betænkning

More documents

Recommendations

Info

anlægge gang- og cyklestier i større afstand fra kørebanen, der alene forbeholdes motorog vognfærdselen, så at stierne i visse tilfælue i virkeligheden er selvstændige anlæg. Det foreslås derfor, at også amtsrådene fremtidig får adgang til at forestå anlægget og vedligeholdelsen af offentlige stier. Ligesom gangstiloven af 1850 giver forslaget vejbestyrelsen bemyndigelse både til at overtage bestående stier som offentlige og til at anlægge nye offentlige stier, men i modsætning til 1850-loven opstiller forslaget ikke særlige begrænsninger med hensyn til, hvilke stier der kan overtages eller anlægges som offentlige. Som nærmere omtalt i <strong>betænkning</strong>en (pag. 42— 43) kan efter 1850-loven kun stier, der må anses for nødvendige eller almindeligt benyttes enten som nærmeste vej for gående til kirke, skole og tinghus eller i andet almen vigtigt øjemed, optages på gangstiregulativet. På tilsvarende måde, som amtsrådets samtykke i henhold til §§ 14 og 17 udkræves til sognekommunernes overtagelse af bestående veje som biveje og til anlæg af nye sognekommunale biveje, bestemmes det i stk. 2, at sognerådet skal indhente amtsrådets samtykke til overtagelse af bestående stier som offentlige og til anlæg af nye offentlige stier. Til § 49. Da stier efter det af motorafgiftskommissionen udarbejdede forslag til lov om motorafgifternes anvendelse ikke vil kunne medregnes i den vejlængde, der indgår i beregningerne over kommunernes andele i motorafgifterne, kan det ikke anses for påkrævet at lade stifortegnelserne indgå i det i § 7 omhandlede vej register. Reglerne i kapitel I om vejes optagelse og nedlæggelse som offentlige kan derfor ikke anvendes direkte på de offentlige stier. Da det imidlertid må anses for påkrævet, at offentligheden får kundskab om, hvilke stier der opretholdes og vedligeholdes af det offentlige, bør de enkelte vejbestyrelser imidlertid •— således som det hidtil har været tilfældet i hvert fald for sognekommunernes vedkommende — føre en fortegnelse over de offentlige stier i kommunen. Det foreslås endvidere i stk. 3—4, at vejbestyrelsen skal drage omsorg for, at der sker offentlig bekendtgørelse i de mest udbredte lokale dagblade, når der er truffet bestemmelse om, hvilke stier der fremtidig skal være offentlige, og når der senere sker ændring i stifortegnelserne. 98 Da sognerådene som nævnt i henhold til § 48, stk. 2, på tilsvarende måde som for bivejenes vedkommende skal indhente amtsrådenes samtykke til overtagelse og anlæg af offentlige stier, må det anses for påkrævet, at der ved udfærdigelse og ændring af de sognekommunale stifortegnelser følges tilsvarende regler som for bivejsfortegnelserne. De i stk. 2 og 4 foreslåede regler om stifortegnelserne i sognekommunerne svarer derfor ganske til reglerne i § 14 om udarbejdelse, fremlæggelse og ændring af de sognekommunale bivejsfortegnelser, idet de i § 14 indeholdte regler dog er fraveget i det omfang, det er nødvendigt som følge af, at stifortegnelserne i modsætning til bivej sfortegnelserne ikke optages i vej registret. Som tidligere nævnt har de i gangstiloven af 1850 omhandlede gangstier en gyldighedsperiode af 3 år. Det må formentlig erkendes, at der er praktisk behov for, at stifortegnelserne optages til revision med visse mellemrum, således at stier, der har mistet deres tidligere færdselsmæssige betydning, kan slettes af fortegnelsen, medens andre stier, der enten ikke var anlagt ved den oprindelige stifortegnelses udfærdigelse, eller som der først senere har vist sig behov for at overtage som offentlige, kan optages på fortegnelsen. Den i gangstiloven af 1850 omhandlede gyldighedsperiode af 3 år må dog formentlig anses for at være for kort, og det foreslås derfor i stk. 4 i lighed med, hvad der i henhold til § 14 gælder for sognekommunale bivej sfortegnelser, at sti - fortegnelserne skal optages til revision hvert 5. år. Dette udelukker dog ikke, at fortegnelserne kan ændres inden for den 5-årige periode, men i så fald skal der ske offentlig bekendtgørelse om ændringen efter reglerne i stk. 3. Offentlig bekendtgørelse skal efter forslaget også ske med hensyn til den revision, der hvert 5. år foretages af stifortegnelserne. Da vejbestyrelserne efter forslaget — i modsætning til, hvad der gælder efter gangstiloven af 1850 — i mange tilfælde vil erhverve en egentlig ejendomsret til de offentlige stiers jordarealer (jfr. herom bemærkningerne til § 50), vil der, såfremt offentlige stier af denne kategori nedlægges som offentlige, opstå tilsvarende problemer med hensyn til anvendelsen af disses jordarealer som for nedlagte offentlige vejes vedkommende. Det foreslås derfor i stk. 5, at reglerne i § 20 om den fremgangsmåde, der i så henseende skal følges for
