betænkning

More documents

Recommendations

Info

fældet ved offentlige Veje og Gader, finder Arealafstaaelse Sted, saaledes at Ejendomsretten til de offentlige Stier overgaar til Kommunalbestyrelserne. Overensstemmende hermed har man foreslaaet, at vedkommende Kommunalbestyrelse ved Overtagelsen af en bestaaende Sti skal udbetale den Ejer eller Bruger, paa hvis Jorder Stien er beugende, Erstatning for Afstaaelse af den afgivne Grund m. v. overensstemmende med Reglerne i § 23. For saa vidt Ejendomsretten til de Grunde, hvorpaa en Sti er beliggende, allerede maatte være overdraget en offentlig Vejmyndighed, tilkommer der naturligvis ikke Ejere eller Brugere af de tilstodende Grunde nogen Erstatning ved den paagældende Stis Overtagelse af anden offentlig Vejmyndighed. Naar en Sti er blevet udlagt som Kirke- eller Skolesti i Medfør af den Lovgivning, der var gældende for Loven af 4. Juli 1850 om Gangstier i offentligt Øjemed traadte i Kraft, jfr. herved Vej ordningen af 13. December 1793 § 18 og Anordningen om Skoler paa Landet af 29. Juli 1814 § 6, samt i Tilfælde af, at en Sti fra Alderstid upaatalt er blevet benyttet af alle og enhver, foreligger der allerede en Pligt for vedkommende Grundejer til at taale Stiens Tilstedeværelse og Benyttelse, og man har derfor ment, at der i saadanne Tilfælde ikke bør tilkomme de paagældende Grundejere nogen Erstatning for Afstaaelsen af de Arealer, over hvilke Stien gaar. For saa vidt angaar Anlæg af en ny Sti eller rdvidelse af en bestaaende Sti, der er optaget i Vejregistret, folger det af Reglerne i § 39, at der kan finde Ekspropriation Sted til den paagældende Stis Anlæg eller Udvidelse. Til § 41. Bestemmelserne i denne Paragraf svarer i det væsentlige til Bestemmelserne i § 5 i Loven af 4. Juli 1850 om Gangstier i offentligt Øjemed. Til § 42. For saadanne Private Veje, til hvis Afbenyttelse flere Grundejere ifølge Hævd eller anden særlig Adkomst er udelukkende berettigede, er der ved Lov af 14. April 1865 tilvejebragt en Ordning, hvorefter der er tillagt de kommunale Myndigheder Beføjelse til paa Begæring af en eller flere af de til Færdsel paa Vejen berettigede at træffe Bestemmelse med Hensyn til Vejens Istandsættelse og Vedligeholdelse. Lovreglerne herom horer naturügst hjemme i Vejloven, og da de i det væsentlige har virket paa tilfredsstillende Maade, har man bortset fra redaktionelle Rettelser kun foreslaaet saadanne Ændringer, som Erfaringerne har gjort onskelige. Overensstemmende med Principperne i denne Lov har man benævnt private Fællesveje i Byerne som private Fællesgader. De i dette Kapitel indeholdte Bestemmelser kommer ifølge § 54 kun til Anvendelse i Købstæder, Frederiksberg og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse i det Omfang, der ikke indeholdes Regler herom i Gade- og Vejvedtægterne eller i de i Henhold til § 75 i Byggeloven for Kobenhavn udfærdigede Vedtægter, ligesom Kapitlet ikke gælder for København. Til § 43. Denne Bestemmelse svarer i det hele til § 1 i Loven af 14. April 1865. Kommunalbestyrelserne har 136 hverken Ret eller Pligt til af egen Drift at gribe ind i de her omhandlede Forhold, der er af privat Karakter, men da det som hidtil maa anses for rimeligt, at der med Hensyn til Istandsættelsen af en privat Fællesvej eller Fællesgade samt med Hensyn til disses fremtidige Vedligeholdelse skal kunne træffes en Afgørelse i saadanne Tilfælde, hvor der mellem de til Færdsel paa Vejen eller Gaden berettigede Grundejere ikke kan opnaas Enighed om Udførelsen af de paagældende Vejarbejder, hjemler § 43 overenstemmende med gældende Lov enhver af de færdselsberettigede Grundejere Ret til at stille Krav om, at vedkommende Kommunalbestyrelse skal træffe de i saa Henseende nødvendige Bestemmelser. Til § 44. Bestemmelsen svarer til § 2 i Loven af 1865, dog har man af praktiske Grunde foreslaaet optaget en Bestemmelse om, at Aastedsforretningen skal berammes af Kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 4 Uger efter Klagens Modtagelse, ligesom man har forlænget det Varsel, hvormed alle vedkommende skal indkaldes, fra 2 til 8 Dage. Til § 45. Ved Aastedsforretningen skal der saa vidt muligt søges tilvejebragt Enighed mellem de færdselsberettigede Grundejere om de omtvistede Spørgsmaal, og saafremt der herom opnaas Forlig, foreligger der fyldestgorende Bestemmelser for de paagældende Forhold, og Kommunalbestyrelsens yderligere Medvirken i Sagen er derefter ufornøden. I modsat Fald optages Sagen til Kendelse af Kommunalbestyrelsen. Efter § 3 i Loven af 1865 paahviler det Klageren at drage Omsorg for Forkyndelsen af den Kendelse, Kommunalbestyrelsen afsiger til Afgørelse af Sagen. Af praktiske Grunde har man foreslaaet, at Kommunalbestyrelsen skal sende alle i Sagen interesserede en Udskrift af den paagældende Kendelse med Oplysning om, til hvem Sagen kan appelleres. Reglerne om de Tilfælde, i hvilke en Kommunalbestyrelse eller dens Medlemmer er udelukket fra at deltage i en Sags Behandling og Paakendelse, er ændret noget i Forhold til de i § 3 i Loven af 1865 og Tillægget til denne Lov af 30. November 1876 indeholdte Regler. Naar Flertallet af Medlemmerne af et Sogneraad eller Byraad, til hvis Afgørelse en Sag om en privat Fællesvej er henvist, paa Grund af deres Interesse i Sagen er udelukket fra at deltage i dens Behandling og Paakendelse, skal ifølge Loven af 1876 den paagældende Kommunalbestyrelse give Indberetning til Amtmanden, der da skal drage Omsorg for, at Sagen afgives til Behandling henholdsvis af Sogneraadet for en af de tilstødende Sognekommuner i Amtsraadskredsen eller af Byraadet i en af Amtets andre Købstæder. Disse Regler skonner man er noget kunstige, og man föreslåar derfor, at Sagen i Tilfælde af, at den inhabile Kommunalbestyrelse er et Sogneraad, afgøres af Amtsraadet, og at Sagen i Tilfælde af, at den inhabile Kommunalbestyrelse er et Byraad, afgøres af Amtmanden. Til § 46. Er den private Fællesvej eller Fællesgade beliggende i to eller flere Kommuner, vil det være mest hensigtsmæssigt, at Sagen afgøres under ét af et Fæl-
lesudvalg for hele Vejens eller Gadens Vedkommende. Reglerne herom er i Overensstemmelse med § 4 i Loven af 1865, idet dog Valget af Opmanden i Tilfælde af Stemmelighed er henlagt til vedkommende Amtmand. Til § 47. I denne Paragraf angives under Pkt. 1—6 de Forhold, hvorom der skal træffes Bestemmelse i det Forlig, som eventuelt afsluttes mellem de færdselsberettigede Grundejere, eller i den Kendelse, Kommunalbestyrelsen maatte afsige i Sagen. Som det fremgaar af § 43, maa Forliget eller Kendelsen imidlertid respektere allerede foreliggende gyldige Bestemmelser og Overenskomster om et eller flere af de deri omhandlede Forhold, medmindre samtlige vedkommende er enige i at forandre dem. Enighed herom mellem samtlige Grundejere vil dog kun være tilstrækkelig, saafremt de maatte være berettigede til at fravige disse Bestemmelser og Overenskomster. Kendelsens eller Forligets Indhold vil saaledes være bestemt af Forholdene i hvert enkelt Tilfælde, der kommer til Behandling. Pkt. 1—6 er i øvrigt i det væsentlige i Overensstemmelse med de tilsvarende Punkter i §5 i Loven af 14. April 1865. Disse Lovregler er i Praksis gjort anvendelige i saadanne Tilfælde, hvor der har været Spørgsmaal om, hvorledes der skal forholdes med Hensyn til Snekastning paa private Fællesveje, men da man maa finde det hensigtsmæssigt, at det nu i Loven udtrykkeligt udtales, at der af Kommunalbestyrelsen kan træffes de i saa Hensende fornødne Bestemmelser, har man udformet Reglerne denne Paragraf overensstemmende hermed. Til de enkelte Punkter skal yderligere bemærkes følgende: Pkt. 2 og 3. Da der har hersket nogen Tvivl om, hvorvidt en Kommunalbestyrelse kan fastsætte Vejens Bredde og Længde og saaledes f. Eks. træffe Bestemmelse om en Udvidelse af Vejen i hele dens Udstrækning eller for en Del af denne, har man overensstemmende med gældende Ret affattet Pkt. 2 saaledes, at det deraf tydeligt fremgaar, at en saadan Bestemmelsesret tilkommer Kommunalbestyrelsen. I denne Forbindelse maa dog bemærkes, at Kommunalbestyrelsen ikke kan træffe en endelig Afgørelse af de i § 50 omhandlede Retsspørgsmaal, for saa vidt vedkommende Grundejer fremsætter Indsigelse derimod, men herom skal i øvrigt henvises til Bemærkningerne til denne Paragraf. Overensstemmende med gældende Ret kan det efter Pkt. 3 i Kendelsen bestemmes, at Arbejderne paa Vejen eller Gaden kan udføres enten af de enkelte Grundejere for hver sin Del af Vejens eller Gadens Vedkommende, hvilken Fremgangsmaade er den hyppigst forekommende, eller f. Eks. af Sogneraadet, hvilket navnlig vil være praktisk, naar det drejer sig om Arbejder, som af tekniske Grunde ikke kan udføres af de enkelte Grundejere selv. Pkt. 4. Man har fundet det rigtigst udtrykkeligt at fastslaa, at de Arbejder, om hvis Iværksættelse der træffes Bestemmelse, ikke skal kunne paabegyndes i det Tidsrum, i hvilket Kommunalbestyrelsens Kendelse kan paaankes til en højere Myndighed, eller saa længe Apellen ikke har fundet