01.09.2013 Views

betænkning

betænkning

betænkning

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Om baggrunden for forvaltningskommissionens

ændringsforslag henvises til bemærkningerne

til § 17, hvortil der endvidere henvises,

for så vidt angår bestemmelsen i stk. 3 om,

at det ved anlægget af en bivej kan bestemmes,

at den skal forbeholdes visse færdselsarter.

Endvidere er stk. 6 i 1942-forslagets § 17

udgået under hensyn til, at ministeriet som nærmere

angivet i betænkningen (pag. 6) har bestemt,

at reglerne i krydsningsloven (lov nr.

28 af 1. februar 1930) ikke således som forudsat

i 1942-forslaget skal indarbejdes i vejloven.

Som følge heraf er også bestemmelsen i sidste

punktum i 1942-forslagets stk. 4 udgået. Bestemmelsen

i stk. 4 er endvidere ændret overensstemmende

med den ændring, der efter forslag

af forvaltningskommissionen er gennemført

med hensyn til § 17, stk. 5 (1942-forslagets

§ 15, stk. 4). Endelig er første punktum

1 stk. 9 udgået som overflødigt.

Til § 19.

Bestemmelsen svarer til § 18 i 1942-forslaget,

men er på forskellige punkter forkortet i

forhold til dette, således er bestemmelsen i stk.

2 og 3 samt de sidste led af stk. 4 og 5 og hele

stykke 6 udgået under hensyn til, at krydsningsloven

(lov nr. 28 af 1. februar 1930)

som følge af ministeriets derom trufne bestemmelse,

jfr. betænkningen (pag. 6) ikke vil

blive indarbejdet i vejloven, således som forudsat

i 1942-forslaget.

Endvidere er 1. punktum i stk. 5 om kommunalbestyrelsens

pligt til at indsende projekter

til ministeren for offentlige arbejder ved

udførelsen af arbejder, hvortil der ydes tilskud

af vejfonden, udgået som overflødigt.

Endelig er ordet »bygader« som følge af den

i bemærkningerne til §§ 1 og 3 omhandlede

ændring i lovens terminologiske system blevet

erstattet af »biveje«.

For så vidt veje i købstæderne ønskes anlagt

som motorveje, bør de optages som hovedlandeveje

eller landeveje, jfr. § 17, stk. 3 in

fine. Der er derfor ikke i § 19 foreslået indsat

en bestemmelse, svarende til bestemmelsen i §

18, stk. 3 in fine, om, at det ved anlægget af

en bivej kan bestemmes, at den skal forbeholdes

visse færdselsarter.

Til § 20.

Bestemmelsen svarer til § 21 i vejlovsforslaget

af 1942, men er på forskellige punkter

ændret i forhold til dette.

7S

Bestemmelsen svarer ligesom 1942-forslagets

fornævnte bestemmelse til § 6 i vejbestyrelsesloven

af 21. juni 1867, men udvalget har søgt

at tydeliggøre den pågældende bestemmelse.

Det fremgår nu klart af forslaget, at der ved

offentlige vejes nedlæggelse først skal ske offentlig

bekendtgørelse (jfr. § 14) om nedlæggelsen,

dernæst gives de interesserede lodsejere

adgang til at kræve vejen opretholdt som

privat og endelig træffes bestemmelse om,

hvorledes der vil være at forholde med sådanne

nedlagte vejarealer, der ikke opretholdes

som offentlige.

For at lodsejerne ikke skal blive afskåret fra

at varetage deres interesse i opretholdelsen som

privat af en nedlagt offentlig vej, foreslås det,

at der ved anbefalet brev gives de tilgrænsende

lodsejere samt andre lodsejere, der efter vejbestyrelsens

opfattelse kan have interesse i at bevare

vejen som privat, underretning om nedlæggelsen.

Opstår der uenighed mellem lodsejerne

og vejbestyrelsen om, hvorvidt det er af betydning

for ejerne at opretholde vejen, træffes afgørelsen

ligesom efter vejbestyrelsesloven af 6.

juni 1867 af en landvæsenskommission. Denne

kommissions afgørelse kan i det foreliggende

tilfælde ikke indbringes for en overlandvæsenskommission,

men derimod i henhold til bestemmelsen

i grundlovens § 63 for domstolene.

De i 1867-loven indeholdte regler tog direkte

kun sigte på nedlæggelse af biveje, medens

det var ulovbestemt, hvorledes der skulle forholdes

med vej arealerne i tilfælde af nedlæggelse

af landeveje. Hyppigst har man dog i

første omgang ladet sådanne aflagte vejstrækninger

overgå til biveje, hvorefter man senere

har nedlagt disse overensstemmende med reglerne

i lovens § 6. Denne uklarhed i retstilstanden

må anses for uhensigtsmæssig, og det

foreslås derfor, at bestemmelsen i § 20 ikke

alene kommer til at omfatte biveje, men også

sådanne nedlagte hovedlandeveje og landeveje,

som ikke opretholdes som biveje.

Efter 1867-loven skulle det til den aflagte

vej hørende jordareal tilbydes de tilgrænsende

lodsejere. Loven indeholdt imidlertid ingen

bestemmelse om, hvorvidt arealet skulle tilbydes

lodsejerne på den ene eller på den anden

side af vejen eller deles mellem disse. For at

undgå tvivl i så henseende foreslås det i stk.

2, at arealet, uanset fra hvilke ejendomme det

er erhvervet, delt efter vejens midtlinie skal

tilbydes de tilgrænsende lodsejere.

Såfremt lodsejerne vel ønsker at overtage de

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!