betænkning

More documents

Recommendations

Info

foreslås derfor i stk. 8, at udgifterne ved arbejdet afholdes af vejfondene. Da regulerende bestemmelser om adgang til vejene kun bør træffes, når det er absolut nødvendigt, er det klart, at dispensation fra bekendtgørelsens regler kun vil kunne gives i ganske særlige tilfælde. For at betone, at dispensationer således alene bør forekomme rent undtagelsesvis, foreslås det i stk. 5, at sådan dispensation skal meddeles af ministeren for offentlige arbejder efter indstilling af vedkommende vejbestyrelse. Da friholdelsen af en vejstrækning for randbebyggelse ikke alene betyder en betryggelse i færdselsmæssig henseende, men i mange tilfælde tillige bevarer landskabelige værdier, bør en dispensation, såfremt ministeren eller vejbestyrelsen skønner, at sagen har fredningsmæssig betydning, ikke gives, uden at formanden for det lokale fredningsnævn har været hørt. Til § 36. Da det er af stor betydning for ejerne og brugerne af de til en vejstrækning stødende ejendomme at få underretning om de bestemmelser om begrænsninger i adgangen til vejen, som måtte blive truffet i medfør af § 35, foreslås det i stk. 1, at der skal ske såvel offentlig bekendtgørelse om beslutningen som meddelelse ved anbefalet brev til de enkelte ejere og brugere. Derimod har man ikke anset det for nødvendigt at foreskrive, at meddelelse om bekendtgørelsen i alle tilfælde skal optages i tingbogen for de tilstødende ejendomme. Såvel købere som kreditorer må nemlig være klare over, at der hyppigt vil være truffet bestemmelse om begrænsning af adgangen til vigtigere vejstrækninger. I de undtagelsestilfælde, hvor beslutningen går ud på, at der overhovedet ingen adgang vil kunne tilstedes på den pågældende vejstrækning, bør der dog for de tilstødende ejendommes vedkommende foretages angivelse heraf i tingbogen. Som nærmere angivet i <strong>betænkning</strong>en (pag. 29) foreslås denne angivelse foretaget i form af en notering i lighed med, hvad der er foreskrevet i § 5, stk. 2, i lov nr. 411 af 12. juli 1946 om indflyvning til lufthavne. Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse om den bekendtgjorte beslutnings virkning i forhold til indehavere af rettigheder over ejendommen svarer til den nugældende bestemmelse i § 4, stk. 3, i lov nr. 275 af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinier ved veje og gader. 90 Til § 37. Beslutninger om begrænsning i adgangen til en vejstrækning i medfør af § 35 vil i almindelighed ikke afskære ejerne af de til vejen stødende ejendomme fra at udnytte ejendommen på samme måde som hidtil, da beslutningen kun går ud på, at fremtidige vejtilslutninger eller anlæg af overkørsler ikke vil blive tilladt. Man kan dog ikke afvise muligheden af, at en ejer ved bekendtgørelsen kan afskæres fra en økonomisk rimelig udnyttelse af arealet, der svarer til den af de omliggende arealer faktisk stedfindende udnyttelse. I sådanne tilfælde foreslås det, at ejeren kan kræve arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Dette forslag svarer ganske til bestemmelsen i § 14 i byplanloven. En forudsætning for, at facadeejeren kan kræve arealet overtaget af vejbestyrelsen, må det være, at denne ikke anviser ham anden tilstrækkelig adgang til arealet, eventuelt ad private fællesveje, til hvis anlæg vejbestyrelsen kan erhverve de fornødne arealer ved ekspropriation, jfr. § 23, stk. 1. Hvis der måtte opstå uenighed mellem en lodsejer og vejbestyrelsen enten om berettigelsen af ejerens krav om arealets overtagelse eller om vejbestyrelsens forslag til ændring af adgangsforholdene eller endelig om størrelsen af den tilbudte erstatning for ejendommens overtagelse, har man fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise afgørelsen til de i loven omhandlede taksationsmyndigheder. Da der er forbundet betydelige samfundsinteresser med gennemførelsen af de i henhold til § 35 trufne beslutninger, foreslås det, at 85 % af udgifterne ved foranstaltninger i medfør af denne paragraf afholdes af vejfondene. Det er dog kun vejbestyrelsens nettoudgifter, der skal refunderes, idet de overtagne arealer, for så vidt de ikke bruges til vej formål, enten bør søges afhændet af vejbestyrelsen eller overtages (mod vederlag) til andet offentligt formål. Til § 38. Da den gennemgang af de vigtigere vejstrækninger, som foretages i henhold til § 35, forudsættes afsluttet i løbet af et kortere åremål efter lovens ikrafttræden, kan det senere blive påkrævet, at der foretages en gennemgang enten af tidligere behandlede vejstrækninger eller af andre vejstrækninger, hvor færd-
