betænkning

More documents

Recommendations

Info

Under den nugældende retstilstand findes reglerne om offentlige stier spredt i en række forskellige love. I det følgende vil de vigtigste bestemmelser i så henseende blive gennemgået, ligesom det vil blive undersøgt, i hvilket omfang der er behov for revision af de pågældende bestemmelser, og endelig vil der blive gjort rede for udvalgets forslag til ændring af den nugældende retstilstand. A. Nugældende retstilstand De vigtigste bestemmelser om offentlige stier findes i loven af 4. juni 1850 angående gangstier i offentligt øjemed. Bestemmelser om offentlige stier findes imidlertid også i den københavnske gadelov af 1857, i købstædernes vejvedtægter, i den københavnske byggelov af 29. marts 1939 og i lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg i Københavnsegnens grønne områder. 1. Gangstiloven I henhold til § 1 i loven af 4. juli 1850 skal kommunebestyrelsen ved udfærdigelsen af et regulativ, der skal gælde i indtil 3 år, bestemme, hvilke (eksisterende) gangstier der på grund af deres nødvendighed eller almindelige benyttelse enten som nærmeste vej for gående til kirke, skole og tinghus eller i andet almennyttigt øjemed skal betragtes som offentlige. Kommunalbestyrelsen er endvidere i henhold til § 2 bemyndiget til at anlægge nye stier. Efter sin ordlyd giver den sidstnævnte bestemmelse i modsætning til lovens § 1 kun kommunalbestyrelsen beføjelse til at anlægge sådanne nye stier, der er nødvendige som veje til kirke, skole eller tinghus, lllum antager imidlertid i »Dansk Tingsret«, I, pag. 212, note 182, at kommunalbestyrelsens adgang til at anlægge nye 42 Afsnit V. Offentlige stier (Jfr. lovforslagets kapitel V). offentlige stier i henhold til § 2 ikke er begrænset til kirke-, skole- og tinghusstier. Loven omhandler ifølge sin ordlyd alene gangstier. Det må dog antages, at stierne også kan benyttes til cyklekørsel og formentlig også til færdsel med sådanne cykler med påhængsmotor, der ikke skal indregistreres. Ifølge § 3 tilkommer det kommunalbestyrelsen »at tage Bestemmelse i alle Spørgsmaal angaaende Anlæggelsen, Retningen og Bekaffenheden af de ovennævnte offentlige Stier«. Det antages dog, at ejerne normalt vil have ret til at sætte gangmøller eller stenter for at sikre deres kreaturer, idet selve stierne normalt ikke vil være indhegnede. Sognerådenes beslutninger kan dog indankes for amtsrådet, medens påanke for Københavns og købstædernes vedkommende sker til indenrigsministeren (nu ministeren for offentlige arbejder). Indenrigsministeriet har i skrivelse af 31. august 1953 udtalt, at den omstændighed, at en vedtagen forlægning af en på gangsti regulativet optagen offentlig sti skyldtes udvidelse af et amtssygehus, ikke afskar amtsrådet fra at tage stilling til en klage over den bestemte forlægning af stien. Vedligeholdelsen af de i 1850-loven omhandlede offentlige stier med tilhørende anlæg påhviler i henhold til § 4 vedkommende kommunalbestyrelse. Brugerne af de jorder, hvorfra areal afgives til anlæg eller udvidelse af de omhandlede stier, er ifølge § 4 berettiget til et årligt afsavnsvederlag, herunder ulempeerstatning. Ret til erstatning tilkommer også brugerne af de jorder, over hvilke der går allerede eksisterende stier, for så vidt disse optages på regulativet. Afsavnsvederlag for optagelse på gangstiregulativet af bestående stier ydes dog ikke brugeren, hvis stien enten er blevet udlagt som
kirke- eller skolesti eller fra alderstid upåtalt er blevet benyttet af alle og enhver. Den sidstnævnte begrænsning i ejernes adgang til erstatning i henhold til gangstiloven tager ikke alene sigte på de gangstier, der eksisterede i 1850, men gælder også for stier, der optages på de nye regulativer. Domspraksis er i overensstemmelse hermed, jfr. bl. a. UfR., 1888/1206. I henhold til § 5 er lodsejerne beføjet til at aflægge de stier, der ikke optages på gangstiregulativet. De, der mener at have ret til benyttelse af stien, udelukkes dog ikke herved fra at gøre retten gældende ved domstolene. Som det vil fremgå