formelt under 

Ministeriet for offentlige Arbejder, men Ministeriet 

har ingen Beføjelser til at paabyde Opstilling af Vejvisere 

eller til at forlange disses Udførelse og Opstilling 

foretaget efter ensartede Regler. Ved Cirkulære 

af 18. Marts 1936 har Ministeriet for offentlige Arbejder 

dog henstillet til Kommunalbestyrelserne, at 

disse opstiller Vejvisere af en af Ministeriet godkendt 

Type. Dette Cirkulære er til en vis Grad blevet fulgt, 

men man savner endnu adskillige Steder Vejvisere, 

ligesom der stadig findes Vejvisere, der ikke er i 

Overensstemmelse med den af Ministeriet ved nævnte 

Cirkulære godkendte Type. 

De egentlige Færdselstavler, herunder bl. a. de 

trekantede Advarselstavler, henhører derimod under 

Justitsministeriet, jfr. dette Ministeriums Bekendtgørelse 

af 30. Juni 1932. Da Ministeriet for offentlige 

Arbejder skal fastsætte de nærmere Regler om Kilometerinddeling, 

Forsyning med Vejvisere, Kilometersten, 

Skelsten m. v., anses det for naturligt og praktisk, 

at Afmærkningen med Færdselstavler ligeledes 

henlægges under Ministeriet for offentlige Arbejder. 

Dette er i øvrigt i Overensstemmelse med Forholdene 

i de fleste europæiske Lande. I Henhold til Stk. 1 

faar Ministeren for offentlige Arbejder Bemyndigelse 

134 

til at fastsætte ensartede Regler for de i Paragraffen 

omhandlede Foranstaltninger. For virkelig at opnaa 

den for Færdselssikkerheden saa nødvendige Ensartethed 

har man endvidere foreslaaet, at Anskaffelse, 

Opstilling, Drift og Vedligeholdelse af Lyssignalanlæg 

ved Krydsninger mellem Jernbaner og Veje eller 

Gader og Afmærkningen af Hovedlandeveje og 

Hovedlandevej sgader kun kan foretages ved Foranstaltning 

af Ministeriet for offentlige Arbejder, og at 

Ministeriet afholder alle dermed forbundne Udgifter, 

samt at Ministeriet kan give Kommunerne Paalæg 

om Gennemførelse af samtlige de i Paragraffen 

i øvrigt omhandlede Foranstaltninger. I Tilfælde af, 

at Ministeriet giver Paalæg om Opstilling af Færdselstavler 

og Vejvisere eller om Etablering af Afløbsstrækninger 

og Udsigtsbælter, afholder Ministeriet 

alle hermed forbundne Udgifter, medens Udgifterne 

ved Vedligeholdelsen heraf samt alle Udgifter ved 

de øvrige i Paragraffen omhandlede Foranstaltninger 

afholdes af vedkommende Kommunalbestyrelser. 

De anførte Bestemmelser om Lyssignalanlæg, 

Udsigtsbælter og Afløbsstrækninger gælder kun de 

Foranstaltninger, der udføres i Medfør af nærværende 

Lov, hvorimod Udgifterne ved Drift og Vedligeholdelse 

af tilsvarende Foranstaltninger, hvorom der er 

givet Paalæg før denne Lovs Ikrafttræden, afholdes 

efter de hidtil gældende Regler. 

Bestemmelserne i nærværende Paragraf og i § 34 

kommer til Anvendelse paa Veje og Gader, der er 

aabne for almindelig Færdsel i Færdselslovgivningens 

Betydning, d. v. s. at disse Bestemmelser ogsaa kommer 

til Anvendelse paa private Veje og Gader, naar 

blot den paagældende Vej eller Gade rent faktisk 

staar aaben for og benyttes til almindelig Færdsel. 

Stk. 5 svarer til Færdselslovens § 4, Stk. 4, der 

foreslaas ophævet tillige med Færdselslovens § 4, 

Stk. 1. 

Til § 33. 

Bestemmelserne i denne Paragraf svarer til Færdselslovens 

§ 33, Stk. 2 og 3, der samtidig foreslaas 

ophævet. I Henhold til Stk. 2 kan tidligere meddelte, 

ikke tidsbegrænsede Tilladelser, for saa vidt angaar 

Hovedlandeveje og Hovedlandevejsgader, tilbagekaldes. 

Til § 34. 

Stk. 1 svarer til Stk. 1 i Færdselslovens § 33, der 

foreslaas ophævet, idet man dog nærmere har præciseret 

de Foranstaltninger, hvorom der bør forhandles 

med vedkommende Politimester. 

Da Vej belysningen ofte er uheldig indrettet eller 

saaledes anbragt, at den ikke tjener til Fremme af 

Færdselssikkerheden, har man fundet det ønskeligt, 

at der i Stk. 2 tilvejebringes Hjemmel for Ministeriet 

for offentlige Arbejder til at udfærdige almindelige 

Regler for Vej belysning, ligesom det foreslaaas at 

give Ministeriet Bemyndigelse til at udfærdige almindelige 

Regler for Lysregulering i Vej- og Gadekryds. 