selens tarv gør det nødvendigt. En fornyet behandling i udvalget vil også være påkrævet, hvis tidligere trufne beslutninger helt eller delvis ønskes ophævet. Det foreslås derfor, at amtsudvalgene efter anmodning af ministeren for offentlige arbejder eller en vej- eller kommunalbestyrelse til enhver tid kan tage spørgsmålet op til behandling. Til § 39. Da bestemmelserne i dette kapitel ikke vil kunne håndhæves på fyldestgørende måde, medmindre vejmyndighederne bistås af de matrikulære myndigheder og bygningsmyndighederne, foreslås det i stk. 1, at disse myndigheder henholdsvis ved forefaldende udstykning og ved udfærdigelse af byggetilladelser påser, at reglerne i dette kapitel er iagttaget. Da det kan befrygtes, at der i tiden umiddelbart efter lovens ikrafttræden, og indtil den i § 34 omhandlede gennemgang af de vigtigere vejstrækninger har fundet sted, vil blive søgt gennemført en række udstykninger langs sådanne veje, for hvilke der må forventes truffet bestemmelse om begrænsning i adgangen til vejen, må det anses for påkrævet, at der i denne periode gives vejbestyrelserne for hovedlandevejene og landevejene mulighed for at modsætte sig sådanne udstykninger, for så vidt de forudsætter direkte adgang til vejen. På tilsvarende måde bør vejbestyrelsen også kunne modsætte sig, at der på matrikelkortet optages veje i tilslutning til hovedlandeveje og landeveje. Vejbestyrelserne bør dog ikke uden tidsbegrænsning kunne hindre påtænkte udstykninger langs vejene, og det foreslås derfor i stk. 3, at vejbestyrelsen kun i 1 år kan sætte sig imod udstykningen. Der kan dog tænkes tilfælde, hvor denne et-års frist ville virke uheldigt, f. eks. fordi den vejstrækning, det drejer sig om, ikke er færdigbehandlet i det i § 34 omhandlede amtsudvalg. Det foreslås derfor, at dette udvalg kan tillade, at fristen forlænges med yderligere eet år. Til kapitel IV. Byggelinier. De vigtigste bestemmelser om byggelinier i den hidtidige lovgivning findes i lov nr. 275 af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinier ved veje og gader (byggelinieloven), i lovbekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949 om byplaner (byplanloven) samt i bygningslovgivningen. I henhold til byggelinieloven kan vejbestyrelsen af hensyn til kommende vejudvidelser fastlægge byggelinier langs bestående offentlige veje. Byplanloven giver kommunalbestyrelsen adgang til ved byplan at træffe bestemmelser om byggelinier såvel for fremtidige som for bestående veje. Endelig giver bygningslovgivningen kommunalbestyrelsen hjemmel til — bl. a. for at sikre den fornødne afstand mellem de ved vejen opførte bygninger —• at fastsætte byggelinier ved bestående veje såvel offentlige som private. Byggelinielovens regler kan ikke længere anses for fuldt tidssvarende. Bl. a. lider de af den mangel, at byggelinier i henhold til denne lov ikke kan pålægges for planlagte, men kun for bestående veje. Som omtalt i <strong>betænkning</strong>en (pag. 30) har byggelinierne endvidere i princippet skullet fastlægges symmetrisk om den bestående vejs midtlinie, medens erfaringerne viser, at det undertiden er mest hensigtsmæssigt at udvide vejen ensidigt. Hertil kommer, at de i loven foreskrevne maksimale afstande fra vejens midtlinie under hensyn til den efter 1928 stedfundne udvikling af motorfærdselen nu må anses for utilstrækkelig til at sikre en forsvarlig udvidelse af de vigtigste færdselsårer. De vejbredder, der kan sikres ved hjælp af bygningslovgivningen, er i det store og hele for beskedne til at kunne tilfredsstille motorfærdselens krav, for så vidt angår de vigtigere veje. Hertil kommer, at de ikke overalt er anvendelige, da ikke alle sognekommuner har indført bygningsreglement. Byplanloven, der ikke indeholder nogen begrænsning i henseende til byggeliniernes afstand fra vejens midtlinie, muliggør inden for sit område en effektiv sikring af såvel bestående som fremtidige veje, men amtskommunerne, der er vejbestyrelser for hovedfærdselsårerne, har imidlertid ikke i henhold til loven nogen indflydelse på byplanlægningen, ligesom de fleste sognekommuner overhovedet ikke er pligtige at udarbejde by- eller markplaner. Det må anses for naturligt i forbindelse med en revision af vejlovgivningen også at tage byggelinieloven op til revision og at indarbejde dens bestemmelser i vejloven. Da byggelinieloven på de fleste punkter har virket tilfredsstillende, synes det ikke påkrævet at foretage 91
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101: den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137: fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?