betænkning
betænkning
betænkning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1845 § 1 er Haver og Lystskove undtaget fra Forpligtelsen<br />
til at afgive Vejmateriale. Derhos giver<br />
Kane. Cirkulære af 21. August 1830 med Hensyn til<br />
Retten til at tage Sten fra Markerne den Regel, at Vejvæsenets<br />
Ret i saa Henseende er betinget af, at Ejeren<br />
ikke har tilkendegivet, at han vil bruge Stenene.<br />
Dette Cirkulære er senere forklaret og fortolket ved<br />
Kane. Skrivelser af 15. August 1835 og 21. Juli 1846.<br />
Til Bivejes Istandsættelse og Vedligeholdelse,<br />
men ikke til deres Anlæg, skal ifølge Plakat af 4. Juni<br />
1845 § 1 Ejeren eller Brugeren af enhver Grund være<br />
pligtig at taale, at det fornødne Grus tages, hvor saadant<br />
paa hans Jorder findes, efter de for Afgivelse<br />
af Grus til Landeveje gældende Regler. Ifølge Plakatens<br />
§ 8 bliver ligeledes at forholde efter Plakatens<br />
Regler, naar andet Vejmateriale, saasom Ler eller<br />
Sand, ønskes afgivet til Brug ved Bivejene; for saa<br />
vidt der paa enkelte Steder hertil anvendes Lyng, er<br />
vel ogsaa enhver pligtig til paa Forlangende at afgive<br />
denne, men i saa Fald, saavel som naar Sten behøves<br />
til Broer og Stenkister, gives der Erstatning for<br />
Materialets Værdi efter uvildige Mænds Skøn. Ved<br />
flere Domme er det antaget, at Lodsejerne ikke er<br />
pligtige at taale, at Sten tages fra deres Marker til<br />
Brug ved Biveje, naar Stenene ikke skal bruges til<br />
Broer eller Stenkister.<br />
Det maa formentlig erkendes, at de foran nævnte<br />
Lovbestemmelser paa væsentlige Punkter er forældede,<br />
og det særlig for saa vidt angaar den Grundsætning,<br />
som er udtalt i Forordningen af 13. December 1793,<br />
at enhver Lodsejer er pligtig at afgive Vejmateriale<br />
fra sin Grund, saaledes at der ikke gives ham Erstatning<br />
for Materialets Værdi, men kun for den Skade,<br />
der paaføres Ejendommen ved dets Borttagelse. Denne<br />
Regel skriver sig fra en Tid, da Vejmaterialet ansaas<br />
i det væsentlige at være uden Værdi, men i Nutiden,<br />
hvor Materialer udnyttes i langt højere Grad end tidligere,<br />
virker den uretfærdigt, ligesom den maa erkendes<br />
at være lidet stemmende med Grundsætningen i<br />
Grundlovens § 80. Der er da ogsaa i Tidens Løb indgaaet<br />
forskellige Andragender til Ministeriet om Ændring<br />
af de foranstaaende Regler.<br />
Derhos indeholder de gældende Lovbestemmelser<br />
som anført paa adskillige Punkter indbyrdes forskellige<br />
Regler for ensartede Forhold; bl. a. er Sognekommunerne<br />
stillet anderledes og ringere end Amtskommunerne,<br />
idet de, for saa vidt angaar Anlæg af nye<br />
Veje, overhovedet ikke kan fordre noget Materiale<br />
afgivet, og for saa vidt angaar Vedligeholdelse af<br />
Vejene vel kan fordre Materialet afgivet, men for<br />
Stens Vedkommende kun, naar de skal anvendes til<br />
Broer og Stenkister. Da de nugældende Regler er<br />
spredt i en Række Lovbestemmelser, maa der endvidere<br />
siges at være Trang til en Kodifikation paa dette<br />
Omraade.<br />
Man har herefter udarbejdet almindelige og ensartede<br />
Regler for Afgivelse af Vejmateriale til Veje<br />
og Gader, hvorefter der fremtidig ydes de vedkommende<br />
Lodsejere Erstatning for Værdien af det tagne<br />
Materiale. Ved udarbejdelsen af disse Regler har man<br />
lagt de Synspunkter til Grund, som indeholdes i det i<br />
Rigsdagssamlingerne 1898/99 og 1899/1900 fremsatte,<br />
men ikke vedtagne Lovforslag om det her nævnte<br />
Forhold.<br />
De i denne Paragraf indeholdte Bestemmelser<br />