Til § 35. 

Ifølge Loven om Byplaner af 29. April 1938 

kan Indenrigsministeriet efter Indstilling af Kommunalbestyrelsen 

godkende en Byplan for vedkommende 

Kommune eller en Del af denne, hvorhos der for 

enhver Købstad og for enhver anden samlet Bebyggelse, 

der overvejende udgøres af Bygninger til andet 

end Landbrugsformaal, og som omfatter mere 

end 1 000 Indbyggere, inden 5 Aar efter Lovens

Ikrafttræden ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning 

skal tilvejebringes en Byplan. 

Efter Lovens § 2 kan der i en Byplan træffes Bestemmelse 

om: 

1. Vejes Beliggenhed, Retning og Bredde, Byggelinier 

og Hjørneafskæringer, Vejes indbyrdes Tilslutning 

samt om, at der fra de til planlagte 

Hovedveje grænsende Arealer ikke skal haves 

Adgangs- eller anden Facaderet til Vejene. 

2. Beliggenheden af Torve og andre til almindelig 

Færdsel bestemte Pladser. 

3. Beliggenheden af Spor- og Ledningsanlæg. 

4. Beliggenheden af offentlige Bygninger og Anlæg, 

derunder Sports- og Legepladser, Flyvepladser, 

Havnearealer, Lystanlæg, Parker samt Kirkegaarde. 

5. Bebyggelsesarter og deres Fordeling paa Omraadet, 

derunder i Henseende til Benyttelse, saasom 

til Bolig-, Forretnings- eller Industriformaal. 

6. Byggegrundenes Dybde, Bredde og Arealindhold. 

7. Bebyggelsens Beliggenhed og Udstrækning paa 

Grundene og om Bygningers indbyrdes Afstand. 

8. Bebyggelsens ydre Udformning, saasom i Henseende 

til ensartede Højder og Tagformer. 

9- Bevaring af et Omraade i Overensstemmelse med 

dettes hidtidige Karakter i Henseende til Bebyggelse 

og Beplantning. 

Paa tilsvarende Maade kan der for Omraader 

paa Landet og paa Købstæders Markjorder, der ikke 

er inddraget under bymæssig Bebyggelse, udfærdiges 

Markplaner, der kan indeholde Bestemmelser om de 

under 1—3 omhandlede Emner og om Regulering i 

Hovedtræk af de i 4 og 5 omhandlede Forhold. 

Efter Loven er de paagældende By- og Markplaner 

saaledes helt unddraget Amtsraadenes og Ministeriet 

for offentlige Arbejders Indflydelse. 

Da Fastlæggelsen af de under 1 anførte Vejforhold 

kan være til Hinder for eller vanskeliggøre Gennemførelsen 

af Vejanlæg, der af Ministeriet for offentlige 

Arbejder ønskes udført, eller hvortil dette 

Ministeriums Godkendelse i Henhold til nærværende 

Lov udkræves, maa det anses for meget uheldigt, at 

disse Spørgsmaal i Medfør af Byplanloven kan afgøres 

helt uden om Ministeriet for offentlige Arbejder. 

Som Følge heraf og i Konsekvens af, at Vedtægterne 

om Gader og Veje i Købstæderne fremtidig 

foreslaas udfærdiget af Ministeriet for offentlige Arbejder, 

har man foreslaaet, at Forslag til Bestemmelser 

i By- eller Markplaner af den under 1 omhandlede 

Art skal forelægges dette Ministerium til Udtalelse 

forinden disses Vedtagelse af vedkommende 

Kommunalbestyrelse. 

Man har endvidere foreslaaet, at Ministeriet for 

offentlige Arbejders Samtykke udkræves til Bestemmelser 

af nævnte Art, der angaar nuværende eller 

fremtidige Hovedlandeveje, Hovedlandevej sgader, 

Landeveje eller Landevej sgader eller angaar andre 

Vejes og Gaders Tilslutning til disse Veje og Gader. 

For saa vidt angaar Biveje, udkræves Amtsraadets 

Samtykke med Hensyn til de paagældende Forhold. 

Til § 37. 

I Henhold til Lov af 4. Juli 1850 om Gangstier 

i offentligt Øjemed har de i Loven omhandlede Gangstier 

skullet optages paa Gangstifortegnelser, henholdsvis 

i Sognekommunerne og i Købstadkommu- 

nerne. Ved Oprettelse af det i § 6 omhandlede Vejregister 

er det naturligt heri tillige at optage offentlige 

Stier, omfattende saavel Cykelstier og Gangstier 

som Stier, der er fælles for cyklende og gaaende, 

hvilke sidste Stier kun bør anlægges i de Tilfælde, 

hvor Fodgængertrafikken er ganske ringe. De i dette 

Kapitel optagne Bestemmelser om Stier kommer dog 

kun til Anvendelse paa selvstændige Stier, der ikke 

udgør en Del af en offentlig Vej eller Gade. 

