betænkning

More documents

Recommendations

Info

Ekspropriation til gennemførelse af de i lov nr. 28 af 1. februar 1930 (krydsningsloven) omhandlede foranstaltninger (bl. a. viaduktanlæg) sker efter reglerne i forordning af 5. marts 1845. Dog sker ekspropriation til sikring af fri oversigt i overensstemmelse med lovens § 7, stk. 3, efter den i de gældende vejlove bestemte fremgangsmåde for jords afgivelse til vejes anlæg og udvidelse. Ekspropriation efter reglerne i forordning af 5. marts 1845 til vejanlæg er også sket i andre tilfælde, f. eks. til anlægget af tilkørselsveje til Lillebæltsbroen, Storstrømsbroen og Limfjordsbroen. Det er også sket i forbindelse med militære anlæg og i tilslutning til dige- og kystsikringsanlæg, der udføres af vandbygningsvæsenet i medfør af lov nr. 223 af 1. maj 1941. Endvidere kan nævnes de særlige love om anlæg af motorveje, nemlig lov nr. 191 af 17. april 1941 om anlæg af en motorvej fra Rødby Havn til Storstrømsbroen og lov nr. 168 af 11. april 1942 om anlæg af en motorvej vest om København m. v., jfr. lov nr. 222 af 11. juni 1954 om ændring af disse love, samt lov nr. 223 af samme dato om etablering af en ny færgefart over Store-Bælt. Endelig sker der hyppigt ekspropriationer efter forordningens regler til anlæg af offentlige veje i fop bindelse med større statsbaneanlæg. I § 2 e i forordningen af 5. marts 1845 angives det, at ekspropriation kan foretages til »Anlægget af saadanne nye Veje og Overkjørseler, som ere nødvendige for at tilvejebringe den ved Anlægget afbrudte Kommunikation«. Med hjemmel i den nævnte bestemmelse foretages ekspropriation til forlægning eller anlæg både af offentlige veje og af private fællesveje i det omfang, det er nødvendigt for at retablere adgangsforholdene. 2. Sammensætning af vurderingsmyndighederne Også med hensyn til sammensætningen af de kommissioner, der foretager erstatningsfastsættelsen indeholder de under 1) omhandlede lovbestemmelser indbyrdes afvigende regler, og kun forordningen af 13. december 1793 og loven af 20. august 1853 giver adgang til at begære overtaksation, medens en sådan adgang ikke findes i den øvrige herhen hørende lovgivning. Efter forordningen af 5. marts 1845, således som denne gennem en årrække har været praktiseret, er der dog ligesom i de to nævnte love i to instanser uafhængige kommissioner, der tager stilling til erstatningens størrelse. L2 Efter ve]f or ordningen af 13. december 1793 fastsættes erstatningen ved landevej sanlæg i mangel af mindelig overenskomst af 2 af retten udmeldte mænd, dog med rekurs til en overtaksationskommission, der består af 4, ligeledes af retten udmeldte mænd. De i loven af 20. august 1853 om offentlige biveje herom indeholdte regler svarer i hovedsagen til vej forordningens. Dog fastsættes erstatningen i første instans af to af kommunens faste jordboniteringsmænd, jfr. udstykningsloven (lov nr. 290 af 31. marts 1949 § 19), medens overtaksation ligesom ved ekspropriationer til landevej sanlæg foretages af 4 af retten udmeldte mænd. Efter købstadsvejvedtægteme foretages erstatningsfastsættelsen af en vurderingskommission, der som regel består af 4 medlemmer, hvoraf 2 udnævnes af ministeren for offentlige arbejder og 2 af retten. I tilfælde af stemmelighed tiltrædes kommissionen af en af ministeren for offentlige arbejder valgt opmand. Også de ved sognekommunernes vejvedtægter nedsatte vurderingskommissioner består normalt af 4 medlemmer, nemlig 2 af amtsrådet og 2 af retten udmeldte medlemmer, hvortil i tilfælde af stemmelighed kommer en opmand, der hyppigt vælges af ministeren for offentlige arbejder. Københavns byggelovs taksationskommission består af 2 af indenrigs- og boligministeren og 2 af Københavns byret udnævnte medlemmer, der er i besiddelse af fornøden bygningsmæssig sagkundskab, samt en af ministeren udnævnt formand. Købstadsbygningslovens § 2 udtaler blot, at erstatningen fastsættes »efter uvildige Mænds Skøn«, medens Frederiksbergs byggelovs § 13 henviser erstatningsfastsættelsen til uvildige, af retten udmeldte mænds skøn. Ifølge byplanlovens § 16 fastsættes erstatningen af samme myndighed, som foretager taksation ved arealafståelsen til gader og veje i kommunen. Såfremt der ikke i en for kommunen gældende vedtægt er fastsat bestemmelser herom, træffes afgørelsen af en kommission, bestående af 2 af amtsrådet for hele amtsrådskredsen valgte medlemmer og af 2 af retten for den foreliggende sag udmeldte uvildige mænd. I tilfælde af stemmelighed tiltrædes kommissionen af en af præsidenten for vedkommende landsret udnævnt opmand. Efter byggelinieloven foretages erstatningsfastsættelsen af de i byplanloven omhandlede taksationsmyndigheder. Såfremt en kommune i vejvedtægt eller bygningsreglementet eller -ved-
