betænkning

More documents

Recommendations

Info

den ikke blev optaget på gangstifortegnelsen. Denne opregning af to grupper af tilfælde, hvor erstatning ikke skal ydes, tilsigter ikke at være udtømmende. Hvis ejeren af andre grunde end de nævnte, f. eks. på grund af en servitutbestemmelse har været pligtig at tåle, at stien benyttes af almenheden eller af et større antal personer, vil den omstændighed, at stien optages på stifortegnelsen, ikke give ham noget krav på erstatning. Denne erstatning, der tilkommer lodsejeren, hvis stiarealerne ikke overtages permanent, vil i mange tilfælde kunne ydes i form af et årligt afsavnsvederlag, således som det var angivet i gangstiloven af 1850, men man har ikke ment i loven udtrykkeligt at burde binde taksationsmyndighederne til at yde erstatning i denne form. Man har iundet det mest hensigtsmæssigt at overlade fastsættelsen af erstatningen for afsavn af de stiarealer, som kun for en periode ad gangen overtages af vejbestyrelserne, til de samme taksationsmyndigheder, som i øvrigt fastsætter ekspropriationserstatningen ved vejanlæg og ved varige arealafståelser til stianlæg. Til § 51. Da vedligeholdelsen af de på stifortegnelserne optagne stier, herunder ikke alene de stier, hvis jordarealer er erhvervet af vejbestyrelsen, men også sådanne stier, over hvis jordarealer vejbestyrelsen kun erhverver en midlertidig ret, må påhvile vejbestyrelsen, foreslås det, at de i §§ 17—19 indeholdte regler om den vedligeholdelsespligt, der med hensyn til de offentlige veje påhviler henholdsvis amtsrådene, byrådene og sognerådene, finder tilsvarende anvendelse på de offentlige stier. Til kapitel VI. Forskellige bestemmelser. Til § 52. Bestemmelsen svarer til § 30 i vejlovsforslaget af 1942, men er på forskellige punkter ændret i forhold til dette. Det fastslås således nu udtrykkeligt, at skilte og andet, der ikke er anbragt på vejbanen, ikke må rage ind over denne uden vejbestyrelsens samtykke, der ved biveje (herunder bygader), men ikke ved landeveje kan være givet gennem bestemmelser om kanapper, trappesten etc. i bygningsvedtægt eller -reglement. 100 I færdselslovsudvalget har det været overvejet (jfr. færdselslovsudvalgets betænkning, pag. 87), om der i udkastet til ny færdselslov burde medtages en bestemmelse om, at der kræves tilladelse fra politiet for at oprette tankanlæg på eller ved vej. Efter brandpolitilovgivningen kræves i et vist omfang politiets tilladelse til etablering af oplag af brandfarlige vædsker; men man har imidlertid savnet hjemmel i færdselsloven til at hindre oprettelse af oplag på sådanne steder, hvor det færdselsmæssigt vil være uheldigt, medmindre tankanlægget er placeret således, at tankende køretøjer må holde på vejbanen i strid med parkeringsreglerne. Færdselslovsudvalget har imidlertid ment, at spørgsmålet snarere bør løses i bygnings- eller vejlovgivningen end i færdselslovgivningen. Bestemmelserne i kapitel III i det foreliggende udkast vil fremtidig være til hinder for, at der for tankanlæg etableres overkørsler til offentlig vej på en sådan måde, at det er farligt for færdselssikkerheden. Der er endvidere i det nævnte kapitel hjemmel til at stille sagligt motiverede betingelser, f. eks. i form af oversigtsservitutter eller lignende, for etablering af sådanne overkørsler. Derimod er der ikke i det nævnte kapitel hjemmel for vejbestyrelsen til at hindre, at tankende køretøjer holder på vejarealet til ulempe for den øvrige færdsel. Det må derfor anses for nødvendigt, at indretning af tankanlæg på en sådan måde, at det forudsættes, at vognene holder på vejarealet under påfyldning af brændstof, skal være betinget af vejbestyrelsens samtykke. Da virksomheder, der foretager vask og anden rengøring af køretøjer samt reparationer af disse på en sådan måde, at vognene holder på vejarealet, medfører tilsvarende ulemper for færdselen, foreslås det, at vejbestyrelsens samtykke skal indhentes også til disse virksomheders anvendelse af vejarealet. Den omhandlede beføjelse for vejbestyrelserne til at hindre en sådan udnyttelse af vejarealet må i øvrigt anses for et udslag af disses almindelige rådighedsret over de offentlige vejes arealer. Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt angives, at gravning ikke må finde sted nærmere end 2,5 m fra vejens areal. Denne tilføjelse er i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i normalpolitivedtægterne. Endelig er den i § 30 i det tidligere vejlovsforslag indeholdte definition af vejens areal udgået som overflødig.
Til § 53. Som det vil fremgå af betænkningen (pag. 45—46), har der i årenes løb flere gange været rejst stærke krav fra motororganisationernes side om gennemførelse af en almindelig grusningspligt for vejbestyrelserne. Spørgsmålet har været behandlet såvel i automobil- og vejudvalget af 1933 som i trafikministeriets vejudvalg af 1940. Begge disse udvalg fandt det imidlertid betænkeligt at pålægge vejbestyrelserne en legal pligt til at foretage grusning under hensyn til, at vejbestyrelserne i så fald i vidt omtang ville blive erstatningsansvarlige for skader på personer og gods som følge af glat føre. Som det ligeledes vil fremgå af betænkningen, har man under den hidtidige retstilstand i almindelighed været tilbøjelig til at mene, at der ikke påhvilede vejbestyrelserne nogen grusningspligt, men der er tegn til, at domstolene nu er på vej til i et vist omfang at statuere en sådan pligt. Det må formentlig antages, at gennemførelsen af en almindelig grusningspligt for vejbestyrelserne efterhånden ville medføre, at grusning foretoges i et omfang, der økonomisk slet ikke står i forhold til de ved grusningen indvundne fordele for færdselen, og som i øvrigt kunne medføre et grusforbrug af en størrelsesorden, som i hvert fald i visse områder måtte vække betænkelighed. Det må i