De i dette Kapitel indeholdte Bestemmelser 




herom i Gade- og Vejvedtægterne eller i de i Henhold 


Vedtægter, ligesom Kapitlet ikke gælder for 

København. 

Til § 38. 

Hidtil har man kun haft offentlige Gangstier 

under Sogneraadenes og Byraadenes Administration, 

og offentlige Cykelstier har overhovedet ikke været 

kendt i Lovgivningen bortset fra Lov Nr. 595 af 13. 

November 1940 om Stianlæg m. v. i Københavnsegnens 

grønne Omraader. Som Følge af den store 

Udvikling af Udflugtstrafikken til Fods og paa 

Cykel har man anset det for paakrævet ikke alene at 

lovfæste offentlige Cykelstier, men ogsaa at tilvejebringe 

Hjemmel for Amtsraadene til at overtage eller 

anlægge samt vedligeholde offentlige Cykel- og Gangstier 

i saadanne Tilfælde, hvor de paagældende Stianlæg 

har mere almen Betydning. 

Til § 39. 

Den Periode, for hvilken Fortegnelsen over offentlige 

Gangstier tidligere var gældende, var fastsat 

til et Tidsrum af ikke over 3 Aar. Da enkelte Sognekommuner 

har undladt at revidere deres Gangstifortegnelser, 

har Følgen heraf været, at Fortegnelsernes 

Gyldighed er ophørt ved Udløbet af den paagældende 

Periode, og at Muligheden for at aflægge samtlige 

de offentlige Gangstier i vedkommende Kommune 

derfor har foreligget. Af den Grund, og fordi 

man anser det for uhensigtsmæssigt at opretholde 

forskellige Regler om Stier og Veje, har man i § 39 

foreslaaet, at de om Landeveje, Biveje og Bygader 

gældende Regler, hvor ikke andet i Kap. II er bestemt, 

kommer til Anvendelse henholdsvis paa de af 

Amtsraadene, Sogneraadene og Byraadene samt Frederiksberg 

Kommunalbestyrelse anlagte eller overtagne 

Stier. Heraf følger, at f. Eks. Reglerne om Bivej 

sfortegnelserne i Sognekommuner bliver anvendelige 

paa Fortegnelserne over de af Sognekommunerne 

anlagte eller overtagne Stier. 

Til § 40. 

Efter den nugældende Lov ydes der i visse Tilfælde 

Brugeren af de Jorder, over hvilke offentlige 

Stier føres, Erstatning for Afsavn af den Grund, hvorpaa 

Stien er beliggende, og for den Byrde og Ulempe, 

der er forbundet med Stiens Tilstedeværelse. Da der 

efter gældende Ret ikke er Hjemmel for tvungen Afstaaelse 

af Grund til Stier, er nævnte Erstatning kun 

at betragte som et Vederlag for den Benyttelse af 

Ejendommen, som Brugeren er pligtig at taale. Erstatningen 

ydes i Form af en aarlig Godtgørelse. 

Disse Regler kan man ikke anbefale opretholdt, 

men föreslåar, at der i Lighed med, hvad der er Til- 

135

fældet ved offentlige Veje og Gader, finder Arealafstaaelse 

Sted, saaledes at Ejendomsretten til de offentlige 

Stier overgaar til Kommunalbestyrelserne. 

Overensstemmende hermed har man foreslaaet, at 

vedkommende Kommunalbestyrelse ved Overtagelsen 

af en bestaaende Sti skal udbetale den Ejer eller Bruger, 

paa hvis Jorder Stien er beugende, Erstatning 

for Afstaaelse af den afgivne Grund m. v. overensstemmende 

med Reglerne i § 23. For saa vidt Ejendomsretten 

til de Grunde, hvorpaa en Sti er beliggende, 

allerede maatte være overdraget en offentlig Vejmyndighed, 

tilkommer der naturligvis ikke Ejere eller 

Brugere af de tilstodende Grunde nogen Erstatning 

ved den paagældende Stis Overtagelse af anden offentlig 

Vejmyndighed. 

Naar en Sti er blevet udlagt som Kirke- eller 

Skolesti i Medfør af den Lovgivning, der var gældende 

for Loven af 4. Juli 1850 om Gangstier i offentligt 

Øjemed traadte i Kraft, jfr. herved Vej ordningen af 

13. December 1793 § 18 og Anordningen om Skoler 

paa Landet af 29. Juli 1814 § 6, samt i Tilfælde af, 

at en Sti fra Alderstid upaatalt er blevet benyttet af 

alle og enhver, foreligger der allerede en Pligt for 

vedkommende Grundejer til at taale Stiens Tilstedeværelse 

og Benyttelse, og man har derfor ment, at der 

i saadanne Tilfælde ikke bør tilkomme de paagældende 

Grundejere nogen Erstatning for Afstaaelsen af 

de Arealer, over hvilke Stien gaar. 

