betænkning
betænkning
betænkning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
er udgået, jfr. herom bemærkningerne til §§<br />
1 og 3.<br />
Bestemmelsen må på samme måde som bestemmelsen<br />
i § 8 i givet fald omredigeres for<br />
at opnå overensstemmelse med § 15 i det af<br />
motorafgiftskommissionen udarbejdede forslag<br />
til lov om motorafgifternes anvendelse.<br />
Til § 10.<br />
Bestemmelsen er i det væsentlige enslydende<br />
med bestemmelsen i § 9 i vejlovsforslaget af<br />
1942, dog er »kommunalbestyrelser« ændret: til<br />
»vejbestyrelser«, jfr. bemærkningerne til § 5.<br />
Til § 11.<br />
Bestemmelsen, der svarer § 10 i vejlovsforslaget<br />
af 1942, er uændret i forhold til dette,<br />
bortset fra, at kategorierne »hovedlandevejsgader«<br />
og »landevejsgader« er udgået ai: forslaget,<br />
jfr. bemærkningerne til §§ 1 og 3.<br />
Efter den hidtidige retstilstand har det kunnet<br />
omtvistes, hvorledes der skulle forholdes<br />
med arealerne i nedlagte landeveje. Hyppigst<br />
har man i første omgang ladet sådanne aflagte<br />
landevejsstrækninger overgå til biveje, hvorefter<br />
man senere har nedlagt disse overensstemmende<br />
med reglerne i § 6 i vejbestyrelsesloven<br />
af 21. juni 1867. Ved § 20 foreslås<br />
spørgsmålet imidlertid løst derhen, at en optagelse<br />
på bivejsfortegnelsen af en tidligere hovedlandevej<br />
eller landevej ikke er nødvendig<br />
for en aflæggelse af denne.<br />
Såfremt en nedlagt hovedlandevej eller landevej<br />
ikke opretholdes som bivej efter reglerne<br />
i § 14, må vejbestyrelsen overensstemmende<br />
med reglerne i § 20 drage omsorg for, at det<br />
fastslås, om vejarealet skal bevares som privat<br />
vej eller skal bortsælges.<br />
Til § 12.<br />
Som nærmere omtalt i <strong>betænkning</strong>en (pag.<br />
8) er det efter den nugældende retstilstand et<br />
noget tvivlsomt spørgsmål, hvorvidt og i bekræftende<br />
fald, i hvilket omfang der kan vindes<br />
hævd mod offentlige veje. En ret for de<br />
tilstødende lodsejere til ved hævdserhvervelse<br />
at inddrage de offentlige vejes arealer under<br />
deres ejendomme ville imidlertid være i modstrid<br />
med samfundets interesser, og den ville<br />
medføre, at vejbestyrelserne årligt måtte afholde<br />
betydelige udgifter til konstatering af.,<br />
om lodsejerne bemægtigede sig dele af vejarealerne.<br />
Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt<br />
angives i loven, at der ikke kan vindes<br />
hævd over de i vej registret optagne vejes arealer.<br />
Den foreslåede bestemmelse gør det imidlertid<br />
i særlig grad påkrævet, at der skabes klarhed<br />
over, hvor grænserne mellem de offentlige<br />
vejes arealer og de tilstødende grunde er beliggende.<br />
Allerede i tidligere tid har man forsøgt<br />
at bringe orden i matriklen med hensyn<br />
til vejene. Det blev således ved matrikelinstruktionen<br />
af 14. juni 1806 fastsat, at alle<br />
veje til offentligt og almindeligt brug eller<br />
til brug for flere end den, i hvis jordlod de lå,<br />
skulle undtages fra skyldsætning, men angives<br />
på kortene og deres arealindhold specificeres<br />
i slutningen af beregningen over lodden. Det<br />
var oprindelig hensigten at opføre vejene med<br />
deres virkelige bredde, for så vidt denne dog<br />
ikke var mindre end den bredde, der for den<br />
pågældende vej var fastsat i henhold til § 8 i<br />
forordningen af 13. december 1793. Da gennemførelsen<br />
af denne bestemmelse i realiteten<br />
var ensbetydende med en fuldstændig opmåling<br />
af alle veje, og man hurtigt veg tilbage for et<br />
så stort og krævende opmålingsarbejde, blev<br />
det ved en tillægsinstruktion af 31. marts 1807<br />
bestemt, at vejene skulle opføres med de bredder,<br />
de efter klassificeringen i vej forordningen<br />
af 1793 skulle have, og ikke med deres<br />
faktiske bredde. Tillægsinstruktionen af 1807<br />
har i praksis bevirket, at der i matriklen hersker<br />
en betydelig usikkerhed med hensyn til offentlige<br />
vejarealer, der meget ofte uden særlig<br />
angivelse er indeholdt i matriklens areal for en<br />
ejendom. På denne usikkerhed, der selvsagt er<br />
til lige store gener for såvel vejbestyrelserne<br />
som grundejerne, realkreditinstitutionerne og<br />
ligningsmyndighederne, har man med mere eller<br />
mindre held søgt at råde bod i de senere år.<br />
For landevejenes vedkommende har der efter<br />
byggelinielovens ikrafttræden fundet en opmåling<br />
sted i forbindelse med byggeliniepålæg,<br />
og landevejene er i dag næsten alle udskilt i<br />
matriklen. Derimod har der kun i ringe grad<br />
fundet opmåling sted af bivejene.<br />
I indenrigsministeriets cirkulære nr. 315 af<br />
16. december 1933 blev det fremhævet, at det<br />
måtte anses for hensigtsmæssigt, at der lejlighedsvis<br />
blev foretaget en udskillelse af de offentlige<br />
veje fra de tilstødende ejendomme.<br />
Endvidere blev det tilrådet at lade vejgrænserne<br />
fastslå og vejarealet udskille i de tilfælde,<br />
hvor en privat vej overtages som offentlig, samt<br />
at fraskille vejarealerne, når offentlige veje ikke<br />
i marken ligger på det sted, hvor de i sin tid<br />
73