betænkning

More documents

Recommendations

Info

stiger iøvrigt, for så vidt angår boligveje etc., som regel de færdselsmæssigt begrundede ønsker, men betydelige, moderne landevej sanlæg vil på den anden side normalt ikke kunne udføres inden for disse bredder. Dette hænger naturligvis sammen med, at bygningslovgivningens herhen hørende bestemmelser ikke fortrinsvis kan tage sigte på at tilgodese vej færdselens interesse i anlæg og udvidelse af vigtigere færdselsårer, men på bebyggelsens regulering. Tilbage står herefter byggelinielovens bestemmelser. Denne lov har — set fra vejvæsenernes synspunkt -- den fordel, at den kan bringes til anvendelse af alle kategorier af vejbestyrelser, og at dens bestemmelser er præget af, at lovens formål har været at sikre den fremtidige udvidelse af vejene, specielt de vigtigere færdselsårer. I modsætning til byplanloven giver byggelinieloven imidlertid som nævnt ingen mulighed for en sikring af planlagte, nye veje, hvortil kommer, at de vejbredder, der kan sikres ved lovens bestemmelser, som følge af den stærke udvikling af motortrafikkken, der har fundet sted i de 25 år, der er forløbet, siden loven blev udfærdiget, i mange tilfælde er for små. Der er følgelig trang til en modernisering af de nugældende bestemmelser i byggelinieloven således, at byggelinier i henhold til denne lov fremtidig kan pålægges ikke alene til sikring af udvidelsen af bestående veje, men også til en sikring af nye, vigtigere vejforbindelser. Samtidig bør de vejbredder, der kan sikres gennem loven, føres å jour under hensyn til den stedfundne udvikling af motortrafikken. Det vil også være i lodsejernes interesse, at der skabes klarhed over, hvor der kan forventes iværksat nye vejanlæg, og at ejerne afskæres fra at foretage tabvoldende dispositioner over arealer, der agtes anvendt til vej formål. Lignende synspunkter har også ligget bag byplanlovens og den nugældende byggelinielovs bestemmelser. C. Udvalgets r forslag Sikring af samtlige planlagte nye veje, offentlige og private, bør næppe forudsættes at skulle ske ved byggeliniepålæg i henhold til vejlovgivningen. En sådan opgave må løses i forbindelse med den mere detaillerede planlægning, også af bebyggelsen, som finder sted i henhold til byplanloven. Som tidligere påpeget omfatter byplanlægningen kun en re- 38 lativt begrænset del af landets område, og det har bl. a. derfor vist sig, at en sikring af anlægget af landets hovedfærdselsårer ikke effektivt kan gennemføres ved hjælp af byplanlovens bestemmelser. Også den omstændighed, at amtsrådene ikke selv er byplanmyndigheder, har som tidligere nævnt vanskeliggjort en byplanmæssig sikring af de vigtigere veje. For fremtiden må der både af hensyn til vejene og af hensyn til bebyggelsen ved disse ske en samlet planlægning af udbygningen af de vigtigere veje i langt højere grad end hidtil. Vejdirektoratet har derfor også fået pålæg om at påbegynde udarbejdelsen af den i § 20 omhandlede vejplan for hele landet, omfattende hovedlandeveje, landeveje samt sådanne biveje, som må anses for at være af særlig betydning for den gennemgående færdsel. Det må efter udvalgets opfattelse anses for påtrængende nødvendigt, at der til sikring af vejplanlægningen indføres bestemmelser af tilsvarende karakter, som allerede i mange år har bestået til sikring af byplanlægningen. Betydningen af den påbegyndte udarbejdelse af vejplanen svækkes nemlig af den omstændighed, at vejplanen ikke efter den hidtidige lovgivning har været udstyret med en retsvirkning, svarende til byplanlovens § 11, hvorefter ingen arealer, der omfattes af en godkendt byplan, må anvendes i strid med denne. Det foreslås derfor i § 41, stk. 1, at der gives vejbestyrelserne adgang til at sikre anlægget af og oversigtsjorholdene ved planlagte veje, der har en sådan almen betydning, at de optages på vejplanen. Derimod har man ment at burde henvise kommuner, der ønsker sikring af planlagte, rent lokale veje, til at søge det pågældende område inddraget under byplanlægningen. Efter den hidtidige lovgivning vil sogneog købstadkommunerne som nævnt i og for sig kunne søge også sådanne veje, der er optaget på vejplanen, sikret gennem byplanbestemmelser. Man har imidlertid ikke ment, at den bestående adgang til på denne måde at sikre de pågældende anlæg i alle tilfælde er tilstrækkelig, da det undertiden kan være uhensigtsmæssigt at lade sikringen af de omhandlede veje afvente udarbejdelsen af en byplan for området, og sådanne vejanlæg bør derfor også kunne sikres i henhold til vejloven, naturligvis under forudsætning af, at den fornødne koordinering med byplanarbejdet sikres. Med hensyn til byggelinier, der fastsættes til sikring af de på vej planen optagne nye veje,
