betænkning

More documents

Recommendations

Info

kræves for en fortsat udnyttelse af de til vejen stødende ejendomme i det omfang, det faktisk er sket før vejomlægningen, medmindre den fortsatte udnyttelse af ejendommene sikres gennem anlægget af private fællesveje. Om mulighederne for at gennemføre anlægget af sådanne veje henvises til ekspropriationsafsnittet (pag. 15). I praksis er forskellige landevejsstrækninger anlagt som helt eller delvis facadeløse. I disse tilfælde har man ved ekspropriationerne tilkendegivet lodsejerne, at de ikke vil få tilladelse til andre overkørsler end de ved anlægget bestemte, og erstatningerne er fastsat under hensyn hertil. Med hensyn til anlæg af nye overkørsler på bestående landeveje havde administrationen tidligere den opfattelse, at vejbestyrelsen frit kunne skønne over, hvorvidt andragender om etablering af sådanne.overkørsler burde imødekommes, og at vejbestyrelsen ligeledes frit kunne afgøre, hvilke betingelser der kunne stilles for tilladelserne. Højesteret tilsidesatte imidlertid i 1904 (UfR. 1905/78) en af et amtsråd som vilkår for en overkørselstilladelse stillet betingelse om, at ejeren skulle være pligtig til, når det af amtsrådet forlangtes, at betale udgifterne ved rørlægning og tilfyldning af vejgrøften langs hele ejendommens facade, og det statueredes i dommen, at lodsejeren var berettiget til at få overkørslen etableret uden at gå ind på dette vilkår. Dommens resultat hviler utvivlsomt på, at amtsrådet i det foreliggende tilfælde havde gjort sig skyldig i magtfordrejning af finansielle grunde. I de senere år har ministeriet for offentlige arbejder indtaget det standpunkt, at vej forordningens § 80 må hjemle amtsrådet ret dels til af saglige, herunder færdselsmæssige, grunde at nægte tilladelse til tilslutning af sideveje og overkørsler til landeveje, dels til at stille sagligt begrundede vilkår for tilladelser til sidevej stilslutninger og overkørsler. Som et sagligt motiveret krav har ministeriet betragtet en betingelse om, at sidevej stilslutningerne skal være udført i overensstemmelse med ministeriets vejregler. Ministeriet har endvidere udtalt, at der kræves tilladelse fra vejbestyrelsen til en udvidet brug af en bestående overkørsel. Er overkørslen f. eks. anlagt til brug for den til markernes drift nødvendige færdsel (markoverkørsel), kan den ikke uden videre anvendes som adgang til en bebyggelse eller til en idrætsplads eller lignende, og en overkørsel, der er 24 udlagt som adgang til en enkelt ejendom, kan ikke uden vejbestyrelsens samtykke benyttes af flere ejendomme, f. eks. af udstykkede parceller fra hovedejendommen. Efter at motortrafikkens udvikling har gjort spørgsmålet aktuelt, har det kun en enkelt gang været forelagt for domstolene, idet en østre landsrets dom af 17. april 1953 med en konkret begrundelse har givet et amtsråd medhold i, at en markoverkørsel ikke måtte anvendes som adgang til en senere opført bolig.*) Landbrugsministeriets cirkulære af 17. august 1946. Efter henstilling fra ministeriet for offentlige arbejder udstedte landbrugsministeriet den 17. august 1946 et cirkulære til samtlige landinspektører, hvori man gjorde disse bekendt med ministeriet for offentlige arbejders praksis med hensyn til etablering af nye overkørsler til bestående landeveje og i konsekvens heraf anmodede landinspektørerne om fremtidig, når der søgtes om approbation på frastykning af parceller ud til en landevej, fra hvilken parcellerne skulle have direkte adgang, eller når der på matrikelkortet søgtes optaget ny vej i tilslutning til landeveje, da at bilægge sagen med en erklæring fra amtsvejvæsenet om, at der var truffet fornøden aftale desangående. Landbrugsministeriets fornævnte cirkulære af 17. august 1946 er blevet kritiseret fra forskellig side, ikke mindst af landinspektørerne, hvis formand bl. a. har gjort gældende, at randbebyggelsen langs landevejene har været den mest betydningsfulde »byplan« i landdistrikterne, og at man først og fremmest kan takke randbebyggelsen for, at man uden større udgift har været i stand til at skaffe plads til den meget store del af landets befolkningstilvækst, der bor i stationsbyerne og de øvrige bymæssige bebyggelser på landet. Landbrugsministeriets cirkulære af 15. juni 1948. Efter henstilling fra landinspektørforeningen blev cirkulæret ved landbrugsministeriets skrivelse af 15. juni 1948 af svækket således, at der herefter ikke krævedes erklæring fra amtsvejvæsenet i tilfælde, hvor der ved frastykning af parceller ved landeveje i udstykningssagen forelå erklæring fra parterne om, at nye overkørsler ikke var nødvendige til den påtænkte anvendelse af parcellen, herunder også restparcellen. *) Dommen er appelleret til højesteret, men endnu ikke afgjort ved denne.
Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 24. september 1949. § 38, stk. 5, i landbrugsministeriets bekendtgørelse af 24. september 1949, der er udstedt i medfør af den nye udstykningslov nr. 290 af 31. marts 1949, er affattet i overensstemmelse med den i 1948 foretagne ændring af cirkulæret af 1946. I § 4, stk. 3, i udstykningsloven er det derhos fastsat, at såfremt det af kommunalrådets erklæring over en udstykningssag fremgår, at der ved udstykningen opstår forhold i strid med de i vejlovgivningen indeholdte bestemmelser om tilslutning af sideveje eller anlæg af overkørsler, kan udstykningen ikke approberes, medmindre der er meddelt dispensation fra vedkommende myndighed. Denne bestemmelse lider af den svaghed, at udstykningssagen kun forelægges vedkommende byråd eller sogneråd, men ikke amtsrådene, der som vejbestyrelser for landevejene har et bedre kendskab til forholdene ved disse end. de enkelte kommunalbestyrelser. Landbrugsministeriet har dog tilsidesat pro forma-erklæringer om, at nye overkørsler ikke ønskedes etableret. Den praksis, der følges af de forskellige amtsråd med hensyn til meddelelse af tilladelser til etablering af overkørsler til landevejene, er i øvrigt meget forskellig. Det er dog et gennemgående træk, at man stiller sig mere imødekommende over for ansøgninger om tilladelse til etablering af markoverkørsler, end når der søges om adgang til beboelsesejendomme. I almindelighed stiller man sig mere velvilligt over for anlæg af overkørsler på strækninger, hvor der i forvejen er en delvis sammenhængende bebyggelse end over for anlæg på helt åbne strækninger. I mange tilfælde er der utvivlsomt behov for at kunne begrænse antallet af overkørsler, også ved biveje, ikke mindst når der anlægges omkørselsveje uden om landsbyer. Hammerich antog (pag. 253), at bestemmelsen i forordningens § 80 gjaldt både for landeveje og biveje, og lllum udtaler i Dansk Tingsret (pag. 204), at bestemmelsen analogt må kunne anvendes med hensyn til biveje på landet. Selv om det måske kan betragtes som usikkert, om man som antaget af lllum fuldt ud kan anvende bestemmelsen analogt med hensyn til biveje, må vejbestyrelserne dog i hvert fald være berettiget til at stille tekniske krav som betingelse for en tilladelse til etablering af overkørsler til en bivej. I tilfælde, hvor der af de tilstødende lodsejere i medfør af vej vedtægt er ydet bidrag til bivejes istandsættelse eller belægning, må det derimod anses for udelukket at nægte de pågældende lodsejere tilladelse til etablering af nye overkørsler i forbindelse med udstykning langs vejene. Tilbage står herefter at undersøge, om bestemmelsen i vej forordningens § 80 også kan tjene til begrænsning af etablering af overgange for gående til vejene. Der er et stort behov for begrænsning af overgangenes antal, da etableringen af adgangen for gående ud til en stærkt befærdet vej kan medføre betydelige gener for færdselen i form af holdende vogne, legende børn etc. I modsætning til de fornævnte bestemmelser i byplanlovens § 2, stk. 1, nr. 1, og i lovene om anlæg af motorveje taler vej forordningens § 80 imidlertid alene om anlæg af overkørsler, og det er et ikke helt afklaret spørgsmål, om bestemmelsen fuldt ud kan anvendes analogt i tilfælde, hvor der alene søges om tilladelse til etablering af adgang til gående færdsel. Når vejene er indgrøftet, må der dog i hvert fald kunne stilles tekniske betingelser for tilladelse til anlæg af overgange. 