betænkning

More documents

Recommendations

Info

eller Bivej bortsælges, har man overensstemmende med den for Biveje efter Loven af 1867 gældende Ordning foreslaaet, at det til en saadan Vej hørende Jordareal skal tilbydes de tilgrænsende Lodsejere. De i denne Paragraf indeholdte Bestemmelser kommer ifølge § 54 kun til Anvendelse i Købstæder, Frederiksberg og Landkommuner med bymæssig Bebyggel i det Omfang, der ikke indeholdes Regler herom i Gade- og Vejvedtægterne eller i de i Henhold til § 75 i Byggeloven for København udfærdigede Vedtægter, ligesom Paragraffen ikke gælder for København. Til § 22. De gældende Regler om Ekspropriation til Vejanlæg m. v. findes spredt i forskellige Love, hvilket har medført, at Reglerne er forskellige, eftersom det drejer sig om Ekspropriation til Landeveje, til Biveje eller til Gader og Veje i Købstæderne og i København og Frederiksberg. Hjemmelen for Ekspropriation af Jord til Lande- \j;e findes i Forordning om Vejvæsenet af 13. Decemler 1793, jfr. Plakat af 6. August 1800 og Plakat af 9. April 1804. Herefter træffer vedkommende Amtsraad Bestemmelse om og iværksætter Ekspropriationen, medens Erstatningens Størrelse — i Mangel af mindelig Overenskomst — fastsættes af 2 af Retten udmeldte Mænd, dog med Rekurs til en Overtaksationskommission, der bestaar af 4, ligeledes af Retten udmeldte Mænd. For saa vidt angaar Biveje, findes Ekspropriationshjemmelen i Lov af 20. August 1853, hvorefter det er vedkommende Sogneraad, der træffer Bestemmelse om og iværksætter Ekspropriationen, dog med Rekurs til Amtsraadet. Erstatningen fastsættes i første Instans af 2 af Kommunens Jordboniteringsmænd, jfr. Lov Nr. 108 af 3. April 1925 § 22, medens Overtaksation ligesom ved Landeveje foretages af 4 af Retten udmeldte Mænd. De i Medfør af Lov Nr. 90 af 23. Marts 1932 udfærdigede Vejvedtægter for Landkommuner med bymæssig Bebyggelse har en fast Taksationskommission, der som Regel bestaar af 4 for et Aaremaal valgte Mænd, hvoraf 2 vælges af Amtsraadet og 2 af Retten. Der er ingen Adgang til Overtaksation. Købstæderne har Hjemmel for Ekspropriation til Vejformaal dels i de i Medfør af Lov Nr. 85 af 31. Marts 1926 § 4 udfærdigede Vedtægter, dels for Bivejes Vedkommende i fornævnte Lov af 20. August 1853. Denne Lov anvendes dog sjældent i Praksis. Kommunalbestyrelsen er den Myndighed, der træffer Bestemmelse om og iværksætter Ekspropriationen. Erstatningen fastsættes af en særlig Kommission. Saafremt der eksproprieres i Henhold til Vedtægter, er der ikke Adgang til Overtaksation. København har Hjemmel for Ekspropriation i Byggeloven af 29- Marts 1939 § 41. Her er det ogsaa Kommunalbestyrelsen, der træffer Bestemmelse om og iværksætter Ekspropriationen, dog med Rekurs til Indenrigsministeren. Erstatningen fastsættes af en særlig Taksationskommission, hvis Afgørelse er endelig. I Lov af 17. April 1868 om Anlæg og Overtagelse af Gader, Veje og Vandløb i Frederiksberg Kommune fik Indenrigsministeren Bemyndigelse til ved en efter Forslag af Frederiksberg Kommunalbestyrelse udfærdiget Vedtægt at give særlige Regler for Frederiksberg Kommune, bl. a. om Anlæg af nye 130 Gader eller Veje. Ekspropriation foregaar her efter lignende Regler som i Købstæderne. Foruden disse Regler maa nævnes Lov af 1. Februar 1930 om Sikring af Færdselen ved Vejkrydsninger samt Krydsninger mellem Veje og Jernbaner m. v. En Del af de Ekspropriationer, der foretages i Medfør af denne Lov, sker efter Reglerne i Forordningen af 5. Marts 1845, medens andre sker efter »de i de gældende Vejlove bestemte Fremgangsmaader«. Allerede disse Regler, der ikke er udtømmende, jfr. f. Eks. Lov om Byggelinier af 28. November 1928 og Lov om Byplaner af 29. April 1938, viser, at Reglerne om Ekspropriation til Vejformaal er meget uensartede. De nugældende Regler om Ekspropriation af Jord til Landeveje og Biveje er med Føje blevet kritiseret, særlig med Hensyn til Erstatningens Fastsættelse, idet det har vist sig, at Taksationskommissionerne, der normalt bestaar af Mænd fra den paagældende Egn, kan være tilbøjelige til at ansætte Værdien af Jorden for højt. Der bør saa vidt muligt gennemføres Ensartethed ved alle Ekspropriationer og Taksationer, af Arealer til Vejformaal. En saadan Ensartethed vilde bedst opnaas derved, at samtlige Ekspropriationer og Taksationer for hele Landet saavel i Amts- og Sognekommunerne som i Bykommunerne foretoges af en enkelt Ekspropriations- og Taksationskommission eller, saafremt Arbejdets Omfang forhindrer dette, da af ganske faa Kommissioner. Man har imidlertid ikke anset det for rimeligt, at Beføjelsen til at foretage Ekspropriationer flyttes fra de kommunale