betænkning
betænkning
betænkning
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Til § 53.<br />
Som det vil fremgå af <strong>betænkning</strong>en (pag.<br />
45—46), har der i årenes løb flere gange været<br />
rejst stærke krav fra motororganisationernes<br />
side om gennemførelse af en almindelig grusningspligt<br />
for vejbestyrelserne. Spørgsmålet har<br />
været behandlet såvel i automobil- og vejudvalget<br />
af 1933 som i trafikministeriets vejudvalg<br />
af 1940. Begge disse udvalg fandt det<br />
imidlertid betænkeligt at pålægge vejbestyrelserne<br />
en legal pligt til at foretage grusning under<br />
hensyn til, at vejbestyrelserne i så fald i<br />
vidt omtang ville blive erstatningsansvarlige for<br />
skader på personer og gods som følge af glat<br />
føre.<br />
Som det ligeledes vil fremgå af <strong>betænkning</strong>en,<br />
har man under den hidtidige retstilstand<br />
i almindelighed været tilbøjelig til at mene, at<br />
der ikke påhvilede vejbestyrelserne nogen grusningspligt,<br />
men der er tegn til, at domstolene<br />
nu er på vej til i et vist omfang at statuere en<br />
sådan pligt.<br />
Det må formentlig antages, at gennemførelsen<br />
af en almindelig grusningspligt for vejbestyrelserne<br />
efterhånden ville medføre, at grusning<br />
foretoges i et omfang, der økonomisk slet<br />
ikke står i forhold til de ved grusningen indvundne<br />
fordele for færdselen, og som i øvrigt<br />
kunne medføre et grusforbrug af en størrelsesorden,<br />
som i hvert fald i visse områder måtte<br />
vække betænkelighed. Det må i hvert fald anses<br />
for påkrævet, at vejbestyrelsernes pligt på<br />
dette vigtige område principielt fastlægges af<br />
lovgivningsmagten. Det foreslås derfor, at det<br />
ved loven gøres til en pligt for vejbestyrelserne<br />
at træffe bestemmelse om, på hvilke<br />
strækninger og i hvilket omfang der vil være<br />
at foretage grusning på de offentlige vejes kørebaner.<br />
Heri ligger på den ene side, at det er<br />
vejbestyrelsen, som må foretage afvej elsen af,<br />
hvor store økonomiske ofre der kan ydes af<br />
hensyn til trafikken på de forskellige veje,<br />
men på den anden side tillige, at enhver vejbestyrelse<br />
må tage stilling til grusningsforholdene<br />
på samtlige de vejstrækninger, den bestyrer.<br />
Det foreslås dog i stk. 2, at ministeriet for<br />
offentlige arbejder skal kunne udfærdige vejledende<br />
bestemmelser om grusningens omfang,<br />
således at de enkelte vejbestyrelser vil kunne<br />
anlægge til en vis grad ensartede synspunkter<br />
på behovet for grusning, dennes tekniske og<br />
praktiske udførelse samt dens nytte i forhold<br />
til udgifterne og den pågældende trafiks størrelse.<br />
Til § 54.<br />
I henhold til § 35 i færdselsloven af 14.<br />
april 1932 må hestebrodder, søm, glasskår,<br />
frugtaffald eller andet, der kan medføre fare<br />
for færdselen, ikke henkastes på gade, vej eller<br />
plads. Overtrædelse af den pågældende bestemmelse<br />
er strafbar i henhold til lovens § 38.<br />
I henhold til § 82 i vej forordningen af 13december<br />
1793 måtte der på vejene selv intet<br />
henlægges eller tåles, som kunne forhindre<br />
færdselen og gøre den farlig eller vanskelig for<br />
de rejsende. Den, som lagde tømmer, sten.<br />
strå, gødning eller andet på vejen, som kunne<br />
være de vejfarende til hinder eller skade, skulle<br />
straffes med 2 kr. mulkt og straks bortskaffe<br />
det derpå lagte, eller også skulle dette<br />
foranlediges af opsynsmanden på den skyldiges<br />
bekostning.<br />
Uanset at bestemmelsen i færdselslovens § 35<br />
som nævnt under strafansvar forbyder henkastning<br />
af affald m. m., og uanset at der i § 30 i<br />
det af færdselslovsudvalget udarbejdede udkast<br />
til en ny færdselslov foreslås optaget en tilsvarende<br />
bestemmelse, må det sikkert anses for rettest,<br />
at der i vejlovgivningen opretholdes en udtrykkelig<br />
hjemmel for vejbestyrelserne til for<br />
den pågældendes regning at fjerne den omhandlede<br />
art genstande, når de ikke bortskaffes af<br />
den, der har henlagt dem på vejen. Derimod<br />
er der næppe behov for i vejlovgivningen at<br />
bibeholde en særlig straffebestemmelse ved siden<br />
af færdselslovens for overtrædelse af forbudet<br />
mod henkastning af genstande, der kan<br />
være til gene for færdselen.<br />
Til § 55.<br />
Bestemmelsen svarer til § 34, 3. stk., og en<br />
del af samme paragrafs 2. stk. i vej lovs forslaget<br />
af 1942. Resten af den pågældende paragraf,<br />
der omhandlede dels lysregulering i vejkryds,<br />
dels de forhandlinger, der skal optages<br />
med politiet om indretning af rundkørsler, anlæg<br />
af heller og fodgængerovergange m. m.,<br />
er udgået, da tilsvarende bestemmelser er optaget<br />
i §§ 57 og 59 i færdselslovsudkastet.<br />
Til § 56.<br />
Som nærmere angivet i <strong>betænkning</strong>en (pag.<br />
46—49) er spørgsmålet om at fremskaffe den<br />
fornødne plads til holdende og parkerende kø-<br />
101