de nedlagte offentlige veje, også skal finde anvendelse på nedlagte offentlige stier. Dette gælder dog ikke, hvis vejbestyrelserne kun har erhvervet en rådighedsret (servitut) over jordarealet af samme indhold som den i gangstiloven af 1850 omhandlede, jfr. herom § 50. Til § 50. Som ovenfor anført erhverver vejbestyrelserne efter den hidtil gældende retstilstand ikke en vedvarende ret over arealerne i de offentlige stier, når disse anlægges eller overtages i henhold til gangstiloven af 1850, idet vejbestyrelsen alene får en rådighedsret over stierne, så længe disse er optaget på gangstiregulativet. Brugerne af de jorder, hvorfra areal afgives til anlæg eller udvidelse af disse offentlige stier, er ifølge lovens § 4 berettiget til et årligt afsavnsvederlag, herunder ulempeerstatning. Ret til afsavnsvederlag tilkommer også brugerne af de jorder, over hvilke der fører allerede eksisterende stier, for så vidt disse optages på regulativet. Et sådant vederlag tilkommer dog ikke brugerne, hvis stien en f en er blevet udlagt som kirke- eller skolesti eller fra alderstid upåtalt er blevet benyttet af alle og enhver, jfr. nærmere herom i <strong>betænkning</strong>en (pag. 42—43). Hvis stien derimod anlægges eller overtages som offentlig efter den øvrige nugældende lovgivning, overgår ejendomsretten til vejbestyrelsen, og der tilkommer ejerne erstatning efter tilsvarende regler, som der i dag gælder i tilfælde af anlæg eller overtagelse af veje. Dette betyder, at der ved overtagelse af bestående private stier kun ydes erstatning til ejerne af stiarealerne, hvis det kan påvises, at overtagelsen medfører et tab for ejeren, medens der derimod ydes erstatning til ejerne i tilfælde af nyanlæg eller udvidelse af bestående stier, medmindre ejeren har været forpligtet til at holde de pågældende arealer udlagt som vej (sti). Det må som nævnt anses for hensigtsmæssigt, at vejbestyrelserne fremtidig får adgang til at vælge, om de ønsker at erhverve en permanent ret over de bestående stier, eller om de foretrækker kun for en årrække at overtage dem som offentlige. Derimod har man ment, at vejbestyrelserne i alle tilfælde, hvor de ønsker at anlægge nye offentlige stier eller udvide bestående, bør erhverve de hertil fornødne arealer til ejendom. Det foreslås derfor, at vejbestyrelserne efter de i kapitel II omhandlede regler om ekspropriation til offentlige veje kan foretage arealerhvervelser til anlæg eller udvidelse af offentlige stier. Erstatning ydes da efter tilsvarende principper som i tilfælde af anlæg og udvidelse af offentlige veje. Endvidere foreslås der tillagt vejbestyrelserne beføjelse til efter tilsvarende regler som angivet for de sognekommunale bivejes vedkommende i § 14, stk. 1, nr. 2, permanent at overtage sådanne stier som offentlige, som hidtil har været til brug for flere særskilt matrikulerede og i offentligt eje værende ejendomme uden anvendelse af de i § 23—25 foreskrevne formelle ekspropriationsregler. På tilsvarende måde, som det sker i henhold til vej vedtægterne, når en hidtil privat fællesvej overtages som offentlig, bør lodsejerne have adgang til at forelægge spørgsmålet om en eventuel erstatningsydelse for vurderingsmyndighederne. Der henvises derfor til § 26 om de retningslinier, hvorefter erstatningerne skal fastsættes i tilfælde af arealerhvervelserne til vejanlæg. En tilsvarende henvisning findes i forslagets § 14, stk. 1, nr. 2, og i § 1 i den københavnske gadelov af 1857 0g de med forbillede i denne udarbejdede bestemmelser i vej vedtægterne. I praksis er det imidlertid kun i undtagelsestilfælde, at lodsejerne lider noget tab ved overtagelsen. For de bestående stiers vedkommende foreslås det endvidere, at det overlades til vejbestyrelsen, om den i stedet for at erhverve de til stien hørende jordarealer foretrækker at opnå en brugsret over arealerne for et vist åremål, der foreslås fastsat til 5 år, svarende til stifortegnelsernes gyldighedsperiode, jfr. § 49. På tilsvarende måde som efter gangstiloven af 1850 bør der i det omfang, stiens overtagelse som offentlig betyder et tab for lodsejerne, ydes disse en erstatning herfor. Der tilkommer således ikke ejeren nogen erstatning, hvis han i forvejen har været pligtig at tåle stiens tilstedeværelse og benyttelse, og man har derfor i lighed med bestemmelsen i § 4 i gangstiloven af 1850 foreslået, at det udtrykkeligt fastslås, at ejeren ikke har krav på erstatning, når stien i medfør af den lovgivning, der var gældende, før gangstiloven trådte i kraft, jfr. herved vej forordningen af 13- december 1793 § 18 og anordningen om skoler på landet af 29. juli 1814 § 6, var pligtig at holde stien åben for færdsel, og at erstatning ej heller ydes, når en sti fra alderstid upåtalt er blevet benyttet af alle og enhver, og ejeren derfor ikke har kunnet spærre stien, selv om 99
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41:
veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43:
Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45:
foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47:
derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137: fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?