betænkning

More documents

Recommendations

Info

es i den fastsatte byggelinie, samt hjørnegrunde skal have brudt hjørne af i det mindste 2,5 m bredde med lige store vinkler mod vej- eller gadelinierne. Bestemmelsen, der har sit forbillede i bygningslovgivningen, giver ikke mulighed for at sikre fri oversigt i overensstemmelse med ministeriet for offentlige arbejders vejregler. Derimod findes der i lovens § 1, stk. 3, der blev indsat under lovens behandling på rigsdagen, en bestemmelse, hvorefter vejbestyrelsen kan beslutte en forandring af byggelinien, d. v. s. en anden beliggenhed af byggelinien end den i stk. 1—2 angivne, i tilfælde, hvor det måtte være ønskeligt af hensyn til opnåelse af god oversigt ved vigtigere vejkryds, udretning af vejen på et enkelt sted eller forbedring af vejsving. Som det vil ses, indeholder bestemmelsen i stk. 3 overhovedet ingen begrænsning med hensyn til byggeliniens afstand fra vejens midtlinie. Det kan dog næppe antages, at vejbestyrelsen med hjemmel i den pågældende bestemmelse skulle kunne gennemføre en fuldstændig vejforlægning over en længere strækning. Mere tvivlsomt stiller det sig, om bestemmelsen giver mulighed for en sikring af fremtidig etablering af fri oversigt i overensstemmelse med vejreglerne ved vigtigere vejkryds. Uanset, at i visse tilfælde ret betydelige arealer vil kunne blive omfattet af sikringen, må det dog formentlig antages, at bestemmelsen, således som den er affattet, giver den fornødne hjemmel. Ministeriet har dog udtalt, at det måtte anses for tvivlsomt, om et amtsråd havde været berettiget til med hjemmel i den nævnte bestemmelse generelt for hele amtsrådskredsen at udvide tidligere fastsatte byggelinier ved vejkryds i overensstemmelse med vejreglerne. Bestemmelsen i § 1, stk. 3, har således tildels samme område som krydsningslovens § 7, hvorefter vejbestyrelsen ved ekspropriation kan pålægge de fornødne servitutter, eventuelt erhverve de fornødne arealer i det omfang, det er nødvendigt til sikring af fri oversigt, hvor der på offentlige veje findes farlige vejkryds eller vejsving, jfr. i øvrigt nærmere om denne bestemmelse ekspropriationsafsnittet (pag. 12). Også stk. 4 i byggeliniélovens § 1 blev indsat under lovens behandling på rigsdagen. Bestemmelsen foreskriver, at anvendelsen af de i stk. 1—3 anførte mindste afstande for bebyggelsen forudsætter, at bygningen opføres med sin jordlinie i fremtidig vejhøjde efter vejbe- M styrelsens nærmere anvisning. Er dette ikke tilfældet, skal bygningen rykkes så meget længere tilbage, som svarer til 1,5 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde til passage foran bygningen, mindst 1 m. Bestemmelsen, der hidrører fra et af Dansk Ingeniørforenings tekniske Vej komité udarbejdet forslag, tilsigter at give mulighed for en større vej bredde i de tilfælde, hvor en forskel på vejens og bebyggelsens niveau gør det ønskeligt. Man var i indenrigsministeriet klar over, at forslaget kunne medføre vanskeligheder for grundejerne, når disse på et tidspunkt, hvor de måske slet ikke har tænkt sig at bygge, skal tage stilling til det niveau, hvor eventuelle bygninger skal opføres. Indenrigsministeriet mente imidlertid ikke at burde modsætte sig forslaget, der uden diskussion blev vedtaget på rigsdagen. Bestemmelsen vil imidlertid også kunne medføre betydelige vanskeligheder for grundejerne i tilfælde, hvor der ikke er tvivl om det niveau, hvori bygningen agtes placeret på grunden, men derimod om den fremtidige vejhøjde. Vejbestyrelsen må da formentlig være pligtig til på foranledning af en grundejer, der ønsker at bygge, at træffe afgørelse om, i hvilket niveau vejen vil komme til at ligge, når den til sin tid skal udvides. Afgørelsen må antagelig være bindende i forhold til denne lodsejer i den forstand, at ejeren ikke bliver pligtig til uden vederlag at rykke sin i tillid hertil opførte bygning tilbage bag den fremtidige byggelinie, fordi vejen rent faktisk kommer til at ligge i et andet niveau end forudsat af vejbestyrelsen. I sådanne tilfælde kan vejbestyrelsen næppe gøre sin tilslutning til bebyggelsen betinget af en vederlagsfri tilbagerykning af bygningen, hvis vejen i virkeligheden får en anden beliggenhed i terrænet, jfr. derimod om dispensationer fra byggeliniebestemmelser nedenfor (pag. 35). Det er i administrativ praksis antaget, at bestemmelsen i lovens § 1, stk. 4, gælder uden særlig vedtagelse, så snart der i medfør af § 1, stk. 1, er blevet fastlagt byggelinier langs en offentlig vej. Ifølge § 1, stk. 5, gælder lovens bestemmelser ikke for de på købstædernes bygrunde beliggende offentlige veje, men kan med de fornødne lempelser udvides til også at gælde disse, når bestemmelserne optages i en af ministeren stadfæstet vedtægt. Baggrunden for bestemmelsen er, at man, da loven blev givet, ikke fandt det så stærkt påkrævet at gøre lovens