For saa vidt angaar Anlæg af en ny Sti eller 

rdvidelse af en bestaaende Sti, der er optaget i Vejregistret, 

folger det af Reglerne i § 39, at der kan 

finde Ekspropriation Sted til den paagældende Stis 

Anlæg eller Udvidelse. 

Til § 41. 

Bestemmelserne i denne Paragraf svarer i det 

væsentlige til Bestemmelserne i § 5 i Loven af 4. Juli 

1850 om Gangstier i offentligt Øjemed. 

Til § 42. 

For saadanne Private Veje, til hvis Afbenyttelse 

flere Grundejere ifølge Hævd eller anden særlig Adkomst 

er udelukkende berettigede, er der ved Lov af 

14. April 1865 tilvejebragt en Ordning, hvorefter der 

er tillagt de kommunale Myndigheder Beføjelse til paa 

Begæring af en eller flere af de til Færdsel paa Vejen 

berettigede at træffe Bestemmelse med Hensyn til 

Vejens Istandsættelse og Vedligeholdelse. Lovreglerne 

herom horer naturügst hjemme i Vejloven, og da de 

i det væsentlige har virket paa tilfredsstillende Maade, 

har man bortset fra redaktionelle Rettelser kun foreslaaet 

saadanne Ændringer, som Erfaringerne har gjort 

onskelige. 

Overensstemmende med Principperne i denne Lov 

har man benævnt private Fællesveje i Byerne som private 

Fællesgader. 

De i dette Kapitel indeholdte Bestemmelser kommer 

ifølge § 54 kun til Anvendelse i Købstæder, Frederiksberg 

og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse 

i det Omfang, der ikke indeholdes Regler herom 

i Gade- og Vejvedtægterne eller i de i Henhold til 

§ 75 i Byggeloven for Kobenhavn udfærdigede Vedtægter, 

ligesom Kapitlet ikke gælder for København. 

Til § 43. 

Denne Bestemmelse svarer i det hele til § 1 i 

Loven af 14. April 1865. Kommunalbestyrelserne har 

136 

hverken Ret eller Pligt til af egen Drift at gribe ind i 

de her omhandlede Forhold, der er af privat Karakter, 

men da det som hidtil maa anses for rimeligt, at der 

med Hensyn til Istandsættelsen af en privat Fællesvej 

eller Fællesgade samt med Hensyn til disses fremtidige 

Vedligeholdelse skal kunne træffes en Afgørelse 

i saadanne Tilfælde, hvor der mellem de til Færdsel 

paa Vejen eller Gaden berettigede Grundejere ikke 

kan opnaas Enighed om Udførelsen af de paagældende 

Vejarbejder, hjemler § 43 overenstemmende med gældende 

Lov enhver af de færdselsberettigede Grundejere 

Ret til at stille Krav om, at vedkommende Kommunalbestyrelse 

skal træffe de i saa Henseende nødvendige 

Bestemmelser. 

Til § 44. 

Bestemmelsen svarer til § 2 i Loven af 1865, dog 

har man af praktiske Grunde foreslaaet optaget en 

Bestemmelse om, at Aastedsforretningen skal berammes 

af Kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest 

inden 4 Uger efter Klagens Modtagelse, ligesom man 

har forlænget det Varsel, hvormed alle vedkommende 

skal indkaldes, fra 2 til 8 Dage. 

Til § 45. 

Ved Aastedsforretningen skal der saa vidt muligt 

søges tilvejebragt Enighed mellem de færdselsberettigede 

Grundejere om de omtvistede Spørgsmaal, og 

saafremt der herom opnaas Forlig, foreligger der fyldestgorende 

Bestemmelser for de paagældende Forhold, 

og Kommunalbestyrelsens yderligere Medvirken 

i Sagen er derefter ufornøden. I modsat Fald optages 

Sagen til Kendelse af Kommunalbestyrelsen. 

Efter § 3 i Loven af 1865 paahviler det Klageren 

at drage Omsorg for Forkyndelsen af den Kendelse, 

Kommunalbestyrelsen afsiger til Afgørelse af Sagen. 

Af praktiske Grunde har man foreslaaet, at Kommunalbestyrelsen 

skal sende alle i Sagen interesserede en 

Udskrift af den paagældende Kendelse med Oplysning 

om, til hvem Sagen kan appelleres. 

Reglerne om de Tilfælde, i hvilke en Kommunalbestyrelse 

eller dens Medlemmer er udelukket fra at 

deltage i en Sags Behandling og Paakendelse, er ændret 

noget i Forhold til de i § 3 i Loven af 1865 og Tillægget 

til denne Lov af 30. November 1876 indeholdte 

Regler. Naar Flertallet af Medlemmerne af et Sogneraad 

eller Byraad, til hvis Afgørelse en Sag om en 

privat Fællesvej er henvist, paa Grund af deres Interesse 

i Sagen er udelukket fra at deltage i dens Behandling 

og Paakendelse, skal ifølge Loven af 1876 den 

paagældende Kommunalbestyrelse give Indberetning 

til Amtmanden, der da skal drage Omsorg for, at Sagen 

afgives til Behandling henholdsvis af Sogneraadet 

for en af de tilstødende Sognekommuner i Amtsraadskredsen 

eller af Byraadet i en af Amtets andre Købstæder. 