har man ikke anset det for nødvendigt at foreskrive nogen maksimumsafstand for byggelinierne. Hverken byplanloven, der i dag giver hjemmel til byggeliniepålæg for såvel planlagte som bestående veje, eller byggelinielovens § 1, stk. 3, der giver adgang til ved byggelinier at sikre dels forholdene ved vejkryds, dels gennemførelsen af mindre vejforlægninger, indeholder nogen begrænsning med hensyn til byggeliniernes indbyrdes afstand. For at undgå, at der skal opstå tvivl om beliggenheden af de foreslåede byggelinier for planlagte veje, foreslås det i § 44, stk. 1, at der skal udarbejdes en plan, som angiver byggeliniernes beliggenhed, og som skal fremlægges på kommunekontoret i forbindelse med bekendtgørelsen om byggeliniepålægget. Samtidig med pålægget af byggelinier for de på vej planen optagne veje, bør vejbestyrelsen kunne træffe bestemmelse til sikring af vejens tilslutning til andre veje, og om, hvorvidt vejen helt eller delvis bør være facadeløs. Bestemmelse om facadeløshed vil ganske vist kunne træffes i forbindelse med vejens anlæg i henhold til forslagets kapitel III, men bl. a. under hensyn til lodsejernes og kommunernes interesse i, at der på et så tidligt tidspunkt som muligt tilvejebringes klarhed over, hvorledes adgangsforholdene til den planlagte vej vil blive, må det anses for nødvendigt, at der kan træffes bestemmelse om facadeløshed, allerede inden vejen er anlagt. Vejbestyrelsernes, herunder navnlig amtsrådenes, interesse i at sikre anlægget af de nye veje, der er optaget på vej planen, kan i visse tilfælde tænkes at komme i strid med den. anvendelse af de pågældende områder, som de enkelte kommuner ønsker. Vejbestyrelsen bør derfor samarbejde med de pågældende kommuner, når forslaget udarbejdes. Skulle der opstå uenighed, må tvisten indbringes for ministeren for offentlige arbejder til afgørelse. For så vidt den påtænkte linieføring af vejen kommer i strid med en af indenrigsog boligministeren godkendt by- eller markplan for et område, må det endvidere være en betingelse, at indenrigsog boligministeren kan tiltræde vejbestyrelsens forslag. Det samme må gælde, hvis der foreligger en godkendt dispositionsplan, jfr. forslagets § 41, stk. 3. En forhandling med indenrigsog boligministeren bør naturligvis også finde sted, hvis by- eller markplanen (dispositionsplanen) vel ikke er endeligt godkendt, men dog vedtaget af kommu- nalbestyrelsen og behandlet i indenrigsog boligministeriet eller hos den kommitterede i byplansager. Skulle ejeren af en ejendom, der vil blive berørt af planlagte byggelinier for kommende vejanlæg, i den periode, der hengår, inden byggelinierne er endeligt vedtaget, påtænkte bebyggelse eller andre lignende foranstaltninger i strid med de planlagte bestemmelser, bør vejbestyrelsen have mulighed for straks at hindre ham deri. Udvalget har derfor i § 42 foreslået, at ministeren for offentlige arbejder i sådanne tilfælde får adgang til efter begæring af vejbestyrelsen at nedlægge et foreløbigt forbud af tilsvarende karakter som det i byplanlovens § 9 omhandlede, hvorefter indenrigsog boligministeren efter begæring af en kommunalbestyrelse, som er i færd med at udarbejde en by- eller markplan, kan nedlægge forbud imod, at en ejendom, der kan ventes at blive omfattet af planen, anvendes på en måde, som må antages at komme i strid med denne. Sådant forbud kan dog kun nedlægges for et tidsrum af 1 år og kan ikke uden byplannævnets samtykke nedlægges mere end een gang. De foreslåede regler om sikring af planlægning af sådanne helt nye veje, som optages på vejplanen, ville ikke være tilstrækkelige, hvis de ikke også omfattede slørre jorlcegninger af bestående, offentlige veje. Man har derfor i forslagets § 41, stk. 1, sidestillet sådanne vejforlægninger med nyanlæg af veje. For så vidt angår mindre vejjorlcegninger ved bestående veje, er der ved den nugældende byggelinielovs § 1, stk. 3, (jfr. herom ovenfor, pag. 32 og 35) givet vejbestyrelserne adgang til ved byggeliniepålæg at sikre en udretning af vejen på et enkelt sted eller forbedring af vejsving. Samme beføjelse har vejbestyrelserne haft, for så vidt angår sikring af oversigtsforholdene ved vigtigere vejkryds. Denne bestemmelse indeholder, som tidligere nævnt, overhovedet ingen begrænsning med hensyn til byggeliniernes afstand fra vejens midtlinie, og det har derfor været uklart, hvilken rækkevidde man har kunnet tillægge bestemmelsen. Ved gennemførelsen af den fornævnte bestemmelse i § 41, stk. 1, om sikring af de veje, der optages på vejplanen, vil formuleringen af den hidtidige bestemmelse i byggelinielovens § 1, stk. 3, imidlertid kunne begrænses således, at det klart fremgår, at den foruden sikring af forholdene ved vejkryds kun omfatter mindre forlægninger og udretninger af bestående 39
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 24 and 25: kræves for en fortsat udnyttelse a
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75: var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77: gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79: Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81: priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83: vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85: lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87: ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?