betænkning

More documents

Recommendations

Info

derfor. For bivejenes vedkommende udføres en sådan grusning kun i meget store, bymæssigt bebyggede landkommuner, medens kommunerne i almindelighed ikke magter økonomisk at påtage sig denne opgave. En gennemførelse af grusningspligten ville for amts- og sognekommunerne medføre, at der i udstrakt grad ville kunne pålægges disse kommuner erstatningspligt i de tilfælde, hvor der sker ulykker i glat føre, og kommunerne ville derved kunne komme ud for et ganske uoverskueligt økonomisk ansvar. Foreningerne anså det for udelukket at udføre grusningsarbejde på en sådan måde, at det ikke ville kunne kritiseres, eller således, at det ydede fuld beskyttelse mod uheld. Under den nugældende retstilstand har man, som det vil fremgå af foranstående, i almindelighed været tilbøjelig til at mene, at der ikke forelå nogen grusningspligt for vejbestyrelserne, og domstolene har heller aldrig pålagt nogen vejbestyrelse erstatningsansvar for manglende grusning. Domstolene har dog været inde på, at det til varetagelse af vejbestyrelsens almindelige forpligtelse til at holde de af denne administrerede veje i farbar og forsvarlig stand stand påhviler den at lade foretage fornøden grusning af de til offentlig færdsel bestemte kørebaner i det omfang, hvori en sådan grusning ikke iværksættes af grundejerne; domstolene har dog i de foreliggende tilfælde frifundet vejbestyrelserne under hensyn til, at det efter de fremkomne oplysninger om de iværksatte grusnings- og snerydningsforanstaltninger ikke var godtgjort, at der fra vejbestyrelsernes side var udvist en til erstatning forpligtende forsømmelighed, jfr. f. eks. UfR. 1952/1065. Vejlovsudvalget af 1951 mener, at gennemførelse af en almindelig grusningspligt efterhånden vil kunne medføre, at grusning blev foretaget i et omfang, der slet ikke stod i forhold til de ved grusningen indvundne fordele for færdselen, og som i øvrigt ville kunne medføre et grusforbrug af en størrelsesorden, som i hvert fald i visse områder må vække betænkelighed. Udvalget anser det i hvert fald for påkrævet, at vejbestyrelsernes pligter på dette vigtige område principielt fastlægges af lovgivningsmagten, og foreslår i denne henseende, at det i loven gøres til en pligt for vejbestyrelserne at træffe bestemmelse om, på hvilke strækninger og i hvilket omfang der vil være at foretage grusning på de offentlige vejes kørebaner. Heri ligger på den ene side, at det 46 er vejbestyrelsen, som må foretage afvej elsen af, hvor store økonomiske ofre der kan ydes af hensyn til trafikken på de forskellige veje, men på den anden side tillige, at enhver vejbestyrelse må tage stilling til grusningsforholdene på samtlige de vejstrækninger, den bestyrer; men det kan ikke følge af vejbestyrelsens pligt til at holde vejene i forsvarlig stand, at samtlige veje til stadighed skal holdes grusede. Det foreslås dog, at ministeriet for offentlige arbejder skal kunne udfærdige vejledende bestemmelser om grusningens omfang, således at de enkelte vejbestyrelser vil kunne anlægge til en vis grad ensartede synspunkter på behovet for grusning, dennes tekniske og praktiske udførelse samt dens nytte i forhold til udgifterne og den pågældende trafiks størrelse. Lovforslagets § 53 er udformet i overensstemmelse hermed. B. Parkering På grund af den stærke vækst af antallet af motorkøretøjer er problemet om at fremskaffe plads til holdende og parkerende køretøjer blevet stadig mere brændende. I det følgende er gjort rede for parkeringsforholdene i udlandet og herhjemme, ligesom der er foretaget en gennemgang af de gældende danske lovbestemmelser om parkering. Det er endvidere undersøgt, i hvilket omfang disse lovbestemmelser er tilstrækkelige, og der er sluttelig gjort rede for udvalgets forslag til revision af den nugældende lovgivning på dette område. 1. Almindelige bemærkninger om parkering a. Udlandet. I U. S. A., det land, hvor der er den største »biltæthed« pr. indbygger, er problemet naturligvis af særlig betydning. Det er ofte •— og særlig i de større byer —- næsten umuligt for bilisterne at parkere i nærheden af deres bestemmelsessted, og en egnet plads kan undertiden først findes efter længere tids søgen. Den stigende biltrafik i forbindelse med den udbredte kantstensparkering medfører hyppige trafikstandsninger i cityområderne, hvad der igen bevirker, at trafikanterne kommer hurtigere frem, hvis de i stedet for at anvende automobiler bevæger sig til fods eller benytter de kollektive trafikmidler, navnlig U-banen. Disse vanskeligheder har foranlediget mange forretningsdrivende til at forlægge deres virk-