Disse Regler skonner man er noget kunstige, og 

man föreslåar derfor, at Sagen i Tilfælde af, at den 

inhabile Kommunalbestyrelse er et Sogneraad, afgøres 

af Amtsraadet, og at Sagen i Tilfælde af, at den inhabile 

Kommunalbestyrelse er et Byraad, afgøres af 

Amtmanden. 

Til § 46. 

Er den private Fællesvej eller Fællesgade beliggende 

i to eller flere Kommuner, vil det være mest 

hensigtsmæssigt, at Sagen afgøres under ét af et Fæl-

lesudvalg for hele Vejens eller Gadens Vedkommende. 

Reglerne herom er i Overensstemmelse med § 4 i 

Loven af 1865, idet dog Valget af Opmanden i Tilfælde 

af Stemmelighed er henlagt til vedkommende 

Amtmand. 

Til § 47. 

I denne Paragraf angives under Pkt. 1—6 de Forhold, 

hvorom der skal træffes Bestemmelse i det Forlig, 

som eventuelt afsluttes mellem de færdselsberettigede 

Grundejere, eller i den Kendelse, Kommunalbestyrelsen 

maatte afsige i Sagen. Som det fremgaar 

af § 43, maa Forliget eller Kendelsen imidlertid respektere 

allerede foreliggende gyldige Bestemmelser 

og Overenskomster om et eller flere af de deri omhandlede 

Forhold, medmindre samtlige vedkommende 

er enige i at forandre dem. Enighed herom mellem 

samtlige Grundejere vil dog kun være tilstrækkelig, 

saafremt de maatte være berettigede til at fravige disse 

Bestemmelser og Overenskomster. Kendelsens eller 

Forligets Indhold vil saaledes være bestemt af Forholdene 

i hvert enkelt Tilfælde, der kommer til Behandling. 

Pkt. 1—6 er i øvrigt i det væsentlige i Overensstemmelse 

med de tilsvarende Punkter i §5 i Loven af 

14. April 1865. Disse Lovregler er i Praksis gjort anvendelige 

i saadanne Tilfælde, hvor der har været 

Spørgsmaal om, hvorledes der skal forholdes med Hensyn 

til Snekastning paa private Fællesveje, men da 

man maa finde det hensigtsmæssigt, at det nu i Loven 

udtrykkeligt udtales, at der af Kommunalbestyrelsen 

kan træffes de i saa Hensende fornødne Bestemmelser, 

har man udformet Reglerne denne Paragraf overensstemmende 

hermed. 

Til de enkelte Punkter skal yderligere bemærkes 

følgende: 

Pkt. 2 og 3. Da der har hersket nogen Tvivl 

om, hvorvidt en Kommunalbestyrelse kan fastsætte 

Vejens Bredde og Længde og saaledes f. Eks. træffe 

Bestemmelse om en Udvidelse af Vejen i hele dens Udstrækning 

eller for en Del af denne, har man overensstemmende 

med gældende Ret affattet Pkt. 2 saaledes, 

at det deraf tydeligt fremgaar, at en saadan Bestemmelsesret 

tilkommer Kommunalbestyrelsen. I denne 

Forbindelse maa dog bemærkes, at Kommunalbestyrelsen 

ikke kan træffe en endelig Afgørelse af de i 

§ 50 omhandlede Retsspørgsmaal, for saa vidt vedkommende 

Grundejer fremsætter Indsigelse derimod, men 

herom skal i øvrigt henvises til Bemærkningerne til 

denne Paragraf. 

Overensstemmende med gældende Ret kan det 

efter Pkt. 3 i Kendelsen bestemmes, at Arbejderne 

paa Vejen eller Gaden kan udføres enten af de enkelte 

Grundejere for hver sin Del af Vejens eller Gadens 

Vedkommende, hvilken Fremgangsmaade er den 

hyppigst forekommende, eller f. Eks. af Sogneraadet, 

hvilket navnlig vil være praktisk, naar det drejer sig 

om Arbejder, som af tekniske Grunde ikke kan udføres 

af de enkelte Grundejere selv. 

Pkt. 4. Man har fundet det rigtigst udtrykkeligt 

at fastslaa, at de Arbejder, om hvis Iværksættelse der 

træffes Bestemmelse, ikke skal kunne paabegyndes i 

det Tidsrum, i hvilket Kommunalbestyrelsens Kendelse 

kan paaankes til en højere Myndighed, eller saa 

længe Apellen ikke har fundet sin endelige Afgørelse. 

