betænkning

More documents

Recommendations

Info

Endelig anvender det nu foreliggende forslag begrebet »biveje« som betegnelse for alle sådanne offentlige veje og gader i købstæderne, København og Frederiksberg, som ikke er henført til hovedlandevejenes og landevejenes klasse, 1942-forslagets »bygader«, medens ordet »biveje« efter den hidtil gældende lovgivning for købstædernes vedkommende kun anvendes for at betegne de veje og gader, der er beliggende på købstædernes markjorder og er optaget på bivejsfortegnelsen. Disse »tekniske« ændringer har kun været af formel karakter, men de har bevirket en lettelse og forenkling i vejlovens terminologiske system, idet de kategorier af veje, der findes i byerne og på landet, herefter bliver de samme. Flere paragraffer har derfor kunnet forkortes væsentligt eller endog sammenarbejdes. Samtidig har man overensstemmende med almindelig sprogbrug foreslået, at ordet »vejbestyrelse« anvendes som betegnelse for den kommunale myndighed, der forestår administrationen af en vej. Også denne ændring betyder en forenkling i forhold til det tidligere forslag, og den er egnet til at udelukke tvivl med hensyn til, om den kommunale myndighed, der i det enkelte tilfælde sigtes til, er amtsrådet, byrådet eller sognerådet. B. Hævd mod offentlige veje Spørgsmålet om, hvorvidt der kan vindes hævd mod de offentlige vejes arealer, har været meget omtvistet og har heller ikke fundet nogen afgørende løsning i retspraksis. Vinding Kruse udtaler i »Ejendomsretten«, at det næppe kan tilstedes, at en offentlig vej ved hævd inddrages under en ejendom til dyrkning eller lignende. Illum anser det i »Dansk Tingsret«, II, pag. 61 ff, ligeledes for tvivlsomt, om der kan vindes hævd mod offentlige veje. Da på den ene side vejenes opretholdelse har stor betydning, og der på den anden side kunne være grund til at fritage vejvæsenet for at påse, at angreb på vejens areal foretages af de tilstødende lodsejere, taler efter forfatterens opfattelse meget for at udelukke den på offentlig vej. Forfatteren mener dog, at vejenes adskillelse fra de omliggende arealer på landet ikke har været så klar, at man der kan udelukke hævd på vejarealer, og at det ville medføre et betydeligt indgreb i private retsforhold, dersom man på dette område ville nægte anerkendelse af hævd. 8 Anderledes stiller sagen sig i byerne, hvor vejforholdene er ordnet vedtægtsmæssigt. Her er vejene undergivet en nøjere regulering, og der er fastsat ufravigelige bestemmelser om deres bredde. Det må derfor efter forfatterens opfattelse være i god overensstemmelse med almindelige retsprincipper, at hævd ikke kan gribe ind i vejforholdene i byerne. Som også fremhævet af Illum taler stærke samfundsinteresser for at udelukke hævdserhvervelse mod de offentlige veje. Der kræves nemlig til stadighed en betydelig indsats af økonomisk og administrativ art for at opretholde de offentlige veje i deres nuværende omfang, og en adgang til at vinde hævd mod de offentlige veje kunne under visse forhold bringe dele af det sekundære vejnet i forfald. Det må derfor anses for påkrævet, at det udtrykkeligt fastslås i loven, at hævd over de i vej registret optagne vejes arealer ikke kan vindes. Samtidig bør der imidlertid træffes foranstaltninger til klaring af, hvor grænserne mellem den offentlige vej og de tilstødende arealer er beliggende, gennem vejenes udskillelse i matriklen. § 12 i forslaget er udformet i overensstemmelse hermed. C. Nedlæggelse af offentlige veje, der ikke er optaget på vejregistret. Ved almene veje forstås sådanne veje, hvortil almenheden har færdselsret. Hyppigst er disse veje tillige offentlige i vejlovgivningens forstand, idet de administreres af vejbestyrelserne. Der findes imidlertid et ikke helt ringe antal herreløse, almene veje, der ikke er overgået til offentlig bestyrelse, men som alligevel ikke kan anses for private, idet færdselsretten til dem ikke skyldes vedtægt eller deklaration. De pågældende veje optræder i praksis under flere forskellige navne, bl. a. grandeveje, mølleveje og byveje. I henhold til § 6 i vejbestyrelsesloven af 21. juni 1867 skulle sognerådene og byrådene (for markjordernes vedkommende) optage alle ikke private veje på bivejsfortegnelserne. Amtsrådet (for købstædernes vedkommende amtmanden) skulle herefter træffe bestemmelse om, hvilke veje der skulle bevares som biveje, medens de øvrige skulle nedlægges som offentlige (almene) veje overensstemmende med lovens regler, hvorved der samtidig blev taget stilling til, om vejen skulle være offentlig eller privat,
