01.09.2013 Views

betænkning

betænkning

betænkning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

er udgået, jfr. herom bemærkningerne til §§<br />

1 og 3.<br />

Bestemmelsen må på samme måde som bestemmelsen<br />

i § 8 i givet fald omredigeres for<br />

at opnå overensstemmelse med § 15 i det af<br />

motorafgiftskommissionen udarbejdede forslag<br />

til lov om motorafgifternes anvendelse.<br />

Til § 10.<br />

Bestemmelsen er i det væsentlige enslydende<br />

med bestemmelsen i § 9 i vejlovsforslaget af<br />

1942, dog er »kommunalbestyrelser« ændret: til<br />

»vejbestyrelser«, jfr. bemærkningerne til § 5.<br />

Til § 11.<br />

Bestemmelsen, der svarer § 10 i vejlovsforslaget<br />

af 1942, er uændret i forhold til dette,<br />

bortset fra, at kategorierne »hovedlandevejsgader«<br />

og »landevejsgader« er udgået ai: forslaget,<br />

jfr. bemærkningerne til §§ 1 og 3.<br />

Efter den hidtidige retstilstand har det kunnet<br />

omtvistes, hvorledes der skulle forholdes<br />

med arealerne i nedlagte landeveje. Hyppigst<br />

har man i første omgang ladet sådanne aflagte<br />

landevejsstrækninger overgå til biveje, hvorefter<br />

man senere har nedlagt disse overensstemmende<br />

med reglerne i § 6 i vejbestyrelsesloven<br />

af 21. juni 1867. Ved § 20 foreslås<br />

spørgsmålet imidlertid løst derhen, at en optagelse<br />

på bivejsfortegnelsen af en tidligere hovedlandevej<br />

eller landevej ikke er nødvendig<br />

for en aflæggelse af denne.<br />

Såfremt en nedlagt hovedlandevej eller landevej<br />

ikke opretholdes som bivej efter reglerne<br />

i § 14, må vejbestyrelsen overensstemmende<br />

med reglerne i § 20 drage omsorg for, at det<br />

fastslås, om vejarealet skal bevares som privat<br />

vej eller skal bortsælges.<br />

Til § 12.<br />

Som nærmere omtalt i <strong>betænkning</strong>en (pag.<br />

8) er det efter den nugældende retstilstand et<br />

noget tvivlsomt spørgsmål, hvorvidt og i bekræftende<br />

fald, i hvilket omfang der kan vindes<br />

hævd mod offentlige veje. En ret for de<br />

tilstødende lodsejere til ved hævdserhvervelse<br />

at inddrage de offentlige vejes arealer under<br />

deres ejendomme ville imidlertid være i modstrid<br />

med samfundets interesser, og den ville<br />

medføre, at vejbestyrelserne årligt måtte afholde<br />

betydelige udgifter til konstatering af.,<br />

om lodsejerne bemægtigede sig dele af vejarealerne.<br />

Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt<br />

angives i loven, at der ikke kan vindes<br />

hævd over de i vej registret optagne vejes arealer.<br />

Den foreslåede bestemmelse gør det imidlertid<br />

i særlig grad påkrævet, at der skabes klarhed<br />

over, hvor grænserne mellem de offentlige<br />

vejes arealer og de tilstødende grunde er beliggende.<br />

Allerede i tidligere tid har man forsøgt<br />

at bringe orden i matriklen med hensyn<br />

til vejene. Det blev således ved matrikelinstruktionen<br />

af 14. juni 1806 fastsat, at alle<br />

veje til offentligt og almindeligt brug eller<br />

til brug for flere end den, i hvis jordlod de lå,<br />

skulle undtages fra skyldsætning, men angives<br />

på kortene og deres arealindhold specificeres<br />

i slutningen af beregningen over lodden. Det<br />

var oprindelig hensigten at opføre vejene med<br />

deres virkelige bredde, for så vidt denne dog<br />

ikke var mindre end den bredde, der for den<br />

pågældende vej var fastsat i henhold til § 8 i<br />

forordningen af 13. december 1793. Da gennemførelsen<br />

af denne bestemmelse i realiteten<br />

var ensbetydende med en fuldstændig opmåling<br />

af alle veje, og man hurtigt veg tilbage for et<br />

så stort og krævende opmålingsarbejde, blev<br />

det ved en tillægsinstruktion af 31. marts 1807<br />

bestemt, at vejene skulle opføres med de bredder,<br />

de efter klassificeringen i vej forordningen<br />

af 1793 skulle have, og ikke med deres<br />

faktiske bredde. Tillægsinstruktionen af 1807<br />

har i praksis bevirket, at der i matriklen hersker<br />

en betydelig usikkerhed med hensyn til offentlige<br />

vejarealer, der meget ofte uden særlig<br />

angivelse er indeholdt i matriklens areal for en<br />

ejendom. På denne usikkerhed, der selvsagt er<br />

til lige store gener for såvel vejbestyrelserne<br />

som grundejerne, realkreditinstitutionerne og<br />

ligningsmyndighederne, har man med mere eller<br />

mindre held søgt at råde bod i de senere år.<br />

For landevejenes vedkommende har der efter<br />

byggelinielovens ikrafttræden fundet en opmåling<br />

sted i forbindelse med byggeliniepålæg,<br />

og landevejene er i dag næsten alle udskilt i<br />

matriklen. Derimod har der kun i ringe grad<br />

fundet opmåling sted af bivejene.<br />

I indenrigsministeriets cirkulære nr. 315 af<br />

16. december 1933 blev det fremhævet, at det<br />

måtte anses for hensigtsmæssigt, at der lejlighedsvis<br />

blev foretaget en udskillelse af de offentlige<br />

veje fra de tilstødende ejendomme.<br />

Endvidere blev det tilrådet at lade vejgrænserne<br />

fastslå og vejarealet udskille i de tilfælde,<br />

hvor en privat vej overtages som offentlig, samt<br />

at fraskille vejarealerne, når offentlige veje ikke<br />

i marken ligger på det sted, hvor de i sin tid<br />

73

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!