Pkt. 6. Da der ved den her omhandlede Fordeling 

i første Række skal tages Hensyn til den Nytte 

og Brug, de enkelte Grundejere har af Vejen eller Ga- 

den, vil det ikke være berettiget at lade en eller flere 

Grundejere, hvis Benyttelse af Vejen eller Gaden er 

af ringere Omfang end de andres, bære en forholdsvis 

større Del af Udgifterne, alene fordi vedkommendes 

økonomiske Evne er større. Den gældende Lovbestemmelse 

om Fordelingen af den Udgift, der medgaar til 

Udredelsen af en »Erstatning for Jords Afgivelse til 

en nødvendig befunden Udvidelse af Vejens Bredde«, 

har givet Anledning til den urigtige Forstaaelse, at 

der efter Loven af 1865 kan finde tvungen Afstaaelse 

af Arealet Sted, og man har derfor ændret Affattelsen 

af den paagældende Bestemmelse i den Hensigt at 

forebygge fremtidige Misforstaaelser paa dette Punkt 

Til § 48. 

Denne Paragrafs Indhold svarer i det væsentlige 

til § 7 i Loven af 1865, dog er der foreslaaet de 

Ændringer, at Appelfristen er nedsat fra 4 til 3 Uger, 

og at Ministeriet for offentlige Arbejder er Appelinstans 

i det i § 45, Stk. 3, nævnte Tilfælde, hvor en 

Kommunalbestyrelse er inhabil, og hvor Sagen derfor 

afgøres i første Instans af henholdsvis Amtsraadet og 

Amtmanden. Af de i øvrigt foreslaaede Ændringer 

kan nævnes Bestemmelsen om, at det paahviler den, 

der appellerer Sogneraadets eller Byraadets Kendelse, 

ved anbefalet Brev at give Sogneraadet eller Byraadet 

samt de paagældende færdselsberettigede Underretning 

om den skete Appel. Formaalet hermed er at sikre, at 

de i den appellerede Kendelse omhandlede Arbejder 

ikke bringes til Udførelse, forinden en endelig Afgørelse 

foreligger. Endvidere kan nævnes, at der er 

fastsat en Tidsfrist for Aastedsforretningens Afholdelse. 

Til § 49. 

Den i Stk. 1, 1. Punktum, givne Regel svarer til 

§ 6 i Loven af 1865 og gaar ud paa at sikre Gennemførelsen 

af de i det indgaaede Forlig eller i den afsagte 

Kendelse indeholdte Bestemmelser. Kommunalbestyrelsen 

er, naar nogen af de færdselsberettigede 

klager over, at Forliget eller Kendelsen ikke efterkommes, 

i Medfør af denne Paragraf berettiget til at foranledige 

det forsømte Arbejde udført. De Beslutninger, 

som en Kommunalbestyrelse i denne Anledning 

træffer, er ikke Kendelser og kan derfor ikke appelleres. 

I 2. Punktum har man optaget en Bestemmelse 

om, at Klagen skal rettes til henholdsvis Amtsraadet 

og Amtmanden, naar det i Kendelsen eller Forliget er 

fastsat, at Arbejderne skal udføres af vedkommende 

Sogneraad eller Byraad, samt om, at den paagældende 

Myndighed, hvis Klagen findes begrundet, skal paalægge 

de vedkommende Kommunalbestyrelser at bringe 

Arbejderne til Udførelse inden nærmere fastsat 

Frist. 

I Stk. 2 er optaget en Bestemmelse, svarende til den 

i Loven af 30 November 1876 indeholdte Regel om, 

at det tilkommer den Sognekommune eller Købstadkommune, 

i hvilken Vejen er beifügende, paa vedkommendes 

Begæring at træffe de i Stk. 1 omhandlede 

Beslutninger, uanset om Sagen i sin Tid i Medfør 

af § 45, Stk. 3, har været behandlet af henholdsvis 

Amtsraadet og Amtmanden. 

Til § 50. 

Medens Vejmyndighederne i de Sager, der forelægges 

dem til Behandling, i Medfør af Reglerne i § 47 kan 

137

træffe Bestemmelse om en Række Forhold vedrørende 

private Fællesveje og Fællesgader, følger det dog, 

ligesom efter gældende Ret, af Reglerne i nærværende 

Paragraf, at disse Myndigheder med Hensyn til de i 

denne Paragraf omhandlede Paastande og Indsigelser 

af retlig Art ikke kan træffe en Afgørelse, der udelukker, 

at disse Spørgsmaal senere kan indbringes for 

Domstolene. 

Opstaar der ved Behandlingen af Sagen Uenighed 

om et af de i nærværende Paragraf nævnte Retsspørgmaal, 

udsættes Vejsagen, indtil det fremkomne Tvivlsspørgsmaal 

har fundet sin Afgørelse ved Domstolene, 

hvorefter der afsiges Kendelse i Vejsagen. Denne Kendelse 

maa lægge Domstolenes Afgørelse til Grund. 