somheder fra de ældre, centrale byområder til yderdistrikterne, hvor der er tilstrækkelig plads til parkering. De besværlige trafik- og parkeringsforhold i de indre bydele har medført en betydelig værdinedgang for grundene i de tidligere forretningscentrer. Til aflastning af parkeringsbehovet i de centrale bydele er der i flere byer blevet anlagt parkeringspladser i yderdistrikterne ved randen af byområdet. Fra sådanne parkeringspladser udgår der offentlige trafikmidler, hvormed trafikanterne kan nå deres bestemmelsessteder i den indre by. Uanset, at indtægterne ved parkeringsafgifter og lignende ikke overalt dækker udgifterne ved etableringen af sådanne parkeringspladser, overvejes det at forøge antallet af disse, dels fordi der ikke kan fremskaffes yderligere parkeringsmuligheder i bycentret, hvis man ikke vil gribe til nedrivning af værdifulde ejendomme, dels fordi indfaldsvejene til city ikke længere har den fornødne kapacitet til at tage den overvældende trafik. De kollektive trafikmidler, der udgår fra randen af byområdet, er nemlig ikke nær så pladskrævende pr. trafikant som den individuelle trafik. En bus, der befordrer lige så mange personer, som der gennemsnitlig sidder i 40— 50 personautomobiler, beslaglægger således kun en lille brøkdel af det gadeareal, som personbilerne ville indtage. De amerikanske myndigheder har derfor på forskellig vis søgt at fremme brugen af de kollektive trafikmidler for derved at begrænse parkeringsbehovet. Både det offentlige og de private virksomheder har dernæst i så vidt omfang som muligt prøvet at tilvejebringe parkeringsmuligheder uden for gaderne og at fordele dem på en hensigtsmæssig måde over byområdet. Sådanne parkeringsmuligheder er blevet fremskaffet dels ved anlæg af parkeringspladser, dels ved opførelse af parkeringshuse eller etablering af underjordiske parkeringsanlæg. Mange forretningsvirksomheder har anlagt parkeringspladser, hvis afbenyttelse er gratis for forretningens kunder, men ikke for andre. Endvidere har det offentlige pålagt bygherrerne ved alle nybygninger og ombygninger at fremskaffe muligheder for parkering uden for gadearealerne. De fornævnte foranstaltninger til fremskaffelse af yderligere parkeringsmuligheder og til begrænsning af parkeringsbehovet ville have været ganske utilstrækkelige, hvis det offentlige ikke samtidig ved regulerende bestemmelser havde søgt at formindske omfanget af den ikke absolut nødvendige parkering. Der har været enighed om, at gaderne i de centrale bydele i første række har til opgave at betjene den kørende trafik og ikke at tjene som parkeringsplads. Derfor er der også i vidt omfang truffet bestemmelse om parkeringsforbud. I Chicago forbød man således en overgang forsøgsvis enhver kantstensparkering inden for et 2 kvadratmiles stort område. Eksperimentet mislykkedes imidlertid, da politiet var ude af stand til at håndhæve forbudet. I stedet indførte man parkeringsforbud i det aller snævreste byområde og på de vigtigste hovedfærdselsårer. I et meget stort antal byer har man søgt at begrænse varigheden af parkeringen. I så henseende har man fundet et virksomt hjælpemiddel i parkeringsautomaterne, de såkaldte »parking meters«. Disse automater opstilles dels ved kantstenene, dels på parkeringspladserne, og bilisten, der ønsker at parkere det pågældende sted, må indkaste en mønt, hvorved han får ret til at parkere et begrænset tidsrum. Et på automaten anbragt skilt udviser, når den tilladte parkeringstid er udløbet. En overskridelse af parkeringsfristen straffes med meget strenge bøder. Parkeringsautomaterne anvendes i meget stort omfang og indbringer betydelige indtægter.. Ifølge »The Highway Magazine«, juni 1953, var der i januar 1952 ca. 1.113.000 »parking meters«, i U. S. A., fordelt på mere end 2.800 kommuner, og de indbragte i alt mere end 76 mill, dollars på et år, d. v. s. gennemsnitlig knapt 70 dollars årlig. Det har været et omstridt spørgsmål, til hvilke formål disse store indtægter kan anvendes. De amerikanske motororganisationer har krævet, at indkomsterne kun anvendes til vedligeholdelsen af og tilsynet med selve parkeringsautomaterne. I flere stater er det imidlertid ved lov fastsat, at betalingen for brugen af parkeringsautomaterne kan anvendes ikke alene til anlæg og drift af parkeringsautomaterne, men også til fremme af parkeringsformål. Alle de fornævnte foranstaltninger i forening har lettet det hidtidige trafikkaos i de amerikanske byer, selv om problemerne endnu ikke har fundet en endelig løsning. Også i Europa har parkeringsspørgsmålet efterhåden udviklet sig til et alvorligt problem for myndighederne. I Tyskland blev der i 1936 udstedt en bekendtgørelse, hvorefter den normale parkering 17
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?