betænkning

More documents

Recommendations

Info

Spørgsmålet har som nævnt kun i et enkelt tilfælde været forelagt domstolene, men der vil formentlig ikke på det foreliggende lovgrundlag eller på et grundlag, der svarede til dette, kunne skabes en tilfredsstillende løsning. Man ville navnlig heller ikke herved fjerne den væsentligste ulempe, ikke mindst for facadeejerne, som består i den usikkerhed, der nu er med hensyn til deres ret. Selv med den for facadeejerne gunstigste fortolkning af de gældende regler afhænger deres retsstilling for tiden i alle tilfælde af et skøn, som man ikke på forhånd kender resultatet af, og selv om man i en ny lovgivning gav nærmere regler for dette skøn, ville spørgsmålet ikke af den grund være løst tilfredsstillende. Også for vejmyndighederne ville en ny lovgivning, som blot byggede på en nærmere udbygning af de nuværende skønsmæssige afgørelser, indeholde betydelige ulemper, navnlig hvis domstolene fik bemyndigelse til at underkende det administrative skøn. En tilfredsstillende løsning vil derfor formentlig kim opnås, hvis der ved lov gives bestemmelser, der både over for lodsejerne og vejbestyrelserne gør det klart, i hvilke tilfælde adgang til vejen vil kunne forventes etableret, og i hvilke tilfælde sådan adgang vil blive nægtet. D. Udvalgets forslag Udvalget har ment, at der i så henseende bør sondres mellem forholdene ved nyanlæg, herunder omlægning af veje, og forholdene ved bestående veje. 1. Nyanlæg af veje I den førstnævnte gruppe af tilfælde bør vejbestyrelsen samtidig med vejanlægget træffe bestemmelse om, hvorledes de adgangsforhold, der afbrydes ved vejanlægget, på den mest hensigtsmæssige måde vil kunne retableres. Ved afgørelsen af dette spørgsmål må vejbestyrelsen frit kunne skønne over, hvorvidt der bør gives de tilstødende ejendomme direkte adgang til den nye vej, eller om det må anses for mere formålstjenligt at tilvejebringe adgangen, f. eks. ved anlæg af private fællesveje. Det må herved fastholdes, at lodsejerne har ret til at bevare deres adgang til det offentlige vejnet, men ikke til at bevare denne adgang uændret. Et lignende standpunkt indtog lovgivningsmagten, da der ved vej forordningen af 1793 blev givet regler om facadeejernes retsstilling 26 under den udbygning af vejnettet, der da fandt sted. Et væsentligt led i denne var som tidligere nævnt, at vejene blev forsynet med grøfter, og facadeejerne, som før vejudbygningen havde haft direkte adgang til vejen langs hele facadens længde, fik nu deres adgangsret begrænset til kun at omfatte adgang ad de overkørsler, som på vejanlæggets tidspunkt ansås for nødvendige; og der var ikke givet regler om erstatning for den heraf følgende begrænsning i deres adgangsret. Såfremt vejbestyrelsen derfor retablerer de tilstødende arealers forbindelse med offentlig vej, vil der i de fleste tilfælde ikke kunne rejses yderligere krav mod vejbestyrelsen. I de tilfælde, hvor adgangen ikke tilvejebringes, bør der derimod ydes lodsejerne erstatning, og hvis enhver forbindelse mellem arealet og det offentlige vejnet afbrydes, må arealet eksproprieres. En udtrykkelig hjemmel til i sådanne tilfælde at ekspropriere afskårne arealer foreslås i øvrigt givet ved forslagets § 23, stk. 3. Der bør formentlig endvidere ydes erstatning i de tilfælde, hvor driften af en ejendom, der gennemskæres af den nye eller forlagte vej, besværliggøres som følge af, at ejendommen ikke får anlagt de af hensyn til driften påkrævede overkørsler til vejen. Bestemmelsen i forslagets § 32, stk. 1, er affattet i overensstemmelse hermed. 2. Bestående veje For så vidt angår forholdene ved bestående veje, må det formentlig erkendes, at der må gælde forskellige regler for de områder, hvor bebyggelsen har en sådan karakter, at det er formålsløst at regne med væsentlige begrænsninger i adgangsretten af hensyn til trafikken, og de områder, hvor færdselen må have førsteret på bebyggelsens bekostning. Der findes endvidere vejstrækninger, der ikke klart kan henføres til nogen af de to grupper. Det må derfor være af afgørende betydning snarest at få skabt klarhed for alle parter om, hvilke områder der hører til den ene eller den anden kategori. Til trods for den stadig om sig gribende randbebyggelse findes der stadig store strækninger langs de vigtigere veje, som ikke er og ikke i en overskuelig fremtid vil blive berørt af byggeisen, og det vil derfor være uden væsentlig økonomisk betydning for lodsejerne, om de ikke får lov til at etablere adgange til vejen til andet end landbrugsformål. Udvalget har derfor foreslået, at der i sådanne tilfælde