tægt har bestemmelser om erstatningsfastsættelse ved arealafståelser til anlæg af offentlige biveje, kan kommunalbestyrelsen dog for sin funktionstid bestemme, at erstatningsfastsættelsen skal ske efter reglerne i reglementet eller vedtægten, for så vidt angår offentlige biveje. Ved ekspropriationer, der foretages efter reglerne i forordningen af 5. marts 1845, søger den af ministeriet for offentlige arbejder nedsatte besigtigelses- og ekspropriationskommission, der består af kommissarius ved anlæg af jernbaner m. v. som formand, 2 af ministeriet udnævnte medlemmer samt 2 af vedkommende amtsråd valgte medlemmer, at opnå forlig med lodsejerne om erstatningens størrelse. Såfremt forlig ikke opnås, fastsættes erstatningen endeligt af en taksationskommission, bestående af 2 af ministeriet for offentlige arbejder udnævnte medlemmer og 2 af vedkommende amtsråd, henholdsvis vedkommende byråd, valgte medlemmer. Taksationsforretningerne ledes af den af ministeriet for offentlige arbejder beskikkede landinspektør, der dog ikke har stemmeret. I tilfælde af stemmelighed i taksationskommissionen tiltrædes denne af en af ministeriet for offentlige arbejder udnævnt opmand, hvis stemme da gør udslaget. Der er ikke herudover adgang til overtaksation. 3. Kriterier for erstatningsfastsættelsen Med hensyn til de kriterier, hvorefter erstatningen skal beregnes, gør der sig en forskel gældende mellem den ældre og den nyere lovgivning inden for området, idet de ældste love i særlig grad betoner, at der skal ydes ejerne fuld erstatning, ikke alene for jordafståelsen, men også for samtlige ulemper, idet man dog her i første række har haft opmærksomheden henvendt på dem, der rammer landbrugsejendomme, medens de nyere love ved siden heraf opstiller en række kriterier, der kan medføre, at erstatningen kan nedsættes eller eventuelt bortfalde. Vejforordningen af 13- december 1793, hvortil loven om jords afståelse til biveje af 20. august 1853 på dette punkt henholder sig, bestemmer, at der skal ydes billig godtgørelse ikke alene for det tab, som grundejeren lider ved jordens afsavn, men også, når markerne overskæres i ufordelagtige figurer, for den skade, som derved forvoldes. Vej forordningen opstiller kun to begrænsninger i vejbestyrelsens pligt til at yde erstatning. Godtgørelse skal nemlig ikke ydes, hvis »det kunde bevises, at det afgiven de Jordstykke tilforn har været frataget den gamle Vejs Bredde, og ikke med Rette tilhører Besidderen«. Det bestemmes endvidere, at ved »Taksationen bliver. . . den gamle Landevej, som forlades, taget i Betragtning, til Afdrag i Taksationssummen«. Forordningen af 5. marts 1845 indeholder i § 12 forskellige retningslinier for erstatningsfastsættelsen. Det angives således, at der foruden selve arealerstatningen skal tages hensyn til, om beliggenheden af de indtagne grundstykker har været sådan, at derved en forandret inddeling af de tilbageblevne jorder eller hvilken som helst anden for disses drift besværlig foranstaltning bliver nødvendig, om ejendommens jorder overskæres på en uheldig og en for dens fremtidige dyrkning besværlig måde, om den afgivne jord er af en sådan betydning, at den i forhold til den samlede ejendoms størrelse kan medføre en skadelig indflydelse på dennes drift i det hele, om det i tilfælde af bygningernes borttagelse måtte vise sig, at disses opførelse på et andet sted ville medføre en sådan ulempe, at ejendommen derved forringes, om benyttelsen af tilstedeværende vandbeholdninger hindres, om der på arealerne findes afgrøder, ligesom der skal tages hensyn til ulemper ved hegnsændringer. Købstadsbygningsloven bestemmer blot, at der skal ydes erstatning efter uvildige mænds skøn, men giver ingen retningslinier for erstatningsfastsættelsen, og Frederiksbergs byggelov indskrænker sig i § 14 til en bestemmelse om, at der skal ydes erstatning efter de hidtil gælgende regler. Derimod giver allerede § 10 i den københavnske gadelov (og dermed vejvedtægterne) en tydelig anvisning til vurderingsmyndighederne om, at der ved erstatningsfastsættelsen ikke alene må ses på de ulemper, som anlægget medfører for ejeren, men også på de hensyn, som kan begrunde en nedsættelse af erstatningen i det enkelte tilfælde. Efter den pågældende bestemmelse skal taksationskommissionen vurdere de afståede arealer m. v. til sand værdi i handel og vandel, men ved erstatningens fastsættelse bliver heri at afkorte den forøgelse i værdi, som den tilbageblivende ejendom skønnes at opnå. Som følge heraf kan erstatningen endog ganske bortfalde. På tilsvarende måde bestemmes det i byggelinielovens § 2, stk. 2, og i byplanlovens § 17, at der ved fastsættelsen af en erstatning heri bliver at afkorte den forøgelse i værdi, som H
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64:
fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66:
stier som offentlige samt at anlæg
Page 67:
1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71:
70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73:
paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75:
var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77:
gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79:
Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81:
priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83:
vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85:
lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87:
ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?