sin endelige Afgørelse. Pkt. 6. Da der ved den her omhandlede Fordeling i første Række skal tages Hensyn til den Nytte og Brug, de enkelte Grundejere har af Vejen eller Ga- den, vil det ikke være berettiget at lade en eller flere Grundejere, hvis Benyttelse af Vejen eller Gaden er af ringere Omfang end de andres, bære en forholdsvis større Del af Udgifterne, alene fordi vedkommendes økonomiske Evne er større. Den gældende Lovbestemmelse om Fordelingen af den Udgift, der medgaar til Udredelsen af en »Erstatning for Jords Afgivelse til en nødvendig befunden Udvidelse af Vejens Bredde«, har givet Anledning til den urigtige Forstaaelse, at der efter Loven af 1865 kan finde tvungen Afstaaelse af Arealet Sted, og man har derfor ændret Affattelsen af den paagældende Bestemmelse i den Hensigt at forebygge fremtidige Misforstaaelser paa dette Punkt Til § 48. Denne Paragrafs Indhold svarer i det væsentlige til § 7 i Loven af 1865, dog er der foreslaaet de Ændringer, at Appelfristen er nedsat fra 4 til 3 Uger, og at Ministeriet for offentlige Arbejder er Appelinstans i det i § 45, Stk. 3, nævnte Tilfælde, hvor en Kommunalbestyrelse er inhabil, og hvor Sagen derfor afgøres i første Instans af henholdsvis Amtsraadet og Amtmanden. Af de i øvrigt foreslaaede Ændringer kan nævnes Bestemmelsen om, at det paahviler den, der appellerer Sogneraadets eller Byraadets Kendelse, ved anbefalet Brev at give Sogneraadet eller Byraadet samt de paagældende færdselsberettigede Underretning om den skete Appel. Formaalet hermed er at sikre, at de i den appellerede Kendelse omhandlede Arbejder ikke bringes til Udførelse, forinden en endelig Afgørelse foreligger. Endvidere kan nævnes, at der er fastsat en Tidsfrist for Aastedsforretningens Afholdelse. Til § 49. Den i Stk. 1, 1. Punktum, givne Regel svarer til § 6 i Loven af 1865 og gaar ud paa at sikre Gennemførelsen af de i det indgaaede Forlig eller i den afsagte Kendelse indeholdte Bestemmelser. Kommunalbestyrelsen er, naar nogen af de færdselsberettigede klager over, at Forliget eller Kendelsen ikke efterkommes, i Medfør af denne Paragraf berettiget til at foranledige det forsømte Arbejde udført. De Beslutninger, som en Kommunalbestyrelse i denne Anledning træffer, er ikke Kendelser og kan derfor ikke appelleres. I 2. Punktum har man optaget en Bestemmelse om, at Klagen skal rettes til henholdsvis Amtsraadet og Amtmanden, naar det i Kendelsen eller Forliget er fastsat, at Arbejderne skal udføres af vedkommende Sogneraad eller Byraad, samt om, at den paagældende Myndighed, hvis Klagen findes begrundet, skal paalægge de vedkommende Kommunalbestyrelser at bringe Arbejderne til Udførelse inden nærmere fastsat Frist. I Stk. 2 er optaget en Bestemmelse, svarende til den i Loven af 30 November 1876 indeholdte Regel om, at det tilkommer den Sognekommune eller Købstadkommune, i hvilken Vejen er beifügende, paa vedkommendes Begæring at træffe de i Stk. 1 omhandlede Beslutninger, uanset om Sagen i sin Tid i Medfør af § 45, Stk. 3, har været behandlet af henholdsvis Amtsraadet og Amtmanden. Til § 50. Medens Vejmyndighederne i de Sager, der forelægges dem til Behandling, i Medfør af Reglerne i § 47 kan 137
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41:
veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43:
Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45:
foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47:
derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49:
og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51:
Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54:
UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56:
spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58:
gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60:
anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62:
nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64:
fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66:
stier som offentlige samt at anlæg
Page 67:
1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71:
70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73:
paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75:
var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77:
gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79:
Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81:
priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83:
vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85:
lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?