vil kunne fastsættes varige begrænsninger med hensyn til tilslutning af nye veje og stier, anlæg af nye overkørsler og overgange samt med hensyn til adgangen til vejen i øvrigt. Dette vil selvfølgelig ikke sige, at alle de strækninger, hvor adgangsretten på denne måde bliver begrænset, på forhånd skal gøres helt facadeløse, men normalt blot, at bebyggelsen skal underordnes de færdselsmæssige interesser, altså navnlig således, at bebyggelsen ikke bliver tilfældig og spredt. Den skal være underkastet en bestemt regulering efter færdselens behov, navnlig således, at den samles omkring særlige boligområder med fælles tilkørselsveje. Da overkørsler, der anlægges alene af hensyn til jordens landbrugsmæssige drift, ikke frembyder den samme risiko for færdselen som andre former for adgang til vejen, foreslås det endvidere i almindelighed at undtage sådanne overkørsler fra facadeløshedsbestemmelserne. Det skal dog ikke være udelukket, hvor forholdene gør det ønskeligt, at sikre kortere eller længere strækninger som helt facadeløse. På sådanne strækninger må vejbestyrelsen kunne opsætte hegn, der hindrer enhver adgang til vejen fra de tilstødende arealer. På den anden side har forholdene ved vejene visse steder udviklet sig således, at ejerne i almindelighed bør have adgang til at udnytte beliggenheden ved offentlig vej til bebyggelse og udkørsel. Udvalget har dog ikke ment at burde foreslå, at der i sådanne tilfælde tillægges lodsejerne en egentlig ret til etablering af adgang til vejen, da færdsels- og oversigtsforholdene i det enkelte tilfælde på afgørende måde vil kunne tale imod, at adgangen etableres. Vejbestyrelsen bør derfor også i disse tilfælde have mulighed for at bestemme, hvor de nødvendige overkørsler skal placeres, og ved udstykninger må det kunne forlanges, at flere parceller benytter samme adgangsvej. Vejbestyrelsen bør som hidtil kunne stille visse betingelser for tilladelsen til etablering af overkørsler eller vejtilslutninger. Under hensyn til den tvivl, der tidligere har hersket med hensyn til, hvilke betingelser der i så henseende vil kunne stilles, har udvalget foreslået, at vejbestyrelsen i det omfang, det skønnes påkrævet af vej tekniske og færdselsmæssige grunde, vil kunne stille betingelser med hensyn til disse anlæg. Det foreslås endvidere i § 34, at det udtrykkeligt fastslås, at overkørsler ikke uden vejbestyrelsens samtykke kan benyttes til adgang for andre ejendomme end dem, for hvilke de er anlagt, at markover- kørsler ikke uden særlig tilladelse kan benyttes til andre formål, og at ind- og udkørsel uden for de godkendte overkørsler ikke er tilladt. For at skabe klarhed over, hvilke regler om adgangsforholdene der bør gælde for de enkelte vejstrækninger, foreslås det, at det for alle vigtigere veje snarest efter lovens gennemførelse bliver fastsat, inden for hvilke områder facadeejerne i almindelighed kan forvente at få adgang til vejen, og hvor de må vige for færdselens interesser i en begrænsning af den direkte adgang til vejen, og hvilke begrænsninger der da bør gælde. Løsningen af denne opgave bør efter udvalgets opfattelse ske under medvirken af den lokale sagkundskab i hver enkelt amtsrådskreds. For at den størst mulige ensartethed kan opnås, bør den endelige afgørelse imidlertid ligge hos ministeren for offentlige arbejder. Det foreslås derfor i § 35, at der i hver amtsrådskreds, (men ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner, der allerede er fuldt udbyggede), nedsættes et udvalg med den opgave at gennemgå samtlige hovedlandeveje og landeveje samt de vigtigere bivejsstrækninger i amtsrådskredsen og derefter fremsætte forslag over for ministeren om, hvilke varige begrænsninger der bør gælde for de enkelte vejstrækninger med hensyn til adgangen til vejen. Dette udvalg foreslås sammensat af repræsentanter for såvel ministeriet for offentlige arbejder og indenrigsog boligministeriet som for amtsrådet og de i amtsrådskredsen beliggende købstæder under forsæde af vedkommende amtmand. Det nævnte udvalg bør under sit arbejde gå frem efter de foran angivne retningslinier, og det må endvidere tage hensyn ikke alene til godkendte by- og markplaner samt dispositionsplaner, men også til sådanne forslag til byplandispositioner, som er til behandling i boligministeriet eller hos den kommitterede i byplansager. Hvis ministeren for offentlige arbejder kan tiltræde forslaget, sker der offentlig bekendtgørelse herom i statstidende. Man har imidlertid anset det for påkrævet, at der i visse tilfælde tillægges ministeren beføjelse til at bestemme en regulering af adgangsforholdene på enkelte vejstrækninger. Dette vil navnlig kunne gælde, såfremt der ydes vejfondstilskud til den pågældende vejstræknings anlæg eller ombygning. Herudover bør ministeren kun — med vej nævnets tilslutning og efter forhandling med indenrigsog boligministeren •— have adgang til at træffe 11
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77:
gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79:
Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81:
priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83:
vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85:
lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87:
ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?