6. Københavns byggelov Ifølge § 24, stk. 3, i byggeloven for København, nr. 148 af 29. marts 1939, bestemmer magistraten, hvorvidt og på hvilke vilkår der kan indrettes overkørsler fra gadens kørebane til en ejendom. Denne bestemmelse kan i medfør af lovens § 75 ved vedtægtsbestemmelse udvides til også at gælde i andre kommuner. I medfør af den pågældende bestemmelse kan vejbestyrelsen afgøre, hvor overkørslen skal placeres, hvorledes den skal indrettes, ligesom antallet af overkørsler til samme ejendom kan begrænses. Derimod har man ikke i praksis ment, at bestemmelsen gav hjemmel til at gøre visse vejstrækninger facadeløse. C. Vurdering af den bestående retstilstand Som det vil fremgå af foranstående, er der kun inden for et snævert område •— byplanloven og lovene om anlæg af motorveje —• givet udtømmende regler, der kan sikre facadeløshed, medens retstilstanden i øvrigt er uklar, idet den af ministeriet for offentlige arbejder og flertallet af amtsrådene anvendte fortolkning af bestemmelserne i vej forordningens § 80 er blevet kritiseret fra mange sider. 2 S
Page 1: BETÆNKNING VEDRØRENDE FORSLAG TIL
Page 4 and 5: Afsnit IV. Byggelinier A. Nugælden
Page 6 and 7: går spørgsmålet om udformningen
Page 8 and 9: Endelig anvender det nu foreliggend
Page 10 and 11: Afsnit II. Ekspropriation og taksat
Page 12 and 13: Ekspropriation til gennemførelse a
Page 14 and 15: ejendommen i øvrigt skønnes at op
Page 16 and 17: sationsmænd mente sig særligt bef
Page 18 and 19: C. Udvalgets forslag Som det vil fr
Page 20 and 21: gravning og korsel, skal der derimo
Page 22 and 23: iagttagelser, man herhjemme har gjo
Page 26 and 27: Spørgsmålet har som nævnt kun i
Page 28 and 29: egulerende bestemmelser, såfremt d
Page 30 and 31: Ifølge den gældende lovgivning ka
Page 32 and 33: es i den fastsatte byggelinie, samt
Page 34 and 35: af byggelinier (men ikke om hjørne
Page 36 and 37: ejer er efter vejbestyrelsens forla
Page 38 and 39: stiger iøvrigt, for så vidt angå
Page 40 and 41: veje i de forholdsvis sjældne tilf
Page 42 and 43: Under den nugældende retstilstand
Page 44 and 45: foran omhandlede bestemmelser derve
Page 46 and 47: derfor. For bivejenes vedkommende u
Page 48 and 49: og den langvarige henstillen af mot
Page 50 and 51: Under den nugældende retstilstand
Page 53 and 54: UDKAST til forslag til lov om besty
Page 55 and 56: spektive vejmyndigheder udskrift af
Page 57 and 58: gelse uden for Københavns kommune
Page 59 and 60: anstaltning ved vurderingen findes
Page 61 and 62: nægtet samtykke til en overkørsel
Page 63 and 64: fentlige veje. Dog kan ministeren f
Page 65 and 66: stier som offentlige samt at anlæg
Page 67: 1853 angående forpligtelse til jor
Page 70 and 71: 70 Nærværende 1942-forslaget fors
Page 72 and 73: paragraffer nærmere omtalte vejarb
Page 74 and 75:
var udlagt og angivet på matrikelk
Page 76 and 77:
gennemføres en lettere adgang til
Page 78 and 79:
Om baggrunden for forvaltningskommi
Page 80 and 81:
priationer og taksationer til lande
Page 82 and 83:
vejbestyrelsen, nar den ikke længe
Page 84 and 85:
lovforslaget af 1942, har der være
Page 86 and 87:
ven ikke har tillagt amtsrådene, d
Page 88 and 89:
Til § 34. Allerede under den nugæ
Page 90 and 91:
foreslås derfor i stk. 8, at udgif
Page 92 and 93:
større principielle ændringer i d
Page 94 and 95:
estyrelsen samtidig med byggeliniep
Page 96 and 97:
et tidspunkt som muligt bliver beke
Page 98 and 99:
anlægge gang- og cyklestier i stø
Page 100 and 101:
den ikke blev optaget på gangstifo
Page 102 and 103:
etøjer blevet stadig mere brænden
Page 104 and 105:
havn, jfr. købstadkommunallovens
Page 106 and 107:
§ 5. Ministeren for offentlige Arb
Page 108 and 109:
af Ministeren i Medfør af Stk. 3 o
Page 110 and 111:
maatte medføre fremtidige Lettelse
Page 112 and 113:
linger, Udstikninger og Afmærkning
Page 114 and 115:
Stk. 5. De vedkommende Ejere og Bru
Page 116 and 117:
§ 32. Stk. 1. Ministeren for offen
Page 118 and 119:
§ 41. Alle andre Stier end saadann
Page 120 and 121:
nævnte Tilfælde til Ministeren fo
Page 122 and 123:
Stk. 2. Ekspropriation og Taksation
Page 124 and 125:
Motorafgiftsloven, saaledes at man
Page 126 and 127:
ledes, at Vejens Optagelse som Bive
Page 128 and 129:
Til § 16. Vedrørende de i Stk. 1
Page 130 and 131:
eller Bivej bortsælges, har man ov
Page 132 and 133:
1845 § 1 er Haver og Lystskove und
Page 134 and 135:
serne i § 7, Stk. 1 og 2, i Lov Nr
Page 136 and 137:
fældet ved offentlige Veje og Gade
Page 138 and 139:
træffe Bestemmelse om en Række Fo
show all

betænkning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?