betænkning

veje i de forholdsvis sjældne tilfælde, hvor de
almindelige byggelinier (jfr. herom nedenfor)
er utilstrækkelige til at sikre sådanne rettelser
af vejlinien. § 41, stk. 2, er formuleret i overensstemmelse
hermed. Det er derhos foreslået,
at vejbestyrelserne fremtidig skal indhente tilslutning
fra vedkommende overordnede vejmyndighed
til gennemførelsen af byggeliniepålæg
af den omhandlede karakter.
Udvalget har endvidere fundet det rettest, at
der for sådanne byggeliniepålægs vedkommende
gælder tilsvarende regler som for byggeliniepålæg
for de på vej planen optagne veje
med hensyn til vejbestyrelsens adgang til at
træffe bestemmelser vedrørende tilslutningen
af vejen til andre veje og vedrørende adgangsforholdene
til vejen, ligesom der bør gælde tilsvarende
regler om udarbejdelse af planer over
byggelinierne og om nedlæggelse af foreløbigt
forbud. Derimod har man ikke fundet det nødrådene),
når det drejer sig om sikring af mindre
udretninger m. v. af vejene, skal optage
re udretninger m. v. af vejene, skal optage
forhandling med de af forslaget berørte kommuner,
da det ifølge sagens natur vanskeligt
vil kunne dreje sig om forlægninger, der har
almen kommunal interesse, men kun om regulering
af forholdet til nogle enkelte lodsejere.
For så vidt angår spørgsmålet om sikring
af de bestående veje, der ikke agtes forlagt eller
udrettet, har udvalget ment, at reglerne i
den hidtidige byggelinielov bør optages i vejloven
i forbindelse med reglerne om sikringen
af planlagte veje m. m. Man har i øvrigt foreslået,
at der kun sker en begrænset å jourføring
af bestemmelserne i byggelinieloven, der
i det store og hele har virket tilfredsstillende.
Man har dog i udvalget overvejet, om man også
for byggelinier ved bestående veje — i lighed
med bestemmelserne i byplanloven — helt
burde undlade at fastsætte maksimumsafstande
for byggelinierne. Udvalget har imidlertid ikke
fundet det nødvendigt at stille forslag om en
så vidtgående ændring af de nuværende bestemmelser,
men har anset det for tilstrækkeligt,
at der sker en forøgelse af den indbyrdes
afstand mellem byggelinierne, jfr. forslagets
§ 40.
Den tidligere bestemmelse, hvorefter byggeliniernes
afstand fra vejens midtlinie ikke måtte
overstige et fast mål, angivet i meter, er
foreslået ændret således, at byggelinierne vel
skal forløbe på begge sider af vejen, men i
40
øvrigt kun begrænses af en største indbyrdes
afstand mellem byggelinierne. Dette vil muliggøre
en udvidet anvendelse af »asymmetriske
byggelinier«, for hvilke der er et stort behov.
Forslagets § 40, stk. 1, er i øvrigt i det væsentlige
uændret i forhold til § 1, stk. 1, i byggelinieloven,
idet man dog har ment udtrykkeligt
at burde angive, at også (større) ombygninger
af bestående bygninger på »byggeliniearealer«
er forbudt.
Udvalget har drøftet, om man burde foretage
en omskrivning og tydeliggørelse af bestemmelsen
i sidste punktum i byggelinielovens
§ 1, stk. 1, om byggeliniernes forhold til
tankanlæg, kirkegårde og andre lignende anlæg
af blivende art, hvilken bestemmelse som
tidligere omtalt har givet anledning til nogen
fortolkningstvivl. Da der imidlertid i de 25 år,
hvori loven har haft gyldighed, har fæstnet
sig en ret fast praksis med hensyn til den pågældende
bestemmelses anvendelsesområde, og
da der mellem kirkeministeriet og ministeriet
for offentlige arbejder er enighed om det måske
mest tvivlsomme spørgsmål i denne forbindelse,
nemlig spørgsmålet om bestemmelsernes
anvendelse på kirkegårde, har udvalget anset
det for betænkeligt nu at forsøge at tydeliggøre
bestemmelsen, bortset fra, at ordet »lignende«
er foreslået slettet.
Som omtalt ovenfor (pag. 32) nærede indenrigsministeriet
af hensyn til lodsejernes interesser
i sin tid visse betænkeligheder ved
forslaget til byggelinielovens § 1, stk. 4, om tilbagerykning
af bygninger, der ikke opføres i
fremtidig vej høj de, hvilken bestemmelse imidlertid
uændret blev vedtaget på rigsdagen. Da
bestemmelsen ikke ses at have givet anledning
til vanskeligheder i praksis, har udvalget ikke
ment at burde stille forslag om en ændring af
dens udformning, men har i stedet i forslagets
§ 44, stk. 4, indføjet en bestemmelse om,
at vejbestyrelsen på ejerens anmodning skal
oplyse denne om byggeliniernes beliggenhed
på hans ejendom, ligesom det foreslås, at
ejerne af arealer, der er berørt af byggelinier
i henhold til §§ 40 eller 41, skal rette henvendelse
til vejbestyrelsen, forinden de påbegynder
byggearbejder på arealerne, for at undgå, at
arbejdet på grund af ukendskab til byggeliniebestemmelsens
indhold udføres i strid med
denne.
Da byggelinielovens regler som nævnt ved
vedtægtsbestemmelse i tidens løb er blevet udvidet
til at gælde også for bygrunde i mange