betænkning

Ikrafttræden ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning
skal tilvejebringes en Byplan.
Efter Lovens § 2 kan der i en Byplan træffes Bestemmelse
om:
1. Vejes Beliggenhed, Retning og Bredde, Byggelinier
og Hjørneafskæringer, Vejes indbyrdes Tilslutning
samt om, at der fra de til planlagte
Hovedveje grænsende Arealer ikke skal haves
Adgangs- eller anden Facaderet til Vejene.
2. Beliggenheden af Torve og andre til almindelig
Færdsel bestemte Pladser.
3. Beliggenheden af Spor- og Ledningsanlæg.
4. Beliggenheden af offentlige Bygninger og Anlæg,
derunder Sports- og Legepladser, Flyvepladser,
Havnearealer, Lystanlæg, Parker samt Kirkegaarde.
5. Bebyggelsesarter og deres Fordeling paa Omraadet,
derunder i Henseende til Benyttelse, saasom
til Bolig-, Forretnings- eller Industriformaal.
6. Byggegrundenes Dybde, Bredde og Arealindhold.
7. Bebyggelsens Beliggenhed og Udstrækning paa
Grundene og om Bygningers indbyrdes Afstand.
8. Bebyggelsens ydre Udformning, saasom i Henseende
til ensartede Højder og Tagformer.
9- Bevaring af et Omraade i Overensstemmelse med
dettes hidtidige Karakter i Henseende til Bebyggelse
og Beplantning.
Paa tilsvarende Maade kan der for Omraader
paa Landet og paa Købstæders Markjorder, der ikke
er inddraget under bymæssig Bebyggelse, udfærdiges
Markplaner, der kan indeholde Bestemmelser om de
under 1—3 omhandlede Emner og om Regulering i
Hovedtræk af de i 4 og 5 omhandlede Forhold.
Efter Loven er de paagældende By- og Markplaner
saaledes helt unddraget Amtsraadenes og Ministeriet
for offentlige Arbejders Indflydelse.
Da Fastlæggelsen af de under 1 anførte Vejforhold
kan være til Hinder for eller vanskeliggøre Gennemførelsen
af Vejanlæg, der af Ministeriet for offentlige
Arbejder ønskes udført, eller hvortil dette
Ministeriums Godkendelse i Henhold til nærværende
Lov udkræves, maa det anses for meget uheldigt, at
disse Spørgsmaal i Medfør af Byplanloven kan afgøres
helt uden om Ministeriet for offentlige Arbejder.
Som Følge heraf og i Konsekvens af, at Vedtægterne
om Gader og Veje i Købstæderne fremtidig
foreslaas udfærdiget af Ministeriet for offentlige Arbejder,
har man foreslaaet, at Forslag til Bestemmelser
i By- eller Markplaner af den under 1 omhandlede
Art skal forelægges dette Ministerium til Udtalelse
forinden disses Vedtagelse af vedkommende
Kommunalbestyrelse.
Man har endvidere foreslaaet, at Ministeriet for
offentlige Arbejders Samtykke udkræves til Bestemmelser
af nævnte Art, der angaar nuværende eller
fremtidige Hovedlandeveje, Hovedlandevej sgader,
Landeveje eller Landevej sgader eller angaar andre
Vejes og Gaders Tilslutning til disse Veje og Gader.
For saa vidt angaar Biveje, udkræves Amtsraadets
Samtykke med Hensyn til de paagældende Forhold.
Til § 37.
I Henhold til Lov af 4. Juli 1850 om Gangstier
i offentligt Øjemed har de i Loven omhandlede Gangstier
skullet optages paa Gangstifortegnelser, henholdsvis
i Sognekommunerne og i Købstadkommu-
nerne. Ved Oprettelse af det i § 6 omhandlede Vejregister
er det naturligt heri tillige at optage offentlige
Stier, omfattende saavel Cykelstier og Gangstier
som Stier, der er fælles for cyklende og gaaende,
hvilke sidste Stier kun bør anlægges i de Tilfælde,
hvor Fodgængertrafikken er ganske ringe. De i dette
Kapitel optagne Bestemmelser om Stier kommer dog
kun til Anvendelse paa selvstændige Stier, der ikke
udgør en Del af en offentlig Vej eller Gade.
De i dette Kapitel indeholdte Bestemmelser
kommer ifølge § 54 kun til Anvendelse i Købstæder,
Frederiksberg og Landkommuner med bymæssig Bebyggelse
i det Omfang, der ikke indeholdes Regler
herom i Gade- og Vejvedtægterne eller i de i Henhold
til § 75 i Byggeloven for København udfærdigede
Vedtægter, ligesom Kapitlet ikke gælder for
København.
Til § 38.
Hidtil har man kun haft offentlige Gangstier
under Sogneraadenes og Byraadenes Administration,
og offentlige Cykelstier har overhovedet ikke været
kendt i Lovgivningen bortset fra Lov Nr. 595 af 13.
November 1940 om Stianlæg m. v. i Københavnsegnens
grønne Omraader. Som Følge af den store
Udvikling af Udflugtstrafikken til Fods og paa
Cykel har man anset det for paakrævet ikke alene at
lovfæste offentlige Cykelstier, men ogsaa at tilvejebringe
Hjemmel for Amtsraadene til at overtage eller
anlægge samt vedligeholde offentlige Cykel- og Gangstier
i saadanne Tilfælde, hvor de paagældende Stianlæg
har mere almen Betydning.
Til § 39.
Den Periode, for hvilken Fortegnelsen over offentlige
Gangstier tidligere var gældende, var fastsat
til et Tidsrum af ikke over 3 Aar. Da enkelte Sognekommuner
har undladt at revidere deres Gangstifortegnelser,
har Følgen heraf været, at Fortegnelsernes
Gyldighed er ophørt ved Udløbet af den paagældende
Periode, og at Muligheden for at aflægge samtlige
de offentlige Gangstier i vedkommende Kommune
derfor har foreligget. Af den Grund, og fordi
man anser det for uhensigtsmæssigt at opretholde
forskellige Regler om Stier og Veje, har man i § 39
foreslaaet, at de om Landeveje, Biveje og Bygader
gældende Regler, hvor ikke andet i Kap. II er bestemt,
kommer til Anvendelse henholdsvis paa de af
Amtsraadene, Sogneraadene og Byraadene samt Frederiksberg
Kommunalbestyrelse anlagte eller overtagne
Stier. Heraf følger, at f. Eks. Reglerne om Bivej
sfortegnelserne i Sognekommuner bliver anvendelige
paa Fortegnelserne over de af Sognekommunerne
anlagte eller overtagne Stier.
Til § 40.
Efter den nugældende Lov ydes der i visse Tilfælde
Brugeren af de Jorder, over hvilke offentlige
Stier føres, Erstatning for Afsavn af den Grund, hvorpaa
Stien er beliggende, og for den Byrde og Ulempe,
der er forbundet med Stiens Tilstedeværelse. Da der
efter gældende Ret ikke er Hjemmel for tvungen Afstaaelse
af Grund til Stier, er nævnte Erstatning kun
at betragte som et Vederlag for den Benyttelse af
Ejendommen, som Brugeren er pligtig at taale. Erstatningen
ydes i Form af en aarlig Godtgørelse.
Disse Regler kan man ikke anbefale opretholdt,
men föreslåar, at der i Lighed med, hvad der er Til-
135