Raad, men har anset det for muligt at tilvejebringe større Ensartethed ved Fastsættelsen af Erstatningerne gennem Oprettelse af færre Taksations- og Overtaksationskommissioner, nemlig een, undtagelsesvis to Taksationskommissoner for hver Amtsraadskreds og for hele Landet 5 Overtaksationskommissioner. Det bemærkes, at de i §§ 22 og 23 fastsatte Regler i Henhold til § 39 ogsaa kommer til Anvendelse paa Anlæg m. v. af offentlige Stier, men at Reglerne ifølge § 54 eventuelt fortrænges af de for Købstadkommuner, Frederiksberg Kommune og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse i Medfør af Reglerne i § 19 udfærdigede Vedtægter eller af de i Henhold til 75 i Byggeloven for København udfærdigede Vedtægter, ligesom de paagældende Regler ikke kommer til Anvendelse i København. Til de enkelte Bestemmelser bemærkes følgende: Stk. 1. Det fastslaas som almindelig Regel, at Jord kan kræves afstaaet til alle de i nærværende Lov omhandlede Foranstaltninger, der vedrører offentlige Veje og Gader. Herunder indbefattes Afstaaelse af Areal til alle nødvendige Foranstaltninger, dog naturligvis kun, hvis Almenvellet kræver det. Endvidere maa det findes formaalstjenligt ogsaa at kunne ekspropriere til Anlæg af Parkeringspladser, hvis Kommunen ønsker at oprette saadanne, og til Udvidelse af allerede bestaaende Parkeringspladser samt til Materialpladser. Naar man har foreslaaet en Bestemmelse om, at enhver er pligtig at taale de til de nævnte Foranstaltningers Gennemførelse nødvendige Indskrænkninger i vedkommendes Ejendomsret, har man herved først og fremmest tænkt paa Oversigtsservitutter, til Paalæggelse af hvilke der nu er Hjemmel i fornævnte Lov om Sikring af Færdslen ved Vej krydsninger m. v.;
men skulde der i Fremtiden vise sig Trang dertil, er der i Bestemmelsen Hjemmel for at paalægge ogsaa andre Begrænsninger i vedkommende Ejers Raadighed. Endvidere har man optaget en Regel om, at saadanne Indskrænkninger ogsaa vil kunne paalægges af Hensyn til fremtidige Vej- eller Gadeanlæg. St. 2. Efter gældende Lov kan man ikke ekspropriere de ved et Vejanlæg afskaarne Arealer, og der har derfor i adskillige Tilfælde for Ulemper ved Driften af et saadant afskaaret Areal maattet ydes Erstatninger, der ikke stod i rimeligt Forhold til Værdien af Arealet, ligesom afskaarne Arealer undertiden har medført stor Gene for Naboejendommene. Man har derfor foreslaaet, at Kommunalbestyrelsen, saafremt Magelæg ikke kan tilvejebringes, skal kunne ekspropriere afskaarne Arealer, dels naar det vil medføre uforholdsmæssige Bekostninger at tilvejebringe fornøden Adgang til dem, dels naar Arealerne hindrer bagved liggende Ejendommes naturlige Adgang til eller Tilgrænsning mod Vejen, eller naar andre Forhold særlig taler derfor. En saadan Beføjelse vil i øvrigt efter Sagens Natur være ganske nødvendig ved Anlæg af facadeløse Veje, paa hvilke der kun i stærkt begrænset Omfang maa findes Overkørsler eller Overgange, idet saadanne Veje i Virkeligheden medfører de samme Ulemper for Grundejerne som en Jernbanelinie, ved hvis Anlæg Ekspropriation af afskaarne Arealer anses hjemlet. Under Hensyn til de tilgrænsende Lodsejeres Interesser har man endvidere foreslaaet, at de af Kommunalbestyrelsen erhvervede afskaarne Arealer altid skal tilbydes de tilgrænsende Lodsejere i Overensstemmelse med Reglerne i § 21, Stk. 2, om aflagte Vejarealer. Stk. 4. Da Erfaringen har vist, at Opmaaling og Udstikning undertiden har givet Anledning til Stridigheder med de paagældende Lodsejere, idet der bortset fra Byplanloven af 1938 hidtil ikke har været udtrykkelig Hjemmel for, at Kommunernes Repræsentanter ved nævnte Arbejder maatte betræde de paagældende Arealer, har man fundet det rigtigst at fremhæve den Ret for Kommunalbestyrelserne. Ligeledes bør Lodsejerne ikke have Ret til at fjerne de anbragte Mærker, naar disse anbringes saa lidet generende som muligt. Til § 23. Stk. 1—2. Vedrørende Fastsættelsen af Erstatninger har man søgt at bringe de nugældende Regler mere i Overensstemmelse med de i Forordningen af 1845 og i nyere Love som Byggelinieloven af 1928 og Byplanloven af 1938 indeholdte Regler. Saaledes har man bl. a. optaget dels en Bestemmelse om, at en Grundejer har Ret til at fordre hele sin Ejendom eksproprieret af Kommunalbestyrelsen, for saa vidt den tilbageblivende Del af Ejendommen maatte være saa lille eller saaledes beliggende eller beskaffen, at den ved Vurderingen ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig Ejendom, dels en Bestemmelse om, at Erstatningen skal nedsættes med et Beløb, svarende til den Forøgelse i Værdi, som den tilbageblivende Ejendom skønnes at opnaa. For begge de nævnte