Undlader den, der har rejst Indsigelsen m. v. 

imidlertid i rette Tid at foranledige Domstolenes Afgørelse 

af det omtvistede Forhold, og dette saaledes 

stadig henstaar uløst, fremmes Vejsagen, for at der 

kan tilvejebringes en Ordning med Hensyn til de paaklagede 

Forhold, og vedkommende Grundejer er derefter 

pligtig at respektere den Kendelse, der afsiges; 

Grundejeren er dog ikke derved afskaaret fra at bringe 

sin Sag for Domstolene. Saafremt han senere ved Dom 

maatte faa Medhold i sin Paastand, og Dommen ikke 

medfører Vejens Undtagelse fra Reglerne i Kapitel III, 

kan han som hidtil forlange Vejsagen paa ny taget 

under Behandling paa Grundlag af det saaledes foreliggende 

mod til Gengæld at afholde de med Sagens 

Genoptagelse forbundne Omkostninger. 

Den Grundejer, der efter lovlig Indvarsling har 

undladt at give Møde under Sagens Behandling, maa 

ligeledes være berettiget til senere at indbringe de i 

§ 50 omhandlede Retsspørgsmaal for Domstolene, 

idet Bestemmelserne i § 44 in fine og § 48, Stk. 2, 

om, at Vejsagen afgøres uden Hensyn til de Indsigelser, 

som den udeblivende maatte have kunnet fremføre, 

kun kan være bindende for den udeblevne i det 

Omfang, den endelige Afgørelse af de paagældende 

Forhold er henlagt under Vejmyndighederne. Som 

Følge heraf har man i Stk. 2 optaget fornøden Bestemmelse 

herom samt om, at Grundejeren i det omtalte 

Tilfælde er berettiget til at faa Vejsagen genoptaget 

paa sin Bekostning. 

En tilsvarende Bestemmelse som i nærværende 

Paragraf omhandlet om, at de retlige Spørgsmaal altid 

behandles af Domstolene, findes i øvrigt i § 5, Stk. 2, 

i Vandløbsloven af 28. Maj 1880. 

Til § 51. 

Denne Paragraf er ligelydende med § 9 i Loven 

af 1865. 

Til § 52. 

Bestemmelsen svarer til § 10 i Loven af 1865, 

idet man dog har foreslaaet Betalingen for Udskrifter 

af vedkommende Forhandlingsprotokoller ændret, da 

man har fundet det rettest, at denne fremtidig fastsættes 

som for Udskrifter af Retsbøger, jfr. Lov Nr. 

322 om Retsafgifter af 19- December 1932 § 22. 

Til § 53. 

I Lighed med den ved Lov af 1. April 1909 stedfundne 

Ændring af § 11 i Loven af 1865 bestemmes 

det i nærværende Paragraf, at samtlige Udgifter, der 

opstaar ved Anvendelsen af Reglerne i Kapitel III, 

hvilke Udgifter, som det vil fremgaa af det tidligere 

anførte, skal udredes af Grundejerne paa nærmere fastsat 

Maade, kan inddrives ved Udpantning med samme 

138 

Fortrinsret, som tilkommer de paa faste Ejendomme 

hvilende kommunale Skatter. 

Til § 54. 

Om denne Paragraf skal henvises til Bemærkningerne 

til §§ 21, 22, 24, 27, 30, 37 og 42. 

I Stk. 2 er der optaget en Bestemmelse om, at 

Bygningsreglementer og Bygningsvedtægter forinden 

disses Godkendelse skal tilstilles Ministeriet for offentlige 

Arbejder til Udtalelse i det Omfang, der i disse 

Reglementer og Vedtægter findes Bestemmelser angaaende 

Veje og Gader. Eksempelvis skal anføres, at 

Indenrigsministeren efter § 75 i Byggeloven for København 

af 29. Marts 1939 har Bemyndigelse til efter 

Indstilling af vedkommende Kommunalbestyrelse at 

stadfæste kommunale Vedtægter, hvorefter Bestemmelserne 

i Byggeloven, helt eller delvis, og med de Forandringer, 

som det paagældende Steds særegne kommunale 

og stedlige Forhold gør tilraadelige, gøres anvendelige 

i de paagældende Kommuner. Da adskillige 

af Byggelovens Bestemmelser i høj Grad kan gribe 

ind i de samme Forhold som de i § 19 nævnte Gadeog 

Vejvedtægter, jfr. navnlig Byggelovens Kap. 5 §§ 

15—30, der handler om Gadeanlæg som Betingelse 

for Bebyggelse, Gadefortegnelse, Anlæg af nye Gader, 

der skal udføres i Overensstemmelse med en af Magistraten 

godkendt Retningsplan, nye private Gaders 

Anlæg, Udvidelse af bestaaende Gader, Hjørneafskæringer, 

Anvisning af Gadelinier, Terrænhøjde og 

Overkørsler, Gaders Nedlæggelse o.s.v., og da Byggelovens 

Bestemmelser som nævnt kan udvides til andre 

Kommuner, maa det anses for naturligt, at Ministeriet 

for offentlige Arbejder faar Lejlighed til en Forhandling, 

forinden der godkendes Bygningsreglementer 

eller kommunale Vedtægter, indeholdende Regler i 

Lighed med Bestemmelserne i Byggeloven for København. 

Til § 55. 