kommer ifølge § 54 kun til Anvendelse i Købstæder,<br />
Frederiksberg og Landkommuner med bymæssig Be-<br />
132<br />
byggelse i det Omfang, der ikke indeholdes Regler<br />
herom i de i § 19 omhandlede Vedtægter, ligesom<br />
Paragraffen ikke gælder for København.<br />
Til de enkelte Bestemmelser skal anføres følgende:<br />
Stk. 1. Det maa formentlig stilles som en Betingelse<br />
for, at en Kommunalbestyrelse kan kræve Materiale<br />
afgivet, at dette findes i naturligt Leje i eller<br />
paa Jorden, saaledes at Afgivelse ikke kan kræves,<br />
saa snart der fra Ejerens Side er udøvet en Raadighed<br />
over Materialet, der tilkendegiver, at han selv vil benytte<br />
det. Denne Raadighedsudøvelse kan vise sig paa<br />
forskellige Maader, og det kan ikke ved nogen almindelig<br />
Bestemmelse angives, hvori de paagældende<br />
Skridt skal bestaa for at udelukke Forpligtelsen til<br />
Materialets Afgivelse. For saa vidt angaar Sten, er<br />
man dog af den Formening, at disse ikke skal kunne<br />
tages, naar de ligger spredt paa dyrket Jord.<br />
Det vil ofte være nødvendigt for en Kommunalbestyrelse,<br />
særlig i saadanne Egne, hvor Vejmateriale<br />
findes i ringe Mængde, at foretage en Eftersøgning<br />
af Materiale paa forskellige Ejendomme. Det er derfor<br />
fundet rettest at give en udtrykkelig Bestemmelse<br />
om, at enhver Ejer eller Bruger af fast Ejendom er<br />
pligtig at taale, at en saadan Eftersøgning finder Sted.<br />
Stk. 2. Da det maa erkendes, at det undertiden<br />
kan være nødvendigt for en Kommunalbestyrelse at<br />
forbeholde sig Eneret til at tage Materiale fra et bestemt<br />
Grundstykke, uden at der i Øjeblikket er Spørgsmaal<br />
om at benytte denne Beføjelse, har man foreslaaet<br />
en Bestemmelse, der tilsigter at give Hjemmel for en<br />
saadan forbeholdt Raadighed.<br />
Stk. 3. Den Undtagelse fra Forpligtelsen til at<br />
afgive Materiale til Brug ved offentlige Veje, som<br />
er gældende med Hensyn til Haver og Lystskove, har<br />
man anset det for rettest at udvide til ogsaa at omfatte<br />
Kirkegaarde og Gaardspladser, Grundstykker,<br />
paa hvilke der findes Fortidsminder, samt Arealer,<br />
som i Henhold til en godkendt By- eller Markplan<br />
er bestemt til offentlige Formaal. Samme Undtagelse<br />
foreslaas derhos at skulle gælde med Hensyn til Vejmateriale<br />
fra Ejendomme, af hvilke en Kommunes<br />
Vejvæsen eller en Jernbane er retmæssig Ejer eller<br />
Bruger.<br />
Stk. 4. og 5. Som Regel bør der kun kunne fordres<br />
afgivet Materiale inden for den Kommune, til<br />
hvis Veje Materialet skal anvendes, jfr dog Stk. 6,<br />
hvilket i øvrigt er gældende Ret for Bivejenes Vedkommende.<br />
Naar Kommunalbestyrelsen gør Brug af den i<br />
Stk. 1 in fine ommeldte Beføjelse til at tage Vejmateriale<br />
fra et Grundstykke, skal den vedkommende Ejer<br />
eller Bruger underrettes derom, og der gives ved Stk.<br />
5 de paagældende Adgang til at indbringe Spørgsmaalet<br />
om Kommunalbestyrelsens Ret til Raadighed over<br />
Materialet for en højere Vejmyndighed.<br />
Stk. 6 Naar der ikke findes tjenligt Materiale<br />
til Benyttelse paa de offentlige Veje og Gader i passende<br />
Afstand fra Arbejdsstedet, bør der gives vedkommende<br />
Kommune Adgang til at erholde Materiale<br />
fra en anden Kommune. I dette Stykke foreslaas<br />
fastsat de nærmere Betingelser, hvorunder dette skal<br />
kunne ske.<br />
Stk. 7. Overensstemmende med, hvad der foran<br />
er anført, skal der altid gives de paagældende Ejere<br />
og Brugere fuld Erstatning saavel for Materialets<br />
Værdi som for den ved Eftersøgningen og Borttageisen<br />
forvoldte Skade og Ulempe.