og i sidste fald, hvem der skulle have færdselsret til vejen. Såfremt bestemmelsen i vejbestyrelseslovens § 6 fuldt ud var blevet overholdt i praksis, ville der i dag ikke have bestået herreløse, almene veje. Vejbestyrelserne har imidlertid for ikke at pådrage kommunen vedligeholdelsespligt i større omfang end nødvendigt som regel kun optaget sådanne ikke private veje på bivej sf o rtegnelsen, som fremtidig ønskedes opretholdt som biveje. Resultatet af denne udvikling er blevet, at der endnu ikke er blevet gennemført den klare adskillelse mellem de private og de offentlige veje, som vejbestyrelsesloven af 1867 tilsigtede, idet de her omhandlede almene veje i visse henseender danner en mellemgruppe, hvad der har skabt uklare forhold. Almenhedens færdsehret til de pågældende veje er blevet opretholdt, uanset om der i virkeligheden er knyttet nogen færdselsmæssig interesse til dem, og de kan kun nedlægges efter en forudgående optagelse på bivej sfortegnelsen overensstemmende med reglerne i vejbestyrelseslovens § 6, hvad der betyder, at der vil hengå mellem 2 og 1 år (afhængigt af tidspunktet for revisionen af bivejsfortegnelsen), inden nedlæggelsen kan finde sted. For at nedlæggelsen skal kunne gennemføres, er det i øvrigt en betingelse, at vejen optages på bivej sfortegnelsen med nedlæggelse for øje, hvad vejbestyrelsen ikke altid er interesseret i. Ministeriet for offentlige arbejder har derimod udtalt, at vedligeholdelsen af de pågældende veje må ske efter analogien af loven af 14. april 1865 om vedligeholdelsen af private fællesveje. De herskende uklare forhold giver ikke sjældent anledning til retstrætte. Dette kan således ske, når en ny ejer påberåber sig retten til færdsel ad en gammel byvej, uanset at der ikke fra hans ejendom har været udøvet nogen færdsel ad denne i mange år. Strid kan også opstå, når en ny ejer af den ejendom, over hvilken den herreløse, almene vej fører, nægter ejendomsbesiddere, der har anvendt vejen i meget lang tid, at fortsætte brugen under henvisning til, at de ikke har nogen for deres ejendom særskilt ret til denne, eller at deres interesse i den ikke er så stor, at de kan kræve den beskyttet ved domstolene. Det har også i praksis givet anledning til retstvist, at nedlæggelsesproceduren kun er gennemført delvis, således at vejen er udgået af bivej sfortegnelsen, uden at der er truffet nogen beslutning om, hvad der herefter skulle ske med vejen. Der er derfor behov for en ændring af den nuværende uklare retstilstand på dette område. Et virksomt middel i så henseende vil det efter udvalgets opfattelse være, at der tillægges de personer, der har en direkte interesse i sagen, nemlig de pågældende lodsejere, beføjelse til at tage initiativ til nedlægning af veje af den omhandlede art. Det må endvidere anses for hensigtsmæssigt, at den procedure, der følges ved nedlæggelsen, bliver mere enkel end den nuværende, hvorefter vejen som nævnt først skal optages på bivej sfortegnelsen og derefter nedlægges som offentlig. Det må derimod stadig anses for nødvendigt at bevare en mod almenheden rettet procedure, da det i disse tilfælde ikke med sikkerhed kan siges, hvem der berøres af nedlæggelsen, og man derfor ikke kan lade almenhedens ret bortfalde uden at have givet alle, der har interesse i vejen, lejlighed til at gøre deres synspunkter gældende. Man har endvidere anset det for hensigtsmæssigt, at sognerådene (byrådene) stadig medvirker ved nedlægningen af vejen dels for at give rådet lejlighed til at tage stilling til, om det ønsker at overtage vejen som bivej, dels fordi rådet bedre end den private lodsejer er i stand til at varetage den fornævnte, mod almenheden rettede procedure. Det foreslås derfor i § 15, at sognerådet eller byrådet, når en lodsejer fremsætter begæring om nedlægning af en hidtil almen vej, der ikke er optaget på vej registret, med præklusivt varsel skal indkalde alle interesserede til en åstedsforretning, hvor der tages stilling til, om vejen kan nedlægges, eller om den skal opretholdes som privat, og i sidstnævnte fald, hvem der skal være færdselsberettiget. En tilsvarende fremgangsmåde er foreslået for de tilfælde, hvor en lodsejer ønsker en herreløs, almen vej omlagt. Det vil i øvrigt efter gennemførelsen af det foreliggende forslag være utvivlsomt, at der kan vindes hævd på arealer af herreløse almene veje, der ikke optages på vej registret. Dette vil nemlig modsætningsvis følge af bestemmelsen i forslagets § 12, stk. 1, hvorefter der ikke kan vindes hævd på vejarealer, der er optaget på vej registret. 9
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60:
anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62:
nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64:
fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66:
stier som offentlige samt at anlæg
Page 67:
1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71:
70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73:
paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75:
var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77:
gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79:
Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81:
priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83:
vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85:
lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87:
ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?