De om Vejforhold gældende Lovregler, som nu 

foreslaas afløst af de i Forslagets Kapitel I—III optagne 

Bestemmelser, er spredt i en Række Love, Forordninger 

m. v., der nu foreslaas ophævet. 

Vejloven af 21. Juni 1867 forslaas helt ophævet. 

De i Kapitel V om Vejpolitiet i Forordningen 

af 13. December 1793 indeholdte Bestemmelser, som 

ikke er ophævet ved tidligere Love, eller som ikke er 

optaget i nærværende Lov, samt Plakat af 24. Marts 

1847 angaaende Licitations- og Taksationsforretninger 

med Hensyn til Vejarbejder paa Landeveje foreslaas 

ophævet som utidssvarende. 

§§ 3 og 4 i Lov af 6. April 1850 om Afgang af 

Hartkorn for Grundstykker, som indtages til Landeveje, 

vil efter Forslaget bortfalde, da de indeholder 

Regler om Erstatningsfastsættelse og Afholdelse af 

Taksationsforretninger ved Jords Afgivelse til Landeveje, 

medens Lovens øvrige Bestemmelser efter Landbrugsministeriets 

Ønske skulde forblive i Kraft. 

Med Hensyn til Ophævelsen af Lov Nr. 28 af 1. 

Februar 1930 om Sikring af Færdslen ved Vejkrydsninger 

m. v. samt af § 4, Stk. 1 og 4, og § 33 i Færdselsloven 

af 14. April 1932 henvises til det tidligere 

anførte. 

Som en Konsekvens af nærværende Lovs § 19 

om Ministeriet for offentlige Arbejders Beføjelse til at 

udfærdige Gade- og Vej vedtægter for Købstæderne, 


har man foreslaaet Lov Nr. 90 af 23. Marts

1932 om Anlæg, Overtagelse og Vedligeholdelse af 

Gader og Veje i Landkommuner med bymæssig Bebyggelse 

og § 23, Stk. 1 og 3, i Købstadkommunalloven 

ophævet. Derimod har man ikke foreslaaet sidstnævnte 

Paragrafs Stk. 2 ophævet, saaledes at der 

stadig i den kommunale Vedtægt kan optages Bestemmelse 

om de i Lov af 30. November 1857 om 

Afstaaelse af Grunde til københavnske Vandaflednings- 

og Kloakanlæg og Loven af 14. December 1857 

omhandlede Forhold, for saa vidt angaar Vandløb. 

Købstadkommunallovens § 23, Stk. 4, der heller ikke 

omhandler Forhold, som vedrører Ministeriet for offentlige 

Arbejders naturlige Ressort, har man som 

Følge heraf ikke foreslaaet ophævet. 

Endvidere har man som en naturlig Konsekvens 

af nærværende Lovforslag foreslaaet ophævet Lov 

Nr. 165 af 31. Marts 1941 om Anlæg af Cykelstier 

og Gangstier. 

Da Begrebet Landeveje nu tænkes afløst af Hovedlandeveje 

og Landeveje, har man endvidere foreslaaet, 

at de i Lovgivningen i øvrigt opretholdte Regler 

om Landeveje fremtidig bliver at anvende med Hensyn 

til disse to Kategorier af Veje. 

Til § 56. 

Man har fundet det rigtigst at indføre en Overgangsbestemmelse 

om, at de hidtidige Fortegnelser 

over Landeveje og Landevejsgader samt Fortegnelserne 

over Biveje i Sognekommunerne og Regulativerne over 

offentlige Gangstier i disse Kommuner forbliver i 

Kraft, indtil den i § 6 omhandlede Meddelelse har 

fundet Sted, dog saaledes, at de i nærværende Lov 

indeholdte Bestemmelser finder Anvendelse paa de i 

de paagældende Fortegnelser og Regulativer omhandlede 

Landeveje, sogekommunale Biveje og Gangstier i 

Sognekommunerne, Købstadkommunerne og Frederiksberg 

Kommune. I Konsekvens heraf har man endvidere 

foreslaaet, at de hidtidige Landevej sgader i Købstæderne, 

der administreres af Amtsraadene, følger 

samme Regler som Landevejene, dog saaledes, at man 

bibeholder de nugældende Regler om Fordeling mellem 

Amts- og Købstadkommunerne af Udgifterne til 

Landevejsgadernes Vedligeholdelse m. v. 

Da de om Biveje i Købstæderne hidtil gældende 

Lovregler ophæves, idet disse Veje forudsættes at blive 

Bygader, og da de i Lovens § 14 nævnte Fortegnelser 

over Bygader først kan forventes optaget i Vej registret 

nogen Tid efter Lovens Ikrafttræden, har man fundet 

det rigtigst at indføre en Overgangsbestemmelse om, 

at de for de købstadkommunale Veje og Gader gældende 

Regler finder Anvendelse ogsaa paa disse Biveje, 

indtil Meddelelse om Vejregistrets Udfærdigelse 

har fundet Sted. 

Til § 57. 

Om denne Paragraf skal henvises til Bemærkningerne 

til § 19. 

139

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?