estemmelser direkte anvendelige på købstædernes bygrunde, der allerede er mere eller mindre bebyggede og i det hele måtte siges at indtage en særstilling. Den i de senere år stedfundne kraftige bebyggelse af købstædernes markjorder har imidlertid bevirket, at den faktiske forskel mellem købstædernes markjorder og dens bygrunde er blevet mere og mere udvisket, og da der i praksis i mange tilfælde har vist sig at være behov for en anvendelse af lovens regler inden for hele købstadens område, har loven efterhånden ved bestemmelse i vej- eller bygningsvedtægt uændret fået gyldighed også for bygrundene i et stort antal købstæder. Lovens § 2, stk. 1, fastsætter, at vejbestyrelsen i forbindelse med udvidelsen af den ved byggelinie sikrede vej mod erstatning kan kræve hel eller delvis afståelse af de mellem den ældre vejlinie og byggelinien beliggende arealer. Poul Meyer har 1. c, pag. 84, udtrykt den opfattelse, at grundejerne i givet fald måtte kunne få dom for, at en byggelinie skal slettes, dersom det siden dens fastsættelse »forløbne tidsrum og de kommunale dispositioner viser, at kommunen ikke i en overskuelig fremtid har i sinde at gennemføre vejudvidelsen, eller det ligefrem kan godtgøres, at vejudvidelsen er endeligt opgivet«. Denne opfattelse er dog næppe holdbar, da formålet med byggelinieloven som foran angivet netop har været at sikre vejbestyrelserne mulighed for en senere vejudvidelse, og det kan ikke kræves, at denne skal vasre mere eller mindre aktuel. Indenrigsministeriets cirkulære nr. 15 af 16. februar 1929 udtaler da også, at fastsættelsen af byggelinierne ikke for vejbestyrelserne betyder noget bindende standpunkt med hensyn til foretagelsen af vejudvidelsen. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, indeholder i og for sig ingen udvidet ekspropriationsbeføjelse for vejbestyrelsen ud over, hvad der i forvejen ville tilkomme denne i medfør af vej- eller bygningslovgivningen, jfr. herom nærmere foran (pag. 11). I henhold til § 2, stk. 2, fastsættes erstatningen af de i byplanlovgivningen omhandlede taksationsmyndigheder. Vedrørende den pågældende bestemmelse henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor, pag. 12—13. Når arealafståelse finder sted, har ejeren i medfør af § 2, stk. 4, ret til at få restejendommen eksproprieret, såfremt denne efter vejudvidelsen ikke hensigtsmæssigt vil kunne anvendes til selvstændig bebyggelse eller som selvstændigt bebygget ejendom i overensstemmelse med den af ejendommen hidtil gjorte brug, eller såfremt den har været anvendt til en virksomhed, hvortil den ikke længere hensigtsmæssigt vil kunne benyttes. Kravet skal være fremsat inden en af vejbestyrelsen fastsat frist af mindst 6 uger, en frist, der ellers ikke er almindelig ved ekspropriationer efter vejlovgivningen. Såfremt allerede selve fastsættelsen af byggelinien (men ikke hjørneafskæring efter § 1, stk. 2,) bevirker, at den bebyggelige del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke hensigtsmæssigt kan anvendes til bebyggelse, kan der i henhold til § 2, stk. 5, ydes ejeren erstatning herfor, når han godtgør at dette forhold vil påføre ham påviselige tab, og fremsætter krav derom inden en af vejbestyrelsen fastsat frist, dog ikke under 6 uger, medens der ikke i øvrigt tilkommer ejeren nogen erstatning. Baggrunden for denne bestemmelse har navnlig været, at byggeliniepålægget i mange tilfælde ikke medfører noget tab for ejeren, og at ejeren til gengæld for den fordel, han har ved sin ejendoms beliggenhed ved offentlig vej, uden vederlag må finde sig i visse ulemper. Bestemmelsens udformning kan imidlertid i flere henseender kritiseres. Set fra det offentliges synspunkt er det utilfredsstillende, at en lodsejer i visse tilfælde kan oppebære erstatning, både når byggelinien pålægges, nemlig i medfør af § 2, stk. 5, og tillige når arealet senere afstås i medfør af § 2, stk. 1—2. Hertil kommer, at hverken vejbestyrelsen eller lodsejeren (bortset fra tilfælde af arealafståelse) kan stille krav om, at ejendommen eksproprieres i sin helhed. Vejbestyrelsen kan dog frigøre sig for erstatningsansvaret, såfremt den frafalder byggelinien senest 4 uger efter at være gjort bekendt med taksationsmyndighedernes afgørelse. Det kan dernæst virke ubilligt over for lodsejeren, at byggeliniepålægget i sig selv kun giver ham adgang til at fremsætte krav over for det offentlige i de tilfælde, hvor ejendommen bliver helt ubebyggelig, medens han bortset herfra ikke kan gøre noget som helst krav gældende, hvis byggelinien hindrer ham i at udnytte ejendommen erhvervsmæssigt på en økonomisk rimelig og forsvarlig måde, svarende til den brug, der gøres af de tilstødende ejendomme. Ifølge § 3 kan beslutninger om fastsættelse 33
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83:
vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85:
lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87:
ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?