af foranstående, opstår der ikke ved en stis optagelse på gangstiregulativet en vedvarende overgang af de pågældende arealer til kommunalbestyrelsen. Hvis stien ikke ved fornyelsen af gangstiregulativet bliver genoptaget på dette, ophører den dermed med at være offentlig sti, uden at nogen særlig nedlæggelsesprocedure er nødvendig. Den ret, der stiftes ved optagelsen på gangstiregulativet, må derfor som fremhævet af Illum, 1. c, I, pag. 213, nærmest betragtes som en servitut, og gangstier skal derfor heller ikke udskilles i matrikulær henseende fra de tilstødende ejendomme, medmindre det godtgøres, at arealet er erhvervet af kommunen (Illum, 1. c, I, pag. 213, og V. E. Pedersen i »Tidsskrift for opmåling og matrikelvæsen«, 1948, pag. 180). 2. Københavns gadelov og købstadsvejvedtægterne I henhold til den københavnske gadelov af 1857 og købstædernes vejvedtægter kan vedkommende kommunalbestyrelse i lighed med, hvad der gælder for private veje, erklære enhver privat sti i kommunen for offentlig, når den har været til brug for flere særskilt matrikulerede og i særlig eje værende ejendomme. I disse tilfælde må det antages, at ejendomsretten til arealet overgår til kommunen, og der kan derfor ydes erstatning for overtagelsen, hvis der kan påvises et tab for ejeren, jfr. nærmere herom i afsnittet om ekspropriationsbestemmelserne (pag. 11). Derer ikke i vejvedtægterne foreskrevet nogen optagelse af de offentlige stier på en af kommunen ført fortegnelse, og stierne vedbliver at være offentlige, indtil vejbestyrelsen måtte træffe anden bestemmelse. Samme regler gælder i øvrigt også i vejvedtægterne for de af købstadkommunen bestyrede offentlige veje. I øvrigt kommer vejvedtægternes bestemmelser om lodsejerbidrag m. m. også til anvendelse på stierne. Mere tvivlsomt er det, om de købstadkommunale vej vedtægters bestemmelser om ekspropriation til anlæg og udvidelse af offentlige gader og veje også kommer til anvendelse på offentlige stier, da de fleste vejvedtægters ekspropriationsbestemmelser i modsætning til bestemmelserne om overtagelse af private veje ikke nævner stier, men alene gader, veje og torve. 3. Københavns byggelov En hjemmel til ekspropriation til anlæg og udvidelse af stier findes derimod utvivlsomt i § 41 i den københavnske byggelov (jfr. nærmere om denne bestemmelse ovenfor, pag. 10). I byggelovens § 15, stk. 1, er det i øvrigt foreskrevet, at denne lovs bestemmelser kommer til anvendelse på stier (offentlige og private) i det omfang, de hensyn, der ligger til grund for lovens bestemmelser om gader, efter magistratens skøn gør dem anvendelige. Som tidligere anført kan indenrigs- og boligministeren efter lovens § 75 efter indstilling af en kommunalbestyrelse stadfæste bygningsvedtægter og reglementer, der helt eller delvis indfører lovens bestemmelser i kommunen. 4. Grønne stier Endelig findes der regler om en særlig gruppe stier i lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m. v. i Københavnsegnens grønne områder, hvorefter statsministeren og ministeren for offentlige arbejder er bemyndiget til at anlægge visse fodstier, cykleveje samt udflugtsveje med dertil hørende parkstriber og parkeringspladser m. v. i de nævnte områder og til at erhverve de til anlægget fornødne arealer m. v. ved ekspropriation. De til stierne m. v. erhvervede arealer afgives efter anlæggets udførelse til vedkommende kommunalbestyrelse, der overtager den fremtidige vedligeholdelse. De pågældende vejbestyrelser overtager således ejendomsretten til arealerne, der i matriklen udskilles som umatrikulerede vejarealer. B. Vurdering af den nugældende retstilstand Som det vil ses, er 1850-lovens regler om offentlige stier meget afvigende fra de bestemmelser, der indeholdes om dette emne i vej vedtægterne, Københavns byggelov og i loven om stianlæg i Københavnsegnen. Navnlig adskiller 1850-lovens regler sig fra de øvrige 4 •',
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89: Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91: foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?