01.09.2013 Views

betænkning

betænkning

betænkning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

de nedlagte offentlige veje, også skal finde anvendelse<br />

på nedlagte offentlige stier. Dette<br />

gælder dog ikke, hvis vejbestyrelserne kun har<br />

erhvervet en rådighedsret (servitut) over jordarealet<br />

af samme indhold som den i gangstiloven<br />

af 1850 omhandlede, jfr. herom § 50.<br />

Til § 50.<br />

Som ovenfor anført erhverver vejbestyrelserne<br />

efter den hidtil gældende retstilstand<br />

ikke en vedvarende ret over arealerne i de offentlige<br />

stier, når disse anlægges eller overtages<br />

i henhold til gangstiloven af 1850, idet<br />

vejbestyrelsen alene får en rådighedsret over<br />

stierne, så længe disse er optaget på gangstiregulativet.<br />

Brugerne af de jorder, hvorfra areal<br />

afgives til anlæg eller udvidelse af disse offentlige<br />

stier, er ifølge lovens § 4 berettiget til et<br />

årligt afsavnsvederlag, herunder ulempeerstatning.<br />

Ret til afsavnsvederlag tilkommer også<br />

brugerne af de jorder, over hvilke der fører<br />

allerede eksisterende stier, for så vidt disse optages<br />

på regulativet. Et sådant vederlag tilkommer<br />

dog ikke brugerne, hvis stien en f en er blevet<br />

udlagt som kirke- eller skolesti eller fra<br />

alderstid upåtalt er blevet benyttet af alle og<br />

enhver, jfr. nærmere herom i <strong>betænkning</strong>en<br />

(pag. 42—43).<br />

Hvis stien derimod anlægges eller overtages<br />

som offentlig efter den øvrige nugældende lovgivning,<br />

overgår ejendomsretten til vejbestyrelsen,<br />

og der tilkommer ejerne erstatning efter<br />

tilsvarende regler, som der i dag gælder i tilfælde<br />

af anlæg eller overtagelse af veje. Dette<br />

betyder, at der ved overtagelse af bestående<br />

private stier kun ydes erstatning til ejerne af<br />

stiarealerne, hvis det kan påvises, at overtagelsen<br />

medfører et tab for ejeren, medens der<br />

derimod ydes erstatning til ejerne i tilfælde af<br />

nyanlæg eller udvidelse af bestående stier, medmindre<br />

ejeren har været forpligtet til at holde<br />

de pågældende arealer udlagt som vej (sti).<br />

Det må som nævnt anses for hensigtsmæssigt,<br />

at vejbestyrelserne fremtidig får adgang til<br />

at vælge, om de ønsker at erhverve en permanent<br />

ret over de bestående stier, eller om de<br />

foretrækker kun for en årrække at overtage<br />

dem som offentlige. Derimod har man ment,<br />

at vejbestyrelserne i alle tilfælde, hvor de ønsker<br />

at anlægge nye offentlige stier eller udvide<br />

bestående, bør erhverve de hertil fornødne<br />

arealer til ejendom.<br />

Det foreslås derfor, at vejbestyrelserne efter<br />

de i kapitel II omhandlede regler om ekspro-<br />

priation til offentlige veje kan foretage arealerhvervelser<br />

til anlæg eller udvidelse af offentlige<br />

stier. Erstatning ydes da efter tilsvarende<br />

principper som i tilfælde af anlæg og udvidelse<br />

af offentlige veje. Endvidere foreslås der<br />

tillagt vejbestyrelserne beføjelse til efter tilsvarende<br />

regler som angivet for de sognekommunale<br />

bivejes vedkommende i § 14, stk. 1,<br />

nr. 2, permanent at overtage sådanne stier som<br />

offentlige, som hidtil har været til brug for<br />

flere særskilt matrikulerede og i offentligt eje<br />

værende ejendomme uden anvendelse af de i<br />

§ 23—25 foreskrevne formelle ekspropriationsregler.<br />

På tilsvarende måde, som det sker i<br />

henhold til vej vedtægterne, når en hidtil privat<br />

fællesvej overtages som offentlig, bør lodsejerne<br />

have adgang til at forelægge spørgsmålet<br />

om en eventuel erstatningsydelse for vurderingsmyndighederne.<br />

Der henvises derfor til<br />

§ 26 om de retningslinier, hvorefter erstatningerne<br />

skal fastsættes i tilfælde af arealerhvervelserne<br />

til vejanlæg. En tilsvarende henvisning<br />

findes i forslagets § 14, stk. 1, nr. 2, og<br />

i § 1 i den københavnske gadelov af 1857 0g<br />

de med forbillede i denne udarbejdede bestemmelser<br />

i vej vedtægterne. I praksis er det imidlertid<br />

kun i undtagelsestilfælde, at lodsejerne<br />

lider noget tab ved overtagelsen.<br />

For de bestående stiers vedkommende foreslås<br />

det endvidere, at det overlades til vejbestyrelsen,<br />

om den i stedet for at erhverve de<br />

til stien hørende jordarealer foretrækker at opnå<br />

en brugsret over arealerne for et vist åremål,<br />

der foreslås fastsat til 5 år, svarende til<br />

stifortegnelsernes gyldighedsperiode, jfr. § 49.<br />

På tilsvarende måde som efter gangstiloven<br />

af 1850 bør der i det omfang, stiens overtagelse<br />

som offentlig betyder et tab for lodsejerne,<br />

ydes disse en erstatning herfor. Der<br />

tilkommer således ikke ejeren nogen erstatning,<br />

hvis han i forvejen har været pligtig at<br />

tåle stiens tilstedeværelse og benyttelse, og man<br />

har derfor i lighed med bestemmelsen i § 4 i<br />

gangstiloven af 1850 foreslået, at det udtrykkeligt<br />

fastslås, at ejeren ikke har krav på erstatning,<br />

når stien i medfør af den lovgivning,<br />

der var gældende, før gangstiloven trådte i<br />

kraft, jfr. herved vej forordningen af 13- december<br />

1793 § 18 og anordningen om skoler<br />

på landet af 29. juli 1814 § 6, var pligtig at<br />

holde stien åben for færdsel, og at erstatning<br />

ej heller ydes, når en sti fra alderstid upåtalt<br />

er blevet benyttet af alle og enhver, og ejeren<br />

derfor ikke har kunnet spærre stien, selv om<br />

99

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!