01.09.2013 Views

betænkning

betænkning

betænkning

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Til § 53.<br />

Som det vil fremgå af <strong>betænkning</strong>en (pag.<br />

45—46), har der i årenes løb flere gange været<br />

rejst stærke krav fra motororganisationernes<br />

side om gennemførelse af en almindelig grusningspligt<br />

for vejbestyrelserne. Spørgsmålet har<br />

været behandlet såvel i automobil- og vejudvalget<br />

af 1933 som i trafikministeriets vejudvalg<br />

af 1940. Begge disse udvalg fandt det<br />

imidlertid betænkeligt at pålægge vejbestyrelserne<br />

en legal pligt til at foretage grusning under<br />

hensyn til, at vejbestyrelserne i så fald i<br />

vidt omtang ville blive erstatningsansvarlige for<br />

skader på personer og gods som følge af glat<br />

føre.<br />

Som det ligeledes vil fremgå af <strong>betænkning</strong>en,<br />

har man under den hidtidige retstilstand<br />

i almindelighed været tilbøjelig til at mene, at<br />

der ikke påhvilede vejbestyrelserne nogen grusningspligt,<br />

men der er tegn til, at domstolene<br />

nu er på vej til i et vist omfang at statuere en<br />

sådan pligt.<br />

Det må formentlig antages, at gennemførelsen<br />

af en almindelig grusningspligt for vejbestyrelserne<br />

efterhånden ville medføre, at grusning<br />

foretoges i et omfang, der økonomisk slet<br />

ikke står i forhold til de ved grusningen indvundne<br />

fordele for færdselen, og som i øvrigt<br />

kunne medføre et grusforbrug af en størrelsesorden,<br />

som i hvert fald i visse områder måtte<br />

vække betænkelighed. Det må i hvert fald anses<br />

for påkrævet, at vejbestyrelsernes pligt på<br />

dette vigtige område principielt fastlægges af<br />

lovgivningsmagten. Det foreslås derfor, at det<br />

ved loven gøres til en pligt for vejbestyrelserne<br />

at træffe bestemmelse om, på hvilke<br />

strækninger og i hvilket omfang der vil være<br />

at foretage grusning på de offentlige vejes kørebaner.<br />

Heri ligger på den ene side, at det er<br />

vejbestyrelsen, som må foretage afvej elsen af,<br />

hvor store økonomiske ofre der kan ydes af<br />

hensyn til trafikken på de forskellige veje,<br />

men på den anden side tillige, at enhver vejbestyrelse<br />

må tage stilling til grusningsforholdene<br />

på samtlige de vejstrækninger, den bestyrer.<br />

Det foreslås dog i stk. 2, at ministeriet for<br />

offentlige arbejder skal kunne udfærdige vejledende<br />

bestemmelser om grusningens omfang,<br />

således at de enkelte vejbestyrelser vil kunne<br />

anlægge til en vis grad ensartede synspunkter<br />

på behovet for grusning, dennes tekniske og<br />

praktiske udførelse samt dens nytte i forhold<br />

til udgifterne og den pågældende trafiks størrelse.<br />

Til § 54.<br />

I henhold til § 35 i færdselsloven af 14.<br />

april 1932 må hestebrodder, søm, glasskår,<br />

frugtaffald eller andet, der kan medføre fare<br />

for færdselen, ikke henkastes på gade, vej eller<br />

plads. Overtrædelse af den pågældende bestemmelse<br />

er strafbar i henhold til lovens § 38.<br />

I henhold til § 82 i vej forordningen af 13december<br />

1793 måtte der på vejene selv intet<br />

henlægges eller tåles, som kunne forhindre<br />

færdselen og gøre den farlig eller vanskelig for<br />

de rejsende. Den, som lagde tømmer, sten.<br />

strå, gødning eller andet på vejen, som kunne<br />

være de vejfarende til hinder eller skade, skulle<br />

straffes med 2 kr. mulkt og straks bortskaffe<br />

det derpå lagte, eller også skulle dette<br />

foranlediges af opsynsmanden på den skyldiges<br />

bekostning.<br />

Uanset at bestemmelsen i færdselslovens § 35<br />

som nævnt under strafansvar forbyder henkastning<br />

af affald m. m., og uanset at der i § 30 i<br />

det af færdselslovsudvalget udarbejdede udkast<br />

til en ny færdselslov foreslås optaget en tilsvarende<br />

bestemmelse, må det sikkert anses for rettest,<br />

at der i vejlovgivningen opretholdes en udtrykkelig<br />

hjemmel for vejbestyrelserne til for<br />

den pågældendes regning at fjerne den omhandlede<br />

art genstande, når de ikke bortskaffes af<br />

den, der har henlagt dem på vejen. Derimod<br />

er der næppe behov for i vejlovgivningen at<br />

bibeholde en særlig straffebestemmelse ved siden<br />

af færdselslovens for overtrædelse af forbudet<br />

mod henkastning af genstande, der kan<br />

være til gene for færdselen.<br />

Til § 55.<br />

Bestemmelsen svarer til § 34, 3. stk., og en<br />

del af samme paragrafs 2. stk. i vej lovs forslaget<br />

af 1942. Resten af den pågældende paragraf,<br />

der omhandlede dels lysregulering i vejkryds,<br />

dels de forhandlinger, der skal optages<br />

med politiet om indretning af rundkørsler, anlæg<br />

af heller og fodgængerovergange m. m.,<br />

er udgået, da tilsvarende bestemmelser er optaget<br />

i §§ 57 og 59 i færdselslovsudkastet.<br />

Til § 56.<br />

Som nærmere angivet i <strong>betænkning</strong>en (pag.<br />

46—49) er spørgsmålet om at fremskaffe den<br />

fornødne plads til holdende og parkerende kø-<br />

101

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!