betænkning
betænkning
betænkning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tægt har bestemmelser om erstatningsfastsættelse<br />
ved arealafståelser til anlæg af offentlige<br />
biveje, kan kommunalbestyrelsen dog for sin<br />
funktionstid bestemme, at erstatningsfastsættelsen<br />
skal ske efter reglerne i reglementet eller<br />
vedtægten, for så vidt angår offentlige biveje.<br />
Ved ekspropriationer, der foretages efter reglerne<br />
i forordningen af 5. marts 1845, søger<br />
den af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte<br />
besigtigelses- og ekspropriationskommission,<br />
der består af kommissarius ved anlæg af<br />
jernbaner m. v. som formand, 2 af ministeriet<br />
udnævnte medlemmer samt 2 af vedkommende<br />
amtsråd valgte medlemmer, at opnå forlig<br />
med lodsejerne om erstatningens størrelse. Såfremt<br />
forlig ikke opnås, fastsættes erstatningen<br />
endeligt af en taksationskommission, bestående<br />
af 2 af ministeriet for offentlige arbejder udnævnte<br />
medlemmer og 2 af vedkommende amtsråd,<br />
henholdsvis vedkommende byråd, valgte<br />
medlemmer. Taksationsforretningerne ledes af<br />
den af ministeriet for offentlige arbejder beskikkede<br />
landinspektør, der dog ikke har stemmeret.<br />
I tilfælde af stemmelighed i taksationskommissionen<br />
tiltrædes denne af en af ministeriet<br />
for offentlige arbejder udnævnt opmand,<br />
hvis stemme da gør udslaget. Der er ikke herudover<br />
adgang til overtaksation.<br />
3. Kriterier for erstatningsfastsættelsen<br />
Med hensyn til de kriterier, hvorefter erstatningen<br />
skal beregnes, gør der sig en forskel<br />
gældende mellem den ældre og den nyere lovgivning<br />
inden for området, idet de ældste love<br />
i særlig grad betoner, at der skal ydes ejerne<br />
fuld erstatning, ikke alene for jordafståelsen,<br />
men også for samtlige ulemper, idet man dog<br />
her i første række har haft opmærksomheden<br />
henvendt på dem, der rammer landbrugsejendomme,<br />
medens de nyere love ved siden heraf<br />
opstiller en række kriterier, der kan medføre,<br />
at erstatningen kan nedsættes eller eventuelt<br />
bortfalde.<br />
Vejforordningen af 13- december 1793, hvortil<br />
loven om jords afståelse til biveje af 20.<br />
august 1853 på dette punkt henholder sig, bestemmer,<br />
at der skal ydes billig godtgørelse<br />
ikke alene for det tab, som grundejeren lider<br />
ved jordens afsavn, men også, når markerne<br />
overskæres i ufordelagtige figurer, for den<br />
skade, som derved forvoldes. Vej forordningen<br />
opstiller kun to begrænsninger i vejbestyrelsens<br />
pligt til at yde erstatning. Godtgørelse skal<br />
nemlig ikke ydes, hvis »det kunde bevises, at<br />
det afgiven de Jordstykke tilforn har været frataget<br />
den gamle Vejs Bredde, og ikke med<br />
Rette tilhører Besidderen«. Det bestemmes endvidere,<br />
at ved »Taksationen bliver. . . den<br />
gamle Landevej, som forlades, taget i Betragtning,<br />
til Afdrag i Taksationssummen«.<br />
Forordningen af 5. marts 1845 indeholder<br />
i § 12 forskellige retningslinier for erstatningsfastsættelsen.<br />
Det angives således, at der foruden<br />
selve arealerstatningen skal tages hensyn<br />
til, om beliggenheden af de indtagne grundstykker<br />
har været sådan, at derved en forandret<br />
inddeling af de tilbageblevne jorder eller hvilken<br />
som helst anden for disses drift besværlig<br />
foranstaltning bliver nødvendig, om ejendommens<br />
jorder overskæres på en uheldig og en<br />
for dens fremtidige dyrkning besværlig måde,<br />
om den afgivne jord er af en sådan betydning,<br />
at den i forhold til den samlede ejendoms størrelse<br />
kan medføre en skadelig indflydelse på<br />
dennes drift i det hele, om det i tilfælde af<br />
bygningernes borttagelse måtte vise sig, at disses<br />
opførelse på et andet sted ville medføre en<br />
sådan ulempe, at ejendommen derved forringes,<br />
om benyttelsen af tilstedeværende vandbeholdninger<br />
hindres, om der på arealerne findes afgrøder,<br />
ligesom der skal tages hensyn til ulemper<br />
ved hegnsændringer.<br />
Købstadsbygningsloven bestemmer blot, at<br />
der skal ydes erstatning efter uvildige mænds<br />
skøn, men giver ingen retningslinier for erstatningsfastsættelsen,<br />
og Frederiksbergs byggelov<br />
indskrænker sig i § 14 til en bestemmelse om,<br />
at der skal ydes erstatning efter de hidtil gælgende<br />
regler.<br />
Derimod giver allerede § 10 i den københavnske<br />
gadelov (og dermed vejvedtægterne)<br />
en tydelig anvisning til vurderingsmyndighederne<br />
om, at der ved erstatningsfastsættelsen<br />
ikke alene må ses på de ulemper, som anlægget<br />
medfører for ejeren, men også på de hensyn,<br />
som kan begrunde en nedsættelse af erstatningen<br />
i det enkelte tilfælde. Efter den pågældende<br />
bestemmelse skal taksationskommissionen<br />
vurdere de afståede arealer m. v. til sand<br />
værdi i handel og vandel, men ved erstatningens<br />
fastsættelse bliver heri at afkorte den forøgelse<br />
i værdi, som den tilbageblivende ejendom<br />
skønnes at opnå. Som følge heraf kan erstatningen<br />
endog ganske bortfalde.<br />
På tilsvarende måde bestemmes det i byggelinielovens<br />
§ 2, stk. 2, og i byplanlovens § 17,<br />
at der ved fastsættelsen af en erstatning heri<br />
bliver at afkorte den forøgelse i værdi, som<br />
H
Change language