hvert fald anses for påkrævet, at vejbestyrelsernes pligt på dette vigtige område principielt fastlægges af lovgivningsmagten. Det foreslås derfor, at det ved loven gøres til en pligt for vejbestyrelserne at træffe bestemmelse om, på hvilke strækninger og i hvilket omfang der vil være at foretage grusning på de offentlige vejes kørebaner. Heri ligger på den ene side, at det er vejbestyrelsen, som må foretage afvej elsen af, hvor store økonomiske ofre der kan ydes af hensyn til trafikken på de forskellige veje, men på den anden side tillige, at enhver vejbestyrelse må tage stilling til grusningsforholdene på samtlige de vejstrækninger, den bestyrer. Det foreslås dog i stk. 2, at ministeriet for offentlige arbejder skal kunne udfærdige vejledende bestemmelser om grusningens omfang, således at de enkelte vejbestyrelser vil kunne anlægge til en vis grad ensartede synspunkter på behovet for grusning, dennes tekniske og praktiske udførelse samt dens nytte i forhold til udgifterne og den pågældende trafiks størrelse. Til § 54. I henhold til § 35 i færdselsloven af 14. april 1932 må hestebrodder, søm, glasskår, frugtaffald eller andet, der kan medføre fare for færdselen, ikke henkastes på gade, vej eller plads. Overtrædelse af den pågældende bestemmelse er strafbar i henhold til lovens § 38. I henhold til § 82 i vej forordningen af 13december 1793 måtte der på vejene selv intet henlægges eller tåles, som kunne forhindre færdselen og gøre den farlig eller vanskelig for de rejsende. Den, som lagde tømmer, sten. strå, gødning eller andet på vejen, som kunne være de vejfarende til hinder eller skade, skulle straffes med 2 kr. mulkt og straks bortskaffe det derpå lagte, eller også skulle dette foranlediges af opsynsmanden på den skyldiges bekostning. Uanset at bestemmelsen i færdselslovens § 35 som nævnt under strafansvar forbyder henkastning af affald m. m., og uanset at der i § 30 i det af færdselslovsudvalget udarbejdede udkast til en ny færdselslov foreslås optaget en tilsvarende bestemmelse, må det sikkert anses for rettest, at der i vejlovgivningen opretholdes en udtrykkelig hjemmel for vejbestyrelserne til for den pågældendes regning at fjerne den omhandlede art genstande, når de ikke bortskaffes af den, der har henlagt dem på vejen. Derimod er der næppe behov for i vejlovgivningen at bibeholde en særlig straffebestemmelse ved siden af færdselslovens for overtrædelse af forbudet mod henkastning af genstande, der kan være til gene for færdselen. Til § 55. Bestemmelsen svarer til § 34, 3. stk., og en del af samme paragrafs 2. stk. i vej lovs forslaget af 1942. Resten af den pågældende paragraf, der omhandlede dels lysregulering i vejkryds, dels de forhandlinger, der skal optages med politiet om indretning af rundkørsler, anlæg af heller og fodgængerovergange m. m., er udgået, da tilsvarende bestemmelser er optaget i §§ 57 og 59 i færdselslovsudkastet. Til § 56. Som nærmere angivet i betænkningen (pag. 46—49) er spørgsmålet om at fremskaffe den fornødne plads til holdende og parkerende kø- 101
Page 1:
BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5:
Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7:
går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9:
Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11:
Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13:
Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15:
ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17:
sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19:
C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21:
gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23:
iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25:
kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27:
Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29:
egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31:
Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33:
es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35:
af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37:
ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39:
stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41:
veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43:
Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45:
foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47:
derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49:
og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93: større principielle ændringer i d
Page 94 and 95: estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97: et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99: anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 102 and 103: etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105: havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107: § 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109: af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111: maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113: linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115: Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117: § 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119: § 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121: nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123: Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125: Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127: ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129: Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131: eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133: 1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135: serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137: fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139: træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?