Bestemmelsers Vedkommende skal i øvrigt bemærkes, at de har været gældende Ret i København siden Loven af 14. December 1857. Stk. 3. For som tidligere nævnt at skabe større Ensartethed ved Fastsættelsen af Erstatningerne foreslaas inden for hver Amtsraadskreds oprettet een, undtagelsesvis to faste Taksationskommissioner, der hver bestaar af 2 af Ministeren for offentlige Arbejder for en 6-aarig Periode beskikkede Medlemmer, der sammen med 2 Suppleanter udpeges af Ministeren blandt 6 af Amtsraadet indstillede Personer. I Overensstemmelse med det almindelige Princip i Retsplejen, at en Dom altid kan appelleres til en højere Instans, har man foreslaaet, at en Taksationskommissions Afgørelse skal kunne indankes for en Overtaksationskommission, af hvilke der foreslaas oprettet 5. Hver Overtaksationskommission, omfattende 5 Amtsraadskredse, bestaar af 6 for en 6-aarig Periode af Ministeren for offentlige Arbejder beskikkede Medlemmer, hvoraf et Medlem for hver Amtsraadskred. For at sikre den størst mulige Ensartethed ved Overtaksationskommissionernes Fastsættelse af Erstatningerne foreslaas Formanden for hver Overtaksationskommission udpeget af Ministeren blandt Vej departementets Tjenestemænd. Det forudsættes, at et Amtsraadsmedlem ikke kan udpeges til Medlem af en Taksationskommission eller en Overtaksationskommission. Den derefter ved Overtaksation trufne Afgørelse af Erstatningens Størrelse er endelig og kan som Følge heraf ikke indbringes for Domstolene. Som mest stemmende med Billighed har man foreslaaet, at Omkostningerne ved en Overtaksationsforretning i Tilfælde af, at Sagen er paaanket af en Ejer eller Bruger, og den ham tilkommende Erstatning ikke er blevet forhøjet ved Overtaksationen, skal bæres af den paagældende og i alle andre Tilfælde af Kommunen, dog kan Overtaksationskommissionen undtagelsesvis bestemme, at Kommunen, helt eller delvis, skal udrede Omkostningerne i Tilfælde af, at Klagerens Erstatning ikke er blevet forhøjet, men i saa Fald kræves det, at vedkommende skønnes at have haft rimelig Grund til at indanke Sagen for Overtaksationskommissionen. Man har baade i Over- og Underinstansen foreslaaet Kommissionen sammensat af et lige Antal Medlemmer, da der derigennem lettere tilvejebringes Enighed inden for Kommissionen, jfr. herved bl. a. Artikler af Landinspektør, Etatsraad P. Bentzon i Ugeskrift for Retsvæsen 1906 B., pag. 131 ff-, og 192 5 B., pag. 148—149. Stk. 4 og 5. Med Hensyn til Sikringen af Panthavernes Ret til om ønskes at erholde den Ejeren tilkommende Erstatning udbetalt har man fulgt ganske tilsvarende Regler som i § 2 i Byggelinieloven af 28. November 1928, og endelig har man foreslaaet Kommunalbestyrelserne paalagt Pligt til at drage Omsorg for, at de som Følge af offentlige Vejes og Gaders Anlæg eller Udvidelse nødvendige Ændringer i Matrikulen foretages efter nærmere af Ministeriet for Landbrug og Fiskeri fastsatte Regler, idet Erfaringen har vist, at Matrikelberigtigelse af ovennævnte Art ikke foretages i behørigt Omfang. Til § 24. Med Hensyn til Reglerne om Afgivelse af Vejmateriale til Brug ved de offentlige Veje gælder følgende Regler: Til Landevejes Anlæg og Vedligeholdelse maa ifølge Forordningen af 13. December 1793 § 16 Sten, Grus, Jord og Sand tages uden Betaling, hvor samme nærmest ved Vejen er at faa. For den Skade, der maatte forvoldes ved Grusgravning og Kørsel, skal der derimod gives Erstatning. Ifølge Plakat af 4. Juli 131
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41:
veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43:
Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45:
foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47:
derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49:
og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51:
Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54:
UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56:
spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58:
gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60:
anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62:
nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64:
fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66:
stier som offentlige samt at anlæg
Page 67:
1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71:
70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73:
paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75:
var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77:
gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79:
Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137: fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?